1.000 Facebook-likes til Ventilen Aalborg

Fredag d. 4 august hen på eftermiddagen, rundede Ventilen Aalborgs Facebookside like nummer 1.000 – en milepæl, som de ikke er kommet sovne til:

– Vi har i de 5-6 år vores Facebookside har eksisteret, gjort meget for at få lokalbefolkningen til at like og følge med på vores Facebookside. Især de senere år, har vi satset ekstra hårdt på at være synlige via Facebook, for man må bare sande, at vil man ses, så er Facebook et rigtigt godt sted at være synlig, lyder det fra Lars der er frivillig i Ventilen Aalborg.

I løbet af de sidste 2-3 år, har Ventilen Aalborg også gjort en ekstra indsat på at være synlige i bybilledet. Det har de gjort via forskellige happenings omkring de større højtider, der er i løbet af et kalender år. Særligt omkring Fastelavn, Påske, Sankt Hans, Halloween og jule månederne, har været Ventilen Aalborgs store fokus. Der kan ses billeder fra de forskellige happenings nederst i artiklen.

– Det kan virke lidt primitivt og malplaceret, at klæde sig ud i anledning af en af de årlige højtider, for så at fortælle folk om vores arbejde i Ventilen. Men, det virker overraskende godt! Selvfølgelig skal man sluge et par kameler selv, når man kravler ned i et julemands-kostume op mod jul også begiver sig ud omkring de menneskefyldte områder ved Nytorv, Algade og Bispensgade i Aalborg Centrum – for så bliver du set. Samtidig er det fantastisk, at der ikke skal mere til for at kunne komme i dialog med folk, og på den måde sprede vores budskab siger Lars og tilføjer:

– Men, vi stopper naturligvis ikke her, nu hvor vi har nået, de for os, magiske 1.000 likes – vi fortsætter naturligvis og sætter kurs mod de 2.000 likes, og endnu mere synlighed i bybilledet fremadrettet.

Et andet dejligt spin-off af Ventilen Aalborgs synlighed, har været at de er blevet kontaktet af mange forskellige fonde, der har doneret virkelig flotte pengesummer eller efterspurgt et oplæg omkring deres arbejde. Det har for hele frivilliggruppen, været en utrolig dejlig bekræftelse at de har kunnet mærke en øget interesse fra lokalsamfundet, som samtidig vil støtte op omkring deres arbejde.

Her er lidt billeder fra de forskellige happenings, hvor Ventilen Aalborg har været på gaden og snakket med folk: