Kend til eksterne tilbud

Kend til eksterne tilbud 

Som underviser er du ofte den, der spotter en elev, som mistrives. Du skal ikke løse elevens problemer, men du kan gøre en stor forskel ved at henvise til andre, der kan hjælpe.

Det giver god mening, at man har det svært som ung i den nuværende situation. Et år med nedlukninger har skabt en afstand og usikkerhed på sin plads i fællesskabet. Man er ikke forkert og det er ikke ens egen skyld, hvis man i den nuværende situation oplever dårligere trivsel som ung. Men det er vigtigt, at man får hjælp, hvis det er nødvendigt, og at man ikke går alene med det.  

Hvis en elev eller studerende henvender sig med problemer, så kan den bedste støtte være at lytte og henvise til andre, der kan hjælpe. 

Hvis du får en god snak med en elev eller studerende om noget, der er svært, så fortæl dem, hvor de kan få ekstra hjælp. 

Gode steder at henvende sig: 

Det kan være værd at bruge lidt tid i en lektion på at fortælle, hvad der er af muligheder, hvis man har det svært. Ved at italesætte udfordringer og fortælle, hvor eleverne kan gå hen, er du med til at aftabuisere problemer og fjerner måske en barriere for at søge hjælp. 

 

Kendskab til mulighederne skaber tryghed hos underviseren 

Det kan føles utrygt at spørge ind til elev, hvis man ikke ved, hvordan man griber den unges svar. Det giver en ro at vide, hvor du kan henvise den unge hen, hvis der er et behov. Hvis en elev eller studerende kommer til dig, så er det ikke dit ansvar at løse deres problem. Men du kan gøre en forskel alene ved at kende til andre, der kan, og henvise til dem. 


Spørg ind til dine elevers trivsel

Spørg ind til dine elevers trivsel

Flere elever føler sig pressede og oplever mistrivsel som bl.a. ensomhed i lyset af COVID-19, men det kan være svært for dig som lærer at fornemme og spørge ind til dine elever i en travl hverdag.

Vi har samlet nogle idéer til dig, der gerne vil skabe rum for den mere uformelle snak, hvor du kan spørge ind.

1. Brug 15 minutter på at tjekke ind én gang om ugen

Det kan være en god idé systematisk at tjekke ind med holdet eller klassen. Det kan være en runde, hvor alle siger, hvad der fylder for dem, eller en løs snak i mindre grupper.

2. Tag kontakt til elever, du er bekymret for

Hvis en elev har ændret adfærd, og du bliver bekymret, så tag fat i dem og spørg, hvordan det går. Vi har tidligere udgivet en artikel om, hvordan du tager den indledende snak med en elev, der mistrives.

3. Sæt tid af til at vende, når der er sket noget væsentligt

Vaccine-skepsis, X-Factor finale, magtoverdragelse i USA – you name it. Snak med dine elever eller studerende om det, der rører sig, så I får den mere uformelle snak med ind i undervisningen, som er den, der understøtter en tryg relation.  

Mistrivsel påvirker fagligheden

Mistrivsel, psykisk pres og ensomhed blandt unge er fordoblet under corona. Samtidig er risikoen for at overse tegn på mistrivsel vokset i en hverdag, hvor vi kun har været fysisk sammen i begrænset omfang. Vi risikerer, at trivsel bliver nedprioriteret, mens vi alle forståeligt nok bruger vores energi på at vende tilbage i klasselokalerne. 

Mistrivsel som eksempelvis stress, angst og ensomhed nedbryder selvværdet. Problemerne kan føre til selvisolation og påvirke elevers og studerendes faglige formåen. Det er ganske enkelt sværere at lære, hvis hjernen er på overarbejde, fordi man ikke har det godt. Risikoen for frafald bliver også større, når man ikke trives.

Den uformelle snak som dåseåbner

Det kan virke fjollet at smalltalke om nyheder og populærkultur, men det er en måde at skabe et rum for samtaler, der går ud over det rent faglige. Du giver dine elever et billede af dig som en, man kan tale med. 

Det giver også dig muligheden for at observere dine elever og lægge mærke til, hvis nogen har ændret adfærd. Er du bekymret for en elev, er det altid lettere at tage kontakt til hende på baggrund af noget, du har observeret.


Juhu! Ventilens sommertur 2021 gennemføres

Juhu! Ventilens sommertur 2021 gennemføres

Sommerturen er en sjov og hyggelig mulighed for at mødes på kryds og tværs af Ventilens tilbud, hvor både unge og frivillige fra hele landet samles, for at få en en fælles oplevelse. Her kan de unge møde andre, der også kender til Ventilen, og så handler det om fede oplevelser, nye bekendtskaber og fællesskab.

 

På grund af covid-19 blev sidste års sommertur aflyst. Derfor er turen i år længe ventet, og der er masser at glæde sig til!

I år er destinationen Middelfart. Temaet er friluftsliv, og programmet byder på en masse spændende aktiviteter. Blandt andet vil der være bål, kongespil og andre udendørs spil, samt ture til stranden. Der er arrangeret en workshop, hvor de unge skal finde forskellige materialer i naturen og lave dekorationer og sjove ting ud af det. Morgengåtur er også på programmet, og så er der fokus på god og sund mad, som de unge er med til at tilberede. Det kan desuden også afsløres, at der igen i år vil blive lagt op til vandkamp.

Grundet Covid-19, er der i år flere ting at tage hensyn til, men uanset hvordan situationen former sig, bliver sommerturen afholdt. Det bliver selvfølgelig på en sikker måde, og der bliver taget hensyn til gældende restriktioner.

Sommerturen arrangeres og afholdes af Ventilens frivillige, som vælger at bruge deres sommerferie på at skabe en fed oplevelse for andre unge.

Er du en del af Ventilens tilbud, og kunne du tænke dig at deltage i Ventilens sommertur? Så kontakt dit lokale mødested eller KOMsammen-tilbud for at høre mere og for at melde dig til. Det koster 250 kr. at være med


Ventilen søger kommunikationspraktikant til efteråret 2021

Ventilen søger kommunikationspraktikant til efteråret 2021

Kan du få unge til at handle på ensomhed?  

Har du styr på Instagram, Youtube og Wordpress? Kan du fange unges opmærksomhed? Så bliv praktikant i Ventilen, og vær med til at gøre en forskel for ensomme unge, mens du udvikler egne evner og får praktisk erfaring med kommunikation.

Under Covid-19 er der kommet større fokus på ensomhed – og særligt unge har været udsatte. 

Før nedlukningen følte 125.000 unge sig alvorligt ensomme.  I dag er tallet steget voldsomt.
I Ventilen arbejder vi for at afhjælpe og forebygge ensomhed blandt unge, og lige nu søger vi en kreativ, initiativrig og selvstændig kommunikationspraktikant, der kan hjælpe os med at nå ud til endnu flere.

Dine primære arbejdsopgaver: 

  • SoMe: herunder idéudvikling, produktion, opsætning og statistik 
  • Hjemmeside: herunder webkommunikation, SEO, Google Analytics og optimering af indhold 
  • Nyhedsbreve: kommunikation til bl.a. medlemmer og donorer som led af ny strategi
  • Journalistisk skrivning: artikler, indlæg og pressemeddelelser 

Du bliver den anden del af kommunikationsenheden på Ventilen Danmarks sekretariat,  der ellers består af den kommunikationsansvarlige, Christiane. Det er derfor vigtigt, at du:  

  • kan arbejde selvstændigt, men ikke er bange for at spørge, når det er nødvendigt 
  • trives på en arbejdsplads, hvor der til tider er travlt 
  • i høj grad selv kan strukturere dine opgaver og tør tage initiativ 

Praktisk:
Det er et krav, at du kan være praktikant i minimum tre måneder, minimum 25 timer om ugen. Du vil få computer og andet nødvendigt udstyr stillet til rådighed. 

Lyder Ventilen som et sted for dig?
Så send din ansøgning og cv i en samlet PDF til Ventilens kommunikationsansvarlige, Christiane Vaabenchristiane@ventilen.dk 

Ansøgningsfrist: 24. maj
Praktikstart: 1. august 2021 

Vi holder samtaler løbende, og ansætter den rette kandidat, når denne er fundet. Så send din ansøgning hurtigst muligt. 

 


Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation. Vi arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Sekretariatetet består af 10 fastansatte, tre studenter og skiftende praktikanter.
Vores opgave er at understøtte Ventilens knap 300 frivillige, udbrede viden om ensomhed blandt unge og sørger for at emnet er på den politiske dagsorden.
Vi er aktive i flere partnerskaber, og har blandt andet været med til at udarbejde anbefalingerne til en national ensomhedsstrategi under Socialministeriet. I 2019 modtog vi Tine Bryld Prisen for vores arbejde. Vi driver 24 lokale tilbud for unge på 15-30 år, der er akkrediteret af RådgivningsDanmark, og vi indsamler og formidler viden om ensomhed blandt unge. Vi har en rar og uformel omgangstone. Det er vigtigt for os, at alle, også praktikanter, synes det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde. 

 


Den gode velkomst, at hjælpe nye ind i fællesskabet

Vi søger kvantitativ stærk student til dokumentation og fundraising

Vi søger kvantitativ stærk student til dokumentation og fundraising

 

Ventilen Danmark søger dig, der er god til arbejde med kvantitativ metode, og som drømmer om et arbejde inden for det frivillige sociale område. Vi er på udkig efter en studentermedhjælper til lokalenheden, som skal assistere med kvantitativt dokumentationsarbejde, fundraising og ad hoc opgaver i enheden. 

Vores frivillige gør en stor indsats med at indsende ugentlige data, som skal registreres og systematiseres, sådan at vi løbende kan følge effekten af vores arbejde med at forebygge og afhjælpe ensomhed i vores 24 lokale, brugerrettede tilbud, som drives af frivillige i hele landet. 

Den gode velkomst, at hjælpe nye ind i fællesskabet

Dine primære arbejdsopgaver

  • Fundraising til private og kommunale fonde
  • Løbende registrering af dokumentation og udarbejde overblik
  • Diverse ad hoc opgaver, hvor du assisterer lokal konsulenternes arbejde med at understøtte frivillige i vores lokale tilbud
  • Div. opgaver med hjemmesideopdatering, forsendelser, mødeforberedelse m.m.

Det er en stilling, hvor du sammen med en anden student er primært ansvarlig for at vores dokumentationsarbejde fungerer og har en høj kvalitet. Du skal være struktureret og god til at bevare overblikket. Vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag, men du skal gerne kunne nikke til følgende: 

  • Du er systematisk og grundig 
  • Du er fagligt stærk i kvantitativ metode og motiveres af dokumentationsarbejdet
  • Du skriver godt og kan lide at kommunikere med frivillige og fonde
  • Trives med systematiske og til tider rutineprægede opgaver
  • Du trives med at have flere forskellige opgaver og kan selv prioritere
  • Du bliver ikke skræmt af mange tal, Excel-ark og databehandling
  • Du arbejder selvstændigt, men er ikke bange for at spørge, når det er nødvendigt
  • Du er godt hjemme i alle Office-programmer og generelt ikke IT-forskrækket

Lokalenheden, som du bliver en del af, består af to studentermedhjælpere, en praktikant og 3 konsulenter, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Vi er til tider en travl biks, så det er vigtigt, at du selv kan strukturere og prioritere dine opgaver – og ikke mindst tør at sige det højt, hvis det går for stærkt. Det er ikke afgørende, hvad du studerer, eller hvor langt du er, men det er et plus, hvis du har i hvert fald to år tilbage og kunne tænke dig at arbejde for os i hele den periode. 

Praktisk        

Send din ansøgning og CV i én samlet PDF-fil til julieamanda@ventilen.dk inden d. 16 maj.
Vi afholder samtaler d. 18. og 19. maj. Ideelt set vil vi gerne have opstart fra 1. juni, så vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder til at søge stillingen.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til også at skrive til julieamanda@ventilen.dk.

Vi tilbyder en timeløn på 125 kr. og forestiller os, at du arbejder 10-15 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt 10-16 på Ventilen Danmarks sekretariat i København K.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Ventilen

Ventilen Danmark er en frivillig, social organisation, der arbejder for at gøre ungdommen mindre ensom. På sekretariatet er vi ti fastansatte, tre studentermedhjælpere og skiftende praktikanter – og vores opgave er at understøtte Ventilens knap 300 frivillige, udbrede viden om ensomhed blandt unge og sørge for at emnet er på den politiske dagsorden. Vi har en rar og uformel omgangstone. Det er vigtigt for os, at alle, også studenter, synes, det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde.


Skab variation i undervisningen med plads til grin og hygge

Skab variation i undervisningen med plads til grin og hygge

I en normal hverdag, hvor vi kunne mødes fysisk, har vi været vant til, at der også var plads til uformelle snakke og grin i forbindelse med undervisningen. Nu mangler samtalerne på vej ind ad døren, i pauserne eller under gruppearbejdet.   

Under corona er antallet af unge, der enten mistrives eller føler sig ensomme steget voldsomt. Årsagen er blandt andet fraværet af social kontakt. Mistrivslen er særlig stor på landets uddannelser, der i snart et år har været nødsaget til at undervise online og alle sociale aktiviteter har været aflyst. Som underviser gør du allerede en forskel, men du mangler måske idéer til, hvordan du kan skabe et bedre socialt miljø i din undervisning til gavn for alle i det online undervisningsrum. 

Det uformelle rum opstår ikke af sig selv, når vi mødes online. Det skal hjælpes på vej. 

Ligesom så mange andre nye ting kan det uformelle, digitale rum virke unaturligt og påtaget til en start. Men vi kan sagtens blive gode til at hygge os og grine, når vi er sammen online. Men det kræver, at du, som underviser, tænker hyggestunderne aktivt ind, når du planlægger undervisningen. 

Dermed viser du dine elever eller studerende, at du gerne vil dem, og at du prioriterer deres trivsel. Når du har afprøvet nye måder at være sammen på i det online rum, kan du tage dem med på råd og høre, hvordan de oplever jeres digitale samvær. På sigt kan det endda være, at de selv begynder at tage initiativ til en aktivitet i eller uden for det faglige rum.

