Ventilen Odense

Velkommen i Ventilen Odense

I Ventilen Odense kan du være den, du er. Vi frivillige sørger for, at alle er en del af fællesskabet, og at alle bliver set og hørt. Alle de unge, som kommer hos os, vil gerne have hjælp til at komme ud af ensomheden, så der er mange, der har det ligesom dig.

I Ventilen Odense får du nogen at dele både de store og små ting med. Sammen spiller vi spil, tager i biografen, mødes til et spil minigolf eller noget helt fjerde. Vi hygger os altid sammen, og de frivillige sørger for, at der er plads til at øve de sociale ting, som kan være svære – ligesom, der altid er plads til en snak på tomandshånd.

Vi glæder os til at møde dig!

Du kan se vores aktiviteter og åbningstider i vores kalender længere nede på siden. Vi glæder os meget til at se jer!

Ventilen Odense har afholdt årsmøde d. 1. maj 2024. Du kan læse referatet HER

Hvordan kommer jeg i gang?

Det første skridt

Det kan være svært at indse, at man føler sig ensom – har du gjort det, er du allerede kommet langt. I Ventilen Odense er der andre unge, som har det ligesom dig og gerne vil ud af ensomheden.

Det praktiske

Ventilen Odense er for unge mellem 15 og 25 år – alle er der, fordi de gerne vil føle sig mindre ensomme. De frivillige er 17-35 år. Hvis du har andre store udfordringer end ensomhed, er mødestedet måske ikke lige stedet for dig, men vi hjælper dig meget gerne med at finde det tilbud, som passer til dig.

Den første gang

Den første gang skal du komme en halv time før de andre unge. To af vores frivillige sørger for at tage godt imod dig, og sammen får i en snak om, hvorvidt Ventilen er det rigtige tilbud for dig. Samtalen skal du tage alene sammen med vores frivillige, men du er velkommen til at blive fulgt af en, du føler dig tryg ved. Du behøver ikke give besked om, at du kommer på forhånd.
Har du spørgsmål, inden du kommer første gang, kan du sende en mail til odense@ventilen.dk eller skrive en besked til os på Facebook 

Se, hvad vi har i kalenderen

I Ventilen Odense er det ofte de frivillige og de unge, som sammen finder ud af, hvad vi skal lave, når vi har åbent. Under hver aktivitet i kalenderen kan du se, om du f.eks. skal have varmt tøj på, eller om det koster en lille smule at være med. Hvis du har spørgsmål til en aktivitet, kan du altid skrive til os både på Facebook og odense@ventilen.dk.


Følg med på Facebook

På vores Facebook-side kan du altid se, hvad vi skal lave næste gang, vi har åbent. På Facebook-siden kan du også følge lidt med i, hvad der ellers sker i Ventilen Odense. Vi tager aldrig billeder af de unge, der ikke har lyst – og vi tagger selvfølgelig heller ikke.

Find vej

Adresse:

Kochsgade 31H

5000 Odense C

Telefon: 50 51 46 36

Telefonen er åben i tilbuddets åbningstid. Derudover er du velkommen til at ringe til Ventilens sekretariat på 70 208 308 mandag-fredag kl. 10-15.

E-mail: odense@ventilen.dk

Kontakt tilbuddet hvis du har spørgsmål til tilgængelighed for personer med fysisk handicap.

Åbningstider:

Søndag: 14.00-17.00

Hvis det er din første gang hos Ventilen skal du møde op 13.30.

Her vil du blive modtaget af to frivillige, som vil tage en kort snak om Ventilen er det rette tilbud for dig.

Bliv frivillig

Mødestedet er for unge, der føler sig ensomme og har gjort det over længere tid. Som frivillig er du med til at skabe en tryg og rummelig atmosfære, der skal styrke de unges selvværd og selvtillid. Vi laver forskellige aktiviteter sammen med de unge og motiverer dem samtidig til at etablere gode relationer og giver dem modet til at skabe sig et netværk udenfor mødestedet.

