At forlade ensomhed, er ikke lige ud af landevejen

At forlade ensomhed, er ikke lige ud af landevejen

Et skridt frem og to tilbage. Sådan føles det ofte, når man arbejder sig ud af svære ting i livet. Det gælder også for den langvarige ensomhed, og derfor er det helt naturligt, at det kan tage år, før man har lagt ensomhedsfølelsen bag sig.

Det skyldes, at ensomhed er komplekst, og følelsen bliver påvirket af forskellige faktorer. Noget af det handler om de erfaringer, individet bærer med sig. Andet handler om de situationer og fællesskaber, man befinder sig i, mens andet igen kan bunde i påvirkninger fra samfundet.

Med denne artikel forsøger vi at nuancere og udfolde nogle af disse faktorer, og undersøger hvordan de kan påvirke den snørklede vej ud af ensomheden.

Foto: Jakob Kremmer

Ensomhed er størst i ungdommen

Ungdommen er en helt særlig periode på godt og ondt. Heldigvis trives størstedelen af unge i Danmark godt, men der er desværre stadig alt for mange, som mistrives på forskellig vis. Trivslen er høj hos børn op til omkring 11-årsalderen, men når børnene når teenageårene, ændrer billedet sig.

I den nationale sundhedsprofil kan vi se, at antallet af unge, der mistrives, er stigende, og i 2017 var andelen 18 % for unge mellem 16-24 år. Ved ensomhedsmålinger tager vi udgangspunkt i de regionale sundhedsprofiler, hvor andelen af unge, der føler sig alvorligt ensomme, ligger på 10-12 %.

”Efter folkeskolen var jeg to år på samme efterskole – et rigtig godt år og et svært år, hvor jeg var udenfor igen – og senere kom jeg på produktionsskole, hvor jeg trivedes godt.”

Marie

Ungdomsårenes mange sporskifter

En del af det, der kan gøre netop ungdomsårene svære, er de mange forandringer, der sker både hos en selv og i ens omverden. Man bliver færdig i folkeskolen og tager måske på efterskole eller på en ungdomsuddannelse, hvor man går i nogle få år, inden man igen skal lave et skifte til at starte arbejde eller begynde på en uddannelse.

Marie, som er tidligere ung i et tilbud, fortæller, hvordan hun efter en folkeskoletid med mobning og ensomhed bevægede sig gennem disse skift med varierende succes: ”Efter folkeskolen var jeg to år på samme efterskole – et rigtig godt år og et svært år, hvor jeg var udenfor igen – og senere kom jeg på produktionsskole, hvor jeg trivedes godt.”

Efter produktionsskolen har Marie gået på to forskellige uddannelser. Den ene stoppede hun på, fordi ensomhed igen kom til at fylde for meget, og den anden har hun netop færdiggjort.

Hendes fortælling viser, hvordan overgange har både en forside og en bagside. Skiftet til efterskolen der gav hende en ny start og et rigtig godt år ovenpå en vanskelig folkeskoletid. Omvendt var skiftet til andet år på efterskolen vanskeligt, idet det indebar en udskiftning af elever, hvor hun aldrig blev en del af det nye fællesskab.

Et præstations- og konkurrencefremmende samfund

De mange skift i ungdomsårene er ofte koblet op på faglige og personlige valg om ens fremtid. Det stiller store krav til en ungdomsgeneration, der er vokset op i et samfund med fokus på konkurrence og præstationer.

Begrebet ’konkurrencestat’ dækker over, at vi lever i en tid, hvor konkurrence og vækst har en gennemgribende magt. ”I konkurrencestaten er det individuelle ansvar i centrum, og den enkelte spilles i den proces i stigende grad ud mod andre individer i et konkurrenceforhold (…)” (CEFU)

Denne stigende individualisering og interne konkurrence mellem individer skaber en større afstand mellem os. Det har en påvirkning på følelsen af ensomhed, da netop manglen på dybe relationer, kan få os til at føle os ensomme. I stedet for at tale højt om vores problemer, vender vi dem indad. Det gælder for 19 % af gymnasieelever, at de har svært ved at tale med nogen om det, der plager dem.

Unge oplever konstante krav til at præstere på mange niveauer. Det gælder både fagligt og socialt fx i forhold til at have det rigtige job, den rigtige træningsrutine og deltage i de rigtige arrangementer.

Trygge og utrygge fællesskaber

Ungdommen er en ”hypersocial periode”, hvor man løsriver sig fra familien og i stigende grad søger at få opfyldt sine sociale behov hos jævnaldrende. Sammen med det stigende pres for at præstere (også socialt) og de mange skift i livet, skaber det en sårbarhed.

Når man starter i en ny gymnasieklasse eller på et nyt studie, vil der altid være en vis spændthed. Det sker i alle grupper, at der er utryghed i starten, og for de fleste går det i sig selv igen. Men nogle gange får utrygheden i stedet lov til at vokse, og det kan skabe nogle gruppedynamiske processer, der ekskluderer nogen fra fællesskabet.

Når utrygheden for lov til at vokse, begynder vi ubevidst at vurdere hinanden for at se, hvem der passer ind. Når man laver vurderingen, af hvad der passer ind, vil der uvægerligt være noget andet, som ikke gør. Jo større utryghed, jo snævrere bliver vurderingerne af, hvornår man passer ind. Og det er her, at der – bevidst eller ubevidst – kan være nogen, der bliver ekskluderet.

Hvad kendetegner utrygge fællesskaber?

Mobbeforsker Helle Rabøl har undersøgt gruppedynamikker blandt børn og unge. Hun mener, at ensomhed, mobning og utrygge fællesskaber hænger sammen og påvirker hinanden.

Se film: Hvad driver mobningen?

Sociale kompetencer og identitet

Vi har allerede etableret, at ungdomsårene indebærer mange skift samt løsrivelse fra forældrene. Endnu to aspekter er, at de sociale spilleregler ændrer sig i ungdomsårene, og det samtidig er den periode, hvor man udvikler sin egen identitet.

Unge udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempi. Det er der ikke noget galt med, men det kan være svært at komme tilbage efter en sommerferie og finde ud af, at de andre i klassen pludselig er begyndt at feste og drikke alkohol. Man ’leger’ ikke længere – man ’er sammen’. De sociale spilleregler ændrer sig i ungdomsårene, og for unge, der udvikler sig i et langsommere tempo, kan man blive ’hægtet af’ i denne periode.

Vi udvikler os som mennesker og lærer i samspil med andre. Vores egen selvforståelse og identitet udvikler vi også ved at spejle os i andre og se, hvor vi er ens, og hvor vi er forskellige. Hvis man føler sig ensom og ekskluderet fra fællesskabet i sine formative ungdomsår, kan det påvirke identitetsskabelsen.

Det kan også påvirke ens sociale kompetencer, for det er også noget, der skal opbygges gennem træning. Træner man ikke sine sociale kompetencer, så får man svært ved at afkode signaler og agere hensigtsmæssigt i forhold til andre. Det kan gøre det vanskeligt at bryde ensomhedsfølelsen, hvis man ofte har fornemmelsen af at træde ved siden af uden helt at vide, hvad det er, man gør forkert

 ”Jeg sagde f.eks. nej, hvis de spurgte, om jeg ville spille fodbold i frikvarteret eller sådan et eller andet. Det kom sig jo af, at jeg var bange for at sige ja, fordi hvad nu hvis det vendte tilbage med mobning?”

Kasper

Foto: Jakob Kremmer

Vi bærer livet med os

Et skift fra et utrygt til et tryggere fællesskab kan virke afhjælpende på ensomhedsfølelsen og kan for nogen være det, der skal til, for at bryde den. Men sådan er det ikke nødvendigvis for alle.

I artiklen har vi indtil nu præsenteret en lang række faktorer, som kan påvirke unge og deres trivsel – herunder ensomhed. Negative oplevelser med eksempelvis forventningspres, gruppedynamikker og svære skift i livet er noget, vi bærer med os, og som har indflydelse på den måde, vi møder fremtidige oplevelser.

Kasper fortæller i Ventilens antologi følgende om årene efter han var blevet mobbet i sin klasse: ”Jeg sagde f.eks. nej, hvis de spurgte, om jeg ville spille fodbold i frikvarteret eller sådan et eller andet. Det kom sig jo af, at jeg var bange for at sige ja, fordi hvad nu hvis det vendte tilbage med mobning?”

Kasper forsøger at passe på sig selv, men i den proces ender han med at isolere sig selv yderligere. Det er en helt naturlig forsvarsmekanisme, og den kan gøre, at en ung ikke får taget skridtene ind i nye fællesskaber.

Vi ser også til tider unge i Ventilens mødesteder, som har fået det bedre og stopper med at komme, men som starter igen på et senere tidspunkt. Måske er det gået godt i en periode, men så har der været endnu et skifte, endnu en nederlagsfølelse eller et præstationspres som gør, at man er gået de famøse to skridt tilbage.

Præstationsfrie rum

Anders Petersen, forfatter til bogen ”Præstationskultur” taler om præstationsfrie rum, som er steder, hvor man som ung kan få en pause fra dette. Han nævner eksempelvis efterskoler, højskoler, Roskilde Festival og lignende ’lommer’, hvor det bare handler om at gøre noget sammen.

Et fjerde eksempel kunne være Ventilen, hvor man møder ligesindede unge og mødes om aktiviteter. De frivillige, som planlægger aktiviteterne, tager højde for, at der ikke skal være konkurrenceelementer. Fra vores evaluering kan vi se, at 60 % af de unge, der har svaret på spørgeskemaet, kommer næsten hver gang, og 63 % er kommet i over et halvt år. Det siger måske noget om behovet for at have sådanne præstationsfrie rum i sin hverdag, hvis man for alvor skal ensomheden til livs.

For Marie blev mødet med Ventilen et af flere vendepunkter: ”I foråret 2010 begyndte jeg i Ventilens mødested og begyndte at få flere venner fra byen og omegnen. Det var først der, at jeg kunne se, at jeg har været mere ensom, end jeg nok lige har været klar over.”

Kræver en flersiddet indsats

Fordi ensomhed er en kompleks størrelse, der påvirkes af forskellige elementer, så kræver det også indsatser flere steder fra, hvis man skal komme følelsen endeligt til livs. Det gælder både, hvis vi ser på ensomhed som en smertelig følelse for individet, og hvis vi ser på det som et samfundsproblem.

For individet kræver en indsats både fra en selv og fra fællesskabet. For at komme ensomheden til livs, er du nødt til at sætte dig selv i spil socialt. Og det kan være vanskeligt. Eksempelvis fordi, du tidligere har oplevet at blive afvist og ekskluderet, eller fordi du simpelthen aldrig har lært, hvordan man gør.

På den anden side skal der også være et fællesskab, som er klar til at tage imod dig. Et trygt fællesskab er kendetegnet ved, at der er højt til loftet, og der er plads til at begå fejl – også socialt. Det er den type af fællesskab, vi søger at skabe i de lokale tilbud. Og det er den type fællesskab, som vi underviser unge og fagfolk i gennem Ventilen Fortæller.

Tålmodighed er en dyd

For nogen kræver det et kærligt puf eller en udstrakt hånd, før man tør at tage det første skridt ind på den sociale arena, som, erfaringen siger, er farlig. De unge, vi møder gennem Ventilen, fortæller ofte, at det er deres forældre, venner eller bekendte, som har hevet fat i dem og hjulpet til det første skridt ud af den onde cirkel.

Man selvom du som ung tager skridtet, så er det netop kun ét skridt på en lang, krøllet rejse, og den rejse kræver, at du er tålmodig med dig selv. Husk at passe på dig selv, når vejen føles stejl.

Selvom det til tider kan virke sådan, er du ikke alene og rejsen bliver lettere, hvis du deler din byrde med andre, så I kan hjælpe hinanden fremad.


Ensomhed på videregående uddannelser

Ensomhed er størst på akademiske uddannelser

En ny redegørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet dykker ned i studerendes trivsel som et ud af tre udvalgte områder. Redegørelsen fokuserer særligt på stress og ensomhed på uddannelserne.

10 % af studerende på videregående uddannelser svarer ’ofte’ eller ’altid’ til spørgsmålet ’har du oplevet at føle dig ensom på studiet?’.

Dette tal ligger en anelse lavere end det tal, Ventilen benytter for hele populationen, som er 10-12 %. En del af forklaringen kan være målemetoden, hvor der spørges direkte til, om den studerende føler sig ensom.

Inden for forskningen ser man nemlig en tendens til underrapportering (især blandt unge mænd), hvis ensomhed bliver nævnt som en del af spørgsmålet. Derfor benytter man i højere grad en metode, hvor der spørges ind til tre aspekter af ensomhed:

  • Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
  • Hvor føler du, at du savner nogen at være sammen med?
  • Hvor ofte føler du dig (holdt) uden for?

I december 2018 udgav EVA en rapport om ensomhed på videregående uddannelser, hvor de benyttede disse tre spørgsmål. Her var andelen af studerende, der følte sig ensomme, en anelse højere, nemlig 12 %.

Ensomhed fylder mest på kandidatuddannelser

Rapporten giver også et indblik i ensomhed sat i forhold til forskellige parametre. Den viser blandt andet, at det særligt er studerende på kandidatuddannelser, som føler sig ensomme.

Her har 13 % svaret ’ofte’ eller ’altid’ til spørgsmålet, mens det på erhvervsakademiuddannelser kun er 7 %.

Undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem både stress og ensomhed samt forskellige læringsindikatorer. Den indikator, der har den største sammenhæng med ensomhed, er støtte fra medstuderende.

Uddannelses- og forskningsministeriet kan ikke sige noget om kausaliteten, altså om det er manglende støtte, der forårsager ensomhed eller omvendt, men sammenhængen er tydelig.

25 mio. til at styrke trivsel

Regeringen har afsat en pulje på 25 millioner til at styrke trivslen på uddannelser. Pengene kan søges af de enkelte uddannelsesinstitutioner til pilotprojekter, der kan være med til at fremme trivslen på uddannelserne.

Det er glædeligt, idet vi kan se, at ensomhed og stress fylder hos de studerende på videregående uddannelser. Vi ved, at studerende, der føler sig ensomme, er dem, som i højest grad overvejer at stoppe på uddannelsen.

Samtidig ved vi, at et godt socialt miljø virker både forebyggende og afhjælpende på ensomhed. Derfor mener vi, at det er her, man bør sætte ind.


Styrk dine formidlingsevner og sæt fokus på ensomhed

Bliv en skarp formidler for en god sag

Ventilen Fortæller søger dig, der har lyst til at prøve kræfter med mundtlig formidling som en del af vores korps af unge oplægsholdere, der formidler om ungdomsensomhed i hele landet.

Som frivillig oplægsholder får du erfaring og redskaber til at blive en dygtig mundtlig formidler, og du er med til at bryde tabuer og udbrede viden om ensomhed blandt unge.

Det får du som oplægsholder:

  • Solid erfaring med at holde oplæg og facilitere øvelser med forskellige målgrupper
  • Mulighed for at gøre en forskel for unge, der føler sig ensomme
  • Et heldagskursus i mundtlig formidling og facilitering af øvelser
  • Den nyeste viden om fællesskaber, mobning og ungdomsensomhed, og om hvordan du forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge
  • Sparring, evaluering og feedback på dit arbejde
  • Et socialt fællesskab med seje og dygtige frivillige fra hele landet

Det forventer vi af dig:

  • At du har mod på (og måske endda erfaring med) rollen som mundtlig formidler, og at du har lyst til at udvikle dig
  • At du deltager i kursusdagen d. 21. marts 2020 samt kommer til korpset fire årlige mødedage. I 2020 forventer vi, at du deltager d. 25/4, d. 4./10 og d. 14/11.
  • At du er fleksibel og har tid og overskud til at holde oplæg rundt om i landet
  • At du er medlem af Ventilen (det koster 75 kr. om året), er mellem 18 og 35 år og kan være frivillig mindst et år

Sådan bliver du frivillig

Skriv en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du er interesseret i at være en del af Ventilen Fortæller-korpset samt evt. dine erfaringer med mundtlig formidling. Send ansøgningen til fortaeller@ventilen.dk senest d. 16. februar 2020. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til os på 70 208 308.

Det er obligatorisk for alle nye frivillige at deltage i kursusdagen d. 29. februar 2020, hvor vi klæder dig og dine medfrivillige på både fagligt og formidlingsteknisk. Det er forskelligt, hvor travlt vi har med oplæg, men du skal forvente at holde i gennemsnit et oplæg om måneden.

Hvem er i Ventilen Fortæller Korpset?

