DIT BIDRAG GØR EN FORSKEL

175.000! Så mange unge bærer rundt på svær ensomhed. Og december gør følelsen endnu tungere, når alle andre hygger sig med hinanden – og man selv står uden for.

En følelse af, at man ikke er noget værd. Angst, stress eller depression. Søvnløshed, koncentrationsbesvær og hovedpine. Og et kæmpe ønske om at have bare én rigtig god ven.

Svær ensomhed kan dukke op på mange forskellige måder. Og især i december kan følelsen blusse op. Mange sidder med et stort hul i kalenderen den 31. december, der giver ondt i maven – ovenpå en hel måned, hvor de heller ikke er blevet inviteret med til julefrokosterne. 

I Ventilen inviterer vi de unge, der kommer i vores tilbud, til nytårsaftener. For alle unge, der har lyst, skal have en at hoppe ned fra stolen med, når klokken slår tolv ♥️

Når du støtter Ventilen…

Når du giver penge til vores arbejde, gør du en forskel for de mange tusinde unge, der ikke ønsker sig andet end at føle sig god nok til at have venner.

Du er med til at sikre, at vi fortsat kan tilbyde unge trygge fællesskaber i deres lokalmiljøer. I vores Mødesteder, KOMsammen og Gruppeforløb står vores søde frivillige altid klar til at tage varmt imod. 

Tak for sin støtte i december – og resten af året.