Donation til Ventilen fra Nymarkskolen

9. klasser i Svendborg gav overskud til Ventilens nye tilbud

9. klasser i Svendborg gav overskud til Ventilens nye tilbud

Afgangselever fra Nymarkskolen i Svendborg donerede overskuddet fra deres dimissionsfest til KOMsammen Svendborg – Ventilens nyeste tilbud, som stadig er ved at rekruttere frivillige.

Nymarkskolen er en ungeskole for 7.-9. klasse, hvor eleverne bliver samlet fra fire folkeskoler. Lige præcis i overgange er der størst risiko for, at følelsen af ensomhed opstår. Og netop derfor valgte eleverne at støtte deres lokale ventil – KOMsammen Svendborg.

”Min datter og hendes klassekammerater ville rigtig gerne støtte et lokalt ung-til-ung formål, som hjalp med problemer, de selv kunne genkende. I den henseende gav det god mening at støtte Ventilen. Ensomhed noget, der kan ramme alle, og som desværre fylde meget hos vores unge,” fortæller Dorte Mac Rasmussen, der udover at være mor til en teenager, også genkender ungdomsensomhed i sit job som efterskolelærer.

Netop ung-til-ung er en del af Ventilens principper, og derfor betyder donationen fra de 15-16-årige elever fra Svendborg noget helt særligt.

”Vi er meget glade for donationen. Ventilen er en organisation af unge for unge. Så vi blev selvfølgelig rørte over, at donationen kom fra lokale unge selv – og så endda til et tilbud, som kun lige er ved at åbne,” siger Sara Lisberg Larsen, der er projektleder på KOMsammen, og fortsætter:

”Pengene står lige nu på en konto, og vil blive brugt på opstarten af tilbuddet og aktiviteter for gruppen, så snart vi har frivillige nok til at åbne KOMsammen Svendborg.”

KOMsammen Svendborg blev stiftet i april 2019, og netop i gang med at rekruttere frivillige til tilbuddet, så det kan åbne til efteråret.

 

Vil du også støtte Ventilens arbejde?

Vil du være frivillig i Ventilen?

Donation til Ventilen fra Nymarkskolen

På vegne af afgangseleverne fra Nymarkskolen 2019, donerede Dorte Mac Rasmussen og hendes datter, Maja Lolk Rasmussen, 2.700 kr. til KOMsammen Svendborg.


Gruppebillede Ventilens sommertur 2019

Sommertur gennem Romerriget, vikingetiden og boogie nights

Sommertur gennem Romerriget, vikingetiden og boogie nights

Temaet for Ventilens sommertur var i år tidsrejse, og med natteløb, vandkamp, udklædningsfest og dance-battle rejste de unge gennem historien. Midt i alt det sjove fyldte også samtaler i sommerturens egen udgave af ’Mads og Monopolet’.

I uge 30 var unge og frivillige på Ventilens årlige sommertur – denne gang i Kolding. Turen er et tilbud til de unge, der kommer i et af Ventilens 22 tilbud. Som ung i et af tilbuddene, er det måske kun i Ventilen, at man har et fællesskab, og sommeren kan derfor virke lang, når flere Ventiler holder ferielukket. For andre er sommerturen endnu en aktivitet i kalenderen – uanset hvad, så er alle unge fra Ventilerne velkomne i et fællesskab, der bygger på samme værdier, som dem de kender fra deres lokale Ventil.

I mødet med nye unge og frivillige er sommerturen et socialt øverum, men der er ikke samme fokus på at tale om ensomhed og personlig udvikling på sommerturen, som der er i Ventilens tilbud. Sommerturen handler derimod først og fremmest om at hygge sig og have det sjovt.

”Vi havde en rigtig god tur til Kolding, hvor vi grinte og fjollede os gennem dagene med skøre aktiviteter. Og det er faktisk noget af det vigtigste med turen. Det er et frirum, hvor man kan være sig selv samtidig med at man møder nye mennesker,” fortæller Trine, der har været frivillig på Ventilens sommertur i fire år.

Gruppebillede Ventilens sommertur 2019
Våbenskjold Ventilens sommertur 2019

Løb, dans og leg gennem historien

Hver sommertur har et tema, og temaet for turen 2019 var tidsrejse. På fire dage rejste sommerturens deltagere gennem historien som romere, vikinger, riddere, indianere og hippier.

