Konkrete redskaber til at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge

Har du svært ved at tale med unge om ensomhed eller ligge mærke til en, der er ensom? Vi har skrevet en udførlig guide til dig, der vil forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Det gør du bl.a. ved at tale med den unge om ensomhed, opdage den unge i tide og bygge bro ved at følge den unge på vej, så de lettere kan tackle nye udfordringer i hverdagen. Vidste du f.eks. at vi har lavet et netværk, der hjælper unge godt på vej? 

Disse fem redskaber giver dig inspiration og gode ideer til, hvordan du kan hjælpe de unge, der føler sig ensomme – eller er i risiko for det. De er tiltænkt personer, der møder unge i deres dagligdag – enten professionelt i skole, klub, fritids- og foreningslivet eller anden rådgivningsregi.

Redskaberne er blevet udviklet i samarbejde med professionelle og frivillige, der arbejder direkte med unge. De består altså af værdifulde konkrete erfaringer, der afprøvet i praksis og præciseret på denne side. Vi afprøvede dem f.eks. i forbindelse med projekt “Netværk – sådan!”, mens andre er baseret på tidligere erfaringer med at arbejde med unge, der føler sig ensomme – blandt projektdeltagerne og i Ventilen.

Guiden er delt op i 5 konkrete redskaber, der hver har deres fokusområde indenfor forebyggelsen og afhjælpning af ensomhed blandt unge. Du kan vælge at læse det hele eller gå direkte til ét af de fem redskaber.

God læselyst!

Og hvis du skulle få lyst til at få mere viden, kan du altid ringe eller sende en mail info@ventilen.dk

1. Redskab

Tal om det

Heldigvis er der mange unge, der går igennem ungdommen uden selv at opleve decideret mistrivsel. Men alle unge vil på den ene eller anden måde komme i kontakt med andre, der mistrives, og det er ikke muligt på forhånd at sige, hvem der bliver ramt. Derfor er det i alles interesse at vide noget om forskellige former for mistrivsel, og hvordan man – hvis det bliver nødvendigt – kan hjælpe sig selv eller andre.

Det er Ventilens erfaring, at italesættelse hjælper på to måder:

  • Det kan være en stor lettelse for unge, som tumler med et problem, at høre, at der er andre, der har det på samme måde, og at det ikke er noget, de skal skamme sig over. At bryde tabuet kan på den måde både mindske problemet og gøre det lettere at opsøge hjælp.
  • Øget viden kan gøre det lettere at se og træde til, når mennesker omkring én viser tegn på social mistrivsel af den ene eller anden art. Mistrivslen bliver mindre farlig og truende, og ofte kan helt små ting gøre en stor forskel for unge, der mistrives. Unge vil typisk gerne hjælpe hinanden og øget viden klæder dem på til at gøre det.

Her finder du værktøjer som handler om at tale om social trivsel og mistrivsel i grupper af unge.

Fælles viden til de voksne

Hvis du er en del af et team eller en gruppe af voksne, som arbejder med unge – frivilligt eller professionelt – kan det være en rigtig god idé at sætte tid af til at få en fælles forståelse af, hvad ensomhed er, hvorfor det er et alvorligt ungdomsproblem og hvad I kan gøre for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt de unge, I arbejder med. Det, I gør for at forebygge ensomhed og for at opbygge et stærkt og rummeligt fællesskab, vil gavne hele gruppen.

Det kan I gøre på mange måder og i meget forskellig målestok:  
  • Første skridt er at sætte tid af til at tale om emnet - I kan komme et stykke vej på 30-45 minutter, selvom mere tid selvfølgelig giver bedre mulighed for dialog og fordybelse.
  • Læs om emnet, eksempelvis i antologien "Der er bare ikke rigtig nogen", interviewbogen "Den svære ungdom" eller på ventilen.dk - måske er der en af jer, der har lyst til at sætte sig særlig ind i emnet og holde et lille oplæg for resten?
  • Tag afsæt i denne værktøjskasse - vælg et par værktøjer ud og fokuser på, hvordan I kan bruge dem. Det kunne eksempelvis være 'At modtage nye i en gruppe', 'Faresignaler - unge i grupper''Jævnlige trivselsrunder i teamet''Det generelle samvær' eller 'Makkerskaber'.
  • Inviter en medarbejder eller frivillig fra Ventilen til at holde oplægfor jer om ensomme unge, arbejdet i Ventilens mødesteder eller hvad I kan gøre hos jer. Slå jer evt. sammen med andre, der arbejder med unge i jeres område, så flere får glæde af oplægget. Det vil også styrke jeres netværk lokalt.

I kan selvfølgelig også gøre en kombination af disse ting. Blot det at sætte emnet på dagsordenen er ofte en øjenåbner, selv blandt erfarne professionelle.

Kultur i gruppen

Når man arbejder med en gruppe unge er det en god ide jævnligt at tale om, hvordan man gerne vil være sammen og, hvad der gør det rart at være med. Når I taler om, hvad I gerne vil, bliver det lettere at trække i samme retning. Og faktisk er det ofte nok til at det I ønsker vil begynde at ske.

Så kast jer ud i det:
  • Fortæl hinanden historier om, hvornår I har haft det rigtig rart eller noget nogen har gjort, som gjorde jer glade
  • Tal om hvad der fremmer en god stemning
  • Aftal hvad I gerne vil at gøre mere af
  • Lad jer evt. inspirere af bevægelsen Fucking Flink. Se mere på facebook eller fflink.dk
Her er nogle eksempler på hvad andre har aftalt:
  • At grine 10 minutter hver dag i klassen
  • At hilse på alle fra holdet når man mødes til træning eller udenfor
  • At ingen skal sidde og spise alene i klubben
  • Hvis man holder fest er det super cool enten at invitere alle fra holdet med eller holde det på et par stykker
  • Altid at sikre at alle er med i en gruppe

Social pejling

Som mennesker bliver vi påvirket af, hvad andre gør – og meget ofte af, hvad vi tror, de gør! Og vi vil ofte strække os langt for at leve op til det, vi tror, er normalt. Unge tror ofte, at deres jævnaldrende ryger, drikker, dyrker sex og hænger ud med vennerne langt oftere end det faktisk er tilfældet. Disse overdrevne forestillinger kan man kalde flertalsmisforståelser, og når man får ryddet op i dem, kan det påvirke vores adfærd markant. Det er hovedpointen bag metoden social pejling: en metode til at få ryddet op i vores forestillinger om, hvad alle andre gør, synes og kan.

Afslør flertalsmisforståelser

Social pejling er en metode, hvor man først spørger unge, hvad de selv gør og derefter spørger, hvad de tror, deres jævnaldrende gør. Når en gruppe unge har svaret på det, kan resultaterne sammenlignes, og flertalsmisforståelserne kan afsløres.

