ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller

ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller

Det gode studiefællesskab har stor betydning for, om studerende trives både fagligt og socialt. Derfor har de kommende tutorer på ITU haft besøg af Ventilen Fortæller for at tale om, hvordan man som tutor kan sikre, at de nye studerende får en god start.

Tutorerne på IT Universitetet på Amager er i fuld gang med at planlægge et brag af en studiestart for de kommende studerende. Udover en forsmag på studielivets faglige og sociale goder, har tutorerne besluttet sig for at sætte endnu mere fokus på at skabe gode studiefællesskaber – uden det nødvendigvis er baseret på alkoholforbruget. Derfor har de inviteret Julie og Camilla fra Ventilen Fortæller til en workshop om ensomhed, fællesskab og det at skabe gode aktiviteter.

”Studiestarten kan være hård for rigtig mange nye førsteårsstuderende. Det sociale fællesskab omkring studiet kan have stor betydning for, om de studerende fortsætter på studiet, og derfor spiller I som tutorer en vigtig rolle,” forklarer Camilla, der er koordinator i Ventilen Fortæller.

Hver ottende nye studerende føler sig alvorligt ensom efter det første halve år på universitetet, viser en rapport fra EVA.

 

Ensomhed er et tabu

”Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det. Jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme,” siger Theodor, der læser softwareudvikling.

Ensomhed er en følelse der opstår, når ens sociale behov ikke bliver dækket. Vi har brug for tætte relationer, og ensomhedsfølelsen fortæller os, at vi har brug for at forbinde os med andre.

Vi er særligt sårbare over for den slags følelser i overgangsperioder, som når vi starter på et nyt studie, flytter til en ny by eller lignende.

Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det, og jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme.

Theodor, tutor på ITU

’Vi kender alle en Martine’

De to oplægsholdere starter en kortfilm på storskærmen. Den handler om Martine, som har følt sig ensom gennem hele folkeskolen og gymnasiet. I starten af teenagealderen ændrede de sociale spilleregler sig, og Martine havde svært ved at forstå de nye koder. I klassen blev hun set som mærkelig, og hun blev mere og mere isolereret.

”Vi kender alle sammen en som Martine fra vores eget liv,” siger en af tutorerne som reaktion på filmen:
”Jeg tænker da på en fra gymnasieklasse, som var lidt speciel, og som man nok lidt glemte at invitere. Det sætter da tanker i gang.”

Da Martine til sidst gjorde opmærksom på, at hun gerne ville være med i klassens fællesskab, ændrede alting sig. De andre i klassen inviterede hende med i det daglige gruppearbejde og til sociale arrangementer. Det betød en verden til forskel for Martine, som fortæller, at hun i dag har det meget bedre.

Sæt flere stole ind

Dynamikken i et utrygt fællesskab kan ifølge Camilla og Julie forklares som en klassisk stoledans. Når man føler sig usikker, kan man ubevidst komme til at skubbe andre ud af fællesskabet, for selv at sikre sig en plads. Det er tutorernes opgave at være opmærksomme på denne type dynamikker og gøre plads til forskellighed.

De skal så at sige sætte flere stole ind, hvis nogen mangler.

Der er forskellige metoder, når man arbejder med fællesskaber. En del handler om det kulturelle, og tutorerne opfordres til at agere rollemodeller for det gode studiefællesskab. ”Inviter folk ind, tal med dem, der sidder alene, vær god til at lytte, og arbejd med makkerskaber,” siger Julie, der er frivillig, og til daglig læser sociologi.

En anden vigtig pointe er, at tutorerne fra starten skal sige højt , at det både er fedt, men også hårdt at være studerende. Den er de seje tutorer allerede helt med på, og en siger:

”Der er helt klart en bevidsthed om, at det er okay at sige, når det er hårdt. Vi skal nemlig ikke kun have det sjovt sammen, men også hårdt sammen. Når der kommer en hård periode, er det som om, at vi går gennem en mur – sammen,”

Tryktest til egne aktiviteter

Et andet vigtigt plan er, at have fokus på er det strukturelle.

”Det handler om at bryde folk ud af gruppedannelser. Split dem op, når der dannes enklaver, og italesæt det, hvis nogle bliver ved med at vende tilbage til de samme grupper. På den måde er det vigtigt, at I som tutorer tager boss-kasketten på og sætter retningen,” forklarer Julie.

Men boss-kasketten forpligter også. Efter at have brugt formiddagen på at snakke om ensomhed, fællesskab og risikoen for, at nogen ender uden for, skal tutorerne se deres egne aktiviteter efter i sømmene. I sidste ende er det jo aktiviteterne, der fylder allermest i planlægningen af en rusperiode, og hvordan sikrer man, at alle kommer med?

Bevæbnet med en liste over refleksionsspørgsmål skal tutorerne nu arbejde med deres planlagte aktiviteter. Hvorfor er egentlig, at vi gerne vil lave en musikquiz? Og hvad gør man, hvis ens aktivitet kræver en særlig app, og der er to, der ikke har nogen smartphone? For nogen er det intet problem at gå sammen med en anden, men har man en ensomhedsproblematik med i bagagen, kan automatreaktionen være at trække sig.

Netop dette gjorde indtryk på den kommende tutor Viktor:

”Jeg tolker andres adfærd på min måde, men deres adfærd kan være udtryk for noget andet. Hvis man ikke deltager i en fest, betyder det så, at man ikke vil med, eller kan der lægge noget andet bag?” reflekterer han. ”Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.”

Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.

Viktor, tutor på ITU

Få besøg af Ventilen Fortæller

Er du blevet inspireret, så kommer vi gerne og fortæller om ensomhed og det gode studiefællesskab hos dig.

Ventilen Fortæller har en bred vifte af tilbud til både unge (fx høj- og efterskoler) og fagfolk (fx lærere, pædagoger og socialrådgivere).

Læs mere og book os.

Ventilen Fortæller

Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede

Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede

Podcastserien ”Børn taler ud” sætter fokus på børnenes perspektiv og oplevelse af stress i hverdagen. De taler om stress med begrebet ’social stress’, som for dem handler om frygten for at være alene og uden for fællesskabet.

 

Tæt forbindelse mellem social stress og ensomhed

Mange af de oplevelser og følelser, børnene og de unge beskriver, handler om, hvordan deres hverdag er præget af usikkerheder omkring sig selv i forhold til andre. De bruger rigtig meget krudt på at overveje, hvad andre mon tænker om dem.

En af de unge i podcasten fortæller om en tidlig folkeskoleerfaring, hvor hun blev holdt uden for fællesskabet af de andre piger. Pigen går hjem med ondt i maven, og hun er meget såret over følelsen af ikke at være en del af fællesskabet. Alligevel tør hun ikke dele med sine forældre, da hun kommer hjem. Hun føler sig forkert, hvilket mange unge i dag føler. Det er en oplevelse, som sidder fast, og som stadig gør pigen usikker den dag i dag.

Oplevelser og erfaringer med at blive holdt uden for fællesskabet er noget, der kan sætte sig og påvirke én langt op i livet. Især hvis vi ikke får talt om det.

 

Vigtigheden af at tale om tingene

Podcasten kaster lys over vigtigheden af at se vores børn og unge og give dem en oplevelse, af at socialt stress er et problem, vi skal løse sammen. Det må altså ikke være noget, som barnet står alene med. Derudover minder fortællingerne os om vigtigheden af at have fokus på fællesskabet i en meget tidlig alder, og at skabe et sæt sociale spilleregler som gør, at vores børn og unge tør tale med hinanden om det, der er svært.

I Ventilen arbejder vi for at nedbryde tabuer ved at holde oplæg og udbrede viden om ensomhedsfølelserne. Tænk, hvis børn og unge kunne opleve, at ensomhed og social stress er følelser, som mange går med, og at de derfor ikke er ”forkerte”?

Det vil være et skridt på vejen.

Derudover arbejder vi også i trivselsprogrammet Netwerk med at skabe stærke fællesskaber på ungdomsuddannelser og give unge et sprog og en kultur for at tale om ensomhed og social trivsel.

DR, P1’s podcast serie. ”Børn taler ud, 1:3 – Om ensomhed og Stress”. De bygger deres viden på forsker: Susan Hart, den nationale sundhedsprofil, WHO forbyggelse.


Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge

Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge

Det er de færreste, der selv kommer og siger, at de føler sig ensomme. Der er dog nogle særlige kendetegn, som ofte gør sig gældende for unge, der mistrives. Her får du Ventilens liste med 9 ting, du skal være opmærksom på.

”Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg tænke: jeg har været i skole, og jeg har ikke sagt noget. Har de overhovedet lagt mærke til, om jeg har været her?”, sådan fortæller Signe Laj Olsen om sin gymnasietid, hvor hun følte sig ensom og udenfor fællesskabet.

Signe fortalte det ikke til nogen, og ikke engang hendes forældre vidste, hvor svært hun havde det. Det er meget normalt, at unge, der mistrives, forsøger at skjule det. De isolerer sig og kan endda virke decideret afvisende over for deres klassekollegaer. Men det betyder ikke, at de ikke kan have brug for en håndsrækning.

 

Sådan spotter du ensomhed blandt unge

Arbejder du med unge fx som lærer eller ungdomspædagog, kan du være med til at gøre en forskel. Du kan hjælpe den unge ved at tage kontakt, når du lægger mærke til, at han eller hun ikke trives.

Hos nogen kommer mistrivsel til udtryk gennem raseri, gråd eller anden udadreagerende adfærd. Den slags er selvsagt nemt at spotte.

Derimod er det sværere med det, vi kalder for ’stilfærdig mistrivsel’. Mange af de unge, der bruger Ventilens tilbud, er langt mere indadvendte i deres adfærd, og derfor kan de let blive overset.

Stilfærdig mistrivsel er kendetegnet ved unge, der:

  • ikke er med i sociale aktiviteter med jævnaldrende i og uden for skolen.
  • kobler sig på andre uden at være rigtigt med.
  • ændrer adfærd fra almindelig til fraværende fysisk og/eller mentalt.
  • trives bedst ved meget strukturerede aktiviteter, hvor forventningerne er helt klare.
  • overvejende tager kontakt til voksne i forbindelse med aktiviteter og opgaver i stedet for også at kontakte andre unge.
  • konsekvent viser betænkeligheder eller nervøsitet ved fælles aktiviteter.
  • undgår gruppearbejde, når det er muligt.
  • virker utilnærmelige og undgår kontakt og fokus.
  • sjældent siger noget i gruppen eller klassen.

 

Hvordan tackler du tegn på stilfærdig mistrivsel?

Hvis du kender en ung, som lever op til et eller flere af disse punkter, er der grund til at være særlig opmærksom. Hav modet til at spørge, hvordan den unge egentlig har det. En nænsom henvendelse kan gøre en stor forskel og skader aldrig. Du kan fx tage udgangspunkt i denne artikel om den indledende samtale med en ung.

Regn ikke med, at forældre kender til deres børns problemer eller mistrivsel, for mange vil forsøge at skjule det. Enten fordi de ikke vil gøre deres forældre bekymrede, eller fordi de skammer sig.

For Signe blev vendepunktet, at hun åbnede op over for sine forældre, der hjælp hende med at få en mentor på gymnasiet samt starte i et af Ventilens mødesteder. I dag er Signe selv frivillig i Ventilen, hvor hun sammen med oplægsholdere fra Ventilen Fortæller deler sin personlige historie og sætter fokus på ensomhed.

Book oplæg om at forebygge, spotte og afhjælpe ensomhed

Du og dine kollegaer kan få konkrete redskaber og metoder til at spotte stilfærdig mistrivsel, så I kan forebygge og afhjælpe ensomhed. Med et oplæg eller en workshop fra Ventilen Fortæller bliver I rustet til at hjælpe de unge, I møder i hverdagen.

Ventilen Fortæller

Afhjælp ensom og forebyg andre mentale problemer

Afhjælp ensomhed og forebyg andre mentale problemer

Ensomhed optræder sjældent alene. Søvnløshed, stress og depressive symptomer er nogle af dens følgesvende, som giver en ekstra udfordring for den unge. Det gør dog også, at arbejdet med ensomhed kan forebygge andre mentale helbredsproblemer.

Ventilens mødesteder er for unge, der har ensomhed som deres primære problem. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ensomhed er det eneste, de unge bokser med. Vi ved nemlig fra forskningen, at ensomhed sjældent optræder alene.

70 % af unge, der føler sig ensomme, har samtidig en eller flere indikatorer på dårligt mentalt helbred. Indikatorerne er højt stressniveau, længerevarende psykisk lidelse, symptomer på depression, angst og anspændthed, dårlig søvnkvalitet eller selvskade. (Kilde: Lasgaard, M. (2019): Ensomhed Blandt Unge)

Især ensomhed og stress hænger sammen, idet halvdelen af unge, der har et højt stressniveau, samtidig føler sig ensomme.

Det er svært at sige, om der er en direkte årsag-virkningssammenhæng mellem ensomhed og dårlig mentalt helbred. Men det er vigtigt at forstå, at begge er dele af den komplekse problemstilling, den unge står i, og de kan påvirke hinanden negativt.

Ensomhedsfølelsen er ikke farlig

I hvert fald ikke i sig selv. Faktisk er det en ret smart måde for vores hjerner at sørge for, at vi passer på os selv og får dækket vores sociale behov.

Nogle forskere sammenligner følelsen af ensomhed med følelsen af sult (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Når vi føler os sultne, ved vi godt, at vi skal gå ud i køleren og tage en ostemad. På samme måde kan ensomhed ses som ’social sult’, som vi kan fjerne ved at opsøge social kontakt.

Ensomhed, på samme måde som sult, bliver først skadelig, hvis man ikke gør noget ved den. Kommer man derud, hvor der er tale om langvarig ensomhed, kan det påvirke både den unges adfærd og sundhed.

Det er svært at række ud, når man allerede har det skidt

Ensomhed kan ramme alle unge. Vi ved dog, at der er nogle situationer, hvor man kan være særligt sårbar i forhold til, om ensomheden går i sig selv eller får lov til at vokse.

Overgangssituationer som det at flytte til en ny by, starte på en ny uddannelse eller gå fra en kæreste kan gøre, at man føler sig ensom. For de fleste går det over, men for nogen sætter det sig, hvis man ikke reagerer og rækker ud efter andre.

Har man allerede andre psykiske eller mentale udfordringer, kan netop denne øvelse være rigtig svær. Symptomer på depression kan fx ofte gøre, at man søger at isolere sig, og derigennem kan følelsen af ensomhed blive forstærket.

Langvarig ensomhed booster stressniveauet

Menneskehjerner er programmerede til at søge fællesskabet. Når ensomhed er så ubehagelig en følelse, er det netop fordi, den skal få os til at reagere. Inden for neuropsykologien taler man om, at hjernen går i selvopholdelsesdrift, når vi føler os ensomme over en længere periode (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Et andet ord kunne være forsvarsposition.

Kroppen sættes i alarmberedskab, og det påvirker os både fysiologisk og adfærdsmæssigt. Når vi er i den tilstand, stiger niveauet af stresshormoner i blodet. Det har nogle konsekvenser på kort sigt, som kan være koncentrationsbesvær, søvnmangel og hjertebanken. På længere sigt er der bl.a. forøget risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal og overvægt (Kilde: Lasgaard, M. og Madsen, K. (2014): Ensom men ikke alene).

Ser vi på de adfærdsmæssige ændringer, er der en tendens til, at vi isolerer os, når vi har følt os ensomme over længere tid. Når hjernen og kroppen går i forsvar, daler empatien, så det kan være sværere at opbygge relationer og afkode sociale signaler.

Sociale kompetencer går tabt, når vi ikke øver os

De fleste har prøvet at være i en samtale med en, der bare ikke vil stoppe med at fortælle om sin dværghamster. Eller en, som man skal trække hvert eneste svar ud af. Det er svært for begge parter. Man får som lytter lyst til at trække sig fra hamstersnak og kan virke afvisende, og det kan den anden godt mærke. Modsat kan det hurtigt virke som et forhør, hvis den ene part løfter hele ansvaret for at finde samtaleindhold og stille spørgsmål.

Begge dele giver en negativ oplevelse, der forstærker følelsen af, at andre ikke vil en. Det kan føre til, at man trækker sig yderligere, og derved ikke får trænet sine sociale kompetencer. Som med alt andet er det svært at være social, hvis man er ude af træning.

Kommunikation indeholder nemlig en masse små signaler og uskrevne regler, som man skal lære for at kunne afkode og overholde. Har man været ensom over længere tid bliver man klodset. Lidt som en højrehåndet, der forsøger at skrive sit navn med venstre.

Det har store konsekvenser især blandt unge, idet det sociale samvær ændrer sig meget i ungdomsårene.

Vil du vide mere?

I antologien ‘Ensom men ikke alene’ har vi samlet en række tekster, som belyser forskellige aspekter af ensomhed.

Bogen veksler mellem forskning formidlet i et lækkert, letlæseligt sprog, og personlige beretninger fra unge, der har følt sig ensomme.

Pris: 250,- (Medlemspris: 200)

Bestil bogen

Forebyg dårligt mentalt helbred ved at afhjælpe ensomhed

Ensomhed er altså sjældent en følelse, der kommer alene. Den er vævet sammen med alle mulige andre udfordringer, og det er noget af det, der gør det svært at arbejde med. Samtidig viser det dog også, hvor vigtigt det er at sætte fokus på.

Hvis vi forebygger og afhjælper ensomhed, kan vi nemlig samtidig at komme nogle af de relaterede problematikker til livs. Hvor ville det være fantastisk, hvis vi kan standse den negative spiral, så en folkeskoletid med mobning ikke fører til et gymnasieliv med social isolation, ensomhed og måske endda depressive symptomer.


Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Brug ’Hesteskoen’ til at tale om forventningerne til studenterkørslen, så det bliver en tryg oplevelse for alle elever i klassen – også dem, der ikke bryder sig om alkohol og fulde mennesker.

Snart fylder de gaderne. De glade, nye studenter, der stolt fremviser huerne og glade råber fra lastbiler og hestevogne. Studenterkørsel er en festlig tradition, der markerer afslutningen på det klassefællesskab gennem tre år. Med til traditionen hører også rigelige mængder af våde varer og besøg hos elevernes familier, og det kan vække bekymring hos nogle elever.

Nogle vælger måske ikke at deltage – enten fordi de ikke selv vil drikke alkohol, eller fordi der er bekymrede for at skulle have en flok fulde klassekammerater hjem til deres forældre. På den måde kommer alkoholen til at diktere, hvem der kan være med i fællesskabet. Det er ærgerligt, da studenterkørslen traditionelt er det sidste samlede klassearrangement.

 

Hjælp eleverne med at tale om deres forventninger

Løsningen er næppe hverken at forbyde alkohol eller at lade dem, der ikke drikker, blive hjemme. Det gælder i stedet om at finde en måde, hvor arrangementet kan rumme de forskellige forventninger og behov. Der kan du som lærer hjælpe dine elever til at få en konstruktiv dialog om deres forventninger.

Inspireret af en lærer, der har brugt Ventilens trivselsprogram Netwerk gennem flere år, får du her en metode, der kan gøre det lettere for klassen at tage snakken. I denne lærers klasse var der meget forskellige tilgange til alkohol, hvilket bekymrede nogle af eleverne. Efter en grundig forventningsafstemning og ruteplanlægning endte det med, at hele klassen deltog.

Brug ’Hestesko-metoden’

Hesteskoen er en metode, der kan bruges til mange forskellige formål. Overordnet set giver den mulighed for, at alle udtrykker deres mening, uden at de behøver at formulere den højt. Hesteskoen giver overblik over, hvor alle står i forhold til et givent emne, og åbner måske for, at man opdager, at man er tættere på nogen andre, end man havde forventet.

 

Formål

At tage emnet op på en måde, hvor man ikke behøver at udtrykke sig verbalt, men i stedet giver sin mening til kende ved at flytte sig fysisk. Grundstenen i hesteskoen er, at ingen står forkert, men at man kan være nysgerrig på folks position.


Beskrivelse

Hesteskoen udgør en værdiskala, og eleverne skal flytte sig aktivt hen til det sted på skalaen, som bedst repræsenterer deres svar. Hesteskoen kan visualiseres ved hjælp af en snor eller et reb – eller du kan bare vise eleverne, hvor den usynlige linje er. Den skal være stor nok til, at alle elever kan stå omkring den.

  1. Vis eleverne hesteskoen og de to poler, som definerer skalaens værdier.
  2. Stil et spørgsmål, som alle i klassen skal forholde sig til. Vær sikker på, at det bliver forstået ens af alle, og at alle kan svare på det.
  3. De to poler defineres med to fuldstændigt modsatrettede og gerne lidt overdrevene udsagn.
  4. Nu får eleverne 5-10 sekunder til at tænke over deres positionering. Lad dem så gå hen til det sted på skalaen, som repræsenterer deres svar. Det er vigtigt, at denne del foregår i tavshed.
  5. Herefter kan du samle op ved at spørge ind til, hvorfor de står, hvor de står. På den måde kan eleverne få en fornemmelse af hinandens holdninger.
  6. Du kan også tage én elev og flytte vedkommende et par skridt mere i den ene retning og spørge, hvad der skulle til for, at han/hun ville stille sig dér i stedet. Vælg en elev, som du er sikker på, der har det fint med at blive trukket frem foran mængden.
  7. Efter noget snak og et par opfølgningsspørgsmål kan du spørge, om nogen ønsker at stå et andet sted. Hvis nogen flytter position, kan du spørge til baggrunden for, at de flytter sig.
Poler, man kan tage op:
  1. ”Jeg kommer slet ikke til at drikke på turen” og ”Jeg skal drikke mindst 100 øl på turen”.
    Her kan man kigge rundt på fordelingen og bede en elev om at skrive rækkefølgen, de står i, ned. Det kan give dem rækkefølgen for, hvem de besøger på ruten. Den, der ikke har lyst til alkohol får på den måde besøg først af en ædru klasse, mens dem, der vil være mest fulde, får besøg til sidst.
  2. ”Det er slet ikke lige så sjovt for mig, hvis de andre drikker” og ”Det er overhovedet ikke fedt, hvis vi ikke alle sammen bliver mega stive” .

Dette kan åbne for en snak om forventninger og gruppepres. Spørg nysgerrigt ind til dem, der gerne vil have, at alle drikker – hvad ligger der bag det, og hvad tænker de om, at nogen ikke har lyst? Spørg eventuelt også dem, der står i midten af hesteskoen, hvad de tænker, der skal til, for at det bliver en god tur for alle?

 

Tidsforbrug

10 – 30 minutter alt efter, om I bruger øvelsen som en hurtig ’temperaturmåling’, eller om I går dybere med opfølgningsspørgsmål og flere ’poler’.

 

Netwerk – et trivselsprogram for ungdomsuddannelser

Skab stærke fællesskaber og god klassekultur med trivselsprogrammet Netwerk. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside, kontakt os på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.


Bedømmelsen dilemma: Karakterer er både godt og skidt

Bedømmelsen dilemma: Karakterer er både godt og skidt

Der er gode ting ved at få karakterer. Det giver elever en idé om, hvor de ligger, og om de har rykket sig. Det kan gøre karakterer motiverende for en del elever. Omvendt kan karakterer gøre det direkte modsatte og give eleverne en angst for ikke at være gode nok.

Cefu udgav i august 2018 en undersøgelse, der giver indblik i elevers erfaringer med karakterer. Elever og lærere på 13 forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner blev spurgt, hvilke konsekvenser karakterer har for unges i dag.

Undersøgelsen viser, at test og bedømmelse har konsekvenser for, hvordan unge navigerer i en stresset hverdag med mange nye krav. Karakterer er blevet et dominerende redskab for uddannelsesinstitutioner til at kvalitetstemple. Det politiske argument er, at test og målinger er med til at gøre det danske uddannelsessystem konkurrencedygtigt. Spørgsmålet er, hvad det gør for vores unge, at de hele tiden skal bedømmes?

Præstationskultur udpeger bund og top

Karakterer giver elever en idé om, hvor de ligger, og om de har rykket sig. Tydelighed og belønning kan for nogle elever virke motiverende. Enten fordi de er dygtige og oplever karakterne som en belønning for deres skolearbejde. Eller fordi eleven kan distancere sig fra karakteren og se den udelukkende som noget, der vurderer den enkelte opgave, og ikke som grundlag for bedømmelse hele eleven.

For andre kan bedømmelser have den modsatte effekt og være direkte demotiverende. De elever, der ikke opnår gode resultater, kan have vanskeligt ved at sondre mellem en dårlig karakter og det at være dum. Eleven oplever måske, at karakteren ikke kun afspejler skolearbejdet, men hvem de er som personer. Derved er et tal med til at forme deres værd og identitet som elev.

Det kan have alvorlige konsekvenser for elevens trivsel og selvfølelse. Det kan gøre det vanskeligt for eleven at balancere mellem de krav, der stilles, og de ressourcer, eleven har til rådighed. Som underviser er det vigtigt at forholde sig til, hvordan eleverne tackler dét at få karakterer. For nogen kan der være brug for en ekstra snak og hjælp til at prioritere.

Jeg har sådan rigtig meget et love-hate relationship til karakterer. Fordi på den ene side synes jeg simpelthen, at det er det værste, der findes, fordi det sådan, det putter én i en boks. Og det er virkeligt sådan, hvis du ikke kommer op på det her tal, så er du ikke sådan ligeså god som alle andre. Men så kan jeg også godt lide, du får lidt sådan guidelines for, hvor du ligger, ikk?

Pige i 2.g på stx. Fra rapporten Karakterbogen.

Sociale relationers betydning

Det øgede fokus på karakterer og målinger er ikke kun med til at demotivere nogle elever, fordi de identificerer sig med tallet. Karakterfokusset skaber også et sammenligningsgrundlag eleverne i mellem, som kan skabe en uhensigtsmæssig klassekultur og et usikkert fællesskab.

Når vi sammenligner os med hinanden, kan man ubevidst komme til at skubbe hinanden ud af fællesskabet, for at sikre sig selv en plads i fællesskabet og livets stoledans. Når fællesskabet er usikkert, bliver grundlaget for at passe ind nemlig mindre og mindre, og det skaber en negativ spiral.

For at bryde den kræver det, at man forbedrer rammerne om fællesskabet og accepten af forskelligheder, så sammenligning ikke fører til en frygt for at passe ind. Hvis vi er enige i klassen om at fællesskabet kan rumme forskellighederne, vil den enkelte elev ikke føle et behov for at hævde sig på andres bekostning.

Styrk faglig og social trivsel med Netwerk

Trivselsprogrammet Netwerk skabe stærke fællesskaber og god klassekultur på ungdomsuddannelser. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside eller kontakt projektleder Astrid Sandmark på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.


1 ud af 4 unge uden beskæftigelse føler sig ensomme

1 ud af 4 unge uden beskæftigelse føler sig ensomme

Hele 25 % af unge uden uddannelse eller job, føler sig ensomme i en sådan grad, at der er tale om svær ensomhed. Det kræver et særligt fokus for jobkonsulenter og socialrådgivere, som møder de unge.

Det kan være ensomt at se sin omgangskreds have travlt med arbejde eller starte på nye, spændende uddannelser, mens man selv går rundt derhjemme alene. Samtidig kan det være svært at starte uddannelse eller job, når man føler sig ensom.

En ny temaanalyse blandt 16-24-årige i Region Midtjylland viser, at hver 4. unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse, er svært ensomme.

Vi ved, at ensomhed hænger tæt sammen med dårligt selvværd og negative tanker. Det samme gør sig gældende for ledighed. Det er ikke til at sige, om ensomheden eller ledigheden er kommet først, men det er tydeligt, at der er en sammenhæng.

Det er særligt hos kvinder samt de lidt ældre (20-24 år), at sammenhængen er høj. For kvinder er det 29 % af dem, der er ledige, som oplever svær ensomhed. For de 20-24-årige er det 27 %.

Kommunale medarbejdere skal have viden om ensomhed

De fagfolk, der møder de unge i jobcenteret eller som kommunale sagsbehandlere kan gøre en stor forskel. Alene det at møde de unge med forståelse for deres situation har en betydning. Vi oplever ofte, at det er forældre, lærere eller andre fagpersoner, der henviser de unge til Ventilen. Det kan nemlig være svært at tage skridtet selv, når man føler sig ensom.

Hos Ventilen er vi vant til at møde unge, der bokser med både ensomhed og ledighed. 21 % af de unge i Ventilens lokale tilbud, er nemlig uden arbejde eller uddannelse. I Ventilen styrker de unge deres sociale kompetencer, og hele 74 % giver udtryk for, at deres selvværd er stærkere (Kilde: evaluerings- og dokumentationsrapport 2017).

Med viden om ensomhedens kendetegn, mekanismer og konsekvenser, kan kommunale medarbejdere spotte og hjælpe unge mennesker, der føler sig ensomme. Det er vigtigt, idet ensomhed kan være en hæmsko for at komme i beskæftigelse. Samtidig kan langvarig ensomhed have en række helbredsmæssige konsekvenser.

Bliv klogere på ensomhed blandt unge

Lær at spotte og spørge ind til ensomhed blandt unge. Ventilen Fortæller holder oplæg, workshops og kurser for fagfolk i kommunen, så du kan gøre en reel forskel for unge, der mistrives.

Kontakt fortaeller@ventilen.dk eller ring på 70 208 308 for at booke et oplæg.

Book et oplæg

Ensomme unge er ikke alene

12% af alle unge føler sig ensomme i en grad, så det er alvorligt. De unge er dermed entydigt den aldersgruppe hvor ensomhed er det mest udbredte problem. Og det gælder uanset køn, uddannelse og baggrund – selvom der selvfølgelig er nogle forskelle.

Mange har været vant til at tænke på ensomhed som et problem, der primært rammer ældre. Og et problem, der kan løses ved at hjælpe de ensomme til at se flere mennesker. Men den løsning ligger ikke lige for hos de unge. Ny viden peger nemlig på at langt de fleste af de ensomme unge– har daglig eller ugentlig kontakt i fritiden med venner, eller kolleger/studiekammerater. Udover den kontakt de evt. har med familie eller med kolleger og studiekammerater i løbet af dagen. Faktisk er det hele 77% der har daglig eller ugentlig kontakt med andre.

Det viser en ny undersøgelse baseret på data fra Region Midtjyllands udgave af sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det?” fra 2017. I undersøgelsen har Mary Fonden bedt DEFACTUM dykke dybere ned i tallene for at give et mere detaljeret billede af, hvem de ensomme unge er.

Vigtigt at komme ud blandt andre

I Ventilen hører vi ofte fra de unge, at det faktisk kan virke værre at sidde og føle sig udenfor i kantinen, end at sidde alene derhjemme. Men måske det er vigtigt, at man ikke sidder for meget derhjemme. Undersøgelsen viser i hvert fald at der er langt flere ensomme unge blandt de, der hverken er under uddannelse eller har et job – end blandt de unge, der har noget at stå op til. Hele 25% - altså hver fjerde – af disse unge oplever at føle sig udenfor, at savne nogen at være sammen med eller at føle sig isolerede.

Andelen falder, for de unge der er under uddannelse Bedst ser det ud for de unge, der læser en videregående uddannelse – her er andelen af ensomme ”kun”  9%. Det er dog stadig flere, end blandt voksne helt op til 84 år.

Sammenhæng med psykiske heldbredsproblemer

Undersøgelsen bekræfter også at der er en meget tæt sammenhæng mellem ensomhed, stress, psykiske lidelser, symptomer på depression, dårlig søvn, selvskade og symptomer på angst. Det er alt sammen problemer, der fylder mere og mere og flere og flere unge – og problemer der sammen med ensomhed kan udgøre en rigtig ond cirkel, uanset hvad der kom først.

Der er rigtig meget ny viden – og bekræftelse af ting, vi allerede godt har vidst. Og så vil man jo altid gerne vide mere om sammenhænge og årsager. Men mest af alt kalder resultatet på at vi i Ventilen og alle andre der arbejder med unge og bekymrer sig for dem, gør alt hvad vi kan for at sikre at det i fremtiden bliver langt færre unge, der oplever alvorlig ensomhed.

Du kan læse hele undersøgelsen her.


Gode råd til influencere

Gode råd til influencere

Mange influencere blogger om computerspil, eller viser billeder af smart tøj, men har også en funktion som forbillede og fortrolig for mange af deres følgere. Det betyder at influencere ganske ofte får beskeder fra børn og unge, der har det svært og slås med problemer som ensomhed, forældrekonflikter, eller måske selvskade. Og den slags beskeder kan være svære at håndtere, når man egentlig “bare” ved noget om mode. Derfor har vi i Ventilen sammen med gode kolleger fra RådgivningsDanmark lavet ti gode råd til influencere om hvordan de kan passe både på deres følgere og dem selv. 

Mange bloggere, youtubere og andre influencere oplever at blive kontaktet af unge følgere, der har det svært. Det handler fx om kærestesorger eller usikkerhed, men det handler også om selvskade, misbrug og overgreb.

Influencere er dygtige til det, de gør – skabe underholdende, vedkommende og nogle gange provokerende indhold til deres målgrupper – men de er ikke nødvendigvis klædt på til at håndtere de alvorlige udfordringer, som en del børn og unge kæmper med.

Det er hård kost at blive konfronteret med en 16-årig, der ikke har nogen at tale med; en 13- årig, der er i tvivl, om hun skal gå i seng med sin ældre kæreste; eller en 19-årig, der overvejer, om det er værd at leve. For at tage et par eksempler. Det kræver ofte psykologisk indsigt, viden om lovgivning og forståelse for det offentlige velfærdssystem at skulle vejlede og rådgive børn og unge i alvorlige livskriser.

Mennesker, der ikke har den indsigt og ikke har nogen erfaring med at rådgive, kan nemt komme til kort og sidde tilbage med følelsen af at være utilstrækkelige og usikre på, om de overhovedet har hjulpet. Og de følgere, der deler deres problemer, får ikke den hjælp, de har brug for.

Derfor håber Maria Bergmann Nielsen, formand for Ventilen Danmark, hvor unge hjælper unge ud af ensomhed, at influencerne vil tage godt imod rådene. “Det er vigtigt at influencerne er klar over, at de ved at lytte og henvise til andre, der kan hjælpe, faktisk kan gøre en stor forskel. Og lige så vigtigt at de formår at passe på sig selv. Det håber vi, rådene kan være en hjælp til.”

De ti gode råd til influencere er udarbejdet af RådgivningsDanmark – brancheforening for gratis, sociale rådgivningstilbud – i samarbejde med Børns Vilkår, GirlTalk.dk og Ventilen. Rådene er målrettet bloggere, youtubere og andre influencere, så de både kan passe på sig selv, når de møder de unge følgere med alvorlige problemer, og hjælpe dem videre.


Unge og sociale medier

Unge og sociale medier

De sociale medier er en afgørende del af unges sociale relationer. På godt og ondt. En ny amerikansk undersøgelse viser, at de unge selv oplever at de får hjælp og støtte fra andre, når de er online. I Ventilen mener vi at det er vigtigt at mødes fysisk med andre – og være nærværende. Men at onlinelivet kan være et godt supplement og et fint sted at møde nye og andre mennesker. Hvis det bliver brugt rigtigt.

 

81 % af de adspurgte unge i undersøgelsen føler, at de sociale medier har skabt en tættere forbindelse til deres venner. Her kan de følge med i hinandens liv og følelser, hvilket giver mange af de unge en oplevelse af, at der er nogen til at hjælpe dem, hvis de får brug for det. Undersøgelsen viser, at 71 % af de adspurgte i højere grad føler sig inkluderet i fællesskabet end ekskluderet, og at de sociale medier giver dem højere selvværd.

Dog viser undersøgelsen fortsat de udfordringer, der findes ved de sociale medier. For selvom sociale medier kan bidrage med meget positivt, mener 45 % af de unge, at der er for meget drama på de sociale medier og næsten 40 % af de adspurgte føler et pres til kun at vise de sider af dem selv, som andre vil synes om og som man kan forvente vil modtage mange likes. Derudover føler 26 % af de unge, at de får det dårligere med deres eget liv, når de ser alle andres perfekte billeder og opslag, og en tredjedel opfatter det de ser på de sociale medier som falsk og ikke viser virkeligheden, som den er.

I Ventilen ser vi sociale medier som et godt redskab til at starte en social relation og en god måde at holde kontakt med folk, som bor langt fra én selv. Dog mener vi også, at det er vigtigt at mødes i virkeligheden, da den fysiske kontakt også er betydningsfuld for at føle sig set, hørt og anerkendt.

 

Læs hele undersøgelsen her:

http://www.pewinternet.org/2018/11/28/teens-and-their-experiences-on-social-media/


Den gode velkomst, at hjælpe nye ind i fællesskabet

Sådan sikrer I den gode velkomst

Nyt år – ny start. Sådan sikrer I den gode velkomst

Årsskiftet bringer for mange unge en ny start med sig – for nogen er det start på en ny uddannelse, for andre start på et nyt hold, på praktik eller måske et nyt job.

Mange ser frem til en ny start med lidt sommerfugle i maven. For andre er det med en ny start ikke bare forbundet med sommerfugle, men giver måske helt ondt i maven.  Særligt hvis man har erfaringer med at stå uden for fællesskabet med sig i bagagen.

Tilrettelæg den nye start
Lige meget hvad den unge har med i bagagen, kan en ny start sagtens blive en god start. Det kræver bare, at dem der tilrettelægger starten gør det med blik for, at fællesskab og følelsen af at høre til ikke opstår af sig selv, men skal hjælpes lidt på vej. Selv om man er nået et par semestre ind i en uddannelse, er det stadig en ny start, hvis sammensætningen af de studerende på det enkelte hold er ny.

Den gode velkomst
I Ventilen er vi meget optaget af ’den gode velkomst’. Det gælder både i vores lokale tilbud, når vi får nye frivillige og i Netwerk, vores trivselsprogram til ungdomsuddannelser. Tre generelle råd for ’Den gode velkomst’ er:

  1. Sørg for navnerunder eller, hvis det er en helt ny gruppe, navneskilte og faste pladser den første tid.
    Det at kunne navnene på folk omkring sig, fjerner den første barriere for kontakt. Det giver tryghed at vide at ’man har en plads’ og man skal ikke forholde sig til det sociale spil i, hvem der sidder ved siden af hvem.
  2. Sæt tid af til lege eller øvelser, hvor alle lærer hinanden at kende på kryds og tværs.
    Det er godt givet ud at bruge tid på, at alle er trygge ved hinanden socialt. Det gør det lettere at samarbejde og skaber grobund for tillidsfulde relationer.
  3. Sørg for et introforløb, hvor der ikke er for meget ’fri tid’.
    Det er vigtigt at sætte rammen for, hvad der skal ske. Hav ikke for meget tid, hvor der ikke er planlagt noget enten fagligt eller socialt. Det kan føles utrygt at stå alene med at skulle tage initiativ.

Den gode velkomst, at hjælpe nye ind i fællesskabet

Usikkerhed kan blive til ensomhed
Når man starter på noget nyt, bruger man meget energi på at finde sin plads i det nye fællesskab, som man er havnet i. Tager det lang tid at få fodfæste, kan der opstå en usikkerhed på, om det vil lykkes. Usikkerhed på ens plads i fællesskabet kan fører til, at man selv trækker sig af frygt for at blive ekskluderet.

Unge er særligt sårbare for ensomhed og mistrivsel i situationer med omvæltning i deres sociale liv – som det at starte på en ny uddannelse eller et nyt hold. Derfor opfordrer vi i Ventilen alle, der har ansvar for en ’ny start’ til at være opmærksomme på at sikre, at fællesskabet kommer godt fra start.

Sammenhæng mellem usikkerhed og ensomhed

Bliv eksperter i fællesskabelse
I Ventilens formidlingsenhed har vi mange redskaber til, hvordan man sikre den gode velkomst samt hvordan man i det hele taget kan forebygge og afhjælpe ensomhed. Vi holder oplæg og kurser for både studerende, undervisere og andre fagfolk.