Fredag kæmpede vikinger og indianer mod hinanden i stratego, og brikkerne var selvfølgelig de unge selv i udklædning. Aften bød på bålhygge og fødselsdag for en af de unge, der blev 25 år. Det blev selvfølgelig fejret med (kanel)kage. Dagen sluttede med natteløb, hvor de unge kom gennem historien med turbofart fra Rommeriget og frem til indianerne.

Udklædningerne fortsatte næste dag, da der først var stop i 70’erne med dans, inden turen gik til middelalderen, hvor de unge blev slået til riddere og lærte at dyste med sværd. Ovenpå en hård kamp, blev alle kølet af i den traditionelle vandkamp mellem frivillige og unge, efterfulgt af wellness og ansigtsmasker, inden aftenens 80’er fest, hvor den bedste dans blev kåret.

Udklædning Ventilens sommertur 2019
Middelalder på Ventilens sommertur 2019
Fødselsdag på Ventilens Sommertur 2019
Wellness på Ventilens sommertur 2019

Kære Monopol

Midt i alt det sjove, blev anonyme spørgsmål fra de unge taget op i en slags ”Mads og Monopolet”.

”Selvom sommerturen er et sted til grin og ballade, så kan vi ikke komme uden om, at de unge, der tager med, ofte tumler med nogle følelser, som de stadig er ved at bearbejde,” siger Trine.

Fx læste Trine en seddel op, som stak hende i hjertet, og mindede hende om, hvorfor hun er frivillig i Ventilen:

Jeg føler mig anderledes, og det er slet ikke rart.

Sommerturen er et frirum med plads til alle Ventilens unge, og hvor de har mulighed for at have det sjovt i trygt fællesskab med andre unge, hvor der er mulighed for at åbne op for nogle af de følelser og problematikker, som de går med i hverdagen.

Monopolet Ventilens sommertur 2019


Frederiksberg sætter ind mod ungdomsensomhed

Frederiksberg sætter ind mod ungdomsensomhed

I løbet af de næste to år bliver der sat markant ind mod ungdomsensomhed på Frederiksberg.  Ventilen og kommunen – i form af Sundhedscenteret – har indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at Ventilen åbner et mødested. Derudover får alle ungdomsuddannelserne tilbud om at være med i projekt Netwerk, og både unge, fagfolk, frivillige og forældre i Frederiksberg Kommune vil blive tilbudt viden og redskaber til, hvordan de kan forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.

”Vi er rigtig glade for samarbejdet og meget spændte på at se, hvor stor en forskel det kan gøre, når en kommune som Frederiksberg vælger at sætte så massivt ind på at komme problemet til livs, som de gør med denne aftale”, siger Rillo Snerup Rud der er sekretariatsleder i Ventilen Danmark.

”Vi ved fra andre byer hvor stor en forskel et mødested, eller et forløb med Netwerk kan gøre.  Nu hvor vi får mulighed for, at gøre det hele i samme område, og sammen med kommunen skaber øget opmærksomhed på problemet, kan jeg ikke forestille mig andet end at det vil betyde alverden for de unge på Frederiksberg, der i dag føler sig alvorligt ensomme eller er i risiko for det.”

Aftalen er netop indgået og løber fra juli 2019 og i to år.

Hvis du vil vide mere, så følg med i vores nyheder – og hvis det går for langsomt, så kontakt Rillo på rillo@ventilen.dk

Med mødestedet på Frederiksberg er Ventilen repræsenteret i 20 danske byer.
Ventilen har i forvejen 15 mødesteder og syv KOMsammen-tilbud.

Her kan du se hvilke byer, der har et Ventilen-tilbud.


Nyt tilbud: KOMsammen Svendborg er stiftet

Nyt tilbud: KOMsammen Svendborg er stiftet

Ambitionen er, at KOMsammen Svendborg kan åbne tilbuddet op for ensomme unge til efteråret. Men det kræver først, at flere frivillige mellem 18-30 år melder sig.

På landsplan føler 120.000 unge i alderen 16-29 år sig alvorligt ensomme. Det gør dem til den største gruppe af ensomme i Danmark, hvilket har store konsekvenser, da ensomhed ifølge flere undersøgelser har en negativ effekt på sundhed, trivsel og faglighed. Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation, som gennem to årtier har arbejdet for at forebygge og mindske ensomhed blandt unge. Det gør organisationen bl.a. gennem lokale, frivilligdrevne KOMsammen-tilbud og mødesteder i 20 byer fordelt over hele landet.

