Makkerskaber giver en tryg start på uddannelsen
Makkerskaber giver en tryg start på uddannelsen
Skolernes sommerferie nærmer sig, og det betyder for mange unge en ny begyndelse på en ny skole og i en ny klasse. At starte på noget nyt kan både være spændende og skræmmende. Det er nok de færreste, som ikke genkender den nervøsitet og usikkerhed, der ofte følger med.
Tanker som ”hvor i klassen skal jeg sætte mig?” og ”Hvem skal jeg snakke med?”, vil naturligt komme.
Netwerks makkerskaber er netop lavet for at sikre, at alle elever får en plads i klassen fra første skoledag. Det kan være med til at give en tryg start: ”Det er rart, at man ved hvor man skal sætte sig om morgenen. Det er slet ikke noget, man skal bekymre sig om, for det er allerede tilrettelagt for en,” siger en af eleverne i Netwerk.
Netwerks makkerskaber
Netwerk er et trivselsprogram udviklet i samarbejde med Mary Fonden, som bruges af gymnasier og erhvervsuddannelser i hele landet. Makkerskaber er ét delelement i det samlede trivselsprogram, som er med til at sikre en god start.
Allerede fra første dag bliver eleverne sat sammen med en makker, og som makker har man et ansvar og nogle opgaver i forhold til hinanden. Fx arbejder man sammen, hver gang der er gruppearbejde, og man tager noter, hvis ens makker er syg. Skoler i Netwerk får klare retningslinjer for, hvordan de skal etablere makkerskaberne sammen med de øvrige elementer i Netwerk elementer.
“Det bedste ved makkerskaber var, at man var sikker på at have en at arbejde sammen med i starten. Så man ikke var den, der sad tilbage i klassen og ikke kendte nogen”
Elev i Netwerk, 2019
En tryg overgang
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er en stor omvæltning for de fleste elever. Man går fra en tryg og velkendt hverdag til en usikker og ny hverdag, hvor man samtidig skal finde ud af, hvem man er, og hvilken rolle man skal have i klassen. Sådan et identitetsprojekt kan gøre de fleste unge usikre på sig selv. Derfor er det afgørende, at eleverne får en så tryg overgang som muligt.
En tryg overgang gør det også nemmere for eleverne at etablere sociale relationer og lære hinanden at kende på tværs i klassen. Det er en meget vigtig faktor i forhold til at styre fællesskabet i klassen og dermed forebygge ensomhed.
Makkerskaber er ét ud af fire elementer i Netwerk
I Netwerk klæder vi lærerne på til at skabe stærke klassefællesskaber og støtte elever, der har det svært. Makkerskaber kræver nemlig en seriøs og konsekvent tilgang fra lærernes side, for at alle elever føler sig tilpasse. Lærerne skal bl.a. sørge for, at makkerskabsgrupperne fastholdes, da det kan føles som en kæmpe afvisning for en elev, hvis ens makker pludselig rykker over til en anden gruppe.
Makkerskaberne kan heller ikke stå alene, og skal etableres i sammenhæng med Netwerks tre andre elementer, som hver især understøtter og supplerer hinanden.
Sådan siger eleverne om makkerskaber
- 73 % af eleverne mener, at makkerskaber har hjulpet dem til at føle sig mere trygge i klassen
- 77 % af eleverne mener, at makkerskaberne har gjort det lettere at samarbejde med de andre i klassen
- 75 % af eleverne mener, at makkerskaber har haft en positiv betydning for sammenholdet i klassen
- 69 % af eleverne mener, at makkerskaber har gjort det lettere at lave grupper til gruppearbejde
Med Netwerk får skolen en samlet, velafprøvet pakke, som består af:
-
- Makkerskaber, som sætter rammer for gruppearbejde og giver en tryg start
-
- Et lektionsforløb, som giver eleverne viden om god klassekultur og et stærkt fællesskab
-
- Fællesskabende aktiviteter, som styrker sammenholdet i klassen
-
- Støtte til elever, der føler sig ensomme, idet vi klæder lærerne på til at tale med elever om social trivsel og til at hjælpe dem videre, hvis de har brug for det
Da jeg først lige var på begyndt på gymnasiet, synes jeg, at min makkerskabsgruppe hjalp mig med at få nogle nye venner i den nye klasse.
Elev i Netwerk, 2019
ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller
ITU sætter fokus på det gode studiefællesskab med Ventilen Fortæller
Det gode studiefællesskab har stor betydning for, om studerende trives både fagligt og socialt. Derfor har de kommende tutorer på ITU haft besøg af Ventilen Fortæller for at tale om, hvordan man som tutor kan sikre, at de nye studerende får en god start.
Tutorerne på IT Universitetet på Amager er i fuld gang med at planlægge et brag af en studiestart for de kommende studerende. Udover en forsmag på studielivets faglige og sociale goder, har tutorerne besluttet sig for at sætte endnu mere fokus på at skabe gode studiefællesskaber – uden det nødvendigvis er baseret på alkoholforbruget. Derfor har de inviteret Julie og Camilla fra Ventilen Fortæller til en workshop om ensomhed, fællesskab og det at skabe gode aktiviteter.
”Studiestarten kan være hård for rigtig mange nye førsteårsstuderende. Det sociale fællesskab omkring studiet kan have stor betydning for, om de studerende fortsætter på studiet, og derfor spiller I som tutorer en vigtig rolle,” forklarer Camilla, der er koordinator i Ventilen Fortæller.
Hver ottende nye studerende føler sig alvorligt ensom efter det første halve år på universitetet, viser en rapport fra EVA.
Ensomhed er et tabu
”Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det. Jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme,” siger Theodor, der læser softwareudvikling.
Ensomhed er en følelse der opstår, når ens sociale behov ikke bliver dækket. Vi har brug for tætte relationer, og ensomhedsfølelsen fortæller os, at vi har brug for at forbinde os med andre.
Vi er særligt sårbare over for den slags følelser i overgangsperioder, som når vi starter på et nyt studie, flytter til en ny by eller lignende.

Jeg føler, at det er noget, alle går igennem det med at føle sig ensom eller føle sig uden for. Men det er bare sjældent, at der rent faktisk kommer ord på det, og jeg tror også, at det er sjældent, at folk indrømmer, at de føler sig ensomme.
Theodor, tutor på ITU