Sådan styrker du trivslen med grin og hygge i online-undervisningen

Sæt rammen for den uformelle snak

Start timen, med at lade eleverne “tjekke ind”. Du kan fx. bede eleverne fortælle, hvordan deres morgen var, hvad de har lavet i weekenden, eller lade det være op til dem selv. Start gerne selv. Læg op til, at man gerne må fortælle noget uperfekt fx. hvordan man glemmer, at tænke over de bukser, man tager på i øjeblikket, fordi vi i princippet kun ser hinanden over kameraet fra brystet og op. Det kan også være, at du har en anden sjov fortælling fra din weekend eller dit hverdagsliv, som viser, at du også har fejl og synes, at tilværelsen kan være hård.

Energizers og icebreakers

En anden måde at skabe grin og hygge i undervisningen er ved at inddrage elementer som energizers og icebreakers i din undervisning. Formålet med aktiviteterne er at skabe en fællesskabsfølelse, at få eleverne til at samarbejde, lære hinanden bedre at kende og forhåbentligt grine sammen gennem skærmen. Aktiviteter i breakout-rooms er gode for det lille fællesskab.
Nedenfor finder du et par bud på nogle af de nyeste fællesskabende aktiviteter fra Ventilens trivselsprogram Netwerk.

Tre konkrete øvelser til grin og hygge i undervisningen

Skab et billede?

Dette er en online samarbejdsaktivitet, som giver anledning til grin. Kort sagt skal du dele eleverne i grupper – gerne 4 eller 9 personer i hver, da det danner en firkant på skærmen. Send dem herefter ud i breakoutrooms eller grupper, og giv dem 5 minutter til at skabe et billede. Du kan bestemme motivet eller lade det være op til eleverne selv. I begyndelsen kan det være en fordel, at du tager styringen. Eksempler på motiver:  

  • et monster 
  • et billede, der afspejler romantikken (eller på anden måde, gøre opgaven faglig)  
  • en historisk person

Det er sjovt, hvis du sætter visse benspænd. Fx at billedet skal være symmetrisk, eller at I skal bruge rekvisitter. Bed gruppen om at tage et screenshot af billedet, inden de vender tilbage til i plenum og skal præsentere det.

Find noget der er…BLÅT!

En anden aktivitet, som giver en pause fra skærmen og mulighed for at lære hinanden lidt at kende. Du skal som underviser vælge noget, eleverne eller de studerende skal finde. Det kan være mere eller mindre abstrakt: noget grønt, noget sødt, noget du ikke bryder dig om. Øvelsen fungerer godt, hvis alle har  lyd på, så det ikke kun er dig, der snakker og kommenterer på de mange forskellige ting, der bliver bragt ind i skærmbilledet.

Jeg har en helt særlig kop, der genopfylder sig selv  

Her er en fortælle-fantasi-øvelse, der kan bruges som en sjov måde at tjekke ind i det online rum. Den kræver ingen forberedelse, og det er meningen, at fortællingen skal være mere eller mindre spontant. Som facilitator af øvelsen, skal du blot bede eleverne eller de studerende om at gribe en genstand, de har tæt på sig og fortælle om dennes særlige egenskaber. Har du en gruppe, hvor øvelsens spontane element kan virke grænseoverskridende, kan du med fordel forberede dem på, at de i starten af næste undervisning skal fortælle om en selvvalgt tings særlige egenskaber. 

Er du underviser på en ungdomsuddannelse? 

Og ønsker du at for uddybet aktiviteterne, så ligger de første to og mange flere på www.projektnetwerk.dk

Netwerk er et særligt program Ventilen tilbyder på ungdomsuddannelser.

Skal din skole være en del af Netwerk? Skriv til os

Ungetrivselsrådet guider 

Antallet af unge, der føler sig ensomme eller giver udtryk for ikke at trives, er steget kraftigt siden den første corona-nedlukning i marts

Ungetrivselsrådet har sammen med Ventilen og en række andre organisationer udarbejdet fem råd til undervisere, så de kan arbejde med at øge trivslen og forebygge mistrivsel på landets uddannelsesinstitutioner. Du kan læse alle fem råd fra Ungetrivselsrådet, som Ventilen har været med til at udvikle her.


Prioritér de unge i regnemodellerne

Prioritér de unge i regnemodellerne

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen


Stefan fortæller om ensomhed og opnår selv viden

Stefan fortæller om ensomhed og opnår selv viden

33-årige Stefan Crone er til daglig psykologistuderende på SDU i Odense. Ved siden af sit studie er han frivillig oplægsholder i Ventilen Fortæller, hvor han formidler viden om ensomhed. Gennem Ventilen Fortæller klæder Stefan andre på til at forstå og handle på ensomhed, men han får også selv en masse ud af arbejdet.

En mulighed for at udvikle sig og hjælpe andre

For 2,5 år siden så Stefan et opslag på sit studie. Det fangede hurtigt hans opmærksomhed. Ventilen søgte frivillige oplægsholdere. Psykologistudiet kan være teoritungt, og Stefan savnede noget mere praksisnært, hvor han kunne få lov til at anvende sin faglige viden. Desuden kan han godt lide at formidle og vil gerne blive endnu bedre til det.

”Det har været fedt at få noget praktisk erfaring med facilitering og formidling, fordi det giver os nogle værktøjer – for eksempel at tale til det publikum, man har. Det at være frivillig i Ventilen har uden tvivl givet mig kompetencer og erfaring, som jeg fremadrettet kan bruge i min karriere.”

Man kan mærke, at Stefan finder stor motivation ved at være en del af Ventilen Fortæller, hvor han både kan udvikle sig og hjælpe andre. 

”Hvis oplæg gør en forskel for én eller to unge, sådan at de får mod til at sige det højt eller opsøge hjælp i Ventilen eller andetsteds, så har vi opnået rigtig meget.

 

På godt og ondt

Ensomhed er dog et følsomt emne, og det kan være svært, når en ung åbner op for sin historie, fortæller Stefan. 

”Det er en blandet følelse, fordi der står en ung, som fortæller, at vedkommende har haft eller har problemer med at føle sig ensom. Man føler med vedkommende, men man er også glad for, at den unge har turdet sige til. Det er en fed følelse, når man rammer nogle med de her oplæg.”

Stefan ønsker i fremtiden at arbejde med psykologi på en måde, hvor han berører mange mennesker ad gangen.

 ”Noget af det, der motiverede mig til at holde oplæg, er, at jeg kan berøre rigtig mange mennesker på én gang. Og så er sandsynligheden for, at man kan hjælpe ét menneske større”, mener han. 

 

Ekspert på området

Ved at holde oplæg gennem Ventilen Fortæller giver man andre en god forståelse for, hvad ensomhed er. Men man får også selv en bred viden om et felt, fortæller Stefan.

”Det er befriende for alvor at dykke ned i et psykologisk fænomen, som ensomhed jo er, og blive klogere på det – i modsætning til andre emner på studiet hvor man får en overfladisk introduktion.”

Stefans interesse for emnet resulterede i, at ensomhed indgik i hans bachelor. Han har på den måde opbygget en solid viden omkring ensomhed.

