Student til formidling og frivilligkoordinering

Ventilen Danmark søger dig, der er god til at formidle både mundtligt og skriftligt, og som drømmer om et arbejde inden for det frivillige sociale område.

Vi skal nemlig bruge en studentermedhjælper til formidlingsafdelingen, som skal assistere med koordineringen af frivillig-korpset Ventilen Fortæller, planlægge og afholde korpsmøder samt markedsføre Ventilens formidlingsopgaver. Du vil være i kontakt med mange forskellige mennesker, skal være god til at bevare overblikket samt have mod på at stille dig op og være ’på’ foran en forsamling.

 

Din profil

  • God til at kommunikere med forskellige mennesker (frivillige, kunder og samarbejdspartnere) både på mail og telefon.
  • Stærk formidler både mundtligt og skriftlig – også når stoffet er fagligt tungt.
  • Glad for at være ’på’ og holde oplæg, foredrag og måske endda facilitere workshops.
  • Trives med at løse mange forskellige opgaver i løbet af en dag.
  • Kan bevare overblikket over det praktiske til arrangementer.
  • Kender lidt til livet i en frivilliginvolverende organisation og de rammer, det sætter.
  • Kendskab til Wordpress er en fordel, men ikke et krav.

 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Koordinering og planlægning af det praktiske ved Ventilen Fortællers 4 årlige korpsmøder.
  • Holde vidensoplæg og facilitere øvelser på korpsmøder.
  • Løbende kontakt og opfølgning med frivillige.
  • Assistere med at rekruttere og uddanne frivillige 2 gange årligt.
  • Skrive faglige artikler om emner relateret til ensomhed.
  • Research og kontakt med mulige kunder primært på mail.
  • Diverse forhåndenværende opgaver med print, udsendelse af breve, oprydning, mødeforberedelse m.m.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med medarbejderne på sekretariatet, og vi vægter dine inputs højt. Vi er til tider en travl biks, så det er vigtigt, at du selv kan strukturere og prioritere dine opgaver – og ikke mindst tør at sige det højt, hvis det går for stærkt.

Vi går ikke op i, hvad du studerer, eller hvor langt du er, men det er et plus, hvis du har i hvert fald to år tilbage og kunne tænke dig at arbejde for os i hele den periode.

 

Om Ventilen

Ventilen Danmark er en frivillig social organisation, der arbejder med og for ensomme unge. På sekretariatet er vi 7 fastansatte og 5 studentermedhjælpere – og vores opgave er at understøtte de frivillige. Vi har næsten altid travlt, men har en rar og uformel omgangstone. Vi går op i at alle, også studentermedarbejderne, skal synes det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde.

Se video om Ventilen Fortæller

Praktisk

Ansøgningsfrist: 15. juni 2019 – gerne før, da vi indkalder løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat.

Opstart: senest 1. august 2019.

Procedure: Send din ansøgning og CV i én samlet PDF-fil til job@ventilen.dk senest d. 15. juni 2019

Spørgsmål: skriv til info@ventilen.dk eller ringe på 70 208 308.

Løn og arbejdstid: Vi tilbyder en timeløn på 120 kr. og forestiller os, at du arbejder 10-15 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt 10-16.

Arbejdssted: Ventilen Danmarks sekretariat i København K.

Ansøg nu