’Vi kender alle en Martine’
De to oplægsholdere starter en kortfilm på storskærmen. Den handler om Martine, som har følt sig ensom gennem hele folkeskolen og gymnasiet. I starten af teenagealderen ændrede de sociale spilleregler sig, og Martine havde svært ved at forstå de nye koder. I klassen blev hun set som mærkelig, og hun blev mere og mere isolereret.
”Vi kender alle sammen en som Martine fra vores eget liv,” siger en af tutorerne som reaktion på filmen:
”Jeg tænker da på en fra gymnasieklasse, som var lidt speciel, og som man nok lidt glemte at invitere. Det sætter da tanker i gang.”
Da Martine til sidst gjorde opmærksom på, at hun gerne ville være med i klassens fællesskab, ændrede alting sig. De andre i klassen inviterede hende med i det daglige gruppearbejde og til sociale arrangementer. Det betød en verden til forskel for Martine, som fortæller, at hun i dag har det meget bedre.
Sæt flere stole ind
Dynamikken i et utrygt fællesskab kan ifølge Camilla og Julie forklares som en klassisk stoledans. Når man føler sig usikker, kan man ubevidst komme til at skubbe andre ud af fællesskabet, for selv at sikre sig en plads. Det er tutorernes opgave at være opmærksomme på denne type dynamikker og gøre plads til forskellighed.
De skal så at sige sætte flere stole ind, hvis nogen mangler.
Der er forskellige metoder, når man arbejder med fællesskaber. En del handler om det kulturelle, og tutorerne opfordres til at agere rollemodeller for det gode studiefællesskab. ”Inviter folk ind, tal med dem, der sidder alene, vær god til at lytte, og arbejd med makkerskaber,” siger Julie, der er frivillig, og til daglig læser sociologi.
En anden vigtig pointe er, at tutorerne fra starten skal sige højt , at det både er fedt, men også hårdt at være studerende. Den er de seje tutorer allerede helt med på, og en siger:
”Der er helt klart en bevidsthed om, at det er okay at sige, når det er hårdt. Vi skal nemlig ikke kun have det sjovt sammen, men også hårdt sammen. Når der kommer en hård periode, er det som om, at vi går gennem en mur – sammen,”
Tryktest til egne aktiviteter
Et andet vigtigt plan er, at have fokus på er det strukturelle.
”Det handler om at bryde folk ud af gruppedannelser. Split dem op, når der dannes enklaver, og italesæt det, hvis nogle bliver ved med at vende tilbage til de samme grupper. På den måde er det vigtigt, at I som tutorer tager boss-kasketten på og sætter retningen,” forklarer Julie.
Men boss-kasketten forpligter også. Efter at have brugt formiddagen på at snakke om ensomhed, fællesskab og risikoen for, at nogen ender uden for, skal tutorerne se deres egne aktiviteter efter i sømmene. I sidste ende er det jo aktiviteterne, der fylder allermest i planlægningen af en rusperiode, og hvordan sikrer man, at alle kommer med?
Bevæbnet med en liste over refleksionsspørgsmål skal tutorerne nu arbejde med deres planlagte aktiviteter. Hvorfor er egentlig, at vi gerne vil lave en musikquiz? Og hvad gør man, hvis ens aktivitet kræver en særlig app, og der er to, der ikke har nogen smartphone? For nogen er det intet problem at gå sammen med en anden, men har man en ensomhedsproblematik med i bagagen, kan automatreaktionen være at trække sig.
Netop dette gjorde indtryk på den kommende tutor Viktor:
”Jeg tolker andres adfærd på min måde, men deres adfærd kan være udtryk for noget andet. Hvis man ikke deltager i en fest, betyder det så, at man ikke vil med, eller kan der lægge noget andet bag?” reflekterer han. ”Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.”
Jeg vil prøve at spørge ind i stedet for at tolke på adfærd.
Viktor, tutor på ITU
Få besøg af Ventilen Fortæller
Er du blevet inspireret, så kommer vi gerne og fortæller om ensomhed og det gode studiefællesskab hos dig.
Ventilen Fortæller har en bred vifte af tilbud til både unge (fx høj- og efterskoler) og fagfolk (fx lærere, pædagoger og socialrådgivere).
Læs mere og book os.
Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede
Podcastserie: Børn og unge føler sig socialt stressede
Podcastserien ”Børn taler ud” sætter fokus på børnenes perspektiv og oplevelse af stress i hverdagen. De taler om stress med begrebet ’social stress’, som for dem handler om frygten for at være alene og uden for fællesskabet.
Tæt forbindelse mellem social stress og ensomhed
Mange af de oplevelser og følelser, børnene og de unge beskriver, handler om, hvordan deres hverdag er præget af usikkerheder omkring sig selv i forhold til andre. De bruger rigtig meget krudt på at overveje, hvad andre mon tænker om dem.
En af de unge i podcasten fortæller om en tidlig folkeskoleerfaring, hvor hun blev holdt uden for fællesskabet af de andre piger. Pigen går hjem med ondt i maven, og hun er meget såret over følelsen af ikke at være en del af fællesskabet. Alligevel tør hun ikke dele med sine forældre, da hun kommer hjem. Hun føler sig forkert, hvilket mange unge i dag føler. Det er en oplevelse, som sidder fast, og som stadig gør pigen usikker den dag i dag.
Oplevelser og erfaringer med at blive holdt uden for fællesskabet er noget, der kan sætte sig og påvirke én langt op i livet. Især hvis vi ikke får talt om det.
Vigtigheden af at tale om tingene
Podcasten kaster lys over vigtigheden af at se vores børn og unge og give dem en oplevelse, af at socialt stress er et problem, vi skal løse sammen. Det må altså ikke være noget, som barnet står alene med. Derudover minder fortællingerne os om vigtigheden af at have fokus på fællesskabet i en meget tidlig alder, og at skabe et sæt sociale spilleregler som gør, at vores børn og unge tør tale med hinanden om det, der er svært.
I Ventilen arbejder vi for at nedbryde tabuer ved at holde oplæg og udbrede viden om ensomhedsfølelserne. Tænk, hvis børn og unge kunne opleve, at ensomhed og social stress er følelser, som mange går med, og at de derfor ikke er ”forkerte”?
Det vil være et skridt på vejen.
Derudover arbejder vi også i trivselsprogrammet Netwerk med at skabe stærke fællesskaber på ungdomsuddannelser og give unge et sprog og en kultur for at tale om ensomhed og social trivsel.
DR, P1’s podcast serie. ”Børn taler ud, 1:3 – Om ensomhed og Stress”. De bygger deres viden på forsker: Susan Hart, den nationale sundhedsprofil, WHO forbyggelse.

9. klasser i Svendborg gav overskud til Ventilens nye tilbud
9. klasser i Svendborg gav overskud til Ventilens nye tilbud
Afgangselever fra Nymarkskolen i Svendborg donerede overskuddet fra deres dimissionsfest til KOMsammen Svendborg – Ventilens nyeste tilbud, som stadig er ved at rekruttere frivillige.
Nymarkskolen er en ungeskole for 7.-9. klasse, hvor eleverne bliver samlet fra fire folkeskoler. Lige præcis i overgange er der størst risiko for, at følelsen af ensomhed opstår. Og netop derfor valgte eleverne at støtte deres lokale ventil – KOMsammen Svendborg.
”Min datter og hendes klassekammerater ville rigtig gerne støtte et lokalt ung-til-ung formål, som hjalp med problemer, de selv kunne genkende. I den henseende gav det god mening at støtte Ventilen. Ensomhed noget, der kan ramme alle, og som desværre fylde meget hos vores unge,” fortæller Dorte Mac Rasmussen, der udover at være mor til en teenager, også genkender ungdomsensomhed i sit job som efterskolelærer.
Netop ung-til-ung er en del af Ventilens principper, og derfor betyder donationen fra de 15-16-årige elever fra Svendborg noget helt særligt.
”Vi er meget glade for donationen. Ventilen er en organisation af unge for unge. Så vi blev selvfølgelig rørte over, at donationen kom fra lokale unge selv – og så endda til et tilbud, som kun lige er ved at åbne,” siger Sara Lisberg Larsen, der er projektleder på KOMsammen, og fortsætter:
”Pengene står lige nu på en konto, og vil blive brugt på opstarten af tilbuddet og aktiviteter for gruppen, så snart vi har frivillige nok til at åbne KOMsammen Svendborg.”
KOMsammen Svendborg blev stiftet i april 2019, og netop i gang med at rekruttere frivillige til tilbuddet, så det kan åbne til efteråret.

På vegne af afgangseleverne fra Nymarkskolen 2019, donerede Dorte Mac Rasmussen og hendes datter, Maja Lolk Rasmussen, 2.700 kr. til KOMsammen Svendborg.
Sommertur gennem Romerriget, vikingetiden og boogie nights
Sommertur gennem Romerriget, vikingetiden og boogie nights
Temaet for Ventilens sommertur var i år tidsrejse, og med natteløb, vandkamp, udklædningsfest og dance-battle rejste de unge gennem historien. Midt i alt det sjove fyldte også samtaler i sommerturens egen udgave af ’Mads og Monopolet’.
I uge 30 var unge og frivillige på Ventilens årlige sommertur – denne gang i Kolding. Turen er et tilbud til de unge, der kommer i et af Ventilens 22 tilbud. Som ung i et af tilbuddene, er det måske kun i Ventilen, at man har et fællesskab, og sommeren kan derfor virke lang, når flere Ventiler holder ferielukket. For andre er sommerturen endnu en aktivitet i kalenderen – uanset hvad, så er alle unge fra Ventilerne velkomne i et fællesskab, der bygger på samme værdier, som dem de kender fra deres lokale Ventil.
I mødet med nye unge og frivillige er sommerturen et socialt øverum, men der er ikke samme fokus på at tale om ensomhed og personlig udvikling på sommerturen, som der er i Ventilens tilbud. Sommerturen handler derimod først og fremmest om at hygge sig og have det sjovt.
”Vi havde en rigtig god tur til Kolding, hvor vi grinte og fjollede os gennem dagene med skøre aktiviteter. Og det er faktisk noget af det vigtigste med turen. Det er et frirum, hvor man kan være sig selv samtidig med at man møder nye mennesker,” fortæller Trine, der har været frivillig på Ventilens sommertur i fire år.