”Det har styrket min faglighed endnu mere, når jeg er ude at holde oplæg. Jeg kan af og til lige hive en spøjs fakta op af lommen”, siger han med et smil. “Eller jeg kan komme med en eller anden pointe, som er lidt uden for drejebogen. Det er betryggende, at jeg ved mere, end jeg behøver.”

Taler åbent om ensomhed

Viden omkring ensomhed har også gjort Stefan opmærksom på tilstanden i sit eget liv.

“Jeg er ikke bleg for, særligt her under Corona, åbent at tale omkring det, hvis jeg i perioder føler mig ensom. Førhen har jeg måske været god til at pakke det lidt ind.”

Stefan bor alene, og det er for ham derfor ekstra vigtigt at kunne fortælle andre, hvis man føler sig ensom. Han understreger, at det er noget, som alle kan opleve af og til.   

Siden Stefan meldte sig som frivillig i Ventilen Fortæller for 2,5 år siden, er der forhåbentlig mange, der har fået noget ud af at høre ham fortælle om ensomhed. Ligeledes har Stefan fået en masse gode erfaringer, værktøjer og oplevelser med i bagagen. Det har været spændende for Stefan at være med til at bryde tabuet og gøre op med stigmatiseringen omkring ensomhed – og måske at gøre en forskel.

”Og så er det bare fedt at komme ud og møde nogle mennesker og fortælle noget om ensomhed.”


Styrk dine formidlingsevner og sæt fokus på ensomhed

Bliv en skarp formidler for en god sag

Ventilen Fortæller søger dig, der har lyst til at prøve kræfter med mundtlig formidling som en del af vores korps af unge oplægsholdere, der formidler viden om ungdomsensomhed i hele landet.

Som frivillig oplægsholder får du erfaring og redskaber til at blive en dygtig mundtlig formidler, og du er med til at bryde tabuer og udbrede viden om ensomhed blandt unge.

Det får du som oplægsholder:

  • Solid erfaring med at holde oplæg og facilitere øvelser med forskellige målgrupper
  • Mulighed for at gøre en forskel for unge, der føler sig ensomme
  • Et heldagskursus i mundtlig formidling og facilitering af øvelser
  • Den nyeste viden om fællesskaber, mobning og ungdomsensomhed, og om hvordan du forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge
  • Sparring, evaluering og feedback på dit arbejde
  • Et socialt fællesskab med seje og dygtige frivillige fra hele landet

Det forventer vi af dig:

  • At du har mod på (og måske endda erfaring med) rollen som mundtlig formidler, og at du har lyst til at udvikle dig
  • At du deltager i kursusdagen d. 17. april og frivilligmøde d. 18 april 2021 i København (muligvis online)
  • At du er fleksibel og har tid og overskud til at holde oplæg rundt om i landet og deltage i 4 årlige frivilligmøder.
  • At du er medlem af Ventilen (det koster 75 kr. om året), er mellem 18 og 35 år og kan være frivillig mindst et år

Sådan bliver du frivillig

Skriv en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du er interesseret i at være en del af Ventilen Fortæller-korpset samt evt. dine erfaringer med mundtlig formidling. Send din ansøgning og CV til fortaeller@ventilen.dk senest d. 6. april 2021. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 70 208 308.

Det er obligatorisk for alle nye frivillige at deltage i kursusdagen d. 17. april, hvor vi klæder dig og dine medfrivillige på både fagligt og formidlingsteknisk. Det er forskelligt, hvor travlt vi har med oplæg, men du skal forvente at holde i gennemsnit et oplæg om måneden.

Hvem er i Ventilen Fortæller Korpset?

De frivillige i Ventilen Fortæller Korpset er unge, primært studerende, som har en faglig interesse i temaer omkring ensomhed og eller formidling, og som brænder for at dele viden og bryde tabuer om social mistrivsel. Ud over oplægsholderne består korpset også af en gruppe unge fortællere, som deler deres personlige ensomhedshistorie.


Online undervisning - sådan fastholder du fokus på trivsel

Fællesskab gennem skærmen - sådan gør Netwerks-lærere

Hænger dine studerende med det digitale hoved, og mangler du inspiration til endnu en undervisningstime i det digitale rum? Læs med her for at få en inspirationsindsprøjtning.

En mandag eftermiddag i januar mødte omkring 35 lærere på tværs af uddannelsesinstitutioner op til Netwerks digitale opfølgningswebinar. Her sparrede lærere om alt lige fra, hvordan de sørger for at se deres elever gennem skærmen, samt hvordan den fleksible hverdag skaber et taknemmeligt rum at afprøve nye undervisningsformer af. 

I denne artikel samler vi de mange gode inputs og inviterer dig med på en rejse gennem flere typer af undervisning – fra pandekagebagning til coretræning på trægulvet. Derudover vil du få idéer til hvordan du får de elever med i undervisningen, som let forsvinder tilbage under dynen, eller måske slet ikke kommer ud i første omgang.

 

Elever er sultne efter socialt samvær 

Det er på mange måder en taknemmelig tid at prøve nye ting af. For nogle af dine elever er din undervisning det eneste sociale input, de får med deres klassekammerater.

Derfor kan du få dine elevers fulde opmærksomhed, hvis du klar til at tage et par chancer og teste forskellige ting af, som kan højne trivsel og fællesskabsfølelse. Om det er, at give rum til hyggesnak, bage pandekager sammen eller ligge på gulvet og lave core træning. 

Sådan arbejder andre lærere med at skabe inkluderende fællesskaber online

Pandekagebagning med eleverne. De skal have købt ind og tage computeren med i køkkenet.

Core-træning på stuegulvet. En samfundsfaglærer starter sin time i planken sammen med eleverne. 

Få eleverne til at høre en podcast udendørs. Bed dem sende et selfie, så du ved, at de kommer ud.

Yoga time. Start med selv at tage initiativ, og lad eleverne overtage, hvis de bliver glade for det.

Morgensang

Morgenkaffe fem minutter før undervisningen starter. Start fx med at fortælle om din egen morgen.

Online-arrangement for årgangen faciliteret af rektor, studievejleder eller anden underviser.

Brug puljetimer til at skemalægge ‘klassens time’

Lav collager eller tegninger, som åbner for snakke om hvordan eleverne har det under corona.

Brug makkerskaber, og skift dem oftere

Makkerskabsgrupperne er noget af det, der giver rum for at eleverne har nogen, de socialiserer med i mindre grupper end den samlede klasse. Det er endnu vigtigere i denne tid, hvor der ikke lige er mulighed for at gå sammen til pause. Af samme grund har flere skoler allerede nu besluttet at fastholde makkerskaber hele første G., og måske endda genindføre det for de ældre årgange.

Til gengæld har flere også erfaret, at det er endnu sværere, hvis makkerskabet ikke fungerer, fordi social kontakt med resten af klassen er så begrænset. Derfor kan det være en god idé at skifte hver eller hver anden uge, fordi makkerskaberne virker endnu mere intense i denne tid. Det gør også, at eleverne i højere grad lærer hinanden at kende på kryds og tværs.

