Unge er alt for pressede alt for tidligt
Unge er alt for pressede alt for tidligt
En ny rapport fra Børnerådet viser, at hver femte elev i 8. klasse ofte eller altid føler sig presset, og at denne følelse er tæt forbundet med ensomhed. Ventilens formand kalder udviklingen “skræmmende” og beder politikerne tage ansvar.
I 8. klasse skal man selvfølgelig tage skolen seriøst. Men man skal også hygge sig med venner, gå til fodbold, spejder eller musik i fritiden og måske få sin første kæreste. Men for alt for mange i dag handler 8. klasse om bekymringer for fremtiden, utilstrækkelighed og utilfredshed med livet. En ny undersøgelse fra Børnerådet viser nemlig, at 21 % af de eleverne i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 % er pressede en gang imellem.
Undersøgelsen viser også, at hver næsten hver fjerde af de unge, der ofte eller altid føler sig pressede, også føler sig ensomme. Det samme gælder kun for hver tyvende af de unge, der aldrig er pressede, og der er dermed en klar sammenhæng mellem de to følelser.
Og den sammenhæng er kun alt for velkendt for Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen.
“Det er nøjagtig det samme, som vi igennem flere år har set i gymnasierne og på de videregående uddannelser. De unge kæmper for at leve op til en masse krav, så de nedprioriterer de sociale relationer. Dertil kommer at følelsen af utilstrækkelighed for mange er skamfuld eller pinlig, så det er ikke lige noget, man deler med kammeraterne. De mister altså også noget af den fortrolighed med deres jævnaldrende og måske endda også forældre, som er så vigtig for, at man trives socialt,” siger hun og fortsætter.
“Det er skræmmende at se, at alle de her tanker og følelser starter så tidligt, for vi ved, at ensomhed i barndommen både betyder øget risiko for ensomhed senere i livet, men også andre ting som eksempelvis depressioner.”
Ikke de unges egen skyld
Hun melder sig i koret af kritikere, der peger ansvaret for den alarmerende udvikling væk fra børnene selv. Som Børnerådets formand, Per Larsen, siger i en nyhed på foreningens hjemmeside:
“Vi er i gang med at nedbryde den nye generation med forventninger og præstationspres. Det er foruroligende, at vi har skabt et samfund, hvor alt for mange oplever ungdomslivet som et individuelt udskillelsesforløb. I 8. klasse har man brug for støtte og tryghed til at udvikle sin identitet og opbygge selvtillid – det skal de voksne og de strukturelle rammer sørge for. Man skal ikke være på overarbejde hele tiden for at leve op til egne og omgivelsernes krav.”
SF’s børne- og undervisningsordfører, Jakob Mark, kalder tallene fra Børnerådet “dybt alarmerende” og har indkaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) til samråd.
“Vi har hårdt brug for et grundlæggende opgør med uddannelsessystemet. Det kan kun gå for langsomt,” skriver han i en pressemeddelelse og uddyber:
“Vi har tilladt et samfund, hvor det at være næstbedst føles som et nederlag, frem for at man kan være stolt over, at man klarede det flot, blev klogere og udviklede sig som menneske. Vi lader ikke børn blive til nogen, men noget, og det er ekstremt farligt”.
Præstation eller perfektion?
Undervisningsministeren på sin side er også bekymret over tallene, men hun mener overfor Politiken ikke, at det er blevet mere krævende at gå i 8. klasse, end det har været tidligere.
“Det er ikke blevet fagligt sværere eller hårdere at gå i skole, og det at gå til en prøve og få karakterer er jo en helt almindelig og integreret del af skolen og har været det i 200 år”.
Hun mener altså ikke, at problemet er, at de unge befinder sig en en “præstationskultur”, men nærmere i en “perfekthedskultur”:
“Den gør, at de voksne stiller mange store krav til børn og unge om at klare sig godt hver gang – og ikke altid lærer dem at klare det uperfekte. At livet også er, at man nogle gange klarer sig dårligt, f.eks. i skolen,” siger hun til Politiken.
Men det er noget vrøvl, mener Maria Bergmann Nielsen.