Løb, dans og leg gennem historien
Hver sommertur har et tema, og temaet for turen 2019 var tidsrejse. På fire dage rejste sommerturens deltagere gennem historien som romere, vikinger, riddere, indianere og hippier.
Fredag kæmpede vikinger og indianer mod hinanden i stratego, og brikkerne var selvfølgelig de unge selv i udklædning. Aften bød på bålhygge og fødselsdag for en af de unge, der blev 25 år. Det blev selvfølgelig fejret med (kanel)kage. Dagen sluttede med natteløb, hvor de unge kom gennem historien med turbofart fra Rommeriget og frem til indianerne.
Udklædningerne fortsatte næste dag, da der først var stop i 70’erne med dans, inden turen gik til middelalderen, hvor de unge blev slået til riddere og lærte at dyste med sværd. Ovenpå en hård kamp, blev alle kølet af i den traditionelle vandkamp mellem frivillige og unge, efterfulgt af wellness og ansigtsmasker, inden aftenens 80’er fest, hvor den bedste dans blev kåret.




Kære Monopol
Midt i alt det sjove, blev anonyme spørgsmål fra de unge taget op i en slags ”Mads og Monopolet”.
”Selvom sommerturen er et sted til grin og ballade, så kan vi ikke komme uden om, at de unge, der tager med, ofte tumler med nogle følelser, som de stadig er ved at bearbejde,” siger Trine.
Fx læste Trine en seddel op, som stak hende i hjertet, og mindede hende om, hvorfor hun er frivillig i Ventilen:
Jeg føler mig anderledes, og det er slet ikke rart.
Sommerturen er et frirum med plads til alle Ventilens unge, og hvor de har mulighed for at have det sjovt i trygt fællesskab med andre unge, hvor der er mulighed for at åbne op for nogle af de følelser og problematikker, som de går med i hverdagen.

Frederiksberg sætter ind mod ungdomsensomhed
Frederiksberg sætter ind mod ungdomsensomhed
I løbet af de næste to år bliver der sat markant ind mod ungdomsensomhed på Frederiksberg. Ventilen og kommunen – i form af Sundhedscenteret – har indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at Ventilen åbner et mødested. Derudover får alle ungdomsuddannelserne tilbud om at være med i projekt Netwerk, og både unge, fagfolk, frivillige og forældre i Frederiksberg Kommune vil blive tilbudt viden og redskaber til, hvordan de kan forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.
”Vi er rigtig glade for samarbejdet og meget spændte på at se, hvor stor en forskel det kan gøre, når en kommune som Frederiksberg vælger at sætte så massivt ind på at komme problemet til livs, som de gør med denne aftale”, siger Rillo Snerup Rud der er sekretariatsleder i Ventilen Danmark.
”Vi ved fra andre byer hvor stor en forskel et mødested, eller et forløb med Netwerk kan gøre. Nu hvor vi får mulighed for, at gøre det hele i samme område, og sammen med kommunen skaber øget opmærksomhed på problemet, kan jeg ikke forestille mig andet end at det vil betyde alverden for de unge på Frederiksberg, der i dag føler sig alvorligt ensomme eller er i risiko for det.”
Aftalen er netop indgået og løber fra juli 2019 og i to år.
Hvis du vil vide mere, så følg med i vores nyheder – og hvis det går for langsomt, så kontakt Rillo på rillo@ventilen.dk

Med mødestedet på Frederiksberg er Ventilen repræsenteret i 20 danske byer.
Ventilen har i forvejen 15 mødesteder og syv KOMsammen-tilbud.
Her kan du se hvilke byer, der har et Ventilen-tilbud.
Nyt tilbud: KOMsammen Svendborg er stiftet
Nyt tilbud: KOMsammen Svendborg er stiftet
Ambitionen er, at KOMsammen Svendborg kan åbne tilbuddet op for ensomme unge til efteråret. Men det kræver først, at flere frivillige mellem 18-30 år melder sig.
På landsplan føler 120.000 unge i alderen 16-29 år sig alvorligt ensomme. Det gør dem til den største gruppe af ensomme i Danmark, hvilket har store konsekvenser, da ensomhed ifølge flere undersøgelser har en negativ effekt på sundhed, trivsel og faglighed. Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation, som gennem to årtier har arbejdet for at forebygge og mindske ensomhed blandt unge. Det gør organisationen bl.a. gennem lokale, frivilligdrevne KOMsammen-tilbud og mødesteder i 20 byer fordelt over hele landet.
Ung-til-ung
KOMsammen i Svendborg er henvendt til unge i alderen 15-30 år, der føler sig ensomme eller uden for. Tilbuddet kommer til at have åbent en gang om ugen. Det er frivillige, der skal drive Ventilens tilbud i Svendborg, og det er nødvendigt, at flere mellem 18 og 30 år melder sig, før KOMsammen-tilbuddet i Svendborg endeligt kan åbne. Hvis det lykkes at få tiltrukket nok frivillige henover sommeren, vil tilbuddet kunne åbne allerede til efteråret, lyder det fra sekretariatslederen.
”Vi hører fra størstedelen af vores frivillige, som melder sig til Ventilen, at de gerne vil være med til at gøre en forskel, og at de bliver ved med at være frivillige, fordi de kan se, hvor stor en forskel tilbuddet gør for vores unge. Derfor håber vi at kunne tiltrække nok frivillige til den nye afdeling i Svendborg, så unge på Sydfyn, som har brug for det, også kan få mulighed for at benytte sig af et lokalt KOMsammen-tilbud,” siger Rillo Snerup Rud.
KOMsammen står for ”Kost og Motion Sammen”. Projektet er støttet af Nordea Fonden og har et todelt formål. Som det ene er KOMsammen et trygt fællesskab, hvor ensomme unge kan møde ligesindede og genvinde troen på egne kompetencer. Dertil inspirerer tilbuddet til sjove aktiviteter og sunde madvaner. En aften i KOMsammen byder derfor på hyggelige middage og sjov bevægelse i form af alt fra rundbold og bowling til en gåtur i det fri. Aktiviteterne i KOMsammen kræver ikke nogen fysisk præstation udover det sædvanlige af de frivillige eller unge, der er med.
KOMsammen-Svendborg udfylder et geografisk hul
KOMsammen-tilbuddet i Svendborg er det syvende af sin slags i hele landet, og det er det første på Fyn uden for Odense, hvor Ventilen i forvejen har to tilbud. Hermed er Svendborg den 20. by i Danmark, hvor Ventilen er til stede i kampen mod ensomhed blandt unge.
”Vi er utroligt glade for at have stiftet en ny lokalafdeling i Svendborg. Antallet af alvorligt ensomme er størst blandt unge. Det er et seriøst problem med risiko for alvorlige psykiske og fysiske følger. På Fyn har vi indtil videre kun været repræsenteret i Odense, så med det nye tilbud i Svendborg får vi lukket endnu et hul på Danmarkskortet, så vi også kan tilbyde et fællesskab for ensomme unge på Sydfyn,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder for Ventilen Danmark.
Hvis du er interesseret i at melde dig som frivillig til et af Ventilens KOMsammen-tilbud eller mødesteder, kan du tage kontakt på mail info@ventilen.dk eller telefon 70 208 308.