Byd ind med dine erfaringer

Har du gode erfaringer med noget, som ikke står her? Så del det endelig med os på netwerk@ventilen.dk. Vi vil så gerne være med til at sprede alle de gode ideer til hvordan man som underviser fastholder fokus på trivsel også selvom undervisningen er online.

Se dine elever

  • Lav formaliserede samtaler med alle elever, hvor du tjekker ind og hører hvordan dét går.
  • Bliv i det online rum fem minutter efter undervisning og se hvad der opstår 
  • Vær tydelig omkring din tilgængelighed. Eleverne skal vide præcis hvornår og hvordan de kan få fat i dig, når nu de ikke lige kan blive hængende efter en time
  • Brug makkerskaber til at få elverne til at være opmærksomme på hinanden. 
    • Italesæt og bevidstgør hvad det betyder for fællesskabet af være isoleret, og dermed hvorfor det er vigtigt at eleverne ser hinanden. 
  • Studievejledere, fastholdelsesmentorer og lignende kan med fordel ringe elever op, når man kan se, at de er til undervisning. Det svarer til at banke på i en klasse og hente en elev.


Ventilen søger frivillige til nyt kommunikationskorps

Ventilen søger frivillige til nyt kommunikationskorps 

Er du god til at skrive, lave grafik eller video, tænke kreativt og strategisk eller god til web og analyse – og har du lyst til at udnytte dine evner til at gøre en forskel for ensomme unge? Så bliv frivillig i Ventilens nye kommunikationskorps. 

Som del af korpset er du med til at give ensomme unge en stemme, gøre Ventilens lokale og nationale aktiviteter synlige og styrke Ventilen som organisation både politisk og økonomisk. På den måde, kan vi hjælpe endnu flere. 

Kommunikationskorpset har til formål at understøtte Ventilen Danmarks kommunikation, og der er mange muligheder for at bruge og videreudvikle kompetencer i forskellige opgaver og indsatser inden for følgende områder: 

Artikler & presse 

Vi har masser af gode historier, som du kan få mulighed for at skrive og få udgivet på Ventilens hjemmeside og i medlemsbladet. Du kan også hjælpe lokale foreninger med presseindsatser. 

SoMe & markedsføring 

Ventilen er aktiv på Facebook, Instagram, Linkedin og Twitter. Vi planlægger også at komme på Youtube i 2021. Du vil få mulighed for at udvikle, planlægge, udgive og evaluere indsatser på Ventilens sociale mediekanaler. 

Web & analyse 

Er du skrap til Wordpress, brugervenlighed, Google og SEO? Og vil du bruge de evner til at unge, fagfolk, donorer, nye frivillige og medlemmer finder frem til den rette viden på www.ventilen.dk, kan du være med til at forbedre og vedligeholde Ventilens nationale og lokale hjemmesider. 

Foto & video 

Gennem billeder og video vil vi gerne formidle Ventilens arbejde og viden til andre samt dokumentere, alt det vi gør lokalt og nationalt. Den visuelle kommunikation bruges på alle kanaler. 

Grafik 

Synes du, det er sjovt at formidle kreativt og æstetisk? Så kan du være med til at layoute Ventilens medlemsblad, opsætte vores pjecer og plakater, udvikle materiale i forbindelse med kampagner og events bl.a. infografik ud fra Ventilens designmanual. 

Korpset ledes af Ventilens kommunikationsmedarbejder, Christiane, der har det overordnede ansvar for opgaverne og de frivillige i korpset. Christiane er ansat ved Ventilens sekretariat i København, men vi opfordrer frivillige i hele Danmark til at søge. Med 23 lokale afdelinger har Ventilen god erfaring i at samle på tværs af landet både online og til fysiske møder. Vi vægter det sociale og faglige – og du vil blive frivillig i en organisation, der blærer sig med at have de sejeste frivillige. 

Krav til frivillige i Kommunikationskorpset 
  • Du skal kunne lægge min 15 timers arbejde om måneden 
  • Du skal deltage i Kommunikationskorpsets intro-kursus 
  • Du skal være mellem 18-30 år 
  • Du skal være aktivt medlem af Ventilen. Meld dig ind her
Sådan søger du

Send en mail med en kort tekst om dig selv, hvorfor og hvordan du har lyst til at bidrage til Ventilens kommunikation til christiane@ventilen.dk 

Der er ansøgningsfrist den 7. marts, men vi afholder samtaler løbende.
Det obligatoriske intro-kursus forventes at blive afviklet online den 25. marts kl. 17-20.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ventilens kommunikationsmedarbejder: christiane@ventilen.dk 


Ungetrivselsrådet: Som underviser gør du en forskel - også i en svær tid

Ungetrivselsrådet: Som underviser gør du en forskel - også i en svær tid 

Ventilen er gået med i et nyt samarbejde, der vil styrke trivslen blandt elever og studerende. Ungetrivselsrådets første kampagne er målrettet underviserne, og giver fem idéer til at øge trivslen og styrke fællesskabet nu og også efter en genåbning

Den nye hverdag med onlineundervisning er udfordrende for både elever, studerende og undervisere. Samhørigheden, nærværet og motivationen mangler, og undersøgelser viser, at psykisk mistrivsel og ensomhed er stigende blandt unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Dén negative udvikling kan undervisere være med til at vende. 

Derfor har Ungetrivselsrådet lavet en kort fllm med fem konkrete idéer til undervisere på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser om, hvordan man kan optimere onlineundervisningen, trivslen og fællesskabet – til gavn for alle i “undervisningslokalet”.
På kampagnesiden, kan man finde konkrete tips til, hvad man som underviser kan gøre for at fx. at skabe varierende undervisning, være tilgængelig og sætte fællesskab på skemaet. 

Find de konkrete handlingsmuligheder under hvert råd her 

Bekymrende udvikling i unges mistrivsel både før og under corona

Flere undersøgelser og studier viser en bekymrende udvikling med et stigende antal af unge i Danmark, der mistrives eller udvikler symptomer på en psykisk sygdom.  Den negative udvikling så vi allerede inden corona, og intet tyder på, at den er vendt, siden vi første gang lukkede landet ned i marts sidste år – tværtimod. 

Elever og studerende har måttet undvære fysisk fremmøde på studierne, samværet med medstuderende og sociale sammenkomster, ligesom mange unge har været hjemsendt fra studiejobs. Sammenlagt betyder ændringerne, at antallet af unge, der føler sig ensomme er fordoblet fra 12 til 23 pct. siden nedlukningen i foråret i følge undersøgelsen HOPE, som Aarhus Universitet står bag.

At skulle holde sig til sin husstand giver ikke mening, hvis man bor alene eller på et kollegieværelse, og den restriktion alene gør flere unge ekstra udsatte for at føle sig ensomme.

Uddannelserne skal tage ansvar 

Størstedelen af unge i Danmark er tilknyttet en uddannelsesinstitution, hvor de bruger mange vågne timer på undervisning og opgaver. Undervisere er altså en vigtig ressource for de unge, men de kan ikke vende udviklingen alene. 

