Prioritér de unge i regnemodellerne

Prioritér de unge i regnemodellerne

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen


"Jeg stortrives med mennesker"

"Jeg stortrives med mennesker"

Steffen er formand i Ventilen Viborg. Han elsker at arbejde med mennesker og er ikke bange for at udfordre dem. Det giver ham mulighed for at blive klogere på andre, men også sig selv.

Stilhed. Lyden driller i Zoom-opkaldet, men billedet fungerer fint. Steffen sidder klar i en mørkeblå hættetrøje med Ventilens logo på. Han storsmiler, og de snorlige tænder bliver synlige. Sorte gamer hørebøffer omkranser hans hoved, og det skrigrøde lys fra hans mikrofon lyser op. Nu virker lyden. 

31-årige Steffen Reinholdt Grøne fortæller om sit liv, som han på den ene eller anden måde altid har fyldt med mennesker.

“Jeg synes, mennesker er megaspændende. De beriger også mig. Både når de er positive, men også når de er negative. Når de viser, hvad mennesket kan indeholde.” 

Siden september 2017 har Steffen været frivillig i Ventilen Viborg. Til daglig arbejder han som personlig jobformidler i Jobcentret Viborg. Her møder han alle typer, når han f.eks. hjælper dem med at tage til læge og søge arbejde. For Steffen er det vigtigt, at man hører til et sted. Den følelse forsøger han at skabe for de unge i Ventilen Viborg, men også for borgerne i sit arbejdsliv.

“Selvom jeg er ansat til at få folk i arbejde, er mit udgangspunkt, at alle skal have det godt.”

Det var tanken, at Steffen skulle ind i bankverdenen, og derfor gik han på handelsskolen. Men et valgfag i psykologi fangede hans interesse, og han startede i stedet med at læse sociologi og kulturanalyse på Syddansk Universitet i Esbjerg. Sidenhen har han taget en kandidat i kultursociologi. På studiet har han fået redskaber til at forstå mennesket, som han aktivt bruger i sit arbejde. 

“Det kan nogle gange være frustrerende at have med mennesker at gøre, men det er også spændende, at nogle mennesker kan se tingene fra én bestemt vinkel. Det kan jeg godt lide at udfordre. Ikke for at sige at min verdensanskuelse er den rigtige, men forhåbentligt at kunne bidrage til at de får et andet perspektiv.“

Møder folk med empati og åbent sind 

Som barn var Steffen den introverte dreng, der gemte sig bag sin computer. Da han var 10 år gammel, mistede han sin far til kræft. Med alderen følte Steffen sig fanget i en identitetskrise. Han havde svært ved at relatere til de stereotyper, der kan være om mænd. Biler, fodbold, damer og alkohol interesserede ham ikke, og han havde ikke en far, han kunne tale med de her ting om. 

Da Steffen også mistede sin mor i 2017 blev han forældreløs, men han var ikke alene. Hans to ældre søskende var der, og de havde stiftet familie. Steffen fandt håb i at kunne være en god onkel for børnene. 

“Jeg har været i et grænseland, hvor jeg ikke vidste, hvem jeg selv var. Jeg er stadig i en proces, hvor jeg er ved at finde ud af det. Jeg kan mærke, at jeg er godt på vej.” 

I dag er Steffen glad for den person, han er. Hans baggrund har været med til at forme ham og det, han giver til omverden. Man kan mærke, at Steffen er meget empatisk og forstående. Og man fornemmer, at han bruger sig selv og sine erfaringer i kontakten med andre. Han ved, at livet kan gøre ondt. Med det in mente, møder Steffen de unge i Ventilen, hvor de er. 

“Jeg prøver at se alle som hver deres selvstændige enhed. Jeg prøver virkelig at behandle folk ud fra: Jeg ved intet om dig. Jeg har ingen idé om, hvad der er den rigtige løsning for dig. Hvem er du? Fortæl mig om dig.”

Man er, som man er 

Ensomhed er blevet en sag, Steffen elsker at arbejde med. 

“I mit arbejdsliv og i Ventilen er jeg åben for forandring og personlig udvikling. For mig er det vigtigt at kunne italesætte de ting, som for andre kan lyde farlige. Man kan måske kalde mig en sensitiv fyr, der snakker åbent om følelser. Men det er også okay. Det gør jeg.“

Steffen har lært at stå ved sig selv. For ham er det vigtigt at være autentisk. Man skal kunne italesætte sine følelser og holdninger. Det samme budskab forsøger Steffen at give de unge i Ventilen og på sit arbejde i Jobcentret. 

Steffen har ikke styr på alt i sit liv, men han forsøger at være i det og tager tingene et skridt ad gangen. I Ventilen føler Steffen sig beriget. Han mærker, at der bliver sat pris på hans arbejde, men også på den person han er. Selvom Steffen aldrig har set sig selv som den fødte leder, bliver han udfordret til at være det i Ventilen. Det har kun været positivt for ham. I Ventilen får Steffen lov til at hjælpe unge mennesker, men han har også fået et kæmpe netværk og venner for livet.

Ventilen Viborg

  • Holder åbent hver onsdag fra kl. 17.30-19.30
  • Mødested findes på adressen: Ll. Sct. Hans Gade 7, 8800 Viborg. Pt mødes de online på Discord
  • Find dem på Facebook under Ventilen Viborg


Ventilen søger frivillige til nyt kommunikationskorps

Ventilen søger frivillige til nyt kommunikationskorps 

Er du god til at skrive, lave grafik eller video, tænke kreativt og strategisk eller god til web og analyse – og har du lyst til at udnytte dine evner til at gøre en forskel for ensomme unge? Så bliv frivillig i Ventilens nye kommunikationskorps. 

Som del af korpset er du med til at give ensomme unge en stemme, gøre Ventilens lokale og nationale aktiviteter synlige og styrke Ventilen som organisation både politisk og økonomisk. På den måde, kan vi hjælpe endnu flere. 

Kommunikationskorpset har til formål at understøtte Ventilen Danmarks kommunikation, og der er mange muligheder for at bruge og videreudvikle kompetencer i forskellige opgaver og indsatser inden for følgende områder: 

Artikler & presse 

Vi har masser af gode historier, som du kan få mulighed for at skrive og få udgivet på Ventilens hjemmeside og i medlemsbladet. Du kan også hjælpe lokale foreninger med presseindsatser. 

SoMe & markedsføring 

Ventilen er aktiv på Facebook, Instagram, Linkedin og Twitter. Vi planlægger også at komme på Youtube i 2021. Du vil få mulighed for at udvikle, planlægge, udgive og evaluere indsatser på Ventilens sociale mediekanaler. 

Web & analyse 

Er du skrap til Wordpress, brugervenlighed, Google og SEO? Og vil du bruge de evner til at unge, fagfolk, donorer, nye frivillige og medlemmer finder frem til den rette viden på www.ventilen.dk, kan du være med til at forbedre og vedligeholde Ventilens nationale og lokale hjemmesider. 

Foto & video 

Gennem billeder og video vil vi gerne formidle Ventilens arbejde og viden til andre samt dokumentere, alt det vi gør lokalt og nationalt. Den visuelle kommunikation bruges på alle kanaler. 

Grafik 

Synes du, det er sjovt at formidle kreativt og æstetisk? Så kan du være med til at layoute Ventilens medlemsblad, opsætte vores pjecer og plakater, udvikle materiale i forbindelse med kampagner og events bl.a. infografik ud fra Ventilens designmanual. 

Korpset ledes af Ventilens kommunikationsmedarbejder, Christiane, der har det overordnede ansvar for opgaverne og de frivillige i korpset. Christiane er ansat ved Ventilens sekretariat i København, men vi opfordrer frivillige i hele Danmark til at søge. Med 23 lokale afdelinger har Ventilen god erfaring i at samle på tværs af landet både online og til fysiske møder. Vi vægter det sociale og faglige – og du vil blive frivillig i en organisation, der blærer sig med at have de sejeste frivillige. 