Om at være frivillig i KOMsammen
Som frivillig i KOMsammen skal man:
- være mellem 18 og 30 år
- have tid og overskud til at bruge 20-25 timer om måneden på det frivillige arbejde.
Det er gruppen af frivillige, der driver den lokale forening. Det vil sige, at det frivillige arbejde indebærer at være sammen med de unge, planlægge aktiviteter, holde frivilligmøder, lave kommunikationsarbejde og holde styr på økonomien – alt sammen med støtte fra Ventilens sekretariat.
Færdiguddannede inden for de sociale, pædagogiske eller psykologiske fag kan desværre ikke være frivillige i Ventilen.
Læs endnu mere om at være frivillig i Ventilen her
Ny undersøgelse: Sociale medier forværrer - men forårsager ikke - ensomhed
Ny undersøgelse: Sociale medier forværrer - men forårsager ikke - ensomhed
Når man føler sig ensom, skyldes det manglende sociale relationer. Føler man sig uden for fællesskabet, kan de sociale medier forstærke ensomhedsfølelsen. Men for de unge, som har et sundt og socialt liv offline, har SoMe ingen negativ betydning – tværtimod udvider de fællesskabet. Det konkluderer en ny undersøgelse om unge, mistrivsel og sociale medier lavet for Nordisk Ministerråd.
Unges forbrug af sociale medier er i mange år blevet kritiseret og beskyldt for at være årsag til unges stigende mistrivsel. Det er dog aldrig blevet påvist, og nu giver en ny undersøgelse et mere nuanceret billede af sociale mediers påvirkning af unge og deres trivsel. Ventilen har i lang tid sagt, at sociale medier ikke er entydige dårlige for unge, og derfor kommenterede vi på undersøgelsen i et live-indslag på TV2News tirsdag morgen.
”Når man er ung i dag, så er livet på de sociale medier en naturlig forlængelse af livet off-line – om den er positiv eller negativ afhænger af, hvordan man bruger dem. De ensomme unge, vi møder i Ventilen, fortæller, at de ofte føler sig mere ensomme sammen med andre, end når de er alene. Det gælder i klasserne, til festerne – og for nogle også på de sociale medier,” fortæller Maria Bergmann Nielsen
Undersøgelsen viser også, at der for unge er en forskel på, hvad de laver online. Hvis de primært er passive og hovedsagligt scroller, klikker og læser, så er risikoen for at følelsen af ikke at være en del af fællesskabet stor, fordi man kun iagttager det udefra. Mens de unge, der interagere med andre ved selv at dele, like og kommentere, forlænger deres fællesskab og derfor oplever en positiv effekt af at være på de sociale medier.
”Det er aldrig sjovt at stå udenfor og kigge ind. At se på alt det, andre kan og har sammen – hverken til festen eller på Facebook. Men det er dejligt at være en del af en gruppe, føle man høre til, at blive hørt og anerkendt af andre,” fortsætter Maria, der håber, at vi kan begynde at tale om de sociale medier som en helt naturlig og integreret del af unges liv.
At kunne vælge SoMe fra og til
Hanne er tidligere ensom og har været tilknyttet en af Ventilens lokale tilbud. Hun genkender den negative følelse, som sociale medier kan skabe.
”Når folk poster ting på sociale medier, der ser spændende ud, så er det ikke fedt, når man selv sidder og har det dårligt. Et er, at man føler sig uden for, men man får det endnu værre, når man ser, hvordan andre går til sociale arrangementer, som man ikke er en del af,” fortæller Hanne, der mest brugte de sociale medier passivt, da hun følte sig ensom.
I dag har hun lagt mere distance til de sociale medier, og vælger det selv til og fra.
”Jeg er kommet ud af ensomheden, men den kan stadig poppe op en gang i mellem. Men jeg har ikke de samme oplevelser med sociale medier, som jeg havde før. Jeg er blevet mere ligeglad med, hvad andre poster,” siger Hanne.
Undersøgelsen #StyrPåSoMe blev udgivet i dag af Nordisk Ministerråd. Det er Institut for Lykkeforskning, som står bag rapporten.
Ventilen på Folkemødet 2019: ensomhed, trivsel og civilsamfund
Ventilen på Folkemødet 2019: ensomhed, trivsel og civilsamfund
Mød Ventilen på Folkemødet, når vi debatterer ensomhed og mistrivsel blandt unge, og diskuterer årsager og løsninger på de trivselsproblemer. Vi markerer os i snakken om civilsamfundets rolle i det sociale arbejde, og spørger kritisk ind til de afskaffede satspuljemidler.
For sjette år i træk er Ventilen repræsenteret af frivillige fra bestyrelsen og medarbejdere i sekretariatet.
Iklædt nye, orange Ventilen t-shirts, medbringer de faglig og praktisk ekspertviden fra 20 års arbejde med ensomhed og trivsel blandt unge.
Igen i år sætter Ventilen fokus på trygge fællesskaber som forebyggelse af ensomhed og psykiske lidelser samt nøglen til at opbygge sociale kompetencer. Vi stiller forslag til ændringer af uddannelser, jobcentre og øget samarbejde til at modvirke den stigende mistrivsel blandt ungdommen.
I spørgsmålet om civilsamfundets rolle, mener vi, at der bør være større samarbejde mellem kommuner og frivillige, sociale organisationer – for sammen kan vi løfte meget mere.
Ventilens sekretariatsleder, Rillo Snerup Rud, er allerede gået ind i diskussionen om de omdiskuterede, afskaffede satspuljemidler, og spørgsmålet om de skal erstattes og af hvad:
“Der har aldrig været præcise regler for, hvordan man fik tildelt driftsstøtte på satspuljen. Man vidste, at hvis man ville have forhøjet eller forlænget støtten, så skulle man invitere sig selv på kaffe hos satsordførerne. Nu er satspuljen fortid. Men betyder det så, at vi skal til at rende finansordførerne på dørene?” (altinget.dk, 28. maj 2019)
Følg med i Folkemøde-debatterne på Twitter, Facebook og Instagram.

Oplev Ventilen i følgende debatter på Folkemødet 2019:
TORSDAG:
Ensomhed og Udsathed blandt Børn og Unge
Hvornår?: Kl. 13.15-14.00,
Hvor?: J36:Anbragte og udsatte børn og unge
FREDAG:
Ensomhed og mistrivsel hos unge – hvad gør vi?
Hvornår?:Kl. 10.30-11.30,
Hvor?: N2: Landsorganisationen EN AF OS
Hvor meget fylder civilsamfundet på magtens landkort?
Hvornår?: Kl. 10.30-11.30
Hvor?: K24: Madkassen
Fællesskaber som driver for sundhed for trivsel for alle
Hvornår?: Kl. 13.30-15.00
Hvor?: A9: Samskabelsesarenaen
LØRDAG:
Ungdommens fællesfront: Optog
Hvornår?: Kl. 11.00-12.00
Hvor?: Den Politiske Slagmark
Ungdommens fællesfront: Til kamp for unges trivsel
Hvornår?: Kl. 12.00-13.00
Hvor?: C26: DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
Ventilens repræsentanter på Folkemødet 2019:
Paneldeltagere:
Maria Bergmann-Nielsen, formand i Ventilen Danmark.
Mia Nilsson, formand i Ventilen Fortæller, bestyrelsesmedlem i Ventilen Danmark og tidligere ensom ung
Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen Danmark
Astrid Sandmark, projektleder på Projekt Netwerk (Ventilens trivselsprogram for ungdomsuddannelser)
Andre repræsentanter:
Kirstine Busk Folkmann, næstformand i Ventilen Danmark
Michala Nielsen, bestyrelsesmedlem i Ventilen Danmark
Christiane Hjortkær Vaaben, kommunikationsmedarbejder i Ventilen Danmark
Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge
Stilfærdig mistrivsel: 9 tegn på ensomhed hos unge
Det er de færreste, der selv kommer og siger, at de føler sig ensomme. Der er dog nogle særlige kendetegn, som ofte gør sig gældende for unge, der mistrives. Her får du Ventilens liste med 9 ting, du skal være opmærksom på.
”Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg tænke: jeg har været i skole, og jeg har ikke sagt noget. Har de overhovedet lagt mærke til, om jeg har været her?”, sådan fortæller Signe Laj Olsen om sin gymnasietid, hvor hun følte sig ensom og udenfor fællesskabet.
Signe fortalte det ikke til nogen, og ikke engang hendes forældre vidste, hvor svært hun havde det. Det er meget normalt, at unge, der mistrives, forsøger at skjule det. De isolerer sig og kan endda virke decideret afvisende over for deres klassekollegaer. Men det betyder ikke, at de ikke kan have brug for en håndsrækning.

