Frivillig i KOMsammen København

Om KOMsammen København:

KOMsammen København søger nye engagerede frivillige, som vil være med at hjælpe unge ud af ensomheden. I KOMsammen laver vi aktiviteter for unge med fokus på bevægelse og madlavning. Hos os skal motion være sjovt, og her handler det ligeså meget om fællesskab som om sundhed.

Arbejdet med unge foregår på ung-til-ung-basis og virker som hjælp-til-selvhjælp. Vi forsøger at skabe et øjenhøjdeprincip, hvor der ikke er de store forskelle på unge og frivillige i tilbuddet – ud over det sociale overskud. I KOMsammen, laver man en masse forskellige bevægelses- og madlavnings aktiviteter, som fx geo-catching, volleyball, bordtennis, skovtur, forskellige spil & lege – kun fantasien sætter grænser.

Rollen som frivillig:

KOMsammen er en del af Ventilen Danmark, som har 20 års erfaring med at afhjælpe ensomhed blandt unge. Som frivillig får du erfaring med at arbejde med mennesker, kommunikation, uddannelse og frivilligt organisationsarbejde. Som frivillig får du også en række udviklende kurser og faglige fora, en masse sjove og udfordrende oplevelser og et stærkt netværk.

Som frivillig skal du være indstillet på at være en del af det organisatoriske arbejde, der får KOMsammen til at fungere. Du deltager på det månedlige frivilligmøde, hvor man typisk mødes over aftensmad, lægger vagtplan og får støtte til arbejdet med de unge fra en supervisor. Derudover tager du vagter i KOMsammen 2 gange månedligt.

Vi tilbyder dig:

  • Et positiv og stærkt socialt miljø af unge engagerede frivillige.
  • Meningsgivende oplevelser med sårbare unge
  • Relevant erfaring til dit CV
  • Udviklende gratis kurser

Vi forventer:

  • At du er mellem 18 og 30 år
  • At du interesserer dig for mad og bevægelse
  • At du er engageret, pålidelig og tillidsfuld
  • At du er parat til at binde dig minimum 1 år

Uddannelse:

Du bliver klædt på til arbejdet gennem Ventilens grunduddannelse, hvor du lærer om Ventilens målgrupper og metoder – blandt andet samtaleteknik, gruppedynamik og konflikthåndtering. Før du kan deltage i arbejdet i mødestedet, skal du deltage i den første ud af tre uddannelsesdage.

Næste uddannelsesdage for 2021 er:

  • Lørdag d. 11 september.
  • Lørdag d. 2 oktober (online).
  • Lørdag d. 28 november.

Hvis du er interesseret i at blive frivillig, eller bare gerne vil høre lidt mere om om, så skriv til os på komsammen_kbh@ventilen.dk – du kan også læse mere lige her

Vi glæder os til at høre fra dig!