Ensomhedsdagen 2024: Sådan finder du din nærmeste Ventil
Ventilens nationale ensomhedsdag 2024 – Her finder du os
Lørdag den 4. maj markerer vi Ventilens nationale ensomhedsdag for at sætte fokus på ensomhed blandt unge. Vores frivillige har planlagt aktiviteter og begivenheder i hele landet – og DU er inviteret.
Har du lyst til at møde os og høre mere om, hvad vi gør for at unge føler sig mindre ensomme? Den første lørdag i maj er der hvert år fokus på ensomhed i forbindelse med den nationale ensomhedsdag. I år er det lørdag den 4. maj.
Der er rig mulighed for at kigge forbi i mange af ventilerne. Nogle byder på kaffe og kage, andre steder kan du spille ‘ensomhedsdart’ eller speeddate en frivillig for at blive klogere på Ventilens arbejde.
Du kan finde os i hele landet. Ventilerne er herunder opdelt efter, hvilket område i landet de befinder sig i. Ved at klikke på bynavnet kan du se, hvor og hvornår du kan finde os (opdateres løbende):
Jylland
Hvis du har lyst at høre mere, så kom endeligt ned d. 4 maj på Nytorv, hvor vi vil stå klar fra kl. 12 og 15 til at besvare jeres spørgsmål og give yderligere information om ensomhed.
På dagen vil der også være mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde fede præmier. Det vil også være andre aktiviteter på dagen. Dette vil der komme mere information om senere.
Tid og sted: Bod på Nytorv i Aalborg midtby fra klokken 12.00 – 15.00 (find vej)
Vi håber, du har mulighed for at komme forbi til kaffe, kage, hygge og en sludder for en sladder om, hvad vi laver hos os for at bekæmpe ensomhedfølelsen hos unge i Aarhus og omegn.
Kom glad og nysgerrig – så lover vi, at det bliver super hyggeligt, spændende og vedkommende
Tid og sted: Åbent hus i vores lokaler (Caféen) fra klokken 10.00 – 16.00; Adresse: Søder Allé 33, 8000 Aarhus (find vej)
Er du interesseret i at høre mere om Ventilen, står vi klar til at fortælle og svare på spørgsmål. Der vil være aktiviteter, forplejning og god stemning, mere herom kommer, hvis du følger med på Ventilen Esbjergs Facebook-side.
Tid og sted: Åbent hus i vores lokaler på Exnersgade 4, 6700 Esbjerg fra klokken 11.00 – 15.00 (find vej)
Traditionen tro kommer vi til at stå i Borgen Shopping Sønderborg under rulletrappen på anden etage, så kom gerne og sig hej og få en lille snak med os.
Tid og sted: Borgen Shopping Sønderborg fra klokken 11.00 – 15.00 (find vej)
Vi står klar klokken 14:00-17:00 til at vise rundt og fortælle om tilbuddet, om Ventilen og om ensomhed blandt unge.
Så er du forælder til en ung, der kommer i Ventilen, ven til en af de frivillige, eller arbejder du på ungeområdet, så er det nu, du kan få nysgerrigheden stillet. Er du ”bare” nysgerrig, er du også meget velkommen.
Vi glæder os til at vise frem og fortælle om Ventilen. Alle er velkomne! Både unge, der gerne vil være frivillige, samarbejdspartnere fra kommunen eller andre organisationer, venner, familie, klassekammerater og selvfølgelig unge, der oplever ensomhed, og som gerne vil se os lidt an.
Vi frivillige sørger, som altid, for hyggelig stemning og sjove aktiviteter – og kaffe og kage!
Tid og sted: Vissingsgade 31, 7100 Vejle fra klokken 14.00 – 17.00 (find vej)
Åbent hus i vores lokaler fra klokken 10.00 – 14.00
Adresse: De Frivilliges Hus, Ll. Sct. Hans Gade 7, 8800 Viborg (find vej)
Åbent hus i vores lokaler fra klokken xx.xx – xx.xx
Adresse: Estrupsgade 4, 1 sal, 8600 Silkeborg (find vej)
Åbent hus i vores lokaler fra klokken 11.00 – 14.00
Adresse: Skive Station, Søndergade 16C, 7800 Skive (find vej)
Fyn
Kom og bliv klogere på ensomhed og Ventilen Odense på Ensomhedsdagen d. 4. maj, hvor der vil være bål, mulighed for at “speeddate” en frivillig, spille ensomhedsdart og andre sjove og lærerige aktiviteter, som du kan se på programmet, der offentliggøres inden længe på Facebook-begivenheden. Der vil selvfølgelig også være noget godt til ganen i form af bl.a. kaffe og kage!
