Ventilen Danmarks årsmøde 2018

I september afholdte Ventilen Danmark årsmøde i Aarhus. Her deltog frivillige fra hele landet, som alle bidrog med højt engagement og godt humør.

Weekenden startede ud med udviklende workshops om vores visioner for 2029, hvorefter selve årsmødet blev afviklet. Her fik vi valgt vores nye bestyrelse, som der i år var stor tilslutning til.

I formandens årsberetning kom Maria Bergmann blandt andet ind på, at vores økonomi er presset, og vi har brug for al den hjælp vi kan få. Der bliver i øjeblikket arbejdet hårdt på at finde en løsning på den økonomiske situation. Derudover berettede Maria om vores vellykkede deltagelse i årets Folkemøde, hvor vi var så heldige at være i Nordea Fondens hus, Villa Det Gode Liv, og hvor både bestyrelsesmedlemmer og samarbejder blomstrede. En anden vigtig begivenhed i år er vores nye ansigt udadtil i form af nyt logo og ny hjemmeside, som vi kunne præsentere henover sommeren.

Dagen og valget blev fejret med en festlig aften.


Hvordan lyder ensomhed?

Ventilen har et korps af modige unge, som deler deres egne fortællinger og oplevelser med ensomhed med andre unge. Det gør de for at nedbryde tabuet om ensomhed og for at vise andre unge, at de ikke er alene, hvis de føler sig ensomme.

I løbet af september har Ventilen uddannet fire nye dygtige unge fortællere. De er blevet klædt på med gode værktøjer og har øvet sig i at fortælle deres historier og fundet de episoder, som repræsenterer ensomhed for dem. Næste skridt for de nye fortællere er, at de skal observere nogle af Ventilens erfarne unge fortællere førend de er klar til at tage ud i landet og fortælle deres egne historier.

De nye fortælleres historier handler blandt andet om at holde nytårsaften alene, føle sig udenfor på sit kollegium og frygten for at vise hvem man egentligt er. Når de unge giver ensomheden en stemme, er det altid medrivende og ofte let at relatere til.

Vores unge fortællere kan opleves i forbindelse med Ventilen Fortællers oplæg på højskoler og efterskoler. Her ledsages fortællerne af en frivillig oplægsholder, der underviser elever i viden om ensomhed og hvordan man skaber gode fællesskaber. Fortællerne optræder med deres personlige historier om at føle sig ensom samt svarer på spørgsmål fra publikum. Trods vores unge fortællere løfter en tung opgave, bliver de altid mødt med stor respekt for deres mod og nysgerrighed for deres historier.

Har du lyst til at opleve vores unge fortællere eller være med til at bryde tabuet om ensomhed?

Kontakt Ventilen Fortæller på fortaeller@ventilen.dk for mere info om oplæg.


Det er vigtigt at man kan være sig selv – både online og offline

Ventilen var igen i år til stede på Ungdommens Folkemøde og her blev der talt om fællesskaber og ensomhed blandt unge. Vi fik afholdt debat, workshops og snakket med en masse unge mennesker, der alle var nysgerrige på, hvordan vi sammen kan gøre ungdommen mindre ensom.

Tre intense, interessante og indflydelsesrige dage løb af stablen i sidste uge til Ungdommens Folkemøde i Valbyparken i København. Her var Ventilen til stede med en masse aktiviteter på programmet. Vi havde blandt andet arrangeret en workshop der omhandlede online og offline relationer, hvor 20 engagerede gymnasieelever deltog. Her blev der diskuteret relationer og hvilken indflydelse gode fællesskaber har på relationsdannelse. Det blev fremhævet af de unge selv, at det er afgørende, at man kan være sig selv og at man tør være sig selv i de relationer man indgår i – både de offline og de online.

Netop dét at være sig selv i relationer og i fællesskaber var ligeledes på dagsordenen til Ventilens debat arrangement på Lille Scene torsdag eftermiddag, hvor psykolog Ida Koch, Jesper Madsen fra Studenterrådgivningen, Kirstine Mandrup Pedersen fra DSF, Charlie Hanghøj fra DGS og Ventilens formand Maria Bergmann Nielsen deltog. Har blev det fremhævet, at der i dag er så mange steder og arenaer, hvor unge skal præstere og performe. De unge oplever et øget pres og oplever, at der er mange steder at falde i vandet. En opskrift på ensomhed, ytrede panelet, og der skal mere fokus på at skabe inkluderende fællesskaber hvor man kan være den man er.

Ventilens egen formand Maria Bergmann Nielsen (deltog selv i debatten og) havde følgende budskab: ”Sørg for, at der altid er en ekstra stol i fællesskabet”, og fremhævede betydningen af gode og inkluderende fællesskaber, hvor vi alle sammen har et fælles ansvar. Hun fortalte, at man bogstavelig talt og i overført betydning altid skal sørge for, at der er en ekstra stol i fællesskabet. Mange af de unge vi møder i Ventilen beskriver ofte deres ensomhedsfølelse og deres kamp for at komme ind i fællesskabet som en stoleleg. Vi har alle sammen et medansvar for at skabe åbne og gode fællesskaber og panelets forhåbning var, at der kom noget energi fra de unge selv, der kan være med til at gøre op med de tendenser vi ser i samfundet lige nu.


Sommertur med en masse vand

Sommertur med en masse vand

Fra torsdag til søndag i uge 30, har en masse unge og frivillige, traditionen tro været på Ventilens sommertur.  

Som altid var været en tur med masser af hygge, sjov og nærvær. I år var temaet friluftsliv – det betød at deltagerne var ude det meste af tiden, og her var vejret med dem.

Trine som var frivillig på turen fortæller: ” Vores hytte lå lige ved vandet så vi badede konstant. Vi morgenbadede og aftenbadede og alt midt imellem. Vi havde også en tre timer vandkamp”.

Ud over vand var ugen fuld af boldspil, raftebygning, beautysalon, og selvfølgelig også en aftentur for at nyde blodmånen. Lørdag bød traditionen tro på den alkoholfrie fest med limbo, stopdans og masser af god musik.

Nu er alle de unge og frivillige godt trætte og skal lige lade op igen men som en af de unge der deltog sagde da han skulle rejse hjem ” jeg glæder mig allerede til næste år”


Velkommen til det nye ventilen.dk

Velkommen til det nye ventilen.dk

Vi er simpelthen så glade for endelig at kunne præsentere Ventilens helt nye hjemmeside. Vi håber, at både unge, pårørende og fagfolk får meget lettere ved at finde det, de leder efter.

Det er lidt med hjemmesider, som det er med hunde. Alderen skal ganges med syv, og med sine mere end 10 menneskeår på bagen, var det ventilen.dk ved at være en ældre sag. Derfor går vi i dag i luften med et spritnyt site, som både passer til den teknologiske udvikling og den udvikling, Ventilen har gennemgået det sidste tiår.

For rigtig mange unge er det første skridt ud af ensomheden en internetsøgning på noget i retningen af “jeg føler mig ensom”. Det er de unge, som ventilen.dk i første omgang er sat i verden for, og vi har forsøgt at bygge hjemmesiden op, så de hurtigt at finde det, de søger, om det så er fortællinger fra andre unge som dem, eller adressen på deres nærmeste tilbud. Vi er især rigtig glade for kortet over vores 20 ventiler. 

40 % af de unge, der kommer i et af vores mødesteder, har hørt om Ventilen fra en i deres familie, så det er klart, at pårørende til de unge også er en rigtig vigtig målgruppe. Forhåbningen er, at forældre, søskende, bedsteforældre, eller hvem det måtte være, hurtigt og nemt kan finde de praktiske informationer, de har brug for, og ikke mindst en masse viden om ensomhed og ensomme unge. Det kan nemlig gøre dem bedre i stand til at støtte og hjælpe deres familiemedlem.

I det hele taget er ventilen.dk en vidensbank, hvor også skoleelever, studerende, journalister og andre interesserede, kan finde en masse aktuel viden om ensomhed blandt unge og unges trivsel.

Formålet og målgrupperne for vores hjemmeside har selvfølgelig ikke ændret sig, men det nye ventilen.dk er langt mere tilgængeligt, det fungerer fra alle platforme, og teksterne er blevet mere læsevenlige.

Vi håber, du vil tage rigtig godt imod vores nye hjemmeside – også her i starten, hvor vi nok ikke kan undgå nogle børnesygdomme. Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Skriv til info@ventilen.dk.

Før og efter


Gør dine elever og studerende klogere på ensomhed

Gør dine elever og studerende klogere på ensomhed

Højskoler, efterskoler, 10. klasser, lærer- og pædagoguddannelser kan booke et skræddersyet oplæg om ensomhed og fællesskaber, der skaber forståelse og giver konkrete redskaber.  

De frivillige oplægsholdere i Ventilen Fortæller rejser land og rige rundt for at fortælle og ungdomsensomhed, og hvad man kan gøre for at mindske og forhindre den. Oplægget kan enten rette sig mod studerende, der som kommende pædagoger eller lærere kommer til at arbejde med unge mennesker, og til elever på efter- og højskoler og 10. klasser, der har en hverdag tæt sammen med andre unge. Og oplægget bliver selvfølgelig også rettet til efter, hvilken aldersgruppe eller årgang, der sidder i salen.

Læs om oplæg på pædagog- og læreruddannelserne her.

Læs om oplæg på efter- og højskoler og 10. klasser her.

Om et oplæg på pædagoguddannelsen UCSyd fik følgende ord med på vejen fra studievejleder Anne Birgitte Hermansen:

”Ensomhed er et meget relevant emne for pædagogstuderende. Uanset hvilken aldersgruppe, de kommer til at arbejde med, vil de møde mennesker, der har svært ved det sociale. Ventilens oplæg giver de studerende en bred viden om ensomhed, og inspiration til hvordan de som kommende pædagoger kan forebygge ensomhed i de fællesskaber, de arbejder med. Og så skaber oplæggets mange eksempler på, hvordan unge har oplevet ensomhedsfølelsen og fællesskabsfølelsen, identifikation hos de studerende.”

Efter et oplæg på Uldum Højskole sagde forstander Kurt Willumsen:

”For mig er jeres oplæg væsentligt her på skolen af to årsager; dels fungerer det som en reminder om, at det er en del af højskolens opgave også at have fokus på de elever, som ikke selv opsøger fællesskaberne, men som skal have lidt hjælp til det. Og dels at vise vores elever, at det er fedt at lave frivilligt foreningsarbejde. Jeres oplæg er relevant for alle vores elever, ikke kun de sårbare.”

For at høre mere, kontakt projektleder Anne Thomsen på fortaeller@ventilen.dk eller tlf: 70 208 308

Ventilen Fortæller er støttet af VELUX FONDEN.

Hvem kan I møde?

Nogle af de frivillige er unge, der tidligere selv har følt sig meget ensomme, og nogle af dem har en faglig interesse. Fælles for både fortællerne og oplægsholderne er, at de brænder for at dele viden og bryde tabuer om ensomhed. Det kan man høre nogle af dem fortælle lidt om i den korte video her:


Tabubekæmpere i aktion

Tabubekæmpere i aktion

Jeg har følt mig ensom – spørg mig om alt. Det var titlen på det arrangement, hvor to tidligere brugere af Ventilen, Marie og Mia, beredvilligt svarede på spørgsmål fra publikum og ikke mindst fra Peter Mygind, der var vært.

Skuespiller og tv-personlighed Peter Mygind var en nærværende og nysgerrig vært ved Ventilens arrangement “Jeg har følt mig ensom – spørg mig om alt” på årets Folkemøde. Hovedpersonerne var Mia og Marie, der begge to har kæmpet med ensomhed, og som har brugt Ventilen i deres vej ud af ensomheden. i dag er de begge to i slutningen af tyverne og har lagt ensomheden så meget bag sig, at de nu arbejder ufortrødent for at bryde tabuet om ensomhed og vise, at der er en vej ud.

Snakken i haven udenfor Nordea-fondens Villa Gode Liv gik bl.a. på, hvornår de to erkendte og satte navn på ensomheden. For Mia, der havde følt sig udenfor og forkert igennem det meste af skoletiden, kom følelsen sig i starten til udtryk som diffuse fysiske smerter.

“Når jeg for eksempel gik ned af Strøget, så havde jeg ondt i knæet, og så når jeg havde gået 10 meter, så havde jeg ondt i hovedet. Så voldsom hovedpine, at jeg troede, jeg havde en hjernetumor eller noget. Så forsvandt hovedpinen, og så havde jeg ondt i ryggen”, som hun beskriver.

Mias mor, der er sygeplejerske, begyndte forsigtigt at nævne begrebet psykosomatiske smerter, og dermed antyde, at det muligvis først og fremmest handlede om psykisk smerte. Det var dog først, da hun som 18-årig flyttede til en ny by, hvor hun ingen kendte og derfor begyndte at komme i Ventilen, at hun fik sat ord på. At hun helt grundlæggende følte sig ensom. Da den erkendelse ramte hende, begyndte hun at arbejde med det, og langsomt fik hun det bedre.

For Marie startede ensomheden, da hun skiftede fra en tryg lilleskole til en meget større  skole, hvor hun havde svært ved at komme ind i de allerede etablerede fællesskaber. Men det var først, da hun flyttede på kollegium og gennem en nabo hørte om Ventilen og begyndte at komme der, at hun fik sat ord på ensomheden.

