ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller

ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller

Det gode studiefællesskab har stor betydning for, om studerende trives både fagligt og socialt. Derfor har de kommende tutorer på ITU haft besøg af Ventilen Fortæller for at tale om, hvordan man som tutor kan sikre, at de nye studerende får en god start.

Tutorerne på IT Universitetet på Amager er i fuld gang med at planlægge et brag af en studiestart for de kommende studerende. Udover en forsmag på studielivets faglige og sociale goder, har tutorerne besluttet sig for at sætte endnu mere fokus på at skabe gode studiefællesskaber – uden det nødvendigvis er baseret på alkoholforbruget. Derfor har de inviteret Julie og Camilla fra Ventilen Fortæller til en workshop om ensomhed, fællesskab og det at skabe gode aktiviteter.

”Studiestarten kan være hård for rigtig mange nye førsteårsstuderende. Det sociale fællesskab omkring studiet kan have stor betydning for, om de studerende fortsætter på studiet, og derfor spiller I som tutorer en vigtig rolle,” forklarer Camilla, der er koordinator i Ventilen Fortæller.

Hver ottende nye studerende føler sig alvorligt ensom efter det første halve år på universitetet, viser en rapport fra EVA.

 

Ensomhed er et tabu

”Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det. Jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme,” siger Theodor, der læser softwareudvikling.

Ensomhed er en følelse der opstår, når ens sociale behov ikke bliver dækket. Vi har brug for tætte relationer, og ensomhedsfølelsen fortæller os, at vi har brug for at forbinde os med andre.

Vi er særligt sårbare over for den slags følelser i overgangsperioder, som når vi starter på et nyt studie, flytter til en ny by eller lignende.

Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det, og jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme.

Theodor, tutor på ITU

’Vi kender alle en Martine’

De to oplægsholdere starter en kortfilm på storskærmen. Den handler om Martine, som har følt sig ensom gennem hele folkeskolen og gymnasiet. I starten af teenagealderen ændrede de sociale spilleregler sig, og Martine havde svært ved at forstå de nye koder. I klassen blev hun set som mærkelig, og hun blev mere og mere isolereret.

”Vi kender alle sammen en som Martine fra vores eget liv,” siger en af tutorerne som reaktion på filmen:
”Jeg tænker da på en fra gymnasieklasse, som var lidt speciel, og som man nok lidt glemte at invitere. Det sætter da tanker i gang.”

Da Martine til sidst gjorde opmærksom på, at hun gerne ville være med i klassens fællesskab, ændrede alting sig. De andre i klassen inviterede hende med i det daglige gruppearbejde og til sociale arrangementer. Det betød en verden til forskel for Martine, som fortæller, at hun i dag har det meget bedre.

Sæt flere stole ind

Dynamikken i et utrygt fællesskab kan ifølge Camilla og Julie forklares som en klassisk stoledans. Når man føler sig usikker, kan man ubevidst komme til at skubbe andre ud af fællesskabet, for selv at sikre sig en plads. Det er tutorernes opgave at være opmærksomme på denne type dynamikker og gøre plads til forskellighed.

De skal så at sige sætte flere stole ind, hvis nogen mangler.

Der er forskellige metoder, når man arbejder med fællesskaber. En del handler om det kulturelle, og tutorerne opfordres til at agere rollemodeller for det gode studiefællesskab. ”Inviter folk ind, tal med dem, der sidder alene, vær god til at lytte, og arbejd med makkerskaber,” siger Julie, der er frivillig, og til daglig læser sociologi.

En anden vigtig pointe er, at tutorerne fra starten skal sige højt , at det både er fedt, men også hårdt at være studerende. Den er de seje tutorer allerede helt med på, og en siger:

”Der er helt klart en bevidsthed om, at det er okay at sige, når det er hårdt. Vi skal nemlig ikke kun have det sjovt sammen, men også hårdt sammen. Når der kommer en hård periode, er det som om, at vi går gennem en mur – sammen,”

Tryktest til egne aktiviteter

Et andet vigtigt plan er, at have fokus på er det strukturelle.

”Det handler om at bryde folk ud af gruppedannelser. Split dem op, når der dannes enklaver, og italesæt det, hvis nogle bliver ved med at vende tilbage til de samme grupper. På den måde er det vigtigt, at I som tutorer tager boss-kasketten på og sætter retningen,” forklarer Julie.

Men boss-kasketten forpligter også. Efter at have brugt formiddagen på at snakke om ensomhed, fællesskab og risikoen for, at nogen ender uden for, skal tutorerne se deres egne aktiviteter efter i sømmene. I sidste ende er det jo aktiviteterne, der fylder allermest i planlægningen af en rusperiode, og hvordan sikrer man, at alle kommer med?

