Ventilens metoder

Ventilens grundsyn er, at den enkelte har styrke, ressourcer og evnen til at forandre sin egen situation. Det er nødvendigt, at han eller hun selv tager det første skridt, og derefter får en masse støtte og opbakning.

Førstegangsbesøgende i Ventilen får en samtale med to frivillige om deres situation og deres forventninger til at komme i tilbuddet. Ved denne samtale bliver den unge – altså brugeren – introduceret til tilbuddet, og dets muligheder og begrænsninger, og de frivillige vurderer, om Ventilen er det rigtige tilbud for den unge. Skulle det vise sig ikke at være tilfældet, bestræber de frivillige sig altid på at viderehenvise til et tilbud, der rammer den unges problemstilling bedre.

Hjælp til selvhjælp

Hjælp til selvhjælp betyder, at de unge i tilbuddet påvirkes til at hjælpe sig selv. Ventilen fungerer som de trygge rammer, hvor unge, der føler sig ensomme, kan mødes med unge i samme situation og blive hinandens netværk – både i og uden for Ventilen.

De frivillige skal ses som en ekstra ressource, der står til rådighed, og som de unge kan benytte. De frivillige hjælper de unge med at få nye perspektiver på deres problemer og giver dem inspiration til, hvordan de kan håndtere deres situation. Men det væsentlige er, at de unge bliver motiveret til at hjælpe sig selv. At få ansvar og tage del i sociale arrangementer opbygger selvtillid og giver succesoplevelser, så de unge tør tage hånd om deres egen situation.

Ung til ung

Ventilen arbejder med et ung til ung-princip. Det betyder, at de frivillige har nogenlunde den samme alder, som de unge, der kommer i tilbuddet. Aldersligheden giver mulighed for, at de unge, der føler sig ensomme, og de frivillige udveksler erfaringer og inspirerer hinanden. Samværet med jævnaldrende giver de unge en mulighed for at spejle sig i andre. Det kan give en følelse af genkendelse, så de unge ikke føler sig så anderledes, og det kan give dem inspiration til, hvordan de selv kan håndtere sociale situationer. Det fundamentale ved denne metode er ligeværdighed, så der ikke opstår et klient/professionel forhold. Det bliver styrket yderligere af, at de frivillige netop er der, fordi de har lyst, og ikke fordi de tjener penge på det. På den måde kan de unge styrke deres sociale færdigheder og blive bedre til at skabe netværk.

Aktiviteter som metode

Det er lettest at tale sammen, når man laver andre ting samtidig, og derfor spiller aktiviteterne en central rolle i både mødestederne og KOMsammen-tilbuddene.

Der er stor variation i aktiviteterne, der spænder vidt over blandt andet gåture, spilleaftener og ture i biografen i mødestedet og boldspil, yoga eller spinning i KOMsammen. Madlavning og fællesspisning går igen i begge typer af tilbud. Fælles for aktiviteterne er, at de er en del af vores metode. De er alle sammen øverum for social færdighedstræning, så mens en madaften for mange bare er hygge og madlavning, er det i Ventilen et forum, hvor man eksempelvis kan træne det at kunne sige til og fra. Det kan fx være ift., hvad man kunne tænke sig at spise, hvad man ikke kan lide, hvordan man plejer at skære løg osv..

Aktiviteterne ”ude af huset” giver de unge mulighed for at deltage i et almindeligt ungdomsliv, og det mindsker deres følelse af anderledeshed, når de kan tale med om den nye film i biffen eller cheesecaken på den lokale café.