Værktøjet er meget effektivt til at mindske klassisk risikoadfærd i skoleklasser – for hvis det faktisk ikke er normalt at gå til fest og drikke sig fuld hver weekend når man er 13 år, behøver man måske ikke have så travlt med det i 7. klasse? Metoden er afprøvet i folkeskolen i Ringstedforsøget og siden i Aarhuseksperimentet og har vist tydelig effekt.

Spørg til social trivsel

Metoden er mest brugt i forbindelse med klassiske risikofaktorer som rygning, alkoholindtag og kriminalitet, men kan også bruges i forhold til blødere trivselsspørgsmål, såsom:

  • Er du glad for at gå i skole?
  • Hvor ofte er du sammen med venner efter skole?
  • Føler du dig nogle gange lidt udenfor fællesskabet til fester?
  • Hvor mange venner har du, som du ville kunne fortælle en alvorlig hemmelighed til?
  • Var du nervøs første skoledag?
  • Har du altid mange planer i weekenden?
  • Savner du nogle gange nogen at være sammen med?

Denne slags spørgsmål sætter fokus på den sociale trivsel og kan være med til at give de unge et mere realistisk billede af, hvilke følelser, der er helt normale.

Trivsel og mistrivsel - det er da noget vi taler om!

Men hvordan?

Der er al mulig grund til at tale om, hvad det vil sige at trives og mistrives socialt og hvordan de unge kan hjælpe hinanden. Mange er bange for at unge, der mistrives vil føle sig hængt ud eller talt om, hvis klassen eller gruppen taler om mistrivselsproblematikker. Men du skaber ikke mistrivsel ved at tale om den. Her er et par grundlæggende råd:

  • Husk at lægge vægt på, at mistrivsel kan vendes til trivsel
  • Læg vægt på, hvad man kan gøre for at få det bedre, og hjælpe andre
  • Læg op til en generel samtale
  • Bed ikke de unge om at fortælle om deres egne oplevelser med mistrivsel i gruppen. Hjælp unge, der fortæller om sig selv, til ikke at blive genstand for en fælles diskussion
  • Tag eventuelt afsæt i cases udefra – måske kan du finde nogle på DRs Tværsportal
  • Inddrag social mistrivsel som del af et temaforløb om at være ung
  • Inviter oplægsholdere udefra, som er vant til at tage ud og tale med unge om mistrivselsproblematikker
  • Arbejd med social pejling – et værktøj, der gør op med urealistiske forestillinger, om hvad der er normalt

2. Redskab

Spot og kontakt

Når du vil gøre noget for ensomme unge, er første skridt at få øje på dem. Ofte gør ensomme unge ikke meget væsen af sig – nogle er ligefrem specialister i ikke at tiltrække sig opmærksomhed. De slår blikket ned og glider ubemærket ud ad døren eller ned bagerst i lokalet.

Derfor går der ofte lang tid, før vi som voksne bliver opmærksomme på den unge, der mistrives. Og når vi er blevet opmærksomme, kan det være svært at tage kontakt til den unge, da det ofte ikke er én vi allerede har løbende personlig kontakt med.

Her finder du nogle forskellige værktøjer til at spotte unge, der måske er ensomme og inspiration til hvordan du kan tage kontakt på en god måde.

At spotte ensomhed med spørgeskemaer

Spørg til netværk

Ligegyldig hvilken problematik du taler med den unge om, er det altid relevant at spørge, om den unge har talt med andre om det I nu taler om. Hvis ja, så spørg ind til hvad der kom ud af det? Blev den unge mødt og forstået? Var der hjælp at hente? Spørg til den unges netværk, så du får en fornemmelse af, hvem den unge har i sit liv. Fælles for indadvendte og udadvendte ensomme unge er, at deres adfærd ofte ikke er hensigtsmæssig, hvis de gerne vil i kontakt med andre mennesker. Uden at komme med lette svar – ’du skal bare…’ – kan du hjælpe den unge til at blive bedre til at gribe de sociale muligheder og bruge det netværk de allerede har på en god måde. Se for eksempel ’Det ledsagende princip’.

Selvom vi ved, at mange unge kæmper med ensomhed, er det nærmest aldrig det, de siger, når de sidder overfor én. Det er et tabu ikke at have venner og de unge, der oplever det, føler oftest, at de selv er skyld i deres situation og selv burde kunne ændre den.

Se og lyt efter tegn på ensomhed

Derfor er det din opgave i mødet med unge, at lytte efter, om ensomhed er en del af – eller måske kernen i – de problemer, de oplever.

Ensomme unge kan være indadvendte og:

  • være meget langsomme i deres tale – ubekvemme eller uvante ved dialogen
  • svare kortfattet eller usikkert
  • tale meget lavt
  • undgå øjenkontakt – helt eller kun strejfe dit blik – kigge ned eller forbi dig
  • virke generte, uinteresserede eller måske ligefrem arrogante
  • få dig til at føle dig dum, utilstrækkelig eller irriterende med din interesse og dine spørgsmål
  • når du spørger til venner eller fortrolige, give udtryk for, at de ikke har nogen
  • virke næsten gennemsigtige
Der er dog også ensomme unge, som fremstår helt anderledes. Ensomme unge kan også være udadvendte:
  • tale hurtigt, højt og meget
  • afbryde, tage styringen og være svære at trænge igennem til
  • give dig en oplevelse af ikke at blive lyttet til
  • Når du spørger til venner, vil de ofte svare, at de har masser af venner – men hvis du spørger videre, vil det vise sig, at de ikke har en eneste tæt fortrolig over længere tid
  • Virke overlegne, ligeglade eller fjendske

At spotte i individuelle samtaler

Spørg til ensomhed

Mange skoler har jævnlige trivselsundersøgelser, hvor eleverne bliver spurgt til, hvordan de trives i skolen. Her er det helt oplagt at spørge til ensomhed for at få øje på de elever, der kæmper med problemet.

Følg op

Hvis I som skole gennemfører trivselsundersøgelser, er det helt centralt også at få fulgt op på de svar, der kommer. Nogle ting egner sig til at blive fulgt op på i klasserne, mens andre emner er bedre at tage op med den enkelte elev. Du kan hente inspiration til hvordan du kontakter elever, der mistrives i værktøjerne ‘At tage kontakt: Skab gode rammer for samtalen’ og ‘At tage kontakt: Selve samtalen – at opbygge og bevare tillid’.

Undgå anonymitet

Mange trivselsundersøgelser er anonyme. Det gør det svært at følge op individuelt i forhold til elever, der har skrevet, at de mistrives på den ene eller anden måde.Det er særligt problematisk, da mange elever ikke er opmærksomme på anonymiteten, og man risikerer altså, at en elev oplever at have fortalt om et alvorligt problem, uden at få nogen respons. I sådanne tilfælde kan undersøgelsen komme til at virke stik imod hensigten.Derfor anbefaler vi, at trivselsundersøgelser ikke er anonyme. Det kræver selvfølgelig, at besvarelserne bliver behandlet med større fortrolighed.

