ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller

ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller

Det gode studiefællesskab har stor betydning for, om studerende trives både fagligt og socialt. Derfor har de kommende tutorer på ITU haft besøg af Ventilen Fortæller for at tale om, hvordan man som tutor kan sikre, at de nye studerende får en god start.

Tutorerne på IT Universitetet på Amager er i fuld gang med at planlægge et brag af en studiestart for de kommende studerende. Udover en forsmag på studielivets faglige og sociale goder, har tutorerne besluttet sig for at sætte endnu mere fokus på at skabe gode studiefællesskaber – uden det nødvendigvis er baseret på alkoholforbruget. Derfor har de inviteret Julie og Camilla fra Ventilen Fortæller til en workshop om ensomhed, fællesskab og det at skabe gode aktiviteter.

”Studiestarten kan være hård for rigtig mange nye førsteårsstuderende. Det sociale fællesskab omkring studiet kan have stor betydning for, om de studerende fortsætter på studiet, og derfor spiller I som tutorer en vigtig rolle,” forklarer Camilla, der er koordinator i Ventilen Fortæller.

Hver ottende nye studerende føler sig alvorligt ensom efter det første halve år på universitetet, viser en rapport fra EVA.

 

Ensomhed er et tabu

”Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det. Jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme,” siger Theodor, der læser softwareudvikling.

Ensomhed er en følelse der opstår, når ens sociale behov ikke bliver dækket. Vi har brug for tætte relationer, og ensomhedsfølelsen fortæller os, at vi har brug for at forbinde os med andre.

Vi er særligt sårbare over for den slags følelser i overgangsperioder, som når vi starter på et nyt studie, flytter til en ny by eller lignende.

Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det, og jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme.

Theodor, tutor på ITU

’Vi kender alle en Martine’

De to oplægsholdere starter en kortfilm på storskærmen. Den handler om Martine, som har følt sig ensom gennem hele folkeskolen og gymnasiet. I starten af teenagealderen ændrede de sociale spilleregler sig, og Martine havde svært ved at forstå de nye koder. I klassen blev hun set som mærkelig, og hun blev mere og mere isolereret.

”Vi kender alle sammen en som Martine fra vores eget liv,” siger en af tutorerne som reaktion på filmen:
”Jeg tænker da på en fra gymnasieklasse, som var lidt speciel, og som man nok lidt glemte at invitere. Det sætter da tanker i gang.”

Da Martine til sidst gjorde opmærksom på, at hun gerne ville være med i klassens fællesskab, ændrede alting sig. De andre i klassen inviterede hende med i det daglige gruppearbejde og til sociale arrangementer. Det betød en verden til forskel for Martine, som fortæller, at hun i dag har det meget bedre.

Sæt flere stole ind

Dynamikken i et utrygt fællesskab kan ifølge Camilla og Julie forklares som en klassisk stoledans. Når man føler sig usikker, kan man ubevidst komme til at skubbe andre ud af fællesskabet, for selv at sikre sig en plads. Det er tutorernes opgave at være opmærksomme på denne type dynamikker og gøre plads til forskellighed.

De skal så at sige sætte flere stole ind, hvis nogen mangler.

Der er forskellige metoder, når man arbejder med fællesskaber. En del handler om det kulturelle, og tutorerne opfordres til at agere rollemodeller for det gode studiefællesskab. ”Inviter folk ind, tal med dem, der sidder alene, vær god til at lytte, og arbejd med makkerskaber,” siger Julie, der er frivillig, og til daglig læser sociologi.

En anden vigtig pointe er, at tutorerne fra starten skal sige højt , at det både er fedt, men også hårdt at være studerende. Den er de seje tutorer allerede helt med på, og en siger:

”Der er helt klart en bevidsthed om, at det er okay at sige, når det er hårdt. Vi skal nemlig ikke kun have det sjovt sammen, men også hårdt sammen. Når der kommer en hård periode, er det som om, at vi går gennem en mur – sammen,”

Tryktest til egne aktiviteter

Et andet vigtigt plan er, at have fokus på er det strukturelle.

”Det handler om at bryde folk ud af gruppedannelser. Split dem op, når der dannes enklaver, og italesæt det, hvis nogle bliver ved med at vende tilbage til de samme grupper. På den måde er det vigtigt, at I som tutorer tager boss-kasketten på og sætter retningen,” forklarer Julie.

Men boss-kasketten forpligter også. Efter at have brugt formiddagen på at snakke om ensomhed, fællesskab og risikoen for, at nogen ender uden for, skal tutorerne se deres egne aktiviteter efter i sømmene. I sidste ende er det jo aktiviteterne, der fylder allermest i planlægningen af en rusperiode, og hvordan sikrer man, at alle kommer med?

Bevæbnet med en liste over refleksionsspørgsmål skal tutorerne nu arbejde med deres planlagte aktiviteter. Hvorfor er egentlig, at vi gerne vil lave en musikquiz? Og hvad gør man, hvis ens aktivitet kræver en særlig app, og der er to, der ikke har nogen smartphone? For nogen er det intet problem at gå sammen med en anden, men har man en ensomhedsproblematik med i bagagen, kan automatreaktionen være at trække sig.

Netop dette gjorde indtryk på den kommende tutor Viktor:

”Jeg tolker andres adfærd på min måde, men deres adfærd kan være udtryk for noget andet. Hvis man ikke deltager i en fest, betyder det så, at man ikke vil med, eller kan der lægge noget andet bag?” reflekterer han. ”Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.”

Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.

Viktor, tutor på ITU

Få besøg af Ventilen Fortæller

Er du blevet inspireret, så kommer vi gerne og fortæller om ensomhed og det gode studiefællesskab hos dig.

Ventilen Fortæller har en bred vifte af tilbud til både unge (fx høj- og efterskoler) og fagfolk (fx lærere, pædagoger og socialrådgivere).

Læs mere og book os.

Ventilen Fortæller


Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede

Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede

Podcastserien ”Børn taler ud” sætter fokus på børnenes perspektiv og oplevelse af stress i hverdagen. De taler om stress med begrebet ’social stress’, som for dem handler om frygten for at være alene og uden for fællesskabet.

 

Tæt forbindelse mellem social stress og ensomhed

Mange af de oplevelser og følelser, børnene og de unge beskriver, handler om, hvordan deres hverdag er præget af usikkerheder omkring sig selv i forhold til andre. De bruger rigtig meget krudt på at overveje, hvad andre mon tænker om dem.

En af de unge i podcasten fortæller om en tidlig folkeskoleerfaring, hvor hun blev holdt uden for fællesskabet af de andre piger. Pigen går hjem med ondt i maven, og hun er meget såret over følelsen af ikke at være en del af fællesskabet. Alligevel tør hun ikke dele med sine forældre, da hun kommer hjem. Hun føler sig forkert, hvilket mange unge i dag føler. Det er en oplevelse, som sidder fast, og som stadig gør pigen usikker den dag i dag.

Oplevelser og erfaringer med at blive holdt uden for fællesskabet er noget, der kan sætte sig og påvirke én langt op i livet. Især hvis vi ikke får talt om det.

 

Vigtigheden af at tale om tingene

Podcasten kaster lys over vigtigheden af at se vores børn og unge og give dem en oplevelse, af at socialt stress er et problem, vi skal løse sammen. Det må altså ikke være noget, som barnet står alene med. Derudover minder fortællingerne os om vigtigheden af at have fokus på fællesskabet i en meget tidlig alder, og at skabe et sæt sociale spilleregler som gør, at vores børn og unge tør tale med hinanden om det, der er svært.

I Ventilen arbejder vi for at nedbryde tabuer ved at holde oplæg og udbrede viden om ensomhedsfølelserne. Tænk, hvis børn og unge kunne opleve, at ensomhed og social stress er følelser, som mange går med, og at de derfor ikke er ”forkerte”?

Det vil være et skridt på vejen.

Derudover arbejder vi også i trivselsprogrammet Netwerk med at skabe stærke fællesskaber på ungdomsuddannelser og give unge et sprog og en kultur for at tale om ensomhed og social trivsel.

DR, P1’s podcast serie. ”Børn taler ud, 1:3 – Om ensomhed og Stress”. De bygger deres viden på forsker: Susan Hart, den nationale sundhedsprofil, WHO forbyggelse.


Donation til Ventilen fra Nymarkskolen

9. klasser i Svendborg gav overskud til Ventilens nye tilbud

9. klasser i Svendborg gav overskud til Ventilens nye tilbud

Afgangselever fra Nymarkskolen i Svendborg donerede overskuddet fra deres dimissionsfest til KOMsammen Svendborg – Ventilens nyeste tilbud, som stadig er ved at rekruttere frivillige.

Nymarkskolen er en ungeskole for 7.-9. klasse, hvor eleverne bliver samlet fra fire folkeskoler. Lige præcis i overgange er der størst risiko for, at følelsen af ensomhed opstår. Og netop derfor valgte eleverne at støtte deres lokale ventil – KOMsammen Svendborg.

”Min datter og hendes klassekammerater ville rigtig gerne støtte et lokalt ung-til-ung formål, som hjalp med problemer, de selv kunne genkende. I den henseende gav det god mening at støtte Ventilen. Ensomhed noget, der kan ramme alle, og som desværre fylde meget hos vores unge,” fortæller Dorte Mac Rasmussen, der udover at være mor til en teenager, også genkender ungdomsensomhed i sit job som efterskolelærer.

Netop ung-til-ung er en del af Ventilens principper, og derfor betyder donationen fra de 15-16-årige elever fra Svendborg noget helt særligt.

”Vi er meget glade for donationen. Ventilen er en organisation af unge for unge. Så vi blev selvfølgelig rørte over, at donationen kom fra lokale unge selv – og så endda til et tilbud, som kun lige er ved at åbne,” siger Sara Lisberg Larsen, der er projektleder på KOMsammen, og fortsætter:

”Pengene står lige nu på en konto, og vil blive brugt på opstarten af tilbuddet og aktiviteter for gruppen, så snart vi har frivillige nok til at åbne KOMsammen Svendborg.”

KOMsammen Svendborg blev stiftet i april 2019, og netop i gang med at rekruttere frivillige til tilbuddet, så det kan åbne til efteråret.

 

Vil du også støtte Ventilens arbejde?

Vil du være frivillig i Ventilen?

Donation til Ventilen fra Nymarkskolen

På vegne af afgangseleverne fra Nymarkskolen 2019, donerede Dorte Mac Rasmussen og hendes datter, Maja Lolk Rasmussen, 2.700 kr. til KOMsammen Svendborg.


Gruppebillede Ventilens sommertur 2019

Sommertur gennem Romerriget, vikingetiden og boogie nights

Sommertur gennem Romerriget, vikingetiden og boogie nights

Temaet for Ventilens sommertur var i år tidsrejse, og med natteløb, vandkamp, udklædningsfest og dance-battle rejste de unge gennem historien. Midt i alt det sjove fyldte også samtaler i sommerturens egen udgave af ’Mads og Monopolet’.

I uge 30 var unge og frivillige på Ventilens årlige sommertur – denne gang i Kolding. Turen er et tilbud til de unge, der kommer i et af Ventilens 22 tilbud. Som ung i et af tilbuddene, er det måske kun i Ventilen, at man har et fællesskab, og sommeren kan derfor virke lang, når flere Ventiler holder ferielukket. For andre er sommerturen endnu en aktivitet i kalenderen – uanset hvad, så er alle unge fra Ventilerne velkomne i et fællesskab, der bygger på samme værdier, som dem de kender fra deres lokale Ventil.

I mødet med nye unge og frivillige er sommerturen et socialt øverum, men der er ikke samme fokus på at tale om ensomhed og personlig udvikling på sommerturen, som der er i Ventilens tilbud. Sommerturen handler derimod først og fremmest om at hygge sig og have det sjovt.

”Vi havde en rigtig god tur til Kolding, hvor vi grinte og fjollede os gennem dagene med skøre aktiviteter. Og det er faktisk noget af det vigtigste med turen. Det er et frirum, hvor man kan være sig selv samtidig med at man møder nye mennesker,” fortæller Trine, der har været frivillig på Ventilens sommertur i fire år.

Gruppebillede Ventilens sommertur 2019
Våbenskjold Ventilens sommertur 2019

Løb, dans og leg gennem historien

Hver sommertur har et tema, og temaet for turen 2019 var tidsrejse. På fire dage rejste sommerturens deltagere gennem historien som romere, vikinger, riddere, indianere og hippier.

Fredag kæmpede vikinger og indianer mod hinanden i stratego, og brikkerne var selvfølgelig de unge selv i udklædning. Aften bød på bålhygge og fødselsdag for en af de unge, der blev 25 år. Det blev selvfølgelig fejret med (kanel)kage. Dagen sluttede med natteløb, hvor de unge kom gennem historien med turbofart fra Rommeriget og frem til indianerne.

Udklædningerne fortsatte næste dag, da der først var stop i 70’erne med dans, inden turen gik til middelalderen, hvor de unge blev slået til riddere og lærte at dyste med sværd. Ovenpå en hård kamp, blev alle kølet af i den traditionelle vandkamp mellem frivillige og unge, efterfulgt af wellness og ansigtsmasker, inden aftenens 80’er fest, hvor den bedste dans blev kåret.

