Gruppeforløb Bornholm

Velkommen i Ventilens gruppeforløb Bornholm

Ventilens gruppeforløb er for dig i alderen 15-30 år, der kender til følelsen af ensomhed. Her mødes den samme gruppe af unge én gang om ugen i en periode på 12 uger. Sammen udforsker vi følelsen af ensomhed gennem samtaler og øvelser, som kan hjælpe dig med at forstå og bryde ud af den.

 

En gruppe af søde frivillige vil stå for gruppeforløbet, og de er klar til at tage imod dig.

Vi glæder os til at møde dig!

Ventilens gruppeforløb bygger på principper og metoder fra selvhjælpsgrupper, hvor deltagerne støtter og hjælper hinanden ved at have samtaler og dele erfaringer om en fælles udfordring.

Hvis du gerne vil være med i et gruppeforløb, skal du udfylde denne kontaktformular:

    Dit navn

    Alder

    By

    Mail

    Telefonnummer (valgfrit)

    Se videoen og få et glimt af, hvordan et gruppeforløb i Ventilen foregår ♥

    Hvordan kommer jeg i gang?

    Første skridt

    Det kan være svært at indse, at man føler sig ensom, så hvis du har gjort det, er du allerede kommet langt. I Ventilens gruppeforløb er der andre unge, der har det som dig, og ligesom dig gerne vil ud af ensomheden.

    Rent praktisk

    Gruppeforløbet er for unge i alderen 15-30 år, som alle er der, fordi de gerne vil føle sig mindre ensomme. De frivillige er 17-35 år. Ensomheden skal være den problematik, der fylder mest hos dig, og du skal have lyst til at tale om ensomheden og være motiveret for at arbejde med den.

    Hvordan kommer jeg med i en gruppe?

    Hvis du gerne vil være med i et gruppeforløb, skal du sende en mail til bornholm@ventilen.dk. Vi vil herefter arrangere en samtale med dig, hvor vi snakker om, hvad gruppeforløbet indebærer, hvornår næste forløb starter og hvorfor du gerne vil være med – så vi sammen kan finde ud af, om det er det rette tilbud for dig.

    Se, hvad vi har i kalenderen

    Et gruppeforløb varer 12 uger, hvor gruppen mødes én gang om ugen. I kalenderen kan du se nuværende og kommende forløb.

    Hvis en gruppeforløb allerede er startet, er det desværre ikke muligt at komme med i det, men du kan kontakte os med henblik på at komme med i det næste.

    De frivillige i Ventilens gruppeforløb Bornholm


    Find vej

    Adresse:

    Det første gruppeforløb kommer til at foregå i Rønne

    Email:
    bornholm@ventilen.dk

    Kontakt tilbuddet hvis du har spørgsmål til tilgængelighed for personer med fysisk handicap.

    Hvornår starter gruppeforløbet op?

    Da vi stadig er under opstart, har vi ikke en præcis dato for det første forløb endnu.

    Men send os gerne en mail allerede nu, hvis du gerne vil være med!

    Bliv frivillig

    Gruppeforløbet er for unge, der føler sig ensomme og har gjort det over længere tid. Som frivillig er du med til at skabe en tryg og rummelig atmosfære i gruppen, hvor de unge får mulighed for at spejle sig i hinandens følelser og oplevelser.

    Du står for at sætte samtaler og øvelser i gang i gruppen og sørger for at alle får mulighed for at sige noget. Du bliver selvfølgelig klædt på til, hvordan du faciliterer et gruppeforløb inden start.

    Er du mellem 17-35 år?

    Kan du forpligte dig til et forløb på 4 måneder?

    Vil du hjælpe unge med at finde vej ud af ensomheden?