Tid og sted: Kochsgade 31, 5000 Odense fra klokken 10.00 – 16.00 (find vej)
Åbent hus i vores lokaler.
Tid og sted: Hos AOF Center Sydfyn, Vestergade 23, 5700 Svendborg. Tidspunkt: TBA (find vej)
Sjælland
Find os i en bod på Dronning Louises Bro fra klokken 10.00 – 15.00.
Adresse: Dronning Louises Bro, København (find vej)
Vi holder åbent hus i, hvor der er mulighed for at se vores mødested, hilse på de frivillige, få et stykke kage og meget mere
Tid og sted: Nordre Jernbanevej 6, 3400 Hillerød fra klokken 11.00 – 13.00 (find vej)
Find os i en bod på Dronning Louises Bro fra klokken 10.00 – 15.00.
Adresse: Dronning Louises Bro, København (find vej)
Der vil være åbent hus i Ventilen Næstved, hvor vi frivillige vil fortælle om vores mødested. Der vil være mulighed for at deltage i sjove aktiviteter efterfulgt af kaffe og kage.
Vi håber at se jer alle sammen!
Tid og sted: Farimagsgade 16, 4700 Næstved fra klokken 13.00 – 16.00. (find vej)
Vi står med en bod ved Stændertorvet fra klokken 10.00 – 14.00 (find vej)
Find os i en bod på Dronning Louises Bro fra klokken 10.00 – 15.00.
Adresse: Dronning Louises Bro, København (find vej)
Online
Vi er til stede online. Følg med her:
Vi er til stede online. Følg med her:
Ventilens forperson: "Voksne skal tage ansvar for unges fællesskaber"
Ventilens forperson: "Voksne skal tage ansvar for unges fællesskaber - og have redskaberne til at gøre det!"
Hvis unge skal have det godt, skal de føle sig som en del af et fællesskab og have mulighed for at skabe og dyrke nære relationer til andre unge. Men hverken fællesskaber eller venskaber kommer nødvendigvis af sig selv – det gør ensomheden til gengæld, der sniger sig ind på flere og flere unge. Derfor må vi have de voksne, der arbejder med unge, mere på banen. Det mener Ventilens forperson, Adam Renner Weichel:
”Hvis vi reelt vil sikre, at der ikke fortsat bliver flere og flere unge, der oplever ensomhed, skal vi sætte ind i de unges hverdagsliv. I skolen, foreningen og på jobbet. Og her er det de voksne, der skal løfte ansvaret og skabe de rammer og den kultur, der fremmer de unges relationer til hinanden”, siger han.
19% af alle unge mellem 16-24 år oplever alvorlig ensomhed. Under corona var det 22% – men før pandemien ramte var det ”kun” 12%. Det er altså et kæmpe stort og alvorligt problem.
“Vi ved, at rigtig mange af dem, der møder unge hver dag, faktisk gerne vil gøre noget – og også er klar til at gøre noget anderledes. Men de ved ikke hvad og hvordan.“
Adam Renner Weichel

Adam Renner Weichel er forperson i Ventilens bestyrelse siden oktober 2023.
”I Ventilen har vi gennem årene mødt tusindvis af de unge, der lever et hverdagsliv uden de relationer, de har behov for. Og rigtig, rigtig mange af dem har sagt, at de ville ønske, at der var en voksen; en lærer, pædagog eller vejleder, der havde hjulpet dem tidligere. Hjulpet dem til at falde i hak med de andre unge, de var sammen med. Derfor er vi overbeviste om, at de voksne er en vigtig del af løsningen”, forklarer Adam Renner Weichel.
4. maj er det Ventilens nationale Ensomhedsdag. I år fejrer vi det ved at slå dørene op til en lang række af vores tilbud landet over, så alle interesserede kan komme og både se og høre mere om hvordan unge frivillige hjælper andre unge ud af ensomhed ved at tilbyde netop de rammer og den kultur, der skal til, for at de tør kaste sig ud i at danne relationer med andre unge. Og tør øve sig i at være med i et almindeligt ungdomsliv.