Udklædning Ventilens sommertur 2019
Middelalder på Ventilens sommertur 2019
Fødselsdag på Ventilens Sommertur 2019
Wellness på Ventilens sommertur 2019

Kære Monopol

Midt i alt det sjove, blev anonyme spørgsmål fra de unge taget op i en slags ”Mads og Monopolet”.

”Selvom sommerturen er et sted til grin og ballade, så kan vi ikke komme uden om, at de unge, der tager med, ofte tumler med nogle følelser, som de stadig er ved at bearbejde,” siger Trine.

Fx læste Trine en seddel op, som stak hende i hjertet, og mindede hende om, hvorfor hun er frivillig i Ventilen:

Jeg føler mig anderledes, og det er slet ikke rart.

Sommerturen er et frirum med plads til alle Ventilens unge, og hvor de har mulighed for at have det sjovt i trygt fællesskab med andre unge, hvor der er mulighed for at åbne op for nogle af de følelser og problematikker, som de går med i hverdagen.

Monopolet Ventilens sommertur 2019


Frederiksberg sætter ind mod ungdomsensomhed

Frederiksberg sætter ind mod ungdomsensomhed

I løbet af de næste to år bliver der sat markant ind mod ungdomsensomhed på Frederiksberg.  Ventilen og kommunen – i form af Sundhedscenteret – har indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at Ventilen åbner et mødested. Derudover får alle ungdomsuddannelserne tilbud om at være med i projekt Netwerk, og både unge, fagfolk, frivillige og forældre i Frederiksberg Kommune vil blive tilbudt viden og redskaber til, hvordan de kan forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.

”Vi er rigtig glade for samarbejdet og meget spændte på at se, hvor stor en forskel det kan gøre, når en kommune som Frederiksberg vælger at sætte så massivt ind på at komme problemet til livs, som de gør med denne aftale”, siger Rillo Snerup Rud der er sekretariatsleder i Ventilen Danmark.

”Vi ved fra andre byer hvor stor en forskel et mødested, eller et forløb med Netwerk kan gøre.  Nu hvor vi får mulighed for, at gøre det hele i samme område, og sammen med kommunen skaber øget opmærksomhed på problemet, kan jeg ikke forestille mig andet end at det vil betyde alverden for de unge på Frederiksberg, der i dag føler sig alvorligt ensomme eller er i risiko for det.”

Aftalen er netop indgået og løber fra juli 2019 og i to år.

Hvis du vil vide mere, så følg med i vores nyheder – og hvis det går for langsomt, så kontakt Rillo på rillo@ventilen.dk

Med mødestedet på Frederiksberg er Ventilen repræsenteret i 20 danske byer.
Ventilen har i forvejen 15 mødesteder og syv KOMsammen-tilbud.

Her kan du se hvilke byer, der har et Ventilen-tilbud.


Nyt tilbud: KOMsammen Svendborg er stiftet

Nyt tilbud: KOMsammen Svendborg er stiftet

Ambitionen er, at KOMsammen Svendborg kan åbne tilbuddet op for ensomme unge til efteråret. Men det kræver først, at flere frivillige mellem 18-30 år melder sig.

På landsplan føler 120.000 unge i alderen 16-29 år sig alvorligt ensomme. Det gør dem til den største gruppe af ensomme i Danmark, hvilket har store konsekvenser, da ensomhed ifølge flere undersøgelser har en negativ effekt på sundhed, trivsel og faglighed. Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation, som gennem to årtier har arbejdet for at forebygge og mindske ensomhed blandt unge. Det gør organisationen bl.a. gennem lokale, frivilligdrevne KOMsammen-tilbud og mødesteder i 20 byer fordelt over hele landet.

Ung-til-ung

KOMsammen i Svendborg er henvendt til unge i alderen 15-30 år, der føler sig ensomme eller uden for. Tilbuddet kommer til at have åbent en gang om ugen. Det er frivillige, der skal drive Ventilens tilbud i Svendborg, og det er nødvendigt, at flere mellem 18 og 30 år melder sig, før KOMsammen-tilbuddet i Svendborg endeligt kan åbne. Hvis det lykkes at få tiltrukket nok frivillige henover sommeren, vil tilbuddet kunne åbne allerede til efteråret, lyder det fra sekretariatslederen.

”Vi hører fra størstedelen af vores frivillige, som melder sig til Ventilen, at de gerne vil være med til at gøre en forskel, og at de bliver ved med at være frivillige, fordi de kan se, hvor stor en forskel tilbuddet gør for vores unge. Derfor håber vi at kunne tiltrække nok frivillige til den nye afdeling i Svendborg, så unge på Sydfyn, som har brug for det, også kan få mulighed for at benytte sig af et lokalt KOMsammen-tilbud,” siger Rillo Snerup Rud.

KOMsammen står for ”Kost og Motion Sammen”. Projektet er støttet af Nordea Fonden og har et todelt formål. Som det ene er KOMsammen et trygt fællesskab, hvor ensomme unge kan møde ligesindede og genvinde troen på egne kompetencer. Dertil inspirerer tilbuddet til sjove aktiviteter og sunde madvaner. En aften i KOMsammen byder derfor på hyggelige middage og sjov bevægelse i form af alt fra rundbold og bowling til en gåtur i det fri. Aktiviteterne i KOMsammen kræver ikke nogen fysisk præstation udover det sædvanlige af de frivillige eller unge, der er med.

KOMsammen-Svendborg udfylder et geografisk hul 

KOMsammen-tilbuddet i Svendborg er det syvende af sin slags i hele landet, og det er det første på Fyn uden for Odense, hvor Ventilen i forvejen har to tilbud. Hermed er Svendborg den 20. by i Danmark, hvor Ventilen er til stede i kampen mod ensomhed blandt unge.

”Vi er utroligt glade for at have stiftet en ny lokalafdeling i Svendborg. Antallet af alvorligt ensomme er størst blandt unge. Det er et seriøst problem med risiko for alvorlige psykiske og fysiske følger. På Fyn har vi indtil videre kun været repræsenteret i Odense, så med det nye tilbud i Svendborg får vi lukket endnu et hul på Danmarkskortet, så vi også kan tilbyde et fællesskab for ensomme unge på Sydfyn,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder for Ventilen Danmark.

Hvis du er interesseret i at melde dig som frivillig til et af Ventilens KOMsammen-tilbud eller mødesteder, kan du tage kontakt på mail info@ventilen.dk eller telefon 70 208 308.

Om at være frivillig i KOMsammen

Som frivillig i KOMsammen skal man:

  • være mellem 18 og 30 år
  • have tid og overskud til at bruge 20-25 timer om måneden på det frivillige arbejde.

Det er gruppen af frivillige, der driver den lokale forening. Det vil sige, at det frivillige arbejde indebærer at være sammen med de unge, planlægge aktiviteter, holde frivilligmøder, lave kommunikationsarbejde og holde styr på økonomien – alt sammen med støtte fra Ventilens sekretariat.

Færdiguddannede inden for de sociale, pædagogiske eller psykologiske fag kan desværre ikke være frivillige i Ventilen.

Læs endnu mere om at være frivillig i Ventilen her


Ny undersøgelse: Sociale medier forværrer - men forårsager ikke - ensomhed

Ny undersøgelse: Sociale medier forværrer - men forårsager ikke - ensomhed

Når man føler sig ensom, skyldes det manglende sociale relationer. Føler man sig uden for fællesskabet, kan de sociale medier forstærke ensomhedsfølelsen. Men for de unge, som har et sundt og socialt liv offline, har SoMe ingen negativ betydning – tværtimod udvider de fællesskabet. Det konkluderer en ny undersøgelse om unge, mistrivsel og sociale medier lavet for Nordisk Ministerråd.

Unges forbrug af sociale medier er i mange år blevet kritiseret og beskyldt for at være årsag til unges stigende mistrivsel. Det er dog aldrig blevet påvist, og nu giver en ny undersøgelse et mere nuanceret billede af sociale mediers påvirkning af unge og deres trivsel. Ventilen har i lang tid sagt, at sociale medier ikke er entydige dårlige for unge, og derfor kommenterede vi på undersøgelsen i et live-indslag på TV2News tirsdag morgen.

”Når man er ung i dag, så er livet på de sociale medier en naturlig forlængelse af livet off-line – om den er positiv eller negativ afhænger af, hvordan man bruger dem. De ensomme unge, vi møder i Ventilen, fortæller, at de ofte føler sig mere ensomme sammen med andre, end når de er alene. Det gælder i klasserne, til festerne – og for nogle også på de sociale medier,” fortæller Maria Bergmann Nielsen

Undersøgelsen viser også, at der for unge er en forskel på, hvad de laver online. Hvis de primært er passive og hovedsagligt scroller, klikker og læser, så er risikoen for at følelsen af ikke at være en del af fællesskabet stor, fordi man kun iagttager det udefra. Mens de unge, der interagere med andre ved selv at dele, like og kommentere, forlænger deres fællesskab og derfor oplever en positiv effekt af at være på de sociale medier.

”Det er aldrig sjovt at stå udenfor og kigge ind. At se på alt det, andre kan og har sammen – hverken til festen eller på Facebook. Men det er dejligt at være en del af en gruppe, føle man høre til, at blive hørt og anerkendt af andre,” fortsætter Maria, der håber, at vi kan begynde at tale om de sociale medier som en helt naturlig og integreret del af unges liv.

At kunne vælge SoMe fra og til

Hanne er tidligere ensom og har været tilknyttet en af Ventilens lokale tilbud. Hun genkender den negative følelse, som sociale medier kan skabe.

”Når folk poster ting på sociale medier, der ser spændende ud, så er det ikke fedt, når man selv sidder og har det dårligt. Et er, at man føler sig uden for, men man får det endnu værre, når man ser, hvordan andre går til sociale arrangementer, som man ikke er en del af,” fortæller Hanne, der mest brugte de sociale medier passivt, da hun følte sig ensom.

I dag har hun lagt mere distance til de sociale medier, og vælger det selv til og fra.

”Jeg er kommet ud af ensomheden, men den kan stadig poppe op en gang i mellem. Men jeg har ikke de samme oplevelser med sociale medier, som jeg havde før. Jeg er blevet mere ligeglad med, hvad andre poster,” siger Hanne.

Undersøgelsen #StyrPåSoMe blev udgivet i dag af Nordisk Ministerråd. Det er Institut for Lykkeforskning, som står bag rapporten.


Ventilen på Folkemødet 2019: ensomhed, trivsel og civilsamfund

Ventilen på Folkemødet 2019: ensomhed, trivsel og civilsamfund

Mød Ventilen på Folkemødet, når vi debatterer ensomhed og mistrivsel blandt unge, og diskuterer  årsager og løsninger på de trivselsproblemer. Vi markerer os i snakken om civilsamfundets rolle i det sociale arbejde, og spørger kritisk ind til de afskaffede satspuljemidler. 

For sjette år i træk er Ventilen repræsenteret af frivillige fra bestyrelsen og medarbejdere i sekretariatet.
Iklædt nye, orange Ventilen t-shirts, medbringer de faglig og praktisk ekspertviden fra 20 års arbejde med ensomhed og trivsel blandt unge.

Igen i år sætter Ventilen fokus på trygge fællesskaber som forebyggelse af ensomhed og psykiske lidelser samt nøglen til at opbygge sociale kompetencer.  Vi stiller forslag til ændringer af uddannelser, jobcentre og øget samarbejde til at modvirke den stigende mistrivsel blandt ungdommen.
I spørgsmålet om civilsamfundets rolle, mener vi, at der bør være større samarbejde mellem kommuner og frivillige, sociale organisationer – for sammen kan vi løfte meget mere.

Ventilens sekretariatsleder, Rillo Snerup Rud, er allerede gået ind i diskussionen om de omdiskuterede, afskaffede satspuljemidler, og spørgsmålet om de skal erstattes og af hvad:
“Der har aldrig været præcise regler for, hvordan man fik tildelt driftsstøtte på satspuljen. Man vidste, at hvis man ville have forhøjet eller forlænget støtten, så skulle man invitere sig selv på kaffe hos satsordførerne. Nu er satspuljen fortid. Men betyder det så, at vi skal til at rende finansordførerne på dørene?” (altinget.dk, 28. maj 2019)

Følg med i Folkemøde-debatterne på Twitter, Facebook og Instagram.

Oplev Ventilen i følgende debatter på Folkemødet 2019:

TORSDAG:

Ensomhed og Udsathed blandt Børn og Unge
Hvornår?: Kl. 13.15-14.00,
Hvor?: J36:Anbragte og udsatte børn og unge

FREDAG:

Ensomhed og mistrivsel hos unge – hvad gør vi?
Hvornår?:Kl. 10.30-11.30,
Hvor?: N2: Landsorganisationen EN AF OS

Hvor meget fylder civilsamfundet på magtens landkort?
Hvornår?: Kl. 10.30-11.30
Hvor?: K24: Madkassen

Fællesskaber som driver for sundhed for trivsel for alle
Hvornår?: Kl. 13.30-15.00
Hvor?: A9: Samskabelsesarenaen

LØRDAG:

Ungdommens fællesfront: Optog
Hvornår?: Kl. 11.00-12.00
Hvor?: Den Politiske Slagmark

Ungdommens fællesfront: Til kamp for unges trivsel
Hvornår?: Kl. 12.00-13.00
Hvor?: C26: DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Ventilens repræsentanter på Folkemødet 2019:

Paneldeltagere:

Maria Bergmann-Nielsen, formand i Ventilen Danmark.
Mia Nilsson, formand i Ventilen Fortæller, bestyrelsesmedlem i Ventilen Danmark og tidligere ensom ung
Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen Danmark
Astrid Sandmark, projektleder på Projekt Netwerk (Ventilens trivselsprogram for ungdomsuddannelser)

Andre repræsentanter:

Kirstine Busk Folkmann, næstformand i Ventilen Danmark
Michala Nielsen, bestyrelsesmedlem i Ventilen Danmark
Christiane Hjortkær Vaaben, kommunikationsmedarbejder i Ventilen Danmark


Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge

Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge

Det er de færreste, der selv kommer og siger, at de føler sig ensomme. Der er dog nogle særlige kendetegn, som ofte gør sig gældende for unge, der mistrives. Her får du Ventilens liste med 9 ting, du skal være opmærksom på.

”Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg tænke: jeg har været i skole, og jeg har ikke sagt noget. Har de overhovedet lagt mærke til, om jeg har været her?”, sådan fortæller Signe Laj Olsen om sin gymnasietid, hvor hun følte sig ensom og udenfor fællesskabet.

Signe fortalte det ikke til nogen, og ikke engang hendes forældre vidste, hvor svært hun havde det. Det er meget normalt, at unge, der mistrives, forsøger at skjule det. De isolerer sig og kan endda virke decideret afvisende over for deres klassekollegaer. Men det betyder ikke, at de ikke kan have brug for en håndsrækning.

 

Sådan spotter du ensomhed blandt unge

Arbejder du med unge fx som lærer eller ungdomspædagog, kan du være med til at gøre en forskel. Du kan hjælpe den unge ved at tage kontakt, når du lægger mærke til, at han eller hun ikke trives.

Hos nogen kommer mistrivsel til udtryk gennem raseri, gråd eller anden udadreagerende adfærd. Den slags er selvsagt nemt at spotte.

Derimod er det sværere med det, vi kalder for ’stilfærdig mistrivsel’. Mange af de unge, der bruger Ventilens tilbud, er langt mere indadvendte i deres adfærd, og derfor kan de let blive overset.

Stilfærdig mistrivsel er kendetegnet ved unge, der:

  • ikke er med i sociale aktiviteter med jævnaldrende i og uden for skolen.
  • kobler sig på andre uden at være rigtigt med.
  • ændrer adfærd fra almindelig til fraværende fysisk og/eller mentalt.
  • trives bedst ved meget strukturerede aktiviteter, hvor forventningerne er helt klare.
  • overvejende tager kontakt til voksne i forbindelse med aktiviteter og opgaver i stedet for også at kontakte andre unge.
  • konsekvent viser betænkeligheder eller nervøsitet ved fælles aktiviteter.
  • undgår gruppearbejde, når det er muligt.
  • virker utilnærmelige og undgår kontakt og fokus.
  • sjældent siger noget i gruppen eller klassen.

 

Hvordan tackler du tegn på stilfærdig mistrivsel?

Hvis du kender en ung, som lever op til et eller flere af disse punkter, er der grund til at være særlig opmærksom. Hav modet til at spørge, hvordan den unge egentlig har det.
En nænsom henvendelse kan gøre en stor forskel og skader aldrig.

Regn ikke med, at forældre kender til deres børns problemer eller mistrivsel, for mange vil forsøge at skjule det. Enten fordi de ikke vil gøre deres forældre bekymrede, eller fordi de skammer sig.

For Signe blev vendepunktet, at hun åbnede op over for sine forældre, der hjælp hende med at få en mentor på gymnasiet samt starte i et af Ventilens mødesteder. I dag er Signe selv frivillig i Ventilen, hvor hun sammen med oplægsholdere fra Ventilen Fortæller deler sin personlige historie og sætter fokus på ensomhed.

Book oplæg om at forebygge, spotte og afhjælpe ensomhed

Du og dine kollegaer kan få konkrete redskaber og metoder til at spotte stilfærdig mistrivsel, så I kan forebygge og afhjælpe ensomhed. Med et oplæg eller en workshop fra Ventilen Fortæller bliver I rustet til at hjælpe de unge, I møder i hverdagen.

Ventilen Fortæller


Ventilens mødesteder: Tre ud af fire finder nye fællesskaber

Ventilens mødesteder: Tre ud af fire finder nye fællesskaber

I Ventilens mødesteder er et trygt fællesskab og aktiviteter, der styrker de unges sociale kompetencer i fokus. Ny rapport  fra Ventilen viser, at metoderne virker, for 75 pct. af de unge svarer, at de har mødt nogen uden for Ventilen, som de kan lave noget socialt med.

Ensomhed leder i mange tilfælde til tvivl på eget selvværd og mangel på kompetencer og mod til at møde nye mennesker. I Ventilens mødesteder arbejder de frivillige derfor på at få de unge med i fællesskabet og styrke de unges selvværd og bekræfte dem i, at de selvfølgelig har noget at bidrage med. Derfor vækker tallene i Ventilens seneste dokumentationsrapport begejstring.

75 pct. af de unge svarer, at efter de er kommet i Ventilen, har de mødt nye, sociale fællesskaber uden for Ventilen. Samtidig svarer 76 pct. at de føler sig mindre ensomme, efter de er kommet i mødestedet. 65 pct. oplever et styrket selvværd, og 77 pct. har fået større tro på, at andre på deres egen alder synes godt om dem.

Tallene er fra Ventilens Dokumentationsrapport for mødestederne i 2018, som for nyligt blev offentliggjort. De  afspejler det arbejde, de frivillige står bag i de lokale Ventiler og formandens glæde over resultaterne bakkes op af ros til de frivillige.

”Ventilen er sat i verden for at afhjælpe ensomhed. I den proces, er det helt fundamentalt, at de unge får styrket deres tro på egne evner og kvaliteter såvel som til fællesskaber. At det i høj grad lykkedes skyldes selvfølgelig vores metodeudvikling gennem 20 år, men i allerhøjeste grad også vores engagerede frivillige, som lægger tid og arbejde i at skabe nogle trygge og sjove rammer for de unge, der opsøger Ventilen. Det gælder ikke kun for mødestederne, men også i vores KOMsammen-tilbud,” siger Maria Bergmann Nielsen, formand i Ventilen Danmark.

Øget overskud og lyst til at hjælpe andre

De fleste unge, der kommer i Ventilen, oplever altså gode resultater. I takt med deres selvværd og mod på at møde nye mennesker stiger, oplever mange af dem overskud og lyst til at hjælpe andre unge, der føler sig ensomme. I Dokumentationsrapporten svarer 53 pct., at de har større overskud til at hjælpe andre, hvis de oplever, at de har brug for det.

Flere af vores unge melder sig derfor til at være frivillige i Ventilen. De kan de være i lokalafdelinger eller nationalt som formidlere i Ventilen Fortæller eller på Ventilens Grunduddannelse.

”Når man ved, hvordan ensomhed påvirker en, er det langt nemmere at hjælpe sig selv og andre til at komme videre”, fortæller Signe, som er en del af Ventilen Fortæller og Ungekorpset, hvor hun deler sin egen historie og Ventilens arbejde gennem oplæg og interviews.

Ventilen har  ca. 300 frivillige i Ventilens mødesteder, KOMsammen-tilbud og nationale projekter.

Der er på nuværende tidspunkt 15 danske byer med et Ventilen mødested.

Centrale resultater fra Dokumentationsrapporten 2018:

  • 76 pct. føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen
  • 65 pct. har oplevet styrket selvværd, efter de er begyndt i Ventilen
  • 63 pct. af de unge oplever, at de er blevet bedre til at håndtere sociale situationer
  • 77 pct. af de unge har fået større tro på, at andre i egen alder synes godt om dem
  • 63 pct. af de unge har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende, og føler sig mere trygge i nye situationer
  • 53 pct. af de unge har fået større overskud til at hjælpe andre, hvis de oplever, at de har brug for det
  • 49 pct. af de unge er blevet bedre til at fornemme, hvordan andre har det
  • 75 pct. af de unge har mødt nogen, som de kan lave noget socialt med uden for Ventilen
  • 52 pct. af de unge har efter at være startet i Ventilen fået nye bekendtskaber, som ikke er fra Ventilen

 Læs den fulde rapport her