Afhjælp ensom og forebyg andre mentale problemer

Afhjælp ensomhed og forebyg andre mentale problemer

Ensomhed optræder sjældent alene. Søvnløshed, stress og depressive symptomer er nogle af dens følgesvende, som giver en ekstra udfordring for den unge. Det gør dog også, at arbejdet med ensomhed kan forebygge andre mentale helbredsproblemer.

Ventilens mødesteder er for unge, der har ensomhed som deres primære problem. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ensomhed er det eneste, de unge bokser med. Vi ved nemlig fra forskningen, at ensomhed sjældent optræder alene.

70 % af unge, der føler sig ensomme, har samtidig en eller flere indikatorer på dårligt mentalt helbred. Indikatorerne er højt stressniveau, længerevarende psykisk lidelse, symptomer på depression, angst og anspændthed, dårlig søvnkvalitet eller selvskade. (Kilde: Lasgaard, M. (2019): Ensomhed Blandt Unge)

Især ensomhed og stress hænger sammen, idet halvdelen af unge, der har et højt stressniveau, samtidig føler sig ensomme.

Det er svært at sige, om der er en direkte årsag-virkningssammenhæng mellem ensomhed og dårlig mentalt helbred. Men det er vigtigt at forstå, at begge er dele af den komplekse problemstilling, den unge står i, og de kan påvirke hinanden negativt.

Ensomhedsfølelsen er ikke farlig

I hvert fald ikke i sig selv. Faktisk er det en ret smart måde for vores hjerner at sørge for, at vi passer på os selv og får dækket vores sociale behov.

Nogle forskere sammenligner følelsen af ensomhed med følelsen af sult (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Når vi føler os sultne, ved vi godt, at vi skal gå ud i køleren og tage en ostemad. På samme måde kan ensomhed ses som ’social sult’, som vi kan fjerne ved at opsøge social kontakt.

Ensomhed, på samme måde som sult, bliver først skadelig, hvis man ikke gør noget ved den. Kommer man derud, hvor der er tale om langvarig ensomhed, kan det påvirke både den unges adfærd og sundhed.

Det er svært at række ud, når man allerede har det skidt

Ensomhed kan ramme alle unge. Vi ved dog, at der er nogle situationer, hvor man kan være særligt sårbar i forhold til, om ensomheden går i sig selv eller får lov til at vokse.

Overgangssituationer som det at flytte til en ny by, starte på en ny uddannelse eller gå fra en kæreste kan gøre, at man føler sig ensom. For de fleste går det over, men for nogen sætter det sig, hvis man ikke reagerer og rækker ud efter andre.

Har man allerede andre psykiske eller mentale udfordringer, kan netop denne øvelse være rigtig svær. Symptomer på depression kan fx ofte gøre, at man søger at isolere sig, og derigennem kan følelsen af ensomhed blive forstærket.

Langvarig ensomhed booster stressniveauet

Menneskehjerner er programmerede til at søge fællesskabet. Når ensomhed er så ubehagelig en følelse, er det netop fordi, den skal få os til at reagere. Inden for neuropsykologien taler man om, at hjernen går i selvopholdelsesdrift, når vi føler os ensomme over en længere periode (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Et andet ord kunne være forsvarsposition.

Kroppen sættes i alarmberedskab, og det påvirker os både fysiologisk og adfærdsmæssigt. Når vi er i den tilstand, stiger niveauet af stresshormoner i blodet. Det har nogle konsekvenser på kort sigt, som kan være koncentrationsbesvær, søvnmangel og hjertebanken. På længere sigt er der bl.a. forøget risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal og overvægt (Kilde: Lasgaard, M. og Madsen, K. (2014): Ensom men ikke alene).

Ser vi på de adfærdsmæssige ændringer, er der en tendens til, at vi isolerer os, når vi har følt os ensomme over længere tid. Når hjernen og kroppen går i forsvar, daler empatien, så det kan være sværere at opbygge relationer og afkode sociale signaler.

Sociale kompetencer går tabt, når vi ikke øver os

De fleste har prøvet at være i en samtale med en, der bare ikke vil stoppe med at fortælle om sin dværghamster. Eller en, som man skal trække hvert eneste svar ud af. Det er svært for begge parter. Man får som lytter lyst til at trække sig fra hamstersnak og kan virke afvisende, og det kan den anden godt mærke. Modsat kan det hurtigt virke som et forhør, hvis den ene part løfter hele ansvaret for at finde samtaleindhold og stille spørgsmål.

Begge dele giver en negativ oplevelse, der forstærker følelsen af, at andre ikke vil en. Det kan føre til, at man trækker sig yderligere, og derved ikke får trænet sine sociale kompetencer. Som med alt andet er det svært at være social, hvis man er ude af træning.