Krav til frivillige i Kommunikationskorpset 
  • Du skal kunne lægge min 15 timers arbejde om måneden 
  • Du skal deltage i Kommunikationskorpsets intro-kursus 
  • Du skal være mellem 18-30 år 
  • Du skal være aktivt medlem af Ventilen. Meld dig ind her
Sådan søger du

Send en mail med en kort tekst om dig selv, hvorfor og hvordan du har lyst til at bidrage til Ventilens kommunikation til christiane@ventilen.dk 

Der er ansøgningsfrist den 7. marts, men vi afholder samtaler løbende.
Det obligatoriske intro-kursus forventes at blive afviklet online den 25. marts kl. 17-20.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ventilens kommunikationsmedarbejder: christiane@ventilen.dk 


Ungetrivselsrådet: Som underviser gør du en forskel - også i en svær tid

Ungetrivselsrådet: Som underviser gør du en forskel - også i en svær tid 

Ventilen er gået med i et nyt samarbejde, der vil styrke trivslen blandt elever og studerende. Ungetrivselsrådets første kampagne er målrettet underviserne, og giver fem idéer til at øge trivslen og styrke fællesskabet nu og også efter en genåbning

Den nye hverdag med onlineundervisning er udfordrende for både elever, studerende og undervisere. Samhørigheden, nærværet og motivationen mangler, og undersøgelser viser, at psykisk mistrivsel og ensomhed er stigende blandt unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Dén negative udvikling kan undervisere være med til at vende. 

Derfor har Ungetrivselsrådet lavet en kort fllm med fem konkrete idéer til undervisere på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser om, hvordan man kan optimere onlineundervisningen, trivslen og fællesskabet – til gavn for alle i “undervisningslokalet”.
På kampagnesiden, kan man finde konkrete tips til, hvad man som underviser kan gøre for at fx. at skabe varierende undervisning, være tilgængelig og sætte fællesskab på skemaet. 

Find de konkrete handlingsmuligheder under hvert råd her 

Bekymrende udvikling i unges mistrivsel både før og under corona

Flere undersøgelser og studier viser en bekymrende udvikling med et stigende antal af unge i Danmark, der mistrives eller udvikler symptomer på en psykisk sygdom.  Den negative udvikling så vi allerede inden corona, og intet tyder på, at den er vendt, siden vi første gang lukkede landet ned i marts sidste år – tværtimod. 

Elever og studerende har måttet undvære fysisk fremmøde på studierne, samværet med medstuderende og sociale sammenkomster, ligesom mange unge har været hjemsendt fra studiejobs. Sammenlagt betyder ændringerne, at antallet af unge, der føler sig ensomme er fordoblet fra 12 til 23 pct. siden nedlukningen i foråret i følge undersøgelsen HOPE, som Aarhus Universitet står bag.

At skulle holde sig til sin husstand giver ikke mening, hvis man bor alene eller på et kollegieværelse, og den restriktion alene gør flere unge ekstra udsatte for at føle sig ensomme.

Uddannelserne skal tage ansvar 

Størstedelen af unge i Danmark er tilknyttet en uddannelsesinstitution, hvor de bruger mange vågne timer på undervisning og opgaver. Undervisere er altså en vigtig ressource for de unge, men de kan ikke vende udviklingen alene. 

I Ungetrivselsrådet mener vi, at ansvaret ligger hos uddannelsesstedet, der bør have fokus på unges psykiske trivsel og aktivt udbrede tiltag, som understøtter og fremmer trivslen blandt elever og studerende. Det er uddannelsernes ansvar at undervisere har den nødvendige viden og de rette ressourcer til at kunne prioritere trivslen i undervisningen. Det vil være til gavn for alle socialt, fagligt og økonomisk. Undersøgelser viser nemlig, at dårlig trivsel i højere grad fører til, at man dropper ud af sin uddannelse. 

Ungetrivselsrådet: én samlet stemme 

Ungetrivselsrådet består af en række forskellige organisationer, og har til formål at øge trivslen og modvirke mistrivsel blandt unge i og omkring uddannelsessystemet. Vi arbejder aktivt for at skabe synlighed, politisk handling og samtidig få, dele og udbrede viden om unges trivsel i og omkring uddannelse.

Ungetrivselsrådet består af:
  • Det sociale Netværk / headspace Danmark 
  • Ventilen 
  • Børns Vilkår 
  • Danske Handikaporganisationer 
  • Erhvervsskolernes Elevorganisation 
  • Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
  • Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 
  • Lærerstuderendes Landskreds 
  • Studenterforum UC 
  • Danke Studerendes Fællesråd 
  • Pædagogstuderendes Landssammenslutning 
  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 
  • SIND Ungdom 
  • Psykiatrifonden 
  • Dansk Ungdoms Fællesråd 


Ventilen har fået kvalitetsstempel (igen)

Ventilen har fået kvalitetsstempel (igen)

For anden gang er Ventilens tilbud blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark. Vi har fået bekræftet at både mødesteder og KOMsammen lever op til branchens krav om faglighed, uddannelse og kvalitet.

RådgivningsDanmark har igen godkendt Ventilens mødesteder. Og for første gang omfatter akkrediteringen også KOMsammen. Det betyder, at Ventilens tilbud har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddene lever op til en række fælles standarder for sociale tilbud. Det gør de. Og det er vi stolte af. 

Auditorerne fra RådgivningsDanmark beskriver blandt andet en overbevisende sammenhæng mellem den faglige tilgang, ydelser og metoden i Ventlens tilbud. I auditrapporten refererer RådgivningsDanmark også til, hvordan ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp kobles på “aktiviteter som metode”, og hvordan Ventilens tilbud er et øverum: 

“Formålet med at bruge aktiviteter som metoder er at skabe et “øverum” for de unges sociale færdigheder. Samtidig er det lettere at tale sammen, når der er et fælles tredje at tale ud fra, så her bliver aktiviteter som spil, madlavning og gåture katalysator for, at de unge får talt med hinanden samt talt med de frivillige. Tilbuddene bruger også ‘ud af huset’ fx. besøg på café eller i biograf for at give de unge erfaringer med det ‘normale’ ungdomsliv, som de ofte ikke har del i uden for Ventilen” – uddrag fra RådgivningsDanmarks auditrapport for Ventilen Danmark. 

For Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, er der heller ingen tvivl om, hvad det har betydet for Ventilen at blive akkrediteret: 

“Foruden at lade vores unge være trygge i, at de roligt kan møde hos os, så er det en blåstempling af vores arbejde. Nok er det “kun” Ventilens tilbud, der er omfattet af akkrediteringen, men meget af vores arbejde bygger på de metoder, der er udviklet i tilbuddene, så godkendelsen fra RådgivningsDanmark er ét hele vores organisation bryster sig af, og som vi bliver anerkendt for i branchen og blandt samarbejdspartnere” 

Rillo Snerup Rud tilføjer vigtigheden af at have RådgivningsDanmark og standarder for frivillige, sociale tilbud. 

“Vi skal som branche sikre at der er kvalitet i vores tilbud og metoder. God vilje er ikke altid nok til at hjælpe andre. Og akkrediteringen fra RådgivningsDanmark er et bevis på, at organisationer med dét mærke lever op til krav om standard og kvalitet og med rette kan kalde sig vigtige aktører, der bidrager til velfærden i Danmark.”

Ventilens akkreditering fra RådgivningsDanmark er gyldig indtil 2024, hvor tilbuddene endnu en gang skal vurderes, for at blive godkendt igen. 


Ventilen rykker online

Ventilen rykker online i 8 byer - flere på vej

Bare fordi vi ikke må ses indendøre – og det er koldt, mørkt og vådt, betyder det ikke, at vi ikke holder gang i fællesskaberne i landets Ventiler.

Der arbejdes på højtryk i alle byer for at finde online løsninger og aktiviteter, så de unge, der føler sig ensomme, kan mødes og hygge sig på den måde. Der er plads til både kendte og nye ansigter!

Lige nu er der åbent online i følgende tilbud:

  • Herning
  • KOMsammen København
  • Frederiksberg
  • Hillerød
  • Roskilde
  • Odense
  • Gentofte
  • Næstved
  • Aalborg

Du kan altid klikke ind på hjemmesiden, der bliver opdateret så hurtigt som muligt. Klik ind her – og find netop din Ventil.

Hvis du ikke kan finde den, eller er i tvivl om noget, så kontakt os på info@ventilen.dk – så hjælper vi dig videre!

Nu gælder det igen om at holde fysisk afstand – men social kontakt!