Bevæbnet med en liste over refleksionsspørgsmål skal tutorerne nu arbejde med deres planlagte aktiviteter. Hvorfor er egentlig, at vi gerne vil lave en musikquiz? Og hvad gør man, hvis ens aktivitet kræver en særlig app, og der er to, der ikke har nogen smartphone? For nogen er det intet problem at gå sammen med en anden, men har man en ensomhedsproblematik med i bagagen, kan automatreaktionen være at trække sig.

Netop dette gjorde indtryk på den kommende tutor Viktor:

”Jeg tolker andres adfærd på min måde, men deres adfærd kan være udtryk for noget andet. Hvis man ikke deltager i en fest, betyder det så, at man ikke vil med, eller kan der lægge noget andet bag?” reflekterer han. ”Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.”

Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.

Viktor, tutor på ITU

Få besøg af Ventilen Fortæller

Er du blevet inspireret, så kommer vi gerne og fortæller om ensomhed og det gode studiefællesskab hos dig.

Ventilen Fortæller har en bred vifte af tilbud til både unge (fx høj- og efterskoler) og fagfolk (fx lærere, pædagoger og socialrådgivere).

Læs mere og book os.

Ventilen Fortæller


Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede

Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede

Podcastserien ”Børn taler ud” sætter fokus på børnenes perspektiv og oplevelse af stress i hverdagen. De taler om stress med begrebet ’social stress’, som for dem handler om frygten for at være alene og uden for fællesskabet.

 

Tæt forbindelse mellem social stress og ensomhed

Mange af de oplevelser og følelser, børnene og de unge beskriver, handler om, hvordan deres hverdag er præget af usikkerheder omkring sig selv i forhold til andre. De bruger rigtig meget krudt på at overveje, hvad andre mon tænker om dem.

En af de unge i podcasten fortæller om en tidlig folkeskoleerfaring, hvor hun blev holdt uden for fællesskabet af de andre piger. Pigen går hjem med ondt i maven, og hun er meget såret over følelsen af ikke at være en del af fællesskabet. Alligevel tør hun ikke dele med sine forældre, da hun kommer hjem. Hun føler sig forkert, hvilket mange unge i dag føler. Det er en oplevelse, som sidder fast, og som stadig gør pigen usikker den dag i dag.

Oplevelser og erfaringer med at blive holdt uden for fællesskabet er noget, der kan sætte sig og påvirke én langt op i livet. Især hvis vi ikke får talt om det.

 

Vigtigheden af at tale om tingene

Podcasten kaster lys over vigtigheden af at se vores børn og unge og give dem en oplevelse, af at socialt stress er et problem, vi skal løse sammen. Det må altså ikke være noget, som barnet står alene med. Derudover minder fortællingerne os om vigtigheden af at have fokus på fællesskabet i en meget tidlig alder, og at skabe et sæt sociale spilleregler som gør, at vores børn og unge tør tale med hinanden om det, der er svært.

I Ventilen arbejder vi for at nedbryde tabuer ved at holde oplæg og udbrede viden om ensomhedsfølelserne. Tænk, hvis børn og unge kunne opleve, at ensomhed og social stress er følelser, som mange går med, og at de derfor ikke er ”forkerte”?

Det vil være et skridt på vejen.

Derudover arbejder vi også i trivselsprogrammet Netwerk med at skabe stærke fællesskaber på ungdomsuddannelser og give unge et sprog og en kultur for at tale om ensomhed og social trivsel.

DR, P1’s podcast serie. ”Børn taler ud, 1:3 – Om ensomhed og Stress”. De bygger deres viden på forsker: Susan Hart, den nationale sundhedsprofil, WHO forbyggelse.


Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge

Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge

Det er de færreste, der selv kommer og siger, at de føler sig ensomme. Der er dog nogle særlige kendetegn, som ofte gør sig gældende for unge, der mistrives. Her får du Ventilens liste med 9 ting, du skal være opmærksom på.

”Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg tænke: jeg har været i skole, og jeg har ikke sagt noget. Har de overhovedet lagt mærke til, om jeg har været her?”, sådan fortæller Signe Laj Olsen om sin gymnasietid, hvor hun følte sig ensom og udenfor fællesskabet.

Signe fortalte det ikke til nogen, og ikke engang hendes forældre vidste, hvor svært hun havde det. Det er meget normalt, at unge, der mistrives, forsøger at skjule det. De isolerer sig og kan endda virke decideret afvisende over for deres klassekollegaer. Men det betyder ikke, at de ikke kan have brug for en håndsrækning.

 

Sådan spotter du ensomhed blandt unge

Arbejder du med unge fx som lærer eller ungdomspædagog, kan du være med til at gøre en forskel. Du kan hjælpe den unge ved at tage kontakt, når du lægger mærke til, at han eller hun ikke trives.

Hos nogen kommer mistrivsel til udtryk gennem raseri, gråd eller anden udadreagerende adfærd. Den slags er selvsagt nemt at spotte.

