Nye tal: Unge er stadig hårdt ramt af ensomhed – også uden restriktioner

Mere end 120.000 danske unge mellem 16 og 24 år oplevede alvorlig ensomhed, da de blev spurgt i 2023. Det er færre end de 140.000, det var i 2021 – men faldet er lille, særligt set i lyset af, at der i 2023 ikke var corona-restriktioner eller andre særlige forhold.

Det tyder på, at det ikke er lykkedes at stoppe den generelle stigning i andelen og antallet af unge, der føler sig uden for og ensomme.

Tallene er hentet fra en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

19% af danske unge mellem 16-24 år og 12,7% mellem 25-34 år svarer i undersøgelsen, at de oplever ensomhed i en grad, der kan være alvorlig. Hvis vi kigger på tværs af alle aldersgrupper er tallet 9,6% – som også er alt for højt, men som også viser, at de unge stadig er den gruppe, hvor ensomheden fylder mest.

I Ventilen er vi glade for, at tallet er faldet fra 2021 til 2023 – men vi havde faktisk både håbet og forventet, at det var faldet mere – for selvfølgelig spillede coronaen ind på svarene i 2021.

”Selvfølgelig var der flere, der oplevede ensomhed i en tid, hvor man slet ikke måtte ses med andre end de allernærmeste. Og selvfølgelig ramte det de unge allerhårdest, fordi restriktionerne lukkede ned for studielivet, fester, koncerter, sport og alle de andre arenaer, hvor unge lever deres sociale liv og har deres relationer,” siger Rillo Rud, direktør i Ventilen.

”Desværre er det lige så selvfølgeligt – for os i hvert fald – at ensomhed ikke alene handler om, om man har nogen at være sammen med. Og at ensomhed har en tendens til at bide sig fast. Så selvom restriktionerne, for nogle, var årsagen til ensomheden, forsvandt følelsen ikke hos alle, da samfundet åbnede op igen. Og da dørene åbnede til ungefællesskaber, hvor rigtig mange gik rundt med en lille ensomhed, var usikre på hinanden og ikke fik hjælp nok til at få det sociale til at fungere (igen),” forklarer hun.

Corona-restriktionerne og efterslæbet forklarer dog langt fra omfanget og alvorligheden af det problem som ensomhed – og unges ensomhed i særdeleshed – er. Allerede i 2017 kunne man se en tydelig stigning i andelen af unge, der oplevede alvorlig ensomhed. Dengang var tallet 12,7% af de 16-29-årige. Og nu er det altså 19 % (eller 15,7% hvis vi kigger på de 16-34-årige). Og det kalder på handling:

”Det er ikke længere nyt, at flere og flere unge mistrives, og at flere og flere unge føler sig ensomme og uden for. Vi må aflive misforståelsen om, at det handler om nogle få unge, der lever et liv, hvor de ikke har kontakt med andre. Og derfor også holde op med kun at søsætte hjælpe-initiativer til de allermest udsatte. De skal selvfølgelig have hjælp, både med deres ensomhed og med de andre udfordringer, de står med, men med 120.000 unge, der oplever ensomhed – og endnu flere, der angiver generelt dårligt mentalt helbred – bliver vi nødt til at se på brede forebyggende indsatser, hvor alle, der arbejder med eller møder unge, bliver bedre til at hjælpe dem med at skabe relationer og fællesskaber,” siger Rillo Rud.

Tallene fra 2023 viser også en stor – og voksende – kønsforskel, der er størst blandt de 16-24-årige. I Ventilen mener vi ikke, at ensomhed er noget, der i særlig grad rammer kvinder mere end mænd – vi møder lige så mange unge mænd, som kvinder i vores tilbud landet over – men vi er, ligesom alle andre, nysgerrige ift. at forstå, hvorfor kvinderne i højere grad end mændene oplever eller rapporterer ensomheden. Det er en af de ting, vi glæder os til at dykke mere ned i i den kommende tid.

Fakta

Den nye undersøgelse bygger på data fra 2023 og er en midtvejsopfølgning på den nationale sundhedsprofil.

Opfølgningen er netop lavet, fordi den seneste sundhedsprofil blev gennemført i en periode med corona-restriktioner, hvor de flestes liv var påvirket af nedlukninger. Opfølgningsundersøgelse slår dog fast, at der ikke kan påvises et stort fald i mistrivselstallene – på trods af at restriktionerne er væk.

I Ventilen har vi især kigget på tallene for ensomhed blandt unge, og de er: