Jobopslag: Programleder for Ventilens formidlingsindsatser

Vil du være med til at sikre, at flere fagfolk og frivillige får redskaber til at arbejde med unges ensomhed? Kan du skabe struktur, fremdrift og følgeskab? Og har du mod på at opsøge samarbejder og sælge vores ydelser? Så er du måske den nye programleder til Ventilen Danmarks indsats med at formidle viden.

Du bliver den strategisk tænkende og koordinerende medarbejder i den enhed på Ventilens sekretariat, der står for at formidle vores viden om unges ensomhed. Enheden består derudover af en projektleder for projekt Netwerk samt en studentermedarbejder. Der er desuden tilknyttet et korps af frivillige oplægsholdere og en lille gruppe timelønnede undervisere. Du refererer til vores direktør – og både du og de andre i enheden indgår i samarbejde på kryds og tværs med de øvrige medarbejdere på sekretariatet – dermed har du en bred ekstern berøringsflade.

Vi søger dig, der er struktureret, glad, strategisk og er dygtig til at formidle viden og sælge.

Læs mere i stillingsopslaget – og skynd dig at søge. Fristen er 30. juni kl. 09:00, men vi indkalder til samtale løbende.