Derimod er det sværere med det, vi kalder for ’stilfærdig mistrivsel’. Mange af de unge, der bruger Ventilens tilbud, er langt mere indadvendte i deres adfærd, og derfor kan de let blive overset.

Stilfærdig mistrivsel er kendetegnet ved unge, der:

  • ikke er med i sociale aktiviteter med jævnaldrende i og uden for skolen.
  • kobler sig på andre uden at være rigtigt med.
  • ændrer adfærd fra almindelig til fraværende fysisk og/eller mentalt.
  • trives bedst ved meget strukturerede aktiviteter, hvor forventningerne er helt klare.
  • overvejende tager kontakt til voksne i forbindelse med aktiviteter og opgaver i stedet for også at kontakte andre unge.
  • konsekvent viser betænkeligheder eller nervøsitet ved fælles aktiviteter.
  • undgår gruppearbejde, når det er muligt.
  • virker utilnærmelige og undgår kontakt og fokus.
  • sjældent siger noget i gruppen eller klassen.

 

Hvordan tackler du tegn på stilfærdig mistrivsel?

Hvis du kender en ung, som lever op til et eller flere af disse punkter, er der grund til at være særlig opmærksom. Hav modet til at spørge, hvordan den unge egentlig har det.
En nænsom henvendelse kan gøre en stor forskel og skader aldrig.

Regn ikke med, at forældre kender til deres børns problemer eller mistrivsel, for mange vil forsøge at skjule det. Enten fordi de ikke vil gøre deres forældre bekymrede, eller fordi de skammer sig.

For Signe blev vendepunktet, at hun åbnede op over for sine forældre, der hjælp hende med at få en mentor på gymnasiet samt starte i et af Ventilens mødesteder. I dag er Signe selv frivillig i Ventilen, hvor hun sammen med oplægsholdere fra Ventilen Fortæller deler sin personlige historie og sætter fokus på ensomhed.

Book oplæg om at forebygge, spotte og afhjælpe ensomhed

Du og dine kollegaer kan få konkrete redskaber og metoder til at spotte stilfærdig mistrivsel, så I kan forebygge og afhjælpe ensomhed. Med et oplæg eller en workshop fra Ventilen Fortæller bliver I rustet til at hjælpe de unge, I møder i hverdagen.

Ventilen Fortæller


Afhjælp ensom og forebyg andre mentale problemer

Afhjælp ensomhed og forebyg andre mentale problemer

Ensomhed optræder sjældent alene. Søvnløshed, stress og depressive symptomer er nogle af dens følgesvende, som giver en ekstra udfordring for den unge. Det gør dog også, at arbejdet med ensomhed kan forebygge andre mentale helbredsproblemer.

Ventilens mødesteder er for unge, der har ensomhed som deres primære problem. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ensomhed er det eneste, de unge bokser med. Vi ved nemlig fra forskningen, at ensomhed sjældent optræder alene.

70 % af unge, der føler sig ensomme, har samtidig en eller flere indikatorer på dårligt mentalt helbred. Indikatorerne er højt stressniveau, længerevarende psykisk lidelse, symptomer på depression, angst og anspændthed, dårlig søvnkvalitet eller selvskade. (Kilde: Lasgaard, M. (2019): Ensomhed Blandt Unge)

Især ensomhed og stress hænger sammen, idet halvdelen af unge, der har et højt stressniveau, samtidig føler sig ensomme.

Det er svært at sige, om der er en direkte årsag-virkningssammenhæng mellem ensomhed og dårlig mentalt helbred. Men det er vigtigt at forstå, at begge er dele af den komplekse problemstilling, den unge står i, og de kan påvirke hinanden negativt.

Ensomhedsfølelsen er ikke farlig

I hvert fald ikke i sig selv. Faktisk er det en ret smart måde for vores hjerner at sørge for, at vi passer på os selv og får dækket vores sociale behov.

Nogle forskere sammenligner følelsen af ensomhed med følelsen af sult (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Når vi føler os sultne, ved vi godt, at vi skal gå ud i køleren og tage en ostemad. På samme måde kan ensomhed ses som ’social sult’, som vi kan fjerne ved at opsøge social kontakt.

Ensomhed, på samme måde som sult, bliver først skadelig, hvis man ikke gør noget ved den. Kommer man derud, hvor der er tale om langvarig ensomhed, kan det påvirke både den unges adfærd og sundhed.

Det er svært at række ud, når man allerede har det skidt

Ensomhed kan ramme alle unge. Vi ved dog, at der er nogle situationer, hvor man kan være særligt sårbar i forhold til, om ensomheden går i sig selv eller får lov til at vokse.

Overgangssituationer som det at flytte til en ny by, starte på en ny uddannelse eller gå fra en kæreste kan gøre, at man føler sig ensom. For de fleste går det over, men for nogen sætter det sig, hvis man ikke reagerer og rækker ud efter andre.

