Spar Nord Fonden støtter udviklingen af Ventilens Frivilliguddannelse

Vi er enormt glade for at kunne dele, at vi har fået midler fra Spar Nord Fonden til at styrke og videreudvikle vores frivilliguddannelse for unge i Ventilen!

Frivilliguddannelsen er hjørnestenen i det arbejde, vores seje frivillige laver med unge, der føler sig ensomme. Med støtten fra Spar Nord Fonden får vi nu mulighed for at løfte og nytænke uddannelsen, så den i endnu højere grad klæder de frivillige på til at gøre en forskel.

Helt konkret betyder det, at vi:

  • Udvikler og styrker Frivilliguddannelsen for unge frivillige i Ventilen
  • Opdaterer uddannelsesmaterialet, så det matcher Ventilens nyeste ensomhedsfaglige viden
  • Skaber et digitalt lærings- og redskabsunivers, så viden og værktøjer bliver lettere tilgængelige
  • Laver et efteruddannelsestilbud for erfarne frivillige, som giver dem flere værktøjer og et kompetenceløft til både arbejdet i Ventilen og i deres personlige liv

Vi glæder os helt vildt til at komme i gang og gøre Frivilliguddannelsen endnu mere brugbar, inspirerende og udviklende for alle de unge, der hver uge møder op for at være der for andre unge, der føler sig ensomme.

Tak til Spar Nord Fonden for at gøre det muligt.

Frivilliguddannelsen skal være en inspirerende og motiverende basisuddannelse, som giver Ventilens frivillige de rette redskaber til at skabe trygge sociale øverum, arbejde ung til ung og støtte ensomme unge gennem aktiviteter og fællesskab.