”Jeg er mega stolt af det arbejde, vi laver lokalt – det er vigtigt at de unge, der føler sig ensomme ved, at der er en vej ud af ensomheden og at der er hjælp at hente. Men vi håber sådan set, at der på et tidspunkt bliver færre unge at hjælpe. Fordi færre oplever alvorlig ensomhed. Og hvis det skal lykkes, er der også andre end os, der skal på banen,” siger Adam.
Ventilen gør sit for at sikre, at de voksne, der arbejder med unge, kan få den viden og de redskaber de skal bruge, for at arbejde med problemet. Vi underviser undervisere, vejledere, trænere og mange andre – og gør det med afsæt i de historier og den viden, vi har indsamlet gennem 25 års arbejde med unges ensomhed.
”Vi ved, at rigtig mange af dem, der møder unge hver dag, faktisk gerne vil gøre noget – og også er klar til at gøre noget anderledes. Men de ved ikke hvad og hvordan. Og de ved ikke om det faktisk er deres ansvar. Derfor er der brug for at ansvaret bliver placeret – og at alle, der arbejder med unge, bliver (efter)uddannet til ikke bare at gøre de unge klogere, stærkere og mere omstillingsparate. Men også til at blive gode i fællesskaber”.
Hvis du vil vide mere om vores lokale arbejde, så kig forbi på ensomhedsdagen (Find din nærmeste Ventil her)
Hvis du arbejder med unge, og gerne vil være en af dem, der faktisk gør en forskel ift. de unges ensomhed, så læs mere her om mulighederne for at blive klædt på til det her.
Og hvis du er en af dem, der træffer beslutninger om rammerne unges liv, så stop op og tænk over om ikke ansvaret for rammer og kultur – ansvaret for at fællesskaberne bliver solide og at der er rum til at danne relationer – også ligger hos dig.
Rasmus er kommet i Ventilen det seneste år: "Jeg har fået flere bedre venner her, på det her halve år, end jeg havde i hele min folkeskoletid”
Rasmus er kommet i Ventilen det seneste år: "Jeg har fået flere bedre venner her, på det her halve år, end jeg havde i hele min folkeskoletid”
Evaluerings- og dokumentationsrapport, der kortlægger effekten af vores lokale tilbud i 2023, er ude i slutningen af april. I denne artikel møder du fire unge stemmer, der fortæller om deres oplevelser.
Indsatsen i vores lokale tilbud virker: Unge føler sig mindre ensomme, efter de er startet i vores tilbud.
Det fremgår af de nye tal fra vores evaluerings- og dokumentationsrapport fra 2023
Rasmus er blot en af mange nye, der er kommet i Ventilen det seneste år. Ud af de 758, der besøgte Ventilen i løbet af 2023, var 448 af dem førstegangsbesøgere.
Især håndteringen af sociale situationer er han blevet bedre til:
“Før i tiden stod jeg og tænkte i 40-20 år, før jeg overhovedet sagde noget, for jeg skulle være sikker på, at jeg fik sagt det rigtige og det perfekte. Det lærte jeg efterhånden hernede, at der ikke findes noget der er rigtigt eller perfekt.. Jeg har fået flere bedre venner her, på det her halve år, end jeg havde i hele min folkeskoletid”
”Nogle gange lægger jeg ikke engang mærke til, at de frivillige er frivillige, fordi jeg synes, at det hele går så godt i spænd med, at alle har det sjovt sammen”
– Rasmus, 18 år
Effekten af fællesskaber
75,4 % af unge føler sig mindre ensomme, efter de er kommet i Ventilen.
En af dem er Julie på 20, der også har kunnet mærke forskellen efter at have trådt ind ad døren i Ventilen, selvom det ikke var let i starten:
“Det var meget nervepirrende. Der var mange gange, hvor jeg lige skulle tage mig mod til det,” siger hun. Men efter at være kommet i Ventilen, har hun fået det nemmere i sociale situationer:
“Jeg er blevet mere åben og mere nysgerrig på at møde nye mennesker. Jeg var meget mere indelukket som person, og så tror jeg også bare, at jeg har fundet ud af, at hvis jeg vil møde nye mennesker, så er det også vigtigt at komme ud.”