Har man allerede andre psykiske eller mentale udfordringer, kan netop denne øvelse være rigtig svær. Symptomer på depression kan fx ofte gøre, at man søger at isolere sig, og derigennem kan følelsen af ensomhed blive forstærket.

Langvarig ensomhed booster stressniveauet

Menneskehjerner er programmerede til at søge fællesskabet. Når ensomhed er så ubehagelig en følelse, er det netop fordi, den skal få os til at reagere. Inden for neuropsykologien taler man om, at hjernen går i selvopholdelsesdrift, når vi føler os ensomme over en længere periode (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Et andet ord kunne være forsvarsposition.

Kroppen sættes i alarmberedskab, og det påvirker os både fysiologisk og adfærdsmæssigt. Når vi er i den tilstand, stiger niveauet af stresshormoner i blodet. Det har nogle konsekvenser på kort sigt, som kan være koncentrationsbesvær, søvnmangel og hjertebanken. På længere sigt er der bl.a. forøget risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal og overvægt (Kilde: Lasgaard, M. og Madsen, K. (2014): Ensom men ikke alene).

Ser vi på de adfærdsmæssige ændringer, er der en tendens til, at vi isolerer os, når vi har følt os ensomme over længere tid. Når hjernen og kroppen går i forsvar, daler empatien, så det kan være sværere at opbygge relationer og afkode sociale signaler.

Sociale kompetencer går tabt, når vi ikke øver os

De fleste har prøvet at være i en samtale med en, der bare ikke vil stoppe med at fortælle om sin dværghamster. Eller en, som man skal trække hvert eneste svar ud af. Det er svært for begge parter. Man får som lytter lyst til at trække sig fra hamstersnak og kan virke afvisende, og det kan den anden godt mærke. Modsat kan det hurtigt virke som et forhør, hvis den ene part løfter hele ansvaret for at finde samtaleindhold og stille spørgsmål.

Begge dele giver en negativ oplevelse, der forstærker følelsen af, at andre ikke vil en. Det kan føre til, at man trækker sig yderligere, og derved ikke får trænet sine sociale kompetencer. Som med alt andet er det svært at være social, hvis man er ude af træning.

Kommunikation indeholder nemlig en masse små signaler og uskrevne regler, som man skal lære for at kunne afkode og overholde. Har man været ensom over længere tid bliver man klodset. Lidt som en højrehåndet, der forsøger at skrive sit navn med venstre.

Det har store konsekvenser især blandt unge, idet det sociale samvær ændrer sig meget i ungdomsårene.

Vil du vide mere?

I antologien ‘Ensom men ikke alene’ har vi samlet en række tekster, som belyser forskellige aspekter af ensomhed.

Bogen veksler mellem forskning formidlet i et lækkert, letlæseligt sprog, og personlige beretninger fra unge, der har følt sig ensomme.

Pris: 250,- (Medlemspris: 200)

Bestil bogen

Forebyg dårligt mentalt helbred ved at afhjælpe ensomhed

Ensomhed er altså sjældent en følelse, der kommer alene. Den er vævet sammen med alle mulige andre udfordringer, og det er noget af det, der gør det svært at arbejde med. Samtidig viser det dog også, hvor vigtigt det er at sætte fokus på.

Hvis vi forebygger og afhjælper ensomhed, kan vi nemlig samtidig at komme nogle af de relaterede problematikker til livs. Hvor ville det være fantastisk, hvis vi kan standse den negative spiral, så en folkeskoletid med mobning ikke fører til et gymnasieliv med social isolation, ensomhed og måske endda depressive symptomer.


Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Brug ’Hestskoen’ til at tale om forventningerne til studenterkørslen, så det bliver en tryg oplevelse for alle elever i klassen – også dem, der ikke bryder sig om alkohol og fulde mennesker.

Snart fylder de gaderne. De glade, nye studenter, der stolt fremviser huerne og glade råber fra lastbiler og hestevogne. Studenterkørsel er en festlig tradition, der markerer afslutningen på det klassefællesskab gennem tre år. Med til traditionen hører også rigelige mængder af våde varer og besøg hos elevernes familier, og det kan vække bekymring hos nogle elever.

Nogle vælger måske ikke at deltage – enten fordi de ikke selv vil drikke alkohol, eller fordi der er bekymrede for at skulle have en flok fulde klassekammerater hjem til deres forældre. På den måde kommer alkoholen til at diktere, hvem der kan være med i fællesskabet. Det er ærgerligt, da studenterkørslen traditionelt er det sidste samlede klassearrangement.

 

Hjælp eleverne med at tale om deres forventninger

Løsningen er næppe hverken at forbyde alkohol eller at lade dem, der ikke drikker, blive hjemme. Det gælder i stedet om at finde en måde, hvor arrangementet kan rumme de forskellige forventninger og behov. Der kan du som lærer hjælpe dine elever til at få en konstruktiv dialog om deres forventninger.

Inspireret af en lærer, der har brugt Ventilens trivselsprogram Netwerk gennem flere år, får du her en metode, der kan gøre det lettere for klassen at tage snakken. I denne lærers klasse var der meget forskellige tilgange til alkohol, hvilket bekymrede nogle af eleverne. Efter en grundig forventningsafstemning og ruteplanlægning endte det med, at hele klassen deltog.

Brug ’Hestesko-metoden’

Hesteskoen er en metode, der kan bruges til mange forskellige formål. Overordnet set giver den mulighed for, at alle udtrykker deres mening, uden at de behøver at formulere den højt. Hesteskoen giver overblik over, hvor alle står i forhold til et givent emne, og åbner måske for, at man opdager, at man er tættere på nogen andre, end man havde forventet.

 

Formål

At tage emnet op på en måde, hvor man ikke behøver at udtrykke sig verbalt, men i stedet giver sin mening til kende ved at flytte sig fysisk. Grundstenen i hesteskoen er, at ingen står forkert, men at man kan være nysgerrig på folks position.


Beskrivelse

Hesteskoen udgør en værdiskala, og eleverne skal flytte sig aktivt hen til det sted på skalaen, som bedst repræsenterer deres svar. Hesteskoen kan visualiseres ved hjælp af en snor eller et reb – eller du kan bare vise eleverne, hvor den usynlige linje er. Den skal være stor nok til, at alle elever kan stå omkring den.

  1. Vis eleverne hesteskoen og de to poler, som definerer skalaens værdier.
  2. Stil et spørgsmål, som alle i klassen skal forholde sig til. Vær sikker på, at det bliver forstået ens af alle, og at alle kan svare på det.
  3. De to poler defineres med to fuldstændigt modsatrettede og gerne lidt overdrevene udsagn.
  4. Nu får eleverne 5-10 sekunder til at tænke over deres positionering. Lad dem så gå hen til det sted på skalaen, som repræsenterer deres svar. Det er vigtigt, at denne del foregår i tavshed.
  5. Herefter kan du samle op ved at spørge ind til, hvorfor de står, hvor de står. På den måde kan eleverne få en fornemmelse af hinandens holdninger.
  6. Du kan også tage én elev og flytte vedkommende et par skridt mere i den ene retning og spørge, hvad der skulle til for, at han/hun ville stille sig dér i stedet. Vælg en elev, som du er sikker på, der har det fint med at blive trukket frem foran mængden.
  7. Efter noget snak og et par opfølgningsspørgsmål kan du spørge, om nogen ønsker at stå et andet sted. Hvis nogen flytter position, kan du spørge til baggrunden for, at de flytter sig.
Poler, man kan tage op:
  1. ”Jeg kommer slet ikke til at drikke på turen” og ”Jeg skal drikke mindst 100 øl på turen”.
    Her kan man kigge rundt på fordelingen og bede en elev om at skrive rækkefølgen, de står i, ned. Det kan give dem rækkefølgen for, hvem de besøger på ruten. Den, der ikke har lyst til alkohol får på den måde besøg først af en ædru klasse, mens dem, der vil være mest fulde, får besøg til sidst.
  2. ”Det er slet ikke lige så sjovt for mig, hvis de andre drikker” og ”Det er overhovedet ikke fedt, hvis vi ikke alle sammen bliver mega stive” .

Dette kan åbne for en snak om forventninger og gruppepres. Spørg nysgerrigt ind til dem, der gerne vil have, at alle drikker – hvad ligger der bag det, og hvad tænker de om, at nogen ikke har lyst? Spørg eventuelt også dem, der står i midten af hesteskoen, hvad de tænker, der skal til, for at det bliver en god tur for alle?

 

Tidsforbrug

10 – 30 minutter alt efter, om I bruger øvelsen som en hurtig ’temperaturmåling’, eller om I går dybere med opfølgningsspørgsmål og flere ’poler’.

 

Netwerk – et trivselsprogram for ungdomsuddannelser

Skab stærke fællesskaber og god klassekultur med trivselsprogrammet Netwerk. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside eller kontakt projektleder Astrid Sandmark på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.


Bedømmelsen dilemma: Karakterer er både godt og skidt

Bedømmelsen dilemma: Karakterer er både godt og skidt

Der er gode ting ved at få karakterer. Det giver elever en idé om, hvor de ligger, og om de har rykket sig. Det kan gøre karakterer motiverende for en del elever. Omvendt kan karakterer gøre det direkte modsatte og give eleverne en angst for ikke at være gode nok.

Cefu udgav i august 2018 en undersøgelse, der giver indblik i elevers erfaringer med karakterer. Elever og lærere på 13 forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner blev spurgt, hvilke konsekvenser karakterer har for unges i dag.

Undersøgelsen viser, at test og bedømmelse har konsekvenser for, hvordan unge navigerer i en stresset hverdag med mange nye krav. Karakterer er blevet et dominerende redskab for uddannelsesinstitutioner til at kvalitetstemple. Det politiske argument er, at test og målinger er med til at gøre det danske uddannelsessystem konkurrencedygtigt. Spørgsmålet er, hvad det gør for vores unge, at de hele tiden skal bedømmes?

Præstationskultur udpeger bund og top

Karakterer giver elever en idé om, hvor de ligger, og om de har rykket sig. Tydelighed og belønning kan for nogle elever virke motiverende. Enten fordi de er dygtige og oplever karakterne som en belønning for deres skolearbejde. Eller fordi eleven kan distancere sig fra karakteren og se den udelukkende som noget, der vurderer den enkelte opgave, og ikke som grundlag for bedømmelse hele eleven.

For andre kan bedømmelser have den modsatte effekt og være direkte demotiverende. De elever, der ikke opnår gode resultater, kan have vanskeligt ved at sondre mellem en dårlig karakter og det at være dum. Eleven oplever måske, at karakteren ikke kun afspejler skolearbejdet, men hvem de er som personer. Derved er et tal med til at forme deres værd og identitet som elev.

Det kan have alvorlige konsekvenser for elevens trivsel og selvfølelse. Det kan gøre det vanskeligt for eleven at balancere mellem de krav, der stilles, og de ressourcer, eleven har til rådighed. Som underviser er det vigtigt at forholde sig til, hvordan eleverne tackler dét at få karakterer. For nogen kan der være brug for en ekstra snak og hjælp til at prioritere.

Jeg har sådan rigtig meget et love-hate relationship til karakterer. Fordi på den ene side synes jeg simpelthen, at det er det værste, der findes, fordi det sådan, det putter én i en boks. Og det er virkeligt sådan, hvis du ikke kommer op på det her tal, så er du ikke sådan ligeså god som alle andre. Men så kan jeg også godt lide, du får lidt sådan guidelines for, hvor du ligger, ikk?

Pige i 2.g på stx. Fra rapporten Karakterbogen.

Sociale relationers betydning

Det øgede fokus på karakterer og målinger er ikke kun med til at demotivere nogle elever, fordi de identificerer sig med tallet. Karakterfokusset skaber også et sammenligningsgrundlag eleverne i mellem, som kan skabe en uhensigtsmæssig klassekultur og et usikkert fællesskab.

Når vi sammenligner os med hinanden, kan man ubevidst komme til at skubbe hinanden ud af fællesskabet, for at sikre sig selv en plads i fællesskabet og livets stoledans. Når fællesskabet er usikkert, bliver grundlaget for at passe ind nemlig mindre og mindre, og det skaber en negativ spiral.

For at bryde den kræver det, at man forbedrer rammerne om fællesskabet og accepten af forskelligheder, så sammenligning ikke fører til en frygt for at passe ind. Hvis vi er enige i klassen om at fællesskabet kan rumme forskellighederne, vil den enkelte elev ikke føle et behov for at hævde sig på andres bekostning.

Styrk faglig og social trivsel med Netwerk

Trivselsprogrammet Netwerk skabe stærke fællesskaber og god klassekultur på ungdomsuddannelser. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside eller kontakt projektleder Astrid Sandmark på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.


1 ud af 4 unge uden beskæftigelse føler sig ensomme

1 ud af 4 unge uden beskæftigelse føler sig ensomme

Hele 25 % af unge uden uddannelse eller job, føler sig ensomme i en sådan grad, at der er tale om svær ensomhed. Det kræver et særligt fokus for jobkonsulenter og socialrådgivere, som møder de unge.

Det kan være ensomt at se sin omgangskreds have travlt med arbejde eller starte på nye, spændende uddannelser, mens man selv går rundt derhjemme alene. Samtidig kan det være svært at starte uddannelse eller job, når man føler sig ensom.

En ny temaanalyse blandt 16-24-årige i Region Midtjylland viser, at hver 4. unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse, er svært ensomme.

Vi ved, at ensomhed hænger tæt sammen med dårligt selvværd og negative tanker. Det samme gør sig gældende for ledighed. Det er ikke til at sige, om ensomheden eller ledigheden er kommet først, men det er tydeligt, at der er en sammenhæng.

Det er særligt hos kvinder samt de lidt ældre (20-24 år), at sammenhængen er høj. For kvinder er det 29 % af dem, der er ledige, som oplever svær ensomhed. For de 20-24-årige er det 27 %.

Kommunale medarbejdere skal have viden om ensomhed

De fagfolk, der møder de unge i jobcenteret eller som kommunale sagsbehandlere kan gøre en stor forskel. Alene det at møde de unge med forståelse for deres situation har en betydning. Vi oplever ofte, at det er forældre, lærere eller andre fagpersoner, der henviser de unge til Ventilen. Det kan nemlig være svært at tage skridtet selv, når man føler sig ensom.

Hos Ventilen er vi vant til at møde unge, der bokser med både ensomhed og ledighed. 21 % af de unge i Ventilens lokale tilbud, er nemlig uden arbejde eller uddannelse. I Ventilen styrker de unge deres sociale kompetencer, og hele 74 % giver udtryk for, at deres selvværd er stærkere (Kilde: evaluerings- og dokumentationsrapport 2017).

Med viden om ensomhedens kendetegn, mekanismer og konsekvenser, kan kommunale medarbejdere spotte og hjælpe unge mennesker, der føler sig ensomme. Det er vigtigt, idet ensomhed kan være en hæmsko for at komme i beskæftigelse. Samtidig kan langvarig ensomhed have en række helbredsmæssige konsekvenser.

Bliv klogere på ensomhed blandt unge

Lær at spotte og spørge ind til ensomhed blandt unge. Ventilen Fortæller holder oplæg, workshops og kurser for fagfolk i kommunen, så du kan gøre en reel forskel for unge, der mistrives.

Kontakt fortaeller@ventilen.dk eller ring på 70 208 308 for at booke et oplæg.

Book et oplæg

Ensomme unge er ikke alene

12% af alle unge føler sig ensomme i en grad, så det er alvorligt. De unge er dermed entydigt den aldersgruppe hvor ensomhed er det mest udbredte problem. Og det gælder uanset køn, uddannelse og baggrund – selvom der selvfølgelig er nogle forskelle.

Mange har været vant til at tænke på ensomhed som et problem, der primært rammer ældre. Og et problem, der kan løses ved at hjælpe de ensomme til at se flere mennesker. Men den løsning ligger ikke lige for hos de unge. Ny viden peger nemlig på at langt de fleste af de ensomme unge– har daglig eller ugentlig kontakt i fritiden med venner, eller kolleger/studiekammerater. Udover den kontakt de evt. har med familie eller med kolleger og studiekammerater i løbet af dagen. Faktisk er det hele 77% der har daglig eller ugentlig kontakt med andre.

Det viser en ny undersøgelse baseret på data fra Region Midtjyllands udgave af sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det?” fra 2017. I undersøgelsen har Mary Fonden bedt DEFACTUM dykke dybere ned i tallene for at give et mere detaljeret billede af, hvem de ensomme unge er.

Vigtigt at komme ud blandt andre

I Ventilen hører vi ofte fra de unge, at det faktisk kan virke værre at sidde og føle sig udenfor i kantinen, end at sidde alene derhjemme. Men måske det er vigtigt, at man ikke sidder for meget derhjemme. Undersøgelsen viser i hvert fald at der er langt flere ensomme unge blandt de, der hverken er under uddannelse eller har et job – end blandt de unge, der har noget at stå op til. Hele 25% - altså hver fjerde – af disse unge oplever at føle sig udenfor, at savne nogen at være sammen med eller at føle sig isolerede.

Andelen falder, for de unge der er under uddannelse Bedst ser det ud for de unge, der læser en videregående uddannelse – her er andelen af ensomme ”kun”  9%. Det er dog stadig flere, end blandt voksne helt op til 84 år.

Sammenhæng med psykiske heldbredsproblemer

Undersøgelsen bekræfter også at der er en meget tæt sammenhæng mellem ensomhed, stress, psykiske lidelser, symptomer på depression, dårlig søvn, selvskade og symptomer på angst. Det er alt sammen problemer, der fylder mere og mere og flere og flere unge – og problemer der sammen med ensomhed kan udgøre en rigtig ond cirkel, uanset hvad der kom først.

Der er rigtig meget ny viden – og bekræftelse af ting, vi allerede godt har vidst. Og så vil man jo altid gerne vide mere om sammenhænge og årsager. Men mest af alt kalder resultatet på at vi i Ventilen og alle andre der arbejder med unge og bekymrer sig for dem, gør alt hvad vi kan for at sikre at det i fremtiden bliver langt færre unge, der oplever alvorlig ensomhed.

Du kan læse hele undersøgelsen her.


Gode råd til influencere

Gode råd til influencere

Mange influencere blogger om computerspil, eller viser billeder af smart tøj, men har også en funktion som forbillede og fortrolig for mange af deres følgere. Det betyder at influencere ganske ofte får beskeder fra børn og unge, der har det svært og slås med problemer som ensomhed, forældrekonflikter, eller måske selvskade. Og den slags beskeder kan være svære at håndtere, når man egentlig “bare” ved noget om mode. Derfor har vi i Ventilen sammen med gode kolleger fra RådgivningsDanmark lavet ti gode råd til influencere om hvordan de kan passe både på deres følgere og dem selv. 

Mange bloggere, youtubere og andre influencere oplever at blive kontaktet af unge følgere, der har det svært. Det handler fx om kærestesorger eller usikkerhed, men det handler også om selvskade, misbrug og overgreb.