Kommunikation indeholder nemlig en masse små signaler og uskrevne regler, som man skal lære for at kunne afkode og overholde. Har man været ensom over længere tid bliver man klodset. Lidt som en højrehåndet, der forsøger at skrive sit navn med venstre.

Det har store konsekvenser især blandt unge, idet det sociale samvær ændrer sig meget i ungdomsårene.

Vil du vide mere?

I antologien ‘Ensom men ikke alene’ har vi samlet en række tekster, som belyser forskellige aspekter af ensomhed.

Bogen veksler mellem forskning formidlet i et lækkert, letlæseligt sprog, og personlige beretninger fra unge, der har følt sig ensomme.

Pris: 250,- (Medlemspris: 200)

Bestil bogen

Forebyg dårligt mentalt helbred ved at afhjælpe ensomhed

Ensomhed er altså sjældent en følelse, der kommer alene. Den er vævet sammen med alle mulige andre udfordringer, og det er noget af det, der gør det svært at arbejde med. Samtidig viser det dog også, hvor vigtigt det er at sætte fokus på.

Hvis vi forebygger og afhjælper ensomhed, kan vi nemlig samtidig at komme nogle af de relaterede problematikker til livs. Hvor ville det være fantastisk, hvis vi kan standse den negative spiral, så en folkeskoletid med mobning ikke fører til et gymnasieliv med social isolation, ensomhed og måske endda depressive symptomer.


Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Brug ’Hestskoen’ til at tale om forventningerne til studenterkørslen, så det bliver en tryg oplevelse for alle elever i klassen – også dem, der ikke bryder sig om alkohol og fulde mennesker.

Snart fylder de gaderne. De glade, nye studenter, der stolt fremviser huerne og glade råber fra lastbiler og hestevogne. Studenterkørsel er en festlig tradition, der markerer afslutningen på det klassefællesskab gennem tre år. Med til traditionen hører også rigelige mængder af våde varer og besøg hos elevernes familier, og det kan vække bekymring hos nogle elever.

Nogle vælger måske ikke at deltage – enten fordi de ikke selv vil drikke alkohol, eller fordi der er bekymrede for at skulle have en flok fulde klassekammerater hjem til deres forældre. På den måde kommer alkoholen til at diktere, hvem der kan være med i fællesskabet. Det er ærgerligt, da studenterkørslen traditionelt er det sidste samlede klassearrangement.

 

Hjælp eleverne med at tale om deres forventninger

Løsningen er næppe hverken at forbyde alkohol eller at lade dem, der ikke drikker, blive hjemme. Det gælder i stedet om at finde en måde, hvor arrangementet kan rumme de forskellige forventninger og behov. Der kan du som lærer hjælpe dine elever til at få en konstruktiv dialog om deres forventninger.

Inspireret af en lærer, der har brugt Ventilens trivselsprogram Netwerk gennem flere år, får du her en metode, der kan gøre det lettere for klassen at tage snakken. I denne lærers klasse var der meget forskellige tilgange til alkohol, hvilket bekymrede nogle af eleverne. Efter en grundig forventningsafstemning og ruteplanlægning endte det med, at hele klassen deltog.

Brug ’Hestesko-metoden’

Hesteskoen er en metode, der kan bruges til mange forskellige formål. Overordnet set giver den mulighed for, at alle udtrykker deres mening, uden at de behøver at formulere den højt. Hesteskoen giver overblik over, hvor alle står i forhold til et givent emne, og åbner måske for, at man opdager, at man er tættere på nogen andre, end man havde forventet.

 

Formål

At tage emnet op på en måde, hvor man ikke behøver at udtrykke sig verbalt, men i stedet giver sin mening til kende ved at flytte sig fysisk. Grundstenen i hesteskoen er, at ingen står forkert, men at man kan være nysgerrig på folks position.


Beskrivelse

Hesteskoen udgør en værdiskala, og eleverne skal flytte sig aktivt hen til det sted på skalaen, som bedst repræsenterer deres svar. Hesteskoen kan visualiseres ved hjælp af en snor eller et reb – eller du kan bare vise eleverne, hvor den usynlige linje er. Den skal være stor nok til, at alle elever kan stå omkring den.