Ifølge rapporten fremgår det, at 67% af de unge oplever, at de er blevet bedre til at håndtere sociale situationer, og 74,5% af de unge oplever et styrket selvværd – også uden for Ventilens trygge fællesskaber.
75,4 %
af unge føler sig mindre ensomme, efter de er startet i Ventilen
74,5 %
af de unge oplever et styrket selvværd, efter de er kommet i Ventilen
67 %
af de unge oplever, at de er blevet bedre til at håndtere sociale situationer
“Jeg føler bare, at der er en respekt for hinanden hele vejen rundt.”
– Ida, 20 år
Et år med en masse medvind
I løbet af 2023 (gen)åbnede vi fire tilbud rundt i landet, og udover de mange nye unge, vi inviterede indenfor i Ventilens fællesskaber, bød vi også velkommen til intet mindre end 96 nye frivillige i vores lokale tilbud. Og vores frivillige – ja, de er stadig verdens bedste frivillige. Som Rasmus beskriver det:
”Nogle gange lægger jeg ikke engang mærke til, at de frivillige er frivillige, fordi jeg synes, at det hele går så godt i spænd med, at alle har det sjovt sammen”.
KOMsammen, vores tilbud, der har motion og sund mad i fokus, har også gjort en forskel for de unge, der er kommet i tilbuddene. Lukas på 30 har på samme måde som de andre følt et fællesskab vokse omkring sig, og det har gjort en enorm forskel:
”Det her sted ser jeg som en slags frirum. Det her er bare mere et sted, jeg kommer og hænger ud, og slapper af og hygger mig. Man skal ikke tænke så meget. Man skal bare have det sjovt.”
Tillid, nærvær og respekt som byggesten
Ida på 20 år, der sidste år kom i Ventilen for første gang, kan især mærke, hvad det betyder at føle sig velkommen:
“Det var meget det der med, at man følte sig velkommen, og at jeg synes, de er gode til at arrangere forskellige ting (…). Det er sjældent, jeg kommer på grund af de ting, der skal ske, men det er mere for alle de andre, der er her.”
Det gode fællesskab er fundamentet i vores lokale tilbud, hvor der udover forskellige aktiviteter også er plads til at snakke om, hvordan man har det:
“Jeg føler bare, at der er en respekt for hinanden hele vejen rundt. Og at vi nok alle sammen har noget vi dealer med, men at der er plads til at være åben om det, hvis man har behov for det, men også at man kan have det for sig selv, hvis det er det, man har lyst til.”
Ventilerne rundt i landet er drevet af frivillige lokale unge til andre lokale unge, som alle ønsker at være en del af et stærkt fællesskab. I 2023 var aldersgennemsnittet på besøgende 22,5 år med en nogenlunde jævn fordeling af køn: 55,5% af de unge er mænd, 41,1% er kvinder, mens 3,4% af svarpersonerne ikke oplyste dette.
Tallene er et uddrag af vores årlige evaluerings- og dokumentationsrapport, der udgives i slutningen af april. Du kan se tidligere tal i rapporterne her. Interviews med svarpersonerne er lavet i forbindelse med undersøgelsen. Navnene er dæknavne for at sikre kildernes anonymitet.
I Ventilen vil vi gerne tilbyde det allerbedste tilbud til de unge, der banker på dørene hos vores mødesteder og KOMsammen-tilbud. Derfor måler vi hvert år på, hvem der kommer, hvor ofte de kommer, hvad de får ud af Ventilen osv.
For når vi har en fornemmelse af, hvem der bruger vores tilbud, og hvorfor de kommer igen – så kan vi gøre vores tilbud endnu bedre.
Ofte stillede spørgsmål om Ventilens lokale tilbud
I Ventilens mødesteder og KOMsammen-tilbud handler det om at være sammen med andre unge om hyggelige aktiviteter i fællesskab. Her er det de frivillige og de unge, der sammen planlægger, hvad der skal ske – det kan være alt fra madlavning og brætspil til at snakke om livet og det, der fylder.
Søger du et mere fast og fokuseret fællesskab, kan du også deltage i et gruppeforløb. Her mødes den samme gruppe af unge i 12 uger for at tale om ensomhed og arbejde med, hvordan man kan finde vej ud af den. Forløbet består af samtaler, øvelser og aktiviteter, og du vil være sammen med andre, der kender til følelsen af ensomhed. Det er et trygt rum, hvor man følges ad og udvikler sig sammen – og de frivillige er der hele vejen til at støtte og guide.