Ung mand alene

10 af Ventilens tilbud aflyser fysiske møder

10 af Ventilens tilbud aflyser fysiske møder

Efter udmeldingen om den delvise nedlukning i 38 kommuner, aflyser Ventilen alle aktiviteter med fysisk fremmøde i ti tilbud, og opfordrer i stedet til at søge fællesskaberne online.

Ventilens tilbud i følgende byer må aflyse at mødes med de unge:
København, Frederiksberg, Gentofte, Hillerød, Aarhus, Odense, Roskilde og Slagelse.

Nedlukningen gælder fra onsdag den 9. december til søndag den 3. januar.
Alle Ventilens øvrige tilbud har åbent i henhold til hidtil gældende restriktioner, og man kan altid finde information om det enkelt tilbud på Ventilens hjemmeside.

Idé om at genoptage lokale online-fællesskaber

Lige nu arbejder Ventilen på at finde på digitale løsninger, der kan sikre, at de unge i de aflyste tilbud fortsat har mulighed for at være en del af fællesskabet i deres lokale mødested eller KOMsammen-tilbud.

”Det er trist, at vi igen må lukke ned for vores aktiviteter, men vi har jo desværre stået her før, og derfor har vi heldigvis erfaringer, vi kan trække på fra nedlukningen i foråret,” siger Michala Nielsen, formand for Ventilen Danmark.

I foråret afprøvede Ventilen flere online-formater til at vedligeholde og træde ind i nye fællesskaber. Her viste det sig, at særligt lokale initiativer for en periode, kan være et godt alternativt til at mødes.

Corona presser de unge

De frivillige i de ti aflyste tilbud, opfordres altså til at genoptage lokale online-aktiviteter for eksisterende og eventuelle nye unge. Det kræver en uvant og ekstra indsats af Ventilens frivillige, som vi skal huske også har været og er hårdt påvirket af restriktionerne.

”Vores frivillige er selv blandt den befolkningsgruppe, som har været hårdest ramt under corona – nemlig de unge. Vores frivillige har været hjemsendt fra studier og jobs, været isoleret og konstant skulle forholde sig til nye tiltag og restriktioner siden marts. Så i vores overvejelser om, hvordan vi fortsat sikrer, at vores unge har et fællesskab, bruger vi også meget tid på at indtænke trivslen blandt vores mange frivillige,” siger Michala Nielsen.

Flere unge melder sig ind i kampen mod ensomhed

Under corona har ensomheden bredt sig blandt særligt ungdommen, og derfor glæder det Ventilens formand, at flere unge med overskud, har rakt ud og søgt ind i Ventilen for at være med til at bekæmpe et stigende problem. De seneste måneder, har Ventilen modtaget flere ansøgninger om at blive frivillig end nogensinde før, og den udvikling ser man gerne fortsætte i Ventilen.

”Vores sag har aldrig været vigtigere end den er nu, og derfor er det så fantastisk at flere unge vil være med til at gøre en forskel for unge, der har brug for støtte ind i et trygt fællesskab.”

Har du spørgsmål omkring et lokalt tilbud, om at være frivillig eller andet til Ventilen, er du velkommen til at skrive til info@ventilen.dk eller ringe til 70 208 308.

Ung mand alene

Følgende tilbud er lukkede. Klik på tilbuddet og se, om der er en online aktivitet i kalenderen.

Ventilen København
KOMsammen København
Ventilen Frederiksberg
Ventilen Hillerød
Ventilen Gentofte 
Ventilen Aarhus
Ventilen Odense
KOMsammen Odense
Ventilen Roskilde
KOMsammen Slagelse

 

Du kan finde listen over alle Ventilens tilbud her


Sekretær med flair for systemer søges

Sekretær med flair for systemer søges

Ventilen Danmark mangler en sekretær, der kan være med til at holde styr på vores databaser, intranet og lager - og hjælpe til med mange af de andre små og store administrative opgaver, der er i en organisation som vores. Du kan læse meget mere om hvad vi søger og tilbyder i stillingsopslaget, som du kan finde her. 

Ansøgningsfrist

Du skal sende ansøgning og cv samlet i én fil til job@ventilen.dk senest den 6. december kl. 12.
Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at skrive til os, hvis du er den, vi søger!

 

 


Kir er uddannet i Ventilen

Kir er uddannet i Ventilen

Efter ni år stopper Kir som næstformand og forlader Ventilen. Klogere og rig på oplevelser ser Kir stolt og taknemmeligt tilbage på en tid, og hvor både Ventilen og hun har gået gennem en stor udvikling.

Kir takker af efter fem år som næstformand og i alt ni år i Ventilen. Mest fordi hun mener, hendes fødselsår dikterer det, men også fordi Kir mener, det er tid til, at friske kræfter får plads i den nye bestyrelse, som hun selv har haft en stor rolle i, og som hun har lært en masse af at være en del af.

”Der er ingen tvivl om, at meget af mit fundament er bygget i Ventilen. Jeg har måske en bachelor i litteraturvidenskab, men jeg er uddannet i Ventilen. Det er min erfaring derfra, jeg trækker på i min egen karriere,” siger Kir, der opfordrer andre med mod på at arbejde i bestyrelsen til at stille op.

”Der må sidde en masse seje ude i organisationen, som har samme lyst til at udvikle sig selv – og så skal de bare springe ud i det – for deres egen skyld,” siger hun.

Stor kæft og engagement i sagen

Kir startede sin Ventil-karriere i mødestedet i Odense i 2011. Det var ønsket om at gøre noget godt for sig selv ved at gøre noget godt for andre, der fik Kir til at søge dertil.

”Jeg havde fået min første søn to år forinden, og jeg trængte til at lave noget, der var mit projekt. Jeg vidste, at jeg ville være frivillig, for jeg bliver glad og motiveret af det, jeg laver, når jeg kan se, at det bidrager til, at andre har det godt,” fortæller Kir, der hurtigt blev bekræftet i, at hun var endt det rette sted.

”Jeg var så imponeret over de unge. Det er så vildt modigt at turde stille sig op og sige: Jeg er ensom – kan I hjælpe mig? I mødestedet mærkede jeg med det samme, at Ventilen fandeme gør en forskel for de unge,” siger Kir, og gennem telefonen kan man nærmest høre den knugede knytnæve, der slår ned på fandeme.

Kir blev med det samme grebet af sagen. Allerede ved sit første frivilligmøde stillede hun spørgsmål efter spørgsmål, og endte da også med at gå derfra som kasserer og dokumentationsansvarlig.

”Det er så typisk mig. Jeg kan ikke holde min kæft,” griner Kir.

Året efter i 2012 skiftede Kir de to kasketter ud med én – nemlig formandsposten i Ventilen Odense, og vejen til den nationale ledelse begyndte at blive kridtet op.

”Jeg kunne ikke lade være med at engagere mig. Det er i ungdommen, vi skaber fundamentet, som vi skal stå på resten af livet. Det er en periode, hvor der sker helt vildt meget – på godt og ondt. Derfor SKAL alle unge have nogen at gå til og snakke med. Når man er ensom, så mangler den fortrolighed med andre ofte,” siger Kir, der mener, at mange voksne har glemt, hvad deres egen ungdom eller mangel på samme har betydet for dem.

Efter et år som både kasserer i landsorganisationen og formand i Ventilen Odense, havde Kir taget sig mod til at kaste sig 100 pct. ind i det nationale arbejde i Ventilens ledelse.

”Jeg håbede på, at jeg kunne gøre en forskel i bestyrelsen. Jeg ville så gerne, at vi gjorde det, der var allerbedst for Ventilen, så vi kunne hjælpe så mange som muligt,” siger Kir.

Hendes engagement landede hende posten som næstformand i 2015, og der har hun siddet lige siden.

Læs mere om Ventilens nye strukturLæs mere om Tine Bryld PrisenLæs mere om Ventilens nye formand

Ser tilbage med stolthed, respekt og taknemmelighed

Efter ni år i Ventilen, har Kir oplevet meget. Alligevel kommer svarene hurtigt til spørgsmålet om, hvad der er hendes bedste minder – og det første er fra hendes tid i Ventilen Odense.

”Jeg gik i gågaden og så en tidligere ung, men jeg gjorde ikke noget. Reglen er jo, at de unge selv skal tage kontakt først – og det gjorde hun. Hun sagde hej og fortalte glad, at hun lige var kommet hjem fra udveksling, som hun har været på alene. Og hun ville gerne sige tak, for havde det ikke været for mig og mødestedet, så havde hun aldrig turde tage af sted,” fortæller Kir, mens man ligefrem kan høre hende smile.