Men hvordan kan man spørge til ensomhed?

Ensomhed er tabu og det gør det svært at spørge til på en god måde. I Netværk – sådan! har vi samarbejdet med to skoler, som på hver deres måde har spurgt til ensomhed i deres trivselsundersøgelser.

På Lyshøjskolen i Kolding har de spurgt: Er du ofte alene i skolen? Er du ofte alene derhjemme? Ville du ønske, det var anderledes? Ved at spørge på denne måde kommer man udenom at bruge ordet ‘ensom’ ved at spørge til det mere konkrete og neutrale ‘alene’. Spørgsmålene fanger dog ikke de ensomme, der har mange kontakter, men ikke føler de rigtig kan tale med nogen.

På Sjølundsskolen i Næstved har de både spurgt direkte til følelsen af ensomhed og til en række ting, der kan hænge sammen med ensomhed såsom tryghed i klassen, venner, klassekammerater, man ser i fritiden, om man tror ens klassekammerater ville hjælpe en, hvis man fik brug for det, hvor mange man ville kunne fortælle en hemmelighed og om man føler, at de andre kan lide en som man er.

Du kan downloade de to skolers trivselsundersøgelser i spalten til højre.

At tage kontakt 1: Skab gode rammer for samtalen

Når du vil kontakte en ung, du er bekymret for, er det godt at lave lidt forarbejde og tænke over rammerne for samtalen. Dine muligheder for at fange den unge, afhænger selvfølgelig af, hvordan jeres relation er, og hvor I normalt mødes. Det er altid vigtigt, at du er bevidst om, hvordan jeres relation er, når du kontakter den unge.
Her er nogle forskellige råd og overvejelser omkring, hvordan du kan forberede dig og skabe gode rammer for en samtale.

Mentalt forarbejde:
  • Det kan være en god idé at tale fortroligt med andre voksne, der kender den unge, om din bekymring. Aftal, hvem der tager kontakt til den unge (her er den unges tillid til den voksne altafgørende) og tal eventuelt om, hvordan I kan hjælpe hinanden med at skabe uformelle situationer, hvor den voksne uforstyrret kan spørge til den unge. Vær dog opmærksom på at undgå sladder.
  • Gør dig klart, hvad din bekymring skyldes, så du kan tage udgangspunkt i konkrete oplevelser eller observationer, når du taler med den unge.
  • Hvis I har en fortid med brudte aftaler eller lignende, skal du kunne slå en streg over det og give den unge en frisk start.
  • Sørg for at kende lidt til hvilke muligheder der er for hjælp – på skolen, lokalt og nationalt. Du kan også hjælpe med at finde muligheder for hjælp efter samtalen, når du har en bedre ide om, hvad det drejer sig om.
  • Kend reglerne for underretning, så du kan være ærlig over for den unge og ikke pludselig må svigte tilliden. Se værktøjet 'Underretning - hvornår og hvordan'.
Praktisk:
  • Det er godt at skabe kontakt i naturlige rammer med fælles aktiviteter. Det kan være et kortspil, en opvask, en gå- eller køretur eller andet, hvor du har den unge på tomandshånd.
  • "Tal om et hjørne". Skab en situation, hvor I ikke sidder direkte overfor hinanden, og kigger ufravendt på hinanden. Det er for voldsomt for mange ensomme. Sid skråt eller ved siden af hinanden, gå en tur eller andet, der gør kontakten mindre påtrængende og pauser mere naturlige.
  • En kop kaffe, the eller vand kan også hjælpe til en mere afslappet stemning og give mulighed for små naturlige tænkepauser i samtalen.
  • Sørg for at I ikke bliver afbrudt eller forstyrret. Her kan du eventuelt alliere dig med en anden voksen.

At tage kontakt 2: Selve samtalen – at opbygge og bevare tillid

Når du har gjort dit forarbejde, er du klar til at tage kontakt til den unge, du er bekymret for. Her er nogle gode råd til hvordan du kan gribe samtalen an, så du opnår og bevarer den unges tillid.

Indledningen:
  • Gå varsomt til værks. Fortæl hvad du har lagt mærke til, og at du er bekymret. Spørg den unge om der er noget om snakken.
  • Tag ansvar for dine observationer. Din opfattelse af den unge behøver ikke være sandheden, men derfor er den stadig udgangspunktet. Vær ærlig og lyt til den unges reaktion.
  • Vis interesse. Spørg for eksempel om der er sket noget særligt, eller om der er problemer i deres liv, som de vil tale om: 'Jeg har tænkt på dig. Hvordan går du egentligt og har det?'.
Eventuel afvisning:
  • Respekter det, hvis den unge afviser dig. Lad vedkommende vide, at det er okay, og han/hun kan henvende sig, hvis de får brug for én at tale med.
  • Giv ikke op. Lad der gå lidt tid og henvend dig så igen, hvis du stadig er bekymret. Husk, at mens du har haft tid til at forberede dig og sætte scenen for samtalen, bliver den unge ofte overrasket over dit ærinde. Næste gang du spørger, er reaktionen måske en anden.
Selve samtalen:
  • Fortæl den unge (under 18 år) om din underretningspligt. Du skal gøre det, når du har etableret en god kontakt og før den unge har fortalt dig for meget. Du skal formidle, at du i udgangspunktet vil værne om jeres fortrolighed, men at du kan være nødsaget til at gå videre med det, hvis han eller hun fortæller dig om noget, I ikke selv kan håndtere.
  • Pas på ironi og sarkasme – disse virkemidler kan opleves som personlig kritik.
  • Undgå medlidenhed.
  • Vis forståelse, tillid og omsorg.
  • Vær opmærksom og nysgerrig. Det er en god grundindstilling i samtalen med den unge.
  • Forsøg at skabe en symmetrisk situation – træd ud af din faglige rolle og vis oprigtig interesse som person.
  • Det kan virke godt at veksle mellem det svære og det lette i samtalen. For eksempel smalltalke eller pjatte over et spil kort og ind imellem komme ind på noget af det, der kan være svært at tale om.
  • Saml op til slut. Gentag eventuelle aftaler eller andet sidst i samtalen: hvad du eventuelt vil gøre nu eller hvornår I tales ved eller lignende.

At tage kontakt 3: Efter samtalen

Når du har haft en samtale med en ung du er bekymret for, skal du være opmærksom på at få fulgt op. Både for at passe på dig selv, og for at hjælpe den unge fremadrettet.

Tal med andre:
  • Hvis du efter samtalen har behov for at tale med nogen om det den unge har fortalt, skal du overveje om du kan gøre det i en anonymiseret form. Ofte kan man ændre både køn og alder og stadig få god sparring. På den måde bevares fortroligheden med den unge, samtidig med at du får råd og støtte til at håndtere situationen.
  • Bevar fortroligheden. Hvis du vil tale med voksne, som kender den unge, skal du først aftale det med den unge, så han eller hun ved, hvor ting går videre.
  • Hvis en unge under 18 år har fortalt dig noget stærkt bekymrende, kan en underretning af kommunen være det rigtige at gøre. Få råd til hvordan det gøres i værktøjet 'Underretning - hvornår og hvordan'.
Følg op overfor den unge:
  • Vær opmærksom på den unge, og følg op på jeres snak ved at vende tilbage på et senere tidspunkt og spørge, hvordan det går.
  • Følg op på konkrete aftaler fra samtalen. Hvis du har lovet noget, så husk det og lad eventuelt den unge vide, hvordan det er gået med det.
  • Husk at være diskret overfor andre unge - de behøver oftest ikke vide, at du har en særlig dialog med den unge.

Faresignaler – unge i grupper

Mange ensomme unge vender deres mistrivsel indad og bliver stille og nedtrykte. Midt i al den aktivitet, der ofte kendetegner grupper af unge, kan det være svært at få øje på disse unge, der mistrives i stilhed. Men det er langt fra umuligt at spotte disse unge. Der er faresignaler, som du med lidt opmærksomhed kan øve dig i at opfange og handle på. Nedenfor er en liste med faresignaler.

Til højre kan du hente listen i en version, der egner sig til at blive printet og hængt op på personaletoilettet, ved kaffemaskinen eller et andet sted, hvor den vil blive set.

Stilfærdig mistrivsel - faresignaler Vær særligt opmærksom på unge, der ikke er kendetegnede ved aktivitet, energi og nysgerrighed og altså ikke svarer til billedet af velfungerende unge. De, der ikke er med, virker triste og savner energi eller aktivitet. Bemærk unge der:
  • ikke er med i sociale aktiviteter med jævnaldrende i og udenfor skolen.
  • kobler sig på andre uden at være rigtigt med (’klæber’).
  • ændrer adfærd fra almindelig til fraværende fysisk og/eller mentalt.
  • trives bedst ved meget strukturerede aktiviteter, hvor forventningerne er helt klare.
  • overvejende tager kontakt til voksne i forbindelse med aktiviteter og opgaver i stedet for også at kontakte andre unge.
  • konsekvent viser betænkeligheder eller nervøsitet ved fælles aktiviteter.
  • undgår gruppearbejde når det er muligt.
  • kryber langs panelerne og undgår øjenkontakt.
  • virker utilnærmelige og undgår kontakt og fokus.
  • sjældent siger noget i gruppen eller klassen.

Hvis du kender en ung, som lever op til et eller flere af disse punkter, er der grund til at være særlig opmærksom. Hav modet til at spørge, hvordan den unge har det. En nænsom henvendelse kan gøre en stor forskel og skader aldrig. Regn ikke med at forældre kender til deres børns problemer eller mistrivsel.

Find råd til hvordan du forbereder en samtale med en ung, du er bekymret for her. – Og til selve samtalen her.

Jævnlige trivselsrunder i teamet

Fordi ensomme unge ofte overses, kan det være rigtig godt at vælge nogle tidspunkter, hvor du som voksen tænker på hver enkelt ung og noterer dig, om alt er vel, eller der er grund til at være særligt opmærksom. Uanset om du er lærer, pædagog, spejderleder eller sportstræner, arbejder du typisk sammen med andre voksne, som også kender de unge, du har med at gøre. Ved at lave jævnlige trivselsrunder i jeres team, kan I hurtigere opdage, hvis nogle af de unge ikke trives – og det er forudsætningen for at kunne hjælpe dem. Her er et bud på hvordan I kan organisere jeres trivselsrunder:

  • Lav en liste med alle de unges navne. Brug 5 minutter på at sætte kryds ved de elever, I gerne vil drøfte med resten af teamet. Se 'faresignaler - unge i grupper' for inspiration.
  • Hvis I har holdt runden før, så sammenlign listen med den fra sidste gang. Så kan I notere helt kort jer, hvem der er gengangere fra sidste runde, hvem I ikke længere er bekymrede for og hvem, der er nye.
  • Gennemgå listen sammen – en ung ad gangen – og taler ganske kort om de unge, nogle af jer har sat kryds ved. Unge uden kryds skal I ikke bruge tid på at tale om.
  • Del jeres observationer og oplevelser med de unge I har sat kryds ved. Resten af gruppen kommer med helt kort med deres umiddelbare reaktioner. Kan de genkende det beskrivelsen af den unge, eller er deres oplevelser med den unge anderledes?
  • Beslut om der skal gøres noget nu, eller om I vil se tiden an og blot være særligt opmærksomme på den unge. Hvis I vurderer, at der skal gøres noget, kan det være godt at aftale hvad: Er der én af jer, der vil kontakte den unge? Vil I gøre noget konkret for at støtte den unge i gruppen? Er der brug for at drøfte sagen nærmere?

Når I går fra mødet vil I have fornyet fokus på de unge, der måske har det svært i øjeblikket. Tanken er ikke at komme til bunds i en diskussion om de enkelte unge, men at gå fra mødet med et skærpet fokus på de unge, der måske har det svært i øjeblikket.

Effektiv mødeledelse

For at denne metode fungerer – uden at tage for lang tid – er det nødvendigt med en venlig, men stram mødeledelse, så I ikke fortaber jer i diskussioner om enkelte unge, men når igennem hele listen:

  • Vælg en god og struktureret ordstyrer
  • Beslut hvor lang tid runden må tage
  • Fat jer i korthed
  • Lyt til hinanden
  • Lad ordstyreren hjælpe med at sikre fremdriften
  • Tag noter
  • Undgå sladder
Det kan variere, hvor ofte det giver mening at tage trivselsrunden, men typisk kan runden gennemføres hurtigere, hvis den tages relativt ofte i en kreds af voksne, der kender hinanden godt og er vant til at samarbejde om de unge. Vi anbefaler, at I tager runden et sted mellem månedligt og halvårligt, afhængigt af, hvor ofte I ser de unge.

3. Redskab

Forebyg og inkluder

Ensomhed er en følelse, de fleste kender, men for nogle unge bliver ensomheden en varig tilstand, og her kan den få alvorlige konsekvenser for livskvaliteten og den unges udvikling. Ensomhed og andre former for mistrivsel følges ofte ad – hvis man mistrives, vil det ofte føre til ensomhed, og hvis man er ensom i en længere periode, udvikles ofte andre former for mistrivsel.

Et godt socialt miljø er med til at forebygge ensomhed, og der er derfor al mulig grund til at overveje, hvordan du med nogle enkelte tiltag kan styrke rummeligheden og trivslen i den gruppe af unge du arbejder med. Som en ekstra bonus, vil det du gør for at forebygge ensomhed være med til at gøre gruppen rarere at være en del af for alle – også de, der trives godt og har let ved at falde til.

