Den indledende samtale:
Sådan spørger du ind, hvis en elev viser tegn på ensomhed
De nyeste tal fra danskernes regionale sundhedsprofiler fortæller, at 10-12 % af alle unge føler sig alvorligt ensomme. Det svarer til, at der i hver klasse er 2-3 elever, der føler sig ensomme. Et stærkt fællesskab, hvor eleverne passer på sig selv og hinanden i klassen kan gøre rigtig meget. Alligevel kan der sidde en eller flere elever, der føler sig ensomme eller på anden måde mistrives socialt.
Som lærer er du den, der er sammen med eleverne hver dag. Derfor har du en særlig rolle i forhold til at støtte elever, der mistrives. Elever, der føler sig ensomme, har ofte en tendens til at skjule det. Vær særligt opmærksom over for disse 9 tegn på stilfærdig mistrivsel.
Det kan føles vanskeligt som lærer at tage den første kontakt til en elev, der udviser tegn på ensomhed. Hvilket spørgsmål skal man starte med at stille? Hvad må man sige og ikke sige? Her får du forslag til konkrete redskaber, du kan bruge, når du skal tage den indledende kontakt.
Sådan starter du den indledende samtale
Den indledende samtale vil ofte ikke vare mere end 10 minutter. Målet med samtalen er først og fremmest, at du viser eleven din interesse og omsorg. Dernæst skal du afklare, om der er grund til at være bekymret for eleven – og hvilken hjælp du i så fald kan henvise til.
Eksempler på indledende spørgsmål:
- ”Jeg synes at have lagt mærke til, at du tit spiser frokost her i klassen, når de andre går i kantinen. Har det noget på sig?”
- ”Jeg har tænkt på dig på det sidste – hvordan har du det egentlig?”
- ”Det har gjort mig bekymret at se, at du indimellem ser lidt trist ud. Er det noget, du har lyst til at tale om?”
Gode råd til at indlede samtalen:
- Vær diskret: Forsøg at undgå, at andre elever bliver klar over, at du har henvendt dig til eleven. Sørg for, at I kommer på tomandshånd.
- Undgå ord som ”altid” eller ”aldrig”, men tilføj gerne et ”lidt” eller ”nogle gange”: Husk, at du tager udgangspunkt i det, du har set, og at du godt kan have taget fejl. Det er derfor vigtigt at give eleven mulighed for en værdig vej ud af samtalen. Det gør du ved at tage noget af ansvaret på dig ved at signalere, at du kan have taget fejl, i det du synes at have set.
- Vær åben og nysgerrig på elevens trivsel: Dine velmente spørgsmål viser eleven, at du er interesseret og måske bekymret. Dermed viser du også, at eleven kan have tillid til dig.
Samtalens udvikling
Når eleven begynder at åbne op, er det vigtigste, at du lytter. Du skal ikke forsøge at komme med løsninger, men i stedet spørge ind og være nysgerrig. Samtidig skal du huske, at det er en indledende snak, hvor du i første omgang blot skal afdække problemet.
Eksempler på uddybende spørgsmål
- ”Hvornår har du det sådan?”
- ”Har du talt med nogen om, hvordan du har det?”
- ”Er der nogen, der ved, hvordan du tænker og har det?”
- ”Kunne du tænke dig, at det var anderledes?”
I nogle tilfælde vil samtalen tage længere tid. Det kan være, hvis eleven har fået en særlig tillid til dig som lærer. Det kan også være, hvis eleven fortæller dig nogle alvorlige ting, som bekymrer dig, og du derfor gerne vil spørge mere ind. Hvis du har mod på det, kan du derfor tage en længere samtale med eleven, hvor du hjælper eleven til at sætte ord på sine tanker og følelser.
Gode råd til samtalens udvikling
- Vær tålmodig, men insisterende: Den unge er måske ikke vant til, at nogen lytter og gerne vil hjælpe og forstå. Derfor vil eleven måske komme med svar som ”det ved jeg ikke”. Samtalen skal forløbe i den unges tempo, men det er også vigtigt at udvise alvor og seriøsitet, så den unge mærker en oprigtig interesse. Vær ikke bange for at dvæle ved den unges svar.
- Accepter en afvisning, men forsøg om noget tid igen: Du bliver muligvis afvist første gang, du spørger ind til den unges sociale trivsel. Måske sker der det samme anden gang. Men den unge har brug for, at du tør blive ved, og at du viser, at du tager den unges trivsel alvorligt. Forsøg derfor at blive ved med at tage kontakt til eleven, indtil han eller hun bliver klar til at tale om det. Den unge kan ikke bryde ensomheden alene.
Sådan runder du samtalen af
Hvis eleven har fortalt dig nogle ting, som bekymrer dig, er det vigtigt at samle op på det. Eleven har brug for at opleve, at du tager dennes tanker og følelser alvorligt. Det kan du gøre ved at runde samtalen af med at lave en form for aftale med eleven, om hvad der skal ske herefter. Måske I skal aftale at tale sammen igen om et par uger? Eller skal eleven tale med en studievejleder?
Naturligvis skal hjælpen foregå i den unges tempo, og den unge skal selv være klar til at få hjælp, hvis det er dét, du tilbyder. Det vigtigste er ikke at løse elevens problem nu og her, men at du ser eleven og sørger for, at eleven får fortalt nogen om sin mistrivsel.
Alt efter hvad du og eleven har aftalt, er det vigtigt, at du husker aftalen og følger op på eleven.
Vil du have mere?
I denne artikel har du fået nogle konkrete, samtaletekniske råd til at tage den indledende kontakt. Rådene er udviklet som en del af trivselsprogrammet Netwerk, som styrker trivsel på ungdomsuddannelserne. Formålet med Netwerk er bl.a. at klæde lærerne på til at give støtte til de elever, der har det svært. Det er vigtigt både for at forebygge, at elevers problemer vokser sig større, og det kan også være en støtte til at tage det første skridt ud af ensomheden for andre elever.
På www.projektnetwerk.dk kan du læse mere om trivselsprogrammet, og hvad man som skole får for sit abonnement i Netwerk.