  1. Vis eleverne hesteskoen og de to poler, som definerer skalaens værdier.
  2. Stil et spørgsmål, som alle i klassen skal forholde sig til. Vær sikker på, at det bliver forstået ens af alle, og at alle kan svare på det.
  3. De to poler defineres med to fuldstændigt modsatrettede og gerne lidt overdrevene udsagn.
  4. Nu får eleverne 5-10 sekunder til at tænke over deres positionering. Lad dem så gå hen til det sted på skalaen, som repræsenterer deres svar. Det er vigtigt, at denne del foregår i tavshed.
  5. Herefter kan du samle op ved at spørge ind til, hvorfor de står, hvor de står. På den måde kan eleverne få en fornemmelse af hinandens holdninger.
  6. Du kan også tage én elev og flytte vedkommende et par skridt mere i den ene retning og spørge, hvad der skulle til for, at han/hun ville stille sig dér i stedet. Vælg en elev, som du er sikker på, der har det fint med at blive trukket frem foran mængden.
  7. Efter noget snak og et par opfølgningsspørgsmål kan du spørge, om nogen ønsker at stå et andet sted. Hvis nogen flytter position, kan du spørge til baggrunden for, at de flytter sig.
Poler, man kan tage op:
  1. ”Jeg kommer slet ikke til at drikke på turen” og ”Jeg skal drikke mindst 100 øl på turen”.
    Her kan man kigge rundt på fordelingen og bede en elev om at skrive rækkefølgen, de står i, ned. Det kan give dem rækkefølgen for, hvem de besøger på ruten. Den, der ikke har lyst til alkohol får på den måde besøg først af en ædru klasse, mens dem, der vil være mest fulde, får besøg til sidst.
  2. ”Det er slet ikke lige så sjovt for mig, hvis de andre drikker” og ”Det er overhovedet ikke fedt, hvis vi ikke alle sammen bliver mega stive” .

Dette kan åbne for en snak om forventninger og gruppepres. Spørg nysgerrigt ind til dem, der gerne vil have, at alle drikker – hvad ligger der bag det, og hvad tænker de om, at nogen ikke har lyst? Spørg eventuelt også dem, der står i midten af hesteskoen, hvad de tænker, der skal til, for at det bliver en god tur for alle?

 

Tidsforbrug

10 – 30 minutter alt efter, om I bruger øvelsen som en hurtig ’temperaturmåling’, eller om I går dybere med opfølgningsspørgsmål og flere ’poler’.

 

Netwerk – et trivselsprogram for ungdomsuddannelser

Skab stærke fællesskaber og god klassekultur med trivselsprogrammet Netwerk. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside eller kontakt projektleder Astrid Sandmark på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.


KOMsammen mindsker ensomhed og styrker sunde vaner

KOMsammen mindsker ensomhed og styrker sunde vaner

Ventilens Dokumentationsrapport 2018 viser, at størstedelen af de unge i KOMsammen føler mindre ensomhed, større selvværd og tager nye, sundere vaner med hjem.

Foruden at tilbyde et trygt fællesskab for unge, der føler sig ensomme og har brug for at få genopbygget sociale kompetencer og tillid til dem selv og andre, fokuserer Ventilens KOMsammen-tilbud også på kost og bevægelse. Ventilens seneste dokumentationsrapport, viser at tilbuddet har positive effekt hos de unge.

I rapporten svarer over 70 pct., at de føler sig mindre ensomme og over 60 pct. svarer, at deres selvværd er styrket, efter de er begyndt i Ventilen. Det går også godt med at få de sunde vaner ind i de unges liv. 7 ud af 8 fortæller, at de ved mere om sund og varieret kost. 6 ud af 8 unge svarer, at de er blevet bedre til selv at finde på idéer til at være aktive, og lige så mange fortæller, at de faktisk er blevet mere fysisk aktive i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen.

Tallene glæder Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen:

”KOMsammen er stadig et udviklingsprojekt, så at tallene viser, at vi er på rette vej er opløftende. Idéen til projektet opstod for flere år siden, da forskningen tydeligt beviste en sammenhæng mellem ensomhed og usund livsstil. Med KOMsammen forsøger vi at afhjælpe begge problemer, og jeg bliver selvfølgelig glad og stolt over, at det ser ud til, vi har fundet en model, der virker,” siger Maria Bergmann Nielsen.

Ventilen udarbejder årligt rapporter til at følge projekternes udvikling og effekt. Resultaterne er fundet på baggrund af spørgeskema, interviews og løbende registrering fra de lokale tilbud.

KOMsammen er støttet af Nordea Fonden, og består på nuværende tidspunkt af seks tilbud, mens et syvende tilbud bliver stiftet inden sommer.

 Centrale resultater fra dokumentationsrapporten 2018:
  • 7 ud af 10 af de unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen
  • 6 ud af 10 har oplevet styrket selvværd, efter de er begyndt i Ventilen
  • 7 ud af 8 unge har fået større viden om sund og varieret kost
  • 6 ud af 9 unge har fået større viden om bevægelse
  • 6 ud af 8 unge er blevet bedre til selv at finde på idéer til at være aktive
  • 4 ud af 8 unge spiser mere sundt i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen
  • 6 ud af 8 unge er mere fysisk aktive i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen

Læs den fulde rapport her


Student til formidling og frivilligkoordinering

Student til formidling og frivilligkoordinering

Ventilen Danmark søger dig, der er god til at formidle både mundtligt og skriftligt, og som drømmer om et arbejde inden for det frivillige sociale område.

Vi skal nemlig bruge en studentermedhjælper til formidlingsafdelingen, som skal assistere med koordineringen af frivillig-korpset Ventilen Fortæller, planlægge og afholde korpsmøder samt markedsføre Ventilens formidlingsopgaver. Du vil være i kontakt med mange forskellige mennesker, skal være god til at bevare overblikket samt have mod på at stille dig op og være ’på’ foran en forsamling.

 

Din profil

  • God til at kommunikere med forskellige mennesker (frivillige, kunder og samarbejdspartnere) både på mail og telefon.
  • Stærk formidler både mundtligt og skriftlig – også når stoffet er fagligt tungt.
  • Glad for at være ’på’ og holde oplæg, foredrag og måske endda facilitere workshops.
  • Trives med at løse mange forskellige opgaver i løbet af en dag.
  • Kan bevare overblikket over det praktiske til arrangementer.
  • Kender lidt til livet i en frivilliginvolverende organisation og de rammer, det sætter.
  • Kendskab til Wordpress er en fordel, men ikke et krav.

 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Koordinering og planlægning af det praktiske ved Ventilen Fortællers 4 årlige korpsmøder.
  • Holde vidensoplæg og facilitere øvelser på korpsmøder.
  • Løbende kontakt og opfølgning med frivillige.
  • Assistere med at rekruttere og uddanne frivillige 2 gange årligt.
  • Skrive faglige artikler om emner relateret til ensomhed.
  • Research og kontakt med mulige kunder primært på mail.
  • Diverse forhåndenværende opgaver med print, udsendelse af breve, oprydning, mødeforberedelse m.m.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med medarbejderne på sekretariatet, og vi vægter dine inputs højt. Vi er til tider en travl biks, så det er vigtigt, at du selv kan strukturere og prioritere dine opgaver – og ikke mindst tør at sige det højt, hvis det går for stærkt.

Vi går ikke op i, hvad du studerer, eller hvor langt du er, men det er et plus, hvis du har i hvert fald to år tilbage og kunne tænke dig at arbejde for os i hele den periode.

 

Om Ventilen

Ventilen Danmark er en frivillig social organisation, der arbejder med og for ensomme unge. På sekretariatet er vi 7 fastansatte og 5 studentermedhjælpere – og vores opgave er at understøtte de frivillige. Vi har næsten altid travlt, men har en rar og uformel omgangstone. Vi går op i at alle, også studentermedarbejderne, skal synes det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde.

Se video om Ventilen Fortæller

Praktisk

Ansøgningsfrist: 15. juni 2019 – gerne før, da vi indkalder løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat.

Opstart: senest 1. august 2019.

Procedure: Send din ansøgning og CV i én samlet PDF-fil til job@ventilen.dk senest d. 15. juni 2019

Spørgsmål: skriv til info@ventilen.dk eller ringe på 70 208 308.

Løn og arbejdstid: Vi tilbyder en timeløn på 120 kr. og forestiller os, at du arbejder 10-15 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt 10-16.

Arbejdssted: Ventilen Danmarks sekretariat i København K.

Ansøg nu

Ventilens Sommertur 2019 rejser gennem tiden

Ventilens Sommertur 2019 rejser gennem tiden

Igen i år arrangerer frivillige en sommertur, der samler unge på tværs af Ventilens lokale tilbud til fire dages hygge. I år er temaet tidsrejse og tilmeldingerne er allerede begyndt at strømme ind.

I uge 30 mødes unge og frivillige til et af Ventilens mest populære arrangementer – nemlig sommerturen.

Årets tema er tidsrejse, og turen går gennem historien fra vikinger til 80’er musik. Om du er ekspert i den franske revolution eller fortiden for dig, er hvad du spiste i går, så er der plads til dig.

Turen foregår den 25.-28. juli i Vamdrup på Luhrendal Spejdercenter.

Det koster 250 kr. at være med, og der er tilmeldingsfrist den 12. juli.

Spørg de frivillige i dit lokale tilbud, du kommer i, hvis du vil tilmelde dig eller gerne vil vide mere om turen.


Ventilen søger praktikant til KOMsammen

Ventilen søger praktikant til KOMsammen

Vil du være med til at gøre en forskel for ensomme unge og støtte Ventilens frivillige i at gøre det samme?

