Med denne bogpakke får du overblik over den nyeste forskning på området, sammen med praktikeres erfaringer og ensomme unges egne fortællinger. De to antologier i bogpakken er udgivet med 7 års mellemrum og supplerer hinanden.
Bogpakken består af følgende:
“Ensom, men ikke alene” (2014) – en antologi om unge og ensomhed – udgivet af Ventilen Danmark. Bogen er på 200 sider og indeholder 13 indlæg, hvor forskere, praktikere og de unge selv fortæller om ensomhed blandt unge – og hvordan den kan afhjælpes. Blandt forfatterne er Ida Koch, Allan Holmgren, Kristine Visby, Malene Charlotte Larsen og Jon Kristian Lange og Katrine Rich Madsen og Mathias Lasgaard.
“Der er bare ikke rigtig nogen…” (2007) – en antologi om unge og ensomhed – udgivet af Ventilen Danmark. Bogen er på 210 sider og indeholder 14 forskellige indlæg, hvor forskere, praktikere og de unge selv fortæller om ensomhed blandt unge. Blandt forfatterne er: Per Schultz Jørgensen, Tine Bryld og Ida Koch, Bent Kawa, Camilla Hofmann og Mathias Lasgaard.
“Ensom i gymnasieskolen” (2009) – En landsdækkende undersøgelse af ensomhed hos unge på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser. Udgivet af Ventilen Danmark. Rapport på baggrund af Mathias Lasgaards ph.d. projekt om ensomhed blandt unge i Danmark. Rapporten bringer nye tal og ny viden om de mange unge i de danske gymnasieskoler, der føler sig ensomme og som derudover viser tegn på generelt mistrivsel. Rapporten er skrevet af Mathias Lasgaard og Nanna Kristensen og er på 80 sider.
“Ensom blandt andre” (2010) – Et speciale skrevet af Mathias Lasgaard på Psykologisk Institut i Århus i 2005, og genoptrykt i 2010 efter at være blevet revideret. Specialet omhandler ensomhed blandt unge i Danmark, og er den første større undersøgelse i Danmark med fokus på dette område. Bogen er på 130 sider.
Alle fire bøger koster tilsammen 525 kr. købt hver for sig. Normalprisen for denne bogpakke er 400 kr. – du sparer kr. 125 kr.
Som medlem sparer du 100 kr. ved at købe bogpakken til medlemsprisen 325 kr. i forhold til at købe de fire bøger hver for sig.
Yderligere information
Vægt | 1.08 kg |
---|