De frivillige i Ventilen Fortæller Korpset er unge, primært studerende, som har en faglig interesse i temaer omkring ensomhed og eller formidling, og som brænder for at dele viden og bryde tabuer om social mistrivsel. Ud over oplægsholderne består korpset også af en gruppe unge fortællere, som deler deres personlige ensomhedshistorie.

Lyder fortællerrollen mere som noget for dig? Så læs mere her om hvordan du bliver frivillig fortæller.


Børn, der føler sig ensomme, siger det ikke til nogen

Børns Vilkår: Over halvdelen af børn,
der føler sig ensomme, siger det ikke til nogen

Det kan være både skamfuldt og svært at fortælle, at man føler sig ensom. I en ny undersøgelse fra Børns Vilkår siger kun 39% af de børn, som føler sig ensomme, at de har talt med nogen med nogen om det.

Størstedelen af børn og unge, der føler sig ensomme, går alene med følelsen uden at dele den med andre. Det er et problem, fordi den bedste måde at komme følelsen til livs er at sige det højt til folk omkring sig. Børns Vilkår har netop udgivet en rapport i samarbejde med Trygfonden, som bl.a. viser, at mere end halvdelen af de børn, der angiver, at de føler sig ensomme, ikke har fortalt nogen om det.

Rapporten konkluderer (som andre undersøgelser på området), at ensomhed er et stigende problem blandt skolebørn. Ud fra samtaler på BørneTelefonen kan man se, at ensomhed både kan være noget, der fylder i skolen og i hjemmet. I begge tilfælde kan det være vanskeligt at tale om, og det kan der være flere grunde til.

Nogle børn fortæller, at deres forældrene er travle og har mange bekymringer i forvejen, så de holder det sig selv, for ikke at bekymre dem yderligere. For andre handler det om, at de ikke føler sig tætte med deres forældre, eller at de er bange for, at forældrene ikke kan lide dem. Endnu en væsentlig årsag er, at de er bange for, at hvis de fortæller forældre eller lærere om ensomheden, vil det ikke blive taget alvorligt, eller at interventioner fra læreren vil gøre problemet værre.

Drenge fortæller mindre end piger

Det er især drengene, der går alene med følelsen af ensomhed. 63% af drengene, der føler sig ensomme, siger i undersøgelse at de ikke har delt deres følelser med nogen, mens det for pigerne er 52%. I Ventilen bliver vi ofte spurgt, om piger er mere ensomme end drenge, og mange bliver overraskede, når vi svarer nej.

Ser man på de undersøgelser, der er lavet på området (Fx VIVE ”Børn unge og velfærd”, 2018, Lasgaard, Christiansen og Friis ”Ensomhed blandt unge”, 2019), viser de nemlig, at der er lidt flere piger end drenge, der føler sig alvorligt ensomme, men man skal være varsom med at tolke disse resultater for direkte, fortæller forskerne.

For det første har drenge nemlig en tendens til at underrapportere, når man spørger ind til psykisk mistrivsel. For det andet ser vi, at færre drenge angiver, at de føler sig ensomme, når ordet ’ensom’ indgår i formuleringen af spørgsmålene, end hvis det ikke gør. For det tredje er der lavet psykologiske eksperimenter, hvor unge har fortalt en gruppe jævnaldrende at de føler sig ensomme. Disse eksperimenter viser, at det har større sociale konsekvenser for mændene end kvinderne at fortælle om ensomhedsfølelsen.

Ser vi på de unge, der bruger Ventilens tilbud, er der en lille overvægt af unge mænd.

 

Hjælp unge til at sætte ord på ensomhedsfølelsen

Ensomhed fylder mere for den ældre gruppe i rapporten fra Børns Vilkår, og vi ved fra befolkningsundersøgelser, at det er i ungdomsårene, at ensomhedskurven topper. Hvis man har følt sig ensom som barn, er der også en større risiko for, at ensomheden følger én ind i ungdoms- og voksenlivet.

En af de bedste kure mod ensomhed er at sige det højt, men som undersøgelsen indikerer, så kan det være svært. Både fordi man ikke ønsker at bekymre de voksne omkring en, men også fordi det kan virke som et socialt ansigtstab at indrømme, at man føler sig ensom. Derfor er det vigtigt, at man som fagperson eller forælder støtter og hjælper den unge med at sætte ord på sine følelser.

Det er langt lettere at skride ind og hjælpe et mindre barn ind i fællesskabet, end det er at gøre det samme for en ung, der står midt i en proces med at blive voksen, som bl.a. indebærer løsrivelse fra familien. Ikke desto mindre er det vigtigt at tage ansvar, hvis man er bekymret for en ung – det er ikke at overskride grænser men derimod at vise omsorg.


Ventilen vinder Tine Bryld Prisen 2019

Ventilen modtager Tine Bryld Prisen 2019

”Jeg har været frivillig i Ventilen i 10 år. I den tid har jeg ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at vi gør en forskel. Og nu viser I med denne pris, at det kan I også se – og at det vil I anerkende. Tusind tak. Denne pris vil give os større mulighed for at gøre mere af det vi gør i forvejen, nemlig at gøre ungdommen mindre ensom.”

Sådan sagde Michala Nielsen i sin takketale, da det tirsdag aften blev offentliggjort, at Ventilen Danmark er årets modtager af Tine Bryld Prisen.

Prisen gives for at sætte større fokus på det sociale arbejde og for at hylde ildsjæle, der kæmper for at gå nye veje. Og så gives den selvfølgelig også for at hylde Tine Bryld; en kvinde, der har haft stor betydning for mange generationer af unge, og også for Ventilen, som hun gerne henviste til, når det især var ensomheden, der trykkede, hos en af de unge, hun talte med i radioen.