Det bedste minde fra Kirs nationale arbejde, er uden tvivl Tine Bryld Prisen, som Ventilen modtog sidste år.

”Den pris er en kæmpe anerkendelse af vores arbejde. Ikke kun de frivilliges, men også en anerkendelse af vores sekretariat, som sidder og knokler. Uden et så dygtigt sekretariat i ryggen, havde vi ikke fået den pris,” siger Kir, der er pavestolt af Ventilen og værdsætter alt det, hun tager med sig af sjove oplevelser og ikke mindst den faglige erfaring, som særligt Ventilens direktør har understøttet.

”Jeg har fået lov til at lave fejl og lært at gøre det bedre – og altid med en sikker hånd fra Rillo. Vi har en virkelig, virkelig dygtig direktør. Ja, hun kan være skideirriterende, men det er fordi, hun er ambitiøs og kæmper for sagen. Den respekt fortjener hun” fortæller Kir.

Og så kommer vi ikke uden om de frivillige, som Kir selvfølgelig også gerne vil takke.

”Ventilen har de sejeste frivillige. Som lokal frivillig kan man måske tro, at os i bestyrelsen har glemt dem. Det har vi ikke. Hvis de ikke var der, var der ingen til at tage mod de unge. Og uden unge og tilbud var der ingen Ventilen. Alle roller i Ventilen er afhængige af hinanden, hvis vi skal lykkedes med at nå vores mål om at komme ungdomsensomhed til livs. Vi ser alt det I gør, og det har været en fornøjelse at stå på Folkemødet og ved andre events og repræsentere Ventilen. Hver gang er jeg blevet bekræftet i, at vi er noget helt særligt, og det bliver svært at give slip på et arbejde, der er blevet en del af mig,” siger Kir, der ser frem til at følge Ventilen fra sidelinjen fremover.

Kir træder af som næstformand for Ventilen Danmark den 24. oktober ved Ventilens årsmøde.


Vinder af Danmarks største socialpris

Vinder af Danmarks største socialpris

I oktober 2019 modtog Ventilen Danmark Tine Bryld Prisen. Udover den store anerkendelse, har prisen gjort det muligt at udbrede og formidle Ventilens vigtige arbejde bedre og til flere.

Tine Bryld Prisen er den største pris i Danmark, der har til formål at sætte fokus på socialt arbejde og hylde de ildsjæle, der kæmper for de udsatte i samfundet. Det var derfor en kæmpe ære for Ventilen at blive tildelt prisen sidste år. Tine Bryld var hele Danmarks socialrådgiver og var med til at ændre det sociale landkort – ikke mindst for de unge. Hun var i mange år vært på radioprogrammet Tværs, der blev sendt på P1. I hendes program hjalp hun fortvivlede og også ensomme unge, der ringede ind. Flere gange henviste hun unge lyttere til Ventilen.

Prisen er således et kæmpe skulderklap og en anerkendelse af, at det arbejde Ventilen laver er vigtigt. Det samtidigt også en stor ros til alle Ventilens frivillige, der har givet deres tid og overskud til at hjælpe andre og gøre ungdommen mindre ensom. Og ikke mindst et kæmpe bifald til alle de modige unge, der gennem årene er kommet i Ventilens tilbud.

Mulighed for at udbrede Ventilens budskab endnu mere

Med prisen fulgte der udover æren en pengesum på 500.000 kr., hvoraf 250.000 kr. bliver brugt på et nyt visuelt bibliotek. Det nye visuelle materiale, skal bruges i indsatsen med at oplyse og videreformidle Ventilens arbejde med at afhjælpe og forebygge ungdomsensomhed. Det nye visuelle bibliotek skal indeholde ca. 300 nye billeder, interview film, fiktive portrætfilm og flere nye illustrationer. Projektet er allerede i gang, og materialet vil løbende blive delt via Ventilens kanaler.

En festlig aften og ny formand i front

Prisen blev overrakt på Lille Vega i København, den 22. oktober 2019. Det var en festlig aften med taler, musikalske indslag og vigtige samtaler med blandt andet børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil. Og for Michala Nielsen, nyudnævnt formand i Ventilen Danmark, var det også hendes første gang i spotlightet.

”Det var en vild og overvældende aften, hvor vi fik mulighed for at møde en masse spændende og fede mennesker,” fortæller Michala og tilføjer, at prisen i høj grad også skal tilskrives Ventilens tidligere formand Maria Bergmann Nielsen.

”Hun har en kæmpe rolle i, at vi fik prisen. Det var så bare tilfældigt, at det lige blev mig, som skulle tage imod den.”

Læs mere om den festlige aften
Læs mere om Ventilens nye formand

Jubilæum: 20 år som landsorganisation

Jubilæum: 20 år som landsorganisation

2019 var året, hvor Ventilen Danmark kunne bryste sig af at have eksisteret i 20 år. Det blev fejret med en reception for eksterne samarbejdspartnere og kollega-organisationer. Internt fejrede frivillige, medlemmer og ansatte jubilæet med en stor gallafest.

Receptionen blev holdt i Huset i København, hvor formand, Michala Nielsen, og sekretariatsleder, Rillo Snerup Rud, tog godt imod gæsterne. De holdte også taler og berettede om Ventilens historie, som de begge på daværende tidspunkt havde været en del af i henholdsvis ti og fjorten år.
Musikken blev leveret af Peter Wangel. Og La Glace havde doneret en smuk og lækker kage til fejringen.

Den store fejring var for kernen

Jubilæet skulle selvfølgelig også fejres blandt frivillige, medlemmer og ansatte i Ventilen – og det skete efter årsmødet. Intet mindre end en gallafest kunne gøre det. Ventilens 20 år blev derfor hyldet med rød løber, festmiddag, stand-up, DJ, bartender og spil. En klassiker var selvfølgelig en quiz, hvor der blev dykket ned i lidt af det, der er gået galt i Ventilen gennem de mange år.

I løbet af aftenen forevigede gæsterne festen ved at tage billeder med MySelfie.


Trine brænder for det nationale

Trine brænder for det nationale

Med ønsket om at gøre en forskel begyndte Trine som lokal frivillig i 2012. Siden har hun rejst fra det lokale til det nationale arbejde og været med til at sætte sit præg på bl.a. grunduddannelsen, sommerturen og bestyrelsens arbejde.

Trine ville finde et frivilligt arbejde, hvor hun kunne hjælpe andre og gøre en forskel. Valget faldt på Ventilen Esbjerg, hvor hun begyndte i 2012.

”Jeg syntes, det lød som et fantastisk sted med et godt budskab om at hjælpe unge ud af ensomhed. Jeg blev glad af at hjælpe andre, især de unge i Ventilen, der er så søde og dejlige at være sammen med, ” fortæller Trine.

Efter noget tid i Ventilen Esbjerg flyttede Trine til Roskilde for at studere. Men det store skifte fra de vante rammer til helt nye, fik Trine til at føle sig usikker på, hvad hun nu skulle med sit liv. Heldigvis havde hun fået gode venner i Ventilen Roskilde, og de spurgte, om hun ikke ville være frivillig hos dem. Og selvfølgelig ville hun det.

Trine har i sin tid, som mødestedsfrivillig haft mange gode oplevelser, men især én har sat sig fast:

”Det bedste øjeblik, var da en ung opsøgte mig personligt i mødestedet. Han ville give mig et kram, fordi han ikke havde behov for at komme i mødestedet længere – det var fucking nice!”

Et ønske om at gøre mere

Som lokalfrivillig voksede en ambition i Trine om at gøre mere. I 2017 blev hun en del af Ventilens bestyrelse og senere en del af Grunduddannelsesgruppen. Hun er sidenhen blevet formand for Kompetenceudvalget og medlem af Lokalkomitéen. Det har givet hende meget at kunne være med til at sprede Ventilens budskab omkring ungdomsensomhed og samtidig få mulighed for at udvikle Ventilens fremtid, både strategisk og politisk.

Hendes baggrund som lokalfrivillig, har haft en betydning for hendes arbejde nationalt. Når Trine underviser de nye, i arbejdet som frivillig, nyder hun godt af de erfaringer, hun har fået i sin tid som mødestedsfrivillig. Også i bestyrelsesarbejdet, har erfaringen lokalt været vigtig.

”Jeg synes, det er vigtigt i en bestyrelse, at vi alle kommer med forskellige erfaringer fra Ventilen. At vi kan sætte os ind i de frustrationer, som der for eksempel kan være, hvis man ikke kan finde en supervisor, eller mødestedet er ved at gå nedenom og hjem. Det bliver man nødt til at kunne sætte sig ind i, hvis man skal kunne hjælpe,” siger Trine. De opgaver er nu flyttet til Lokalkomitéen, hvor Trine som sagt sidder med til bords.

Det sociale er også vigtigt!

Det er dog ikke kun det faglige, som fylder hos Trine. Det er vennerne og fællesskaberne, som gør det sjovt for hende at være en del af det nationale arbejde,

”Jeg har fået rigtig mange venner i Ventilen, blandt andet dem jeg i Grunduddannelsesgruppe med. Det betyder, at når vi for eksempel tager til Roskilde for at holde oplæg i to dage, så er det lige så meget for at vi kan hænge ud og hygge os sammen.”

Det er de gode venner, som Trine har fået i løbet af hendes tid, der giver hende energien og lysten til at springe ud i nye projekter. En energi hun giver videre til de unge, hun møder. Det kommer især til udtryk i hendes engagement i Ventilens årlige sommertur, som hun har været en del af fire gange. Det er blevet en tur, som har fået en stor betydning for Trine og hendes arbejde i Ventilen:

”Det er mit hjertebarn. Det er fantastisk – især vandkamp og rouladekram med de unge. Der har jeg fået mit ”ungefiks” efter jeg stoppede i Roskilde,” fortæller Trine med et smil.

For få kender til det nationale

Trine oplever, at flere af de frivillige hun møder, ikke har et godt nok kendskab til, hvad de nationale frivillige laver. Hun mener, at det er vigtigt, at de lokale frivillige for eksempel ved, at Grunduddannelsesgruppen ikke bliver betalt, men er frivillige ligesom dem selv.

”Det er vigtigt, at de frivillige ved, hvordan organisationen hænger sammen. De er ambassadører for Ventilen i deres hverdag og på trods af, at de nye frivillige får det at vide på uddannelsesdagen, så glemmer alt for mange det, eller vælger ikke at tillægge det en stor værdi,” siger Trine.

Derfor ønsker Trine større tydelighed omkring de nationale frivilliges arbejde, og en større interesse for et samlet Ventilen blandt alle frivillige.

Læs mere om Lokalkomitéens første år

Trines opgaver og projekter i Ventilen

  • Medlem af Lokalkomité 2019-
  • Formand for Kompetenceudvalget 2019-
  • Frivillig i Grunduddannelsesgruppen 2018-
  • Medlem af Bestyrelsen 2017-2018
  • Planlægning af frivilligweekend 2018
  • Planlægning af og deltagelse i Folkemødet 2018
  • Planlægning af og deltagelse i Ungdomsfolkemøde 2018
  • Planlægning af Sommertur for de unge
  • Planlægning af Årsmøde
  • Lokal frivillig i Roskilde 2015
  • Lokal frivillig i Esbjerg 2012

Ny struktur i Ventilen

Ny struktur for Ventilen

Ved årsmødet 2019 gav alle deltagende medlemmer deres opbakning til bestyrelsens forslag til en ny struktur og vedtægter i organisationen. Ventilen fik således en ny type bestyrelse  og et helt nyt organ – lokalkomitéen. Idéen med den nye struktur var at skabe bedre vilkår for et strategisk bestyrelsesarbejde og overdrage udviklingen og rammesætninger af det frivillige arbejde til lokalkomitéen. 

På 20 år er Ventilen gået fra at drive ét mødested i København til 23 lokale tilbud rundt om i Danmark og et voksende formidlingsarbejde. Udviklingen er sket så hurtigt, at organisationens struktur og ledelse ikke længere passede til Ventilens størrelse. Det blev derfor tid til en omstrukturering. Samtidig kunne Ventilen glæde sig over en ny Ventil-erfaren formand, Michala.

En ny struktur med fokus på strategisk udvikling

Efter flere år med økonomiske udfordringer og manglende strategisk fokus, valgte den daværende bestyrelse at stille seks forslag til nye vedtægtsændringer. Målet med ændringerne var at sikre, at ledelsen havde de ressourcer og kompetencer, der skulle til for at bevare fokus på frivillige, unge og faglighed. Samtidigt var det også vigtigt, at de nye ændringer kunne understøtte en ny strategisk kurs, en sund økonomi, og at Ventilen forbliver fortalere for unges trivsel ved at sætte ensomhed og fællesskabet på dagsorden.

Ændringerne indebar, at ledelsen fremover vil bestå af to organer: en øverste bestyrelse og en lokalkomité. Yderligere blev støttemedlemmerne afskaffet, hvilket betyder, at man efter at være fyldt 35 år ikke længere kan være medlem. Bestyrelsen opfordrer derimod til, at man bliver fast donor.

Der blev også valgt to kritiske revisorer, som skal sørge for at den økonomiske varetagelse stemmer overens med den retning, Ventilen ønsker at bevæge sig i som organisation. Revisorerne gennemgår budgettet og regnskabet to gange årligt og rapporterer til henholdsvis bestyrelsen og årsmødet.

Alle forslag til vedtægtsændringerne blev godkendt ved årsmødet i 2019, og i år kan vi kigge tilbage på Ventilens første år i den nye struktur.

Læs mere om Ventilens nye formandLæs mere om Lokalkomitéens første årLæs om Ventilens jubilæum

Vi skal alle passe godt på Ventilen

Årsmødet 2019 bød også på et formandsskifte. Efter otte år i spidsen for organisationen takkede Maria Bergmann Nielsen af og gav sammen med et enigt årsmøde stafetten videre til Michala Nielsen.

Maria havde i sin beretning fokus på sine mange år som frivillig i organisationen, og at Ventilen med sit 20 års jubilæum nu er blevet voksen. Hun fortalte også, at de seneste år har været hårde ved økonomien og for en bestyrelse og formand, der måtte erkende, at kompetencerne ikke altid slog til trods en enorm indsats.

Men for Maria er Ventilen ikke kun bestyrelsens ansvar. Det er alle medlemmer og frivilliges ansvar. Hun afsluttede derfor sin beretning med en bøn:

”Pas godt på Ventilen og hinanden, pas godt på de unge og vores medarbejdere. Ventilen er Danmarks vigtigste stemme i ensomhedsdebatten, der skal vi være med større og stærkere kraft i fremtiden. Og det arbejde kan kun lykkes, hvis vi fortsat står sammen og løfter i flok.”

Du kan læse mere om Marias afsked her og hele hendes beretning


Lokalkomitéens første år

Lokalkomitéens første år

Lokalkomitéen blev dannet ved årsmødet 2019, som et nyt organ i Ventilens organisationsstruktur. Komitéen har til formål at sætte rammerne for og understøtte det frivillige lokale- og nationale arbejde. Snart kan det fejre sit første år. Et år der har budt på mange nye udfordringer, men som også har vist hvor vigtigt et organ, det er for Ventilens fremtid.

”Al begyndelse er svær” sådan lød den første talemåde, som skulle gættes i tv-quizzen Lykkehjulet, der rullede over skærmen for første gang 1988, da TV2 brød det danske TV-monopol. Til Ventilen Danmarks årsmøde i 2019, blev der ikke brudt noget monopol og dog. Årsmødet godkendte en ny organisationsstruktur, og her blev bl.a. lokalkomitéen født.

I slutningen af september kan lokalkomitéen eller LK, som den kaldes i daglig tale, fejre sit første år og hvilket et af slagsen. Et år som har været præget af coronavirussens indtog, men også et år hvor der skulle tages hul på et nyt og stort kapitel i Ventilen. Ventilen var på 20 år vokset eksplosivt fra et mødested i København til 23 rundt om i landet og et voksende formidlingsarbejde. Der måtte ske en omstrukturering af organisationen, så bestyrelsen havde de kompetencer, der skulle til for at arbejde strategisk med organisationens udvikling. En af løsningerne var dannelsen af en Lokalkomité, som kunne overtage opgaverne med at lede, koordinere og træffe større beslutninger vedrørende det lokale- og nationale arbejde.

