At forlade ensomhed, er ikke lige ud af landevejen

At forlade ensomhed, er ikke lige ud af landevejen

Et skridt frem og to tilbage. Sådan føles det ofte, når man arbejder sig ud af svære ting i livet. Det gælder også for den langvarige ensomhed, og derfor er det helt naturligt, at det kan tage år, før man har lagt ensomhedsfølelsen bag sig.

Det skyldes, at ensomhed er komplekst, og følelsen bliver påvirket af forskellige faktorer. Noget af det handler om de erfaringer, individet bærer med sig. Andet handler om de situationer og fællesskaber, man befinder sig i, mens andet igen kan bunde i påvirkninger fra samfundet.

Med denne artikel forsøger vi at nuancere og udfolde nogle af disse faktorer, og undersøger hvordan de kan påvirke den snørklede vej ud af ensomheden.

Foto: Jakob Kremmer

Ensomhed er størst i ungdommen

Ungdommen er en helt særlig periode på godt og ondt. Heldigvis trives størstedelen af unge i Danmark godt, men der er desværre stadig alt for mange, som mistrives på forskellig vis. Trivslen er høj hos børn op til omkring 11-årsalderen, men når børnene når teenageårene, ændrer billedet sig.

I den nationale sundhedsprofil kan vi se, at antallet af unge, der mistrives, er stigende, og i 2017 var andelen 18 % for unge mellem 16-24 år. Ved ensomhedsmålinger tager vi udgangspunkt i de regionale sundhedsprofiler, hvor andelen af unge, der føler sig alvorligt ensomme, ligger på 10-12 %.

”Efter folkeskolen var jeg to år på samme efterskole – et rigtig godt år og et svært år, hvor jeg var udenfor igen – og senere kom jeg på produktionsskole, hvor jeg trivedes godt.”

Marie

Ungdomsårenes mange sporskifter

En del af det, der kan gøre netop ungdomsårene svære, er de mange forandringer, der sker både hos en selv og i ens omverden. Man bliver færdig i folkeskolen og tager måske på efterskole eller på en ungdomsuddannelse, hvor man går i nogle få år, inden man igen skal lave et skifte til at starte arbejde eller begynde på en uddannelse.

Marie, som er tidligere ung i et tilbud, fortæller, hvordan hun efter en folkeskoletid med mobning og ensomhed bevægede sig gennem disse skift med varierende succes: ”Efter folkeskolen var jeg to år på samme efterskole – et rigtig godt år og et svært år, hvor jeg var udenfor igen – og senere kom jeg på produktionsskole, hvor jeg trivedes godt.”

Efter produktionsskolen har Marie gået på to forskellige uddannelser. Den ene stoppede hun på, fordi ensomhed igen kom til at fylde for meget, og den anden har hun netop færdiggjort.

Hendes fortælling viser, hvordan overgange har både en forside og en bagside. Skiftet til efterskolen der gav hende en ny start og et rigtig godt år ovenpå en vanskelig folkeskoletid. Omvendt var skiftet til andet år på efterskolen vanskeligt, idet det indebar en udskiftning af elever, hvor hun aldrig blev en del af det nye fællesskab.

Et præstations- og konkurrencefremmende samfund

De mange skift i ungdomsårene er ofte koblet op på faglige og personlige valg om ens fremtid. Det stiller store krav til en ungdomsgeneration, der er vokset op i et samfund med fokus på konkurrence og præstationer.

Begrebet ’konkurrencestat’ dækker over, at vi lever i en tid, hvor konkurrence og vækst har en gennemgribende magt. ”I konkurrencestaten er det individuelle ansvar i centrum, og den enkelte spilles i den proces i stigende grad ud mod andre individer i et konkurrenceforhold (…)” (CEFU)

Denne stigende individualisering og interne konkurrence mellem individer skaber en større afstand mellem os. Det har en påvirkning på følelsen af ensomhed, da netop manglen på dybe relationer, kan få os til at føle os ensomme. I stedet for at tale højt om vores problemer, vender vi dem indad. Det gælder for 19 % af gymnasieelever, at de har svært ved at tale med nogen om det, der plager dem.

Unge oplever konstante krav til at præstere på mange niveauer. Det gælder både fagligt og socialt fx i forhold til at have det rigtige job, den rigtige træningsrutine og deltage i de rigtige arrangementer.

Trygge og utrygge fællesskaber

Ungdommen er en ”hypersocial periode”, hvor man løsriver sig fra familien og i stigende grad søger at få opfyldt sine sociale behov hos jævnaldrende. Sammen med det stigende pres for at præstere (også socialt) og de mange skift i livet, skaber det en sårbarhed.

Når man starter i en ny gymnasieklasse eller på et nyt studie, vil der altid være en vis spændthed. Det sker i alle grupper, at der er utryghed i starten, og for de fleste går det i sig selv igen. Men nogle gange får utrygheden i stedet lov til at vokse, og det kan skabe nogle gruppedynamiske processer, der ekskluderer nogen fra fællesskabet.

Når utrygheden for lov til at vokse, begynder vi ubevidst at vurdere hinanden for at se, hvem der passer ind. Når man laver vurderingen, af hvad der passer ind, vil der uvægerligt være noget andet, som ikke gør. Jo større utryghed, jo snævrere bliver vurderingerne af, hvornår man passer ind. Og det er her, at der – bevidst eller ubevidst – kan være nogen, der bliver ekskluderet.

Hvad kendetegner utrygge fællesskaber?

Mobbeforsker Helle Rabøl har undersøgt gruppedynamikker blandt børn og unge. Hun mener, at ensomhed, mobning og utrygge fællesskaber hænger sammen og påvirker hinanden.

Se film: Hvad driver mobningen?

Sociale kompetencer og identitet

Vi har allerede etableret, at ungdomsårene indebærer mange skift samt løsrivelse fra forældrene. Endnu to aspekter er, at de sociale spilleregler ændrer sig i ungdomsårene, og det samtidig er den periode, hvor man udvikler sin egen identitet.

Unge udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempi. Det er der ikke noget galt med, men det kan være svært at komme tilbage efter en sommerferie og finde ud af, at de andre i klassen pludselig er begyndt at feste og drikke alkohol. Man ’leger’ ikke længere – man ’er sammen’. De sociale spilleregler ændrer sig i ungdomsårene, og for unge, der udvikler sig i et langsommere tempo, kan man blive ’hægtet af’ i denne periode.

Vi udvikler os som mennesker og lærer i samspil med andre. Vores egen selvforståelse og identitet udvikler vi også ved at spejle os i andre og se, hvor vi er ens, og hvor vi er forskellige. Hvis man føler sig ensom og ekskluderet fra fællesskabet i sine formative ungdomsår, kan det påvirke identitetsskabelsen.

Det kan også påvirke ens sociale kompetencer, for det er også noget, der skal opbygges gennem træning. Træner man ikke sine sociale kompetencer, så får man svært ved at afkode signaler og agere hensigtsmæssigt i forhold til andre. Det kan gøre det vanskeligt at bryde ensomhedsfølelsen, hvis man ofte har fornemmelsen af at træde ved siden af uden helt at vide, hvad det er, man gør forkert

 ”Jeg sagde f.eks. nej, hvis de spurgte, om jeg ville spille fodbold i frikvarteret eller sådan et eller andet. Det kom sig jo af, at jeg var bange for at sige ja, fordi hvad nu hvis det vendte tilbage med mobning?”

Kasper

Foto: Jakob Kremmer

Vi bærer livet med os

Et skift fra et utrygt til et tryggere fællesskab kan virke afhjælpende på ensomhedsfølelsen og kan for nogen være det, der skal til, for at bryde den. Men sådan er det ikke nødvendigvis for alle.

I artiklen har vi indtil nu præsenteret en lang række faktorer, som kan påvirke unge og deres trivsel – herunder ensomhed. Negative oplevelser med eksempelvis forventningspres, gruppedynamikker og svære skift i livet er noget, vi bærer med os, og som har indflydelse på den måde, vi møder fremtidige oplevelser.

Kasper fortæller i Ventilens antologi følgende om årene efter han var blevet mobbet i sin klasse: ”Jeg sagde f.eks. nej, hvis de spurgte, om jeg ville spille fodbold i frikvarteret eller sådan et eller andet. Det kom sig jo af, at jeg var bange for at sige ja, fordi hvad nu hvis det vendte tilbage med mobning?”

Kasper forsøger at passe på sig selv, men i den proces ender han med at isolere sig selv yderligere. Det er en helt naturlig forsvarsmekanisme, og den kan gøre, at en ung ikke får taget skridtene ind i nye fællesskaber.

Vi ser også til tider unge i Ventilens mødesteder, som har fået det bedre og stopper med at komme, men som starter igen på et senere tidspunkt. Måske er det gået godt i en periode, men så har der været endnu et skifte, endnu en nederlagsfølelse eller et præstationspres som gør, at man er gået de famøse to skridt tilbage.

Præstationsfrie rum

Anders Petersen, forfatter til bogen ”Præstationskultur” taler om præstationsfrie rum, som er steder, hvor man som ung kan få en pause fra dette. Han nævner eksempelvis efterskoler, højskoler, Roskilde Festival og lignende ’lommer’, hvor det bare handler om at gøre noget sammen.

Et fjerde eksempel kunne være Ventilen, hvor man møder ligesindede unge og mødes om aktiviteter. De frivillige, som planlægger aktiviteterne, tager højde for, at der ikke skal være konkurrenceelementer. Fra vores evaluering kan vi se, at 60 % af de unge, der har svaret på spørgeskemaet, kommer næsten hver gang, og 63 % er kommet i over et halvt år. Det siger måske noget om behovet for at have sådanne præstationsfrie rum i sin hverdag, hvis man for alvor skal ensomheden til livs.

For Marie blev mødet med Ventilen et af flere vendepunkter: ”I foråret 2010 begyndte jeg i Ventilens mødested og begyndte at få flere venner fra byen og omegnen. Det var først der, at jeg kunne se, at jeg har været mere ensom, end jeg nok lige har været klar over.”

Kræver en flersiddet indsats

Fordi ensomhed er en kompleks størrelse, der påvirkes af forskellige elementer, så kræver det også indsatser flere steder fra, hvis man skal komme følelsen endeligt til livs. Det gælder både, hvis vi ser på ensomhed som en smertelig følelse for individet, og hvis vi ser på det som et samfundsproblem.

For individet kræver en indsats både fra en selv og fra fællesskabet. For at komme ensomheden til livs, er du nødt til at sætte dig selv i spil socialt. Og det kan være vanskeligt. Eksempelvis fordi, du tidligere har oplevet at blive afvist og ekskluderet, eller fordi du simpelthen aldrig har lært, hvordan man gør.

På den anden side skal der også være et fællesskab, som er klar til at tage imod dig. Et trygt fællesskab er kendetegnet ved, at der er højt til loftet, og der er plads til at begå fejl – også socialt. Det er den type af fællesskab, vi søger at skabe i de lokale tilbud. Og det er den type fællesskab, som vi underviser unge og fagfolk i gennem Ventilen Fortæller.

Tålmodighed er en dyd

For nogen kræver det et kærligt puf eller en udstrakt hånd, før man tør at tage det første skridt ind på den sociale arena, som, erfaringen siger, er farlig. De unge, vi møder gennem Ventilen, fortæller ofte, at det er deres forældre, venner eller bekendte, som har hevet fat i dem og hjulpet til det første skridt ud af den onde cirkel.

Man selvom du som ung tager skridtet, så er det netop kun ét skridt på en lang, krøllet rejse, og den rejse kræver, at du er tålmodig med dig selv. Husk at passe på dig selv, når vejen føles stejl.

Selvom det til tider kan virke sådan, er du ikke alene og rejsen bliver lettere, hvis du deler din byrde med andre, så I kan hjælpe hinanden fremad.


Bliv supervisor og støt vores frivillige i at hjælpe ensomme unge

Bliv supervisor og hjælp vores frivillige i at hjælpe ensomme unge 

Ventilen har mere end 20 års erfaring i at arbejde med ensomme unge. Blandt andet driver vores frivillige 23 lokale tilbud, hvor unge kan søge andre unge i et trygt fællesskab. Vi arbejder altså ud fra principperne ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp. Vores frivillige er alle mellem 18-30 år, og vi søger lige nu lokale supervisorer, som kan sikre en stadig udvikling og sparring med de frivillige i forhold til deres arbejde med de unge.

Vi søger en supervisor:

  • Med uddannelse eller efteruddannelse i supervision
  • Med praktisk erfaring i supervision
  • Der er uddannet eller studerende på overbygning ved psykologi, pædagogik eller lignende

Som supervisor i Ventilen får du tilbud om at blive en del af Ventilens landsdækkende supervisor-forum, hvor Ventilens supervisorer mødes årligt og udveksler erfaring og metoder.

Du vil blive tilknyttet et eller eventuel flere lokale tilbud, der er del af landsforeningen Ventilen Danmark.

Arbejdet omfatter en supervision på tre timer om måneden samt forberedelse. Der er tale om frivilligt arbejde – stillingen er altså ulønnet men er både fagligt og personligt udviklende.

Vi søger pt. supervisorer i følgende byer (klik på byen for at komme til konkret opslag):

Frederikshavn
Gentofte
Holbæk
Kolding
Randers
Slagelse


Nytårsfest i København var en succes

Nytårsfest i København var en succes

To frivilliges idé blev til en hyggelig nytårsaften med dronningebingo, middag, dessertkonkurrence og meget andet. Festen bestod af 30 unge, som ser frem til at blive genforenet snart

For en del unge er nytår en svær aften. Her forventes det, at man samles med vennerne, ser godt ud og spiser fin mad. For de unge, der føler sig ensomme, kan nytårsaften være en hjerteskærende påmindelse om det, de savner – på samme måde, som julen for dem med familiære problemer kan være en hård tid.

Alle fortjener et godt nytår, og det besluttede to af Ventilens frivillige i København sig for at sørge for. Og med økonomisk støtte fra Københavns Kommune og Ventilen København samt hjælp fra flere Ventilen- frivillige var det lige præcis, hvad de gjorde.

Vær velkommen i fællesskabet

Dørene til festen, ”JA-DA Nytår”, i U-kirke åbnede kl. 17 den 31. decmber, hvor gæsterne stille og roligt dukkede op og kunne hjælpe til med maden og det sidste pynt.

”Vi ved fra mødestedet, at det altid er nemmere at træde ind i et fællesskab, når man laver noget sammen. Derfor var vores fokus at sætte gæsterne i gang med noget, når de kom. På den måde startede samtaler naturligt og alle følte, at de bidrog til festen. Og alle var virkelig på. Det var fedt at opleve,” fortæller Maja, der er en af de to frivillige bag idéen.

Under Dronningens nytårstale spillede de 25 unge gæster og 8 frivillige dronningebingo, hvor det gjaldt om at få flest rigtige udsagn fra talen krydset af på sin plade. Det var en sjov aktivitet, som fik særlig stor betydning, da Dronningen kom ind på ensomhed og nødvendigheden for at invitere folk ind i fællesskaberne.