“Man kan slet ikke adskille præstations- og perfekthedskulturen på den måde. Problemet er jo netop, at de unge føler, at de både skal præstere på alle arenaer af livet, og at de samtidig skal gøre det ufejlbarligt. Og politikerne på Christiansborg er nødt til at vende blikket indad og se på, hvor de mange høje krav kommer fra. De kommer ikke fra eleverne selv, tør jeg godt sige”.
Læs mere om, hvad Ventilens formand og næstformand tidligere har udtalt om de krav, unge skal leve op til.
Formand: Vigtigt at eleverne siger fra
Formand: Sundhedsministeren bør tage ansvar
Næstformand: Vi må tage tårnhøje idealer alvorligt
Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår samrådet med undervisningsministeren kommer til at finde sted.
Næstformand: Vi må tage tårnhøje idealer alvorligt
Næstformand: Vi må tage tårnhøje idealer alvorligt
Flere og flere unge – kvinder især – mistrives, og det skyldes i høj grad de alt for høje idealer, som kommer både udefra og indefra. Ventilens næstformand opfordrer alle til at se DR’s serie De perfekte piger for at kunne forstå problemet og tage det alvorligt.
“Du skal se De perfekte piger på DR, fordi vi bliver nødt til at tale om, hvordan vores unge mennesker i høj grad mistrives. Du skal se den, fordi du også kender unge mennesker. Du har måske selv et ungt menneske derhjemme, arbejder sammen med en, er bedsteforældre, underviser eller læge.”
Sådan indleder Ventilens næstformand, Kirstine Busk Folkmann, sit opråb på de sociale medier til alle os, der på den ene eller anden måde er i kontakt med unge mennesker. Hun skriver opslaget på baggrund af DR3’s serie De perfekte piger, hvor vi møder Anna, Amalie, Julie og Fie, der alle kæmper med afsindigt høje krav udefra og indefra.
Ventilens næstformand opfordrer alle til at respektere unge som de fire kvinder i stedet for bare lidt nedladende kalde dem “12-talspiger” eller skyde skylden for deres mistrivsel på de sociale medier, som bl.a. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby gjorde for nylig.
“Pigerne stiller sig frem og viser deres sårbarhed, når de samtidig kæmper så meget med, at leve op til deres egne og andres idealer. Kæmpe respekt!”
Og hun mener altså, at de voksne, der er omkring de unge må træde i karakter:
“Vi bliver nødt til at tale med vores unge mennesker om, at det er okay ikke at være perfekte. At det er okay ikke altid at have det rigtige tøj på, få de bedste karakterer, at have øv-dage, og at verden ikke går under hvis ingen liker vores billeder på de sociale medier, eller hvis vi har former og lidt ekstra på sidebenene. Det skal nok gå, det hele!”
I starten af marts udgav Sundhedsstyrelsen Den nationale sundhedsprofil, som den gør hvert fjerde år. Den viste, at 23,8% af kvinderne mellem 16-24 år har et dårligt mentalt helbred. De mistrives både fysisk og psykisk, og alt for mange har stress. Det er også blandt de 16-24 årige, at de oplever at være mest uønsket alene, og det gælder uanset køn.
“Det er alvorligt det her, og vi skal tage det seriøst,” slutter hun.
Screenshot fra De perfekte piger på DR3.
Formand: Vigtigt at eleverne siger fra
Formand: Vigtigt at eleverne siger fra
I et debatindlæg retter gymnasieelevernes formand Jens Philip Yazdani en kraftig kritik mod det politiske system, der presser unge gennem et svært tilgængeligt uddannelsesforløb. Ventilens formand bakker op.
Allerede i 8. klasse skal man helst have taget stilling til, hvilken ungdomsuddannelse man vil have, og hvad man vil bruge den til.
”Det er derfor, vi ’hjælpes på vej’ af politikernes karakterkrav; så vi kan blive sorteret ud på den rette hylde, hurtigt og effektivt. Baseret nøje og præcist på vores præstation i folkeskolen. Og velkommen i øvrigt til karakterræset.