Ventilen Danmark søger en praktikant til udviklingsprojektet KOMsammen. Projektet har til formål at afhjælpe langvarig ensomhed blandt unge i alderen 15-30 år, samtidig med at vi giver dem mulighed for at en mere sund og aktiv livsstil.

Vi søger en praktikant, som har lyst til at videreudvikle projektet ved blandt andet at åbne nye tilbud og udvikle metodearbejdet. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med projektlederen for KOMsammen og de frivillige, der er en del af tilbuddet, som i dag findes lokalt i seks – snart syv – byer.

Vores forventninger er, at du tør tage ansvar og initiativ. At du har lyst til at arbejde med unge frivillige og i den forbindelse har eller vil udvikle dine organisatoriske og kommunikative evner. Du trives i en afvekslende hverdag, er udadvendt og har mod på at tage kontakt til eksterne aktører.

Til gengæld tilbyder vi en ung, uformel og rar arbejdsplads i hjertet af København. Du vil få indblik i en frivillig social ungdomsorganisation, og mulighed for at tage ansvar og sætte dit præg på et arbejde, der har stor betydning for andre unge. Derudover vil du blive del af et socialt sekretariat, hvor vi løfter opgaverne i flok, prioriterer fællesskab og trivsel, hvilket blandt andet betyder, at vi spiser sammen dagligt. Vi kan desværre ikke tilbyde løn, tilbyder dig at være del af vores frokostordning.

Se det fulde opslag her

Send din ansøgning og CV i én samlet fil til projektleder for KOMsammen Sara Lisberg Larsen.  sara@ventilen.dk senest den 3. juni.  Vi forventer at holde samtaler i uge 23 med tiltrædelse til efteråret. Spørgsmål til praktikantstillingen kan sendes til Sara, sara@ventilen.dk


Stresspanelet: Sunde fællesskaber skal forebygge og mindske mistrivsel

Fire af Stresspanelets tolv anbefalinger er rettet mod unge, og overskriften for løsningen på flere problemer er fællesskab. Det rimer på Ventilens 20-årige arbejde og ekspertise, men Ventilens formand påpeger, at der mangler ressourcer for at anbefalingerne fører til positive resultater.    

VIVEs seneste trivselsundersøgelse viser at 64.000 unge hver dag eller ofte føler sig ensomme. Ensomhed og mistrivsel hænger sammen og påvirker hinanden negativt, og samme undersøgelse viser desværre, at antallet af unge, der slås med stress, angst, depression og ensomhed er på det højeste og fortsat stiger.

Større fokus på de unge

Før påske udgav regeringens Stresspanel sine tolv anbefalinger til at nedbringe stress i den danske befolkning. Fire af anbefalingerne har til formål at styrke trivslen blandt unge, og det er et vigtigt budskab i sig selv, mener Ventilens formand.

”4 ud af 12 af Stresspanelets anbefalinger er rettet mod unge. Det er et stærkt signal, Stresspanelet er med til at sende om, at fokus i højere grad bør rettes mod de unge, hvis vi samlet set vil øge trivslen mest muligt i den danske befolkning”, siger Maria Bergmann Nielsen, Formand i Ventilen Danmark.

VIVEs trivselsundersøgelse fastslår, at danske unge er den gruppe, hvor der er størst mistrivsel. Det skyldes især krav til uddannelse, job, social status og egne præstationer, som presser de unge.

Trivsel kræver ressourcer

Ventilen er ikke overrasket over Stresspanelets anbefalinger i ungeindsatserne, som blandt andet er at skabe sunde fællesskaber, gøre op med perfekthedskultur og fejlfrygt samt at have fokus på overgangen til at være studerende. Anbefalingerne er nemlig i tråd med det arbejde Ventilen har udført siden 1999.

Så meget desto mere ærgrer det Ventilens formand, at Stresspanelet ikke har haft mandat til at komme med anbefalinger, der medfører tilførsel af ressourcer. Gennem sit trivselsprogram, Netwerk, hvor Ventilen samarbejder med ungdomsuddannelser og laver fællesskabsdannende forløb, er det tydeligt at manglende ressourcer forringer muligheden for at skabe god trivsel blandt eleverne.

”I Netwerk hører vi, at det er blevet vanskeligere for ungdomsuddannelserne at prioritere trivsel på grund af to procents besparelserne. Det er smadderærgerligt, for vi kan dokumentere positiv effekt på både trivsel og faglighed, når der bliver investeret i fællesskab på uddannelserne,” fortæller Astrid Sandmark, projektleder på Netwerk.