Ved det lange middagsbord fortsatte snakken, mens maden blev spist og til sidst ryddet af bordet, inden gæsterne skulle stå for desserten i en konkurrence om at lave den flotteste lagkage. I hold skulle der nås til enighed om, hvordan flødeskummen skulle sprøjtes og hvilken farve krymmel, der rimede bedst på nytår.

Indtil der blev hoppet ind i det nye år blev der quizzet, set film, danset, snakket og spillet. Og alle tog ansvar for at skabe en god fest.

”Det var nogle mega seje unge, der kom til festen. Når man kommer alene er det grænseoverskridende at skulle træde ind i et ukendt fællesskab, og derfor havde os frivillige regnet med, at vi skulle facilitere meget af aftenen. Men alle var helt vildt gode til at præsentere sig selv, starte samtaler op og finde på noget at lave, når vi ikke lige havde en aktivitet i gang,” siger Maja.

Til spørgsmålet om, hvordan det havde været at bruge sin nytårsaften på sit frivillige arbejde, kom svaret hurtigt:

”Det var en mega fed oplevelse, som jeg håber, at vi gentager igen til næste år,” siger Maja, der for sit eget vedkommende savner fester, hvor alkoholen bliver i flaskerne og fokus i stedet er på fællesskabet.

Festen fortsatte til kl. 02.00, og konklusionen var, at det havde været en virkelig god aften, som de fleste gerne ville have fortsat endnu længere. Derfor har frivilliggruppen besluttet, at lave en reunion for alle dem, der deltog i festen.

 

 

 

 

 

Nytårsfesten var for unge mellem 15-30 år.
Festen var arrangeret af Maja og Frederikke, der begge er frivillige i Ventilen København. De fik hjælp fra flere Ventil-frivillige fra København og Gentofte.

Festen var uden alkohol, og blev dømt til at være en succes af de 25 unge gæster, der deltog og gerne ville ses igen. Derfor arbejder de frivillige lige nu på at lave en reunion for de unge, der var med til nytår.


Ensomhed på videregående uddannelser

Ensomhed er størst på akademiske uddannelser

En ny redegørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet dykker ned i studerendes trivsel som et ud af tre udvalgte områder. Redegørelsen fokuserer særligt på stress og ensomhed på uddannelserne.

10 % af studerende på videregående uddannelser svarer ’ofte’ eller ’altid’ til spørgsmålet ’har du oplevet at føle dig ensom på studiet?’.

Dette tal ligger en anelse lavere end det tal, Ventilen benytter for hele populationen, som er 10-12 %. En del af forklaringen kan være målemetoden, hvor der spørges direkte til, om den studerende føler sig ensom.

Inden for forskningen ser man nemlig en tendens til underrapportering (især blandt unge mænd), hvis ensomhed bliver nævnt som en del af spørgsmålet. Derfor benytter man i højere grad en metode, hvor der spørges ind til tre aspekter af ensomhed:

  • Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
  • Hvor føler du, at du savner nogen at være sammen med?
  • Hvor ofte føler du dig (holdt) uden for?

I december 2018 udgav EVA en rapport om ensomhed på videregående uddannelser, hvor de benyttede disse tre spørgsmål. Her var andelen af studerende, der følte sig ensomme, en anelse højere, nemlig 12 %.

Ensomhed fylder mest på kandidatuddannelser

Rapporten giver også et indblik i ensomhed sat i forhold til forskellige parametre. Den viser blandt andet, at det særligt er studerende på kandidatuddannelser, som føler sig ensomme.

Her har 13 % svaret ’ofte’ eller ’altid’ til spørgsmålet, mens det på erhvervsakademiuddannelser kun er 7 %.

Undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem både stress og ensomhed samt forskellige læringsindikatorer. Den indikator, der har den største sammenhæng med ensomhed, er støtte fra medstuderende.

Uddannelses- og forskningsministeriet kan ikke sige noget om kausaliteten, altså om det er manglende støtte, der forårsager ensomhed eller omvendt, men sammenhængen er tydelig.

25 mio. til at styrke trivsel

Regeringen har afsat en pulje på 25 millioner til at styrke trivslen på uddannelser. Pengene kan søges af de enkelte uddannelsesinstitutioner til pilotprojekter, der kan være med til at fremme trivslen på uddannelserne.

Det er glædeligt, idet vi kan se, at ensomhed og stress fylder hos de studerende på videregående uddannelser. Vi ved, at studerende, der føler sig ensomme, er dem, som i højest grad overvejer at stoppe på uddannelsen.

Samtidig ved vi, at et godt socialt miljø virker både forebyggende og afhjælpende på ensomhed. Derfor mener vi, at det er her, man bør sætte ind.


Ventilen præsenterer: JA-DA Nytår

Ventilen præsenterer: JA-DA Nytår

Ingen skal gå alene ind i det nye år – derfor står der frivillige københavnere klar til at holde en nytårsfest for alle de unge, der ikke umiddelbart sidder med planer for denne dag.

