Prioritér de unge i regnemodellerne

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen