Unge er alt for pressede alt for tidligt

En ny rapport fra Børnerådet viser, at hver femte elev i 8. klasse ofte eller altid føler sig presset, og at denne følelse er tæt forbundet med ensomhed. Ventilens formand kalder udviklingen “skræmmende” og beder politikerne tage ansvar.

I 8. klasse skal man selvfølgelig tage skolen seriøst. Men man skal også hygge sig med venner, gå til fodbold, spejder eller musik i fritiden og måske få sin første kæreste. Men for alt for mange i dag handler 8. klasse om bekymringer for fremtiden, utilstrækkelighed og utilfredshed med livet. En ny undersøgelse fra Børnerådet viser nemlig, at 21 % af de eleverne i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 % er pressede en gang imellem.

Undersøgelsen viser også, at hver næsten hver fjerde af de unge, der ofte eller altid føler sig pressede, også føler sig ensomme. Det samme gælder kun for hver tyvende af de unge, der aldrig er pressede, og der er dermed en klar sammenhæng mellem de to følelser.

Og den sammenhæng er kun alt for velkendt for Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen.

“Det er nøjagtig det samme, som vi igennem flere år har set i gymnasierne og på de videregående uddannelser. De unge kæmper for at leve op til en masse krav, så de nedprioriterer de sociale relationer. Dertil kommer at følelsen af utilstrækkelighed for mange er skamfuld eller pinlig, så det er ikke lige noget, man deler med kammeraterne. De mister altså også noget af den fortrolighed med deres jævnaldrende og måske endda også forældre, som er så vigtig for, at man trives socialt,” siger hun og fortsætter.

“Det er skræmmende at se, at alle de her tanker og følelser starter så tidligt, for vi ved, at ensomhed i barndommen både betyder øget risiko for ensomhed senere i livet, men også andre ting som eksempelvis depressioner.”

Ikke de unges egen skyld

Hun melder sig i koret af kritikere, der peger ansvaret for den alarmerende udvikling væk fra børnene selv. Som Børnerådets formand, Per Larsen, siger i en nyhed på foreningens hjemmeside:

“Vi er i gang med at nedbryde den nye generation med forventninger og præstationspres. Det er foruroligende, at vi har skabt et samfund, hvor alt for mange oplever ungdomslivet som et individuelt udskillelsesforløb. I 8. klasse har man brug for støtte og tryghed til at udvikle sin identitet og opbygge selvtillid – det skal de voksne og de strukturelle rammer sørge for. Man skal ikke være på overarbejde hele tiden for at leve op til egne og omgivelsernes krav.”

SF’s børne- og undervisningsordfører, Jakob Mark, kalder tallene fra Børnerådet “dybt alarmerende” og har indkaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) til samråd.

“Vi har hårdt brug for et grundlæggende opgør med uddannelsessystemet. Det kan kun gå for langsomt,” skriver han i en pressemeddelelse og uddyber:

“Vi har tilladt et samfund, hvor det at være næstbedst føles som et nederlag, frem for at man kan være stolt over, at man klarede det flot, blev klogere og udviklede sig som menneske. Vi lader ikke børn blive til nogen, men noget, og det er ekstremt farligt”.

Præstation eller perfektion?

Undervisningsministeren på sin side er også bekymret over tallene, men hun mener overfor Politiken ikke, at det er blevet mere krævende at gå i 8. klasse, end det har været tidligere.

“Det er ikke blevet fagligt sværere eller hårdere at gå i skole, og det at gå til en prøve og få karakterer er jo en helt almindelig og integreret del af skolen og har været det i 200 år”.

Hun mener altså ikke, at problemet er, at de unge befinder sig en en “præstationskultur”, men nærmere i en “perfekthedskultur”:

“Den gør, at de voksne stiller mange store krav til børn og unge om at klare sig godt hver gang – og ikke altid lærer dem at klare det uperfekte. At livet også er, at man nogle gange klarer sig dårligt, f.eks. i skolen,” siger hun til Politiken.

Men det er noget vrøvl, mener Maria Bergmann Nielsen.

“Man kan slet ikke adskille præstations- og perfekthedskulturen på den måde. Problemet er jo netop, at de unge føler, at de både skal præstere på alle arenaer af livet, og at de samtidig skal gøre det ufejlbarligt. Og politikerne på Christiansborg er nødt til at vende blikket indad og se på, hvor de mange høje krav kommer fra. De kommer ikke fra eleverne selv, tør jeg godt sige”.

Læs mere om, hvad Ventilens formand og næstformand tidligere har udtalt om de krav, unge skal leve op til.

Formand: Vigtigt at eleverne siger fra

Formand: Sundhedsministeren bør tage ansvar

Næstformand: Vi må tage tårnhøje idealer alvorligt

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår samrådet med undervisningsministeren kommer til at finde sted.