Både Mia og Marie er i dag frivillige i Ventilen Fortæller, og de tager ud sammen med frivillige oplægsholdere på høj- og efterskoler og pædagog- og læreruddannelser og fortæller om ensomhed og gode fællesskaber. De tror nemlig begge to på, at ensomhed kun kan bekæmpes, hvis tabuet bliver brudt, og hvis vi tør fortælle om følelsen. Bare det at vide, at man ikke er alene er trøst i sig selv, og kan være et vigtigt første skridt.


Masser spørgelystne tilhørere til debat om at sige pyt

Masser spørgelystne tilhørere til debat om at sige pyt

Teltet var pakket med unge mennesker, fagprofessionelle og forældre, da Ventilen afholdt debatten “Hvordan får vi ungdommen til at sige pyt” til årets Folkemøde, og et stærkt panel lagde op til debat.

Der florerede for et års tid siden et billede på de sociale medier af en såkaldt pyt-knap, som et kvikt hoved havde hængt op på sin arbejdsplads. En pyt-knap kan nemlig være en rigtig god ting at have i præstationssamfundet eller perfekthedskulturen – kært barn har mange navne. Og dette ord, pyt, var udgangspunkt for en af Ventilens debatter på dette års Folkemøde.

I panelet var Malte Sauerland, der er nytiltrådt formand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Niels Ulrik Sørensen, der er lektor på Center for Ungdomsstudier (CUR) på Aalborg Universitet, Charlotte Mouyal, ungecoach og -ekspert og Julie Melchiorsen, der var en af de modige og ærlige deltagere i DR3-programmet De perfekte piger.

Der var blandt både paneldeltagere og publikum bred enighed om, at der er behov for et brud med den nul fejls-kultur, som mange unge lever i.  Som Julie fra De perfekte piger udtrykte det:

“Man bliver fanget i en ring af forventninger udefra, og så tror jeg, man bliver opsat på at klare sig perfekt. Og så kommer konkurrencen også ind over”.

Malte Sauerland fra DGS opfordrede til pres på politikerne.

“Det er rigtig vigtigt, at man ikke individualiserer for meget, og at man holder kritikken det rigtige sted. Politikere har altså et ansvar for, at de unge har det dårligt, så det er vigtigt, at man holder et højt politisk pres. Det er vigtigt, at man laver aktioner, underskriftsindsamlinger eller borgerforslag. Man kan se, det faktisk rykker,” sagde han med henvisning til den nylige udmelding fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens, om, at hun og partiet nu ikke længere støtter det udskældte uddannelsesloft, der betyder, at du ikke må tage en uddannelse på samme niveau eller lavere end den, du har i forvejen.

Der var sat god tid af til spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne, og det var godt, for mere end 20 af de fremmødte havde lyst til at blande sig. En mor udtrykte sin tvivl om, hvordan man kan opdrage sit barn til at være mere tilgivende overfor egne fejl og mangler. Ventilens sekretariatsleder, Rillo Rud, der var moderator ved debatten, bød ind med et forslag om en slags omvendt opdragelse, hvor forældrene tør sige til deres barn, at det lige nu skal måske ikke gå så højt op i, om det får lavet lektierne grundigt nok, men fokusere mere på at få nogle gode venner. Denne pointe gik godt i spænd med den erkendelse Julie Melchiorsen var nået til efter gymnasiet.

“Jeg brugte al min tid på at få en masse 12-taller og få et fint snit, men jeg skulle faktisk ikke bruge det til særlig meget. Jeg skulle have prioriteret at skabe nogle relationer, jeg også kunne se bagefter,” lød det.

At det handler om prioritering var en tilhører, der til daglig arbejder med mobbeforskning enig i, og hun det fik hende til at sætte spørgsmålstegn ved ordet “pyt”, som i hendes optik leder tankerne hen på ligegyldighed. Hun mente i stedet, at vi skal øve os i at sige “byt” altså at overveje, hvor vi skal lægge vores tid og kræfter. Et forslag, der blev mødt med klap og nik fra både salen og scenen.

Debatten foregik ligesom mange andre af Ventilens Folkemøde-arrangementer i Nordea-fondens Villa Gode Liv.

Herunder kan  du se nogle af de kommentarer, der kom på Twitter undervejs eller efter debatten. 

 


Fokus skal flyttes fra individet til fællesskabet

Fokus skal flyttes fra individet til fællesskabet

Der var bred enighed i panelet til dagens Folkemøde-debat om, at nøglen til at mindske mistrivslen blandt unge ligger i fællesskaberne og ikke hos det enkelte individ.

Den nyligt udkomne Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen var baggrunden for Ventilens debat “Unges trivsel og mistrivsel – løsninger og handlemuligheder” på Folkemødets første dag. Rapportens meget nedslående resultater viser nemlig, at antallet af unge med dårligt mentalt helbred stiger, og at det blandt kvinder i alderen 16-24 drejer sig om næsten hver fjerde.

Derfor fik Niels Sandø, der er konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen, lov til at starte ballet med at fortælle om nogle af de centrale resultater i undersøgelsen og ikke mindst med at komme med nogle hypoteser om, hvorfor mistrivslen stiger, som den gør. Her nævnte han bl.a., at unge i dag sover væsentligt mindre end tidligere, faktisk en time til halvanden mindre hver nat. Han pegede desuden på tendensen til øget individualisering i samfundet, som en årsag, og den hypotese erklærede et samlet panel sig efterfølgende enig i.

Efter den indledende introduktion til sundhedsprofilen kom et panel bestående af undervisnings- og uddannelsesordfører, Jacob Mark, fra SF, Anna Sillemann, der er rådgiver i Studenterrådgivningen og Søren Østergaard, centerleder i Center for Ungdomsstudier (CUR). Ventilens sekretariatsleder, Rillo Rud, var moderator.

Blandt både paneldeltagere og publikum var der bred enighed om, at vi må væk fra en opfattelse af, at det er individerne – det enkelte barn eller unge menneske – der skal gøres robust, men i stedet må fokusere på at gøre fællesskaberne robuste.

Og i sådan et robust fællesskab skal der være plads at være uperfekt og til at sige højt, at man ikke har det godt. Her fortalte SF’eren Jacob Mark en anekdote fra en herremiddag med de gamle gymnasievenner, han havde været til for nylig. Det er tradition, at de rejser sig en for en og fortæller lidt om, hvordan det går, og her havde SF’eren valgt at fortælle ærligt om den angst, der har plaget ham. Det resulterede i, at flere af de gamle venner rejste sig og delte lignende historier. Hans pointe var, at der næsten altid vil være nogen, der ved, hvordan du har det, og det skaber både tryghed og trøst, når nogen tør være de første til at sige det højt.