Det fortsætter nemlig i gymnasiet. Her møder vi en kamp og en konkurrence om karaktererne. Hvis vi gerne vil videre endnu – og gerne vil læse det studie, vi drømmer om – så skal vi præstere. Og det er ikke blot en følelse, nej, det skal vi faktisk”.
Sådan lyder det i et debatindlæg i Altinget, som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani, er afsender på.
Han fortsætter med at kritisere de tårnhøje adgangskrav til universiteterne, kravet om at komme hurtigt i gang for at få lov at beholde sit gennemsnit og for at beholde retten til det sjette SU-år, kravet om at gennemføre studiet ”til tiden” og uddannelsesloftet, for som han skriver:
”Hvis vi opdager, at vores fremprovokerede studievalg var forkert, og at vi i virkeligheden hellere ville have læst noget andet, er fælden klappet, og vi er fanget af et uddannelsesloft, der umuliggør et omvalg.”
Formand for Ventilen Danmark, Maria Bergmann Nielsen, glæder sig over den markante udmelding fra gymnasieelevernes formand.
”Det er så vigtigt, at eleverne står frem og siger fra. Og de skal vide, de i hvert fald har Ventilen i ryggen.”
I debatindlægget skriver Jens Philip Yazdani, at præstationskulturen, de unge lever i, ikke er pædagogisk, men udelukkende politisk, og det synspunkt tilslutter Ventilens formand sig.
”Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg oplever ikke, at politikerne, der står bag de mange reformer og stramninger, overhovedet har overvejet de unges trivsel. Der hersker ingen tvivl om, at alle de tårnhøje krav, som Jens Philip nævner i sit debatindlæg, går ud over både de unges selvværd og deres sociale relationer. Konkurrence er en god ting på boldbanerne eller i gymnastiksalen, men jeg mener ikke, det har ret meget at gøre i uddannelsessystemet i øvrigt.”
Det er bl.a. derfor, Ventilen med Netwerk tilbyder lærere og elever på ungdomsuddannelser et undervisningsforløb, der sætter fokus på gode klassefællesskaber, hvilket i øvrigt ikke bare fremmer elevernes sociale trivsel, men også deres faglige trivsel.
At unge i dag i høj grad mistrives blev for nylig fastslået, da Sundhedsstyrelsen udkom med sin rapport Den Nationale Sundhedsprofil, der viste, at knap 13 % af de 16-24-årige mænd og næsten 24 % af kvinderne i samme aldersgruppe har decideret dårligt mentalt helbred.
”Jeg håber, alle uddannelsesordførere på Christiansborg og ikke mindst uddannelsesminister Søren Pind og undervisningsminister Merete Riisager vil læse Jens Philips gennemgang af alle de vanvittige krav, som de unge bliver udsat for. Lyt til eleverne. De er meget klogere end os andre på effekterne af de politiske beslutninger.”
Formand: Sundhedsministeren bør tage ansvar
Formand: Sundhedsministeren bør tage ansvar
Ventilens formand opfordrer Ellen Trane Nørby til at tage politisk ansvar i stedet for at begrunde unges dårlige mentale helbred med for meget brug af sociale medier.
“Det er virkelig for nemt at skyde samfundsudviklingen på sociale medier og dopamin. Der ligger et ansvar på jeres skuldre, Ellen Trane Nørby, og det ville klæde dig at anerkende dette.”
Sådan skrev Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen, på Twitter, efter Venstres sundhedsminister i Politiken havde forklaret unges dårlige mentale trivsel med alt for meget tid på de sociale medier.
Diskussionen er opstået i kølvandet på Sundhedsstyrelsens rapport Den Nationale Sundhedsprofil 2017, der netop er udkommet. Den viser bl.a., at på bare fire år er andelen af unge kvinder med dårlig mental sundhed steget fra 17,5 procent til 23,8 procent. Overfor Politiken peger Ellen Trane Nørby altså på, hvad hun kalder “24/7-samfundet” som årsag, og hun mener i modsætning til Ventilens formand ikke, at politikerne kan stilles til ansvar.
