Vi søger nye frivillige!

Ventilen Aarhus søger frivillige mellem 18 og 30 år til et spændende arbejde med unge, som føler sig ensomme. Som frivillig kommer man til at indgå i et stærkt socialt fællesskab, får mulighed for sparring og personlig udvikling samt er med til at gøre en stor forskel for unge i Aarhus.

Ventilen er et mødested for unge, som føler sig ensomme, hvor de kan styrke deres sociale kompetencer i et sikkert miljø med andre unge, som er i en lignende situation. Arbejdet med de unge foregår efter ung-til-ung princippet og virker som en form for hjælp-til-selvhjælp.

Det frivillige arbejde er tredelt: vagter i mødestedet, organisatorisk arbejde og socialt samvær mellem de frivillige. I mødestedet skal de frivillige arrangere forskellige aktiviteter for de unge samt stå til rådighed, hvis de unge har brug for en snak. Derudover skal man være med til at sikre en tryg atmosfære i mødestedet, så de unge har optimale forhold til at arbejde med deres sociale kompetencer. Det organisatoriske arbejde inkluderer ansvarsposter, møder og arbejdsgrupper. Det sociale i frivilliggruppen inkluderer bl.a. hyggeaftener, fester og øl for de frivillige samt en årlig hyttetur.

Forventninger til dig:

  • Vi forventer, at du har personligt overskud, og kan møde de unge i mødestedet ligeværdigt og med engagement
  • Vi forventer, at du er klar på at bruge 20-25 timer om måneden på Ventil-arbejde
  • Vi forventer, at du har lyst til at deltage både i det organisatoriske arbejde, vagterne imødestedet og det sociale i frivilliggruppen
  • Vi forventer, at du har lyst til at få 15 nye vennerUanset din faglige baggrund kan Ventilen styrke dine kompetencer både fagligt og socialt. Er du interesseret så kan du læse mere om Ventilen og vores arbejde på hjemmesiden: www.ventilen.dkDin ansøgning og CV sendes til Josefine Krag på mail: josefine_aarh@ventilen.dkVigtige datoer
    Ansøgningsfrist: 1. november
    Jobsamtaler: 7. og 8. november
    Introaften: 19. november 19.00-21.00
    Uddannelsesdag 1: 24. november
    Bemærk at det er nødvendigt, at du kan deltage i introaften og uddannelsesdag 1 hvis du ønsker at søge jobbet.