Se mere på www.ventilen.dk/fortaeller eller læs om Netwerk til ungdomsuddannelser på www.projektnetwerk.dk


12% af 19-årige føler sig ensomme

12% af 19-årige føler sig ensomme

Det fremgår af den seneste udgave af ”børn og unge i Danmark”-undersøgelsen, som Vive udgiver. Rapporten istemmer de mange andre nylige undersøgelser, der viser at flere og flere unge mistrives. Og så dykker den dybere ned i nogle af faktorerne, blandt andet ensomhed.

Her viser tallene at 4% af de 11-årige, 5% af de 15-årige og hele 12% af de 19-årige svarer at de ofte eller meget ofte føler sig ensomme. Og så viser undersøgelsen at det ikke er forældrenes sociale status, men mere hvordan de har det sammen – og om man som ung er en del af en harmonisk vennegruppe, der er afgørende for, om man risikerer at føle sig ensom.

De viser også at der ikke er en sammenhæng mellem følelsen af ensomhed og om ens familie er socialt udsat. Hverken forældrenes uddannelsesniveau, jobsituation eller om de har en diagnose eller sidder i fængsel har betydning for om de unge føler sig ensomme. Det bekræfter det, vi i mange år har set hos de unge vi er i berøring med: De kommer fra både villaer og socialt boligbyggeri og er lige så forskellige som alle andre unge.

De to ting, der faktisk har en betydning for om man som ung er i større risiko for at føle sig ensom er om det fungerer i familien derhjemme; om man føler sig tryg derhjemme og oplever at familien kommer godt ud af det med hinanden. Og den anden er om man oplever at man er en del af en harmonisk vennegruppe og har nære og fortrolige relationer til jævnaldrende. Blandt de unge, der ikke oplever at de har det, er der langt flere, der føler sig ensomme.

Det sidste kommer ikke som en overraskelse for os i Ventilen. For det er ofte den historie vi hører. At ensomheden opstår og føles stærkest, når man ikke har nogen at tale med om det, der betyder noget. Når man ikke tør fortælle andre om sine problemer.

Vi glæder os til at dykke mere ned i resultaterne – og også til at være med til at finde svar på nogle af de nye spørgsmål, som den type viden altid rejser.


Et nyt hold dygtige oplægsholdere er klar

Et nyt hold dygtige oplægsholdere er klar

I weekenden blev der uddannet et nyt kuld engagerede og dygtige oplægsholdere til Ventilens Fortællerkorps, der nu står klar-parat til at tage med ud og holde oplæg om ensomhed og fællesskaber blandt unge. Ventilen uddanner nye oplægsholdere til Ventilens Fortællerkorps to gange om året, og i lørdags blev der afholdt uddannelsesdag i Ventilens Fortællerskorps for 7 nye friske oplægsholdere.

De nye oplægsholdere er blevet klædt på med den faglige viden og de redskaber vi har oparbejdet i Ventilen gennem de sidste mange år, samtidig med at de har fået trænet en række forskellige formidlingsteknikker til brug for deres kommende praksis som oplægholdere i Ventilens Fortællerkorps. De kribler i fingrene på de nye oplægsholdere for at komme ud på skoler og uddannelsesinstitutioner og udbrede Ventilens viden om ensomhed og fællesskaber blandt unge, og for at være med til at nedbryde det tabu der eksisterer om ensomhed.

De seje og dygtige frivillige i Ventilens Fortællerkorps tager rundt til unge i hele landet på højskoler, efterskoler, 10. klasses og pædagog- og lærerseminarer, og giver viden om fællesskaber og ensomhed blandt unge, og om hvad vi alle sammen kan gøre for at gøre ungdommen mindre ensom.

Ring til os på tlf. 70 208 308 eller skriv på fortaeller@ventilen.dk, hvis det kunne være aktuelt for din skole at booke et oplæg om ensomhed og fælleskaber blandt unge.


Hvordan lyder ensomhed?

Ventilen har et korps af modige unge, som deler deres egne fortællinger og oplevelser med ensomhed med andre unge. Det gør de for at nedbryde tabuet om ensomhed og for at vise andre unge, at de ikke er alene, hvis de føler sig ensomme.

I løbet af september har Ventilen uddannet fire nye dygtige unge fortællere. De er blevet klædt på med gode værktøjer og har øvet sig i at fortælle deres historier og fundet de episoder, som repræsenterer ensomhed for dem. Næste skridt for de nye fortællere er, at de skal observere nogle af Ventilens erfarne unge fortællere førend de er klar til at tage ud i landet og fortælle deres egne historier.

De nye fortælleres historier handler blandt andet om at holde nytårsaften alene, føle sig udenfor på sit kollegium og frygten for at vise hvem man egentligt er. Når de unge giver ensomheden en stemme, er det altid medrivende og ofte let at relatere til.

Vores unge fortællere kan opleves i forbindelse med Ventilen Fortællers oplæg på højskoler og efterskoler. Her ledsages fortællerne af en frivillig oplægsholder, der underviser elever i viden om ensomhed og hvordan man skaber gode fællesskaber. Fortællerne optræder med deres personlige historier om at føle sig ensom samt svarer på spørgsmål fra publikum. Trods vores unge fortællere løfter en tung opgave, bliver de altid mødt med stor respekt for deres mod og nysgerrighed for deres historier.

Har du lyst til at opleve vores unge fortællere eller være med til at bryde tabuet om ensomhed?

Kontakt Ventilen Fortæller på fortaeller@ventilen.dk for mere info om oplæg.


Det er vigtigt at man kan være sig selv – både online og offline

Ventilen var igen i år til stede på Ungdommens Folkemøde og her blev der talt om fællesskaber og ensomhed blandt unge. Vi fik afholdt debat, workshops og snakket med en masse unge mennesker, der alle var nysgerrige på, hvordan vi sammen kan gøre ungdommen mindre ensom.

Tre intense, interessante og indflydelsesrige dage løb af stablen i sidste uge til Ungdommens Folkemøde i Valbyparken i København. Her var Ventilen til stede med en masse aktiviteter på programmet. Vi havde blandt andet arrangeret en workshop der omhandlede online og offline relationer, hvor 20 engagerede gymnasieelever deltog. Her blev der diskuteret relationer og hvilken indflydelse gode fællesskaber har på relationsdannelse. Det blev fremhævet af de unge selv, at det er afgørende, at man kan være sig selv og at man tør være sig selv i de relationer man indgår i – både de offline og de online.

Netop dét at være sig selv i relationer og i fællesskaber var ligeledes på dagsordenen til Ventilens debat arrangement på Lille Scene torsdag eftermiddag, hvor psykolog Ida Koch, Jesper Madsen fra Studenterrådgivningen, Kirstine Mandrup Pedersen fra DSF, Charlie Hanghøj fra DGS og Ventilens formand Maria Bergmann Nielsen deltog. Har blev det fremhævet, at der i dag er så mange steder og arenaer, hvor unge skal præstere og performe. De unge oplever et øget pres og oplever, at der er mange steder at falde i vandet. En opskrift på ensomhed, ytrede panelet, og der skal mere fokus på at skabe inkluderende fællesskaber hvor man kan være den man er.

Ventilens egen formand Maria Bergmann Nielsen (deltog selv i debatten og) havde følgende budskab: ”Sørg for, at der altid er en ekstra stol i fællesskabet”, og fremhævede betydningen af gode og inkluderende fællesskaber, hvor vi alle sammen har et fælles ansvar. Hun fortalte, at man bogstavelig talt og i overført betydning altid skal sørge for, at der er en ekstra stol i fællesskabet. Mange af de unge vi møder i Ventilen beskriver ofte deres ensomhedsfølelse og deres kamp for at komme ind i fællesskabet som en stoleleg. Vi har alle sammen et medansvar for at skabe åbne og gode fællesskaber og panelets forhåbning var, at der kom noget energi fra de unge selv, der kan være med til at gøre op med de tendenser vi ser i samfundet lige nu.


Gør dine elever og studerende klogere på ensomhed

Gør dine elever og studerende klogere på ensomhed

Højskoler, efterskoler, 10. klasser, lærer- og pædagoguddannelser kan booke et skræddersyet oplæg om ensomhed og fællesskaber, der skaber forståelse og giver konkrete redskaber.  