Fra publikum kom mange fine indspark bl.a. et forslag om bedre forældreinddragelse og støtte til forældre til unge, der mistrives. En anden foreslog, at det på alle skoler og uddannelsesinstitutioner burde være let at finde ud af, hvor man skal henvende sig, og at det burde være sådan, at det var sejt at komme i eksempelvis “Gruppen for dem, der har stress”. Samme unge kvinde havde den pointe, at begrebet “psykisk sårbar” i virkeligheden dækker over os alle sammen, og dermed ikke giver ret meget mening.

Blandt tilhørerne var konstitueret næstformand i Ventilen, Janine Svendborg Larsen, og selvom der måske ikke kom så mange meget konkrete løsningsforslag på bordet, så var debatten i hendes øjne en stor succes. Ikke mindst pga. den store enighed.

“Jeg tror, at det folk tog med sig, det er, at vi skal kigge væk fra individerne. Det er fællesskaberne, vi skal kigge på. Det gik virkelig meget igen. Og at vi skal turde være ærlige og rumme, når folk er ærlige,” lød hendes opsummering.

Ventilens dag bød desuden på debatten “Kampen om de unges fritid”, hvor sekretariatsleder Rillo Rud var i panelet og brugte lejligheden til at dele vores gode erfaringer med at rekruttere unge frivillige både blandt universitetsstuderende kvinder og mandlige ingeniørstuderende eller “mili-drenge”.

Næstformand Janine og bestyrelsesmedlem Trine Køhler var til debatten Ulykkelig og ensom ung – i en præstationskrævende tid, der var arrangeret af Danske Psykomotoriske Terapeuter. Her var Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen igen på scenen og benyttede lejligheden til at spørge Ventilens repræsentanter blandt publikum om synet på, hvorfor så mange unge mistrives i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne. Det gav Janine lejlighed til at ride en lille tur på Ventilens kæphest om, at der i for mange år har været for meget fokus på fagligheden og for lidt fokus på den sociale og mentale trivsel blandt de unge.

Hvis du vil følge Ventilens færd på Folkemødet, så find os på TwitterFacebook eller Instagram.


Tilmeld dig Ventilens sommertur

Tilmeld dig Ventilens sommertur

Traditionen tro arrangerer Ventilens frivillige for unge fra hele landet, og du kan stadig nå at tilmelde dig. 

Hvert år tager en flok frivillige og unge fra hele landet fire dage på sommertur, og i år er ingen undtagelse.

I år er temaet friluftsliv, så mon ikke det bliver noget med lejrbål og sjove konkurrencer i det fri? Der er plads til dig, hvad end du er garvet spejder, eller normalt mest er en indekat.

Turen foregår i Oddensundlejren i Thy fra d. 26.-29. juli.

Det koster 250 kr. at være med, og der er tilmeldingsfrist d. 13. juli.

Spørg de frivillige i det tilbud, du kommer i, hvis du gerne vil vide mere, eller tilmeld dig til info@ventilen.dk.


Studier bør tage ansvar for social trivsel

Studier bør tage ansvar for social trivsel

På de fleste videregående uddannelser er der et introforløb i starten af 1. semester, men derudover må eleverne klare sig selv socialt, og det er alt for høje krav i en sårbar tid, siger Ventilens formand.

I studiebyerne er det i starten af september ikke ualmindeligt at se grupper af mere eller mindre ædru studerende på ryste-sammen-ture rundt om i byen. Men alt for mange steder stopper hjælpen til et godt socialt studieliv også der.

Det siger Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen, til Politiken.

“Vi så gerne, at man fra studiernes side tog mere socialt ansvar hele studietiden igennem. Det bliver prioriteret ved studiestart, men der er så meget udskiftning mellem semestrene, at det ikke er nok. Man kan ikke bare starte op direkte med en forelæsning.”

En af dem, der har savnet at blive taget mere hånd om, er 22-årige Freja, der læser til lærer.

“Jeg kom fra en gymnasietid, hvor jeg heller ikke havde en god omgangskreds, så jeg havde virkelig høje forhåbninger til mit sociale liv på seminaret. Men der gik ikke længe, før jeg følte mig meget alene,” siger hun til Politiken.

I stedet fandt hun et fællesskab og et frirum i Ventilen. Der kommer mange unge som Freja, der oplever stor ensomhed, når de starter på et studie. Mange er samtidig flyttet hjemmefra, måske endda til en ny by, og det gør dem yderligere sårbare.

For Freja og mange andre unge er gruppearbejde noget, man gruer for. Freja siger til Politiken, at hun oplever, de andre kender hinanden godt og på forhånd har etableret uformelle studiegrupper.

“Så når underviseren spørger, om vi vil klare grupperne selv, er de, der har aftaler, selvfølgelig hurtige til at svare ja. Så står man hurtigt som en af de få uden en gruppe. Derfor har jeg også valgt at skrive alene, fordi det er svært at skulle mase sig ind i en gruppe.”

Den oplevelse kender formand i Ventilen, Maria Bergmann Nielsen, og hun påpeger overfor Politiken, at det for mange bliver en katalysator for ensomhed.

“Vi ved, at det i forløbet med gruppearbejde bliver afgørende, at man allerede er inkluderet i venskaber og grupperinger på studiet. Der er overhængende fare for at skubbe dem, der har sværere ved det sociale, endnu mere ud, hvis man ikke faciliterer processen på en ordentlig måde.”

Selvom de videregående uddannelser har et socialt ansvar overfor deres studerende, så mener Maria Bergmann Nielsen i høj grad også, at pilen peger på de reformivrige politikere.

“Reformerne gør det klart, at det er den enkeltes eget ansvar at vælge rigtigt og lægge sig i selen og sprænge karakterskalaen. Vi siger indirekte til de studerende, at selv om du får den ypperste karakter, så er det ikke sikkert, at det er godt nok. Man giver de unge sådan en lille margen at bevæge sig i, hvor man ikke må træde forkert eller vælge om. Derfor bliver det svært for dem at betro hinanden deres udfordringer. Så begynder man at føle, at man står alene.”


Unge er alt for pressede alt for tidligt

Unge er alt for pressede alt for tidligt

En ny rapport fra Børnerådet viser, at hver femte elev i 8. klasse ofte eller altid føler sig presset, og at denne følelse er tæt forbundet med ensomhed. Ventilens formand kalder udviklingen “skræmmende” og beder politikerne tage ansvar.

I 8. klasse skal man selvfølgelig tage skolen seriøst. Men man skal også hygge sig med venner, gå til fodbold, spejder eller musik i fritiden og måske få sin første kæreste. Men for alt for mange i dag handler 8. klasse om bekymringer for fremtiden, utilstrækkelighed og utilfredshed med livet. En ny undersøgelse fra Børnerådet viser nemlig, at 21 % af de eleverne i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 % er pressede en gang imellem.