Et nyt blik på Ventilen

I front for Lokalkomitéen står Lars. Han har været frivillig i Ventilen i mere end otte år, men på trods af de mange års erfaring, gav den nye rolle i LK ham en ny forståelse af organisationen.

”Den største læring for mig kom helt klart, da Ventilen skulle genakkrediteres af RådgivningsDanmark, hvor der blev åbnet op for alt fra retningslinjer, forandringsteori, dokumentationsarbejde, vores værdier og metoder, til vigtigheden af, hvorfor vi skal have styr på GDPR, administrationsaftaler, budgetter og meget mere. Det gav på mange måder et nyt indblik i, hvor meget det egentlig kræver at have vores tilbud kørende, ” fortæller Lars og tilføjer, at arbejdet i LK også har bekræftet ham i, at det de frivillige gør i de lokale tilbud er ret unikt og noget, vi alle kan være stolte af.

Bump på vejen

Arbejdet i LK har budt på nye spændende opgaver, men der har også været et par forhindringer undervejs. Især coronapandemien satte en stopper for mange af de planlagte arrangementer – heriblandt den årlige sommertur for de unge, som planlægges af Oplevelsesudvalget. Turen blev udskudt til efteråret, men den måtte desværre aflyses, da der ikke var nok tilmeldte frivillige til at kunne afholde turen.

”Det er en rigtig ærgerlig situation, især for et nyetableret udvalg, som har været udfordret af de restriktioner, vi har måttet leve med i 2020. Men modgangen har kun givet blod på tanden til næste år, hvor vi i bedste Jakob Kjeldberg stil har lyst til at sige: ’men næste år bliver det endnu vildere.’ Selvfølgelig hvis coronaen tillader det,” siger Lars.

At ”al begyndelse er svær” har Lars og LK også måttet erfare, da det heller ikke var nemt at skulle starte et helt nyt organ op med otte vidt forskellige mennesker. Der lå ikke nogen manual klar på drevet, som lige kunne tages frem og arbejdes efter. Derfor har fokus været på at forventningsafstemme af flere omgange, beskrive forretningsorden og få formalia på plads, så LK kan fungere, som det var tiltænkt.

Lokalkomitéen er de frivilliges stemme

På trods af et hæsblæsende første år, ser Lars en god og spændende fremtid for LK, som uden tvivl har sin berettigelse i organisationen. Han mener, at det er vigtigt, at LK fremadrettet skal være endnu mere repræsenteret blandt de frivillige både nationalt og lokalt.

”Lokalkomitéen er de frivilliges stemme i organisationen. Vi skal give dem endnu bedre forudsætninger og vilkår for at kunne udføre deres frivillige arbejde her i Ventilen. Det er derfor vigtigt, at vi er lydhøre over for vores seje frivillige, som knokler hver dag ude i vores lokale tilbud og på nationalt plan,” fortæller Lars.

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af Lokalkomitéen og være med til at udvikle og styrke rammerne for det lokale arbejde, så hører vi meget gerne fra dig på info@ventilen.dk

Hvad er Lokalkomitéen

Et organ som har til formål at sætte rammerne for det lokale og nationale arbejde gennem retningslinjer, uddannelsestilbud mv. Mange af de konkrete opgaver bliver løst af diverse udvalg og grupper, mens det er Lokalkomitéens ansvar at lede, koordinere og træffe større beslutninger.

 

I Lokalkomitéen sidder der 4-6 medlemmer, som er valgt på årsmødet og 2 medlemmer, der er valgt af bestyrelsen. LK er bindeleddet mellem det lokale- og nationale arbejde og bestyrelsen. Komitéen sikrer, at bestyrelsen kan arbejde strategisk, så organisationen kan udvikle og rykke sig.

Nogle af Lokalkomitéens opgaver

 

  • Akrreditering af Ventilen
  • Arbejde med og udvikle retningslinjerne
  • GDPR
  • Evaluerings- og dokumentationsrapporten
  • Afholde FUS (Frivillig Udviklings Samtaler) med de lokale projektledere
  • Oplægsholdere på uddannelsesweekenden.
  • Udarbejdelse af diverse guides

 

 


Ventilen Danmark er med i et nyt samarbejde som skal hjælpe de unge

Ventilen Danmark er med i et nyt samarbejde som skal hjælpe de unge

Ventilen Danmark har indgået et samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark. Samarbejdet går under navnet Fremskudt funktion og har til formål at sætte fokus på børn og unges trivsel i regionen.  

Fremskudt funktion er en fælles indsats mellem Psykiatrisygehuset og de 22 syddanske kommuner, der skal sikre, at børn og unge ikke mistrives. Projektet rummer en række forskellige tiltag som eksempelvis et øget samarbejde mellem kommune og region, undervisning af forældre og pårørende samt samarbejde med frivilligorganisationer.

”Vi ser stor værdi i et tæt samarbejde med frivillige organisationer. Frivillige har en lyst til at gøre en forskel for andre mennesker, og så har frivillige en særlig evne til at møde børn og unge i øjenhøjde. Vi ser det som et vigtigt supplement til den professionelle indsats, der ydes i Fremskudt Funktion,” udtaler Charlotte Rosenkrantz Josefsen, administrerende sygehusdirektør i Psykiatrien i Region Syddanmark og regional medformand i projektet, i en pressemeddelelse.

Et vigtigt samarbejde

Ventilen er udvalgt som én af fem frivillige organisationer, som projektet har valgt at indgå samarbejde med. For Ventilen handler samarbejdet med Region Syddanmark om, at der bliver sat mere fokus på at hjælpe de unge i regionen, som føler sig ensomme og sikre, at de unge henvises til Ventilens lokale tilbud.

”Det har altid været vigtigt for os at hjælpe de unge, som har brug for vores tilbud. Med dette samarbejde er vi glade for, at der bliver sat fokus på, at styrke indsatsen på ungeområdet,” udtaler Rillo Rud, Direktør for Ventilen Danmark.

Fremskudt funktion dækker aldersgruppen 6-18 år, og det har været vigtigt at finde frivillige organisationer, som dækker denne aldersgruppe. Samtidig har det været vigtigt, at organisationerne kan hjælpe med at skabe en større viden og forståelse for unges problematikker.

”Det har været vigtigt for os at finde nogle frivillige organisationer, som dækker samme målgruppe som projektet. De fem organisationer, vi har indgået aftale med, er vi sikre på kan hjælpe os med at styrke forebyggelsen af mistrivsel og at skabe en større forståelse for de problematikker, børn og unge kan stå i,” fortæller Charlotte Houlberg, Børn- og Ungedirektør i Middelfart Kommune og kommunal medformand i projektet, i en pressemeddelelse.

Gennem samarbejdet modtager Ventilen 20.000kr., som vil blive fordelt på de syv lokale tilbud, der er i regionen. Pengene skal bruges på aktiviteter med de unge.

Fremskudt funktion har også indgået samarbejde med:

  • Broen, Danmark
  • Røde Kors
  • Headspace
  • Girltalk.dk

De syv lokale Ventiler I Region Syddanmark

  • Esbjerg (Mødested)
  • Kolding (Mødested)
  • Vejle (Mødested)
  • Sønderborg (Mødested)
  • Odense (Mødested)
  • Odense (KOMsammen)
  • Svendborg (KOMsammen)
Læs pressemeddelelsen fra Psykiatrien i Region Syddanmark her

Sig hej til Karen - ny lokalkonsulent i Ventilen

Sig hej til Karen - ny lokalkonsulent i Ventilen 

Frivillighed har spillet en stor rolle i Karens karriere, og hendes ni års erfaring fra SUMH tager hun med sig som ny lokalkonsulent i Ventilen. Hun ser frem til at møde de frivillige, og opfordrer dem til at ringe med stort og småt eller bare sige hej

Den 1. juli tiltrådte Karen som ny organisations-og lokalkonsulent på Ventilens sekretariat i lokalenheden, der består af i alt tre konsulenter. Hun kommer med ni års erfaring fra Sammenslutningen af Unge med Handicap, hvor hun har siddet i forskellige stillinger og på flere projekter. I Ventilen skal Karen være med til at understøtte de frivillige i deres arbejde. Hun vil besvare spørgsmål særligt fra lokale frivillige omkring driften af tilbud, hjælpe dem med udfordringer, og hører gerne nye idéer til, hvordan man kan gøre Ventilens tilbud eller udvalg endnu federe.