Influencere er dygtige til det, de gør – skabe underholdende, vedkommende og nogle gange provokerende indhold til deres målgrupper – men de er ikke nødvendigvis klædt på til at håndtere de alvorlige udfordringer, som en del børn og unge kæmper med.

Det er hård kost at blive konfronteret med en 16-årig, der ikke har nogen at tale med; en 13- årig, der er i tvivl, om hun skal gå i seng med sin ældre kæreste; eller en 19-årig, der overvejer, om det er værd at leve. For at tage et par eksempler. Det kræver ofte psykologisk indsigt, viden om lovgivning og forståelse for det offentlige velfærdssystem at skulle vejlede og rådgive børn og unge i alvorlige livskriser.

Mennesker, der ikke har den indsigt og ikke har nogen erfaring med at rådgive, kan nemt komme til kort og sidde tilbage med følelsen af at være utilstrækkelige og usikre på, om de overhovedet har hjulpet. Og de følgere, der deler deres problemer, får ikke den hjælp, de har brug for.

Derfor håber Maria Bergmann Nielsen, formand for Ventilen Danmark, hvor unge hjælper unge ud af ensomhed, at influencerne vil tage godt imod rådene. “Det er vigtigt at influencerne er klar over, at de ved at lytte og henvise til andre, der kan hjælpe, faktisk kan gøre en stor forskel. Og lige så vigtigt at de formår at passe på sig selv. Det håber vi, rådene kan være en hjælp til.”

De ti gode råd til influencere er udarbejdet af RådgivningsDanmark – brancheforening for gratis, sociale rådgivningstilbud – i samarbejde med Børns Vilkår, GirlTalk.dk og Ventilen. Rådene er målrettet bloggere, youtubere og andre influencere, så de både kan passe på sig selv, når de møder de unge følgere med alvorlige problemer, og hjælpe dem videre.


Bliv en skarp formidler

Bliv en skarp formidler for en god sag

Bliv en skarp formidler for en god sag

Ventilen Fortæller søger dig, der har lyst til at prøve kræfter med mundtlig formidling som en del af vores korps af unge oplægsholdere, der formidler om ungdomsensomhed i hele landet.

Som frivillig oplægsholder får du erfaring og redskaber til at blive en dygtig mundtlig formidler, og du er med til at bryde tabuer og udbrede viden om ensomhed blandt unge.

Det får du som oplægsholder:

  • Et heldagskursus i mundtlig formidling og facilitering af øvelser
  • Den nyeste viden om fællesskaber, mobning og ungdomsensomhed, og om hvordan du forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge
  • Solid erfaring med at holde oplæg og facilitere øvelser med forskellige målgrupper
  • Sparring, evaluering og feedback på dit arbejde
  • Et socialt fællesskab med seje og dygtige frivillige fra hele landet

Det forventer vi af dig:

  • At du har mod på (og måske endda erfaring med) rollen som mundtlig formidler, og at du har lyst til at udvikle dig
  • At du deltager i kursusdagen d. 6. april 2019 samt kommer til korpset fire årlige mødedage
  • At du er fleksibel og har tid og overskud til at holde oplæg rundt om i landet
  • At du er medlem af Ventilen (det koster 75 kr. om året), er mellem 18 og 35 år og kan være frivillig mindst et år

Sådan bliver du frivillig

Skriv en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, dine erfaringer med mundtlig formidling, og hvorfor du er interesseret i at være en del af Ventilen Fortæller-korpset. Send ansøgningen til fortaeller@ventilen.dk senest d. 18. marts 2019. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til os på 70 208 308.

Det er obligatorisk for alle nye frivillige at deltage i kursusdagen d. 6. april 2019, hvor vi klæder dig og dine medfrivillige på både fagligt og formidlingsteknisk. Det er forskelligt, hvor travlt vi har med oplæg, men du skal forvente at holde i gennemsnit et oplæg om måneden.

Hvem er i Ventilen Fortæller Korpset?

De frivillige i Ventilen Fortæller Korpset er opdelt i to grupper. I denne omgang søger vi oplægsholdere til at holde vidensbaserede oplæg. Det er unge, der har en faglig interesse i emnet uden nødvendigvis selv at have personlige erfaringer med langvarig ensomhed. Fortællerne er unge, der tidligere selv oplevet langvarig ensomhed, og som deler ud af deres personlige fortælling.

Ventilen er en frivillig social organisation, der er sat i verden for at gøre ungdommen mindre ensom. Fælles for både fortællere og oplægsholdere er, at de brænder for at dele viden og bryde tabuer om ensomhed.

Vi får nemlig mange henvendelser fra fx skoler, foreninger og kommuner, der gerne vil vide mere om, hvordan man kan forebygge og afhjælpe ungdomsensomhed, og Ventilen Fortæller er opstået ud fra netop dette behov.

Mød de frivillige i Ventilen Fortæller