Kan du få unge til at handle på ensomhed?  

Har du styr på Instagram og Youtube? Kan du skrive eller lave visuelt indhold, der fanger unges opmærksomhed? Så bliv praktikant i Ventilen. Her gør du en forskel for ensomme unge, mens du udvikler egne evner og får en bred erfaring.

Under Covid-19 er der kommet større fokus på ensomhed – og særligt unge har været udsatte. Før nedlukningen følte 120.000 unge sig ensomme hver dag. Foreløbige undersøgelser viser, at tallet nu er fordoblet.

Ventilen Danmark søger en kreativ og initiativrig praktikant med lyst til at arbejde med:

SoMe:

Vi er aktive på Instagram, Facebook, Linkedin og Twitter. I 2021 genåbner vi vores Youtube-kanal. Vores hovedfokus er at skabe indhold, der rammer unge i alderen 15-30 år. Du vil være med i alle faser af SoMe-arbejdet fra planlægning, produktion og evaluering.

Hjemmeside:

Vi er i gang med at forbedre vores hjemmeside, så den bliver endnu mere tilgængelig for både unge, frivillige, medlemmer, fagfolk og pårørende. Har du i forvejen kendskab til SEO, Google Analytics og Google Ads er det bestemt en fordel – men ikke et krav.

Events:

Til maj afholder vi den 15. nationale Ensomhedsdag – og den kommer du til at være med til at udvikle og afvikle i samarbejde med Ventilens seje frivillige og Ventilen Danmarks kommunikationsansvarlige. Hvis corona tillader det, vil Ventilen også være repræsenteret til Folkemødet, hvor du både vil være med til at planlægge vores aktiviteter i ugen og være med på Bornholm, når det hele løber af stablen.

Derudover vil få mulighed for at prøve kræfter med nyhedsmail, pressehåndtering og grafisk arbejde.

Vi er en lille, hyggelig arbejdsplads med ca. 12 ansatte. Vi værdsætter ærlighed, grin og kage i en travl hverdag. Der er betalt frokost til praktikanter, og du får en fast arbejdsplads med computer. Det er muligt at aftale hjemmearbejde, og grundet corona kan det endda blive påkrævet, men vi har gode erfaring med at arbejde online eller mødes på alternative måder. Du skal kunne arbejde min. 30 timer om ugen i min. fire måneder, og der vil være aften- og weekendarbejde undervejs. Men der er mulighed for at flexe timer.

Lyder vi som et match?

Så send din ansøgning og cv til Ventilens kommunikationsansvarlige, Christiane Vaaben:

christiane@ventilen.dk

Ansøgningsfrist: 6. december 2020

Praktikstart: 1. februar 2021

Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation. Vi arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Vi er aktive i flere partnerskaber, og har blandt andet været med til at udarbejde anbefalingerne til en national ensomhedsstrategi under Socialministeriet. I 2019 modtog vi Trine Bryld Prisen og for vores arbejde. Vi har 23 lokale tilbud for unge på 15-30 år, der er akkrediteret af RådgivningsDanmark, og vi indsamler og formidler viden om ensomhed blandt unge