Lokalkonsulenterne hjælper også med det organisatorisk arbejde og udvikler strategier for Ventilens frivillige arbejde.

Frivillighed og fællesskaber giver mig energi

Det er tydeligt at mærke på Karen, at hun brænder for at arbejde med frivillige og styrke dem i deres arbejde.

”Jeg kan godt mærke, at det at komme ud og have kontakten til alle Ventilens lokale frivillige, være der for dem og støtte op om dem, bliver det fedeste. Det er kontakten til de frivillige, som lægger deres fritid i et vigtigt arbejde, der giver mig rigtig meget energi.”

Fuldstændig i tråd med Ventilens arbejde, interesserer Karen sig for at finde plads til folk i fællesskaber og hjælpe unge til at tro på, at de har noget at byde ind med.

”Vi har jo alle sammen forskellige ambitioner og tilgange, til det vi gør, og der tror jeg meget på at tage åbne snakke omkring, hvad man synes, man kan byde ind med. Vi skal blive bedre til at sige: dét her er jeg god til og kan byde positivt ind med – ligesom det er en styrke at kende sine begrænsninger,” fortæller Karen og tilføjer, at der som frivillig skal være plads til både at udnytte sine forcer og styrke sine svagheder.

Ny enhed – Vi gør vores bedste og er godt på vej

Karen er den nyeste i enheden, men tilbage i april bød Ventilen også Julie Amanda velkommen som ny organisations- og lokalkonsulent. De har begge skullet lære opgaverne, de frivillige og en ny arbejdsplads at kende. Her har de kunnet trække på den erfarne Julie, der er den tredje lokalkonsulent i enheden:

”Julie har været her i mange år, og hun har derfor været en god støtte for os. Med hendes hjælp er vi kommet godt og hurtigt ind i organisationen,” siger Karen.

Lokalenheden ser nu mod nye tider og spændende udfordringer. Lige nu arbejdes der intenst på at alle kommer godt i gang igen efter sommerferien. Der er især stor fokus på rekruttering, sikre at de frivillige er klædt ordentlig på i forhold til nye coronatiltag og på at udarbejde en strategi for det frivillige arbejde de næste tre år.

Om Karen

Karen er 34 år og kommer oprindeligt fra Kolding, men bor nu på Nørrebro i København med sin mand Oskar og deres datter Elena på 2 år. I sin fritid dyrker hun havkajak, men med en lille datter er det ikke altid nemt at finde tid til.

Stor erfaring

Karen tiltrådte stillingen som ny lokalkonsulent i Ventilen den 1. juli med ni års erfaring fra Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUHM).  Hun begyndte som praktikant og studentermedhjælper i SUHM, hvor hun senere kunne tilføje projektleder, organisationskonsulent og frivilligkoordinator til cv’et. Karen arbejdede med at understøtte frivillige udvalg, bestyrelsen og oplægsholdere. Hun satte også gang i flere frivillige initiativer og fik stor erfaring i at arbejde med dynamikker i frivilliggrupper. Karen har også international erfaring med udviklingsprojekter i blandt andet Uganda, hvor hun var med til at danne en ungdomsorganisation. Al den erfaring tager hun nu med sig i det landsdækkende, unge frivillige arbejde i Ventilen.


Studerendes trivsel kommer først

Studerendes trivsel kommer først

Som et forstørrelsesglas har corona tydeliggjort og forstærket mistrivslen blandt studerende, og politikerne er nødt til at handle. Uddannelserne skal have viden om arbejdet med unge, så undervisere kan opdage og hjælpe de studerende, der mistrives. God trivsel er afgørende for indlæring og fagligt overskud.

Snart begynder undervisningen på de videregående uddannelser igen efter et forårssemester, der pga. COVID-19 gav bekymringer, manglende social kontakt, struktur og fællesskab. Og det har sat sine spor. At være studerende har altid været forbundet med et pres og forventninger. Man skal være dygtig, social, se godt ud og vise overskud. Det efterlader ikke meget plads til at snakke om det, der er svært. Men problemerne forsvinder ikke, bare fordi vi ikke taler om dem. Tværtimod.

”Under corona er forventningerne til de studerende kun vokset, for nu skal de leves op til på afstand og over en skærm. Kombineret med uvisheden omkring undervisning, sundhedsmæssige forhold og mere tid alene er det ikke underligt, at mistrivslen blandt studerende er steget – og det er bekymrende,” udtaler Michala Nielsen, Formand i Ventilen Danmark og kandidatstuderende.

Den nuværende situation i Danmark, med blandt andet en ny superspreder i Aarhus, får endnu engang bekymringerne hos landets studerende til at blusse op. Mange er bekymret for, hvordan efterårssemesteret på de videregående uddannelser vil komme til at se ud, og hvad det vil betyde for deres læring og trivsel.

På landets universiteter vil der være et øget fokus på, at give nye studerende en god start, men for de nuværende studerende vil semestret stadig være præget af online undervisning og udskudte sociale arrangementer. Samtidigt vil der på de uddannelsessteder, hvor de studerende får mulighed for at møde fysisk op, være krav til blandt andet fysisk kontakt, som skal overholdes.

Flere ensomme studerende

Allerede før corona var ungdommen den mest ensomme generation – nu er tallet fordoblet. En undersøgelse lavet af forskere fra Københavns Universitet, viser at næsten hver fjerde ung mellem 16-29 år føler sig ensom under coronakrisen.

Stress og depression var allerede kendte problematikker blandt studerende, og under corona har endnu flere fortalt, at de i stigende grad føler sig stressede, og mange bekymrer sig om deres faglighed og økonomi efter flere måneder med utilstrækkelig undervisning, nedlagte studiejobs og meldinger om stigende arbejdsløshed. Dansk Magisterforening har udarbejdet en undersøgelse af coronakrisens konsekvenser for de studerende, og her viser tallene, at flere af de studerende føler sig mere ensomme nu i forhold til før krisen, og at andelen der aldrig/næsten aldrig føler sig ensomme, er faldet med 7 pct. Yderligere viser undersøgelsen at andelen af studerende, som føler sig stresset er steget.

Det er vigtigt, at samfundet undgår, at den stigende ensomhed bliver langvarig og dermed sværere at slippe igen.

”Corona har understreget, at der er brug for mere end faglighed på de videregående uddannelser. Relationsdannelse og social trivsel skal på skemaet. Det vil både hjælpe studerende, der har brug for et fællesskab og rum til at snakke med andre, om det der er svært, og samtidig forebygge at ensomheden bider sig fast,” understreger Michala Nielsen.

Det er derfor vigtigt for Ventilen Danmark at politikerne på Christiansborg gør viden om sociale relationer og fællesskaber tilgængeligt og obligatorisk for alle, der underviser unge. Der skal ifølge Michala Nielsen, være plads og tid til at prioritere sociale aktiviteter på uddannelserne. Det ansvar mener formanden ikke, at de studerende skal efterlades alene med.

”Uddannelserne og underviserne skal også på banen, og det kræver politisk handling at sørge for, at disse er i stand til at løfte trivslen på de videregående uddannelser sammen med de studerende.”

Anerkendelse, viden og handling

De studerende skal ifølge Michala Nielsen, først og fremmest anerkendes for den kæmpemæssige omstilling, og de udfordringer livet under corona har medført for dem. Mens flertallet af befolkningen er vendt tilbage til en nogenlunde normal hverdag, så fortsætter uvisheden og online-undervisningen for mange studerende.

”Det spænder ben for den vigtige relationsdannelse, som er afgørende for at falde til og fortsætte et studie – særligt hvis man er flyttet langt væk fra vante rammer for at studere. Det er med vores venner og trygge relationer, at vi deler og får bearbejdet det, der er svært. Når de relationer mangler, går det ud over trivslen – ikke kun socialt og psykisk – men også fagligt og fysisk,” fortæller Michala Nielsen.

Ventilen Danmark mener, at uddannelserne er nødt til at vise de studerende vej ind i fællesskaberne og give rum til det sociale. Ledelsen på uddannelserne skal have fokus på at byde de studerende godt velkommen – ikke kun ved studiestart – men ved hvert semester. Ved skift stiger risikoen for at opleve ensomhed og mistrivsel. Det påvirker indlæringsevnen og generelt ens overskud negativt. Den bedste medicin er gode, trygge fællesskaber.

