Få inspirationtil at starte den gode samtale

En god samtale kan starte over en øl, en kop kaffe, en gåtur eller en sjov aktivitet..

I Ventilen er vi glade for, at vi sammen med Beerbloggers og Fanø Byghus kan sætte fokus på ensomhed blandt unge og behovet for gode fællesskaber.

Gode fællesskaber kommer i mange former. Men at indgå i et fællesskab er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man føler sig som en del af det; mange oplever nemlig at føle sig ensom blandt andre.

Gode, inkluderende fællesskaber begynder gerne med tryghed og ærlighed. For at hjælpe den gode samtale på vej, er her inspiration til SNAKKE STARTERE.

SNAKKE STARTERE

Vær nysgerrig 

Spørg og vis, at du interesserer dig for den anden – start med noget, der ikke går tæt på.

“Hvad synes du om øllen Collabator?” 

Del lidt om dig selv

Åbn lidt op, så din samtalemakker føler sig tryg og kan spejle sig i dig:

“Kan vi finde 2 ting vi har til fælles?”

Vær til stede

Læg mobilen, vær nærværende og kig hinanden i øjnene:

“Hvad er en god samtale for dig?”

Vis interesse

Vær modig og spørg ind til, hvordan det går:

“Hvordan har du det egentligt?”

Vil du være med til at gøre en forskel for unge, der er ramt af ensomhed?

STØT HER:

Hver sjette ung føler sig ensom*. Mange også når de er sammen med andre.

Siden 1999 har vi budt unge inden for i trygge rammer med andre, der også kender til ensomhed. I 23 byer har vi ung-til-ung tilbud, hvor unge, der føler sig ensomme, kan komme og blive en del af vores trygge fællesskaber. 

Tusind tak for at støtte op om vores arbejde for at gøre unge mindre ensomme!

* Unge-undersøgelse foretaget via Norstats befolkningspanel i februar 2025 på vegne af Ventilen og Call me


Not alone – et samarbejde til fordel for Ventilen

Fanø Bryghus er gået sammen med Beerbloggers initiativ Not Alone for at støtte Ventilen med midler til vores arbejde for unge, der føler sig ensomme.

For hver solgt Collabator, som øllen fra Fanø Bryghus hedder, doneres 5 kr. til Ventilen.

Donationen går til vores arbejde for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge over hele landet.


Ofte stillede spørgsmål om Ventilen

Ventilen er en frivillig social ungdomsorganisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Vi driver tilbud landet over for unge, der føler sig ensomme, og derudover arbejder vi for at skabe og formidle viden om unges ensomhed og redskaber til at arbejde med problemet.

Vi har eksisteret siden 1999 og har gennem årene samlet en masse viden og redskaber ind for at kunne hjælpe unge ud af ensomhed. Vi startede som ét enkelt mødested i København og har nu lokalforening fordelt på hele Danmarkskortet.

Ventilen har ingen tilknytning til partipolitik, religion eller lignende.

Læs mere om vores organisation og arbejde her.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til vores sekretariat i København på 70 208 308 eller info@ventilen.dk. Vi sidder klar ved telefon og mail mandag-fredag klokken 10.00-15.00.

Vil du have fat i vores lokale tilbud, kan du finde din lokale ventil på siden her og skrive direkte til os lokalt!

Har du en pressehenvendelse, skal du herover 🙂

Ønsker du at klage over en oplevelse i/med Ventilen, kan du læse mere her.

Ventilen er for unge!

Vi hjælper unge mellem 15 og 30 år ud af ensomhed. I vores lokale tilbud kan unge finde fællesskaber med jævnaldrende.

Vores mødesteder er for unge mellem 15 og 25 år. Vores KOMsammen-tilbud er for unge mellem 15 og 30 år. Og vores gruppeforløb er for unge mellem 15 og 30 år. Læs mere om vores forskellige tilbudstyper her.

Ingen Ventilen uden frivillige – UNGE frivillige!

Vores frivillige er mellem 17 og 35 år. De er både med lokalt og nationalt. Læs mere om mulighederne for at blive frivillig sammen med os her.

Sidst, men ikke mindst, holder vi gerne oplæg for workshops og unge – om ensomhed, gode fællesskaber, trivsel osv. Læs mere om Ventilen Fortæller her.

Ventilen arbejder ud fra værdierne tillid, nærvær, ansvarlighed, frivillighed og udvikling.

Vores grundsyn er, at den enkelte har styrke, ressourcer og evnen til at forandre sin egen situation. Det er nødvendigt, at han eller hun selv tager det første skridt, og derefter får en masse støtte og opbakning.

Vi arbejder med principper om hjælp til selvhjælp – og ung til ung.

Læs mere om vores værdier, metoder og historie her.

Ventilen finansieres af statslige midler, indtægter fra salg af viden, støtte fra private donorer og medlemmer samt donationer fra fonde til projekter og drift.

Læs mere om Ventilen i tal og find vores regnskaber her.

Ventilen har en bestyrelse, der består af unge, frivillige, og et sekretariat, der står for den daglige drift. Ventilens øverste myndighed er årsmødet. Her kan du læse mere om, hvordan Ventilen er struktureret.