De frivillige oplægsholdere i Ventilen Fortæller rejser land og rige rundt for at fortælle og ungdomsensomhed, og hvad man kan gøre for at mindske og forhindre den. Oplægget kan enten rette sig mod studerende, der som kommende pædagoger eller lærere kommer til at arbejde med unge mennesker, og til elever på efter- og højskoler og 10. klasser, der har en hverdag tæt sammen med andre unge. Og oplægget bliver selvfølgelig også rettet til efter, hvilken aldersgruppe eller årgang, der sidder i salen.

Læs om oplæg på pædagog- og læreruddannelserne her.

Læs om oplæg på efter- og højskoler og 10. klasser her.

Om et oplæg på pædagoguddannelsen UCSyd fik følgende ord med på vejen fra studievejleder Anne Birgitte Hermansen:

”Ensomhed er et meget relevant emne for pædagogstuderende. Uanset hvilken aldersgruppe, de kommer til at arbejde med, vil de møde mennesker, der har svært ved det sociale. Ventilens oplæg giver de studerende en bred viden om ensomhed, og inspiration til hvordan de som kommende pædagoger kan forebygge ensomhed i de fællesskaber, de arbejder med. Og så skaber oplæggets mange eksempler på, hvordan unge har oplevet ensomhedsfølelsen og fællesskabsfølelsen, identifikation hos de studerende.”

Efter et oplæg på Uldum Højskole sagde forstander Kurt Willumsen:

”For mig er jeres oplæg væsentligt her på skolen af to årsager; dels fungerer det som en reminder om, at det er en del af højskolens opgave også at have fokus på de elever, som ikke selv opsøger fællesskaberne, men som skal have lidt hjælp til det. Og dels at vise vores elever, at det er fedt at lave frivilligt foreningsarbejde. Jeres oplæg er relevant for alle vores elever, ikke kun de sårbare.”

For at høre mere, kontakt projektleder Anne Thomsen på fortaeller@ventilen.dk eller tlf: 70 208 308

Ventilen Fortæller er støttet af VELUX FONDEN.

Hvem kan I møde?

Nogle af de frivillige er unge, der tidligere selv har følt sig meget ensomme, og nogle af dem har en faglig interesse. Fælles for både fortællerne og oplægsholderne er, at de brænder for at dele viden og bryde tabuer om ensomhed. Det kan man høre nogle af dem fortælle lidt om i den korte video her:


Tabubekæmpere i aktion

Tabubekæmpere i aktion

Jeg har følt mig ensom – spørg mig om alt. Det var titlen på det arrangement, hvor to tidligere brugere af Ventilen, Marie og Mia, beredvilligt svarede på spørgsmål fra publikum og ikke mindst fra Peter Mygind, der var vært.

Skuespiller og tv-personlighed Peter Mygind var en nærværende og nysgerrig vært ved Ventilens arrangement “Jeg har følt mig ensom – spørg mig om alt” på årets Folkemøde. Hovedpersonerne var Mia og Marie, der begge to har kæmpet med ensomhed, og som har brugt Ventilen i deres vej ud af ensomheden. i dag er de begge to i slutningen af tyverne og har lagt ensomheden så meget bag sig, at de nu arbejder ufortrødent for at bryde tabuet om ensomhed og vise, at der er en vej ud.

Snakken i haven udenfor Nordea-fondens Villa Gode Liv gik bl.a. på, hvornår de to erkendte og satte navn på ensomheden. For Mia, der havde følt sig udenfor og forkert igennem det meste af skoletiden, kom følelsen sig i starten til udtryk som diffuse fysiske smerter.

“Når jeg for eksempel gik ned af Strøget, så havde jeg ondt i knæet, og så når jeg havde gået 10 meter, så havde jeg ondt i hovedet. Så voldsom hovedpine, at jeg troede, jeg havde en hjernetumor eller noget. Så forsvandt hovedpinen, og så havde jeg ondt i ryggen”, som hun beskriver.

Mias mor, der er sygeplejerske, begyndte forsigtigt at nævne begrebet psykosomatiske smerter, og dermed antyde, at det muligvis først og fremmest handlede om psykisk smerte. Det var dog først, da hun som 18-årig flyttede til en ny by, hvor hun ingen kendte og derfor begyndte at komme i Ventilen, at hun fik sat ord på. At hun helt grundlæggende følte sig ensom. Da den erkendelse ramte hende, begyndte hun at arbejde med det, og langsomt fik hun det bedre.

For Marie startede ensomheden, da hun skiftede fra en tryg lilleskole til en meget større  skole, hvor hun havde svært ved at komme ind i de allerede etablerede fællesskaber. Men det var først, da hun flyttede på kollegium og gennem en nabo hørte om Ventilen og begyndte at komme der, at hun fik sat ord på ensomheden.

Både Mia og Marie er i dag frivillige i Ventilen Fortæller, og de tager ud sammen med frivillige oplægsholdere på høj- og efterskoler og pædagog- og læreruddannelser og fortæller om ensomhed og gode fællesskaber. De tror nemlig begge to på, at ensomhed kun kan bekæmpes, hvis tabuet bliver brudt, og hvis vi tør fortælle om følelsen. Bare det at vide, at man ikke er alene er trøst i sig selv, og kan være et vigtigt første skridt.


Masser spørgelystne tilhørere til debat om at sige pyt

Masser spørgelystne tilhørere til debat om at sige pyt

Teltet var pakket med unge mennesker, fagprofessionelle og forældre, da Ventilen afholdt debatten “Hvordan får vi ungdommen til at sige pyt” til årets Folkemøde, og et stærkt panel lagde op til debat.

Der florerede for et års tid siden et billede på de sociale medier af en såkaldt pyt-knap, som et kvikt hoved havde hængt op på sin arbejdsplads. En pyt-knap kan nemlig være en rigtig god ting at have i præstationssamfundet eller perfekthedskulturen – kært barn har mange navne. Og dette ord, pyt, var udgangspunkt for en af Ventilens debatter på dette års Folkemøde.

I panelet var Malte Sauerland, der er nytiltrådt formand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Niels Ulrik Sørensen, der er lektor på Center for Ungdomsstudier (CUR) på Aalborg Universitet, Charlotte Mouyal, ungecoach og -ekspert og Julie Melchiorsen, der var en af de modige og ærlige deltagere i DR3-programmet De perfekte piger.

Der var blandt både paneldeltagere og publikum bred enighed om, at der er behov for et brud med den nul fejls-kultur, som mange unge lever i.  Som Julie fra De perfekte piger udtrykte det:

“Man bliver fanget i en ring af forventninger udefra, og så tror jeg, man bliver opsat på at klare sig perfekt. Og så kommer konkurrencen også ind over”.

Malte Sauerland fra DGS opfordrede til pres på politikerne.

“Det er rigtig vigtigt, at man ikke individualiserer for meget, og at man holder kritikken det rigtige sted. Politikere har altså et ansvar for, at de unge har det dårligt, så det er vigtigt, at man holder et højt politisk pres. Det er vigtigt, at man laver aktioner, underskriftsindsamlinger eller borgerforslag. Man kan se, det faktisk rykker,” sagde han med henvisning til den nylige udmelding fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens, om, at hun og partiet nu ikke længere støtter det udskældte uddannelsesloft, der betyder, at du ikke må tage en uddannelse på samme niveau eller lavere end den, du har i forvejen.

Der var sat god tid af til spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne, og det var godt, for mere end 20 af de fremmødte havde lyst til at blande sig. En mor udtrykte sin tvivl om, hvordan man kan opdrage sit barn til at være mere tilgivende overfor egne fejl og mangler. Ventilens sekretariatsleder, Rillo Rud, der var moderator ved debatten, bød ind med et forslag om en slags omvendt opdragelse, hvor forældrene tør sige til deres barn, at det lige nu skal måske ikke gå så højt op i, om det får lavet lektierne grundigt nok, men fokusere mere på at få nogle gode venner. Denne pointe gik godt i spænd med den erkendelse Julie Melchiorsen var nået til efter gymnasiet.

“Jeg brugte al min tid på at få en masse 12-taller og få et fint snit, men jeg skulle faktisk ikke bruge det til særlig meget. Jeg skulle have prioriteret at skabe nogle relationer, jeg også kunne se bagefter,” lød det.