Undersøgelsen viser også, at hver næsten hver fjerde af de unge, der ofte eller altid føler sig pressede, også føler sig ensomme. Det samme gælder kun for hver tyvende af de unge, der aldrig er pressede, og der er dermed en klar sammenhæng mellem de to følelser.

Og den sammenhæng er kun alt for velkendt for Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen.

“Det er nøjagtig det samme, som vi igennem flere år har set i gymnasierne og på de videregående uddannelser. De unge kæmper for at leve op til en masse krav, så de nedprioriterer de sociale relationer. Dertil kommer at følelsen af utilstrækkelighed for mange er skamfuld eller pinlig, så det er ikke lige noget, man deler med kammeraterne. De mister altså også noget af den fortrolighed med deres jævnaldrende og måske endda også forældre, som er så vigtig for, at man trives socialt,” siger hun og fortsætter.

“Det er skræmmende at se, at alle de her tanker og følelser starter så tidligt, for vi ved, at ensomhed i barndommen både betyder øget risiko for ensomhed senere i livet, men også andre ting som eksempelvis depressioner.”

Ikke de unges egen skyld

Hun melder sig i koret af kritikere, der peger ansvaret for den alarmerende udvikling væk fra børnene selv. Som Børnerådets formand, Per Larsen, siger i en nyhed på foreningens hjemmeside:

“Vi er i gang med at nedbryde den nye generation med forventninger og præstationspres. Det er foruroligende, at vi har skabt et samfund, hvor alt for mange oplever ungdomslivet som et individuelt udskillelsesforløb. I 8. klasse har man brug for støtte og tryghed til at udvikle sin identitet og opbygge selvtillid – det skal de voksne og de strukturelle rammer sørge for. Man skal ikke være på overarbejde hele tiden for at leve op til egne og omgivelsernes krav.”

SF’s børne- og undervisningsordfører, Jakob Mark, kalder tallene fra Børnerådet “dybt alarmerende” og har indkaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) til samråd.

“Vi har hårdt brug for et grundlæggende opgør med uddannelsessystemet. Det kan kun gå for langsomt,” skriver han i en pressemeddelelse og uddyber:

“Vi har tilladt et samfund, hvor det at være næstbedst føles som et nederlag, frem for at man kan være stolt over, at man klarede det flot, blev klogere og udviklede sig som menneske. Vi lader ikke børn blive til nogen, men noget, og det er ekstremt farligt”.

Præstation eller perfektion?

Undervisningsministeren på sin side er også bekymret over tallene, men hun mener overfor Politiken ikke, at det er blevet mere krævende at gå i 8. klasse, end det har været tidligere.

“Det er ikke blevet fagligt sværere eller hårdere at gå i skole, og det at gå til en prøve og få karakterer er jo en helt almindelig og integreret del af skolen og har været det i 200 år”.

Hun mener altså ikke, at problemet er, at de unge befinder sig en en “præstationskultur”, men nærmere i en “perfekthedskultur”:

“Den gør, at de voksne stiller mange store krav til børn og unge om at klare sig godt hver gang – og ikke altid lærer dem at klare det uperfekte. At livet også er, at man nogle gange klarer sig dårligt, f.eks. i skolen,” siger hun til Politiken.

Men det er noget vrøvl, mener Maria Bergmann Nielsen.

“Man kan slet ikke adskille præstations- og perfekthedskulturen på den måde. Problemet er jo netop, at de unge føler, at de både skal præstere på alle arenaer af livet, og at de samtidig skal gøre det ufejlbarligt. Og politikerne på Christiansborg er nødt til at vende blikket indad og se på, hvor de mange høje krav kommer fra. De kommer ikke fra eleverne selv, tør jeg godt sige”.

Læs mere om, hvad Ventilens formand og næstformand tidligere har udtalt om de krav, unge skal leve op til.

Formand: Vigtigt at eleverne siger fra

Formand: Sundhedsministeren bør tage ansvar

Næstformand: Vi må tage tårnhøje idealer alvorligt

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår samrådet med undervisningsministeren kommer til at finde sted.


Vi passer godt på dine oplysninger

Vi passer godt på dine oplysninger

Ligesom resten af verden er vi i gang med at opdatere formalia omkring vores privatlivspolitik. Vi er ikke helt færdige, men vi lover, at vi indtil nu og fremadrettet passer godt på dine oplysninger.

Du har nok lagt mærke til, at det i disse dage suser ind i din indbakke med mails, der har ord som “dataforordning”, “privatliv” og “GDPR” i emnefeltet. Det skyldes, at EU har lavet en omfattende forordning, som påvirker bl.a. din frisør, de netbutikker, du har brugt, og de foreninger, du har støttet, eller hvis nyhedsbrev du er tilmeldt.

Det vil altså sige, at Ventilen naturligvis også er omfattet af EU’s General Data Protection Regulation eller GDPR. Det medfører en hel masse dokumentation og formalia, og vi må ærligt indrømme, at arbejdet har taget længere tid, end vi havde forventet. Nok ikke mindst fordi vi her på vores lille sekretariat i nogle tilfælde har prioriteret at bruge tiden på vores arbejde med de unge, der føler sig ensomme.

Dog er det vigtigt for os at påpege, at vi altid har passet godt på både mailadresser, og de andre oplysninger, vi har modtaget. Vi har den opfattelse, at når folk viser os tillid, må vi også være tilliden værd. Det er altså ikke ret mange arbejdsgange, vi skal lave om på, men opgaven er at nedskrive, hvordan vi håndterer oplysningerne og hvorfor.

Vi sender besked til medlemmer og modtagere af nyhedsbrevet, når privatlivspolitikken er endeligt formuleret.


Ni ud af ti har haft gode oplevelser med mad og bevægelse

Ni ud af ti har haft gode oplevelser med mad og bevægelse

En ny rapport, der dokumenterer arbejdet i KOMsammen, viser, at langt størstedelen af de unge har gode oplevelser i tilbuddet og tager nye vaner med hjem.

Når unge og frivillige mødes i et af Ventilens fem KOMsammen-tilbud, er der sund madlavning eller en form for sport eller anden bevægelse på programmet. Og det er noget, næsten alle unge sætter pris på. I hvert fald svarer ni ud af ti i den spørgeundersøgelse, vi netop har foretaget, at de har haft gode oplevelser med madlavning og bevægelse. Syv ud af ti har fået erfaringer med madlavning, de kan bruge hjemme, og seks ud af ti spiser mere sundt i hverdagen, efter de er startet i Ventilen.

Når det kommer til fysisk aktivitet er tallene desværre lidt lavere. Halvdelen svarer dermed, at de har fået erfaringer med bevægelse, de kan bruge derhjemme, og lige så mange, at de er blevet mere fysisk aktive i deres hverdag.

