Vi har alle sammen (forskellige) sociale behov

Vi har alle sammen (forskellige) sociale behov

Coronanedlukningen er lettere for nogen end for andre. Vi har forskellige sociale behov, og derfor er det forskelligt, hvor svært det er at holde afstand til andre. Uanset hvad har vi alle brug for en grad af kontakt til andre mennesker.

Ensomhed er en følelse, der opstår, når vores sociale behov ikke bliver dækket. Det er forskelligt for os alle sammen, hvad vi egentlig har brug for, og derfor kan man heller ikke sætte ensomhed på formel. Det kan være sværere at få opfyldt sine behov nu, hvor vi ikke går i skole, på studie eller arbejde. Vi er nemlig nødt til at række ud på en helt anden måde for at få dækket vores sociale behov.

Det er dog vigtigt at forstå, at social isolation og den medfølgende ensomhedsfølelse er noget andet end den fysiske isolation, vi alle er bundet af i foråret 2020. Man kan nemlig sagtens føle sig ensom og isoleret i et rum fuldt af mennesker. Samtidig kan man også holde kontakt uden at være fysisk sammen.

At være social er en del af menneskets natur

Hvis du bliver jaget af en løve, er det fedt at have en makker, der hjælper med at klare ærterne. Det er den helt korte evolutionspsykologiske forklaring på, at mennesker har brug for hinanden.

Selvom der ikke er særlig mange løver i dagens Danmark, så har mennesker stadig sociale behov, og det gør ondt på os, når vi oplever, at behovene ikke bliver opfyldt.

Det er vigtigt både at huske og handle på sine behov. Det er også vigtigt at mærke efter, hvordan du rent faktisk har det, og hvad du har behov for. For nogen kan det nemlig også blive en stressfaktor, når vi hele tiden får at vide, at vi skal række ud:

”Fordi vi snakker så meget om det, så begynder jeg at savne at se andre mennesker. Jeg er meget introvert, men det trigger min angst. Jeg bliver ekstra sårbar i mine relationer og bange for at de går i stykker,” fortæller Alberte på 23. Det er vigtigt, at du mærker efter, hvad du selv har brug for.

Karantæne er lettere for nogen end for andre

”Jeg er et socialt menneske og fornemmelsen af den bekræftelse, tryghed og venskabelig kærlighed, det mangler jeg,” fortæller Alberte. Hun sætter pris på at have sit arbejde i hjemmeplejen, og hun frygter de aftener, hvor hun har fri.

For Mathilde derimod giver karantænen ro og tid til at fordybe sig på måder, der ikke er tid til i en travl hverdag. ”Som introvert har jeg det lettere ved at overholde karantænen, og nu hvor der ikke er så meget stimulering, kan det sådan set bare give noget ro.”

Selvom Mathilde er ærgerlig over ikke at kunne se folk, så går det hende ikke videre på, og hun har faktisk heller ikke sat en masse i gang for at holde kontakt med folk i hverdagen. Selvom der er en lille snært af frygt for, hvad adskillelsen gør fx ved hendes tilknytning på studiet, så fungerer det for hende – men hun ved også at alle ikke har det sådan.

”Man skal huske at vi er forskellige, og bare fordi jeg har det på denne måde, så betyder det ikke, at alle vil have det sådan. De ekstroverte har brug for indtryk for at få energi, så for dem er det meget sværere,” siger Mathilde.

Som introvert har jeg det lettere ved at overholde karantænen, og nu hvor der ikke er så meget stimulering, kan det sådan set bare give noget ro.

Mathilde, 23 år

Isolationen må ikke blive en vane

Der er altså ingen grund til at gå i panik og føle dig forkert, hvis du ikke hele tiden har gang i et videoopkald. Omvendt skal du også passe på, at du ikke kommer til at isolere dig fuldstændigt, for vi har brug for andre for at fungere som mennesker.

Det belaster nemlig både hjernen og kroppen, hvis du føler dig alvorligt ensom over længere tid. Samtidig kan det med tiden blive sværere og sværere at komme ud af. Når hjernen er belastet, så påvirker det nemlig vores måde at være på over for andre. Vi bliver mere defensive, afvisende og lukkede – uden at det på noget tidspunkt er bevidst.

Social kontakt kan komme til at føles farligt og blive forbundet med frygten for at blive afvist. Derfor kan det virke tillokkende holde fast i isolationen, for at undgå ubehaget. Kan du se dig selv i det mønster? Så er det vigtigt, at du reagerer! Selvom det kan virke rart i nuet, så er social isolation nemlig ikke løsningen på længere sigt.

 

Dine følelser og behov er 100% legitime

Uanset om kroppen kribler af hudsult, om du nyder tiden til dig selv, eller om du mærker en forstærket ensomhedsfølelse, så er du okay <3

Vores behov er nemlig forskellige, og derfor reagerer vi også forskelligt på nedlukningen. Det vigtigste er at du mærker efter og er ærlig over for dig selv.

Det kan du gøre, hvis du føler dig ensom

  • Tag kontakt til andre – med en besked, en snap eller et telefonopkald. Anything goes!
  • Tal med nogen, du stoler på: fx dine forældre, din lærer eller en ven
  • Søg viden og genkendelse fra andre i samme situation
  • Undersøg om Ventilen er noget for dig? Lige nu kører vi med et særligt online tilbud


Det er naturligt at føle sig ensom

Det er helt naturligt at føle sig ensom under corona

Føler du dig ensom, nu hvor du ikke har mulighed for at mødes fysisk med andre? Så har vi en god nyhed til dig: du er helt normal! Ensomhed er nemlig en fuldstændig naturlig reaktion på, at vores sociale behov ikke bliver opfyldt.

I øjeblikket er vi nødt til at isolere os, og det gør det sværere at få opfyldt sociale behov. Hvis du ved, at familie og venner er klar til at kramme dig efter corona, så skal ensomhedsfølelsen nok forsvinde igen. For nogen kan følelsen bide sig fast, og det skal vi gøre noget ved.

 

Hvor længe er for længe?

Spørger man forskerne, er de ikke umiddelbart bekymrede for unge, der generelt har gode relationer. Ensomhed er nemlig først farlig for os, når den bliver dyb og er stabil over en længere periode. Det er i hvert fald sådan, forskere har set på det frem til nu.

I virkeligheden ved vi nemlig ikke, hvad varigheden af ensomhed egentlig betyder, og den situation, vi har nu i foråret 2020, minder ikke om noget, vi har set før.

Når man taler om langvarig ensomhed, hvornår er så for længe? Vi ved ikke, hvor længe denne periode vil vare, eller hvad den vil gøre ved os. For langt størstedelen vil det sandsynligvis ikke betyde mere end nogle måneders frustration, der går i sig selv igen. For andre kan det anledning til at mærke, at ensomheden faktisk er dyb, konstant og længerevarende, fordi man ikke længere har dagligdagen kontakter.

For nogen er det business as usual

De unge, der kommer i Ventilens tilbud, føler sig ensomme i hverdagen, og for nogen af dem vil der ikke være den store ændring. Mathilde på 23 følte sig ensom i teenageårene, og hun kan godt se nogle paraleller til en vis grænse: ”Det er sjovt at tænke på, for min hverdag nu minder meget om det, jeg oplevede, da jeg havde det værst. Men man kan ikke sammenligne det, for isolationen nu er pålagt, og det er ikke et valg,” forklarer hun

Det kan virke mærkeligt, når Mathilde beskriver isolationen som et valg, men det er faktisk ret klassisk. Hvis man føler sig alvorligt ensom og har gjort det længe, er det simpelthen en måde at beskytte sig selv, når man siger nej tak til invitationer.

Det kan være en øjenåbner i sig selv, at der er en gruppe unge, der nærmest ikke kan mærke forskel på deres hverdag efter corona-nedlukningen. For nogen kan det måske være en lettelse at vide med sikkerhed, at nu er de ikke de eneste, der sidder alene og ser Netflix hele weekenden.

Keep calm – og ræk ud!

Vi hører meget om, hvad denne her sundhedskrise mon gør ved vores mentale helbred. Det bedste, du kan gøre, er dog at forsøge at tage det hele en dag ad gangen og sørge for at række ud til de mennesker, du plejer at ses med i hverdagen.

Det kræver en ekstra indsats, hvis I ikke er vant til at hænge ud online, men de vil elske dig for det! Husk, at alle sidder i sådan cirka samme situation som dig og med de samme behov, som ikke bliver opfyldt.

Hvis du mærker ensomheden ekstra i denne periode, er det sandsynligvis fordi, du har mange skønne mennesker i dit liv. Hvis du pludselig opdager, at du faktisk ikke har nogen at række ud til eller savne, så er det, at du skal reagere.

#AleneIkkeEnsom – de behøves ikke at følges ad

Alenehed under corona må ikke at blive til ensomhed – og hvis den er blevet til ensomhed, så kan du gøre noget for, til at den ikke bider sig fast Ensomhed er aldrig din egen skyld, men du er den eneste, der kan gøre noget.

Følg #AleneIkkeEnsom for at gå gode råd og viden om ensomhed.

Se kampagnesite her

Undervisere: Hav fokus på trivsel, selvom I ikke mødes fysisk

Undervisere: Hav fokus på trivsel, selvom I ikke mødes fysisk

Undervisere har deres sag for med at tilrettelægge og gennemføre virtuel undervisning i en verden, hvor både deres og elevernes virkelighed er vendt på vrangen. Netop derfor er det vigtigt ikke kun at fokusere på faglighed, men også have blik for social trivsel i klassen og hos eleven.

Lukningen af uddannelser har nu varet over en uge, og sammen med de øvrige tiltag er det blevet forlænget til efter påske. Det gør afgjort noget ved det faglige miljø, men også ved det sociale miljø blandt elever og studerende.

De fleste savner deres studie- og klassekammerater og benytter forhåbentlig lejligheden til at holde kontakten digitalt. Men der kan også være nogen, som for alvor får lejlighed til at mærke, hvordan ensomhed føles. Dem, der føler sig isolerede og udenfor i hverdagen, og som nu også er fysisk alene, selvom de måske gerne ville være sammen med andre.

Er du lærer på en ungdomsuddannelse, kan du godt forberede dig på, at klassen vil være mærket af adskillelsen, når I kommer tilbage. Ventilen har samlet nogle gode råd til dig som lærer eller underviser, der gerne vil understøtte trivslen og sikre fastholdelse gennem den svære tid.

Gode råd til dig som underviser

  1. Lav grupper og følg op
  2. Skriv en personlig besked til dine elever
  3. Vær ekstra opmærksom på de elever, der har det svært socialt til hverdag
  4. Tag snakken med dem, der har det svært

1. Lav grupper – og følg op

Alle arbejdspladser går i online-møde-selvsving, og det kan dine elever og studerende også! Tilrettelæg undervisning, der kræver, at eleverne mødes og løser opgaver sammen online. Det giver dem følelsen af stadig at være forbundet med hinanden. Her er det vigtigt, at det er dig, der laver grupperne, og at det ikke er den samme gruppe hver gang. Risikoen, for at der er nogen, der ender med at sidde alene, hvis I kører fri gruppedannelse, er nemlig endnu større end normalt. Følg også gerne op, så du er sikker på, at grupperne rent faktisk har mødtes.

2. Skriv en personlig besked til dine elever

Der kan være mange ting, der fylder ekstra i disse dage. Angst, stress og ensomhed trives i den usikkerhed, corona-foranstaltningerne bringer med sig. Det kan påvirke dine elever og studerendes faglige og sociale formåen. Invitér dine elever til at fortælle, hvis der er noget, der er svært, så du kan støtte dem både nu, og når I vender tilbage til hverdagen. Derfor anbefaler vi, at du skriver en personlig besked til hver elev eller studerende, hvor du tilbyder en videosamtale, hvis eleven har brug for at vende noget.

Personlige invitationer er altid bedre end generelle – særligt for dem, der har det svært, kan det gøre en ekstra forskel, så de føler sig set og tør tage imod den udstrakte hånd. Du kan sagtens skrive det samme til hver elev, men det giver noget ekstra, hvis den lander som en personlig besked. Det hjælper dig også til at komme et skridt tættere på det næste råd.

3. Vær ekstra opmærksom på dem, der har det svært socialt til hverdag

Når du alligevel skriver rundt til dine elever, så vær særligt opmærksom på dem, der ikke trives socialt til hverdag. Tænk på, om der er nogen, som du ikke forventer vil have anden kontakt med klassekammerater end det skemalagte gruppearbejde.

Er du i tvivl om, hvem det kunne være, så tag evt. et kig på vores spotteliste med tegn på stilfærdig mistrivsel. Vær ekstra omhyggelig med hvilken gruppe, du placerer de elever i, som ikke har nogen umiddelbare sociale forbindelser, og spørg evt. eleven selv, om de har en præference.

4. Tag snakken med dem, der måtte have det svært

Du er naturligvis først og fremmest underviser, og det er hverken din opgave at være psykolog eller rådgivningslinje. Det, du skal have ud af en samtale, er at få en fornemmelse for, om der skal tages nogle særlige hensyn ift. undervisningen, og om den unge har brug for henvisning til yderligere hjælp.

Tag evt. et kig på denne artikel om at tage den indledende snak med en ung, for at få en fornemmelse af, hvad der kan være gode spørgsmål og indgangsvinkler. Selvom fysiske tilbud generelt er lukkede, er der stadig en række digitale og telefoniske tilbud til unge, som har åbent, og som du kan henvise til. Få et overblik hos Rådgivningsdanmark.


At forlade ensomhed, er ikke lige ud af landevejen

At forlade ensomhed, er ikke lige ud af landevejen

Et skridt frem og to tilbage. Sådan føles det ofte, når man arbejder sig ud af svære ting i livet. Det gælder også for den langvarige ensomhed, og derfor er det helt naturligt, at det kan tage år, før man har lagt ensomhedsfølelsen bag sig.

Det skyldes, at ensomhed er komplekst, og følelsen bliver påvirket af forskellige faktorer. Noget af det handler om de erfaringer, individet bærer med sig. Andet handler om de situationer og fællesskaber, man befinder sig i, mens andet igen kan bunde i påvirkninger fra samfundet.

Med denne artikel forsøger vi at nuancere og udfolde nogle af disse faktorer, og undersøger hvordan de kan påvirke den snørklede vej ud af ensomheden.

Foto: Jakob Kremmer

Ensomhed er størst i ungdommen

Ungdommen er en helt særlig periode på godt og ondt. Heldigvis trives størstedelen af unge i Danmark godt, men der er desværre stadig alt for mange, som mistrives på forskellig vis. Trivslen er høj hos børn op til omkring 11-årsalderen, men når børnene når teenageårene, ændrer billedet sig.

I den nationale sundhedsprofil kan vi se, at antallet af unge, der mistrives, er stigende, og i 2017 var andelen 18 % for unge mellem 16-24 år. Ved ensomhedsmålinger tager vi udgangspunkt i de regionale sundhedsprofiler, hvor andelen af unge, der føler sig alvorligt ensomme, ligger på 10-12 %.

”Efter folkeskolen var jeg to år på samme efterskole – et rigtig godt år og et svært år, hvor jeg var udenfor igen – og senere kom jeg på produktionsskole, hvor jeg trivedes godt.”

Marie

Ungdomsårenes mange sporskifter

En del af det, der kan gøre netop ungdomsårene svære, er de mange forandringer, der sker både hos en selv og i ens omverden. Man bliver færdig i folkeskolen og tager måske på efterskole eller på en ungdomsuddannelse, hvor man går i nogle få år, inden man igen skal lave et skifte til at starte arbejde eller begynde på en uddannelse.

Marie, som er tidligere ung i et tilbud, fortæller, hvordan hun efter en folkeskoletid med mobning og ensomhed bevægede sig gennem disse skift med varierende succes: ”Efter folkeskolen var jeg to år på samme efterskole – et rigtig godt år og et svært år, hvor jeg var udenfor igen – og senere kom jeg på produktionsskole, hvor jeg trivedes godt.”

Efter produktionsskolen har Marie gået på to forskellige uddannelser. Den ene stoppede hun på, fordi ensomhed igen kom til at fylde for meget, og den anden har hun netop færdiggjort.

Hendes fortælling viser, hvordan overgange har både en forside og en bagside. Skiftet til efterskolen der gav hende en ny start og et rigtig godt år ovenpå en vanskelig folkeskoletid. Omvendt var skiftet til andet år på efterskolen vanskeligt, idet det indebar en udskiftning af elever, hvor hun aldrig blev en del af det nye fællesskab.

Et præstations- og konkurrencefremmende samfund

De mange skift i ungdomsårene er ofte koblet op på faglige og personlige valg om ens fremtid. Det stiller store krav til en ungdomsgeneration, der er vokset op i et samfund med fokus på konkurrence og præstationer.

Begrebet ’konkurrencestat’ dækker over, at vi lever i en tid, hvor konkurrence og vækst har en gennemgribende magt. ”I konkurrencestaten er det individuelle ansvar i centrum, og den enkelte spilles i den proces i stigende grad ud mod andre individer i et konkurrenceforhold (…)” (CEFU)

Denne stigende individualisering og interne konkurrence mellem individer skaber en større afstand mellem os. Det har en påvirkning på følelsen af ensomhed, da netop manglen på dybe relationer, kan få os til at føle os ensomme. I stedet for at tale højt om vores problemer, vender vi dem indad. Det gælder for 19 % af gymnasieelever, at de har svært ved at tale med nogen om det, der plager dem.

Unge oplever konstante krav til at præstere på mange niveauer. Det gælder både fagligt og socialt fx i forhold til at have det rigtige job, den rigtige træningsrutine og deltage i de rigtige arrangementer.

Trygge og utrygge fællesskaber

Ungdommen er en ”hypersocial periode”, hvor man løsriver sig fra familien og i stigende grad søger at få opfyldt sine sociale behov hos jævnaldrende. Sammen med det stigende pres for at præstere (også socialt) og de mange skift i livet, skaber det en sårbarhed.

Når man starter i en ny gymnasieklasse eller på et nyt studie, vil der altid være en vis spændthed. Det sker i alle grupper, at der er utryghed i starten, og for de fleste går det i sig selv igen. Men nogle gange får utrygheden i stedet lov til at vokse, og det kan skabe nogle gruppedynamiske processer, der ekskluderer nogen fra fællesskabet.

Når utrygheden for lov til at vokse, begynder vi ubevidst at vurdere hinanden for at se, hvem der passer ind. Når man laver vurderingen, af hvad der passer ind, vil der uvægerligt være noget andet, som ikke gør. Jo større utryghed, jo snævrere bliver vurderingerne af, hvornår man passer ind. Og det er her, at der – bevidst eller ubevidst – kan være nogen, der bliver ekskluderet.

Hvad kendetegner utrygge fællesskaber?

Mobbeforsker Helle Rabøl har undersøgt gruppedynamikker blandt børn og unge. Hun mener, at ensomhed, mobning og utrygge fællesskaber hænger sammen og påvirker hinanden.

Se film: Hvad driver mobningen?

Sociale kompetencer og identitet

Vi har allerede etableret, at ungdomsårene indebærer mange skift samt løsrivelse fra forældrene. Endnu to aspekter er, at de sociale spilleregler ændrer sig i ungdomsårene, og det samtidig er den periode, hvor man udvikler sin egen identitet.

Unge udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempi. Det er der ikke noget galt med, men det kan være svært at komme tilbage efter en sommerferie og finde ud af, at de andre i klassen pludselig er begyndt at feste og drikke alkohol. Man ’leger’ ikke længere – man ’er sammen’. De sociale spilleregler ændrer sig i ungdomsårene, og for unge, der udvikler sig i et langsommere tempo, kan man blive ’hægtet af’ i denne periode.

Vi udvikler os som mennesker og lærer i samspil med andre. Vores egen selvforståelse og identitet udvikler vi også ved at spejle os i andre og se, hvor vi er ens, og hvor vi er forskellige. Hvis man føler sig ensom og ekskluderet fra fællesskabet i sine formative ungdomsår, kan det påvirke identitetsskabelsen.

Det kan også påvirke ens sociale kompetencer, for det er også noget, der skal opbygges gennem træning. Træner man ikke sine sociale kompetencer, så får man svært ved at afkode signaler og agere hensigtsmæssigt i forhold til andre. Det kan gøre det vanskeligt at bryde ensomhedsfølelsen, hvis man ofte har fornemmelsen af at træde ved siden af uden helt at vide, hvad det er, man gør forkert

 ”Jeg sagde f.eks. nej, hvis de spurgte, om jeg ville spille fodbold i frikvarteret eller sådan et eller andet. Det kom sig jo af, at jeg var bange for at sige ja, fordi hvad nu hvis det vendte tilbage med mobning?”

Kasper

Foto: Jakob Kremmer

Vi bærer livet med os

Et skift fra et utrygt til et tryggere fællesskab kan virke afhjælpende på ensomhedsfølelsen og kan for nogen være det, der skal til, for at bryde den. Men sådan er det ikke nødvendigvis for alle.

I artiklen har vi indtil nu præsenteret en lang række faktorer, som kan påvirke unge og deres trivsel – herunder ensomhed. Negative oplevelser med eksempelvis forventningspres, gruppedynamikker og svære skift i livet er noget, vi bærer med os, og som har indflydelse på den måde, vi møder fremtidige oplevelser.

Kasper fortæller i Ventilens antologi følgende om årene efter han var blevet mobbet i sin klasse: ”Jeg sagde f.eks. nej, hvis de spurgte, om jeg ville spille fodbold i frikvarteret eller sådan et eller andet. Det kom sig jo af, at jeg var bange for at sige ja, fordi hvad nu hvis det vendte tilbage med mobning?”

Kasper forsøger at passe på sig selv, men i den proces ender han med at isolere sig selv yderligere. Det er en helt naturlig forsvarsmekanisme, og den kan gøre, at en ung ikke får taget skridtene ind i nye fællesskaber.

Vi ser også til tider unge i Ventilens mødesteder, som har fået det bedre og stopper med at komme, men som starter igen på et senere tidspunkt. Måske er det gået godt i en periode, men så har der været endnu et skifte, endnu en nederlagsfølelse eller et præstationspres som gør, at man er gået de famøse to skridt tilbage.

Præstationsfrie rum

Anders Petersen, forfatter til bogen ”Præstationskultur” taler om præstationsfrie rum, som er steder, hvor man som ung kan få en pause fra dette. Han nævner eksempelvis efterskoler, højskoler, Roskilde Festival og lignende ’lommer’, hvor det bare handler om at gøre noget sammen.

Et fjerde eksempel kunne være Ventilen, hvor man møder ligesindede unge og mødes om aktiviteter. De frivillige, som planlægger aktiviteterne, tager højde for, at der ikke skal være konkurrenceelementer. Fra vores evaluering kan vi se, at 60 % af de unge, der har svaret på spørgeskemaet, kommer næsten hver gang, og 63 % er kommet i over et halvt år. Det siger måske noget om behovet for at have sådanne præstationsfrie rum i sin hverdag, hvis man for alvor skal ensomheden til livs.