Ung-til-ung

KOMsammen i Svendborg er henvendt til unge i alderen 15-30 år, der føler sig ensomme eller uden for. Tilbuddet kommer til at have åbent en gang om ugen. Det er frivillige, der skal drive Ventilens tilbud i Svendborg, og det er nødvendigt, at flere mellem 18 og 30 år melder sig, før KOMsammen-tilbuddet i Svendborg endeligt kan åbne. Hvis det lykkes at få tiltrukket nok frivillige henover sommeren, vil tilbuddet kunne åbne allerede til efteråret, lyder det fra sekretariatslederen.

”Vi hører fra størstedelen af vores frivillige, som melder sig til Ventilen, at de gerne vil være med til at gøre en forskel, og at de bliver ved med at være frivillige, fordi de kan se, hvor stor en forskel tilbuddet gør for vores unge. Derfor håber vi at kunne tiltrække nok frivillige til den nye afdeling i Svendborg, så unge på Sydfyn, som har brug for det, også kan få mulighed for at benytte sig af et lokalt KOMsammen-tilbud,” siger Rillo Snerup Rud.

KOMsammen står for ”Kost og Motion Sammen”. Projektet er støttet af Nordea Fonden og har et todelt formål. Som det ene er KOMsammen et trygt fællesskab, hvor ensomme unge kan møde ligesindede og genvinde troen på egne kompetencer. Dertil inspirerer tilbuddet til sjove aktiviteter og sunde madvaner. En aften i KOMsammen byder derfor på hyggelige middage og sjov bevægelse i form af alt fra rundbold og bowling til en gåtur i det fri. Aktiviteterne i KOMsammen kræver ikke nogen fysisk præstation udover det sædvanlige af de frivillige eller unge, der er med.

KOMsammen-Svendborg udfylder et geografisk hul 

KOMsammen-tilbuddet i Svendborg er det syvende af sin slags i hele landet, og det er det første på Fyn uden for Odense, hvor Ventilen i forvejen har to tilbud. Hermed er Svendborg den 20. by i Danmark, hvor Ventilen er til stede i kampen mod ensomhed blandt unge.

”Vi er utroligt glade for at have stiftet en ny lokalafdeling i Svendborg. Antallet af alvorligt ensomme er størst blandt unge. Det er et seriøst problem med risiko for alvorlige psykiske og fysiske følger. På Fyn har vi indtil videre kun været repræsenteret i Odense, så med det nye tilbud i Svendborg får vi lukket endnu et hul på Danmarkskortet, så vi også kan tilbyde et fællesskab for ensomme unge på Sydfyn,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder for Ventilen Danmark.

Hvis du er interesseret i at melde dig som frivillig til et af Ventilens KOMsammen-tilbud eller mødesteder, kan du tage kontakt på mail info@ventilen.dk eller telefon 70 208 308.

Om at være frivillig i KOMsammen

Som frivillig i KOMsammen skal man:

  • være mellem 18 og 30 år
  • have tid og overskud til at bruge 20-25 timer om måneden på det frivillige arbejde.

Det er gruppen af frivillige, der driver den lokale forening. Det vil sige, at det frivillige arbejde indebærer at være sammen med de unge, planlægge aktiviteter, holde frivilligmøder, lave kommunikationsarbejde og holde styr på økonomien – alt sammen med støtte fra Ventilens sekretariat.

Færdiguddannede inden for de sociale, pædagogiske eller psykologiske fag kan desværre ikke være frivillige i Ventilen.

Læs endnu mere om at være frivillig i Ventilen her


Ny undersøgelse: Sociale medier forværrer - men forårsager ikke - ensomhed

Ny undersøgelse: Sociale medier forværrer - men forårsager ikke - ensomhed

Når man føler sig ensom, skyldes det manglende sociale relationer. Føler man sig uden for fællesskabet, kan de sociale medier forstærke ensomhedsfølelsen. Men for de unge, som har et sundt og socialt liv offline, har SoMe ingen negativ betydning – tværtimod udvider de fællesskabet. Det konkluderer en ny undersøgelse om unge, mistrivsel og sociale medier lavet for Nordisk Ministerråd.

