Ring eller skriv til Ventilen

Kontakt Ventilen Danmark

Hvis du vil vide noget om Ventilen som landsorganisation, om ensomhed blandt unge – eller bare er i tvivl om, hvem du skal kontakte – så er det Ventilens sekretariat, du skal have fat i. Her sidder alle vores ansatte på et kontor i midten af København og venter bare på at høre fra dig.

Vi kan fanges på telefon 70 208 308 hverdage mellem 10-16, med meget få undtagelser. Du er også meget velkommen til at skrive til sekretariatet på info@ventilen.dk

Leder du efter en specifik medarbejder, kan du finde hele sekretariatet på denne side.

Få os ud at holde oplæg

Ventilen tager ud og holder oplæg om ensomhed og fællesskaber i mange forskellige sammenhænge. Det kan for eksempel være på efterskoler, højskoler, pædagog- og læreruddannelser, men vi tilbyder også skræddersyede foredrag eller workshops. Læs mere om det her.

Kontakt den lokale Ventil

Hvis du vil vide noget om Ventilen lokalt – hvis du f.eks. overvejer at komme i tilbuddet, eller at blive frivillig. Eller hvis du er lokaljournalist eller studerende, så find det nærmeste lokale tilbud på listen her under. 

I vores lokale tilbud er alle frivillige, så det letteste er at kontakte dem pr. mail – og du må forvente at der nok går et par dage, før de svarer. Hvis det haster mere end det, så kontakt vores landssekretariat på 70 208 308.

Hvor kan du finde os lokalt?

Find ud af, hvilket af vores 23 tilbud ligger tættest på dig, ved at klikke på kortet


Følg med i hvad vi laver

Tilmeld vores nyhedsbrev

* indicates required

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er tilfreds?

Det er desværre ikke alle, der har været i kontakt med Ventilen lokalt eller nationalt, der er tilfredse. Hvis du er en af dem, så håber vi, at du vil kontakte os og fortælle om din oplevelse. Det er den eneste måde, vi kan forklare, hvorfor vi gør som vi gør – og den eneste måde vi kan lære af vores fejl og gøre det bedre en anden gang.

Utilfreds med et lokalt tilbud

Hvis du har været i kontakt med en lokal Ventil, og der er noget, du ikke er tilfreds med eller vil klage over, skal du som udgangspunkt skrive til den lokale ventils mail-adresse. Den mail bliver læst af formand, næstformand og kasserer i den lokale Ventil.

Hvis du gerne vil være sikker på at din mail kun bliver læst af en bestemt, så kan du få mailadressen på formanden i dit lokale tilbud oplyst ved at ringe på 70 208 308 eller skrive ind til info@ventilen.dk. Alternativt kan du sende din klage til vores direktør på rillo@ventilen.dk – så sørger hun for at den – efter aftale med dig – ender det rigtige sted. Det er også hende, du skal skrive til, hvis du vil klage over den lokale ledelse eller hele den lokale forening.

Utilfreds med et nationalt tilbud

Hvis du er utilfreds med et af vores oplæg, en national frivillig eller en medarbejder, og gerne vil gøre os opmærksom på det, så vi kan overveje at lave ændringer – så kan du altid skrive til info@ventilen.dk. Den mail læses af de ansatte på direktør, der sørger for at svare dig og tage hånd om sagen.

Hvis du vil sende en decideret klage, eller bare gerne vil være sikker på, at din mail kun læses af en bestemt, kan du sende den til vores direktør rillo@ventilen.dk – eller til vores landsformand på Michala@ventilen.dk

Kort fortalt er direktøren er ansvarlig for alt det, de ansatte laver – og vores formand er øverste ansvarlige for de nationale frivillige og for direktøren. Selv hvis din mail ikke lige rammer ”den rigtige”, behandler vi den selvfølgelig fortroligt og videresender den kun efter aftale med dig.

Anonymitet

Vi får de oplysninger om dig, som du selv vælger at sende os i form af din mailadresse og måske navn o.l.

Når vi modtager en mail med en klage, forholder vi os selvfølgelig til den. Det betyder nogle gange, at vi må kontakte den eller dem, der er klaget over for at høre deres version af sagen. Vi nævner selvfølgelig ikke dit navn eller andet der gør, at de kan identificere dig, medmindre vi har aftalt det med dig på forhånd.

Hvornår får jeg svar

Vi svarer på din klage så hurtigt som muligt – typisk inden for 1-2 hverdage og senest indenfor en uge. Det kan selvfølgelig være at den, du skriver til, er på ferie – men så vil det fremgå af et autosvar, og så må du selv vurdere om du vil vente, eller sende klagen til en anden.

Hvor længe beholder I min henvendelse

Din mail med beskrivelser af ting, du ikke er tilfreds med – eller deciderede klager – vil vi behandle som personfølsomme oplysninger. Det betyder, at vi sletter det senest efter et år jf. vores persondatapolitik.

Ofte stillede spørgsmål om Ventilen

Ventilen er en frivillig social organisation, der er finansieret af offentlige midler, private fonde, donationer og medlemsskaber. Du kan læse mere om vores økonomi her.

Ventilen har en bestyrelse, der består af unge, frivillige, og et sekretariat, der står for den daglige drift. Ventilens øverste myndighed er årsmødet. Her kan du læse mere om, hvordan Ventilen er struktureret.

Det er utrolig vigtigt for os, at det er en god oplevelse at komme i Ventilen eller at være i kontakt med nogle af vores frivillige eller ansatte. Derfor vil vi selvfølgelig meget gerne høre fra dig, hvis du har haft en dårlig oplevelse, eller hvis der er noget, du synes, kunne være bedre. Du kan ringe til sekretariatet hverdage mellem 10-16 på 70 208 308 eller skrive en mail til info@ventilen.dk.