Kan du få unge til at handle på ensomhed?  

Har du styr på Instagram, Youtube og Wordpress? Kan du fange unges opmærksomhed? Så bliv praktikant i Ventilen, og vær med til at gøre en forskel for ensomme unge, mens du udvikler egne evner og får praktisk erfaring med kommunikation.

Under Covid-19 er der kommet større fokus på ensomhed – og særligt unge har været udsatte. 

Før nedlukningen følte 125.000 unge sig alvorligt ensomme.  I dag er tallet steget voldsomt.
I Ventilen arbejder vi for at afhjælpe og forebygge ensomhed blandt unge, og lige nu søger vi en kreativ, initiativrig og selvstændig kommunikationspraktikant, der kan hjælpe os med at nå ud til endnu flere.

Dine primære arbejdsopgaver: 

• SoMe: herunder idéudvikling, produktion, opsætning og statistik 
• Hjemmeside: herunder webkommunikation, SEO, Google Analytics og optimering af indhold 
• Nyhedsbreve: kommunikation til bl.a. medlemmer og donorer som led af ny strategi
• Journalistisk skrivning: artikler, indlæg og pressemeddelelser 

Du bliver den anden del af kommunikationsenheden på Ventilen Danmarks sekretariat,  der ellers består af den kommunikationsansvarlige, Christiane. Det er derfor vigtigt, at du:  

• kan arbejde selvstændigt, men ikke er bange for at spørge, når det er nødvendigt 
• trives på en arbejdsplads, hvor der til tider er travlt 
• i høj grad selv kan strukturere dine opgaver og tør tage initiativ 

Praktisk:
Det er et krav, at du kan være praktikant i minimum tre måneder, minimum 25 timer om ugen. Du vil få computer og andet nødvendigt udstyr stillet til rådighed. 

Lyder Ventilen som et sted for dig?
Så send din ansøgning og cv i en samlet PDF til Ventilens kommunikationsansvarlige, Christiane Vaaben: christiane@ventilen.dk 

Ansøgningsfrist: 24. maj
Praktikstart: 1. august 2021 

Vi holder samtaler løbende, og ansætter den rette kandidat, når denne er fundet. Så send din ansøgning hurtigst muligt. 

Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation. Vi arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Sekretariatetet består af 10 fastansatte, tre studenter og skiftende praktikanter.
Vores opgave er at understøtte Ventilens knap 300 frivillige, udbrede viden om ensomhed blandt unge og sørger for at emnet er på den politiske dagsorden.
Vi er aktive i flere partnerskaber, og har blandt andet været med til at udarbejde anbefalingerne til en national ensomhedsstrategi under Socialministeriet. I 2019 modtog vi Tine Bryld Prisen for vores arbejde. Vi driver 24 lokale tilbud for unge på 15-30 år, der er akkrediteret af RådgivningsDanmark, og vi indsamler og formidler viden om ensomhed blandt unge. Vi har en rar og uformel omgangstone. Det er vigtigt for os, at alle, også praktikanter, synes det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde. 

Ventilen Danmark søger dig, der er god til arbejde med kvantitativ metode, og som drømmer om et arbejde inden for det frivillige sociale område. Vi er på udkig efter en studentermedhjælper til lokalenheden, som skal assistere med kvantitativt dokumentationsarbejde, fundraising og ad hoc opgaver i enheden. 

Vores frivillige gør en stor indsats med at indsende ugentlige data, som skal registreres og systematiseres, sådan at vi løbende kan følge effekten af vores arbejde med at forebygge og afhjælpe ensomhed i vores 24 lokale, brugerrettede tilbud, som drives af frivillige i hele landet. 

Praktisk        

Send din ansøgning og CV i én samlet PDF-fil til julieamanda@ventilen.dk inden d. 16 maj.
Vi afholder samtaler d. 18. og 19. maj. Ideelt set vil vi gerne have opstart fra 1. juni, så vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder til at søge stillingen.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til også at skrive til julieamanda@ventilen.dk.

Vi tilbyder en timeløn på 125 kr. og forestiller os, at du arbejder 10-15 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt 10-16 på Ventilen Danmarks sekretariat i København K.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Ventilen

Ventilen Danmark er en frivillig, social organisation, der arbejder for at gøre ungdommen mindre ensom. På sekretariatet er vi ti fastansatte, tre studentermedhjælpere og skiftende praktikanter – og vores opgave er at understøtte Ventilens knap 300 frivillige, udbrede viden om ensomhed blandt unge og sørge for at emnet er på den politiske dagsorden. Vi har en rar og uformel omgangstone. Det er vigtigt for os, at alle, også studenter, synes, det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde.

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Er du god til at skrive, lave grafik eller video, tænke kreativt og strategisk eller god til web og analyse – og har du lyst til at udnytte dine evner til at gøre en forskel for ensomme unge? Så bliv frivillig i Ventilens nye kommunikationskorps. 

Som del af korpset er du med til at give ensomme unge en stemme, gøre Ventilens lokale og nationale aktiviteter synlige og styrke Ventilen som organisation både politisk og økonomisk. På den måde, kan vi hjælpe endnu flere. 

Kommunikationskorpset har til formål at understøtte Ventilen Danmarks kommunikation, og der er mange muligheder for at bruge og videreudvikle kompetencer i forskellige opgaver og indsatser inden for følgende områder: 

Artikler & presse 

Vi har masser af gode historier, som du kan få mulighed for at skrive og få udgivet på Ventilens hjemmeside og i medlemsbladet. Du kan også hjælpe lokale foreninger med presseindsatser. 

SoMe & markedsføring 

Ventilen er aktiv på Facebook, Instagram, Linkedin og Twitter. Vi planlægger også at komme på Youtube i 2021. Du vil få mulighed for at udvikle, planlægge, udgive og evaluere indsatser på Ventilens sociale mediekanaler. 

Web & analyse 

Er du skrap til Wordpress, brugervenlighed, Google og SEO? Og vil du bruge de evner til at unge, fagfolk, donorer, nye frivillige og medlemmer finder frem til den rette viden på www.ventilen.dk, kan du være med til at forbedre og vedligeholde Ventilens nationale og lokale hjemmesider. 

Foto & video 

Gennem billeder og video vil vi gerne formidle Ventilens arbejde og viden til andre samt dokumentere, alt det vi gør lokalt og nationalt. Den visuelle kommunikation bruges på alle kanaler. 

Grafik 

Synes du, det er sjovt at formidle kreativt og æstetisk? Så kan du være med til at layoute Ventilens medlemsblad, opsætte vores pjecer og plakater, udvikle materiale i forbindelse med kampagner og events bl.a. infografik ud fra Ventilens designmanual. 

Korpset ledes af Ventilens kommunikationsmedarbejder, Christiane, der har det overordnede ansvar for opgaverne og de frivillige i korpset. Christiane er ansat ved Ventilens sekretariat i København, men vi opfordrer frivillige i hele Danmark til at søge. Med 23 lokale afdelinger har Ventilen god erfaring i at samle på tværs af landet både online og til fysiske møder. Vi vægter det sociale og faglige – og du vil blive frivillig i en organisation, der blærer sig med at have de sejeste frivillige. 

Krav til frivillige i Kommunikationskorpset 

• Du skal kunne lægge min 15 timers arbejde om måneden 
• Du skal deltage i Kommunikationskorpsets intro-kursus 
• Du skal være mellem 18-30 år 
• Du skal være aktivt medlem af Ventilen. Meld dig ind her

Sådan søger du

Send en mail med en kort tekst om dig selv, hvorfor og hvordan du har lyst til at bidrage til Ventilens kommunikation til christiane@ventilen.dk 

Der er ansøgningsfrist den 7. marts, men vi afholder samtaler løbende.
Det obligatoriske intro-kursus forventes at blive afviklet online den 25. marts kl. 17-20.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ventilens kommunikationsmedarbejder: christiane@ventilen.dk 

Ventilen er gået med i et nyt samarbejde, der vil styrke trivslen blandt elever og studerende. Ungetrivselsrådets første kampagne er målrettet underviserne, og giver fem idéer til at øge trivslen og styrke fællesskabet nu og også efter en genåbning

Den nye hverdag med onlineundervisning er udfordrende for både elever, studerende og undervisere. Samhørigheden, nærværet og motivationen mangler, og undersøgelser viser, at psykisk mistrivsel og ensomhed er stigende blandt unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Dén negative udvikling kan undervisere være med til at vende. 

Derfor har Ungetrivselsrådet lavet en kort fllm med fem konkrete idéer til undervisere på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser om, hvordan man kan optimere onlineundervisningen, trivslen og fællesskabet – til gavn for alle i “undervisningslokalet”.
På kampagnesiden, kan man finde konkrete tips til, hvad man som underviser kan gøre for at fx. at skabe varierende undervisning, være tilgængelig og sætte fællesskab på skemaet. 

Find de konkrete handlingsmuligheder under hvert råd her 

Bekymrende udvikling i unges mistrivsel både før og under corona

Flere undersøgelser og studier viser en bekymrende udvikling med et stigende antal af unge i Danmark, der mistrives eller udvikler symptomer på en psykisk sygdom.  Den negative udvikling så vi allerede inden corona, og intet tyder på, at den er vendt, siden vi første gang lukkede landet ned i marts sidste år – tværtimod. 

