Stine Gry Juul Nielsen
Hej derude ![]()
Jeg hedder Stine, er 30 somre gammel og uddannet mediegrafiker. Til daglig arbejder jeg som grafik- & marketingkoordinator – og driver mit eget lille 3D-printfirma ved siden af. ![]()
![]()
Jeg er familiemenneske med stort F
Min mand og jeg har to dejlige hunde, og jeg bruger meget tid i min have, hvor jeg både dyrker og sylter.
Sport har altid været en del af mit liv – især badminton og volleyball, som jeg spillede på konkurrenceplan i 12 år. I dag spiller jeg mest for hyggens skyld og nyder ellers en god blanding af gaming, kreativitet og mit fag, som AI har givet mig ny kærlighed til. ![]()
![]()
Jeg har valgt at blive frivillig i Ventilen, fordi jeg ved, hvordan ensomhed kan føles – som at stå midt i en menneskemængde og stadig være usynlig. For 10 år siden var jeg selv en del af Ventilen, og det gav mig så meget. Nu er det min tur til at give tilbage og være med til at skabe et rum, hvor alle føler sig set. ![]()
![]()