Her er nogle råd og redskaber til dig, der gerne vil støtte et stærkt og rummeligt fællesskab i den gruppe af unge, du arbejder med.

At fastholde ensomme unge

Nogle ensomme unge er eksperter i at undgå opmærksomhed og kan gøre sig næsten usynlige. Ofte tænker de, at ingen vil savne dem, hvis de ikke var her. Mange af de unge, der har ensomhed inde på livet i længere perioder, prøver at starte i nye sammenhænge og aktiviteter adskillige gange, uden at falde til.

At blive ‘set’

Det kan være helt små ting, der gør forskellen for, om de føler sig velkomne og som en del af gruppen. Her er nogle konkrete råd til, hvad du kan gøre for, at den unge føler sig ’set’:

  • Gode rutiner eller ritualer for at sige goddag og farvel til hinanden kan gøre underværker. Det kan være noget, I gør i hele gruppen, hvis I starter samlet, eller det kan være dig som voksen eller lederen af aktiviteten, som er grundig med at få hilst personligt på alle. Eller gerne begge dele.
  • Spørg til den unge når I alligevel laver ting sammen. Almindelig smalltalk er godt og kan kombineres med mere alvorlige emner. Hvis du har mod på også at spørge til, hvad der rører sig i den unges liv, kan selv en lille uformel samtale faktisk gøre en stor forskel for den unge. Unge har brug for interesserede voksne, som hverken er deres forældre eller lærere, der spørger til deres liv og giver dem ærlige reaktioner.
  • Hvis en ung, som du havde forventet at se, ikke dukker op, er det godt at sende en sms og sikre dig, at vedkommende er okay. Lad den unge vide, at du håber I ses næste gang. Det er det lettere at komme igen, hvis man ved, at de andre glæder sig til at se en.

At hjælpe ind i interessefællesskaber

Ofte kan stille og ensomme unge – ligesom andre unge – have stor glæde af at blive del at et interessefællesskab, hvor man kan dyrke en fælles interesse under hyggelige og afslappede forhold. Et interessefællesskab kan være et godt sted at få kontakt med både gode voksne og andre unge i nogle trygge rammer. Men hvordan kan man hjælpe en ensom ung i kontakt med andre, der deler hans eller hendes interesser? Her er nogle gode råd:

  • Vær opmærksom på, hvad der fanger den unges interesse – håndarbejde, bøger, fiskeri, knallerter, sport, film, kor eller noget helt andet. Iagttag, tal om løst og fast og spørg den unge direkte til interesser.
  • Det kan også være, at den unge ikke rigtig kan komme på nogen interesser. Kom med inspiration til, hvad der måske kunne være noget for ham eller hende.
  • Herefter handler det om at matche den unge med en eller flere, der deler den unges interesse – her i blandt gerne en rummelig og tillidsvækkende voksen.
  • Undersøg, hvilke muligheder der er inden for dette område. Er der andre unge, der deler denne interesse, som man kan hjælpe den unge med at møde? Er der foreninger eller lignende i lokalområdet, hvor den unge kan være med? Ring eksempelvis og tal med de frivillige.
  • Spørg den unge, om han eller hun er interesseret i at møde andre med samme interesse. Fortæl om de muligheder, du kender: ”Jeg ved, at du er rigtig interesseret i knallerter, og jeg ved, at dér og dér er det muligt ”. Tilbyd eventuelt at følge den unge derned en dag.
  • Hvis den unge går med på at kontakte nogle med samme interesse, er det rart, at mindst én voksen eller ung fungerer som personlig kontaktperson i starten og hjælper den unge ind i aktiviteterne. Det skaber tryghed.
  • Slip ikke den unge helt, når han eller hun er startet til en aktivitet eller har fået en første aftale, men hold kontakten i en periode. Se også 'Det ledsagende princip'.
Vær tålmodig og slip kontrollen Husk altid, at det er vigtigt ikke at virke for kontrollerende i den unges liv og at ville bestemme for meget. Den unge skal ikke gå med til at prøve noget ’for den voksnes skyld’. Din rolle er at hjælpe den unge med det han eller hun gerne vil, men måske ikke tør eller ved hvordan man gør.

At modtage nye i en gruppe

De fleste kender til, at det kan være en overvindelse at starte på noget nyt, men for ensomme unge er det særlig svært. Det er helt afgørende for dem at blive taget godt imod og hjulpet ind i gruppen, hvis de skal blive hængende.
Man kan ikke se på de unge, om de har behov for en ekstra hånd, og derfor anbefaler vi, at I skaber nogle generelle rutiner for, hvordan I modtager nye og hjælper dem tilrette. Gode velkomstsprocedurer vil være til glæde for alle unge i jeres gruppe, også de socialt stærke. Her er nogle konkrete ideer.

Første gang - velkomst og opfølgning:
  • Lad eksempelvis nye komme lidt før de andre deltagere første gang, så der er tid til at hilse på, blive vist rundt og høre lidt om stedet, før de andre i gruppen ankommer og aktiviteten går i gang.
  • Introducer den nye over for gruppen og lav en navnerunde eller -leg.
  • Skab et rum, hvor I lige hører, hvad den nye synes om at være med, og om der er opstået nogle spørgsmål? Sæt for eksempel tid af til en snak med den unge efter aktiviteten.
Den første tid - hjælp ind i gruppen, aktiviteten og samværet
  • Lad det nye medlem blive tilknyttet en af de andre unge på holdet – en slags føl- og hoppeordning. Giv det erfarne medlem nogle konkrete opgaver i forhold til den nye, og lad den nye vide, at de altid kan spørge deres ’hoppe’ til råds.
  • Gør vigtige oplysninger om stedet, rammerne og aktiviteterne tilgængelige – for eksempel på internettet og opslagstavlen – og sørg for, at den unge får at vide, hvor de findes.
  • Fortæl om de mere uformelle måder I er sammen på, og inviter den nye med – komme lidt før, eller blive lidt bagefter, være med til at arrangere noget, selvorganiserede weekendture osv.
  • Hjælp den nye i gang med at bidrage med noget, og bemærk bidraget – stort eller lille – det opmuntrer til at kaste sig ud i mere
Tal om hvad I gør i dag - og ønsker fremover Når I planlægger, hvordan I vil modtage nye medlemmer, kan I for eksempel tale om:
  • Hvordan      introducerer I den nye for gruppen og den aktivitet, I er fælles om?
  • Husker      I at fortælle om de andre aktiviteter, der er i gruppen – ture,      fællesspisning, fester osv.?
  • Hvem skal de nye henvende sig til, hvis de er i tvivl om noget?
  • Hvordan      forklarer I de normer, ritualer og samværsformer, som er specielle for      jeres gruppe: Hvilken omgangsform har vi her? Hvad forventer vi af      hinanden? Hvordan opfører vi os?
  • Er der noget, I kunne tænke jer, at gøre på en ny måde?