I mødestederne møder du andre unge, og I laver aktiviteter sammen.
Det er altså et mødested og ikke et værested, hvor man kun kommer for ”at være”. Der er selvfølgelig plads til, at du kan sidde lidt for dig selv, hvis du har en dårlig dag, men i mødestedet forventer vi, at du forholder dig til de andre og deltager aktivt i fællesskabet – ligesom man gør med venner og kammerater. Idéen med mødestedet er, at det er øverum, hvor du kan være sammen med andre unge, skabe relationer og prøve dig selv af i det sociale. Det er en mobbefri zone, hvor der er plads til, at man komme til at træde ved siden af.
Mødestedet er for unge på 15-25 år, der føler sig ensomme, og hvor ensomheden er ens primære problem. Se, om vi har et mødested i nærheden af dig.
Ventilens mødesteder er akkrediteret af RådgivningsDanmark
KOMsammen står for ”Kost og Motion Sammen”. Tilbuddet er for unge, som kender til ensomhed. Aktiviteterne i KOMsammen inspirerer til en sundere livsstil, men er altid på et niveau, hvor alle kan være med. Du behøver ikke være god til sport eller vide noget om kost og motion for at kunne komme i tilbuddet, men det er vigtigt, at du har lyst til at være med, også selvom det måske kræver, at du skal overskride nogle af dine egne grænser og en gang i mellem få lidt sved på panden. Typiske aktiviteter i KOMsammen er sund madlavning eller en form for bevægelse, der spænder vidt fra en gåtur til klatring.
KOMsammen er for unge på 15-30 år, der kender til ensomhed, og har lyst til at skabe sundere vaner for sig selv. Se, om vi har et KOMsammen-tilbud tæt på dig
Ventilens KOMsammen-tilbud er akkrediteret af RådgivningsDanmark
I Ventilens gruppeforløb mødes du med en fast gruppe af unge, der – ligesom dig – kender følelsen af ensomhed. I følges ad gennem et forløb på 12 uger, hvor I mødes én gang om ugen og sammen arbejder med ensomheden gennem samtaler, øvelser og aktiviteter.
Gruppeforløbet er et trygt og struktureret rum, hvor du kan dele dine oplevelser, lytte til andres og få støtte til at finde veje ud af ensomheden. De frivillige, som leder gruppen, er særligt uddannede til at hjælpe dig og sørger for, at alle bliver set og hørt.
Gruppeforløbet er for unge på 15-30 år, der oplever ensomhed og som har lyst til at arbejde med den sammen med andre.
Både mødestederne og KOMsammen er drevet af unge frivillige mellem 17 og 35 år. Ventilens tilbud bygger på et ung-til-ung princip, hvor de frivillige tilbyder andre frivillige et sted, hvor de kan være sammen, snakke med hinanden og lave aktiviteter med jævnaldrende. De frivillige i Ventilens tilbud er der for at sikre, at der altid er trygt at komme, en rar stemning, og at der altid er en at snakke med. De frivilliges primære opgave er at sørge for, at der er aktiviteter eller noget at give sig til, hver gang de unge mødes. Alle Ventilens tilbud er akkrediteret af RådgivningsDanmark.
Læs mere om Ventilens metoder.
Første gang du komme i er Ventilens tilbud, skal du komme en halv time, før de åbner for andre unge. Her vil du blive taget i mod af et par frivillige, der fortæller dig mere om tilbuddet og Ventilen, du får mulighed for at sige noget om dig selv, og sammen finder I ud af, om Ventilen er noget for dig. Du må gerne blive fulgt hen til tilbuddet, hvis du er mere tryg ved det, men snakken med de frivillige skal du tage alene – også selvom du er under 18 år. Du behøver ikke fortælle i forvejen, at du kommer, for der står altid frivillige klar, men du må gerne, hvis du har det bedst med det. Du kan finde de lokale åbningstider og e-mailadresse ved at klikke på det enkelte tilbud her.
Har du brug for at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte vores sekretariat i København:
Tlf. 70 208 308 (hverdage kl. 10-15)
E-mail: info@ventilen.dk
Alle spørgsmål er velkomne.
