Ensomhed optræder sjældent alene. Søvnløshed, stress og depressive symptomer er nogle af dens følgesvende, som giver en ekstra udfordring for den unge. Det gør dog også, at arbejdet med ensomhed kan forebygge andre mentale helbredsproblemer.

Ventilens mødesteder er for unge, der har ensomhed som deres primære problem. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ensomhed er det eneste, de unge bokser med. Vi ved nemlig fra forskningen, at ensomhed sjældent optræder alene.

70 % af unge, der føler sig ensomme, har samtidig en eller flere indikatorer på dårligt mentalt helbred. Indikatorerne er højt stressniveau, længerevarende psykisk lidelse, symptomer på depression, angst og anspændthed, dårlig søvnkvalitet eller selvskade. (Kilde: Lasgaard, M. (2019): Ensomhed Blandt Unge)

Især ensomhed og stress hænger sammen, idet halvdelen af unge, der har et højt stressniveau, samtidig føler sig ensomme.

Det er svært at sige, om der er en direkte årsag-virkningssammenhæng mellem ensomhed og dårlig mentalt helbred. Men det er vigtigt at forstå, at begge er dele af den komplekse problemstilling, den unge står i, og de kan påvirke hinanden negativt.

Ensomhedsfølelsen er ikke farlig

I hvert fald ikke i sig selv. Faktisk er det en ret smart måde for vores hjerner at sørge for, at vi passer på os selv og får dækket vores sociale behov.

Nogle forskere sammenligner følelsen af ensomhed med følelsen af sult (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Når vi føler os sultne, ved vi godt, at vi skal gå ud i køleren og tage en ostemad. På samme måde kan ensomhed ses som ’social sult’, som vi kan fjerne ved at opsøge social kontakt.

Ensomhed, på samme måde som sult, bliver først skadelig, hvis man ikke gør noget ved den. Kommer man derud, hvor der er tale om langvarig ensomhed, kan det påvirke både den unges adfærd og sundhed.

Det er svært at række ud, når man allerede har det skidt

Ensomhed kan ramme alle unge. Vi ved dog, at der er nogle situationer, hvor man kan være særligt sårbar i forhold til, om ensomheden går i sig selv eller får lov til at vokse.

Overgangssituationer som det at flytte til en ny by, starte på en ny uddannelse eller gå fra en kæreste kan gøre, at man føler sig ensom. For de fleste går det over, men for nogen sætter det sig, hvis man ikke reagerer og rækker ud efter andre.

Har man allerede andre psykiske eller mentale udfordringer, kan netop denne øvelse være rigtig svær. Symptomer på depression kan fx ofte gøre, at man søger at isolere sig, og derigennem kan følelsen af ensomhed blive forstærket.

Langvarig ensomhed booster stressniveauet

Menneskehjerner er programmerede til at søge fællesskabet. Når ensomhed er så ubehagelig en følelse, er det netop fordi, den skal få os til at reagere. Inden for neuropsykologien taler man om, at hjernen går i selvopholdelsesdrift, når vi føler os ensomme over en længere periode (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Et andet ord kunne være forsvarsposition.

Kroppen sættes i alarmberedskab, og det påvirker os både fysiologisk og adfærdsmæssigt. Når vi er i den tilstand, stiger niveauet af stresshormoner i blodet. Det har nogle konsekvenser på kort sigt, som kan være koncentrationsbesvær, søvnmangel og hjertebanken. På længere sigt er der bl.a. forøget risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal og overvægt (Kilde: Lasgaard, M. og Madsen, K. (2014): Ensom men ikke alene).

Ser vi på de adfærdsmæssige ændringer, er der en tendens til, at vi isolerer os, når vi har følt os ensomme over længere tid. Når hjernen og kroppen går i forsvar, daler empatien, så det kan være sværere at opbygge relationer og afkode sociale signaler.

Sociale kompetencer går tabt, når vi ikke øver os

De fleste har prøvet at være i en samtale med en, der bare ikke vil stoppe med at fortælle om sin dværghamster. Eller en, som man skal trække hvert eneste svar ud af. Det er svært for begge parter. Man får som lytter lyst til at trække sig fra hamstersnak og kan virke afvisende, og det kan den anden godt mærke. Modsat kan det hurtigt virke som et forhør, hvis den ene part løfter hele ansvaret for at finde samtaleindhold og stille spørgsmål.

Begge dele giver en negativ oplevelse, der forstærker følelsen af, at andre ikke vil en. Det kan føre til, at man trækker sig yderligere, og derved ikke får trænet sine sociale kompetencer. Som med alt andet er det svært at være social, hvis man er ude af træning.

Kommunikation indeholder nemlig en masse små signaler og uskrevne regler, som man skal lære for at kunne afkode og overholde. Har man været ensom over længere tid bliver man klodset. Lidt som en højrehåndet, der forsøger at skrive sit navn med venstre.

Det har store konsekvenser især blandt unge, idet det sociale samvær ændrer sig meget i ungdomsårene.

Vil du vide mere?

I antologien ‘Ensom men ikke alene’ har vi samlet en række tekster, som belyser forskellige aspekter af ensomhed.

Bogen veksler mellem forskning formidlet i et lækkert, letlæseligt sprog, og personlige beretninger fra unge, der har følt sig ensomme.

Pris: 250,- (Medlemspris: 200)

Forebyg dårligt mentalt helbred ved at afhjælpe ensomhed

Ensomhed er altså sjældent en følelse, der kommer alene. Den er vævet sammen med alle mulige andre udfordringer, og det er noget af det, der gør det svært at arbejde med. Samtidig viser det dog også, hvor vigtigt det er at sætte fokus på.

Hvis vi forebygger og afhjælper ensomhed, kan vi nemlig samtidig at komme nogle af de relaterede problematikker til livs. Hvor ville det være fantastisk, hvis vi kan standse den negative spiral, så en folkeskoletid med mobning ikke fører til et gymnasieliv med social isolation, ensomhed og måske endda depressive symptomer.