Behov for fællesskab og nye strukturer i uddannelserne

Forskning viser, at det er ved skift i livet, at der er størst risiko for mistrivsel og ensomhed.
Det er derfor glædeligt, at Stresspanelet blandt andet anbefaler større fokus på overgangen til at være studerende på en videregående uddannelse. Men det er ikke godt nok udelukkende at rette fokus hertil. Ventilen ser et generelt behov for strukturelle ændringer i uddannelsessystemet.

”Det er bestemt vigtigt at have fokus på overgangen til at være studerende. Men Stresspanelets anbefaling er desværre utilstrækkelig. Men viden om det er i skift, at sårbarheden er størst, så bør der være et kontinuerligt fokus på de mange skift, ikke kun på videregående, men på samtlige uddannelser, før det har effekt. Det virkelige behov er en ny uddannelsesstruktur med fokus på fællesskab og relationer,” siger Maria Bergmann Nielsen.

Både ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser består af flere kortvarige forløb og semestre, hvor der hele tiden er nye indtryk at forholde sig til. Især erhvervsuddannelserne er udsatte med en opbygning, der bærer præg af flere skift mellem skole og praktik, som gør eleverne ofte skal tilpasse sig en ny hverdag med nye mennesker – endda for de fleste i en relativ tidlig alder. Det fordrer ikke grobund for tætte relationer og stærkt fællesskab, som Ventilen kan bevise har positiv betydning for trivsel og faglighed.

”Et trygt fællesskab og gode relationer mellem lærere og elever samt eleverne imellem er en del af nøglen til, at de unge tør fejle og sige pyt, når det ikke altid går som forventet. Men det tager tid og ressourcer at opbygge stærke fællesskaber – især, når det er noget skolerne på nuværende tidspunkt selv skal prioritere og få faciliteret,” siger Astrid Sandmark.

Udover lokale tilbud drevet af unge frivillige med plads og tid til unge, der føler ensomhed, tilbyder Ventilen forløb og rådgivning til uddannelser, der ønsker at prioritere fællesskab og hermed forebygge og afhjælpe mistrivsel og ensomhed i skolen.

Stresspanelets 12 anbefalinger:

  1. Luk Forældreintra, aflys Aula, og sæt loft over antallet af forældrearrangementer per år.
  2. Skab arbejdspladser og ledelseskulturer, der forventer utilgængelighed, har blik for balancen mellem ressourcer og krav og tilbyder træning af ledere i mental sundhed og stress.
  3. Klæd børn og unge bedre på til at mestre livet ved blandt andet at sætte faget “livsmestring” på skoleskemaet efter norsk forbillede.
  4. Styrk den digitale folkesundhed. Her skal myndigheder og institutioner overveje, hvornår man sender beskeder til borgere, så man ikke “forurener” menneskers fritid.
  5. Byg bro mellem ledige og frivilligt arbejde med henblik på at investere i den mentale sundhed og skabe kulturændring.
  6. Oplys børn og unge om digital seksualitet og dennes lovgivning, og beskyt børn under den seksuelle lavalder mod uønsket samt voksen digital seksualitet.
  7. Indfør et øget og mere systematiseret fokus på overgangen til at være studerende, heriblandt at håndtere stressorer, skabe sunde studiefællesskaber og undgå fejlfrygt.
  8. Kommuner opfordres til en koordineret indsats mellem medarbejder, arbejdsplads, læge og jobcenter for at forebygge og håndtere stress.
  9. Opbyg og understøt fællesskaber, der støtter op om børn og unges ret til at være og ikke præstere, parallelt med at generationsmøder styrkes.
  10. Udarbejd faglig vejledning for praktiserende læger om forebyggende og tidlig behandling af stress i almen praksis.
  11. Sæt småbørnenes trivsel i højsædet gennem en børnemiljølovgivning og markant reduktion af fotodokumentation af børn.
  12. Opfordring til techindustrien om at respektere menneskers biologiske, sociale og psykologiske behov.


Bedømmelsen dilemma: Karakterer er både godt og skidt

Bedømmelsen dilemma: Karakterer er både godt og skidt

Der er gode ting ved at få karakterer. Det giver elever en idé om, hvor de ligger, og om de har rykket sig. Det kan gøre karakterer motiverende for en del elever. Omvendt kan karakterer gøre det direkte modsatte og give eleverne en angst for ikke at være gode nok.

Cefu udgav i august 2018 en undersøgelse, der giver indblik i elevers erfaringer med karakterer. Elever og lærere på 13 forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner blev spurgt, hvilke konsekvenser karakterer har for unges i dag.