I er modigere end I tror, I er meget stærkere end I ser ud til, og Ventilen er der for jer.”
Gunvor Wibroe, formand for Tine Bryld Prisen

For os i Ventilen er modtagelsen præcis det skulderklap, den er tænkt som. Et skulderklap til alle de frivillige der gennem de seneste 20 år har givet deres tid og overskud for at hjælpe andre og for at gøre ungdommen mindre ensom. Og et skulderklap til de mange modige unge, der har trodset deres usikkerhed og er kommet til os for at finde hjælp, og på den måde har bevist, at der er en vej ud af ensomheden.

Med prisen følger op til 500.000 kr. doneret af Trygfonden. Et stort beløb for os – og et beløb, der sætter os i stand til at gøre mere af det, vi allerede gør endnu bedre. Mere konkret håber vi at kunne bruge nogle af pengene til at udvikle og udarbejde nyt visuelt materiale, der kan hjælpe os med at nå ud til endnu flere af de unge, der har brug for vores hjælp.

Du kan læse mere om prisen og se billeder m.v. fra årets uddeling her.


Den indledende samtale med en ung, der mistrives

Den indledende samtale:

Sådan spørger du ind, hvis en elev viser tegn på ensomhed

De nyeste tal fra danskernes regionale sundhedsprofiler fortæller, at 10-12 % af alle unge føler sig alvorligt ensomme. Det svarer til, at der i hver klasse er 2-3 elever, der føler sig ensomme. Et stærkt fællesskab, hvor eleverne passer på sig selv og hinanden i klassen kan gøre rigtig meget. Alligevel kan der sidde en eller flere elever, der føler sig ensomme eller på anden måde mistrives socialt.

Som lærer er du den, der er sammen med eleverne hver dag. Derfor har du en særlig rolle i forhold til at støtte elever, der mistrives. Elever, der føler sig ensomme, har ofte en tendens til at skjule det. Vær særligt opmærksom over for disse 9 tegn på stilfærdig mistrivsel.

Det kan føles vanskeligt som lærer at tage den første kontakt til en elev, der udviser tegn på ensomhed. Hvilket spørgsmål skal man starte med at stille? Hvad må man sige og ikke sige? Her får du forslag til konkrete redskaber, du kan bruge, når du skal tage den indledende kontakt.

 

Sådan starter du den indledende samtale

Den indledende samtale vil ofte ikke vare mere end 10 minutter. Målet med samtalen er først og fremmest, at du viser eleven din interesse og omsorg. Dernæst skal du afklare, om der er grund til at være bekymret for eleven – og hvilken hjælp du i så fald kan henvise til.

Eksempler på indledende spørgsmål:

  • ”Jeg synes at have lagt mærke til, at du tit spiser frokost her i klassen, når de andre går i kantinen. Har det noget på sig?”
  • ”Jeg har tænkt på dig på det sidste – hvordan har du det egentlig?”
  • ”Det har gjort mig bekymret at se, at du indimellem ser lidt trist ud. Er det noget, du har lyst til at tale om?”

Den indledende samtale mellem lærer og elev

Gode råd til at indlede samtalen:
  • Vær diskret: Forsøg at undgå, at andre elever bliver klar over, at du har henvendt dig til eleven. Sørg for, at I kommer på tomandshånd.
  • Undgå ord som ”altid” eller ”aldrig”, men tilføj gerne et ”lidt” eller ”nogle gange”: Husk, at du tager udgangspunkt i det, du har set, og at du godt kan have taget fejl. Det er derfor vigtigt at give eleven mulighed for en værdig vej ud af samtalen. Det gør du ved at tage noget af ansvaret på dig ved at signalere, at du kan have taget fejl, i det du synes at have set.
  • Vær åben og nysgerrig på elevens trivsel: Dine velmente spørgsmål viser eleven, at du er interesseret og måske bekymret. Dermed viser du også, at eleven kan have tillid til dig.

Samtalens udvikling

Når eleven begynder at åbne op, er det vigtigste, at du lytter. Du skal ikke forsøge at komme med løsninger, men i stedet spørge ind og være nysgerrig. Samtidig skal du huske, at det er en indledende snak, hvor du i første omgang blot skal afdække problemet.

Eksempler på uddybende spørgsmål
  • ”Hvornår har du det sådan?”
  • ”Har du talt med nogen om, hvordan du har det?”
  • ”Er der nogen, der ved, hvordan du tænker og har det?”
  • ”Kunne du tænke dig, at det var anderledes?”

I nogle tilfælde vil samtalen tage længere tid. Det kan være, hvis eleven har fået en særlig tillid til dig som lærer. Det kan også være, hvis eleven fortæller dig nogle alvorlige ting, som bekymrer dig, og du derfor gerne vil spørge mere ind. Hvis du har mod på det, kan du derfor tage en længere samtale med eleven, hvor du hjælper eleven til at sætte ord på sine tanker og følelser.

Gode råd til samtalens udvikling
  • Vær tålmodig, men insisterende: Den unge er måske ikke vant til, at nogen lytter og gerne vil hjælpe og forstå. Derfor vil eleven måske komme med svar som ”det ved jeg ikke”. Samtalen skal forløbe i den unges tempo, men det er også vigtigt at udvise alvor og seriøsitet, så den unge mærker en oprigtig interesse. Vær ikke bange for at dvæle ved den unges svar.
  • Accepter en afvisning, men forsøg om noget tid igen: Du bliver muligvis afvist første gang, du spørger ind til den unges sociale trivsel. Måske sker der det samme anden gang. Men den unge har brug for, at du tør blive ved, og at du viser, at du tager den unges trivsel alvorligt. Forsøg derfor at blive ved med at tage kontakt til eleven, indtil han eller hun bliver klar til at tale om det. Den unge kan ikke bryde ensomheden alene.