Men at skabe de rammer, stiller krav til studierne om at være struktureret og tydelige i deres forventninger til de studerende. Det er det forskningen viser bedst afhjælper stress.

”Men vi kan ikke forvente, at uddannelserne kan lave de nødvendige ændringer, før de er klædt på til arbejdet. Derfor skal vi have politikerne på banen. Flere politikere på uddannelsesområdet har allerede bedt institutionerne om at prioritere det sociale, når de studerende vender tilbage efter sommeren. Men det er gratis og useriøst at sige uden at give uddannelserne de rette forudsætninger for at imødekomme den opfordring,” udtaler formanden.

For Ventilen Danmark handler det om at starte med at uddanne landets dygtige undervisere i at arbejde med unge, så de er i stand til at opdage og hjælpe studerende, der mistrives.

”Den viden har de fleste arbejdspladser, som vi uddanner de studerende til at blive en del af, allerede. Lad os give de studerende samme respekt og omsorg på vejen. Det vil gavne os alle, ” siger Michala Nielsen.

 

Før corona:

10-12 pct. af unge mellem 16-29 år føler sig ensom hver dag
29 pct. af studerende føler sig aldrig/ næste aldrig ensom
33 pct. af studerende føler sig stressede

Under corona:

22 pct. af unge mellem 16-29 år føler sig ensom hver dag
22 pct. af studerende føler sig aldrig/ næsten aldrig ensom
36 pct. af studerende føler sig stressede


Sommerland med et nyt fællesskab

Sommerland med et nyt fællesskab

At danne nye bekendtskaber i andre byer kan være en udfordring. Men ikke for Ventilerne i Viborg og Aarhus, der brugte en tur i Djurs Sommerland som en gylden mulighed for at både unge og frivillige kunne skabe relationer på tværs.

Normalt holder de fleste af Ventilens tilbud lukket henover sommeren, men ikke i år, hvor udlandsrejser og andre ferieaktiviteter har været sat på hold pga. COVID-19. Mange tilbud var til gengæld fysisk lukket under nedlukningen i foråret, og derfor var behovet for sjove oplevelser sammen med andre tiltrængt i sommerdagene.

De frivillige i Ventilen Viborg ville derfor gerne tilbyde deres unge en sommertur, og de unges valg faldt på Djurs Sommerland. Udover at få en hyggelig tur, så de frivillige den også som en oplagt mulighed for, at de kunne skabe relationer på tværs af Ventiler både mellem unge og frivillige.

”Når vi viser vores unge, at der er andre i landet, der har det som dem, og de får mulighed for at skabe relationer på tværs af byerne, kan det være med til at give dem mod på fx at flytte for at studere, arbejde eller for at starte på en ny”, fortæller Steffen, formand i Ventilen Viborg.

Turen var en succes for både unge og frivillige. De unge fik brudt grænser både socialt og i vilde forlystelser, og de frivillige har fået lyst til at lave flere samarbejder i fremtiden, hvor man samler flere tilbud på én gang.

”En af vores unge nævnte, at det kunne være fedt at mødes mere med andre Ventiler fremover. Mit håb er da også, at vi fortsætter med at samarbejde og sparre på tværs. Det gavner vores unge og deres sociale kompetencer, og for os frivillige er det også altid fedt med nye relationer og inputs til aktiviteter”, siger Steffen.

Vil du hjælpe med at gøre ungdommen mindre ensom?


Sammenhold på dansegulvet

Sammenhold på dansegulvet

I KOMsammen er der oftest en form for bevægelse på programmet, og i KOMsammen Randers havde en frivillig fået en sjov idé. I det lejede lokale på VIA University College blev storskærmen og højttalerne tændt. KOMsammen Randers var kommet for at danse.

På skærmen kørte udvalgte Youtube-klip fra spillet ”Just Dance”, og så gjaldt det ellers bare om at følge de forskellige trin på lærredet. Det var nu lettere sagt end gjort.

”Det var da grænseoverskridende. Ikke kun for de unge, der kommer i KOMsammen, men også for os frivillige”, fortæller Maja, der har været frivillig i KOMsammen Randers i næsten et år.

Humor slipper hæmninger

Til Majas positive overraskelse, dansede alle faktisk med hele aftenen. I starten føltes det dog som en tidlig aften på et diskotek, hvor flere mest stod i baren og rokkede fra side til side. Men så kom en sang, der fik en af de unge deltagere på gulvet. Han hev en af de frivillige med, og det var lige præcis den forløsning, der var brug for.

”Man skulle nok have været der, men det var virkelig sjovt. De to gav den max gas og smed alle hæmninger. Det smittede af på os andre, og frygten for hvad andre tænkte forsvandt,” fortæller Maja.

Fællesskabet over konkurrence

Faktisk beskriver Maja ”Just Dance”-aftenen, som en af de bedste aftener, hun har været med til i KOMsammen Randers. Til spørgsmålet om hvorfor, svarer hun, at det var fedt at mærke sammenholdet.

De frivillige havde da også lagt en plan for aftenen, der skulle sikre, at alle kunne være med.

For eksempel var det ikke tilfældigt, at aktiviteten kørte over Youtube. Her var det bare klip og ikke en konkurrence, hvor der blev talt point, som der gør i det rigtige spil.

”Vi lavede heller ingen hold. I stedet så dansede vi, så godt vi kunne hver især – men sammen – så det føltes faktisk som om, at vi var et stort hold,” fortæller Maja og tilføjer, at fællesskabet altid er i fokus, i aktiviteterne de laver.

”Når vi spiller fodbold eller volleyball, så sørger vi altid for at lave nogle opvarmningsøvelser i starten for alle, inden der bliver dannet hold. Og så skifter vi hold igen efter 10 min. På den måde undgår vi kliker og sikrer, at alle har spillet med alle,” siger Maja.

Om Maja

Maja er 25 år, og har været frivillig i Ventilen siden september sidste år. Hun synes, det er sjovt at være frivillig i Ventilen, fordi hun gør en forskel for andre gennem aktiviteter, som hun selv skal tage ansvar for.
”Jeg har udviklet mig meget, siden jeg blev frivillig i Ventilen”

Vil du også hjælpe med at gøre ungdommen mindre ensom?


Mia og VF er blevet voksne sammen

Mia og VF er blevet voksne sammen

Tre år efter hun stoppede i Ventilen Hillerød, skrev Mia til sekretariatet, fordi hun gerne ville fortælle sin ensomhedshistorie: ”Min udvikling har været sideløbende med at holde foredrag, og det har været et godt billede på, hvor langt jeg er kommet. Det, jeg fortæller om, kommer længere og længere væk både tidsmæssigt men også følelsesmæssigt.”

Distancen gjorde, at Mia mistede lysten til at fortælle sin egen historie, men ikke til at være en del af Ventilen. Da Ventilen Fortæller fik sin første formand i foråret 2019, var hun det oplagte valg. Mange år tidligere var Mia og en sekretariatsmedarbejder på højskoleturné i hele DK, hvor Mia delte sin personlige fortælling: ”Jeg husker, at det var fedt. Jeg blev ikke nervøs, for ingen vidste, om det var i 5. eller 6. klasse at det og det skete, og det var meget trygt.”

Her blev kimen til Ventilen Fortæller lagt, og selve udviklingen af korpset har Mia spillet en vigtig rolle i:

”Jeg var helt vild glad for at blive spurgt. Jeg synes, det var fedt at blive fremlagt noget, og der blev spurgt ’hvad synes du?’, og så tog de reelt mine tanker til sig.”

I dag sparrer Mia med sekretariatet om udvikling, holder FUS og repræsenterer VF som bestyrelsesmedlem. Hendes visioner både for VF og for Ventilen som sådan er, at vi skal nå ud til endnu flere i fremtiden. Hun har nemlig selv oplevet, hvilken forskel Ventilens tilbud kan gøre for en som hende, der føler sig ensom, men har masser at give.

Er du interesseret i at vide mere om Ventilen Fortæller, så finder du det her

Mia og Fortæller-kollega Marie på folkemødet 2018

Mia deler sin historie i radioprogrammet Tværs