I mødestederne kan vi desværre ikke tage i mod alle unge, da der er udfordringer, som vores frivillige ikke er rustede til at håndtere. Du kan ikke komme i et af Ventilens mødesteder, hvis du har en svær psykisk sygdom, der ikke er velbehandlet. Det kan du læse mere om her.
Både mødesteder og KOMsammen kan desværre ikke hjælpe unge, der har et aktivt misbrug af alkohol eller stoffer.
I KOMsammen kan du godt have andre problemer og diagnoser ved siden af ensomheden, men de skal være af en karakter, så de ikke forstyrrer hverken dine eller andres muligheder for at deltage i KOMsammens aktiviteter eller samværet med de andre unge.
Hverken mødesteder eller KOMsammen har mulighed for at hjælpe unge, der har et aktivt misbrug af alkohol eller stoffer.
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om, hvem vi kan tage i mod i Ventilens tilbud, er du velkommen til at kontakte sekretariatet i København på:
Tlf. 70 208 308 (hverdage kl. 10-16)
E-mail: info@ventilen.dk
Alle Ventilens tilbud er som udgangspunkt gratis, men der kan være aktiviteter med brugerbetaling på ca. 30-50 kr. Hvis der er brugerbetaling til en aktivitet, vil altid fremgå af kalenderen på det lokale tilbuds hjemmeside og blive meldt ud på den lokale Facebookside på forhånd.
Ventilens lokalenhed søger praktikant til efteråret 2024
Ventilens lokalenhed søger praktikant til efteråret 2024
Vil du arbejde i en NGO og gøre en forskel for ensomme unge?
Ventilen søger en praktikant til efteråret 2024. Som praktikant får du ansvar for at åbne et frivilligt lokalt tilbud for unge, der føler sig ensomme. Ventilen er en frivillig social ungdomsorganisation, der arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Det gør vi ved at drive tilbud over hele landet for unge, der føler sig ensomme, og ved at skabe viden og debat om problemstillingen. Vi har 22 lokale tilbud til unge, der føler sig ensomme, fordelt i hele landet. Ventilen Danmarks sekretariat fungerer som paraply for lokalforeningerne og har blandt andet til opgave at bistå de frivillige ude i landet.

Som praktikant bliver du tovholder på at planlægge, koordinere og udføre (gen)åbningen af et tilbud, hvor du bl.a. skal etablere en frivilliggruppe fra bunden, skabe lokale samarbejder og sikre, at det nye tilbud ligger indenfor Ventilens kvalitet, metoder og rammer.
Du kommer også til at arbejde med tilbuddets synlighed – fx via presse og sociale medier. Dermed får du erfaring som projektmedarbejder med et selvstændigt, konkret og afgrænset projekt med stor værdi for organisationen og for ensomme unge i den by, hvor tilbuddet åbner.
Du bliver del af sekretariatets lokalenhed, hvor du desuden kommer til at indgå i at afholde nationale fora for frivillige, afholdelse af Ventilen Danmarks årsmøde og lignende – alt sammen opgaver, som vi som enhed har et samlet ansvar for at løfte.
Alt efter dine kompetencer, læringsmål og rammerne for dit praktikforløb kan vi også koble dig op på andre af enhedens opgaver indenfor fx frivilligunderstøttelse, fundraising, kvalitetssikring af vores frivilliguddannelse m.m.
Dine opgaver bliver bl.a.:
• Rekruttering og understøttelse af frivillige
• Kommunikationsopgaver på diverse platforme og lokalt pressearbejde
• Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og lokale interessenter
• Deltagelse i/afholdelse af møder med frivillige
• Deltagelse i og afholdelse af nationale fora for frivillige
• Samarbejde med enhedens øvrige konsulenter om at sikre stabilitet og kvalitet i vores lokale tilbud i hele landet.
Vi forventer, at:
• du har erfaring med frivilligt socialt arbejde, og har en ide om, hvad det kræver at organisere
og lede en frivilliggruppe
• du kan arbejde selvstændigt og er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof
• du har gode planlægnings- og formuleringsevner
• du har lyst til at udvikle dine organisatoriske og kommunikative evner
• du er komfortabel med en afvekslende hverdag, hvor du kommer rundt i landet
• du er initiativrig og har mod på at få tildelt ansvar
• du er udadvendt og har mod på at tage kontakt til eksterne aktører, frivillige m.m.