Undersøgelsen viser, at test og bedømmelse har konsekvenser for, hvordan unge navigerer i en stresset hverdag med mange nye krav. Karakterer er blevet et dominerende redskab for uddannelsesinstitutioner til at kvalitetstemple. Det politiske argument er, at test og målinger er med til at gøre det danske uddannelsessystem konkurrencedygtigt. Spørgsmålet er, hvad det gør for vores unge, at de hele tiden skal bedømmes?

Præstationskultur udpeger bund og top

Karakterer giver elever en idé om, hvor de ligger, og om de har rykket sig. Tydelighed og belønning kan for nogle elever virke motiverende. Enten fordi de er dygtige og oplever karakterne som en belønning for deres skolearbejde. Eller fordi eleven kan distancere sig fra karakteren og se den udelukkende som noget, der vurderer den enkelte opgave, og ikke som grundlag for bedømmelse hele eleven.

For andre kan bedømmelser have den modsatte effekt og være direkte demotiverende. De elever, der ikke opnår gode resultater, kan have vanskeligt ved at sondre mellem en dårlig karakter og det at være dum. Eleven oplever måske, at karakteren ikke kun afspejler skolearbejdet, men hvem de er som personer. Derved er et tal med til at forme deres værd og identitet som elev.

Det kan have alvorlige konsekvenser for elevens trivsel og selvfølelse. Det kan gøre det vanskeligt for eleven at balancere mellem de krav, der stilles, og de ressourcer, eleven har til rådighed. Som underviser er det vigtigt at forholde sig til, hvordan eleverne tackler dét at få karakterer. For nogen kan der være brug for en ekstra snak og hjælp til at prioritere.

Jeg har sådan rigtig meget et love-hate relationship til karakterer. Fordi på den ene side synes jeg simpelthen, at det er det værste, der findes, fordi det sådan, det putter én i en boks. Og det er virkeligt sådan, hvis du ikke kommer op på det her tal, så er du ikke sådan ligeså god som alle andre. Men så kan jeg også godt lide, du får lidt sådan guidelines for, hvor du ligger, ikk?

Pige i 2.g på stx. Fra rapporten Karakterbogen.

Sociale relationers betydning

Det øgede fokus på karakterer og målinger er ikke kun med til at demotivere nogle elever, fordi de identificerer sig med tallet. Karakterfokusset skaber også et sammenligningsgrundlag eleverne i mellem, som kan skabe en uhensigtsmæssig klassekultur og et usikkert fællesskab.

Når vi sammenligner os med hinanden, kan man ubevidst komme til at skubbe hinanden ud af fællesskabet, for at sikre sig selv en plads i fællesskabet og livets stoledans. Når fællesskabet er usikkert, bliver grundlaget for at passe ind nemlig mindre og mindre, og det skaber en negativ spiral.

For at bryde den kræver det, at man forbedrer rammerne om fællesskabet og accepten af forskelligheder, så sammenligning ikke fører til en frygt for at passe ind. Hvis vi er enige i klassen om at fællesskabet kan rumme forskellighederne, vil den enkelte elev ikke føle et behov for at hævde sig på andres bekostning.

Styrk faglig og social trivsel med Netwerk

Trivselsprogrammet Netwerk skabe stærke fællesskaber og god klassekultur på ungdomsuddannelser. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside eller kontakt projektleder Astrid Sandmark på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.


1 ud af 4 unge uden beskæftigelse føler sig ensomme

1 ud af 4 unge uden beskæftigelse føler sig ensomme

Hele 25 % af unge uden uddannelse eller job, føler sig ensomme i en sådan grad, at der er tale om svær ensomhed. Det kræver et særligt fokus for jobkonsulenter og socialrådgivere, som møder de unge.

Det kan være ensomt at se sin omgangskreds have travlt med arbejde eller starte på nye, spændende uddannelser, mens man selv går rundt derhjemme alene. Samtidig kan det være svært at starte uddannelse eller job, når man føler sig ensom.

En ny temaanalyse blandt 16-24-årige i Region Midtjylland viser, at hver 4. unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse, er svært ensomme.

Vi ved, at ensomhed hænger tæt sammen med dårligt selvværd og negative tanker. Det samme gør sig gældende for ledighed. Det er ikke til at sige, om ensomheden eller ledigheden er kommet først, men det er tydeligt, at der er en sammenhæng.

Det er særligt hos kvinder samt de lidt ældre (20-24 år), at sammenhængen er høj. For kvinder er det 29 % af dem, der er ledige, som oplever svær ensomhed. For de 20-24-årige er det 27 %.

Kommunale medarbejdere skal have viden om ensomhed

De fagfolk, der møder de unge i jobcenteret eller som kommunale sagsbehandlere kan gøre en stor forskel. Alene det at møde de unge med forståelse for deres situation har en betydning. Vi oplever ofte, at det er forældre, lærere eller andre fagpersoner, der henviser de unge til Ventilen. Det kan nemlig være svært at tage skridtet selv, når man føler sig ensom.

Hos Ventilen er vi vant til at møde unge, der bokser med både ensomhed og ledighed. 21 % af de unge i Ventilens lokale tilbud, er nemlig uden arbejde eller uddannelse. I Ventilen styrker de unge deres sociale kompetencer, og hele 74 % giver udtryk for, at deres selvværd er stærkere (Kilde: evaluerings- og dokumentationsrapport 2017).

Med viden om ensomhedens kendetegn, mekanismer og konsekvenser, kan kommunale medarbejdere spotte og hjælpe unge mennesker, der føler sig ensomme. Det er vigtigt, idet ensomhed kan være en hæmsko for at komme i beskæftigelse. Samtidig kan langvarig ensomhed have en række helbredsmæssige konsekvenser.

Bliv klogere på ensomhed blandt unge

Lær at spotte og spørge ind til ensomhed blandt unge. Ventilen Fortæller holder oplæg, workshops og kurser for fagfolk i kommunen, så du kan gøre en reel forskel for unge, der mistrives.

Kontakt fortaeller@ventilen.dk eller ring på 70 208 308 for at booke et oplæg.

Book et oplæg

Frivilligrådet: Ventilen skal være et tilbud i alle kommuner

De nye sociale problemer, som ensomhed, kan ikke løses uden civilsamfundet, mener Frivilligrådet. De ser f.eks. Ventilen som en nøgle til at komme ungdomsensomhed til livs.

64.000 unge føler sig ensomme i dagens Danmark. I en undersøgelse, som Frivilligrådet står bag, mener ni ud af ti danskere, at større inddragelse af frivillige organisationer er en del af løsningen. For at komme ensomhed blandt unge til livs, peger Frivilligrådet på Ventilen.

”Sagsbehandleren kan ikke blive ven med den ensomme unge, men det kan de andre unge i Ventilens mødesteder. Min drøm er, at Ventilen bliver et tilbud i alle landets kommuner. De frivillige organisationer er et af de steder, hvor samfundet får mest for pengene i forhold til problemer som ensomhed” siger Mads Roke Clausen, formand i Frivilligrådet under Frivilligrådets Årsmøde den 20. marts.

De unge vil mødes med unge
Signe og Ditte fra Ventilen, deltog i panelet til Frivilligrådets Årsmøde og fortalte, hvad de frivillige unge i Ventilen betyder for dem, der opsøger mødestederne.

”Jeg kom aldrig rigtig ind i fællesskabet, da jeg gik i gymnasiet. Jeg var genert, gav mig selv skylden, og gjorde alt for at skjule min ensomhed. Da det alligevel blev opdaget, blev jeg anbefalet Ventilen. Efter lang tids tænkepause, tog jeg mig sammen og mødte op. Og det var så rart,” fortæller Signe, der efter at fået redskaber til at komme ud af sin ensomhed, selv er blevet frivillig i Ventilen Fortæller, hvor hun holder foredrag for på den måde at hjælpe andre. Hun mener, at det gjorde en kæmpe forskel, at hun blev mødt af frivillige, der selv var unge.

En af de frivillige var Ditte.

”Vi møder mennesker på en anden måde end de professionelle. Som frivillige er vi der, fordi vi har lyst til at møde de unge – og fordi vi arbejder ud fra ung-til-ung, kan vi møde mennesker som Signe der, hvor de er”, siger hun.

Signes historie er et godt eksempel på, hvordan vi i Ventilen hjælper unge – en form for hjælp, som danskerne ifølge Frivilligrådets undersøgelse gerne ser mere af.

Billigt, men ikke gratis

Et andet tema for årsmødet var finansieringen. Det har aldrig været let at finde penge til frivilligt socialt arbejde, men med politikernes afskaffelse af SATS-puljen, er der kommet stor spænding om, hvordan området fremover skal finansieres. Alle håber, at det bliver bedre – og at det bliver lettere at få driftsmidler til gode og solide projekter, men intet er sikkert. Og det kom Mads Roke Clausen også ind på i sin tale. Hvis et tilbud som Ventilen reelt skal gøre en forskel – og skal nå ud til unge i alle landets kommuner – så skal der følge finansiering med. Frivillighed er billigt, men ikke gratis.

 

Læs mere i følgende artikler
”Ensomheden kan ikke løses af kommunen”, BT, den 20. marts 2019

“Frivillige organisationer skal hjælpe os ud af ensomheds-krisen”, Frivilligrådet, 20. marts 2019