For formand i Ventilen, Maria Bergmann Nielsen, giver tallene stof til eftertanke.

“Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at langt de fleste har gode oplevelser med madlavning og bevægelse, og at rigtig mange også tager inspiration med hjem. Det her område er stadig relativt nyt for os, så jeg kunne godt tænke mig at blive klogere på, hvordan vi kan gøre tallene endnu højere,” siger hun.

KOMsammen-tilbuddene er den nyeste af Ventilens to typer af tilbud og har et delt formål: Dels handler det om sund mad og bevægelse, og dels er ligesom mødestederne et sted, hvor unge, der føler sig ensomme, kan blive en del af et trygt fællesskab, hvor de kan få opbygget de sociale kompetencer, de føler, de mangler. Derfor er det positivt, at ni ud af ti svarer, at de føler sig som en del af et fællesskab i KOMsammen.

Og sådan skulle det da også helst være, siger Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen.

“Vi har efterhånden mere end 20 års erfaring med at skabe gode, trygge fællesskaber, så der har vi selvfølgelig også rigtig høje ambitioner.”

Syv ud af ti svarer, at de føler sig mindre ensomme, efter de er startet i Ventilen. Det er det samme tal, som gør sig gældende for mødestederne.

Ventilen udvikler KOMsammen-tilbuddene i samarbejde med Nordea-fondens pulje Det gode, unge liv. Der findes pt. fem KOMsammen-tilbud; i Randers, Odense, Holbæk, Slagelse og København. I 2019 åbner vi endnu to.

Centrale resultater fra dokumentationsrapporten:

  • 7 ud af 10 unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i KOMsammen.
  • 6 ud af 10 unge har oplevet et styrket selvværd, siden de startede i KOMsammen.
  • 9 ud af 10 unge føler sig som en del af et fællesskab i KOMsammen.
  • 9 ud af 10 unge har fået gode oplevelser med madlavning og bevægelse.
  • 7 ud af 10 unge har fået erfaringer med madlavning, som de kan bruge derhjemme.
  • 5 ud af 10 unge har fået erfaringer med bevægelse, som de kan bruge derhjemme.
  • 6 ud af 10 unge spiser mere sundt i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen.
  • 5 ud af 10 unge er mere fysisk aktive i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen.


Tre ud af fire er mere tilfredse med sig selv

Tre ud af fire er mere tilfredse med sig selv

Et godt selvværd er en meget vigtig faktor i vejen ud af ensomheden. Derfor glæder Ventilens formand sig over, at 75 % af de unge føler, de er blevet mere tilfredse med sig selv, efter de er startet i et af Ventilens mødesteder.

Det kræver mod at tage kontakt til et andet menneske, eller til at tage imod en invitation fra en, man måske ikke kender så godt. Derfor handler meget af arbejdet i Ventilens tilbud om at styrke de unges selvværd, og give dem en følelse af, at de selvfølgelig har noget at bidrage med. Og derfor er det glædeligt, at knap 75 % af de unge, der kom i Ventilens mødesteder i 2017, føler sig mere tilfredse med sig selv, end før de startede i Ventilen.

Glædeligt er det også, at hele 80 % svarer, at de har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende, og at 75 % har fået mere mod på at kontakte og snakke med andre mennesker.

Tallene kommer fra dokumentationsrapporten om mødestederne i 2017, som Ventilen netop har offentliggjort.

For formand, Maria Bergmann Nielsen, betyder tallene, at indsatsen i Ventilens tilbud virker; ikke bare her og nu, men også på længere sigt.

“Udvikling er en af de centrale værdier i Ventilen, så selvom vores tilbud selvfølgelig er et pusterum, hvor man kan slippe kortvarigt væk fra ensomheden, så skal det også være et sted, hvor de unge bliver styrket og får troen tilbage på, at de har noget at byde på. Det er super vigtigt, når de skal ud og ‘stå på egne ben’ rent socialt,” siger hun.

Syv ud af 10 de unge, der kom i et af Ventilens mødesteder i 2017 svarer da også, at de føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen. Det er i øvrigt samme tal, der gælder for KOMsammen-tilbuddene.

Centrale resultater fra mødestedernes dokumentationsrapport:

  • 70 % af de unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen.
  • 74 % har oplevet et styrket selvværd, siden de startede i Ventilen.
  • 64 % oplever, at de er blevet bedre til at ha?ndtere sociale situationer.
  • 64 % har mødt nogen, som de kan lave noget socialt med uden for Ventilen.
  • 80 % har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende.
  • 75 % har fået mere mod på at kontakte og snakke med andre unge.
  • 70 % har fået mere mod på at deltage i sociale aktiviteter.
  • 60 % har fået mere mod på at invitere andre til noget socialt.
  • 56 % har fået større tro på deres egne evner.
  • 63 % har fået en mere positiv holdning til sig selv.


Ensomhedsdag skaber fællesskab

Ensomhedsdag skaber fællesskab

I Ventilen Aalborg er det tradition at sætte alle sejl, når det er national Ensomhedsdag, og selvom det kræver rigtig meget forberedelse, tid og kræfter, så skaber det fællesskab i frivilliggruppen, og det kommer i sidste ende de unge til gode.

Gratis frugt, spil, kaffe, kage og konkurrencer med gavmilde præmier. Og selvfølgelig masser af gode snakke om ensomhed, fællesskaber, og hvad Ventilen gør for at hjælpe unge ud af ensomhed. Det er cirka opskriften på Ensomhedsdagen over hele landet, men i Aalborg er det hele skruet op i stor skala. Det er nemlig med til at styrke fællesskabet i den pt. 17 sjæle store frivilliggruppe, siger Dorthe, der er lokal formand i Ventilen Aalborg.

“Vi går meget op i, at alle føler sig som en del af dagen, så alle er med til at finde på, hvad vi skal have af aktiviteter, og alle får nogle opgaver at løse. Og så er det bare super fedt at have en hel dag sammen. Normalt ser vi jo kun dem, vi er på vagter med,” som hun siger.

En sammentømret frivilliggruppe er vigtig både i forhold til overlevering mellem vagterne, hvis en ung har det særlig svært i en periode, eller der er andet, der er vigtigt at vide, men naturligvis også i forhold til, hvor længe man bliver som frivillig. Og for stor udskiftning er heller ikke i de unges interesse.

Næste år forestiller formanden sig, at Ensomhedsdagen ikke kun skal være for de frivillige, men også i højere grad for de unge, der har lyst til at være med.

“I år var der to-tre der havde aftalt at mødes nede ved vores stand, og det blev vi simpelthen så glade for. Vi havde selvfølgelig sagt, at de var meget velkomne, men tidligere år har de unge været meget generte, så vi ville ikke presse på. Men det er helt klart en mulighed, at de unge skal være mere en del af dagen næste år.”