I Ungetrivselsrådet mener vi, at ansvaret ligger hos uddannelsesstedet, der bør have fokus på unges psykiske trivsel og aktivt udbrede tiltag, som understøtter og fremmer trivslen blandt elever og studerende. Det er uddannelsernes ansvar at undervisere har den nødvendige viden og de rette ressourcer til at kunne prioritere trivslen i undervisningen. Det vil være til gavn for alle socialt, fagligt og økonomisk. Undersøgelser viser nemlig, at dårlig trivsel i højere grad fører til, at man dropper ud af sin uddannelse. 

Ungetrivselsrådet: én samlet stemme 

Ungetrivselsrådet består af en række forskellige organisationer, og har til formål at øge trivslen og modvirke mistrivsel blandt unge i og omkring uddannelsessystemet. Vi arbejder aktivt for at skabe synlighed, politisk handling og samtidig få, dele og udbrede viden om unges trivsel i og omkring uddannelse.

Ungetrivselsrådet består af:
  • Det sociale Netværk / headspace Danmark 
  • Ventilen 
  • Børns Vilkår 
  • Danske Handikaporganisationer 
  • Erhvervsskolernes Elevorganisation 
  • Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
  • Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 
  • Lærerstuderendes Landskreds 
  • Studenterforum UC 
  • Danke Studerendes Fællesråd 
  • Pædagogstuderendes Landssammenslutning 
  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 
  • SIND Ungdom 
  • Psykiatrifonden 
  • Dansk Ungdoms Fællesråd 


Ventilen har fået kvalitetsstempel (igen)

Ventilen har fået kvalitetsstempel (igen)

For anden gang er Ventilens tilbud blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark. Vi har fået bekræftet at både mødesteder og KOMsammen lever op til branchens krav om faglighed, uddannelse og kvalitet.

RådgivningsDanmark har igen godkendt Ventilens mødesteder. Og for første gang omfatter akkrediteringen også KOMsammen. Det betyder, at Ventilens tilbud har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddene lever op til en række fælles standarder for sociale tilbud. Det gør de. Og det er vi stolte af. 

Auditorerne fra RådgivningsDanmark beskriver blandt andet en overbevisende sammenhæng mellem den faglige tilgang, ydelser og metoden i Ventlens tilbud. I auditrapporten refererer RådgivningsDanmark også til, hvordan ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp kobles på “aktiviteter som metode”, og hvordan Ventilens tilbud er et øverum: 

“Formålet med at bruge aktiviteter som metoder er at skabe et “øverum” for de unges sociale færdigheder. Samtidig er det lettere at tale sammen, når der er et fælles tredje at tale ud fra, så her bliver aktiviteter som spil, madlavning og gåture katalysator for, at de unge får talt med hinanden samt talt med de frivillige. Tilbuddene bruger også ‘ud af huset’ fx. besøg på café eller i biograf for at give de unge erfaringer med det ‘normale’ ungdomsliv, som de ofte ikke har del i uden for Ventilen” – uddrag fra RådgivningsDanmarks auditrapport for Ventilen Danmark. 

For Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, er der heller ingen tvivl om, hvad det har betydet for Ventilen at blive akkrediteret: 

“Foruden at lade vores unge være trygge i, at de roligt kan møde hos os, så er det en blåstempling af vores arbejde. Nok er det “kun” Ventilens tilbud, der er omfattet af akkrediteringen, men meget af vores arbejde bygger på de metoder, der er udviklet i tilbuddene, så godkendelsen fra RådgivningsDanmark er ét hele vores organisation bryster sig af, og som vi bliver anerkendt for i branchen og blandt samarbejdspartnere” 

Rillo Snerup Rud tilføjer vigtigheden af at have RådgivningsDanmark og standarder for frivillige, sociale tilbud. 

“Vi skal som branche sikre at der er kvalitet i vores tilbud og metoder. God vilje er ikke altid nok til at hjælpe andre. Og akkrediteringen fra RådgivningsDanmark er et bevis på, at organisationer med dét mærke lever op til krav om standard og kvalitet og med rette kan kalde sig vigtige aktører, der bidrager til velfærden i Danmark.”

Ventilens akkreditering fra RådgivningsDanmark er gyldig indtil 2024, hvor tilbuddene endnu en gang skal vurderes, for at blive godkendt igen. 


To julegaver til ensomme unge i Sydjylland

To julegaver til ensomme unge i Sydjylland

I december genåbnede Ventilerne i Sønderborg og Esbjerg. I mødestederne kan unge, der føler sig ensomme, blive del af et trygt fællesskab og sammen med andre unge finde en vej ud af ensomheden sammen. Desværre er de to genåbnede tilbud netop omfattet af nedlukningen.  

Corona og nedlukninger fylder meget i denne måned. Men heldigvis er der også gode nyheder at dele – nemlig at Ventilen igen har åbne mødesteder i Sønderborg og Esbjerg – og det glæder formændene i de to lokalforeninger, for aldrig før har antallet af ensomme unge været højere.

”Det har været trist ikke at kunne tilbyde de unge et sted at samles – særligt i en tid, hvor corona har påvirket de unge og deres hverdag. Så vi har virkelig glædet os til at åbne op for tidligere og nye unge i mødestedet,” fortæller Rasmus Bjerringgaard Jepsen, formand for Ventilen Sønderborg, der havde genåbningsdag den 1. december.

Nadia Bergholt supplerer:

”Der er mange unge, der går og oplever ensomhed og mangler nogen at snakke og spejle sig i. Det synes vi ikke, at man skal stå alene med. Derfor tilbyder vi et mødested, hvor vi sammen kan hygge os og lære af hinanden. Vi håber at kunne afhjælpe følelsen af ensomhed og bidrage til, at unge kan få nye bekendtskaber,” siger formanden for Ventilen Esbjerg, der igen åbnede dørene op for unge den 10. december.

I mødet med andre udvikler og (gen)lærer de unge deres sociale kompetencer og øver, hvad det vil sige at være en del af et ungt fællesskab. I mødestedet sker de unges udvikling naturligt gennem aktiviteter, som de frivillige og unge planlægger sammen. Mødestedet er altså ikke et rådgivningstilbud – men et ung-til-ung-tilbud.

Fra den 16. december er tilbuddene desværre også omfattet af nedlukningen i Danmark grundet Covid-19.

Ventilen rykker online i julen

Flere af Ventilens tilbud arbejder på online-løsninger, indtil det igen er muligt at ses i mødestederne og KOMsammen-tilbuddene igen.

Se, hvilke tilbud, der er rykket online på Ventilens hjemmeside.

På de lokale hjemmesider, kan du se, hvad der sker i hver enkelt tilbud.
Klik dig ind på tilbuddenes hjemmesider herfra.

 


Ventilen rykker online

Ventilen rykker online i 8 byer - flere på vej

Bare fordi vi ikke må ses indendøre – og det er koldt, mørkt og vådt, betyder det ikke, at vi ikke holder gang i fællesskaberne i landets Ventiler.

Der arbejdes på højtryk i alle byer for at finde online løsninger og aktiviteter, så de unge, der føler sig ensomme, kan mødes og hygge sig på den måde. Der er plads til både kendte og nye ansigter!

