Rillo Rud stopper som direktør i Ventilen

Efter mere end 18 år på Ventilens sekretariat har vores direktør, Rillo Snerup Rud, opsagt sin stilling. Hun har nemlig fået nyt job hos Center for Frivillig Socialt Arbejde, hvor hun tiltræder som centerchef pr. 1. juni 2024. Læs mere om det her.

Vi ønsker Rillo og centret et kæmpestort tillykke med det nye samarbejde – og er glade for, at Rillo bliver i branchen, så hun fortsat kan dele ud af sin store viden om og udvikle på frivilligt socialt arbejde i Danmark.

Vi er allerede trukket i arbejdstøjet ift. at finde en ny profil, der kan stå i spidsen for Ventilen Danmark. Det er en proces, vi går til med nysgerrighed og ikke mindst grundighed, så vi er sikre på at finde det rette match til vores organisation.

Fra 1. juni vil det være lederen af vores lokalenhed, Karen Vestergård Jacobsen, der er konstitueret leder af organisationen.

Vi markerer Rillos afsked i slut maj med en intern afskedsreception.

Spørgsmål, kommentarer eller rosende ord Rillos vej? Som altid kan man skrive til os på info@ventilen.dk eller give os et kald på 70 208 308.

 

Efter mere end 18 år på Ventilens sekretariat har vores direktør, Rillo Snerup Rud, opsagt sin stilling. Her ses hun under en af mange debatter på Folkemødet i Allinge.