Sådan runder du samtalen af

Hvis eleven har fortalt dig nogle ting, som bekymrer dig, er det vigtigt at samle op på det. Eleven har brug for at opleve, at du tager dennes tanker og følelser alvorligt. Det kan du gøre ved at runde samtalen af med at lave en form for aftale med eleven, om hvad der skal ske herefter. Måske I skal aftale at tale sammen igen om et par uger? Eller skal eleven tale med en studievejleder?

Naturligvis skal hjælpen foregå i den unges tempo, og den unge skal selv være klar til at få hjælp, hvis det er dét, du tilbyder. Det vigtigste er ikke at løse elevens problem nu og her, men at du ser eleven og sørger for, at eleven får fortalt nogen om sin mistrivsel.

Alt efter hvad du og eleven har aftalt, er det vigtigt, at du husker aftalen og følger op på eleven.

Vil du have mere?

I denne artikel har du fået nogle konkrete, samtaletekniske råd til at tage den indledende kontakt. Rådene er udviklet som en del af trivselsprogrammet Netwerk, som styrker trivsel på ungdomsuddannelserne.  Formålet med Netwerk er bl.a. at klæde lærerne på til at give støtte til de elever, der har det svært. Det er vigtigt både for at forebygge, at elevers problemer vokser sig større, og det kan også være en støtte til at tage det første skridt ud af ensomheden for andre elever.

www.projektnetwerk.dk kan du læse mere om trivselsprogrammet, og hvad man som skole får for sit abonnement i Netwerk.


Faglig og social konkurrence skaber mistrivsel og dårlig læring

Faglig og social konkurrence skaber mistrivsel og dårlig læring

Gymnasiet er i dag meget fokuseret omkring karakterer, og eleverne føler sig presset til at skulle leve op til de høje krav. Tænk, hvis man skiftede den indbyrdes konkurrence ud med et øget fokus på et klassefællesskab med plads til forskellighed.

Flere undersøgelser på området viser, at præstationskulturen har gjort sit indtog på gymnasierne, og det får eleverne til at føle sig stressede og pressede. De konstant høje krav, hvor der skal præsteres skriftligt og forberedes til undervisning, stresser gymnasieeleverne.

Eleverne ønsker at fremstå energiske og som attraktive samarbejdspartnere på trods af udmattelse og stress. Undersøgelsen ”Stress i gymnasiet” (2017) viser, at unge i dag har en højere gennemsnitsscorer på stress end den femtedel mest stressede dansker i befolkningen. Derudover viser ungdomsprofilen fra 2014, at 39 % af elever i gymnasie og på HF-uddannelser var stressede hver uge. 20 % var stressede hver dag.

Presset på de unge fylder ikke kun i skolen, men også i andre af livets arenaer. Det viser blandt andet DUF’s nye udgivelse #DetGodeUngdomsliv, hvor bekymringer omkring ensomhed og frygten for at vælge forkert i livet fylder meget.

 Hvis vi nu afskaffede karakterer?

Hvis vi afskaffede karakterer, tror jeg, der ville være mere fokus på læring, og på at man rent faktisk har et fag, hvor det reelt handler om: nu sætter man sig ned, og så læser man det, indtil man har forstået det”, siger en gymnasieelev.

Gymnasieelever oplever stor ambivalens omkring det at få karakterer, samt alt det karaktergivning bærer med sig: herunder det strategiske spil overfor læreren, konkurrence blandt eleverne og usikkerhed på sig selv. ”Der er meget fokus på karakterer hele tiden. Så handler det mere om at tage nogle noter, så jeg lige hurtigt i timen kan kigge, se et stikord, og så sige en masse ting. Man fokuserer på at række hånden op mange gange, og læreren skal ligge mærke til én”, fortæller gymnasieeleven.

Ventilen tager ikke afstand fra karakterer, men mener, at det er relevant at forsøge at modvirke præstationskulturen og sætte et stærkt fællesskab i stedet for.

 

Hvad kan man gøre som klasse?

Stress og ensomhedsfølelser i klasseværelset kan modvirkes med fokus på en stærk klassekultur og et inkluderende fællesskab. I et solidt gymnasiefællesskab, har de unge øje for hinanden og skaber plads til forskellighed. Det kræver, at man tør være åben om sine forskelligheder og de ting, der kan være svært.

Et stærkt fællesskab hvor de unge er opmærksomme på hinanden og giver plads til hinanden, er ikke kun godt for trivslen og forebyggelse af stress – men vil også gavne læringsmiljøet.

Vil du arbejde med trivsel blandt dine gymnasieelever?

Ventilens trivselsprogram Netwerk giver dig konkrete redskaber, efteruddannelse og et lektionsforløb, der klæder eleverne på til at arbejde med at skabe et trygt fællesskab.


ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller

ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller

Det gode studiefællesskab har stor betydning for, om studerende trives både fagligt og socialt. Derfor har de kommende tutorer på ITU haft besøg af Ventilen Fortæller for at tale om, hvordan man som tutor kan sikre, at de nye studerende får en god start.

Tutorerne på IT Universitetet på Amager er i fuld gang med at planlægge et brag af en studiestart for de kommende studerende. Udover en forsmag på studielivets faglige og sociale goder, har tutorerne besluttet sig for at sætte endnu mere fokus på at skabe gode studiefællesskaber – uden det nødvendigvis er baseret på alkoholforbruget. Derfor har de inviteret Julie og Camilla fra Ventilen Fortæller til en workshop om ensomhed, fællesskab og det at skabe gode aktiviteter.