Lige nu er der åbent online i følgende tilbud:

  • Herning
  • KOMsammen København
  • Frederiksberg
  • Hillerød
  • Roskilde
  • Odense
  • Gentofte
  • Næstved
  • Aalborg

Du kan altid klikke ind på hjemmesiden, der bliver opdateret så hurtigt som muligt. Klik ind her – og find netop din Ventil.

Hvis du ikke kan finde den, eller er i tvivl om noget, så kontakt os på info@ventilen.dk – så hjælper vi dig videre!

Nu gælder det igen om at holde fysisk afstand – men social kontakt!


Hold fast i juleafslutning trods nedlukning

Hold fast i juleafslutning trods nedlukning

Det kan være svært at vide, hvordan vi holder juleafslutning på en ordentlig måde, når nu vi ikke kan spise pebernødder og klementiner sammen i klasseværelset.

Ventilen har lavet et bud på hvordan du kan strikke en juleafslutning sammen, hvor I både får hygget grinet og ønsket glædelig jul på distancen.

Sådan gennemfører du juleafslutning online

Hej og velkommen
Sæt tid af til at sige hej og velkommen og præsentere programmet. Det behøver ikke at tage fem minutter, men sæt hellere lidt ekstra tid af. Forventningsafstem med eleverne at de skal have kamera på under hele sessionen.

Check-in
Lad eleverne ’checke ind’ med hinanden i mindre grupper. I Zoom kan du bruge funktionen ’breakout rooms’, som gør det nemt at styre tiden. Bed eleverne om at tage en runde, hvor de fortæller, hvad de hver især checker ind med, og hvad for en dag de har haft indtil nu. Inden du sender dem udm, kan det være fint at bruge dig selv som eksempel: ”Jeg tjekker ind med lidt træthed og med at jeg virkelig trænger til ferie, og så har jeg den vildeste lyst til brunkager. Min dag startede med at jeg sov lidt over mig, men da jeg først var vågnet havde jeg til gengæld super meget energi. Efter vores juleafslutning i dag skal jeg en tur ud og cykle med en kammerat.” Giv eleverne 10 min i grupper. Det gør ikke noget, hvis de fortsætter med at tale videre om løst og fast.

Del dit grimmeste stykke pynt
Du har forinden bedt eleverne om at finde et grimt stykke vinter- og/eller julepynt (og har naturligvis taget et med selv). Bed nu alle om at holde deres pynt op foran kameraet, så man kan se alles pynt. Spørg ind til 5-7 af elevernes pynt – hvad er det? Hvor kommer det fra? Hvorfor valgte de netop dette?

Hvad skal du bruge juleferien på?
Gør eleverne klar til at gå ud i grupper igen. Bed dem om at tale sammen om hvad de skal bruge juleferien til og hvad de glæder sig til. Sig at det er vigtigt at alle får lov til at sige noget, og at de efterfølgende gerne må hyggesnakke løst. Giv dem 10 minutter.

Når de 10 minutter er gået, så bed grupperne om at dele, hvad de har snakket om. Forsøg at nå alle eller så mange som muligt på de resterende 10 minutter.

Enten/eller – juleedition
Nu skal I igen lave en øvelse i plenum: enten/eller. I denne øvelse skal der være plads til at eleverne kan komme op og stå. Forklar eleverne, at du nu vil komme med en række muligheder, hvor de skal vælge det ene eller det andet – uden at tænke for meget over det. De vælger ved enten at lave små boksearme eller jazzhands. Du illustrerer for hver mulighed hvilken bevægelse, der hører til hver.

  • Pebbernødder (jazzhands) eller konfekt (boksearme)
  • Julekalender (jazzhands) eller Netflix (boksearme)
  • Dynejakke (jazzhands) eller uldfrakke (boksearme)
  • Ønskeliste (jazzhands) eller overraskelser (boksearme)
  • All I want for Christmas (jazzhands) eller Jul i Angora (boksearme)
  • Skitur (jazzhands) eller solferie (boksearme)
  • Skyder raketter af (jazzhands) eller blive inden døre kl. 12 (boksearme)
  • Nytårsfortsæt (jazzhands) eller ikke nytårsfortsæt
  • Brune kartofler (jazzhands) eller hvide kartofler (boksearme)
  • Blød sweater (jazzhands) eller skarpt outfit (boksearme)

Du vælger selv, hvor mange du vil tage, og tilføj også gerne dine egne idéer.

Slut af med at sige pænt farvel og tak for i år.

Tidsforbrug:
Ca. 1 time

Program:

  • Hej og velkommen (5 min)
  • Check-in (15 min)
  • Del dit grimmeste stykke jule-/vinterpynt (10 min)
  • I grupper: hvad skal I bruge juleferien på? Og opfølgning i plenum (20 min)
  • Enten/eller – juleedition (5 min)
  • Farvel og tak (5 min)

Forberedelse

  • Lav grupper af 4-5 elever
  • Skriv ud og bed eleverne finde deres grimmeste stykke pynt til vinter og/eller jul
  • Skriv spørgsmål til enten eller


Skab god stemning i det online klasseværelse

Skab god stemning i det online klasseværelse

Så er vi på den igen. Zoommøder, virtuel undervisning og afstand. Det stiller krav til os alle, og selvom vi forstår, hvorfor det er vigtigt, er det stadig nogle hårde uger, vi skal igennem. Ikke mindst for eleverne.

Det sociale er en vigtig ingrediens i et godt læringsmiljø, og det er vigtigt at huske, også selvom vi holder fysisk afstand. Som lærer kan det være svært at overskue, hvordan du gør dette, samtidig med at du også skal formidle dit stof på nye måder.

Her får du fire konkrete idéer til hvad du kan gøre. Idéerne er til dig, der gerne vil gøre noget, men ikke helt ved hvad. Tag fat i det eller de råd, der giver mening for dig – du behøver ikke at tage alle fire, hvis det virker uoverskueligt.

Alliér dig med kollegaerne

Det kan være en god idé at tale om, hvad I gør hver især – og hvad I kan gøre for at skabe fælles vaner. På den måde kan I inspirere hinanden, dele erfaringer og holde hinanden op på at få gennemført de ting, I gerne vil.

Det kan også være en anledning til at få talt om, hvorvidt der er nogle elever, som I er bekymrede for. Den isolation, som corona bringer med sig, kan risikere at sætte sig som en dybere ensomhedsfølelse, som er vigtig at reagere på.

Tal også gerne om, hvordan I byder eleverne velkommen tilbage efter juleferien, og rebooter klassefællesskaberne.

Det kan du gøre

  • Hold en virtuel juleafslutning
  • Sæt tid af til at sige goddag og farvel
    • Lad eleverne vide, at de kan logge på 5 min. før og bliver 5 min. efter
  • Læg mærke til dem, der ikke er der
    • Brug makkerskaber til at sikre, at elever, der ikke møder op, får besked fra en klassekammerat om, at de er savnet
  • Skab rum for at grine og hygge sammen
    • Sæt et par minutter af et par gange om ugen. Det kan være en kahoot-quiz, en check-in runde eller en duel om hvem der kan finde det bedste meme til lektionens tema


Ung mand alene

10 af Ventilens tilbud aflyser fysiske møder

10 af Ventilens tilbud aflyser fysiske møder

Efter udmeldingen om den delvise nedlukning i 38 kommuner, aflyser Ventilen alle aktiviteter med fysisk fremmøde i ti tilbud, og opfordrer i stedet til at søge fællesskaberne online.

Ventilens tilbud i følgende byer må aflyse at mødes med de unge:
København, Frederiksberg, Gentofte, Hillerød, Aarhus, Odense, Roskilde og Slagelse.

Nedlukningen gælder fra onsdag den 9. december til søndag den 3. januar.
Alle Ventilens øvrige tilbud har åbent i henhold til hidtil gældende restriktioner, og man kan altid finde information om det enkelt tilbud på Ventilens hjemmeside.

Idé om at genoptage lokale online-fællesskaber

Lige nu arbejder Ventilen på at finde på digitale løsninger, der kan sikre, at de unge i de aflyste tilbud fortsat har mulighed for at være en del af fællesskabet i deres lokale mødested eller KOMsammen-tilbud.

”Det er trist, at vi igen må lukke ned for vores aktiviteter, men vi har jo desværre stået her før, og derfor har vi heldigvis erfaringer, vi kan trække på fra nedlukningen i foråret,” siger Michala Nielsen, formand for Ventilen Danmark.

I foråret afprøvede Ventilen flere online-formater til at vedligeholde og træde ind i nye fællesskaber. Her viste det sig, at særligt lokale initiativer for en periode, kan være et godt alternativt til at mødes.

Corona presser de unge

De frivillige i de ti aflyste tilbud, opfordres altså til at genoptage lokale online-aktiviteter for eksisterende og eventuelle nye unge. Det kræver en uvant og ekstra indsats af Ventilens frivillige, som vi skal huske også har været og er hårdt påvirket af restriktionerne.

”Vores frivillige er selv blandt den befolkningsgruppe, som har været hårdest ramt under corona – nemlig de unge. Vores frivillige har været hjemsendt fra studier og jobs, været isoleret og konstant skulle forholde sig til nye tiltag og restriktioner siden marts. Så i vores overvejelser om, hvordan vi fortsat sikrer, at vores unge har et fællesskab, bruger vi også meget tid på at indtænke trivslen blandt vores mange frivillige,” siger Michala Nielsen.

Flere unge melder sig ind i kampen mod ensomhed

Under corona har ensomheden bredt sig blandt særligt ungdommen, og derfor glæder det Ventilens formand, at flere unge med overskud, har rakt ud og søgt ind i Ventilen for at være med til at bekæmpe et stigende problem. De seneste måneder, har Ventilen modtaget flere ansøgninger om at blive frivillig end nogensinde før, og den udvikling ser man gerne fortsætte i Ventilen.

”Vores sag har aldrig været vigtigere end den er nu, og derfor er det så fantastisk at flere unge vil være med til at gøre en forskel for unge, der har brug for støtte ind i et trygt fællesskab.”

Har du spørgsmål omkring et lokalt tilbud, om at være frivillig eller andet til Ventilen, er du velkommen til at skrive til info@ventilen.dk eller ringe til 70 208 308.

Ung mand alene

Følgende tilbud er lukkede. Klik på tilbuddet og se, om der er en online aktivitet i kalenderen.

Ventilen København
KOMsammen København
Ventilen Frederiksberg
Ventilen Hillerød
Ventilen Gentofte 
Ventilen Aarhus
Ventilen Odense
KOMsammen Odense
Ventilen Roskilde
KOMsammen Slagelse

 

Du kan finde listen over alle Ventilens tilbud her


Sekretær med flair for systemer søges

Sekretær med flair for systemer søges

Ventilen Danmark mangler en sekretær, der kan være med til at holde styr på vores databaser, intranet og lager - og hjælpe til med mange af de andre små og store administrative opgaver, der er i en organisation som vores. Du kan læse meget mere om hvad vi søger og tilbyder i stillingsopslaget, som du kan finde her. 

Ansøgningsfrist

Du skal sende ansøgning og cv samlet i én fil til job@ventilen.dk senest den 6. december kl. 12.
Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at skrive til os, hvis du er den, vi søger!

 

 


Kan du få unge til at handle på ensomhed?

Kan du få unge til at handle på ensomhed?  

Har du styr på Instagram og Youtube? Kan du skrive eller lave visuelt indhold, der fanger unges opmærksomhed? Så bliv praktikant i Ventilen. Her gør du en forskel for ensomme unge, mens du udvikler egne evner og får en bred erfaring.

Under Covid-19 er der kommet større fokus på ensomhed – og særligt unge har været udsatte. Før nedlukningen følte 120.000 unge sig ensomme hver dag. Foreløbige undersøgelser viser, at tallet nu er fordoblet.

Ventilen Danmark søger en kreativ og initiativrig praktikant med lyst til at arbejde med:

SoMe:

Vi er aktive på Instagram, Facebook, Linkedin og Twitter. I 2021 genåbner vi vores Youtube-kanal. Vores hovedfokus er at skabe indhold, der rammer unge i alderen 15-30 år. Du vil være med i alle faser af SoMe-arbejdet fra planlægning, produktion og evaluering.

Hjemmeside:

Vi er i gang med at forbedre vores hjemmeside, så den bliver endnu mere tilgængelig for både unge, frivillige, medlemmer, fagfolk og pårørende. Har du i forvejen kendskab til SEO, Google Analytics og Google Ads er det bestemt en fordel – men ikke et krav.

Events:

Til maj afholder vi den 15. nationale Ensomhedsdag – og den kommer du til at være med til at udvikle og afvikle i samarbejde med Ventilens seje frivillige og Ventilen Danmarks kommunikationsansvarlige. Hvis corona tillader det, vil Ventilen også være repræsenteret til Folkemødet, hvor du både vil være med til at planlægge vores aktiviteter i ugen og være med på Bornholm, når det hele løber af stablen.

Derudover vil få mulighed for at prøve kræfter med nyhedsmail, pressehåndtering og grafisk arbejde.

Vi er en lille, hyggelig arbejdsplads med ca. 12 ansatte. Vi værdsætter ærlighed, grin og kage i en travl hverdag. Der er betalt frokost til praktikanter, og du får en fast arbejdsplads med computer. Det er muligt at aftale hjemmearbejde, og grundet corona kan det endda blive påkrævet, men vi har gode erfaring med at arbejde online eller mødes på alternative måder. Du skal kunne arbejde min. 30 timer om ugen i min. fire måneder, og der vil være aften- og weekendarbejde undervejs. Men der er mulighed for at flexe timer.

Lyder vi som et match?

Så send din ansøgning og cv til Ventilens kommunikationsansvarlige, Christiane Vaaben:

christiane@ventilen.dk

Ansøgningsfrist: 6. december 2020

Praktikstart: 1. februar 2021

Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation. Vi arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Vi er aktive i flere partnerskaber, og har blandt andet været med til at udarbejde anbefalingerne til en national ensomhedsstrategi under Socialministeriet. I 2019 modtog vi Trine Bryld Prisen og for vores arbejde. Vi har 23 lokale tilbud for unge på 15-30 år, der er akkrediteret af RådgivningsDanmark, og vi indsamler og formidler viden om ensomhed blandt unge