Unges forbrug af sociale medier er i mange år blevet kritiseret og beskyldt for at være årsag til unges stigende mistrivsel. Det er dog aldrig blevet påvist, og nu giver en ny undersøgelse et mere nuanceret billede af sociale mediers påvirkning af unge og deres trivsel. Ventilen har i lang tid sagt, at sociale medier ikke er entydige dårlige for unge, og derfor kommenterede vi på undersøgelsen i et live-indslag på TV2News tirsdag morgen.

”Når man er ung i dag, så er livet på de sociale medier en naturlig forlængelse af livet off-line – om den er positiv eller negativ afhænger af, hvordan man bruger dem. De ensomme unge, vi møder i Ventilen, fortæller, at de ofte føler sig mere ensomme sammen med andre, end når de er alene. Det gælder i klasserne, til festerne – og for nogle også på de sociale medier,” fortæller Maria Bergmann Nielsen

Undersøgelsen viser også, at der for unge er en forskel på, hvad de laver online. Hvis de primært er passive og hovedsagligt scroller, klikker og læser, så er risikoen for at følelsen af ikke at være en del af fællesskabet stor, fordi man kun iagttager det udefra. Mens de unge, der interagere med andre ved selv at dele, like og kommentere, forlænger deres fællesskab og derfor oplever en positiv effekt af at være på de sociale medier.

”Det er aldrig sjovt at stå udenfor og kigge ind. At se på alt det, andre kan og har sammen – hverken til festen eller på Facebook. Men det er dejligt at være en del af en gruppe, føle man høre til, at blive hørt og anerkendt af andre,” fortsætter Maria, der håber, at vi kan begynde at tale om de sociale medier som en helt naturlig og integreret del af unges liv.

At kunne vælge SoMe fra og til

Hanne er tidligere ensom og har været tilknyttet en af Ventilens lokale tilbud. Hun genkender den negative følelse, som sociale medier kan skabe.

”Når folk poster ting på sociale medier, der ser spændende ud, så er det ikke fedt, når man selv sidder og har det dårligt. Et er, at man føler sig uden for, men man får det endnu værre, når man ser, hvordan andre går til sociale arrangementer, som man ikke er en del af,” fortæller Hanne, der mest brugte de sociale medier passivt, da hun følte sig ensom.

I dag har hun lagt mere distance til de sociale medier, og vælger det selv til og fra.

”Jeg er kommet ud af ensomheden, men den kan stadig poppe op en gang i mellem. Men jeg har ikke de samme oplevelser med sociale medier, som jeg havde før. Jeg er blevet mere ligeglad med, hvad andre poster,” siger Hanne.

Undersøgelsen #StyrPåSoMe blev udgivet i dag af Nordisk Ministerråd. Det er Institut for Lykkeforskning, som står bag rapporten.


Ventilen på Folkemødet 2019: ensomhed, trivsel og civilsamfund

Ventilen på Folkemødet 2019: ensomhed, trivsel og civilsamfund

Mød Ventilen på Folkemødet, når vi debatterer ensomhed og mistrivsel blandt unge, og diskuterer  årsager og løsninger på de trivselsproblemer. Vi markerer os i snakken om civilsamfundets rolle i det sociale arbejde, og spørger kritisk ind til de afskaffede satspuljemidler. 

For sjette år i træk er Ventilen repræsenteret af frivillige fra bestyrelsen og medarbejdere i sekretariatet.
Iklædt nye, orange Ventilen t-shirts, medbringer de faglig og praktisk ekspertviden fra 20 års arbejde med ensomhed og trivsel blandt unge.

Igen i år sætter Ventilen fokus på trygge fællesskaber som forebyggelse af ensomhed og psykiske lidelser samt nøglen til at opbygge sociale kompetencer.  Vi stiller forslag til ændringer af uddannelser, jobcentre og øget samarbejde til at modvirke den stigende mistrivsel blandt ungdommen.
I spørgsmålet om civilsamfundets rolle, mener vi, at der bør være større samarbejde mellem kommuner og frivillige, sociale organisationer – for sammen kan vi løfte meget mere.

Ventilens sekretariatsleder, Rillo Snerup Rud, er allerede gået ind i diskussionen om de omdiskuterede, afskaffede satspuljemidler, og spørgsmålet om de skal erstattes og af hvad:
“Der har aldrig været præcise regler for, hvordan man fik tildelt driftsstøtte på satspuljen. Man vidste, at hvis man ville have forhøjet eller forlænget støtten, så skulle man invitere sig selv på kaffe hos satsordførerne. Nu er satspuljen fortid. Men betyder det så, at vi skal til at rende finansordførerne på dørene?” (altinget.dk, 28. maj 2019)

Følg med i Folkemøde-debatterne på Twitter, Facebook og Instagram.

Oplev Ventilen i følgende debatter på Folkemødet 2019:

TORSDAG:

Ensomhed og Udsathed blandt Børn og Unge
Hvornår?: Kl. 13.15-14.00,
Hvor?: J36:Anbragte og udsatte børn og unge

FREDAG:

Ensomhed og mistrivsel hos unge – hvad gør vi?
Hvornår?:Kl. 10.30-11.30,
Hvor?: N2: Landsorganisationen EN AF OS

Hvor meget fylder civilsamfundet på magtens landkort?
Hvornår?: Kl. 10.30-11.30
Hvor?: K24: Madkassen

Fællesskaber som driver for sundhed for trivsel for alle
Hvornår?: Kl. 13.30-15.00
Hvor?: A9: Samskabelsesarenaen

LØRDAG:

Ungdommens fællesfront: Optog
Hvornår?: Kl. 11.00-12.00
Hvor?: Den Politiske Slagmark

Ungdommens fællesfront: Til kamp for unges trivsel
Hvornår?: Kl. 12.00-13.00
Hvor?: C26: DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Ventilens repræsentanter på Folkemødet 2019:

Paneldeltagere:

Maria Bergmann-Nielsen, formand i Ventilen Danmark.
Mia Nilsson, formand i Ventilen Fortæller, bestyrelsesmedlem i Ventilen Danmark og tidligere ensom ung
Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen Danmark
Astrid Sandmark, projektleder på Projekt Netwerk (Ventilens trivselsprogram for ungdomsuddannelser)

Andre repræsentanter:

Kirstine Busk Folkmann, næstformand i Ventilen Danmark
Michala Nielsen, bestyrelsesmedlem i Ventilen Danmark
Christiane Hjortkær Vaaben, kommunikationsmedarbejder i Ventilen Danmark


Afhjælp ensom og forebyg andre mentale problemer

Afhjælp ensomhed og forebyg andre mentale problemer

Ensomhed optræder sjældent alene. Søvnløshed, stress og depressive symptomer er nogle af dens følgesvende, som giver en ekstra udfordring for den unge. Det gør dog også, at arbejdet med ensomhed kan forebygge andre mentale helbredsproblemer.

Ventilens mødesteder er for unge, der har ensomhed som deres primære problem. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ensomhed er det eneste, de unge bokser med. Vi ved nemlig fra forskningen, at ensomhed sjældent optræder alene.

70 % af unge, der føler sig ensomme, har samtidig en eller flere indikatorer på dårligt mentalt helbred. Indikatorerne er højt stressniveau, længerevarende psykisk lidelse, symptomer på depression, angst og anspændthed, dårlig søvnkvalitet eller selvskade. (Kilde: Lasgaard, M. (2019): Ensomhed Blandt Unge)

Især ensomhed og stress hænger sammen, idet halvdelen af unge, der har et højt stressniveau, samtidig føler sig ensomme.

Det er svært at sige, om der er en direkte årsag-virkningssammenhæng mellem ensomhed og dårlig mentalt helbred. Men det er vigtigt at forstå, at begge er dele af den komplekse problemstilling, den unge står i, og de kan påvirke hinanden negativt.

Ensomhedsfølelsen er ikke farlig

I hvert fald ikke i sig selv. Faktisk er det en ret smart måde for vores hjerner at sørge for, at vi passer på os selv og får dækket vores sociale behov.

Nogle forskere sammenligner følelsen af ensomhed med følelsen af sult (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Når vi føler os sultne, ved vi godt, at vi skal gå ud i køleren og tage en ostemad. På samme måde kan ensomhed ses som ’social sult’, som vi kan fjerne ved at opsøge social kontakt.

Ensomhed, på samme måde som sult, bliver først skadelig, hvis man ikke gør noget ved den. Kommer man derud, hvor der er tale om langvarig ensomhed, kan det påvirke både den unges adfærd og sundhed.