Makkerskaber

Projekt Netwerk

Erfaringer fra et pilotprojekt på Sjølundsskolen i Næstved

Overbygningsskolen Sjølundsskolen afprøvede som en del af Netværk – sådan! makkerskaber – et værktøj, som kan tilpasses og bruges i alle nysammensatte grupper for at sikre, at alle falder godt til.
Forud for skolestart havde klasselærerne inddelt eleverne to og to i makkerpar og placeret dem ved siden af hinanden i klassen. Som makker skal man:

  • sidde ved siden af sin makker.
  • lave gruppearbejde sammen - medmindre læreren af faglige årsager laver andre former for gruppedeling.
  • give hinanden besked, når man er syg og kontakte makkeren, hvis han eller hun ikke er i skole og ikke har givet besked.
  • følges rundt til undervisningslokalerne i starten af skoleåret.
  • holde lidt øje med sin makker og sikre, at han eller hun kender til de sociale aktiviteter i klassen og på skolen.

Makkerparrene sættes yderligere sammen to og to i makkerskabsnetværk med fire elever. Så ved man altid, hvilken gruppe man er i, hvis ens makker bliver syg og man kan lave noget af gruppearbejdet i firmandsgrupper fremfor tomandsgrupper. Det afbøder problemer med forskelligt fagligt niveau i makkerskabsparrene.

Sjølundsskolen bruger makkerskaberne hele skoleåret og skifter makker én gang om måneden. På den måde lærer alle i klassen hinanden at kende.

Det generelle samvær

Hvis du gerne vil gøre det lettere for alle at trives i den gruppe af unge, som du arbejder med, er der nogle grundlæggende ting, som det er godt at være opmærksom på. Det handler om at skabe kendte og inkluderende rammer og have positive forventninger til de unge. Sørg derfor for at have:

  • Rutiner for hvordan man siger goddag og farvel til hinanden – gerne både som voksen og de unge indbyrdes. Se også ’At fastholde ensomme unge’.
  • Klare ’husregler’ – gerne formuleret positivt (’her gør vi…’ frem for ’man må ikke…’) – som alle kender og efterlever.
  • Forventning om, at de unge skal hjælpe hinanden og gøre plads til hinanden. Alle har et ansvar for, at de andre trives.
  • En genkendelig rytme i aktiviteten/dagen/aftenen.
  • Tydelige voksne, der går foran og viser, hvordan man er sammen på en god måde.
  • Tydelig kommunikation af aktiviteterne så alle ved, hvad de er velkomne til at deltage i.
  • En procedure for hvordan I tager imod nye unge og hjælper dem ind i gruppen. Se også ’At modtage nye i en gruppe’.

Inkluderende arrangementer

Derudover kan du som voksen skabe situationer, hvor ’den skjulte dagsorden’ er at inkludere unge, der ofte står uden for fællesskabet. Det kunne for eksempel være ’drengeaftener’ i en klub, hvor en drengegruppe med konflikter og klikedannelse får mulighed for at være sammen på en ny måde. Eller et ’filosofihold’, hvor en gruppe unge kan få mulighed for at tage svære spørgsmål op og diskutere dem uden at diskussionerne tager udgangspunkt i personlige oplevelser. Se også ’Oprettelse af fag på ungdomsskolen’ og ‘Åben skole’.

Fokus på gruppedannelse

For rigtig mange unge er fri gruppedannelse en belastende proces. Er der nogen, der vil være sammen med mig? Hvem vil jeg egentligt helst være sammen med? Vil de have mig med osv.? For ensomme unge er denne type situationer særligt hårde, fordi deres selvværd ofte er lavt og mange af dem har dårlige erfaringer bag sig.

Begræns fri gruppedannelse

Derfor er det en god ide, at begrænse de situationer, hvor de unge selv står for at dele grupper og som voksen tage ansvar for at dele grupperne. Det frigiver energi til andre ting – og ofte giver det mindre uro i gruppen.

Måder at dele grupper på

Der kan være mange forskellige måder at dele grupper på, og mange forskellige principper eller hensyn bag de forskellige metoder. Det er helt fint. Det vigtige for ensomme unge er, at du tager ansvar for at dele grupperne. Vær opmærksom på, at de unge ofte vil spørge om hvilke principper grupperne er delt efter – når det sker, skal du vide, hvad du vil sige. Her er nogle forslag til gruppedelingsmetoder:

  • Få de unge til at stille sig op på en række efter højde, alder, skostørrelse, alfabetet eller noget andet, og del grupperne ved at tælle fra en ende af til det antal grupper du ønsker (f.eks.: 1,2,3,4,1,2,3,4...).
  • Læg navnene i en skål og træk lod
  • Læg sedler med gruppenumre, - farve, -instrument eller -dyr eller andet i en skål. Lad de unge trække en seddel hver og finde sammen med dem der har en tilsvarende. Gør det evt. til en regel, at de ikke må tale sammen imens, men kun mimeDu kan også give dem ord, der tilhører forskellige kategorier (farver, dyr, instrumenter, præsidenter osv.) og bede dem finde sammen med deres kategori.
  • Lav grupper efter fagligt niveau indenfor den aktivitet de skal arbejde med - så der bliver stor eller lille spredning, afhængigt af dine pædagogiske overvejelser.
  • Opdel efter køn
  • Hav faste arbejdsgrupper. Se 'makkerskaber' som eksempel.

Om at matche unge, der måske kan få glæde af hinanden

For ensomme unge er det ofte rigtig svært, at tage kontakt til andre – og her kan du som voksen i nogle tilfælde være en stor hjælp. Som leder eller lærer kender du ofte mange unge på tværs af klasser, hold og grupper, og derfor kan du nogle gange være den rette til at spotte unge, der kunne have glæde af hinandens selskab.

Det gode match

Venskaber opstår typisk ikke alene fordi begge parter savner nogle at være sammen med. Det er vigtigt, at have en fælles interesse, fælles humor eller noget man kan lide at gøre sammen, for at der er grundlag for et venskab.

Hvis du kender til to unge, som du tror kunne få gensidig glæde af hinanden er der flere måder at føre dem sammen på – som selvfølgelig allesammen kræver respekt og fingerspitzgefühl fra din side:

  • Tal med dem og fortæl, at du har tænkt på, om de savner nogle at være sammen med.
  • Nævn dem for hinanden, og fortæl, hvad du tænker, de har til fælles.
  • Hjælp dem ved at skabe situationer, hvor de er sammen og har mulighed for at lære hinanden at kende.
  • Det kan også være, at de kunne have lyst til at starte til en aktivitet sammen - hvis det er tilfældet  kan du hjælpe dem med nogle af de praktiske ting, der kan være en barriere.
  • Vær opmærksom på ikke at bringe det op på en måde, hvor det er for let at afvise ideen pure her og nu. Den unge skal formentlig bruge lidt tid til at fordøje dit forslag, så aftving ikke en holdning til ideen med det samme.