At det handler om prioritering var en tilhører, der til daglig arbejder med mobbeforskning enig i, og hun det fik hende til at sætte spørgsmålstegn ved ordet “pyt”, som i hendes optik leder tankerne hen på ligegyldighed. Hun mente i stedet, at vi skal øve os i at sige “byt” altså at overveje, hvor vi skal lægge vores tid og kræfter. Et forslag, der blev mødt med klap og nik fra både salen og scenen.

Debatten foregik ligesom mange andre af Ventilens Folkemøde-arrangementer i Nordea-fondens Villa Gode Liv.

Herunder kan  du se nogle af de kommentarer, der kom på Twitter undervejs eller efter debatten. 

 


Fokus skal flyttes fra individet til fællesskabet

Fokus skal flyttes fra individet til fællesskabet

Der var bred enighed i panelet til dagens Folkemøde-debat om, at nøglen til at mindske mistrivslen blandt unge ligger i fællesskaberne og ikke hos det enkelte individ.

Den nyligt udkomne Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen var baggrunden for Ventilens debat “Unges trivsel og mistrivsel – løsninger og handlemuligheder” på Folkemødets første dag. Rapportens meget nedslående resultater viser nemlig, at antallet af unge med dårligt mentalt helbred stiger, og at det blandt kvinder i alderen 16-24 drejer sig om næsten hver fjerde.

Derfor fik Niels Sandø, der er konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen, lov til at starte ballet med at fortælle om nogle af de centrale resultater i undersøgelsen og ikke mindst med at komme med nogle hypoteser om, hvorfor mistrivslen stiger, som den gør. Her nævnte han bl.a., at unge i dag sover væsentligt mindre end tidligere, faktisk en time til halvanden mindre hver nat. Han pegede desuden på tendensen til øget individualisering i samfundet, som en årsag, og den hypotese erklærede et samlet panel sig efterfølgende enig i.

Efter den indledende introduktion til sundhedsprofilen kom et panel bestående af undervisnings- og uddannelsesordfører, Jacob Mark, fra SF, Anna Sillemann, der er rådgiver i Studenterrådgivningen og Søren Østergaard, centerleder i Center for Ungdomsstudier (CUR). Ventilens sekretariatsleder, Rillo Rud, var moderator.

Blandt både paneldeltagere og publikum var der bred enighed om, at vi må væk fra en opfattelse af, at det er individerne – det enkelte barn eller unge menneske – der skal gøres robust, men i stedet må fokusere på at gøre fællesskaberne robuste.

Og i sådan et robust fællesskab skal der være plads at være uperfekt og til at sige højt, at man ikke har det godt. Her fortalte SF’eren Jacob Mark en anekdote fra en herremiddag med de gamle gymnasievenner, han havde været til for nylig. Det er tradition, at de rejser sig en for en og fortæller lidt om, hvordan det går, og her havde SF’eren valgt at fortælle ærligt om den angst, der har plaget ham. Det resulterede i, at flere af de gamle venner rejste sig og delte lignende historier. Hans pointe var, at der næsten altid vil være nogen, der ved, hvordan du har det, og det skaber både tryghed og trøst, når nogen tør være de første til at sige det højt.

Fra publikum kom mange fine indspark bl.a. et forslag om bedre forældreinddragelse og støtte til forældre til unge, der mistrives. En anden foreslog, at det på alle skoler og uddannelsesinstitutioner burde være let at finde ud af, hvor man skal henvende sig, og at det burde være sådan, at det var sejt at komme i eksempelvis “Gruppen for dem, der har stress”. Samme unge kvinde havde den pointe, at begrebet “psykisk sårbar” i virkeligheden dækker over os alle sammen, og dermed ikke giver ret meget mening.

Blandt tilhørerne var konstitueret næstformand i Ventilen, Janine Svendborg Larsen, og selvom der måske ikke kom så mange meget konkrete løsningsforslag på bordet, så var debatten i hendes øjne en stor succes. Ikke mindst pga. den store enighed.

“Jeg tror, at det folk tog med sig, det er, at vi skal kigge væk fra individerne. Det er fællesskaberne, vi skal kigge på. Det gik virkelig meget igen. Og at vi skal turde være ærlige og rumme, når folk er ærlige,” lød hendes opsummering.

Ventilens dag bød desuden på debatten “Kampen om de unges fritid”, hvor sekretariatsleder Rillo Rud var i panelet og brugte lejligheden til at dele vores gode erfaringer med at rekruttere unge frivillige både blandt universitetsstuderende kvinder og mandlige ingeniørstuderende eller “mili-drenge”.

Næstformand Janine og bestyrelsesmedlem Trine Køhler var til debatten Ulykkelig og ensom ung – i en præstationskrævende tid, der var arrangeret af Danske Psykomotoriske Terapeuter. Her var Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen igen på scenen og benyttede lejligheden til at spørge Ventilens repræsentanter blandt publikum om synet på, hvorfor så mange unge mistrives i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne. Det gav Janine lejlighed til at ride en lille tur på Ventilens kæphest om, at der i for mange år har været for meget fokus på fagligheden og for lidt fokus på den sociale og mentale trivsel blandt de unge.

Hvis du vil følge Ventilens færd på Folkemødet, så find os på TwitterFacebook eller Instagram.


Studier bør tage ansvar for social trivsel

Studier bør tage ansvar for social trivsel

På de fleste videregående uddannelser er der et introforløb i starten af 1. semester, men derudover må eleverne klare sig selv socialt, og det er alt for høje krav i en sårbar tid, siger Ventilens formand.

I studiebyerne er det i starten af september ikke ualmindeligt at se grupper af mere eller mindre ædru studerende på ryste-sammen-ture rundt om i byen. Men alt for mange steder stopper hjælpen til et godt socialt studieliv også der.

Det siger Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen, til Politiken.

“Vi så gerne, at man fra studiernes side tog mere socialt ansvar hele studietiden igennem. Det bliver prioriteret ved studiestart, men der er så meget udskiftning mellem semestrene, at det ikke er nok. Man kan ikke bare starte op direkte med en forelæsning.”

En af dem, der har savnet at blive taget mere hånd om, er 22-årige Freja, der læser til lærer.

“Jeg kom fra en gymnasietid, hvor jeg heller ikke havde en god omgangskreds, så jeg havde virkelig høje forhåbninger til mit sociale liv på seminaret. Men der gik ikke længe, før jeg følte mig meget alene,” siger hun til Politiken.

I stedet fandt hun et fællesskab og et frirum i Ventilen. Der kommer mange unge som Freja, der oplever stor ensomhed, når de starter på et studie. Mange er samtidig flyttet hjemmefra, måske endda til en ny by, og det gør dem yderligere sårbare.

For Freja og mange andre unge er gruppearbejde noget, man gruer for. Freja siger til Politiken, at hun oplever, de andre kender hinanden godt og på forhånd har etableret uformelle studiegrupper.

“Så når underviseren spørger, om vi vil klare grupperne selv, er de, der har aftaler, selvfølgelig hurtige til at svare ja. Så står man hurtigt som en af de få uden en gruppe. Derfor har jeg også valgt at skrive alene, fordi det er svært at skulle mase sig ind i en gruppe.”

Den oplevelse kender formand i Ventilen, Maria Bergmann Nielsen, og hun påpeger overfor Politiken, at det for mange bliver en katalysator for ensomhed.

“Vi ved, at det i forløbet med gruppearbejde bliver afgørende, at man allerede er inkluderet i venskaber og grupperinger på studiet. Der er overhængende fare for at skubbe dem, der har sværere ved det sociale, endnu mere ud, hvis man ikke faciliterer processen på en ordentlig måde.”

Selvom de videregående uddannelser har et socialt ansvar overfor deres studerende, så mener Maria Bergmann Nielsen i høj grad også, at pilen peger på de reformivrige politikere.

“Reformerne gør det klart, at det er den enkeltes eget ansvar at vælge rigtigt og lægge sig i selen og sprænge karakterskalaen. Vi siger indirekte til de studerende, at selv om du får den ypperste karakter, så er det ikke sikkert, at det er godt nok. Man giver de unge sådan en lille margen at bevæge sig i, hvor man ikke må træde forkert eller vælge om. Derfor bliver det svært for dem at betro hinanden deres udfordringer. Så begynder man at føle, at man står alene.”