Ventilen holder stadig åbent og kan fortsat bookes til oplæg

Ventilens tilbud er stadig åbne for unge, og vi tilpasser løbende aktiviteterne efter retningslinjerne, så vi kan blive ved med at tilbyde et trygt fællesskab for så mange unge som muligt. Ventilen kan også stadig bookes til oplæg og seminarer under forhold, der lever op til myndighedernes krav.

Der er nye regler for hvordan vi kan omgås for at mindske spredningen af corona. Det tager vi selvfølgeligt alvorligt i Ventilen. Men vi tager også vores arbejde i at gøre ungdommen mindre ensom alvorligt. Derfor har vi tilpasset både lokale aktiviteter og oplysningsarbejde, så alle stadig kan føle sig trygge i arbejdet mod ensomhed blandt unge.

Du kan stadig komme i mødestedet eller KOMsammen-tilbuddet

Vi afviser ingen unge! Men organiserer os efter retningslinjerne

  • Aktiviteterne deles op i grupper på max 10 deltagere
  • Alle holder 1 meters afstand
  • Alle vasker hænder eller spritter af ofte
  • Alle bruger mundbind, når de bevæger sig rundt eller ved visse aktiviteter såsom madlavning

Bliv hjemme, hvis du

  • Er det mindste syg (hovedpine, hoste eller generel utilpas)
  • Er i risikogruppen

Kontaktinfo på unge

  • Vi opfordrer vores faste unge i tilbuddene til at udlevere deres telefonnummer til gruppen, så vores frivillige kan kontakte dem direkte i tilfælde af behov for smitteopsporing eller orientering om ændringer ved en åbningsgang.

Reglerne gælder både unge og frivillige i tilbuddene. Det betyder derfor, at der er risiko for, at vi må aflyse en åbningsgang med kort varsel. Det beklager vi selvfølgelig. Aflysninger vil altid hurtigst blive meldt ud på det lokale tilbuds hjemmeside og Facebook.

Har du yderligere spørgsmål til, hvordan vi håndtere Covid-19 i vores lokale tilbud, er du velkommen til at kontakte Ventilens sekretariat: info@ventilen.dk / 70 208 308 (hverdage kl. 10-16)

Du kan fortsat booke Ventilen til et oplæg eller seminar

Der gælder særlige regler for at deltage eller afholde arrangementer med fagligt eller uddannelsesmæssigt sigte, hvor det fx er tilladt at være op til 50 deltagere. Ventilen kan derfor stadig bookes, hvis ellers følgende krav overholdes:

  • Rummet skal være stort nok – 4 m2 pr- deltager
  • Oplægsholderen skal have mulighed for at stå mindst 2 meter fra tilhørerne. Hvis oplægsholderen bevæger sig rundt i lokalet, bærer vedkommende mundbind.
  • Deltagerne skal under hele oplægget eller seminaret sidde på deres pladser med ansigtet vendt i samme retning – og med afstand til hinanden.
  • Forplejning og pauser skal være planlagt, så deltagerne har mindst mulig kontakt og holder mindst 1 meters afstand.
  • Hvis der er overnatning i forbindelse med et arrangementet, skal alle overnattende sove i hvert sit rum.

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke et oplæg med Ventilen Fortæller eller et seminar med Netwerk? Så kontakt Ventilens sekretariat på info@ventilen.dk / tlf. 70 208 308