Som et forstørrelsesglas har corona tydeliggjort og forstærket mistrivslen blandt studerende, og politikerne er nødt til at handle. Uddannelserne skal have viden om arbejdet med unge, så undervisere kan opdage og hjælpe de studerende, der mistrives. God trivsel er afgørende for indlæring og fagligt overskud.

Snart begynder undervisningen på de videregående uddannelser igen efter et forårssemester, der pga. COVID-19 gav bekymringer, manglende social kontakt, struktur og fællesskab. Og det har sat sine spor. At være studerende har altid været forbundet med et pres og forventninger. Man skal være dygtig, social, se godt ud og vise overskud. Det efterlader ikke meget plads til at snakke om det, der er svært. Men problemerne forsvinder ikke, bare fordi vi ikke taler om dem. Tværtimod.

”Under corona er forventningerne til de studerende kun vokset, for nu skal de leves op til på afstand og over en skærm. Kombineret med uvisheden omkring undervisning, sundhedsmæssige forhold og mere tid alene er det ikke underligt, at mistrivslen blandt studerende er steget – og det er bekymrende,” udtaler Michala Nielsen, Formand i Ventilen Danmark og kandidatstuderende.

Den nuværende situation i Danmark, med blandt andet en ny superspreder i Aarhus, får endnu engang bekymringerne hos landets studerende til at blusse op. Mange er bekymret for, hvordan efterårssemesteret på de videregående uddannelser vil komme til at se ud, og hvad det vil betyde for deres læring og trivsel.

På landets universiteter vil der være et øget fokus på, at give nye studerende en god start, men for de nuværende studerende vil semestret stadig være præget af online undervisning og udskudte sociale arrangementer. Samtidigt vil der på de uddannelsessteder, hvor de studerende får mulighed for at møde fysisk op, være krav til blandt andet fysisk kontakt, som skal overholdes.

Flere ensomme studerende

Allerede før corona var ungdommen den mest ensomme generation – nu er tallet fordoblet. En undersøgelse lavet af forskere fra Københavns Universitet, viser at næsten hver fjerde ung mellem 16-29 år føler sig ensom under coronakrisen.

Stress og depression var allerede kendte problematikker blandt studerende, og under corona har endnu flere fortalt, at de i stigende grad føler sig stressede, og mange bekymrer sig om deres faglighed og økonomi efter flere måneder med utilstrækkelig undervisning, nedlagte studiejobs og meldinger om stigende arbejdsløshed. Dansk Magisterforening har udarbejdet en undersøgelse af coronakrisens konsekvenser for de studerende, og her viser tallene, at flere af de studerende føler sig mere ensomme nu i forhold til før krisen, og at andelen der aldrig/næsten aldrig føler sig ensomme, er faldet med 7 pct. Yderligere viser undersøgelsen at andelen af studerende, som føler sig stresset er steget.

Det er vigtigt, at samfundet undgår, at den stigende ensomhed bliver langvarig og dermed sværere at slippe igen.

”Corona har understreget, at der er brug for mere end faglighed på de videregående uddannelser. Relationsdannelse og social trivsel skal på skemaet. Det vil både hjælpe studerende, der har brug for et fællesskab og rum til at snakke med andre, om det der er svært, og samtidig forebygge at ensomheden bider sig fast,” understreger Michala Nielsen.

Det er derfor vigtigt for Ventilen Danmark at politikerne på Christiansborg gør viden om sociale relationer og fællesskaber tilgængeligt og obligatorisk for alle, der underviser unge. Der skal ifølge Michala Nielsen, være plads og tid til at prioritere sociale aktiviteter på uddannelserne. Det ansvar mener formanden ikke, at de studerende skal efterlades alene med.

”Uddannelserne og underviserne skal også på banen, og det kræver politisk handling at sørge for, at disse er i stand til at løfte trivslen på de videregående uddannelser sammen med de studerende.”

Anerkendelse, viden og handling

De studerende skal ifølge Michala Nielsen, først og fremmest anerkendes for den kæmpemæssige omstilling, og de udfordringer livet under corona har medført for dem. Mens flertallet af befolkningen er vendt tilbage til en nogenlunde normal hverdag, så fortsætter uvisheden og online-undervisningen for mange studerende.

”Det spænder ben for den vigtige relationsdannelse, som er afgørende for at falde til og fortsætte et studie – særligt hvis man er flyttet langt væk fra vante rammer for at studere. Det er med vores venner og trygge relationer, at vi deler og får bearbejdet det, der er svært. Når de relationer mangler, går det ud over trivslen – ikke kun socialt og psykisk – men også fagligt og fysisk,” fortæller Michala Nielsen.

Ventilen Danmark mener, at uddannelserne er nødt til at vise de studerende vej ind i fællesskaberne og give rum til det sociale. Ledelsen på uddannelserne skal have fokus på at byde de studerende godt velkommen – ikke kun ved studiestart – men ved hvert semester. Ved skift stiger risikoen for at opleve ensomhed og mistrivsel. Det påvirker indlæringsevnen og generelt ens overskud negativt. Den bedste medicin er gode, trygge fællesskaber.

Men at skabe de rammer, stiller krav til studierne om at være struktureret og tydelige i deres forventninger til de studerende. Det er det forskningen viser bedst afhjælper stress.

”Men vi kan ikke forvente, at uddannelserne kan lave de nødvendige ændringer, før de er klædt på til arbejdet. Derfor skal vi have politikerne på banen. Flere politikere på uddannelsesområdet har allerede bedt institutionerne om at prioritere det sociale, når de studerende vender tilbage efter sommeren. Men det er gratis og useriøst at sige uden at give uddannelserne de rette forudsætninger for at imødekomme den opfordring,” udtaler formanden.

For Ventilen Danmark handler det om at starte med at uddanne landets dygtige undervisere i at arbejde med unge, så de er i stand til at opdage og hjælpe studerende, der mistrives.

”Den viden har de fleste arbejdspladser, som vi uddanner de studerende til at blive en del af, allerede. Lad os give de studerende samme respekt og omsorg på vejen. Det vil gavne os alle, ” siger Michala Nielsen.