Elever og studerende har måttet undvære fysisk fremmøde på studierne, samværet med medstuderende og sociale sammenkomster, ligesom mange unge har været hjemsendt fra studiejobs. Sammenlagt betyder ændringerne, at antallet af unge, der føler sig ensomme er fordoblet fra 12 til 23 pct. siden nedlukningen i foråret i følge undersøgelsen HOPE, som Aarhus Universitet står bag.

At skulle holde sig til sin husstand giver ikke mening, hvis man bor alene eller på et kollegieværelse, og den restriktion alene gør flere unge ekstra udsatte for at føle sig ensomme.

Uddannelserne skal tage ansvar 

Størstedelen af unge i Danmark er tilknyttet en uddannelsesinstitution, hvor de bruger mange vågne timer på undervisning og opgaver. Undervisere er altså en vigtig ressource for de unge, men de kan ikke vende udviklingen alene. 

I Ungetrivselsrådet mener vi, at ansvaret ligger hos uddannelsesstedet, der bør have fokus på unges psykiske trivsel og aktivt udbrede tiltag, som understøtter og fremmer trivslen blandt elever og studerende. Det er uddannelsernes ansvar at undervisere har den nødvendige viden og de rette ressourcer til at kunne prioritere trivslen i undervisningen. Det vil være til gavn for alle socialt, fagligt og økonomisk. Undersøgelser viser nemlig, at dårlig trivsel i højere grad fører til, at man dropper ud af sin uddannelse. 

Ungetrivselsrådet: én samlet stemme 

Ungetrivselsrådet består af en række forskellige organisationer, og har til formål at øge trivslen og modvirke mistrivsel blandt unge i og omkring uddannelsessystemet. Vi arbejder aktivt for at skabe synlighed, politisk handling og samtidig få, dele og udbrede viden om unges trivsel i og omkring uddannelse.

Efter udmeldingen om den delvise nedlukning i 38 kommuner, aflyser Ventilen alle aktiviteter med fysisk fremmøde i ti tilbud, og opfordrer i stedet til at søge fællesskaberne online.

Ventilens tilbud i følgende byer må aflyse at mødes med de unge:
København, Frederiksberg, Gentofte, Hillerød, Aarhus, Odense, Roskilde og Slagelse.

Nedlukningen gælder fra onsdag den 9. december til søndag den 3. januar.
Alle Ventilens øvrige tilbud har åbent i henhold til hidtil gældende restriktioner, og man kan altid finde information om det enkelt tilbud på Ventilens hjemmeside.

Har du styr på Instagram og Youtube? Kan du skrive eller lave visuelt indhold, der fanger unges opmærksomhed? Så bliv praktikant i Ventilen. Her gør du en forskel for ensomme unge, mens du udvikler egne evner og får en bred erfaring.

Under Covid-19 er der kommet større fokus på ensomhed – og særligt unge har været udsatte. Før nedlukningen følte 120.000 unge sig ensomme hver dag. Foreløbige undersøgelser viser, at tallet nu er fordoblet.

Ventilen Danmark søger en kreativ og initiativrig praktikant med lyst til at arbejde med:

SoMe:

Vi er aktive på Instagram, Facebook, Linkedin og Twitter. I 2021 genåbner vi vores Youtube-kanal. Vores hovedfokus er at skabe indhold, der rammer unge i alderen 15-30 år. Du vil være med i alle faser af SoMe-arbejdet fra planlægning, produktion og evaluering.

Hjemmeside:

Vi er i gang med at forbedre vores hjemmeside, så den bliver endnu mere tilgængelig for både unge, frivillige, medlemmer, fagfolk og pårørende. Har du i forvejen kendskab til SEO, Google Analytics og Google Ads er det bestemt en fordel – men ikke et krav.

Events:

Til maj afholder vi den 15. nationale Ensomhedsdag – og den kommer du til at være med til at udvikle og afvikle i samarbejde med Ventilens seje frivillige og Ventilen Danmarks kommunikationsansvarlige. Hvis corona tillader det, vil Ventilen også være repræsenteret til Folkemødet, hvor du både vil være med til at planlægge vores aktiviteter i ugen og være med på Bornholm, når det hele løber af stablen.

Derudover vil få mulighed for at prøve kræfter med nyhedsmail, pressehåndtering og grafisk arbejde.

Vi er en lille, hyggelig arbejdsplads med ca. 12 ansatte. Vi værdsætter ærlighed, grin og kage i en travl hverdag. Der er betalt frokost til praktikanter, og du får en fast arbejdsplads med computer. Det er muligt at aftale hjemmearbejde, og grundet corona kan det endda blive påkrævet, men vi har gode erfaring med at arbejde online eller mødes på alternative måder. Du skal kunne arbejde min. 30 timer om ugen i min. fire måneder, og der vil være aften- og weekendarbejde undervejs. Men der er mulighed for at flexe timer.