Kan du nikke ja til følgende, er denne nytårsaften bestemt noget for dig:

– Er du mellem 15-30 år?
– Mangler du et sted at tage hen nytårsaften?
– Har du lyst til at møde nye mennesker med et åbent sind og deltage i en social nytårsaften?
– Har du mod på at komme alene?
– Føler du dig nogle gange ensom, og savner du nogle nye bekendtskaber?

Det foregår i uKirke på Vesterbro i København, og der er tilmelding til festen og mange flere informationer ved at klikke her. 

Der er åbent for tilmelding helt hen til selve nytårsdag – men hvis du sidder og tænker at tage afsted, så meld dig gerne til i god tid, så vores søde og engagerede frivillige kan forberede aftenen bedst muligt 🙂


Ingen skal gå alene ind i det nye år

Brevkampagne: Ingen skal gå alene ind i det nye år

‘Ingen skal gå alene ind i det nye år!’ Det er budskabet for vores brevkampagne med Ungdomsøen, hvor unge i hele landet opfordres til at sende en nytårshilsen, hvor de sætter ord på deres egne oplevelser og tanker omkring ensomhed.

Ventilen og Ungdomsøen er i år gået sammen om en brevkampagne, der sætter fokus på ensomhed mellem jul og nytår.

Dagene mellem jul og nytår er jo bare dage som alle andre. Og så alligevel ikke. For med det nye års kommen ligger et stort socialt pres for unge, om at de skal være til den helt rigtige fest med de helt rigtige mennesker i det helt rigtige nytårsskrud. Det er et pres for alle, og især for de 120.000 unge, der føler sig ensom i en sådan grad, at der er tale om svær ensomhed.

 

Skriv et brev til en ung, der føler sig ensom

Med kampagnen opfordrer vi unge til at skrive breve eller nytårshilsner til de unge i Ventilens lokale tilbud. Du kan enten skrive et helt gammeldags brev og sende med posten til Ventilens sekretariat, eller du kan sende en hilsen elektronisk via Ungdomsøen website. 

Det er vigtigt, at vi taler om ensomhed, og at særligt unge, der føler sig ensomme, ved, at de ikke er alene. Samtidig skal de vide, at der er en vej ud af især den langvarige ensomhed. Det skaber kampagnen fra Ventilen og Ungdomsøen være med til at skabe opmærksomhed omkring.

Vær med til at udbrede kampagnen ved at dele med andre unge samt ved selv sætte ord på dine oplevelser med ensomhed.

For er der noget, vi godt kunne ønske os til jul og nytår, er det, at langt færre unge oplever langvarig ensomhed i 2020.

Send dit brev til

Ventilen Danmark
Ny Kongensgade 9, 3
1472 København K

Send en elektronisk hilsen

Styrk dine formidlingsevner og sæt fokus på ensomhed

Bliv en skarp formidler for en god sag

Ventilen Fortæller søger dig, der har lyst til at prøve kræfter med mundtlig formidling som en del af vores korps af unge oplægsholdere, der formidler om ungdomsensomhed i hele landet.

Som frivillig oplægsholder får du erfaring og redskaber til at blive en dygtig mundtlig formidler, og du er med til at bryde tabuer og udbrede viden om ensomhed blandt unge.

Det får du som oplægsholder:

  • Solid erfaring med at holde oplæg og facilitere øvelser med forskellige målgrupper
  • Mulighed for at gøre en forskel for unge, der føler sig ensomme
  • Et heldagskursus i mundtlig formidling og facilitering af øvelser
  • Den nyeste viden om fællesskaber, mobning og ungdomsensomhed, og om hvordan du forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge
  • Sparring, evaluering og feedback på dit arbejde
  • Et socialt fællesskab med seje og dygtige frivillige fra hele landet

Det forventer vi af dig:

  • At du har mod på (og måske endda erfaring med) rollen som mundtlig formidler, og at du har lyst til at udvikle dig
  • At du deltager i kursusdagen d. 21. marts 2020 samt kommer til korpset fire årlige mødedage. I 2020 forventer vi, at du deltager d. 25/4, d. 4./10 og d. 14/11.
  • At du er fleksibel og har tid og overskud til at holde oplæg rundt om i landet
  • At du er medlem af Ventilen (det koster 75 kr. om året), er mellem 18 og 35 år og kan være frivillig mindst et år

Sådan bliver du frivillig

Skriv en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du er interesseret i at være en del af Ventilen Fortæller-korpset samt evt. dine erfaringer med mundtlig formidling. Send ansøgningen til fortaeller@ventilen.dk senest d. 16. februar 2020. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til os på 70 208 308.

Det er obligatorisk for alle nye frivillige at deltage i kursusdagen d. 29. februar 2020, hvor vi klæder dig og dine medfrivillige på både fagligt og formidlingsteknisk. Det er forskelligt, hvor travlt vi har med oplæg, men du skal forvente at holde i gennemsnit et oplæg om måneden.

Hvem er i Ventilen Fortæller Korpset?