Det er selvfølgelig afgørende, at du respekterer de unges udmeldinger og ikke bliver ved med at forsøge at føre nogle sammen, som ikke har mod på det eller lyst til det. Det er også helt centralt, at interessen for kontakt er gensidig – ellers bliver det ikke et vellykket match.

4. Redskab

Samarbejd og byg bro

Der er heldigvis mange tilbud til unge – og langt de fleste kan finde et sted, hvor de kan trives sammen med andre unge. Både i det offentlige og i foreningslivet er der mange muligheder: fra ungdomsskole til rollespilsforening, fra ventilmødested til kor, karate og klub. Men ofte kender vi alt for lidt til de lokale muligheder og når vi sidder med en ung, der har det svært og savner aktiviteter og venner, er det ofte ligeså vigtigt hvem, den unge vil møde til aktiviteten, som hvad aktiviteten er. Jo bedre vi kender hinanden og hinandens tilbud, des bedre kan vi hjælpe de unge, vi møder på vej.

Ofte kræver det ikke meget at hjælpe unge i gang med en aktivitet, men uden en hjælpende hånd kommer mange ensomme unge ikke af sted til noget nyt, selvom de har lysten.

Her er inspiration til hvordan man kan skabe kendskab og samarbejde på tværs, bygge bro mellem forskellige tilbud og hjælpe unge derhen, hvor de kan finde det, de har brug for.

Værn om fortroligheden

Samarbejde omkring unge, der har det svært stiller krav til vores etik. Hvis ikke vi passer på kan det, der startede som et forsøg på at hjælpe en ung, blive til sladder og brud på fortrolighed. Husk at du næsten altid kan spørge andre voksne til råds uden at afsløre, hvem den unge er. Navn, alder og hvor du kender den unge fra er som regel ikke nødvendige oplysninger for at få et godt råd.

Aftal det med den unge, hvis du vil tale med andre om ham eller hende uden at anonymisere – og lad den anden voksne vide, hvis den unge ikke vil have, at vedkommende fortæller noget videre.

Det ledsagende princip

At blive fulgt på vej

Det ledsagende princip handler om, hvordan man kan hjælpe unge videre til andre tilbud eller igang med nye aktiviteter. I forhold til ensomme unge er det ikke nok, at man som voksen bare opfordrer den unge til at kaste sig ud i noget nyt, giver en lap papir med et telefonnummer til aktiviteten og lader den unge klare sig selv derfra. Det handler om at hjælpe den unge lidt på vej, så det bliver lettere for vedkommende at tage springet ud i noget nyt, og så der bliver fulgt op på det, hvis ikke det umiddelbart bliver en succesoplevelse.

Fingerspitzgefühl

Du kan ‘ledsage’ den unge på mange måder, eksempelvis ved at:

  • hjælpe den unge med at undersøge, hvor aktiviteten findes, hvornår det sker, hvad det koster osv. Gør det gerne sammen, så den unge ser, hvad du gør.
  • ringe til tilbuddet, lederen eller træneren forud for den unges besøg og høre nærmere - eller hjælpe den unge med selv at gøre det.
  • spørge til hvornår den unge vil tage derhen første gang.
  • overveje om det vil være godt at følge den unge hen til aktiviteten første gang.
  • spørge til oplevelsen efterfølgende og lade den unge fortælle, mens du lytter.
  • Følge op igen efter nogle uger. Ofte er det ligeså svært at fortsætte til en aktivitet og komme 3., 4. og 5. gang, som det er at komme af sted første gang. Her kan det være en stor hjælp, at nogen interesserer sig for, hvordan det går og bakker op.

Hvilke af disse metoder til at ledsage, der er de rigtige, afhænger af, hvem den unge er, hvad den unge gerne vil igang med, hvem du er og hvordan jeres relation er. Det vigtigste er, at den unge oplever, at du bakker op og er klar til at hjælpe, hvis der bliver brug for det. Det viser, at du er oprigtigt interesseret og ikke bare ønsker at få den unge ‘afsat’.

Vær ikke overambitiøs på den unges vegne

Det kan godt tage lidt tid før en ensom ung finder et sted, der passer godt til ham eller hende. Husk at det er flot i sig selv at prøve noget nyt og hjælp den unge med at tænke positivt på forsøget, også hvis det kun bliver til en enkelt gang eller to. Det vigtige er at styrke og bevare modet til at kaste sig ud i ting. Øvelse gør mester.

Ungekontakten i Odense – en åben rådgivning, hvor unge kan få fem samtaler med en rådgiver – arbejder med ‘det ledsagende princip’ som en helt central praksis, når de hjælper unge videre.

Underretning - hvornår og hvordan?

Underretning er en alvorlig sag, og langt de fleste samtaler med unge kommer aldrig så vidt. I de fleste tilfælde vil den unge få hjælp nok ved at tale med dig og modtage helt almindelig medmenneskelig hjælp og støtte til at komme igennem sine problemer. Før du henvender dig til kommunen skal du kontakte den unges forældre eller værger. Der er dog en væsentlig undtagelse: Ved mistanke om seksuelle overgreb skal forældre eller værge ikke kontaktes, da forældreinddragelse i disse sager kan forplumre efterforskningen og medføre, at sagen falder på grund af manglende beviser, spor, der er slettet, osv.

Men i alle andre sager skal du kun tage skridtet videre til at underrette kommunen, hvis ikke forældrene er i stand til at hjælpe deres barn videre. Husk at uanset hvor alvorlige problemer den unge oplever, kan din henvendelse gøre en verden til forskel.

Når her alligevel skal stå noget om underretning af kommunen om unge under 18 år er det fordi det kan være en stor tryghed for dig som voksen at vide, hvordan den slags foregår, hvis der skulle opstå en situation, hvor du overvejer, om det er det rigtige skridt at tage.

Skal forældrene kontaktes eller ej?

Om forældrene skal inddrages er altid en konkret vurdering – tal derfor med en kollega eller en anden voksen, hvis du er i tvivl. Vurderingen handler om, om der er tale om ”almindelige ungdomsproblemer” eller ”alvorlig mistrivsel”. Almindelige ungdomsproblemer kan være kærestesorg, nervøsitet for ikke at kunne leve op til krav og forventninger osv. Det er vigtigt at huske, at almindelige ungdomsproblemer kan føles nok så alvorlige for den enkelte unge, og bestemt skal tages alvorligt, men der er en gradsforskel i forhold til alvorlig mistrivsel. Alvorlig mistrivsel kan f.eks. være vedholdende cutting, spiseforstyrrelser eller selvmordsforsøg.