Det er svært at række ud, når man allerede har det skidt

Ensomhed kan ramme alle unge. Vi ved dog, at der er nogle situationer, hvor man kan være særligt sårbar i forhold til, om ensomheden går i sig selv eller får lov til at vokse.

Overgangssituationer som det at flytte til en ny by, starte på en ny uddannelse eller gå fra en kæreste kan gøre, at man føler sig ensom. For de fleste går det over, men for nogen sætter det sig, hvis man ikke reagerer og rækker ud efter andre.

Har man allerede andre psykiske eller mentale udfordringer, kan netop denne øvelse være rigtig svær. Symptomer på depression kan fx ofte gøre, at man søger at isolere sig, og derigennem kan følelsen af ensomhed blive forstærket.

Langvarig ensomhed booster stressniveauet

Menneskehjerner er programmerede til at søge fællesskabet. Når ensomhed er så ubehagelig en følelse, er det netop fordi, den skal få os til at reagere. Inden for neuropsykologien taler man om, at hjernen går i selvopholdelsesdrift, når vi føler os ensomme over en længere periode (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Et andet ord kunne være forsvarsposition.

Kroppen sættes i alarmberedskab, og det påvirker os både fysiologisk og adfærdsmæssigt. Når vi er i den tilstand, stiger niveauet af stresshormoner i blodet. Det har nogle konsekvenser på kort sigt, som kan være koncentrationsbesvær, søvnmangel og hjertebanken. På længere sigt er der bl.a. forøget risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal og overvægt (Kilde: Lasgaard, M. og Madsen, K. (2014): Ensom men ikke alene).

Ser vi på de adfærdsmæssige ændringer, er der en tendens til, at vi isolerer os, når vi har følt os ensomme over længere tid. Når hjernen og kroppen går i forsvar, daler empatien, så det kan være sværere at opbygge relationer og afkode sociale signaler.

Sociale kompetencer går tabt, når vi ikke øver os

De fleste har prøvet at være i en samtale med en, der bare ikke vil stoppe med at fortælle om sin dværghamster. Eller en, som man skal trække hvert eneste svar ud af. Det er svært for begge parter. Man får som lytter lyst til at trække sig fra hamstersnak og kan virke afvisende, og det kan den anden godt mærke. Modsat kan det hurtigt virke som et forhør, hvis den ene part løfter hele ansvaret for at finde samtaleindhold og stille spørgsmål.

Begge dele giver en negativ oplevelse, der forstærker følelsen af, at andre ikke vil en. Det kan føre til, at man trækker sig yderligere, og derved ikke får trænet sine sociale kompetencer. Som med alt andet er det svært at være social, hvis man er ude af træning.

Kommunikation indeholder nemlig en masse små signaler og uskrevne regler, som man skal lære for at kunne afkode og overholde. Har man været ensom over længere tid bliver man klodset. Lidt som en højrehåndet, der forsøger at skrive sit navn med venstre.

Det har store konsekvenser især blandt unge, idet det sociale samvær ændrer sig meget i ungdomsårene.

Vil du vide mere?

I antologien ‘Ensom men ikke alene’ har vi samlet en række tekster, som belyser forskellige aspekter af ensomhed.

Bogen veksler mellem forskning formidlet i et lækkert, letlæseligt sprog, og personlige beretninger fra unge, der har følt sig ensomme.

Pris: 250,- (Medlemspris: 200)

Bestil bogen

Forebyg dårligt mentalt helbred ved at afhjælpe ensomhed

Ensomhed er altså sjældent en følelse, der kommer alene. Den er vævet sammen med alle mulige andre udfordringer, og det er noget af det, der gør det svært at arbejde med. Samtidig viser det dog også, hvor vigtigt det er at sætte fokus på.

Hvis vi forebygger og afhjælper ensomhed, kan vi nemlig samtidig at komme nogle af de relaterede problematikker til livs. Hvor ville det være fantastisk, hvis vi kan standse den negative spiral, så en folkeskoletid med mobning ikke fører til et gymnasieliv med social isolation, ensomhed og måske endda depressive symptomer.


Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Brug ’Hestskoen’ til at tale om forventningerne til studenterkørslen, så det bliver en tryg oplevelse for alle elever i klassen – også dem, der ikke bryder sig om alkohol og fulde mennesker.

Snart fylder de gaderne. De glade, nye studenter, der stolt fremviser huerne og glade råber fra lastbiler og hestevogne. Studenterkørsel er en festlig tradition, der markerer afslutningen på det klassefællesskab gennem tre år. Med til traditionen hører også rigelige mængder af våde varer og besøg hos elevernes familier, og det kan vække bekymring hos nogle elever.

Nogle vælger måske ikke at deltage – enten fordi de ikke selv vil drikke alkohol, eller fordi der er bekymrede for at skulle have en flok fulde klassekammerater hjem til deres forældre. På den måde kommer alkoholen til at diktere, hvem der kan være med i fællesskabet. Det er ærgerligt, da studenterkørslen traditionelt er det sidste samlede klassearrangement.

 

Hjælp eleverne med at tale om deres forventninger

Løsningen er næppe hverken at forbyde alkohol eller at lade dem, der ikke drikker, blive hjemme. Det gælder i stedet om at finde en måde, hvor arrangementet kan rumme de forskellige forventninger og behov. Der kan du som lærer hjælpe dine elever til at få en konstruktiv dialog om deres forventninger.

Inspireret af en lærer, der har brugt Ventilens trivselsprogram Netwerk gennem flere år, får du her en metode, der kan gøre det lettere for klassen at tage snakken. I denne lærers klasse var der meget forskellige tilgange til alkohol, hvilket bekymrede nogle af eleverne. Efter en grundig forventningsafstemning og ruteplanlægning endte det med, at hele klassen deltog.

Brug ’Hestesko-metoden’

Hesteskoen er en metode, der kan bruges til mange forskellige formål. Overordnet set giver den mulighed for, at alle udtrykker deres mening, uden at de behøver at formulere den højt. Hesteskoen giver overblik over, hvor alle står i forhold til et givent emne, og åbner måske for, at man opdager, at man er tættere på nogen andre, end man havde forventet.

 

Formål

At tage emnet op på en måde, hvor man ikke behøver at udtrykke sig verbalt, men i stedet giver sin mening til kende ved at flytte sig fysisk. Grundstenen i hesteskoen er, at ingen står forkert, men at man kan være nysgerrig på folks position.


Beskrivelse

Hesteskoen udgør en værdiskala, og eleverne skal flytte sig aktivt hen til det sted på skalaen, som bedst repræsenterer deres svar. Hesteskoen kan visualiseres ved hjælp af en snor eller et reb – eller du kan bare vise eleverne, hvor den usynlige linje er. Den skal være stor nok til, at alle elever kan stå omkring den.

  1. Vis eleverne hesteskoen og de to poler, som definerer skalaens værdier.
  2. Stil et spørgsmål, som alle i klassen skal forholde sig til. Vær sikker på, at det bliver forstået ens af alle, og at alle kan svare på det.
  3. De to poler defineres med to fuldstændigt modsatrettede og gerne lidt overdrevene udsagn.
  4. Nu får eleverne 5-10 sekunder til at tænke over deres positionering. Lad dem så gå hen til det sted på skalaen, som repræsenterer deres svar. Det er vigtigt, at denne del foregår i tavshed.
  5. Herefter kan du samle op ved at spørge ind til, hvorfor de står, hvor de står. På den måde kan eleverne få en fornemmelse af hinandens holdninger.
  6. Du kan også tage én elev og flytte vedkommende et par skridt mere i den ene retning og spørge, hvad der skulle til for, at han/hun ville stille sig dér i stedet. Vælg en elev, som du er sikker på, der har det fint med at blive trukket frem foran mængden.
  7. Efter noget snak og et par opfølgningsspørgsmål kan du spørge, om nogen ønsker at stå et andet sted. Hvis nogen flytter position, kan du spørge til baggrunden for, at de flytter sig.
Poler, man kan tage op:
  1. ”Jeg kommer slet ikke til at drikke på turen” og ”Jeg skal drikke mindst 100 øl på turen”.
    Her kan man kigge rundt på fordelingen og bede en elev om at skrive rækkefølgen, de står i, ned. Det kan give dem rækkefølgen for, hvem de besøger på ruten. Den, der ikke har lyst til alkohol får på den måde besøg først af en ædru klasse, mens dem, der vil være mest fulde, får besøg til sidst.
  2. ”Det er slet ikke lige så sjovt for mig, hvis de andre drikker” og ”Det er overhovedet ikke fedt, hvis vi ikke alle sammen bliver mega stive” .