For Marie blev mødet med Ventilen et af flere vendepunkter: ”I foråret 2010 begyndte jeg i Ventilens mødested og begyndte at få flere venner fra byen og omegnen. Det var først der, at jeg kunne se, at jeg har været mere ensom, end jeg nok lige har været klar over.”

Kræver en flersiddet indsats

Fordi ensomhed er en kompleks størrelse, der påvirkes af forskellige elementer, så kræver det også indsatser flere steder fra, hvis man skal komme følelsen endeligt til livs. Det gælder både, hvis vi ser på ensomhed som en smertelig følelse for individet, og hvis vi ser på det som et samfundsproblem.

For individet kræver en indsats både fra en selv og fra fællesskabet. For at komme ensomheden til livs, er du nødt til at sætte dig selv i spil socialt. Og det kan være vanskeligt. Eksempelvis fordi, du tidligere har oplevet at blive afvist og ekskluderet, eller fordi du simpelthen aldrig har lært, hvordan man gør.

På den anden side skal der også være et fællesskab, som er klar til at tage imod dig. Et trygt fællesskab er kendetegnet ved, at der er højt til loftet, og der er plads til at begå fejl – også socialt. Det er den type af fællesskab, vi søger at skabe i de lokale tilbud. Og det er den type fællesskab, som vi underviser unge og fagfolk i gennem Ventilen Fortæller.

Tålmodighed er en dyd

For nogen kræver det et kærligt puf eller en udstrakt hånd, før man tør at tage det første skridt ind på den sociale arena, som, erfaringen siger, er farlig. De unge, vi møder gennem Ventilen, fortæller ofte, at det er deres forældre, venner eller bekendte, som har hevet fat i dem og hjulpet til det første skridt ud af den onde cirkel.

Man selvom du som ung tager skridtet, så er det netop kun ét skridt på en lang, krøllet rejse, og den rejse kræver, at du er tålmodig med dig selv. Husk at passe på dig selv, når vejen føles stejl.

Selvom det til tider kan virke sådan, er du ikke alene og rejsen bliver lettere, hvis du deler din byrde med andre, så I kan hjælpe hinanden fremad.


Ensomhed på videregående uddannelser

Ensomhed er størst på akademiske uddannelser

En ny redegørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet dykker ned i studerendes trivsel som et ud af tre udvalgte områder. Redegørelsen fokuserer særligt på stress og ensomhed på uddannelserne.

10 % af studerende på videregående uddannelser svarer ’ofte’ eller ’altid’ til spørgsmålet ’har du oplevet at føle dig ensom på studiet?’.

Dette tal ligger en anelse lavere end det tal, Ventilen benytter for hele populationen, som er 10-12 %. En del af forklaringen kan være målemetoden, hvor der spørges direkte til, om den studerende føler sig ensom.

Inden for forskningen ser man nemlig en tendens til underrapportering (især blandt unge mænd), hvis ensomhed bliver nævnt som en del af spørgsmålet. Derfor benytter man i højere grad en metode, hvor der spørges ind til tre aspekter af ensomhed:

  • Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
  • Hvor føler du, at du savner nogen at være sammen med?
  • Hvor ofte føler du dig (holdt) uden for?

I december 2018 udgav EVA en rapport om ensomhed på videregående uddannelser, hvor de benyttede disse tre spørgsmål. Her var andelen af studerende, der følte sig ensomme, en anelse højere, nemlig 12 %.

Ensomhed fylder mest på kandidatuddannelser

Rapporten giver også et indblik i ensomhed sat i forhold til forskellige parametre. Den viser blandt andet, at det særligt er studerende på kandidatuddannelser, som føler sig ensomme.

Her har 13 % svaret ’ofte’ eller ’altid’ til spørgsmålet, mens det på erhvervsakademiuddannelser kun er 7 %.

Undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem både stress og ensomhed samt forskellige læringsindikatorer. Den indikator, der har den største sammenhæng med ensomhed, er støtte fra medstuderende.

Uddannelses- og forskningsministeriet kan ikke sige noget om kausaliteten, altså om det er manglende støtte, der forårsager ensomhed eller omvendt, men sammenhængen er tydelig.

25 mio. til at styrke trivsel

Regeringen har afsat en pulje på 25 millioner til at styrke trivslen på uddannelser. Pengene kan søges af de enkelte uddannelsesinstitutioner til pilotprojekter, der kan være med til at fremme trivslen på uddannelserne.

Det er glædeligt, idet vi kan se, at ensomhed og stress fylder hos de studerende på videregående uddannelser. Vi ved, at studerende, der føler sig ensomme, er dem, som i højest grad overvejer at stoppe på uddannelsen.

Samtidig ved vi, at et godt socialt miljø virker både forebyggende og afhjælpende på ensomhed. Derfor mener vi, at det er her, man bør sætte ind.


Styrk dine formidlingsevner og sæt fokus på ensomhed

Bliv en skarp formidler for en god sag

Ventilen Fortæller søger dig, der har lyst til at prøve kræfter med mundtlig formidling som en del af vores korps af unge oplægsholdere, der formidler om ungdomsensomhed i hele landet.

Som frivillig oplægsholder får du erfaring og redskaber til at blive en dygtig mundtlig formidler, og du er med til at bryde tabuer og udbrede viden om ensomhed blandt unge.