Sådan spotter du ensomhed blandt unge
Arbejder du med unge fx som lærer eller ungdomspædagog, kan du være med til at gøre en forskel. Du kan hjælpe den unge ved at tage kontakt, når du lægger mærke til, at han eller hun ikke trives.
Hos nogen kommer mistrivsel til udtryk gennem raseri, gråd eller anden udadreagerende adfærd. Den slags er selvsagt nemt at spotte.
Derimod er det sværere med det, vi kalder for ’stilfærdig mistrivsel’. Mange af de unge, der bruger Ventilens tilbud, er langt mere indadvendte i deres adfærd, og derfor kan de let blive overset.
Stilfærdig mistrivsel er kendetegnet ved unge, der:
- ikke er med i sociale aktiviteter med jævnaldrende i og uden for skolen.
- kobler sig på andre uden at være rigtigt med.
- ændrer adfærd fra almindelig til fraværende fysisk og/eller mentalt.
- trives bedst ved meget strukturerede aktiviteter, hvor forventningerne er helt klare.
- overvejende tager kontakt til voksne i forbindelse med aktiviteter og opgaver i stedet for også at kontakte andre unge.
- konsekvent viser betænkeligheder eller nervøsitet ved fælles aktiviteter.
- undgår gruppearbejde, når det er muligt.
- virker utilnærmelige og undgår kontakt og fokus.
- sjældent siger noget i gruppen eller klassen.
Hvordan tackler du tegn på stilfærdig mistrivsel?
Hvis du kender en ung, som lever op til et eller flere af disse punkter, er der grund til at være særlig opmærksom. Hav modet til at spørge, hvordan den unge egentlig har det. En nænsom henvendelse kan gøre en stor forskel og skader aldrig. Du kan fx tage udgangspunkt i denne artikel om den indledende samtale med en ung.
Regn ikke med, at forældre kender til deres børns problemer eller mistrivsel, for mange vil forsøge at skjule det. Enten fordi de ikke vil gøre deres forældre bekymrede, eller fordi de skammer sig.
For Signe blev vendepunktet, at hun åbnede op over for sine forældre, der hjælp hende med at få en mentor på gymnasiet samt starte i et af Ventilens mødesteder. I dag er Signe selv frivillig i Ventilen, hvor hun sammen med oplægsholdere fra Ventilen Fortæller deler sin personlige historie og sætter fokus på ensomhed.
Book oplæg om at forebygge, spotte og afhjælpe ensomhed
Du og dine kollegaer kan få konkrete redskaber og metoder til at spotte stilfærdig mistrivsel, så I kan forebygge og afhjælpe ensomhed. Med et oplæg eller en workshop fra Ventilen Fortæller bliver I rustet til at hjælpe de unge, I møder i hverdagen.
Ventilens mødesteder: Tre ud af fire finder nye fællesskaber
Ventilens mødesteder: Tre ud af fire finder nye fællesskaber
I Ventilens mødesteder er et trygt fællesskab og aktiviteter, der styrker de unges sociale kompetencer i fokus. Ny rapport fra Ventilen viser, at metoderne virker, for 75 pct. af de unge svarer, at de har mødt nogen uden for Ventilen, som de kan lave noget socialt med.
Ensomhed leder i mange tilfælde til tvivl på eget selvværd og mangel på kompetencer og mod til at møde nye mennesker. I Ventilens mødesteder arbejder de frivillige derfor på at få de unge med i fællesskabet og styrke de unges selvværd og bekræfte dem i, at de selvfølgelig har noget at bidrage med. Derfor vækker tallene i Ventilens seneste dokumentationsrapport begejstring.
75 pct. af de unge svarer, at efter de er kommet i Ventilen, har de mødt nye, sociale fællesskaber uden for Ventilen. Samtidig svarer 76 pct. at de føler sig mindre ensomme, efter de er kommet i mødestedet. 65 pct. oplever et styrket selvværd, og 77 pct. har fået større tro på, at andre på deres egen alder synes godt om dem.
Tallene er fra Ventilens Dokumentationsrapport for mødestederne i 2018, som for nyligt blev offentliggjort. De afspejler det arbejde, de frivillige står bag i de lokale Ventiler og formandens glæde over resultaterne bakkes op af ros til de frivillige.
”Ventilen er sat i verden for at afhjælpe ensomhed. I den proces, er det helt fundamentalt, at de unge får styrket deres tro på egne evner og kvaliteter såvel som til fællesskaber. At det i høj grad lykkedes skyldes selvfølgelig vores metodeudvikling gennem 20 år, men i allerhøjeste grad også vores engagerede frivillige, som lægger tid og arbejde i at skabe nogle trygge og sjove rammer for de unge, der opsøger Ventilen. Det gælder ikke kun for mødestederne, men også i vores KOMsammen-tilbud,” siger Maria Bergmann Nielsen, formand i Ventilen Danmark.
Øget overskud og lyst til at hjælpe andre
De fleste unge, der kommer i Ventilen, oplever altså gode resultater. I takt med deres selvværd og mod på at møde nye mennesker stiger, oplever mange af dem overskud og lyst til at hjælpe andre unge, der føler sig ensomme. I Dokumentationsrapporten svarer 53 pct., at de har større overskud til at hjælpe andre, hvis de oplever, at de har brug for det.
Flere af vores unge melder sig derfor til at være frivillige i Ventilen. De kan de være i lokalafdelinger eller nationalt som formidlere i Ventilen Fortæller eller på Ventilens Grunduddannelse.
”Når man ved, hvordan ensomhed påvirker en, er det langt nemmere at hjælpe sig selv og andre til at komme videre”, fortæller Signe, som er en del af Ventilen Fortæller og Ungekorpset, hvor hun deler sin egen historie og Ventilens arbejde gennem oplæg og interviews.
Ventilen har ca. 300 frivillige i Ventilens mødesteder, KOMsammen-tilbud og nationale projekter.
Der er på nuværende tidspunkt 15 danske byer med et Ventilen mødested.
Centrale resultater fra Dokumentationsrapporten 2018:
- 76 pct. føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen
- 65 pct. har oplevet styrket selvværd, efter de er begyndt i Ventilen
- 63 pct. af de unge oplever, at de er blevet bedre til at håndtere sociale situationer
- 77 pct. af de unge har fået større tro på, at andre i egen alder synes godt om dem
- 63 pct. af de unge har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende, og føler sig mere trygge i nye situationer
- 53 pct. af de unge har fået større overskud til at hjælpe andre, hvis de oplever, at de har brug for det
- 49 pct. af de unge er blevet bedre til at fornemme, hvordan andre har det
- 75 pct. af de unge har mødt nogen, som de kan lave noget socialt med uden for Ventilen
- 52 pct. af de unge har efter at være startet i Ventilen fået nye bekendtskaber, som ikke er fra Ventilen
Læs den fulde rapport her

Afhjælp ensom og forebyg andre mentale problemer
Afhjælp ensomhed og forebyg andre mentale problemer
Ensomhed optræder sjældent alene. Søvnløshed, stress og depressive symptomer er nogle af dens følgesvende, som giver en ekstra udfordring for den unge. Det gør dog også, at arbejdet med ensomhed kan forebygge andre mentale helbredsproblemer.
Ventilens mødesteder er for unge, der har ensomhed som deres primære problem. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ensomhed er det eneste, de unge bokser med. Vi ved nemlig fra forskningen, at ensomhed sjældent optræder alene.
70 % af unge, der føler sig ensomme, har samtidig en eller flere indikatorer på dårligt mentalt helbred. Indikatorerne er højt stressniveau, længerevarende psykisk lidelse, symptomer på depression, angst og anspændthed, dårlig søvnkvalitet eller selvskade. (Kilde: Lasgaard, M. (2019): Ensomhed Blandt Unge)
Især ensomhed og stress hænger sammen, idet halvdelen af unge, der har et højt stressniveau, samtidig føler sig ensomme.
Det er svært at sige, om der er en direkte årsag-virkningssammenhæng mellem ensomhed og dårlig mentalt helbred. Men det er vigtigt at forstå, at begge er dele af den komplekse problemstilling, den unge står i, og de kan påvirke hinanden negativt.

Ensomhedsfølelsen er ikke farlig
I hvert fald ikke i sig selv. Faktisk er det en ret smart måde for vores hjerner at sørge for, at vi passer på os selv og får dækket vores sociale behov.
Nogle forskere sammenligner følelsen af ensomhed med følelsen af sult (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Når vi føler os sultne, ved vi godt, at vi skal gå ud i køleren og tage en ostemad. På samme måde kan ensomhed ses som ’social sult’, som vi kan fjerne ved at opsøge social kontakt.
Ensomhed, på samme måde som sult, bliver først skadelig, hvis man ikke gør noget ved den. Kommer man derud, hvor der er tale om langvarig ensomhed, kan det påvirke både den unges adfærd og sundhed.
Det er svært at række ud, når man allerede har det skidt
Ensomhed kan ramme alle unge. Vi ved dog, at der er nogle situationer, hvor man kan være særligt sårbar i forhold til, om ensomheden går i sig selv eller får lov til at vokse.
Overgangssituationer som det at flytte til en ny by, starte på en ny uddannelse eller gå fra en kæreste kan gøre, at man føler sig ensom. For de fleste går det over, men for nogen sætter det sig, hvis man ikke reagerer og rækker ud efter andre.
Har man allerede andre psykiske eller mentale udfordringer, kan netop denne øvelse være rigtig svær. Symptomer på depression kan fx ofte gøre, at man søger at isolere sig, og derigennem kan følelsen af ensomhed blive forstærket.
Langvarig ensomhed booster stressniveauet
Menneskehjerner er programmerede til at søge fællesskabet. Når ensomhed er så ubehagelig en følelse, er det netop fordi, den skal få os til at reagere. Inden for neuropsykologien taler man om, at hjernen går i selvopholdelsesdrift, når vi føler os ensomme over en længere periode (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Et andet ord kunne være forsvarsposition.
Kroppen sættes i alarmberedskab, og det påvirker os både fysiologisk og adfærdsmæssigt. Når vi er i den tilstand, stiger niveauet af stresshormoner i blodet. Det har nogle konsekvenser på kort sigt, som kan være koncentrationsbesvær, søvnmangel og hjertebanken. På længere sigt er der bl.a. forøget risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal og overvægt (Kilde: Lasgaard, M. og Madsen, K. (2014): Ensom men ikke alene).
Ser vi på de adfærdsmæssige ændringer, er der en tendens til, at vi isolerer os, når vi har følt os ensomme over længere tid. Når hjernen og kroppen går i forsvar, daler empatien, så det kan være sværere at opbygge relationer og afkode sociale signaler.

Sociale kompetencer går tabt, når vi ikke øver os
De fleste har prøvet at være i en samtale med en, der bare ikke vil stoppe med at fortælle om sin dværghamster. Eller en, som man skal trække hvert eneste svar ud af. Det er svært for begge parter. Man får som lytter lyst til at trække sig fra hamstersnak og kan virke afvisende, og det kan den anden godt mærke. Modsat kan det hurtigt virke som et forhør, hvis den ene part løfter hele ansvaret for at finde samtaleindhold og stille spørgsmål.
Begge dele giver en negativ oplevelse, der forstærker følelsen af, at andre ikke vil en. Det kan føre til, at man trækker sig yderligere, og derved ikke får trænet sine sociale kompetencer. Som med alt andet er det svært at være social, hvis man er ude af træning.
Kommunikation indeholder nemlig en masse små signaler og uskrevne regler, som man skal lære for at kunne afkode og overholde. Har man været ensom over længere tid bliver man klodset. Lidt som en højrehåndet, der forsøger at skrive sit navn med venstre.
Det har store konsekvenser især blandt unge, idet det sociale samvær ændrer sig meget i ungdomsårene.
Vil du vide mere?
I antologien ‘Ensom men ikke alene’ har vi samlet en række tekster, som belyser forskellige aspekter af ensomhed.
Bogen veksler mellem forskning formidlet i et lækkert, letlæseligt sprog, og personlige beretninger fra unge, der har følt sig ensomme.
Pris: 250,- (Medlemspris: 200)
Forebyg dårligt mentalt helbred ved at afhjælpe ensomhed
Ensomhed er altså sjældent en følelse, der kommer alene. Den er vævet sammen med alle mulige andre udfordringer, og det er noget af det, der gør det svært at arbejde med. Samtidig viser det dog også, hvor vigtigt det er at sætte fokus på.
Hvis vi forebygger og afhjælper ensomhed, kan vi nemlig samtidig at komme nogle af de relaterede problematikker til livs. Hvor ville det være fantastisk, hvis vi kan standse den negative spiral, så en folkeskoletid med mobning ikke fører til et gymnasieliv med social isolation, ensomhed og måske endda depressive symptomer.
Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel
Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel
Brug ’Hesteskoen’ til at tale om forventningerne til studenterkørslen, så det bliver en tryg oplevelse for alle elever i klassen – også dem, der ikke bryder sig om alkohol og fulde mennesker.
Snart fylder de gaderne. De glade, nye studenter, der stolt fremviser huerne og glade råber fra lastbiler og hestevogne. Studenterkørsel er en festlig tradition, der markerer afslutningen på det klassefællesskab gennem tre år. Med til traditionen hører også rigelige mængder af våde varer og besøg hos elevernes familier, og det kan vække bekymring hos nogle elever.
Nogle vælger måske ikke at deltage – enten fordi de ikke selv vil drikke alkohol, eller fordi der er bekymrede for at skulle have en flok fulde klassekammerater hjem til deres forældre. På den måde kommer alkoholen til at diktere, hvem der kan være med i fællesskabet. Det er ærgerligt, da studenterkørslen traditionelt er det sidste samlede klassearrangement.
Hjælp eleverne med at tale om deres forventninger
Løsningen er næppe hverken at forbyde alkohol eller at lade dem, der ikke drikker, blive hjemme. Det gælder i stedet om at finde en måde, hvor arrangementet kan rumme de forskellige forventninger og behov. Der kan du som lærer hjælpe dine elever til at få en konstruktiv dialog om deres forventninger.
Inspireret af en lærer, der har brugt Ventilens trivselsprogram Netwerk gennem flere år, får du her en metode, der kan gøre det lettere for klassen at tage snakken. I denne lærers klasse var der meget forskellige tilgange til alkohol, hvilket bekymrede nogle af eleverne. Efter en grundig forventningsafstemning og ruteplanlægning endte det med, at hele klassen deltog.
Brug ’Hestesko-metoden’
Hesteskoen er en metode, der kan bruges til mange forskellige formål. Overordnet set giver den mulighed for, at alle udtrykker deres mening, uden at de behøver at formulere den højt. Hesteskoen giver overblik over, hvor alle står i forhold til et givent emne, og åbner måske for, at man opdager, at man er tættere på nogen andre, end man havde forventet.
Formål
At tage emnet op på en måde, hvor man ikke behøver at udtrykke sig verbalt, men i stedet giver sin mening til kende ved at flytte sig fysisk. Grundstenen i hesteskoen er, at ingen står forkert, men at man kan være nysgerrig på folks position.
Beskrivelse
Hesteskoen udgør en værdiskala, og eleverne skal flytte sig aktivt hen til det sted på skalaen, som bedst repræsenterer deres svar. Hesteskoen kan visualiseres ved hjælp af en snor eller et reb – eller du kan bare vise eleverne, hvor den usynlige linje er. Den skal være stor nok til, at alle elever kan stå omkring den.
- Vis eleverne hesteskoen og de to poler, som definerer skalaens værdier.
- Stil et spørgsmål, som alle i klassen skal forholde sig til. Vær sikker på, at det bliver forstået ens af alle, og at alle kan svare på det.
- De to poler defineres med to fuldstændigt modsatrettede og gerne lidt overdrevene udsagn.
- Nu får eleverne 5-10 sekunder til at tænke over deres positionering. Lad dem så gå hen til det sted på skalaen, som repræsenterer deres svar. Det er vigtigt, at denne del foregår i tavshed.
- Herefter kan du samle op ved at spørge ind til, hvorfor de står, hvor de står. På den måde kan eleverne få en fornemmelse af hinandens holdninger.
- Du kan også tage én elev og flytte vedkommende et par skridt mere i den ene retning og spørge, hvad der skulle til for, at han/hun ville stille sig dér i stedet. Vælg en elev, som du er sikker på, der har det fint med at blive trukket frem foran mængden.
- Efter noget snak og et par opfølgningsspørgsmål kan du spørge, om nogen ønsker at stå et andet sted. Hvis nogen flytter position, kan du spørge til baggrunden for, at de flytter sig.
Poler, man kan tage op:
- ”Jeg kommer slet ikke til at drikke på turen” og ”Jeg skal drikke mindst 100 øl på turen”.
Her kan man kigge rundt på fordelingen og bede en elev om at skrive rækkefølgen, de står i, ned. Det kan give dem rækkefølgen for, hvem de besøger på ruten. Den, der ikke har lyst til alkohol får på den måde besøg først af en ædru klasse, mens dem, der vil være mest fulde, får besøg til sidst. - ”Det er slet ikke lige så sjovt for mig, hvis de andre drikker” og ”Det er overhovedet ikke fedt, hvis vi ikke alle sammen bliver mega stive” .
Dette kan åbne for en snak om forventninger og gruppepres. Spørg nysgerrigt ind til dem, der gerne vil have, at alle drikker – hvad ligger der bag det, og hvad tænker de om, at nogen ikke har lyst? Spørg eventuelt også dem, der står i midten af hesteskoen, hvad de tænker, der skal til, for at det bliver en god tur for alle?
Tidsforbrug
10 – 30 minutter alt efter, om I bruger øvelsen som en hurtig ’temperaturmåling’, eller om I går dybere med opfølgningsspørgsmål og flere ’poler’.