Dette kan åbne for en snak om forventninger og gruppepres. Spørg nysgerrigt ind til dem, der gerne vil have, at alle drikker – hvad ligger der bag det, og hvad tænker de om, at nogen ikke har lyst? Spørg eventuelt også dem, der står i midten af hesteskoen, hvad de tænker, der skal til, for at det bliver en god tur for alle?

 

Tidsforbrug

10 – 30 minutter alt efter, om I bruger øvelsen som en hurtig ’temperaturmåling’, eller om I går dybere med opfølgningsspørgsmål og flere ’poler’.

 

Netwerk – et trivselsprogram for ungdomsuddannelser

Skab stærke fællesskaber og god klassekultur med trivselsprogrammet Netwerk. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside eller kontakt projektleder Astrid Sandmark på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.


KOMsammen mindsker ensomhed og styrker sunde vaner

KOMsammen mindsker ensomhed og styrker sunde vaner

Ventilens Dokumentationsrapport 2018 viser, at størstedelen af de unge i KOMsammen føler mindre ensomhed, større selvværd og tager nye, sundere vaner med hjem.

Foruden at tilbyde et trygt fællesskab for unge, der føler sig ensomme og har brug for at få genopbygget sociale kompetencer og tillid til dem selv og andre, fokuserer Ventilens KOMsammen-tilbud også på kost og bevægelse. Ventilens seneste dokumentationsrapport, viser at tilbuddet har positive effekt hos de unge.

I rapporten svarer over 70 pct., at de føler sig mindre ensomme og over 60 pct. svarer, at deres selvværd er styrket, efter de er begyndt i Ventilen. Det går også godt med at få de sunde vaner ind i de unges liv. 7 ud af 8 fortæller, at de ved mere om sund og varieret kost. 6 ud af 8 unge svarer, at de er blevet bedre til selv at finde på idéer til at være aktive, og lige så mange fortæller, at de faktisk er blevet mere fysisk aktive i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen.

Tallene glæder Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen:

”KOMsammen er stadig et udviklingsprojekt, så at tallene viser, at vi er på rette vej er opløftende. Idéen til projektet opstod for flere år siden, da forskningen tydeligt beviste en sammenhæng mellem ensomhed og usund livsstil. Med KOMsammen forsøger vi at afhjælpe begge problemer, og jeg bliver selvfølgelig glad og stolt over, at det ser ud til, vi har fundet en model, der virker,” siger Maria Bergmann Nielsen.

Ventilen udarbejder årligt rapporter til at følge projekternes udvikling og effekt. Resultaterne er fundet på baggrund af spørgeskema, interviews og løbende registrering fra de lokale tilbud.

KOMsammen er støttet af Nordea Fonden, og består på nuværende tidspunkt af seks tilbud, mens et syvende tilbud bliver stiftet inden sommer.

 Centrale resultater fra dokumentationsrapporten 2018:
  • 7 ud af 10 af de unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen
  • 6 ud af 10 har oplevet styrket selvværd, efter de er begyndt i Ventilen
  • 7 ud af 8 unge har fået større viden om sund og varieret kost
  • 6 ud af 9 unge har fået større viden om bevægelse
  • 6 ud af 8 unge er blevet bedre til selv at finde på idéer til at være aktive
  • 4 ud af 8 unge spiser mere sundt i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen
  • 6 ud af 8 unge er mere fysisk aktive i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen

Læs den fulde rapport her


Ventilens Sommertur 2019 rejser gennem tiden

Ventilens Sommertur 2019 rejser gennem tiden

Igen i år arrangerer frivillige en sommertur, der samler unge på tværs af Ventilens lokale tilbud til fire dages hygge. I år er temaet tidsrejse og tilmeldingerne er allerede begyndt at strømme ind.

I uge 30 mødes unge og frivillige til et af Ventilens mest populære arrangementer – nemlig sommerturen.

Årets tema er tidsrejse, og turen går gennem historien fra vikinger til 80’er musik. Om du er ekspert i den franske revolution eller fortiden for dig, er hvad du spiste i går, så er der plads til dig.

Turen foregår den 25.-28. juli i Vamdrup på Luhrendal Spejdercenter.

Det koster 250 kr. at være med, og der er tilmeldingsfrist den 12. juli.

Spørg de frivillige i dit lokale tilbud, du kommer i, hvis du vil tilmelde dig eller gerne vil vide mere om turen.