Ventilens Ensomhedsdag bliver holdt over hele landet, men det er op til den enkelte frivilliggruppe, hvad de vil bruge dagen på.

 Du kan læse mere om årets Ensomhedsdag her.


Fællesskab i virkeligheden

Fællesskab i virkeligheden

Budskabet for dette års Ensomhedsdag var, at selvom der kan være fine aspekter ved de sociale medier, så kan ingen klare sig uden nære, fysiske relationer – den slags relationer, der bl.a. opstår i Ventilen.

Ensomheden trives allerbedst, når ingen taler om den. Og derfor sætter Ventilen første lørdag i maj hvert år ekstra stort fokus på ensomhed blandt unge, når frivillige fra hele landet stiller sig op i gågader, på torve eller i storcentre og sætter det, de brænder for, på dagsordenen. I år gik det løs d. 5. maj i bagende solskinsvejr, så humøret var højt, selvom emnet var mindre opløftende.

Tidligere på foråret mødes de PR-ansvarlige fra de forskellige mødesteder og KOMsammen-tilbud bl.a. for at finde på det tema, der skal være fælles overskrift for årets Ensomhedsdag. I de brainstorm-øvelser, der skulle lede frem til årets tema, kom “Messenger”, “Instagram”, “Snapchat” og de andre sociale medier op igen og igen, og de frivillige blev derfor enige om, at “Fællesskab i virkeligheden” var dækkende for det alternativ, som de frivillige gerne vil give de unge, de møder. Ikke fordi der som sådan er noget galt med sociale medier, men de kan aldrig stå alene. Alle mennesker har brug for nogen at grine med, nogen, der kigger en i øjnene, og nogen at få en high-five eller en krammer af. Og det, var alle enige om, er noget, unge kan få i Ventilen.

“Fællesskab i virkeligheden” var altså den parole, Ventilens frivillige i 16 byer rundt om i landet stillede sig op under. Frivilliggrupperne finder selv på dagens aktiviteter, og det bød på mange forskellige, sjove ting.

KOMsammen Slagelse havde anskaffet en juicepresser og serverede friskpresset grøntsagsjuice, mens de naturligvis benyttede lejligheden til at fortælle de tørstige forbipasserende om ensomhed blandt unge og de frivillige i KOMsammens arbejde med sund kost og bevægelse som en vej ud af ensomheden. Deres søster-tilbud i Holbæk valgte at servere deres frugt hel, men fik ikke færre gode snakke af den grund.

I Herning handlede det for en kort bemærkning om andet end ishockey-VM, og mange kom hen for at få et stykke kage og en snak. Kage var der også masser af i Roskilde, hvor de unge havde hjulpet de frivillige med at bage.

Mange benyttede lejligheden til at få sat ord på, hvad ensomhed egentlig er for noget. I Esbjerg havde de frivillige lavet et par store plancher med spørgsmålene “Hvad er ensomhed” og “Hvordan ser ensomhed ud”. Det kom der rigtig mange tankevækkende og rørende svar ud af. Det samme gjorde der af Ventilen Vejles “ensomhedstræ”, hvor man kunne skrive nogle tanker ned på et “blad” og hænge det på træet. Bagefter blev der trukket lod blandt deltagerne, som kunne vinde nogle donerede gavekort.

Konkurrencer var der i det hele tage masser af rundt omkring. I Odense var de to tilbud – mødestedet og KOMsammen – gået i fælles front, og man kunne bl.a. være med til at “skyde ensomheden ned” i den klassiske leg, hvor man skal ramme tomme konservesdåser med en tennisbold. I Viborg stod den bl.a. på puzzlespilskonkurrence og i flere byer kunne man prøve kræfter med en klassiker i ventil-sammenhæng nemlig Tip en 13’er.

Ventilen Næstved havde virkelig fået aktiveret deres netværk og udover goodiebags og diverse præmier, kunne man tage sig en pause fra lørdags-indkøbene med singersongwriteren Amanda Belise.

I Aalborg var der også sat fulde sejl og ti frivillige brugte hele dagen på at snakke med alle dem, der kunne undvære et par minutter. En lille flok unge fra Ventilen Aalborg havde også valgt at bruge en varm forårsdag på at sætte fokus på ensomhed, og en af dem var endda så modig, at hun tog sig en snak med en journalist fra TV2 Nordjylland. Det er der kommet dette fine indslag ud af.

I Ventilen håber vi, at alle, der har mødt nogle af vores fantastisk søde og engagerede frivillige, har fået mere viden om ensomhed blandt unge, og vil gå med os i vores kamp for at gøre ungdommen mindre ensom. Hvis du ikke allerede er medlem eller fast donor, så ville vi blive utroligt glade for, at du ville overveje det. Læs mere på www.ventilen.dk/stot.


Næstformand: Vi må tage tårnhøje idealer alvorligt

Næstformand: Vi må tage tårnhøje idealer alvorligt

Flere og flere unge – kvinder især – mistrives, og det skyldes i høj grad de alt for høje idealer, som kommer både udefra og indefra. Ventilens næstformand opfordrer alle til at se DR’s serie De perfekte piger for at kunne forstå problemet og tage det alvorligt.

“Du skal se De perfekte piger på DR, fordi vi bliver nødt til at tale om, hvordan vores unge mennesker i høj grad mistrives. Du skal se den, fordi du også kender unge mennesker. Du har måske selv et ungt menneske derhjemme, arbejder sammen med en, er bedsteforældre, underviser eller læge.”

Sådan indleder Ventilens næstformand, Kirstine Busk Folkmann, sit opråb på de sociale medier til alle os, der på den ene eller anden måde er i kontakt med unge mennesker. Hun skriver opslaget på baggrund af DR3’s serie De perfekte piger, hvor vi møder Anna, Amalie, Julie og Fie, der alle kæmper med afsindigt høje krav udefra og indefra.

Ventilens næstformand opfordrer alle til at respektere unge som de fire kvinder i stedet for bare lidt nedladende kalde dem “12-talspiger” eller skyde skylden for deres mistrivsel på de sociale medier, som bl.a. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby gjorde for nylig.

“Pigerne stiller sig frem og viser deres sårbarhed, når de samtidig kæmper så meget med, at leve op til deres egne og andres idealer. Kæmpe respekt!”

Og hun mener altså, at de voksne, der er omkring de unge må træde i karakter:

“Vi bliver nødt til at tale med vores unge mennesker om, at det er okay ikke at være perfekte. At det er okay ikke altid at have det rigtige tøj på, få de bedste karakterer, at have øv-dage, og at verden ikke går under hvis ingen liker vores billeder på de sociale medier, eller hvis vi har former og lidt ekstra på sidebenene. Det skal nok gå, det hele!”

