Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Brug ’Hestskoen’ til at tale om forventningerne til studenterkørslen, så det bliver en tryg oplevelse for alle elever i klassen – også dem, der ikke bryder sig om alkohol og fulde mennesker.

Snart fylder de gaderne. De glade, nye studenter, der stolt fremviser huerne og glade råber fra lastbiler og hestevogne. Studenterkørsel er en festlig tradition, der markerer afslutningen på det klassefællesskab gennem tre år. Med til traditionen hører også rigelige mængder af våde varer og besøg hos elevernes familier, og det kan vække bekymring hos nogle elever.

Nogle vælger måske ikke at deltage – enten fordi de ikke selv vil drikke alkohol, eller fordi der er bekymrede for at skulle have en flok fulde klassekammerater hjem til deres forældre. På den måde kommer alkoholen til at diktere, hvem der kan være med i fællesskabet. Det er ærgerligt, da studenterkørslen traditionelt er det sidste samlede klassearrangement.

 

Hjælp eleverne med at tale om deres forventninger

Løsningen er næppe hverken at forbyde alkohol eller at lade dem, der ikke drikker, blive hjemme. Det gælder i stedet om at finde en måde, hvor arrangementet kan rumme de forskellige forventninger og behov. Der kan du som lærer hjælpe dine elever til at få en konstruktiv dialog om deres forventninger.

Inspireret af en lærer, der har brugt Ventilens trivselsprogram Netwerk gennem flere år, får du her en metode, der kan gøre det lettere for klassen at tage snakken. I denne lærers klasse var der meget forskellige tilgange til alkohol, hvilket bekymrede nogle af eleverne. Efter en grundig forventningsafstemning og ruteplanlægning endte det med, at hele klassen deltog.

Brug ’Hestesko-metoden’

Hesteskoen er en metode, der kan bruges til mange forskellige formål. Overordnet set giver den mulighed for, at alle udtrykker deres mening, uden at de behøver at formulere den højt. Hesteskoen giver overblik over, hvor alle står i forhold til et givent emne, og åbner måske for, at man opdager, at man er tættere på nogen andre, end man havde forventet.

 

Formål

At tage emnet op på en måde, hvor man ikke behøver at udtrykke sig verbalt, men i stedet giver sin mening til kende ved at flytte sig fysisk. Grundstenen i hesteskoen er, at ingen står forkert, men at man kan være nysgerrig på folks position.


Beskrivelse

Hesteskoen udgør en værdiskala, og eleverne skal flytte sig aktivt hen til det sted på skalaen, som bedst repræsenterer deres svar. Hesteskoen kan visualiseres ved hjælp af en snor eller et reb – eller du kan bare vise eleverne, hvor den usynlige linje er. Den skal være stor nok til, at alle elever kan stå omkring den.

  1. Vis eleverne hesteskoen og de to poler, som definerer skalaens værdier.
  2. Stil et spørgsmål, som alle i klassen skal forholde sig til. Vær sikker på, at det bliver forstået ens af alle, og at alle kan svare på det.
  3. De to poler defineres med to fuldstændigt modsatrettede og gerne lidt overdrevene udsagn.
  4. Nu får eleverne 5-10 sekunder til at tænke over deres positionering. Lad dem så gå hen til det sted på skalaen, som repræsenterer deres svar. Det er vigtigt, at denne del foregår i tavshed.
  5. Herefter kan du samle op ved at spørge ind til, hvorfor de står, hvor de står. På den måde kan eleverne få en fornemmelse af hinandens holdninger.
  6. Du kan også tage én elev og flytte vedkommende et par skridt mere i den ene retning og spørge, hvad der skulle til for, at han/hun ville stille sig dér i stedet. Vælg en elev, som du er sikker på, der har det fint med at blive trukket frem foran mængden.
  7. Efter noget snak og et par opfølgningsspørgsmål kan du spørge, om nogen ønsker at stå et andet sted. Hvis nogen flytter position, kan du spørge til baggrunden for, at de flytter sig.
Poler, man kan tage op:
  1. ”Jeg kommer slet ikke til at drikke på turen” og ”Jeg skal drikke mindst 100 øl på turen”.
    Her kan man kigge rundt på fordelingen og bede en elev om at skrive rækkefølgen, de står i, ned. Det kan give dem rækkefølgen for, hvem de besøger på ruten. Den, der ikke har lyst til alkohol får på den måde besøg først af en ædru klasse, mens dem, der vil være mest fulde, får besøg til sidst.
  2. ”Det er slet ikke lige så sjovt for mig, hvis de andre drikker” og ”Det er overhovedet ikke fedt, hvis vi ikke alle sammen bliver mega stive” .

Dette kan åbne for en snak om forventninger og gruppepres. Spørg nysgerrigt ind til dem, der gerne vil have, at alle drikker – hvad ligger der bag det, og hvad tænker de om, at nogen ikke har lyst? Spørg eventuelt også dem, der står i midten af hesteskoen, hvad de tænker, der skal til, for at det bliver en god tur for alle?

 

Tidsforbrug

10 – 30 minutter alt efter, om I bruger øvelsen som en hurtig ’temperaturmåling’, eller om I går dybere med opfølgningsspørgsmål og flere ’poler’.

 

Netwerk – et trivselsprogram for ungdomsuddannelser

Skab stærke fællesskaber og god klassekultur med trivselsprogrammet Netwerk. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside eller kontakt projektleder Astrid Sandmark på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.