”Studiestarten kan være hård for rigtig mange nye førsteårsstuderende. Det sociale fællesskab omkring studiet kan have stor betydning for, om de studerende fortsætter på studiet, og derfor spiller I som tutorer en vigtig rolle,” forklarer Camilla, der er koordinator i Ventilen Fortæller.

Hver ottende nye studerende føler sig alvorligt ensom efter det første halve år på universitetet, viser en rapport fra EVA.

 

Ensomhed er et tabu

”Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det. Jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme,” siger Theodor, der læser softwareudvikling.

Ensomhed er en følelse der opstår, når ens sociale behov ikke bliver dækket. Vi har brug for tætte relationer, og ensomhedsfølelsen fortæller os, at vi har brug for at forbinde os med andre.

Vi er særligt sårbare over for den slags følelser i overgangsperioder, som når vi starter på et nyt studie, flytter til en ny by eller lignende.

Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det, og jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme.

Theodor, tutor på ITU

’Vi kender alle en Martine’

De to oplægsholdere starter en kortfilm på storskærmen. Den handler om Martine, som har følt sig ensom gennem hele folkeskolen og gymnasiet. I starten af teenagealderen ændrede de sociale spilleregler sig, og Martine havde svært ved at forstå de nye koder. I klassen blev hun set som mærkelig, og hun blev mere og mere isolereret.

”Vi kender alle sammen en som Martine fra vores eget liv,” siger en af tutorerne som reaktion på filmen:
”Jeg tænker da på en fra gymnasieklasse, som var lidt speciel, og som man nok lidt glemte at invitere. Det sætter da tanker i gang.”

Da Martine til sidst gjorde opmærksom på, at hun gerne ville være med i klassens fællesskab, ændrede alting sig. De andre i klassen inviterede hende med i det daglige gruppearbejde og til sociale arrangementer. Det betød en verden til forskel for Martine, som fortæller, at hun i dag har det meget bedre.

Sæt flere stole ind

Dynamikken i et utrygt fællesskab kan ifølge Camilla og Julie forklares som en klassisk stoledans. Når man føler sig usikker, kan man ubevidst komme til at skubbe andre ud af fællesskabet, for selv at sikre sig en plads. Det er tutorernes opgave at være opmærksomme på denne type dynamikker og gøre plads til forskellighed.

De skal så at sige sætte flere stole ind, hvis nogen mangler.

Der er forskellige metoder, når man arbejder med fællesskaber. En del handler om det kulturelle, og tutorerne opfordres til at agere rollemodeller for det gode studiefællesskab. ”Inviter folk ind, tal med dem, der sidder alene, vær god til at lytte, og arbejd med makkerskaber,” siger Julie, der er frivillig, og til daglig læser sociologi.

En anden vigtig pointe er, at tutorerne fra starten skal sige højt , at det både er fedt, men også hårdt at være studerende. Den er de seje tutorer allerede helt med på, og en siger:

”Der er helt klart en bevidsthed om, at det er okay at sige, når det er hårdt. Vi skal nemlig ikke kun have det sjovt sammen, men også hårdt sammen. Når der kommer en hård periode, er det som om, at vi går gennem en mur – sammen,”

Tryktest til egne aktiviteter

Et andet vigtigt plan er, at have fokus på er det strukturelle.

”Det handler om at bryde folk ud af gruppedannelser. Split dem op, når der dannes enklaver, og italesæt det, hvis nogle bliver ved med at vende tilbage til de samme grupper. På den måde er det vigtigt, at I som tutorer tager boss-kasketten på og sætter retningen,” forklarer Julie.

Men boss-kasketten forpligter også. Efter at have brugt formiddagen på at snakke om ensomhed, fællesskab og risikoen for, at nogen ender uden for, skal tutorerne se deres egne aktiviteter efter i sømmene. I sidste ende er det jo aktiviteterne, der fylder allermest i planlægningen af en rusperiode, og hvordan sikrer man, at alle kommer med?

Bevæbnet med en liste over refleksionsspørgsmål skal tutorerne nu arbejde med deres planlagte aktiviteter. Hvorfor er egentlig, at vi gerne vil lave en musikquiz? Og hvad gør man, hvis ens aktivitet kræver en særlig app, og der er to, der ikke har nogen smartphone? For nogen er det intet problem at gå sammen med en anden, men har man en ensomhedsproblematik med i bagagen, kan automatreaktionen være at trække sig.

Netop dette gjorde indtryk på den kommende tutor Viktor:

”Jeg tolker andres adfærd på min måde, men deres adfærd kan være udtryk for noget andet. Hvis man ikke deltager i en fest, betyder det så, at man ikke vil med, eller kan der lægge noget andet bag?” reflekterer han. ”Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.”

Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.

Viktor, tutor på ITU

Få besøg af Ventilen Fortæller

Er du blevet inspireret, så kommer vi gerne og fortæller om ensomhed og det gode studiefællesskab hos dig.

Ventilen Fortæller har en bred vifte af tilbud til både unge (fx høj- og efterskoler) og fagfolk (fx lærere, pædagoger og socialrådgivere).

Læs mere og book os.

Ventilen Fortæller


Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede

Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede

Podcastserien ”Børn taler ud” sætter fokus på børnenes perspektiv og oplevelse af stress i hverdagen. De taler om stress med begrebet ’social stress’, som for dem handler om frygten for at være alene og uden for fællesskabet.

 

Tæt forbindelse mellem social stress og ensomhed

Mange af de oplevelser og følelser, børnene og de unge beskriver, handler om, hvordan deres hverdag er præget af usikkerheder omkring sig selv i forhold til andre. De bruger rigtig meget krudt på at overveje, hvad andre mon tænker om dem.