Det får du som oplægsholder:

  • Solid erfaring med at holde oplæg og facilitere øvelser med forskellige målgrupper
  • Mulighed for at gøre en forskel for unge, der føler sig ensomme
  • Et heldagskursus i mundtlig formidling og facilitering af øvelser
  • Den nyeste viden om fællesskaber, mobning og ungdomsensomhed, og om hvordan du forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge
  • Sparring, evaluering og feedback på dit arbejde
  • Et socialt fællesskab med seje og dygtige frivillige fra hele landet

Det forventer vi af dig:

  • At du har mod på (og måske endda erfaring med) rollen som mundtlig formidler, og at du har lyst til at udvikle dig
  • At du deltager i kursusdagen d. 21. marts 2020 samt kommer til korpset fire årlige mødedage. I 2020 forventer vi, at du deltager d. 25/4, d. 4./10 og d. 14/11.
  • At du er fleksibel og har tid og overskud til at holde oplæg rundt om i landet
  • At du er medlem af Ventilen (det koster 75 kr. om året), er mellem 18 og 35 år og kan være frivillig mindst et år

Sådan bliver du frivillig

Skriv en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du er interesseret i at være en del af Ventilen Fortæller-korpset samt evt. dine erfaringer med mundtlig formidling. Send ansøgningen til fortaeller@ventilen.dk senest d. 16. februar 2020. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til os på 70 208 308.

Det er obligatorisk for alle nye frivillige at deltage i kursusdagen d. 29. februar 2020, hvor vi klæder dig og dine medfrivillige på både fagligt og formidlingsteknisk. Det er forskelligt, hvor travlt vi har med oplæg, men du skal forvente at holde i gennemsnit et oplæg om måneden.

Hvem er i Ventilen Fortæller Korpset?

De frivillige i Ventilen Fortæller Korpset er unge, primært studerende, som har en faglig interesse i temaer omkring ensomhed og eller formidling, og som brænder for at dele viden og bryde tabuer om social mistrivsel. Ud over oplægsholderne består korpset også af en gruppe unge fortællere, som deler deres personlige ensomhedshistorie.

Lyder fortællerrollen mere som noget for dig? Så læs mere her om hvordan du bliver frivillig fortæller.


Børn, der føler sig ensomme, siger det ikke til nogen

Børns Vilkår: Over halvdelen af børn,
der føler sig ensomme, siger det ikke til nogen

Det kan være både skamfuldt og svært at fortælle, at man føler sig ensom. I en ny undersøgelse fra Børns Vilkår siger kun 39% af de børn, som føler sig ensomme, at de har talt med nogen med nogen om det.

Størstedelen af børn og unge, der føler sig ensomme, går alene med følelsen uden at dele den med andre. Det er et problem, fordi den bedste måde at komme følelsen til livs er at sige det højt til folk omkring sig. Børns Vilkår har netop udgivet en rapport i samarbejde med Trygfonden, som bl.a. viser, at mere end halvdelen af de børn, der angiver, at de føler sig ensomme, ikke har fortalt nogen om det.

Rapporten konkluderer (som andre undersøgelser på området), at ensomhed er et stigende problem blandt skolebørn. Ud fra samtaler på BørneTelefonen kan man se, at ensomhed både kan være noget, der fylder i skolen og i hjemmet. I begge tilfælde kan det være vanskeligt at tale om, og det kan der være flere grunde til.

Nogle børn fortæller, at deres forældrene er travle og har mange bekymringer i forvejen, så de holder det sig selv, for ikke at bekymre dem yderligere. For andre handler det om, at de ikke føler sig tætte med deres forældre, eller at de er bange for, at forældrene ikke kan lide dem. Endnu en væsentlig årsag er, at de er bange for, at hvis de fortæller forældre eller lærere om ensomheden, vil det ikke blive taget alvorligt, eller at interventioner fra læreren vil gøre problemet værre.

Drenge fortæller mindre end piger

Det er især drengene, der går alene med følelsen af ensomhed. 63% af drengene, der føler sig ensomme, siger i undersøgelse at de ikke har delt deres følelser med nogen, mens det for pigerne er 52%. I Ventilen bliver vi ofte spurgt, om piger er mere ensomme end drenge, og mange bliver overraskede, når vi svarer nej.

Ser man på de undersøgelser, der er lavet på området (Fx VIVE ”Børn unge og velfærd”, 2018, Lasgaard, Christiansen og Friis ”Ensomhed blandt unge”, 2019), viser de nemlig, at der er lidt flere piger end drenge, der føler sig alvorligt ensomme, men man skal være varsom med at tolke disse resultater for direkte, fortæller forskerne.

For det første har drenge nemlig en tendens til at underrapportere, når man spørger ind til psykisk mistrivsel. For det andet ser vi, at færre drenge angiver, at de føler sig ensomme, når ordet ’ensom’ indgår i formuleringen af spørgsmålene, end hvis det ikke gør. For det tredje er der lavet psykologiske eksperimenter, hvor unge har fortalt en gruppe jævnaldrende at de føler sig ensomme. Disse eksperimenter viser, at det har større sociale konsekvenser for mændene end kvinderne at fortælle om ensomhedsfølelsen.

Ser vi på de unge, der bruger Ventilens tilbud, er der en lille overvægt af unge mænd.

 

Hjælp unge til at sætte ord på ensomhedsfølelsen

Ensomhed fylder mere for den ældre gruppe i rapporten fra Børns Vilkår, og vi ved fra befolkningsundersøgelser, at det er i ungdomsårene, at ensomhedskurven topper. Hvis man har følt sig ensom som barn, er der også en større risiko for, at ensomheden følger én ind i ungdoms- og voksenlivet.

En af de bedste kure mod ensomhed er at sige det højt, men som undersøgelsen indikerer, så kan det være svært. Både fordi man ikke ønsker at bekymre de voksne omkring en, men også fordi det kan virke som et socialt ansigtstab at indrømme, at man føler sig ensom. Derfor er det vigtigt, at man som fagperson eller forælder støtter og hjælper den unge med at sætte ord på sine følelser.

Det er langt lettere at skride ind og hjælpe et mindre barn ind i fællesskabet, end det er at gøre det samme for en ung, der står midt i en proces med at blive voksen, som bl.a. indebærer løsrivelse fra familien. Ikke desto mindre er det vigtigt at tage ansvar, hvis man er bekymret for en ung – det er ikke at overskride grænser men derimod at vise omsorg.