“Jeg køber slet ikke præmissen om, at det er os politikere, der har skabt problemet. Samfundet udvikler sig. Det gør det globalt set. Det er altså ikke danske politikere, der har opfundet internettet, Facebook eller sociale medier, der bygger på de samme ‘triggere’, som også misbrug gør. Vi opnår øget dopamin, når vi får likes. Og unge måler deres popularitet i likes. Tingene er mere komplekse end at skyde skylden på politikere. Det handler om, hvordan vi indretter os,” som hun siger til Politiken.
Maria Bergmann Nielsen er af en hel anden opfattelse.
“Vi holdt sidste år en debat med bl.a. Djøf Studerende om studerendes trivsel, og her kom ordet “fremdriftsreform” op igen og igen. Fremdriftsreformen presser de studerende igennem uddannelserne, og mange bliver nødt til at nedprioritere det sociale. Gymnasiereformen blev også ført igennem uden blik på, hvordan den ville påvirke elevernes sociale trivsel.”
Hun henviser her til den reform, der bl.a. indebærer, at eleverne skal skifte klasse allerede tre måneder inde i 1.g.
“For mig at se er det klokkeklar ansvarsfralæggelse fra sundhedsministerens side. Jeg siger ikke, at de glansbilleder, som de unge ser på de sociale medier, ikke har nogen betydning for trivslen, men det har de større og større krav, der fra politisk hånd bliver lagt på de unge, i dén grad også.”
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har i skrivende stund ikke svaret på ventil-formandens opfordring.
Hver tiende ung er ofte uønsket alene
Hver tiende ung er ofte uønsket alene
De 16-24-årige indtager en trist førsteplads, når det kommer til ofte at være uønsket alene, og tallet er steget stødt gennem de seneste år viser Den Nationale Sundhedsprofil.
Ungdommen er en tid, hvor man går til fester og hænger ud med sine venner, men for rigtig mange unge er det ikke hele sandheden. Hver tiende – eller 9,4 % – af de 16-24-årige svarer, at de ofte er alene, når de har lyst til at være sammen med andre. Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017, som Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet netop har udgivet.
Og tallet er tilmed steget stødt, siden den første sundhedsprofil blev offentliggjort i 2010. Den første rapport viste, at 7,3 % af de unge ofte følte sig uønsket alene, og i 2013 var tallet 8,1 %.
Ens for alle undersøgelserne er, at de unge er den aldersgruppe, der oftest går med følelsen. Dem, der er en tand ældre, ligger nummer to, da 7,5 % af de 25-34-årige ofte er uønsket alene.
Mens andelen af unge, der ofte føler sig uønsket alene, er steget, er andelen af ældre, det gør sig gældende for, tilsvarende faldet. Og det viser, formand for Ventilen, Maria Bermann Nielsen, at ensomhed ikke er en naturlov.
”De sidste mange år har der været rigtig mange små og store tiltag for ældre, og kigger man på tallene her, ser det ud til at have hjulpet. I mange år var vi i Ventilen nærmest de eneste, der arbejdede målrettet for at mindske ensomheden blandt unge, og det er måske en af grundene til, at det tal har fået lov til at vokse. Men jeg oplever helt klart, at flere får øjnene op for, at også rigtig mange unge går rundt og føler sig ensomme,” siger hun.
Hun forklarer, at det bl.a. kan ses på, at flere og flere unge opsøger Ventilens lokale tilbud, der nu tæller 20 med det 21. på vej. Der er også stor tilslutning til Netwerk, hvor Ventilen tilbyder seminarer og undervisningsmateriale om ensomhed og gode fællesskaber til lærere på ungdomsuddannelserne.
”Ensomhed i ungdomsårene kan være med til at forme resten af ens liv, og derfor er det så vigtigt, at vi sætter ind og får hjulpet. Ensomhed er ikke noget, man kan komme ud af på egen hånd, så derfor gør vi, hvad vi kan for at støtte de unge, og vi er rigtig glade for, at mange andre organisationer også ser alvoren og omfanget af problemet,” lyder det fra Ventilens formand.