Årsmøde i Ventilen Danmark for 25. gang!

I weekenden kunne vi i Ventilen Danmark holde årsmøde for 25. gang! Med 100 Ventilen-folk samlet fejrede vi vores organisation med et spændende årsmøde efterfulgt af et brag af en fejringsfest!

I 1999 blev Ventilen Danmark stiftet i Odense – og det blev startskuddet til den landsdækkende organisation, vi kender i dag.

De 25 år med Ventilen fik vi lov at fejre i DemokratiGarage i København, hvor vi afholdt Ventilens 25. årsmøde. Her valgte vi nye gode folk til vores bestyrelse og vores lokalkomité, der sidder med vores lokale arbejde. Mød dem her:

Bestyrelsen

Adam Renner Weichel, forperson, Ditte P. H. Rasmussen, næstforperson, Amanda Niemann Jørgensen, næstforperson, Mie Lange Lund, Freya Lindgren, Farah Kribii og Kenneth Sørensen. Suppleanter: Caroline Mathilde Christensen, Michael Madsen og Sofie Frederikke Andersen.

Lokalkomité

Ida Sofie Frederiksen, Helle Aalborg Hansen, Rikke Bækstrøm, Kasper Holst, Martin Jul Jönsson og Alexander Madsen.


Efter årsmødet var der kæmpestor fest på programmet, og vi fejrede Ventilen med lækker middag, lækre drinks, line dance, fællessang, dj og dansegulv, et brag af en quiz med meget flotte præmier og meget mere! Tak til alle, der gavmildt har doneret til vores 25 års fejring.

Igen blev det helt tydeligt, at Ventilens fællesskab er noget helt særligt. Sammenholdet er skudsikkert – og der er så stor energi i vores organisation og vores arbejde; alt sammen takket være Ventilens fantastiske frivillige, der gør en enorm forskel for så mange unge!

Tillykke til os med 25 år – vi tager 25 mere!