Netwerk – et trivselsprogram for ungdomsuddannelser
Skab stærke fællesskaber og god klassekultur med trivselsprogrammet Netwerk. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.
Læs mere på Netwerks hjemmeside, kontakt os på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.
KOMsammen mindsker ensomhed og styrker sunde vaner
KOMsammen mindsker ensomhed og styrker sunde vaner
Ventilens Dokumentationsrapport 2018 viser, at størstedelen af de unge i KOMsammen føler mindre ensomhed, større selvværd og tager nye, sundere vaner med hjem.
Foruden at tilbyde et trygt fællesskab for unge, der føler sig ensomme og har brug for at få genopbygget sociale kompetencer og tillid til dem selv og andre, fokuserer Ventilens KOMsammen-tilbud også på kost og bevægelse. Ventilens seneste dokumentationsrapport, viser at tilbuddet har positive effekt hos de unge.
I rapporten svarer over 70 pct., at de føler sig mindre ensomme og over 60 pct. svarer, at deres selvværd er styrket, efter de er begyndt i Ventilen. Det går også godt med at få de sunde vaner ind i de unges liv. 7 ud af 8 fortæller, at de ved mere om sund og varieret kost. 6 ud af 8 unge svarer, at de er blevet bedre til selv at finde på idéer til at være aktive, og lige så mange fortæller, at de faktisk er blevet mere fysisk aktive i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen.
Tallene glæder Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen:
”KOMsammen er stadig et udviklingsprojekt, så at tallene viser, at vi er på rette vej er opløftende. Idéen til projektet opstod for flere år siden, da forskningen tydeligt beviste en sammenhæng mellem ensomhed og usund livsstil. Med KOMsammen forsøger vi at afhjælpe begge problemer, og jeg bliver selvfølgelig glad og stolt over, at det ser ud til, vi har fundet en model, der virker,” siger Maria Bergmann Nielsen.
Ventilen udarbejder årligt rapporter til at følge projekternes udvikling og effekt. Resultaterne er fundet på baggrund af spørgeskema, interviews og løbende registrering fra de lokale tilbud.
KOMsammen er støttet af Nordea Fonden, og består på nuværende tidspunkt af seks tilbud, mens et syvende tilbud bliver stiftet inden sommer.
Centrale resultater fra dokumentationsrapporten 2018:
- 7 ud af 10 af de unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen
- 6 ud af 10 har oplevet styrket selvværd, efter de er begyndt i Ventilen
- 7 ud af 8 unge har fået større viden om sund og varieret kost
- 6 ud af 9 unge har fået større viden om bevægelse
- 6 ud af 8 unge er blevet bedre til selv at finde på idéer til at være aktive
- 4 ud af 8 unge spiser mere sundt i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen
- 6 ud af 8 unge er mere fysisk aktive i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen
Læs den fulde rapport her
Ventilens Sommertur 2019 rejser gennem tiden
Ventilens Sommertur 2019 rejser gennem tiden
Igen i år arrangerer frivillige en sommertur, der samler unge på tværs af Ventilens lokale tilbud til fire dages hygge. I år er temaet tidsrejse og tilmeldingerne er allerede begyndt at strømme ind.
I uge 30 mødes unge og frivillige til et af Ventilens mest populære arrangementer – nemlig sommerturen.
Årets tema er tidsrejse, og turen går gennem historien fra vikinger til 80’er musik. Om du er ekspert i den franske revolution eller fortiden for dig, er hvad du spiste i går, så er der plads til dig.
Turen foregår den 25.-28. juli i Vamdrup på Luhrendal Spejdercenter.
Det koster 250 kr. at være med, og der er tilmeldingsfrist den 12. juli.
Spørg de frivillige i dit lokale tilbud, du kommer i, hvis du vil tilmelde dig eller gerne vil vide mere om turen.