Er du mellem 17-35 år?

Kan du bruge 25 timer om måneden?

Har du lyst til at hjælpe unge ind i fællesskabet?

Almindelige spørgsmål

I mødestederne møder du andre unge, og I laver aktiviteter sammen. Det ikke er et sted hvor du kommer for “at være”, og derfor er det ikke et værested, men nærmere et mødested. Selvfølgelig er der plads til, at du kan sidde lidt for dig selv, hvis du har en dårlig dag, men i mødestedet er det ligesom med venner eller kammerater. Du er nødt til at forholde dig til de andre, der er til stede. Det er netop tanken med mødestedet, at det er et øverum, hvor du kan være sammen med andre, skabe relationer og øve dig i det sociale. Du bliver ikke dømt ude, selvom du skulle træde ved siden af. Mødestedet er et sted, hvor du deltager aktivt i fællesskabet.

KOMsammen står for Kost Og Motion sammen. Tilbuddet er for unge, som kender til ensomhed og ønsker sig en sundere livsstil. Aktiviteterne i KOMsammen er på et niveau, så alle kan være med. Du behøver ikke at være god til sport eller vide noget om kost og motion for at komme i tilbuddet, men det er vigtigt, at du har lyst til at være med, også selvom det måske kræver, at du skal overskride nogle af dine egne grænser. De frivillige sørger for, at det er sjovt og trygt for alle.

I Ventilens tilbud er man sammen med andre unge om en aktivitet. Det er meget forskelligt hvad, der er på programmet, fordi det er noget, de frivillige og de unge planlægger i fællesskab. Du kan læse mere om, hvad den ventil, der ligger i nærheden dig, har planlagt i den næste tid i kalenderen her. Fra kalenderen kan du også klikke dig videre til den enkelte ventils egen side og læse nærmere.

Både mødestederne og KOMsammen er drevet af unge frivillige mellem 18 og 30 år. Ventilens tilbud er ung-til-ung-projekter, hvor de frivillige giver andre unge et sted, hvor de kan være sammen, snakke med og lave aktiviteter med jævnaldrende. De frivillige i Ventilens tilbud er der for at sikre, at der altid er trygt at komme, er en rar stemning, og at der altid er en at snakke med. De frivillige i mødestedernes primære opgave er at sørge for, at der altid er aktiviteter eller noget at give sig til, når de unge mødes. I KOMsammen hjælper de frivillige med at arrangere aktiviteter, der har fokus på kost eller motion, og hvor de unge får mulighed for at røre sig.  

Første gang du kommer i et af Ventilens tilbud, skal du komme en halv time før de åbner. Du behøver ikke fortælle os, at du kommer i forvejen, for der altid vil står et par frivillige klar til at tage imod dig. Du kan læse mere om de lokale tilbuds åbningstider her. De frivillige kan fortælle dig mere om tilbuddet og sammen snakker I om, hvad Ventilen er for noget, og om det er noget for dig. I Ventilen kan vi desværre ikke tage imod alle unge. Vores frivillige er ikke klædt på til at tage imod unge, der har en alvorlig psykisk sygdom, der ikke er velbehandlet. Vi kan heller ikke tage imod unge med et aktivt misbrug af alkohol eller stoffer. Du kan læse mere om hvem, der kan komme i de enkelte tilbud her. Har du brug for at vide mere, er du altid velkommen til at ringe til vores sekretariat på 70 208 308 mellem kl. 10-16 i hverdage eller skrive en mail til os på info@ventilen.dk. Alle spørgsmål er velkomne.

Vi kan desværre ikke tage imod alle unge. Dette skyldes, at vores frivillige ikke er uddannede til det. Du kan ikke komme i Ventilen, hvis du har et aktivt misbrug af alkohol eller stoffer, eller hvis du har en alvorlig psykisk sygdom, der ikke er velbehandlet. Har du spørgsmål eller har brug for at vide mere om dette, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på 70 208 308 mellem kl. 10-16 i hverdage eller sende en mail til info@ventilen.dk.