De frivillige i Ventilen Fortæller Korpset er unge, primært studerende, som har en faglig interesse i temaer omkring ensomhed og eller formidling, og som brænder for at dele viden og bryde tabuer om social mistrivsel. Ud over oplægsholderne består korpset også af en gruppe unge fortællere, som deler deres personlige ensomhedshistorie.

Lyder fortællerrollen mere som noget for dig? Så læs mere her om hvordan du bliver frivillig fortæller.


Ventilen i spidsen for nyt, stort samarbejde

Ventilen i spidsen for nyt stort samarbejde

Over de næste to år bidrager Ventilen med indsatser, der skal gøre unge på Frederiksberg mindre ensomme. Indsatserne er rettet mod fagfolk, ungdomsuddannelser, unge, forældre og frivillige gennem et nyt samarbejde med Frederiksberg Kommune, som officielt blev skudt i gang i sidste uge.

Der var stor interesse for det nye samarbejde mellem Ventilen og Frederiksberg Kommune ved opstartsreceptionen, hvor både fagfolk, kommunalansatte, skoleledere, fritidslivet og pressen var til stede. Formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Frederiksberg Kommune, Merete Winther Hildebrandt, indledte med en tale, hvorefter Ventilens sekretariatsleder, Rillo Snerup Rud præsenterede samarbejdet.

”Ensomhed blandt unge er heldigvis ikke længere et overset problem, og der er forståelse for, at langvarig ensomhed kan have alvorlige konsekvenser. Alligevel er det stadig et tabubelagt problem, og derfor er der fortsat brug for et øget fokus. Vi har arbejdet med sagen i 20 år, og ser positive resultater gennem vores tilbud. Nu ser vi frem til at rulle det meste af vores katalog ud på én gang og gøre en forskel for unge på Frederiksberg,” sagde Rillo Snerup Rud, da hun præsenterede samarbejdet ved receptionen.

Helt konkret består samarbejdet af en flerstrenget indsats med fire tilbud, som Ventilen står bag. Der er tale om et trivselsprogram for ungdomsuddannelser, opkvalificering af fagfolk, oplæg for unge, forældre og frivillige samt et mødested for unge, der føler sig ensomme, på Frederiksberg.

Efter præsentationen af samarbejdet fortalte Signe og Kasper, to tidligere ensomme unge, deres historier og det gav anledning til spørgsmål i salen.

Blandt andet spurgte en skoleleder, hvordan han kunnet havde hjulpet dem bedst, dengang de gik i skole. Ligesom det også var det, der fyldte hos en gymnasieelev, der var med som repræsentant for Ungeforum Frederiksberg: ”Hvordan kan andre elever hjælpe?”

Til begge spørgsmål påpegede Signe og Kasper vigtigheden af at insistere på at vise interesse og omsorg for den ensomme, selv når de afviser at de har brug for hjælp. Det er nemlig et forsvar, som tit kræver mange forsøg at trænge igennem. Til eleven blev det konkrete eksempel at fortsætte med at invitere alle med til fester mm., selvom personen har sagt nej flere gange.

Stærkere fællesskaber, faglig opkvalificering og mødested.

Det var ikke en tilfældighed at receptionen fandt sted på Falkonergårdens Gymnasium & HF. Skolen er allerede en del af Netwerk, som i forbindelse med det nye samarbejde tilbydes til samtlige ungdomsuddannelser i kommunen. Netwerk giver lærere og elever en samlet ramme for at skabe gode fællesskaber og sammen forebygge ensomhed.

Fagpersoner kan gøre en stor forskel for unge, der føler sig ensomme. Det er dem, der ser de unge hver dag, og kan støtte og hjælpe dem til at håndtere ensomhedsfølelsen, hvad end den er kortvarig eller langvarig. Derfor er der også stor fokus på opkvalificering af fagfolk i samarbejdet. Det vil ske gennem kurser og oplæg, hvor Ventilen vil give fagfolk viden om ensomhed, redskaber til at genkende adfærdsmønstre blandt ensomme unge, viden om gruppe- og eksklusionsmekanismer, introduktion til samtaler med unge om ensomhed, forståelse for og redskaber til at støtte ensomme unge og værktøjer til at forebygge ensomhed ved at styrke fællesskabet.

Med til receptionen var også tre nye frivillige, som er en del af det kommende mødested på Frederiksberg. De ser frem til at tage i mod unge, når mødestedet åbner, hvilket forventes at ske i januar.

Folk lyttede interesseret med, da det nye samarbejde med Frederiksberg Kommune blev præsenteret den 4. december.

Formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Frederiksberg Kommune, Merete Winther Hildebrandt, indledte receptionen med en tale.

Signe og Kasper har begge følt sig ensomme, og til receptionen delte de deres historier om, om hvordan ensomhed føles, og hvordan de er kommet ud af den. Her ses Signe.

Indsatser i Frederiksberg samarbejdet

Netwerk: stærkere fællesskaber på ungdomsuddannelserne

Ventilens trivselsprogram, Netwerk, udbydes til samtlige ungdomsuddannelser i kommuner, så lærere og elever i alle klasser får en samlet ramme i for at skabe gode fællesskaber og sammen forebygge ensomhed.
På seminarer får alle lærere i Netwerk viden og redskaber til at sikre og lede et trygt klassefællesskab.

 

 

 

Faglig opkvalificering

Fagpersoner kan gøre en stor forskel for unge, der føler sig ensomme. Det er dem, der ser de unge hver dag, og kan støtte og hjælpe dem til at håndtere ensomhedsfølelsen hvad end den er kortvarig eller langvarig. Gennem kurser og oplæg, vil Ventilen give fagfolk viden om ensomhed, redskaber til at genkende adfærdsmønstre blandt ensomme unge, viden om gruppe- og eksklusionsmekanismer, introduktion til samtaler med unge om ensomhed, forståelse for og redskaber til at støtte ensomme unge og værktøjer til at forebygge ensomhed ved at styrke fællesskabet.

Mødestedet: et frivilligdrevet ung-til-ung tilbud

I forbindelse med samarbejde med Frederiksberg, har Ventilen oprettet sit 23. lokale tilbud, Ventilen Frederiksberg – et mødested for unge mellem 15-25 år, der føler sig ensomme. Ligesom Ventilens øvrige lokale tilbud, vil Ventilen Frederiksberg blive drevet af unge frivillige. Der er allerede en samlet Frederiksberg frivilliggruppe, der glæder sig til at tage godt i mod unge i januar, hvor det forventes at det nye mødested kan slå dørene op. Når samarbejdsperioden ophører, er det planen, at mødestedet fortsat skal være åben på lige fod med Ventilens øvrige lokale tilbud.

Oplæg for unge, forældre og frivillige

At være ung og ensom er tabuiseret, og mange føler skam og pinlighed samtidig med ensomheden. Gennem oplæg bryder Ventilen tabuerne omkring ensomhed og giver de unge et sprog for at tale om det, der er svært. Samtidig bliver de klogere på, hvordan de selv styrker deres fællesskaber.

Som forældre eller frivillig, der møder en ensom ung, kan det være svært at vide, hvad man kan stille op. Men man kan have stor betydning for den unge, og derfor udbyder Ventilen også oplæg for forældre og frivillige i fritidslivet, hvor de får viden og værktøjer til, hvordan de bedst kan hjælpe.

Ventilen har erfaring med kurser og oplæg fra Ventilen Fortæller


Bliv fortæller: Del din historie og gør en forskel for andre

Del din historie og gør en forskel for andre

Kender du til følelsen af ensomhed, og har du mod på at hjælpe andre unge ved at dele din historie? Bliv fortæller i Ventilen Fortællers frivilligkorps, og giv ensomheden et ansigt og en stemme.

Ventilen Fortæller er et frivilligkorps, som tager rundt i hele landet og holder oplæg på bl.a. efterskoler, højskoler og hos frivillige foreninger. Kort sagt steder for unge, hvor de gerne vil vide mere om, hvordan man forebygger og afhjælper ungdomsensomhed.

Som fortæller giver du de unge nogen at spejle sig i, så de bedre kan forstå sig selv og hinanden. Du altid ude sammen med to oplægsholdere, som tager sig af den teoretiske og faglige del. De skaber trygge rammer, hvor du kan dele din personlige fortælling

Fortællerrollen er for dig som

  • Er mellem 18 og 35 år
  • Kender til følelsen af ensomhed. Måske er du tidligere kommet i Ventilens tilbud
  • Er på den anden side af den alvorlige ensomhed, og kan sætte ord på følelsen
  • Gerne vil udfordre og udvikle dig selv ved at fortælle din historie foran et publikum
  • Ønsker at hjælpe andre ved at dele din historie

Det er sårbart at dele ud af de perioder i ens liv, hvor man har det svært. Derfor klæder vi dig godt på. Inden du kommer ud og fortælle, gennemgår du en uddannelse, hvor du skaber din egen fortælling og træner det at fortælle den foran andre. Efter du er færdiguddannet deltager du i korpsmøder fire gange om året, hvor der vil være plads til at sparre og dele erfaringer med de andre frivillige fortællere og oplægsholdere.

Mia fortæller sin historie på Bremen teater. Foto: Jakob Crawfurd

Sådan kommer du med

  • Send en ansøgning med lidt om dig selv og din motivation til fortaeller@ventilen.dk
  • Deltag i infomøde i København d. 5/2 2020 eller i Aarhus d. 3/2 2020
    • Mød nuværende fortæller
    • Hør om projektet
    • Individuel samtale og forventningsafstemning
  • Deltag i uddannelsesweekend på Fyn d. 21.-23. februar 2020
    • Lær om og prøv kræfter med historiefortælling
    • Udvikling af egen fortælling om ensomhed
    • Sparring med andre unge i samme situation
    • Øve mundtlig formidling i trygge rammer
  • Observere 1-2 oplæg

Hvem er i Ventilen Fortæller Korpset?

Som fortæller bliver du en del af et korps, hvor størstedelen er studerende, og fællesnævneren er, at de alle brænder for at dele viden og bryde tabuer om ensomhed. Udover fortællerne består korpset af en række faglige oplægsholdere, som ikke selv har oplevet langvarig ensomhed, men som formidler om følelsen ud fra forskning.