Inddrag forældrene

Hvis du er bekendt med, at en ung mistrives alvorligt, skal du altid inddrage forældrene. Aftal et møde, hvor du fortæller om din bekymring og får deres reaktioner på den. Forældre vil altid deres barn det bedste. De kan dog også være meget sårbare i forhold til kritik af deres måde at være forældre på. Så forsøg – ligesom i samtalen med den unge – at lægge dine fordomme og formodninger på hylden og:

  • Beskriv de signaler, der bekymrer dig.
  • Understreg, at du siger det for at hjælpe den unge.
  • Hav en åben tilgang – undersøg og spørg ind.
  • Vær åben over for forældrenes tanker og iagttagelser

På mødet skal I beslutte om der skal gøres mere i sagen, inddrages andre parter – såsom kommunen – eller forældrene for eksempel skal tage deres barn med til lægen.

Underret myndighederne

I sjældne tilfælde skal myndighederne underrettes. Alle borgere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de er bekymrede for et barns trivsel (under 18 år). Pligten er skærpet, for offentligt ansatte, men den gælder alle borgere. Du skal underrette, hvis du er bekendt med, at en ung under 18 år:

  • Udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling
  • Lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed eller udvikling i fare
  • Har brug for særlig støtte ud fra forhold i den unges liv, du har kendskab til

Inden du underretter, skal du evt. tale med din leder, og du skal informere forældrene. Undtaget herfra er, hvis der er mistanke om seksuelt overgreb, hvor du skal underrette hurtigt. Her må du ikke underrette forældrene eller andre af hensyn til politiets efterforskning.

Husk at indhente samtykke fra forældre og børn over 15 år, inden du videregiver fortrolige private oplysninger.

Den gode underretning indeholder:

  • Den unges navn, cpr-nummer, adresse og telefonnummer
  • Forældres/værges navn og cpr-nummer
  • Hvor længe problemet har eksisteret
  • Beskrivelse af den unges ressourcer og vanskeligheder
  • Hvad du har gjort for at hjælpe
  • Hvordan samarbejdet med forældrene har været, og hvordan de har reageret på jeres bekymring
  • Forældrenes og den unges samtykke til videregivelse af oplysninger
  • Dit eget navn, stilling og underskrift

5. Redskab

Tilbud til ensomme unge

Inspiration til særlige tilbud rettet mod ensomme unge

For nogle unge, der føler sig ensomme, kan det være en stor hjælp at komme i kontakt med andre unge med samme problem. Det kan være rart at opdage, at man ikke er alene med problemet og sammen opleve, at der er noget man kan gøre for at komme videre. Nogle ensomme unge kan også have behov for at skærpe deres sociale kompetencer i et trygt rum, før de igen kaster sig ud i de generelle tilbud til unge.

I det følgende er forskellig inspiration til tilbud til ensomme unge – både hvis du vil fortælle en ung, hvor han eller hun kan få en anonym samtale, hvis du vil oprette et tilbud særligt til ensomme unge, eller hvis du vil gøre det lettere for ensomme unge at bruge et eksisterende særtilbud.

Hvordan undersøger man, hvilke tilbud, der findes lokalt?

Hvordan kan du danne dig en ide om, hvilke tilbud der er i dit område til unge, der mistrives socialt og måske føler sig ensomme? Det kan være en opgave i sig selv at undersøge, hvilke muligheder der findes. Men det kan godt betale sig at bruge lidt tid på at søge på nettet og ringe til de steder, der måske er interessante. Så kan du også sikre dig, at tilbuddet kører i øjeblikket og derved spare den unge for skuffelsen ved at møde op til en lukket dør.

Her er nogle steder du kan overveje at kontakte for at danne dig et overblik over mulighederne:

  • Ventilen: Her kan du se, om Ventilen har et lokalt tilbud i nærheden og læse mere om Ventilens mødesteder og KOMsammen-tilbud.
  • RådgivningsDanmark er en brancheorganisation, der samler organisationer, der tilbyder gratis rådgivning af social karakter. RådgivningsDanmark kvalitetsikrer og tilbyder et overblik over, hvad der findes af tilbud. Find deres hjemmeside her.
  • Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark er en sammenslutning af de danske frivilligcentre. Hver kan du få hjælp til at finde ud af, hvor det nærmeste frivilligcenter ligger, og herfra kan du undersøge, hvilke frivillige sociale tilbud, der findes i dit område. Frivilligcentrene kan også hjælpe dig, hvis du har lyst til at yde en frivillig social indsats. Frivilligcentre og Selvhjælp Danmarks hjemmeside er www.frise.dk.
  • Studievejledning: Det kan også være en ide at undersøge, hvilke studievejledninger og studenterrådgivninger, der findes på din uddannelse eller i dit område. Studievejledere kan ofte udover deres viden om uddannelsesmuligheder også rådgive om tilbud til unge, der mistrives.
  • Dit lokale bibliotek kan også være et godt sted at kontakte, for at få en ide om hvilke muligheder, der findes i dit lokalområde. På www.bibliotek.dk kan du søge efter biblioteker i nærheden.

Hvor kan man få en snak om det, der er svært?

Ofte er det første skridt for at bryde ensomheden at begynde at tale med andre om sin følelse af ensomhed. Det kan være rigtig godt at tale med mennesker, man kender i forvejen – venner, familie, andre voksne – men det er ikke altid en mulighed. Her nogle af de steder, hvor unge kan få en anonym samtale, når livet ikke er let:

  • Ungerådgivninger: Mange kommuner har ungerådgivninger, hvor unge kan tale med en professionel rådgiver om det, han eller hun går og tumler med. I mange af disse rådgivninger kan den unge være anonym og samtaler kan ofte enten være ansigt til ansigt eller over telefonen. Søg på nettet eller via RådgivningsDanmark, hvis du vil vide, om der er en ungerådgivning i din kommune.
  • Studievejledninger: Hvis den unge er tilknyttet en uddannelse, er der højst sandsynligt en studievejleder eller en studenterrådgivning, hvor han eller hun kan få en uforpligtende samtale om sin situation.
  • Praktiserende læger: Ofte går vi til læge, når vi har det fysisk dårligt, men lægen kan også hjælpe i forhold til social og psykisk mistrivsel. Læger har tavshedspligt. For unge under 18 år har lægen dog ikke tavshedspligt over for forældre eller værger.
  • Præster: Alle præster i folkekirken tilbyder sjælesorg. Sjælesorg er samtaler om de ting i livet, der kan være svære. Nogle gange er der også bøn eller samlesang, men sjælesorgen kan også slet og ret være en samtale med et menneske, der lytter uden at rådgive. Præster har tavshedspligt i forbindelse med sjælesorg.
  • Telefon- og chatrådgivning: Der findes også forskellige telefon- og chatrådgivninger, hvor unge anonymt kan få en snak. Se hvilke her.