Ventilen Danmark søger relationsstærk direktør

Ventilen Danmark søger en inspirerende og relationsstærk direktør, der kan sætte unges ensomhed på dagsordenen og sikre bæredygtig finansiering af vores arbejde.

Som direktør kan du løfte en frivillig social ungdomsorganisation til nye højder og sikre, at vi kan løfte vores formål om at forebygge, afhjælpe og aftabuisere ensomhed blandt unge.

Vi tilbyder en stilling med stort udviklingspotentiale med dygtige, dedikerede medarbejdere og frivillige, som er drevet af at gøre en forskel for unge der føler sig ensomme. Du bliver øverste leder, men del af et nyetableret ledelsesteam, hvor du får sparring og en arbejdsdeling, der sætter dig fri til at eksekvere på strategiske partnerskaber og udvikling, mens der samtidig holdes fokus på driften.

Vi søger en direktør, som har erfaring med fundraising, strategiske partnerskaber og forretningsudvikling – og samtidig et blik for de dagsordener, der rører sig på ungeområdet, i ungdomskulturen og på ensomhedsområdet. Du har stærke kommunikative evner og en anderkendende og tydelig ledelsesstil, hvor du formår at skabe følgeskab – både internt og eksternt.

Du kan se dig selv i en ungdomsorganisation baseret på frivillighed i al dens mangfoldighed. Du har lyst til at være ansigtet på Ventilen, og du kan spejle og tappe ind i en ungdomskultur i din repræsentation af organisationen.

Du skal se økonomien som et strategisk værktøj til at opnå Ventilens formål – og du skal formå at arbejde og kommunikere strategisk og skabe følgeskab både internt og eksternt.

Læs mere om stillingen her hos vores rekrutteringspartner, Genitor, hvor du finder en uddybende job- og personprofil. Her finder du også information om ansættelsesprocessen og kontaktoplysninger.

Ansøgningsfristen er den 17. september 2024.

Ofte stillede spørgsmål om Ventilen

Ventilen er en frivillig social ungdomsorganisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Vi driver tilbud landet over for unge, der føler sig ensomme, og derudover arbejder vi for at skabe og formidle viden om unges ensomhed og redskaber til at arbejde med problemet.

Vi har eksisteret siden 1999 og har gennem årene samlet en masse viden og redskaber ind for at kunne hjælpe unge ud af ensomhed. Vi startede som ét enkelt mødested i København og har nu lokalforening fordelt på hele Danmarkskortet.

Ventilen har ingen tilknytning til partipolitik, religion eller lignende.

Læs mere om vores organisation og arbejde her.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til vores sekretariat i København på 70 208 308 eller info@ventilen.dk. Vi sidder klar ved telefon og mail mandag-fredag klokken 10.00-16.00.

Vil du have fat i vores lokale tilbud, kan du finde din lokale ventil på siden her og skrive direkte til os lokalt!

Har du en pressehenvendelse, skal du herover 🙂

Ønsker du at klage over en oplevelse i/med Ventilen, kan du læse mere her.

Ventilen er for unge!

Vi hjælper unge mellem 15 og 30 år ud af ensomhed. I vores lokale tilbud kan unge finde fællesskaber med jævnaldrende.

Vores mødesteder er for unge mellem 15 og 25 år. Vores KOMsammen-tilbud er for unge mellem 15 og 30 år. Og vores selvhjælpsgrupper er for unge mellem 15 og 30 år. Læs mere om vores forskellige tilbudstyper her.

Ingen Ventilen uden frivillige – UNGE frivillige!

Vores frivillige er mellem 17 og 35 år. De er både med lokalt og nationalt. Læs mere om mulighederne for at blive frivillig sammen med os her.

Sidst, men ikke mindst, holder vi gerne oplæg for workshops og unge – om ensomhed, gode fællesskaber, trivsel osv. Læs mere om Ventilen Fortæller her.

Ventilen arbejder ud fra værdierne tillid, nærvær, ansvarlighed, frivillighed og udvikling.

Vores grundsyn er, at den enkelte har styrke, ressourcer og evnen til at forandre sin egen situation. Det er nødvendigt, at han eller hun selv tager det første skridt, og derefter får en masse støtte og opbakning.

Vi arbejder med principper om hjælp til selvhjælp – og ung til ung.

Læs mere om vores værdier, metoder og historie her.

Ventilen finansieres af statslige midler, indtægter fra salg af viden, støtte fra private donorer og medlemmer samt donationer fra fonde til projekter og drift.

Læs mere om Ventilen i tal og find vores regnskaber her.

Ventilen har en bestyrelse, der består af unge, frivillige, og et sekretariat, der står for den daglige drift. Ventilens øverste myndighed er årsmødet. Her kan du læse mere om, hvordan Ventilen er struktureret.