I starten af marts udgav Sundhedsstyrelsen Den nationale sundhedsprofil, som den gør hvert fjerde år. Den viste, at 23,8% af kvinderne mellem 16-24 år har et dårligt mentalt helbred. De mistrives både fysisk og psykisk, og alt for mange har stress. Det er også blandt de 16-24 årige, at de oplever at være mest uønsket alene, og det gælder uanset køn.

“Det er alvorligt det her, og vi skal tage det seriøst,” slutter hun.

Screenshot fra De perfekte piger på DR3.


Formand: Vigtigt at eleverne siger fra

Formand: Vigtigt at eleverne siger fra

I et debatindlæg retter gymnasieelevernes formand Jens Philip Yazdani en kraftig kritik mod det politiske system, der presser unge gennem et svært tilgængeligt uddannelsesforløb. Ventilens formand bakker op.

Allerede i 8. klasse skal man helst have taget stilling til, hvilken ungdomsuddannelse man vil have, og hvad man vil bruge den til.

”Det er derfor, vi ’hjælpes på vej’ af politikernes karakterkrav; så vi kan blive sorteret ud på den rette hylde, hurtigt og effektivt. Baseret nøje og præcist på vores præstation i folkeskolen. Og velkommen i øvrigt til karakterræset.

Det fortsætter nemlig i gymnasiet. Her møder vi en kamp og en konkurrence om karaktererne. Hvis vi gerne vil videre endnu – og gerne vil læse det studie, vi drømmer om – så skal vi præstere. Og det er ikke blot en følelse, nej, det skal vi faktisk”.

Sådan lyder det i et debatindlæg i Altinget, som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani, er afsender på.

Han fortsætter med at kritisere de tårnhøje adgangskrav til universiteterne, kravet om at komme hurtigt i gang for at få lov at beholde sit gennemsnit og for at beholde retten til det sjette SU-år, kravet om at gennemføre studiet ”til tiden” og uddannelsesloftet, for som han skriver:

”Hvis vi opdager, at vores fremprovokerede studievalg var forkert, og at vi i virkeligheden hellere ville have læst noget andet, er fælden klappet, og vi er fanget af et uddannelsesloft, der umuliggør et omvalg.”

Formand for Ventilen Danmark, Maria Bergmann Nielsen, glæder sig over den markante udmelding fra gymnasieelevernes formand.

”Det er så vigtigt, at eleverne står frem og siger fra. Og de skal vide, de i hvert fald har Ventilen i ryggen.”

I debatindlægget skriver Jens Philip Yazdani, at præstationskulturen, de unge lever i, ikke er pædagogisk, men udelukkende politisk, og det synspunkt tilslutter Ventilens formand sig.

”Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg oplever ikke, at politikerne, der står bag de mange reformer og stramninger, overhovedet har overvejet de unges trivsel. Der hersker ingen tvivl om, at alle de tårnhøje krav, som Jens Philip nævner i sit debatindlæg, går ud over både de unges selvværd og deres sociale relationer. Konkurrence er en god ting på boldbanerne eller i gymnastiksalen, men jeg mener ikke, det har ret meget at gøre i uddannelsessystemet i øvrigt.”

Det er bl.a. derfor, Ventilen med Netwerk tilbyder lærere og elever på ungdomsuddannelser et undervisningsforløb, der sætter fokus på gode klassefællesskaber, hvilket i øvrigt ikke bare fremmer elevernes sociale trivsel, men også deres faglige trivsel.

At unge i dag i høj grad mistrives blev for nylig fastslået, da Sundhedsstyrelsen udkom med sin rapport Den Nationale Sundhedsprofil, der viste, at knap 13 % af de 16-24-årige mænd og næsten 24 % af kvinderne i samme aldersgruppe har decideret dårligt mentalt helbred.

”Jeg håber, alle uddannelsesordførere på Christiansborg og ikke mindst uddannelsesminister Søren Pind og undervisningsminister Merete Riisager vil læse Jens Philips gennemgang af alle de vanvittige krav, som de unge bliver udsat for. Lyt til eleverne. De er meget klogere end os andre på effekterne af de politiske beslutninger.”


Formand: Sundhedsministeren bør tage ansvar

Formand: Sundhedsministeren bør tage ansvar

Ventilens formand opfordrer Ellen Trane Nørby til at tage politisk ansvar i stedet for at begrunde unges dårlige mentale helbred med for meget brug af sociale medier.

“Det er virkelig for nemt at skyde samfundsudviklingen på sociale medier og dopamin. Der ligger et ansvar på jeres skuldre, Ellen Trane Nørby, og det ville klæde dig at anerkende dette.”

Sådan skrev Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen, på Twitter, efter Venstres sundhedsminister i Politiken havde forklaret unges dårlige mentale trivsel med alt for meget tid på de sociale medier.

Diskussionen er opstået i kølvandet på Sundhedsstyrelsens rapport Den Nationale Sundhedsprofil 2017, der netop er udkommet. Den viser bl.a., at på bare fire år er andelen af unge kvinder med dårlig mental sundhed steget fra 17,5 procent til 23,8 procent. Overfor Politiken peger Ellen Trane Nørby altså på, hvad hun kalder “24/7-samfundet” som årsag, og hun mener i modsætning til Ventilens formand ikke, at politikerne kan stilles til ansvar.

“Jeg køber slet ikke præmissen om, at det er os politikere, der har skabt problemet. Samfundet udvikler sig. Det gør det globalt set. Det er altså ikke danske politikere, der har opfundet internettet, Facebook eller sociale medier, der bygger på de samme ‘triggere’, som også misbrug gør. Vi opnår øget dopamin, når vi får likes. Og unge måler deres popularitet i likes. Tingene er mere komplekse end at skyde skylden på politikere. Det handler om, hvordan vi indretter os,” som hun siger til Politiken.

Maria Bergmann Nielsen er af en hel anden opfattelse.

“Vi holdt sidste år en debat med bl.a. Djøf Studerende om studerendes trivsel, og her kom ordet “fremdriftsreform” op igen og igen. Fremdriftsreformen presser de studerende igennem uddannelserne, og mange bliver nødt til at nedprioritere det sociale. Gymnasiereformen blev også ført igennem uden blik på, hvordan den ville påvirke elevernes sociale trivsel.”

Hun henviser her til den reform, der bl.a. indebærer, at eleverne skal skifte klasse allerede tre måneder inde i 1.g.

“For mig at se er det klokkeklar ansvarsfralæggelse fra sundhedsministerens side. Jeg siger ikke, at de glansbilleder, som de unge ser på de sociale medier, ikke har nogen betydning for trivslen, men det har de større og større krav, der fra politisk hånd bliver lagt på de unge, i dén grad også.”

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har i skrivende stund ikke svaret på ventil-formandens opfordring.