Kan du gøre Ventilen mere synlig?

OBS: Stillingsopslaget er fra januar 2019 og stillingen er besat

Kan du gøre Ventilen og vores arbejde så synligt, at alle ensomme unge ved, at der er hjælp at hente. At alle fagfolk ved, at der er viden og redskaber, de kan bruge. At politikerne opdager, at de bør gøre en hel del. Og at alle danskere ved, at ensomhed blandt unge er et reelt problem, som vi kun kan komme til livs ved en fælles indsats.

Vi søger en dygtig allround-kommunikatør: Dig, der vurderer din målgruppe og de kanaler og ressourcer, du har til rådighed – og lægger en strategi og plan, før du kaster dig ud i at producere. Men også dig der samtidig er på Facebook og i wordpress og Indesign – og som selv kan opsnappe og videreformidle de mange gode historier, der er i en organisation som vores, uanset om det skal være på skrift i lyd eller billeder.

Du kan finde hele stillingsopslaget her

Stillingen er på 30-37 timer, arbejdsstedet er i København og fristen er 28. januar – søg, hvis det er dig. Og del gerne, hvis det er en du kender, der er Ventilens nye kommunikationskonsulent.