Fire af Stresspanelets tolv anbefalinger er rettet mod unge, og overskriften for løsningen på flere problemer er fællesskab. Det rimer på Ventilens 20-årige arbejde og ekspertise, men Ventilens formand påpeger, at der mangler ressourcer for at anbefalingerne fører til positive resultater.
VIVEs seneste trivselsundersøgelse viser at 64.000 unge hver dag eller ofte føler sig ensomme. Ensomhed og mistrivsel hænger sammen og påvirker hinanden negativt, og samme undersøgelse viser desværre, at antallet af unge, der slås med stress, angst, depression og ensomhed er på det højeste og fortsat stiger.
Større fokus på de unge
Før påske udgav regeringens Stresspanel sine tolv anbefalinger til at nedbringe stress i den danske befolkning. Fire af anbefalingerne har til formål at styrke trivslen blandt unge, og det er et vigtigt budskab i sig selv, mener Ventilens formand.
”4 ud af 12 af Stresspanelets anbefalinger er rettet mod unge. Det er et stærkt signal, Stresspanelet er med til at sende om, at fokus i højere grad bør rettes mod de unge, hvis vi samlet set vil øge trivslen mest muligt i den danske befolkning”, siger Maria Bergmann Nielsen, Formand i Ventilen Danmark.
VIVEs trivselsundersøgelse fastslår, at danske unge er den gruppe, hvor der er størst mistrivsel. Det skyldes især krav til uddannelse, job, social status og egne præstationer, som presser de unge.
Trivsel kræver ressourcer
Ventilen er ikke overrasket over Stresspanelets anbefalinger i ungeindsatserne, som blandt andet er at skabe sunde fællesskaber, gøre op med perfekthedskultur og fejlfrygt samt at have fokus på overgangen til at være studerende. Anbefalingerne er nemlig i tråd med det arbejde Ventilen har udført siden 1999.
Så meget desto mere ærgrer det Ventilens formand, at Stresspanelet ikke har haft mandat til at komme med anbefalinger, der medfører tilførsel af ressourcer. Gennem sit trivselsprogram, Netwerk, hvor Ventilen samarbejder med ungdomsuddannelser og laver fællesskabsdannende forløb, er det tydeligt at manglende ressourcer forringer muligheden for at skabe god trivsel blandt eleverne.
”I Netwerk hører vi, at det er blevet vanskeligere for ungdomsuddannelserne at prioritere trivsel på grund af to procents besparelserne. Det er smadderærgerligt, for vi kan dokumentere positiv effekt på både trivsel og faglighed, når der bliver investeret i fællesskab på uddannelserne,” fortæller Astrid Sandmark, projektleder på Netwerk.
Behov for fællesskab og nye strukturer i uddannelserne
Forskning viser, at det er ved skift i livet, at der er størst risiko for mistrivsel og ensomhed.
Det er derfor glædeligt, at Stresspanelet blandt andet anbefaler større fokus på overgangen til at være studerende på en videregående uddannelse. Men det er ikke godt nok udelukkende at rette fokus hertil. Ventilen ser et generelt behov for strukturelle ændringer i uddannelsessystemet.
”Det er bestemt vigtigt at have fokus på overgangen til at være studerende. Men Stresspanelets anbefaling er desværre utilstrækkelig. Men viden om det er i skift, at sårbarheden er størst, så bør der være et kontinuerligt fokus på de mange skift, ikke kun på videregående, men på samtlige uddannelser, før det har effekt. Det virkelige behov er en ny uddannelsesstruktur med fokus på fællesskab og relationer,” siger Maria Bergmann Nielsen.
Både ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser består af flere kortvarige forløb og semestre, hvor der hele tiden er nye indtryk at forholde sig til. Især erhvervsuddannelserne er udsatte med en opbygning, der bærer præg af flere skift mellem skole og praktik, som gør eleverne ofte skal tilpasse sig en ny hverdag med nye mennesker – endda for de fleste i en relativ tidlig alder. Det fordrer ikke grobund for tætte relationer og stærkt fællesskab, som Ventilen kan bevise har positiv betydning for trivsel og faglighed.
”Et trygt fællesskab og gode relationer mellem lærere og elever samt eleverne imellem er en del af nøglen til, at de unge tør fejle og sige pyt, når det ikke altid går som forventet. Men det tager tid og ressourcer at opbygge stærke fællesskaber – især, når det er noget skolerne på nuværende tidspunkt selv skal prioritere og få faciliteret,” siger Astrid Sandmark.
Udover lokale tilbud drevet af unge frivillige med plads og tid til unge, der føler ensomhed, tilbyder Ventilen forløb og rådgivning til uddannelser, der ønsker at prioritere fællesskab og hermed forebygge og afhjælpe mistrivsel og ensomhed i skolen.
Stresspanelets 12 anbefalinger:
- Luk Forældreintra, aflys Aula, og sæt loft over antallet af forældrearrangementer per år.
- Skab arbejdspladser og ledelseskulturer, der forventer utilgængelighed, har blik for balancen mellem ressourcer og krav og tilbyder træning af ledere i mental sundhed og stress.
- Klæd børn og unge bedre på til at mestre livet ved blandt andet at sætte faget “livsmestring” på skoleskemaet efter norsk forbillede.
- Styrk den digitale folkesundhed. Her skal myndigheder og institutioner overveje, hvornår man sender beskeder til borgere, så man ikke “forurener” menneskers fritid.
- Byg bro mellem ledige og frivilligt arbejde med henblik på at investere i den mentale sundhed og skabe kulturændring.
- Oplys børn og unge om digital seksualitet og dennes lovgivning, og beskyt børn under den seksuelle lavalder mod uønsket samt voksen digital seksualitet.
- Indfør et øget og mere systematiseret fokus på overgangen til at være studerende, heriblandt at håndtere stressorer, skabe sunde studiefællesskaber og undgå fejlfrygt.
- Kommuner opfordres til en koordineret indsats mellem medarbejder, arbejdsplads, læge og jobcenter for at forebygge og håndtere stress.
- Opbyg og understøt fællesskaber, der støtter op om børn og unges ret til at være og ikke præstere, parallelt med at generationsmøder styrkes.
- Udarbejd faglig vejledning for praktiserende læger om forebyggende og tidlig behandling af stress i almen praksis.
- Sæt småbørnenes trivsel i højsædet gennem en børnemiljølovgivning og markant reduktion af fotodokumentation af børn.
- Opfordring til techindustrien om at respektere menneskers biologiske, sociale og psykologiske behov.