En af de unge i podcasten fortæller om en tidlig folkeskoleerfaring, hvor hun blev holdt uden for fællesskabet af de andre piger. Pigen går hjem med ondt i maven, og hun er meget såret over følelsen af ikke at være en del af fællesskabet. Alligevel tør hun ikke dele med sine forældre, da hun kommer hjem. Hun føler sig forkert, hvilket mange unge i dag føler. Det er en oplevelse, som sidder fast, og som stadig gør pigen usikker den dag i dag.

Oplevelser og erfaringer med at blive holdt uden for fællesskabet er noget, der kan sætte sig og påvirke én langt op i livet. Især hvis vi ikke får talt om det.

 

Vigtigheden af at tale om tingene

Podcasten kaster lys over vigtigheden af at se vores børn og unge og give dem en oplevelse, af at socialt stress er et problem, vi skal løse sammen. Det må altså ikke være noget, som barnet står alene med. Derudover minder fortællingerne os om vigtigheden af at have fokus på fællesskabet i en meget tidlig alder, og at skabe et sæt sociale spilleregler som gør, at vores børn og unge tør tale med hinanden om det, der er svært.

I Ventilen arbejder vi for at nedbryde tabuer ved at holde oplæg og udbrede viden om ensomhedsfølelserne. Tænk, hvis børn og unge kunne opleve, at ensomhed og social stress er følelser, som mange går med, og at de derfor ikke er ”forkerte”?

Det vil være et skridt på vejen.

Derudover arbejder vi også i trivselsprogrammet Netwerk med at skabe stærke fællesskaber på ungdomsuddannelser og give unge et sprog og en kultur for at tale om ensomhed og social trivsel.

DR, P1’s podcast serie. ”Børn taler ud, 1:3 – Om ensomhed og Stress”. De bygger deres viden på forsker: Susan Hart, den nationale sundhedsprofil, WHO forbyggelse.


Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge

Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge

Det er de færreste, der selv kommer og siger, at de føler sig ensomme. Der er dog nogle særlige kendetegn, som ofte gør sig gældende for unge, der mistrives. Her får du Ventilens liste med 9 ting, du skal være opmærksom på.

”Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg tænke: jeg har været i skole, og jeg har ikke sagt noget. Har de overhovedet lagt mærke til, om jeg har været her?”, sådan fortæller Signe Laj Olsen om sin gymnasietid, hvor hun følte sig ensom og udenfor fællesskabet.

Signe fortalte det ikke til nogen, og ikke engang hendes forældre vidste, hvor svært hun havde det. Det er meget normalt, at unge, der mistrives, forsøger at skjule det. De isolerer sig og kan endda virke decideret afvisende over for deres klassekollegaer. Men det betyder ikke, at de ikke kan have brug for en håndsrækning.

 

Sådan spotter du ensomhed blandt unge

Arbejder du med unge fx som lærer eller ungdomspædagog, kan du være med til at gøre en forskel. Du kan hjælpe den unge ved at tage kontakt, når du lægger mærke til, at han eller hun ikke trives.

Hos nogen kommer mistrivsel til udtryk gennem raseri, gråd eller anden udadreagerende adfærd. Den slags er selvsagt nemt at spotte.

Derimod er det sværere med det, vi kalder for ’stilfærdig mistrivsel’. Mange af de unge, der bruger Ventilens tilbud, er langt mere indadvendte i deres adfærd, og derfor kan de let blive overset.

Stilfærdig mistrivsel er kendetegnet ved unge, der:

  • ikke er med i sociale aktiviteter med jævnaldrende i og uden for skolen.
  • kobler sig på andre uden at være rigtigt med.
  • ændrer adfærd fra almindelig til fraværende fysisk og/eller mentalt.
  • trives bedst ved meget strukturerede aktiviteter, hvor forventningerne er helt klare.
  • overvejende tager kontakt til voksne i forbindelse med aktiviteter og opgaver i stedet for også at kontakte andre unge.
  • konsekvent viser betænkeligheder eller nervøsitet ved fælles aktiviteter.
  • undgår gruppearbejde, når det er muligt.
  • virker utilnærmelige og undgår kontakt og fokus.
  • sjældent siger noget i gruppen eller klassen.

 

Hvordan tackler du tegn på stilfærdig mistrivsel?

Hvis du kender en ung, som lever op til et eller flere af disse punkter, er der grund til at være særlig opmærksom. Hav modet til at spørge, hvordan den unge egentlig har det. En nænsom henvendelse kan gøre en stor forskel og skader aldrig. Du kan fx tage udgangspunkt i denne artikel om den indledende samtale med en ung.

Regn ikke med, at forældre kender til deres børns problemer eller mistrivsel, for mange vil forsøge at skjule det. Enten fordi de ikke vil gøre deres forældre bekymrede, eller fordi de skammer sig.

For Signe blev vendepunktet, at hun åbnede op over for sine forældre, der hjælp hende med at få en mentor på gymnasiet samt starte i et af Ventilens mødesteder. I dag er Signe selv frivillig i Ventilen, hvor hun sammen med oplægsholdere fra Ventilen Fortæller deler sin personlige historie og sætter fokus på ensomhed.

Book oplæg om at forebygge, spotte og afhjælpe ensomhed

Du og dine kollegaer kan få konkrete redskaber og metoder til at spotte stilfærdig mistrivsel, så I kan forebygge og afhjælpe ensomhed. Med et oplæg eller en workshop fra Ventilen Fortæller bliver I rustet til at hjælpe de unge, I møder i hverdagen.

Ventilen Fortæller