Ventilen Frederikshavn

Velkommen i Ventilen Frederikshavn

I Ventilen kan du være den, du er. Vi frivillige sørger for, at alle er med i fællesskabet, og at alle bliver set og hørt. Alle de unge, der kommer hos os, vil gerne have hjælp til at komme ud af ensomheden, så der er mange, der har det ligesom dig.

Ventilen Frederikshavn er et sted, hvor der er søde mennesker at hænge ud med. Du får nogen at dele små og store ting med og nogen at spille spil, tage i biografen eller en tur i skoven med. Vi hygger os sammen, så du kan få styrket din selvtillid eller få øvet nogle af de sociale ting, du synes er svære.

Vi glæder os til at møde dig!

Ventilen Frederikshavn holder åbent igen! I første omgang er det en gang om måneden. Tjek kalenderen for mere info.

 

Er det din første gang i Ventilen? Så skal du komme en halv time før til en indledende samtale om, hvorvidt mødestedet er det rette tilbud for dig. Se mere i kalenderen.

Vi glæder os til at se dig!

 

Ventilen Frederikshavn har afholdt årsmøde d. 8. maj 2024. Du kan læse referatet fra årsmødet HER

Hvordan kommer jeg i gang?

Første skridt

Det kan være svært at indse, at man føler sig ensom, så hvis du har gjort det, er du allerede kommet langt. I Ventilen er der andre unge, der har det som dig, og ligesom dig gerne vil ud af ensomheden.

Rent praktisk

Mødestedet er for unge i alderen 15-25, der gerne vil føle sig mindre ensomme. Hvis du har andre store udfordringer end ensomhed som for eksempel svær angst eller personlighedsforstyrring, er mødestedet måske ikke det helt rigtige dig, men du er velkommen til at komme alligevel, så tager vi en snak om det.

Første gang

Første gang du kommer i mødestedet, skal du møde op en halv time, før den normale åbningstid. Her tager to frivillige imod dig, og sammen snakker I om, hvorvidt mødestedet er det rette tilbud for dig.  Du må gerne blive fulgt hen til mødestedet, hvis du er mere tryg ved det, men snakken med de frivillige skal du tage alene – også selvom du er under 18 år. Du behøver ikke give besked om, at du kommer, for der står altid frivillige klar, men du må gerne, hvis du har det bedst med det.

Se, hvad vi har i kalenderen

De unge og de frivillige finder sammen ud af, hvad vi skal lave. Under hvert enkelt aktivitet kan du se, om du fx skal have varmt tøj på, eller hvis det koster en lille smule at være med. Hvis du alligevel har spørgsmål til en aktivitet kan du altid skrive til de frivillige på frederikshavn@ventilen.dk.

De frivillige i Ventilen Frederikshavn


Følg med på Facebook

På vores Facebook-side kan du læse og se billeder fra, hvad vi har lavet de forrige gange, og få besked dagen inden der er åbent igen. Vi opdaterer også løbende kalenderen på siden her, så vil du se lidt fremad, så følg med i vores aktivitetskalender. Vi tager aldrig billeder af unge, der ikke har lyst, og vi tagger selvfølgelig heller aldrig, så der dukker ikke lige pludselig billeder op af dig, hverken på facebook eller på hjemmesiden.

Find vej

Adresse:

Kirkegade 9, 9900 Frederikshavn

E-mail:
frederikshavn@ventilen.dk

Telefon til Ventilen Danmarks sekretariat: 70 208 308

Telefonen er åben mandag-fredag kl. 10-16

Kontakt tilbuddet hvis du har spørgsmål til tilgængelighed for personer med fysisk handicap.

Åbningstider:

En gang om måneden. Tjek kalenderen eller Facebook for mere information.

Første gang du kommer skal du være her en halv time før åbning til en indledende snak med de frivillige.

Bliv frivillig

Vi kan altid blive flere frivillige her i Ventilen Frederikshavn, så hvis du føler, du har overskud til at gøre en forskel for ensomme unge, er du mere end velkommen til at skrive til os. Som frivillig er du med til at skabe en tryg og rummelig atmosfære i mødestedet. Vi planlægger og laver forskellige aktiviteter sammen med de unge og motiverer dem samtidig til at etablere gode relationer og giver dem modet til at skabe sig et netværk udenfor mødestedet. Du skal bare komme som dig selv, have en positiv tilgang til tingene og være klar på at snakke med de unge. Det er et rigtig hyggeligt frivilligarbejde, og du får mulighed for organisatorisk arbejde, spændende kurser og en masse erfaring.

Er du mellem 17-35 år?

Kan du bruge 25 timer om måneden?

Har du lyst til at hjælpe unge ind i fællesskabet?

Ofte stillede spørgsmål om Ventilens lokale tilbud

I Ventilens mødesteder og KOMsammen-tilbud er man sammen med andre unge om en aktivitet. Det er meget forskelligt hvad, der er på programmet, fordi det er noget, de frivillige og de unge planlægger i fællesskab.

Her kan du finde den Ventil, der ligger tættest på dig, og på tilbuddets lokale hjemmeside, kan du se, hvilke aktiviteter der planlagt i kalenderen

I mødestederne møder du andre unge, og I laver aktiviteter sammen.
Det er altså et mødested og ikke et værested, hvor man kun kommer for ”at være”. Der er selvfølgelig plads til, at du kan sidde lidt for dig selv, hvis du har en dårlig dag, men i mødestedet forventer vi, at du forholder dig til de andre og deltager aktivt i fællesskabet – ligesom man gør med venner og kammerater. Idéen med mødestedet er, at det er øverum, hvor du kan være sammen med andre unge, skabe relationer og prøve dig selv af i det sociale. Det er en mobbefri zone, hvor der er plads til, at man komme til at træde ved siden af.

Mødestedet er for unge på 15-25 år, der føler sig ensomme, og hvor ensomheden er ens primære problem. Se, om vi har et mødested i nærheden af dig.
Ventilens mødesteder er akkrediteret af RådgivningsDanmark

Se, om vi har et mødested i nærheden af dig.

KOMsammen står for ”Kost og Motion Sammen”. Tilbuddet er for unge, som kender til ensomhed. Aktiviteterne i KOMsammen inspirerer til en sundere livsstil, men er altid på et niveau, hvor alle kan være med. Du behøver ikke være god til sport eller vide noget om kost og motion for at kunne komme i tilbuddet, men det er vigtigt, at du har lyst til at være med, også selvom det måske kræver, at du skal overskride nogle af dine egne grænser og en gang i mellem få lidt sved på panden. Typiske aktiviteter i KOMsammen er sund madlavning eller en form for bevægelse, der spænder vidt fra en gåtur til klatring.

KOMsammen er for unge på 15-30 år, der kender til ensomhed, og har lyst til at skabe sundere vaner for sig selv. Se, om vi har et KOMsammen-tilbud tæt på dig
Ventilens KOMsammen-tilbud er akkrediteret af RådgivningsDanmark

Se, om vi har en KOMsammen i nærheden af dig.

Både mødestederne og KOMsammen er drevet af unge frivillige mellem 18 og 30 år. Ventilens tilbud bygger på et ung-til-ung princip, hvor de frivillige tilbyder andre frivillige et sted, hvor de kan være sammen, snakke med hinanden og lave aktiviteter med jævnaldrende. De frivillige i Ventilens tilbud er der for at sikre, at der altid er trygt at komme, en rar stemning, og at der altid er en at snakke med. De frivilliges primære opgave er at sørge for, at der er aktiviteter eller noget at give sig til, hver gang de unge mødes. Alle Ventilens tilbud er akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Læs mere om Ventilens metoder.

Første gang du komme i er Ventilens tilbud, skal du komme en halv time, før de åbner for andre unge. Her vil du blive taget i mod af et par frivillige, der fortæller dig mere om tilbuddet og Ventilen, du får mulighed for at sige noget om dig selv, og sammen finder I ud af, om Ventilen er noget for dig. Du må gerne blive fulgt hen til tilbuddet, hvis du er mere tryg ved det, men snakken med de frivillige skal du tage alene – også selvom du er under 18 år. Du behøver ikke fortælle i forvejen, at du kommer, for der står altid frivillige klar, men du må gerne, hvis du har det bedst med det. Du kan finde de lokale åbningstider og e-mailadresse ved at klikke på det enkelte tilbud her.

Har du brug for at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte vores sekretariat i København:
Tlf. 70 208 308 (hverdage kl. 10-16)
E-mail: info@ventilen.dk

Alle spørgsmål er velkomne.

I mødestederne kan vi desværre ikke tage i mod alle unge, da der er udfordringer, som vores frivillige ikke er rustede til at håndtere. Du kan ikke komme i et af Ventilens mødesteder, hvis du har en svær psykisk sygdom, der ikke er velbehandlet. Det kan du læse mere om her.
Både mødesteder og KOMsammen kan desværre ikke hjælpe unge, der har et aktivt misbrug af alkohol eller stoffer.

I KOMsammen kan du godt have andre problemer og diagnoser ved siden af ensomheden, men de skal være af en karakter, så de ikke forstyrrer hverken dine eller andres muligheder for at deltage i KOMsammens aktiviteter eller samværet med de andre unge.
Hverken mødesteder eller KOMsammen har mulighed for at hjælpe unge, der har et aktivt misbrug af alkohol eller stoffer.

Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om, hvem vi kan tage i mod i Ventilens tilbud, er du velkommen til at kontakte sekretariatet i København på:
Tlf. 70 208 308 (hverdage kl. 10-16)
E-mail: info@ventilen.dk

Alle Ventilens tilbud er som udgangspunkt gratis, men der kan være aktiviteter med brugerbetaling på ca. 30-50 kr. Hvis der er brugerbetaling til en aktivitet, vil altid fremgå af kalenderen på det lokale tilbuds hjemmeside og blive meldt ud på den lokale Facebookside på forhånd.