Vi tilbyder:
• En ung og uformel arbejdsplads
• Indblik i en frivillig social ungdomsorganisation
• En praktikplads med mulighed for høj grad af ansvar
• Rig mulighed for kollegial sparring og faglig udvikling
Tiltrædelse og vilkår
Du kan være praktikant i et semester (5-6 måneder) – minimum 25 timer om ugen (allerhelst mere) med start omkring 1. august eller september 2024. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie. Du får computer og andet nødvendigt udstyr stillet til rådighed.
Vi kan desværre ikke tilbyde løn under praktikforløbet, men tilbyder betalt frokostordning. Vi tager din læring seriøst, og du vil få sparring og vejledning i praktikken fra lederen af Lokalenheden og de øvrige kollegaer.
Arbejdsstedet er Ventilen Danmarks sekretariat i København, men der vil forekomme rejseaktivitet, og du skal være forberedt på aften- eller weekendmøder i et begrænset omfang. Vi er en lille arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden med stort og småt. Derfor vil du også skulle bidrage til at løfte de praktiske opgaver, der knytter sig til livet på sekretariatet.
Du vil indgå i et sekretariat, hvor det sociale prioriteres højt, hvor vi spiser frokost sammen hver dag, og hvor godt humør og kollegial sparring er sat i højsædet.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål vedrørende praktikopslaget, kan du kontakte leder af lokalenheden Karen på karen@ventilen.dk eller på vores hovednummer 70 208 308. Send din ansøgning samt CV i én samlet fil til job@ventilen.dk – Du skal skrive “praktikant til Lokalenheden” i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er den 17. april 2024 kl. 12.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
NU sker det: KOMsammen Silkeborg slår endelig dørene op!
NU sker det: KOMsammen Silkeborg slår endelig dørene op!
Mandag den 11. marts kl. 18.00 byder KOMsammen Silkeborg igen velkommen indenfor til unge, der oplever ensomhed i Silkeborg og omegn.
Sine, Emma, Lasse, Sofie, Marianne, Maria, Mads, Maja, Caroline og Lasse udgør vores nye fantastiske frivillighold i Silkeborg. I flere måneder har de arbejdet for, at KOMsammen Silkeborg igen kunne invitere unge, der er ramt af ensomhed, ind i et trygt fællesskab – og nu sker det!
Første åbningsgang bliver mandag den 11. marts kl. 18.00-20.00 i Frivilligcentret, Estrupsgade 4 i Silkeborg. Her står vores søde frivillige klar med lidt lækkert mad og drikke – og der er lagt op til en hyggelig aften med brætspil og rolig stemning til at lære hinanden at kende.

Ses vi i KOMsammen Silkeborg?
KOMsammen Silkeborg er for unge mellem 15 og 30 år, som kender til følelsen af ensomhed. Vi arbejder ud fra et ung-til-ung princip, så de frivillige, man møder i tilbuddet, er i samme aldersgruppe som de unge, der benytter tilbuddet.
Fremover vil der være åbent hver mandag i tidsrummet fra kl. 18.00-20.00. Hvis man er ny, skal man komme allerede 17.30, så man kan møde de frivillige i rolige omgivelser og tage en snak om tilbuddet.
De frivillige står for at planlægge sjove og hyggelige ting til hver gang og lægger en aktivitetsplan op på hjemmesiden, så man kan følge med i, hvilken aktivitet mandagene byder på. De næste par uger har de frivillige bl.a brætspil, madlavning og quizaften på programmet. Læs mere om det her.
KOMsammen Silkeborg har været nødsaget til at holde midlertidigt lukket pga. mangel på frivillige, så vi er så glade for, at der nu står et nyt stærkt hold frivillige klar, så Ventilen også kan hjælpe unge ud af ensomhed i Silkeborg.
Du kan læse mere om KOMsammen Silkeborg lige her, hvor du kan finde aktivitetskalenderen og lære de frivillige lidt bedre at kende. Du kan også følge med på Facebook eller Instagram.
Har du spørgsmål til KOMsammen Silkeborg, er du altid velkomment til at sende en mail på KOMsammen_silkeborg@ventilen.dk.