 ” Pludselig befandt jeg mig i et fællesskab, en gruppe. Endda en med plads til at fortælle det her uden det blev forbundet med skam –tværtimod med en enorm styrke. Pludselig var jeg ikke hende særlingen, som jeg havde følt mig længe, men jeg var hende, som står foran mange mennesker med en ny form for sårbarhed og styrke – i håb om at inspirere, og gøre verden til et lidt mindre ensomt sted.”

Alberte, frivillig fortæller

Det indebærer det at være fortæller

  • At du har mod på (og måske endda erfaring med) rollen som mundtlig formidler, og at du har lyst til at udvikle dig
  • At du deltager i uddannelsesweekenden samt deltager til korpsets 4 årlige mødedage
  • At du er medlem af Ventilen (det koster 75 kr. om året) og er mellem 18 og 35 år

Vil du gerne være med, eller vil du gerne høre mere, så skriv til Camilla fra Ventilen på fortaeller@ventilen.dk med lidt om dig selv og din motivation. Du er også meget velkommen til at ringe på 70 208 308, hvis du har spørgsmål.


Ventilen Sønderborg har rebootet sig selv

Ventilen Sønderborg har rebootet sig selv

En mandag i november slog Ventilen Sønderborg dørene ikke bare til nye lokaler, men også til et nyt frivilligteam. Mødestedet har været gennem nogle svære måneder, hvor der har været lukket grundet nye lokaler og frafald blandt de frivillige. Pausen er blevet brugt positivt til at skabe et nyt og stærkere fundament for foreningen.

”Mange af dem, der var der, der jeg startede, er stoppet igen. Der er rigtig mange, som havde sabbatår eller gerne ville på udveksling eller lignende, så de forsvandt igen,” fortæller Lumilla. Hun har været frivillig i Ventilen Sønderborg i et års tid. ”Derfor var der grundlag for at starte på ny. Denne gang kunne jeg som formand sætte mit eget hold.”

Netop det at sætte holdet har været helt centralt for Lumilla. Det skulle ikke bare være en samling enkeltpersoner men en gruppe, der supplerer hinanden. At drive et lokalt tilbud handler nemlig også om at løse de administrative opgaver, og der er brug for nogen, der fx har lyst til at lave PR eller være kasserer.

Socialt sammenhold skaber forpligtigelse

Tankegangen med at sammensætte et team med forskellige profiler og kompetencer er ikke nyt for Lumilla. ”Jeg er ansat til at tænke i profiler i mit arbejde, så det er helt naturligt for mig at definere folk og prøve at tænke dem ind i forskellige kasser uden egentlig at bruge særlig meget energi på det.”

I et frivilligjob er det dog ikke nok at sikre, at de rigtige kompetencer er til stede. Folk skal også kunne sammen socialt, for det skaber en forpligtigelse over for hinanden. En ny frivilliggruppe og en genåbning har skabt grobund for at involvere alle i at sætte rammerne. Det skaber sammenhold og ejerskab, mener Lumilla.

”Folk vil jo gerne have ansvar! Jeg har også lagt rigtig meget op til, at det er et fælles ansvar med en ny frivilliggruppe og nye lokaler, så der bliver skabt noget ejerskab fra start.” De sidste par måneder har der været god tid til at mødes i frivilliggruppen, sammensætte en ny bestyrelse og afstemme forventninger.

Tænker du på, om Ventilen er noget for dig?

Ventilen er for dig, der kender til ensomhed, og som gerne vil have hjælp til at komme ud af ensomheden. Vi driver 23 lokale tilbud fordelt over hele landet, hvor du kan komme og lave aktiviteter med andre unge, der kender til følelsen af ensomhed.

Ventilen Sønderborg holder åbent hver mandag kl. 17-20. Som nu er det eneste, du skal gøre, at møde op kl. 16.30 og tage en snak med de frivillige.

Læs mere om vores lokale tilbud og se, om vi har et i nærheden af dig: https://ventilen.dk/for-unge/

Det bedste er at følge de unges udvikling

Mødestedet har nu været genåbnet i en lille måned, og sammen med sine medfrivillige er Lumilla nu tilbage i kerneopgaven – arbejdet med de unge. Noget af det, der betyder mest for hende, er at følge de unges udvikling, efter det er begyndt at komme i mødestedet.

”Det at se dem fra de kommer ind ad døren første gang måske med en forælder eller en støtteperson, fordi det er så vanskeligt, til at se senere kommer løbende og sige højlydt hej og ikke være bange for at komme til at sige noget dumt, det er Ventilen for mig. Jeg får mulighed for både at se og skabe den udvikling hos de unge.”

Og der er ingen tvivl om, at der er unge, der har rykket sig af at komme i Ventilen Sønderborg. Under lukningen er der nogle, der har kontaktet Lumilla for at høre, hvornår Ventilen åbner igen. Der er også flere, som har taget et stort spring ved at starte på høj- eller efterskole.