Ventilen vinder Tine Bryld Prisen 2019

Ventilen modtager Tine Bryld Prisen 2019

”Jeg har været frivillig i Ventilen i 10 år. I den tid har jeg ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at vi gør en forskel. Og nu viser I med denne pris, at det kan I også se – og at det vil I anerkende. Tusind tak. Denne pris vil give os større mulighed for at gøre mere af det vi gør i forvejen, nemlig at gøre ungdommen mindre ensom.”

Sådan sagde Michala Nielsen i sin takketale, da det tirsdag aften blev offentliggjort, at Ventilen Danmark er årets modtager af Tine Bryld Prisen.

Prisen gives for at sætte større fokus på det sociale arbejde og for at hylde ildsjæle, der kæmper for at gå nye veje. Og så gives den selvfølgelig også for at hylde Tine Bryld; en kvinde, der har haft stor betydning for mange generationer af unge, og også for Ventilen, som hun gerne henviste til, når det især var ensomheden, der trykkede, hos en af de unge, hun talte med i radioen.

I er modigere end I tror, I er meget stærkere end I ser ud til, og Ventilen er der for jer.”
Gunvor Wibroe, formand for Tine Bryld Prisen

For os i Ventilen er modtagelsen præcis det skulderklap, den er tænkt som. Et skulderklap til alle de frivillige der gennem de seneste 20 år har givet deres tid og overskud for at hjælpe andre og for at gøre ungdommen mindre ensom. Og et skulderklap til de mange modige unge, der har trodset deres usikkerhed og er kommet til os for at finde hjælp, og på den måde har bevist, at der er en vej ud af ensomheden.

Med prisen følger op til 500.000 kr. doneret af Trygfonden. Et stort beløb for os – og et beløb, der sætter os i stand til at gøre mere af det, vi allerede gør endnu bedre. Mere konkret håber vi at kunne bruge nogle af pengene til at udvikle og udarbejde nyt visuelt materiale, der kan hjælpe os med at nå ud til endnu flere af de unge, der har brug for vores hjælp.

Du kan læse mere om prisen og se billeder m.v. fra årets uddeling her.


Den indledende samtale med en ung, der mistrives

Den indledende samtale:

Sådan spørger du ind, hvis en elev viser tegn på ensomhed

De nyeste tal fra danskernes regionale sundhedsprofiler fortæller, at 10-12 % af alle unge føler sig alvorligt ensomme. Det svarer til, at der i hver klasse er 2-3 elever, der føler sig ensomme. Et stærkt fællesskab, hvor eleverne passer på sig selv og hinanden i klassen kan gøre rigtig meget. Alligevel kan der sidde en eller flere elever, der føler sig ensomme eller på anden måde mistrives socialt.

Som lærer er du den, der er sammen med eleverne hver dag. Derfor har du en særlig rolle i forhold til at støtte elever, der mistrives. Elever, der føler sig ensomme, har ofte en tendens til at skjule det. Vær særligt opmærksom over for disse 9 tegn på stilfærdig mistrivsel.

Det kan føles vanskeligt som lærer at tage den første kontakt til en elev, der udviser tegn på ensomhed. Hvilket spørgsmål skal man starte med at stille? Hvad må man sige og ikke sige? Her får du forslag til konkrete redskaber, du kan bruge, når du skal tage den indledende kontakt.

 

Sådan starter du den indledende samtale

Den indledende samtale vil ofte ikke vare mere end 10 minutter. Målet med samtalen er først og fremmest, at du viser eleven din interesse og omsorg. Dernæst skal du afklare, om der er grund til at være bekymret for eleven – og hvilken hjælp du i så fald kan henvise til.

Eksempler på indledende spørgsmål:

  • ”Jeg synes at have lagt mærke til, at du tit spiser frokost her i klassen, når de andre går i kantinen. Har det noget på sig?”
  • ”Jeg har tænkt på dig på det sidste – hvordan har du det egentlig?”
  • ”Det har gjort mig bekymret at se, at du indimellem ser lidt trist ud. Er det noget, du har lyst til at tale om?”

Den indledende samtale mellem lærer og elev

Gode råd til at indlede samtalen:
  • Vær diskret: Forsøg at undgå, at andre elever bliver klar over, at du har henvendt dig til eleven. Sørg for, at I kommer på tomandshånd.
  • Undgå ord som ”altid” eller ”aldrig”, men tilføj gerne et ”lidt” eller ”nogle gange”: Husk, at du tager udgangspunkt i det, du har set, og at du godt kan have taget fejl. Det er derfor vigtigt at give eleven mulighed for en værdig vej ud af samtalen. Det gør du ved at tage noget af ansvaret på dig ved at signalere, at du kan have taget fejl, i det du synes at have set.
  • Vær åben og nysgerrig på elevens trivsel: Dine velmente spørgsmål viser eleven, at du er interesseret og måske bekymret. Dermed viser du også, at eleven kan have tillid til dig.

Samtalens udvikling

Når eleven begynder at åbne op, er det vigtigste, at du lytter. Du skal ikke forsøge at komme med løsninger, men i stedet spørge ind og være nysgerrig. Samtidig skal du huske, at det er en indledende snak, hvor du i første omgang blot skal afdække problemet.

Eksempler på uddybende spørgsmål
  • ”Hvornår har du det sådan?”
  • ”Har du talt med nogen om, hvordan du har det?”
  • ”Er der nogen, der ved, hvordan du tænker og har det?”
  • ”Kunne du tænke dig, at det var anderledes?”

I nogle tilfælde vil samtalen tage længere tid. Det kan være, hvis eleven har fået en særlig tillid til dig som lærer. Det kan også være, hvis eleven fortæller dig nogle alvorlige ting, som bekymrer dig, og du derfor gerne vil spørge mere ind. Hvis du har mod på det, kan du derfor tage en længere samtale med eleven, hvor du hjælper eleven til at sætte ord på sine tanker og følelser.

Gode råd til samtalens udvikling
  • Vær tålmodig, men insisterende: Den unge er måske ikke vant til, at nogen lytter og gerne vil hjælpe og forstå. Derfor vil eleven måske komme med svar som ”det ved jeg ikke”. Samtalen skal forløbe i den unges tempo, men det er også vigtigt at udvise alvor og seriøsitet, så den unge mærker en oprigtig interesse. Vær ikke bange for at dvæle ved den unges svar.
  • Accepter en afvisning, men forsøg om noget tid igen: Du bliver muligvis afvist første gang, du spørger ind til den unges sociale trivsel. Måske sker der det samme anden gang. Men den unge har brug for, at du tør blive ved, og at du viser, at du tager den unges trivsel alvorligt. Forsøg derfor at blive ved med at tage kontakt til eleven, indtil han eller hun bliver klar til at tale om det. Den unge kan ikke bryde ensomheden alene.

Sådan runder du samtalen af

Hvis eleven har fortalt dig nogle ting, som bekymrer dig, er det vigtigt at samle op på det. Eleven har brug for at opleve, at du tager dennes tanker og følelser alvorligt. Det kan du gøre ved at runde samtalen af med at lave en form for aftale med eleven, om hvad der skal ske herefter. Måske I skal aftale at tale sammen igen om et par uger? Eller skal eleven tale med en studievejleder?

Naturligvis skal hjælpen foregå i den unges tempo, og den unge skal selv være klar til at få hjælp, hvis det er dét, du tilbyder. Det vigtigste er ikke at løse elevens problem nu og her, men at du ser eleven og sørger for, at eleven får fortalt nogen om sin mistrivsel.

Alt efter hvad du og eleven har aftalt, er det vigtigt, at du husker aftalen og følger op på eleven.

Vil du have mere?

I denne artikel har du fået nogle konkrete, samtaletekniske råd til at tage den indledende kontakt. Rådene er udviklet som en del af trivselsprogrammet Netwerk, som styrker trivsel på ungdomsuddannelserne.  Formålet med Netwerk er bl.a. at klæde lærerne på til at give støtte til de elever, der har det svært. Det er vigtigt både for at forebygge, at elevers problemer vokser sig større, og det kan også være en støtte til at tage det første skridt ud af ensomheden for andre elever.

www.projektnetwerk.dk kan du læse mere om trivselsprogrammet, og hvad man som skole får for sit abonnement i Netwerk.


Faglig og social konkurrence skaber mistrivsel og dårlig læring

Faglig og social konkurrence skaber mistrivsel og dårlig læring

Gymnasiet er i dag meget fokuseret omkring karakterer, og eleverne føler sig presset til at skulle leve op til de høje krav. Tænk, hvis man skiftede den indbyrdes konkurrence ud med et øget fokus på et klassefællesskab med plads til forskellighed.

Flere undersøgelser på området viser, at præstationskulturen har gjort sit indtog på gymnasierne, og det får eleverne til at føle sig stressede og pressede. De konstant høje krav, hvor der skal præsteres skriftligt og forberedes til undervisning, stresser gymnasieeleverne.

Eleverne ønsker at fremstå energiske og som attraktive samarbejdspartnere på trods af udmattelse og stress. Undersøgelsen ”Stress i gymnasiet” (2017) viser, at unge i dag har en højere gennemsnitsscorer på stress end den femtedel mest stressede dansker i befolkningen. Derudover viser ungdomsprofilen fra 2014, at 39 % af elever i gymnasie og på HF-uddannelser var stressede hver uge. 20 % var stressede hver dag.

Presset på de unge fylder ikke kun i skolen, men også i andre af livets arenaer. Det viser blandt andet DUF’s nye udgivelse #DetGodeUngdomsliv, hvor bekymringer omkring ensomhed og frygten for at vælge forkert i livet fylder meget.

 Hvis vi nu afskaffede karakterer?

Hvis vi afskaffede karakterer, tror jeg, der ville være mere fokus på læring, og på at man rent faktisk har et fag, hvor det reelt handler om: nu sætter man sig ned, og så læser man det, indtil man har forstået det”, siger en gymnasieelev.

Gymnasieelever oplever stor ambivalens omkring det at få karakterer, samt alt det karaktergivning bærer med sig: herunder det strategiske spil overfor læreren, konkurrence blandt eleverne og usikkerhed på sig selv. ”Der er meget fokus på karakterer hele tiden. Så handler det mere om at tage nogle noter, så jeg lige hurtigt i timen kan kigge, se et stikord, og så sige en masse ting. Man fokuserer på at række hånden op mange gange, og læreren skal ligge mærke til én”, fortæller gymnasieeleven.

Ventilen tager ikke afstand fra karakterer, men mener, at det er relevant at forsøge at modvirke præstationskulturen og sætte et stærkt fællesskab i stedet for.

 

Hvad kan man gøre som klasse?

Stress og ensomhedsfølelser i klasseværelset kan modvirkes med fokus på en stærk klassekultur og et inkluderende fællesskab. I et solidt gymnasiefællesskab, har de unge øje for hinanden og skaber plads til forskellighed. Det kræver, at man tør være åben om sine forskelligheder og de ting, der kan være svært.

Et stærkt fællesskab hvor de unge er opmærksomme på hinanden og giver plads til hinanden, er ikke kun godt for trivslen og forebyggelse af stress – men vil også gavne læringsmiljøet.

Vil du arbejde med trivsel blandt dine gymnasieelever?

Ventilens trivselsprogram Netwerk giver dig konkrete redskaber, efteruddannelse og et lektionsforløb, der klæder eleverne på til at arbejde med at skabe et trygt fællesskab.