Opstart af KOMsammen Randers

Hej alle,
Vi er nu 4 frivillige, forhåbentlig snart flere, som arbejder på at få startet KOMsammen Randers op igen. Den 1. oktober havde vi opstartsmøde, hvor vi bl.a. har fået styr på de forskellige bestyrelsesposter. Vi er nu godt i gang med at planlægge KOMsammen Randers’ opstart igen – vi har første åbningsdag mandag d. 5. november klokken 17.30-20.30. Vi håber på at se jer dér, vi holder til på Kirketorvet 2A (baghuset) Randers, hos Frivilligværket.

Fra den 5. november vil vi nu hver mandag i tidsrummet 17.30-20.30 have åbent. Til alle nye deltagere er der en opstartssamtale inden mødet, kom derfor klokken 17. Skriv rigtig gerne til os, hvis I har tænkt jer at komme, og hvis I har yderligere spørgsmål så henvend jer på Facebook eller på mailen komsammen_randers@ventilen.dk

Lige nu arbejder vi på at få styr på alt det praktiske, og om ikke så længe skulle vi gerne have en plan over de forskellige aktiviteter og åbningsdage. Flere opdateringer følger når vi løbende får styr på kalenderen og aktiviteterne – følg gerne med, enten på hjemmesiden KOMsammen Randers eller her på Facebook.

Vi glæder os til at se jer, vi ses!

De frivillige
Elisabeth, Kenneth, Maja og Jakob