Ventilen søger praktikant til KOMsammen
Ventilen søger praktikant til KOMsammen
Vil du være med til at gøre en forskel for ensomme unge og støtte Ventilens frivillige i at gøre det samme?
Ventilen Danmark søger en praktikant til udviklingsprojektet KOMsammen. Projektet har til formål at afhjælpe langvarig ensomhed blandt unge i alderen 15-30 år, samtidig med at vi giver dem mulighed for at en mere sund og aktiv livsstil.
Vi søger en praktikant, som har lyst til at videreudvikle projektet ved blandt andet at åbne nye tilbud og udvikle metodearbejdet. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med projektlederen for KOMsammen og de frivillige, der er en del af tilbuddet, som i dag findes lokalt i seks – snart syv – byer.
Vores forventninger er, at du tør tage ansvar og initiativ. At du har lyst til at arbejde med unge frivillige og i den forbindelse har eller vil udvikle dine organisatoriske og kommunikative evner. Du trives i en afvekslende hverdag, er udadvendt og har mod på at tage kontakt til eksterne aktører.
Til gengæld tilbyder vi en ung, uformel og rar arbejdsplads i hjertet af København. Du vil få indblik i en frivillig social ungdomsorganisation, og mulighed for at tage ansvar og sætte dit præg på et arbejde, der har stor betydning for andre unge. Derudover vil du blive del af et socialt sekretariat, hvor vi løfter opgaverne i flok, prioriterer fællesskab og trivsel, hvilket blandt andet betyder, at vi spiser sammen dagligt. Vi kan desværre ikke tilbyde løn, tilbyder dig at være del af vores frokostordning.
Se det fulde opslag her
Send din ansøgning og CV i én samlet fil til projektleder for KOMsammen Sara Lisberg Larsen. sara@ventilen.dk senest den 3. juni. Vi forventer at holde samtaler i uge 23 med tiltrædelse til efteråret. Spørgsmål til praktikantstillingen kan sendes til Sara, sara@ventilen.dk
Stresspanelet: Sunde fællesskaber skal forebygge og mindske mistrivsel
Fire af Stresspanelets tolv anbefalinger er rettet mod unge, og overskriften for løsningen på flere problemer er fællesskab. Det rimer på Ventilens 20-årige arbejde og ekspertise, men Ventilens formand påpeger, at der mangler ressourcer for at anbefalingerne fører til positive resultater.
VIVEs seneste trivselsundersøgelse viser at 64.000 unge hver dag eller ofte føler sig ensomme. Ensomhed og mistrivsel hænger sammen og påvirker hinanden negativt, og samme undersøgelse viser desværre, at antallet af unge, der slås med stress, angst, depression og ensomhed er på det højeste og fortsat stiger.
Større fokus på de unge
Før påske udgav regeringens Stresspanel sine tolv anbefalinger til at nedbringe stress i den danske befolkning. Fire af anbefalingerne har til formål at styrke trivslen blandt unge, og det er et vigtigt budskab i sig selv, mener Ventilens formand.
”4 ud af 12 af Stresspanelets anbefalinger er rettet mod unge. Det er et stærkt signal, Stresspanelet er med til at sende om, at fokus i højere grad bør rettes mod de unge, hvis vi samlet set vil øge trivslen mest muligt i den danske befolkning”, siger Maria Bergmann Nielsen, Formand i Ventilen Danmark.
VIVEs trivselsundersøgelse fastslår, at danske unge er den gruppe, hvor der er størst mistrivsel. Det skyldes især krav til uddannelse, job, social status og egne præstationer, som presser de unge.
Trivsel kræver ressourcer
Ventilen er ikke overrasket over Stresspanelets anbefalinger i ungeindsatserne, som blandt andet er at skabe sunde fællesskaber, gøre op med perfekthedskultur og fejlfrygt samt at have fokus på overgangen til at være studerende. Anbefalingerne er nemlig i tråd med det arbejde Ventilen har udført siden 1999.
Så meget desto mere ærgrer det Ventilens formand, at Stresspanelet ikke har haft mandat til at komme med anbefalinger, der medfører tilførsel af ressourcer. Gennem sit trivselsprogram, Netwerk, hvor Ventilen samarbejder med ungdomsuddannelser og laver fællesskabsdannende forløb, er det tydeligt at manglende ressourcer forringer muligheden for at skabe god trivsel blandt eleverne.
”I Netwerk hører vi, at det er blevet vanskeligere for ungdomsuddannelserne at prioritere trivsel på grund af to procents besparelserne. Det er smadderærgerligt, for vi kan dokumentere positiv effekt på både trivsel og faglighed, når der bliver investeret i fællesskab på uddannelserne,” fortæller Astrid Sandmark, projektleder på Netwerk.
Behov for fællesskab og nye strukturer i uddannelserne
Forskning viser, at det er ved skift i livet, at der er størst risiko for mistrivsel og ensomhed.
Det er derfor glædeligt, at Stresspanelet blandt andet anbefaler større fokus på overgangen til at være studerende på en videregående uddannelse. Men det er ikke godt nok udelukkende at rette fokus hertil. Ventilen ser et generelt behov for strukturelle ændringer i uddannelsessystemet.
”Det er bestemt vigtigt at have fokus på overgangen til at være studerende. Men Stresspanelets anbefaling er desværre utilstrækkelig. Men viden om det er i skift, at sårbarheden er størst, så bør der være et kontinuerligt fokus på de mange skift, ikke kun på videregående, men på samtlige uddannelser, før det har effekt. Det virkelige behov er en ny uddannelsesstruktur med fokus på fællesskab og relationer,” siger Maria Bergmann Nielsen.
Både ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser består af flere kortvarige forløb og semestre, hvor der hele tiden er nye indtryk at forholde sig til. Især erhvervsuddannelserne er udsatte med en opbygning, der bærer præg af flere skift mellem skole og praktik, som gør eleverne ofte skal tilpasse sig en ny hverdag med nye mennesker – endda for de fleste i en relativ tidlig alder. Det fordrer ikke grobund for tætte relationer og stærkt fællesskab, som Ventilen kan bevise har positiv betydning for trivsel og faglighed.
”Et trygt fællesskab og gode relationer mellem lærere og elever samt eleverne imellem er en del af nøglen til, at de unge tør fejle og sige pyt, når det ikke altid går som forventet. Men det tager tid og ressourcer at opbygge stærke fællesskaber – især, når det er noget skolerne på nuværende tidspunkt selv skal prioritere og få faciliteret,” siger Astrid Sandmark.
Udover lokale tilbud drevet af unge frivillige med plads og tid til unge, der føler ensomhed, tilbyder Ventilen forløb og rådgivning til uddannelser, der ønsker at prioritere fællesskab og hermed forebygge og afhjælpe mistrivsel og ensomhed i skolen.

Stresspanelets 12 anbefalinger:
- Luk Forældreintra, aflys Aula, og sæt loft over antallet af forældrearrangementer per år.
- Skab arbejdspladser og ledelseskulturer, der forventer utilgængelighed, har blik for balancen mellem ressourcer og krav og tilbyder træning af ledere i mental sundhed og stress.
- Klæd børn og unge bedre på til at mestre livet ved blandt andet at sætte faget “livsmestring” på skoleskemaet efter norsk forbillede.
- Styrk den digitale folkesundhed. Her skal myndigheder og institutioner overveje, hvornår man sender beskeder til borgere, så man ikke “forurener” menneskers fritid.
- Byg bro mellem ledige og frivilligt arbejde med henblik på at investere i den mentale sundhed og skabe kulturændring.
- Oplys børn og unge om digital seksualitet og dennes lovgivning, og beskyt børn under den seksuelle lavalder mod uønsket samt voksen digital seksualitet.
- Indfør et øget og mere systematiseret fokus på overgangen til at være studerende, heriblandt at håndtere stressorer, skabe sunde studiefællesskaber og undgå fejlfrygt.
- Kommuner opfordres til en koordineret indsats mellem medarbejder, arbejdsplads, læge og jobcenter for at forebygge og håndtere stress.
- Opbyg og understøt fællesskaber, der støtter op om børn og unges ret til at være og ikke præstere, parallelt med at generationsmøder styrkes.
- Udarbejd faglig vejledning for praktiserende læger om forebyggende og tidlig behandling af stress i almen praksis.
- Sæt småbørnenes trivsel i højsædet gennem en børnemiljølovgivning og markant reduktion af fotodokumentation af børn.
- Opfordring til techindustrien om at respektere menneskers biologiske, sociale og psykologiske behov.
Bedømmelsen dilemma: Karakterer er både godt og skidt
Bedømmelsen dilemma: Karakterer er både godt og skidt
Der er gode ting ved at få karakterer. Det giver elever en idé om, hvor de ligger, og om de har rykket sig. Det kan gøre karakterer motiverende for en del elever. Omvendt kan karakterer gøre det direkte modsatte og give eleverne en angst for ikke at være gode nok.
Cefu udgav i august 2018 en undersøgelse, der giver indblik i elevers erfaringer med karakterer. Elever og lærere på 13 forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner blev spurgt, hvilke konsekvenser karakterer har for unges i dag.
Undersøgelsen viser, at test og bedømmelse har konsekvenser for, hvordan unge navigerer i en stresset hverdag med mange nye krav. Karakterer er blevet et dominerende redskab for uddannelsesinstitutioner til at kvalitetstemple. Det politiske argument er, at test og målinger er med til at gøre det danske uddannelsessystem konkurrencedygtigt. Spørgsmålet er, hvad det gør for vores unge, at de hele tiden skal bedømmes?

Præstationskultur udpeger bund og top
Karakterer giver elever en idé om, hvor de ligger, og om de har rykket sig. Tydelighed og belønning kan for nogle elever virke motiverende. Enten fordi de er dygtige og oplever karakterne som en belønning for deres skolearbejde. Eller fordi eleven kan distancere sig fra karakteren og se den udelukkende som noget, der vurderer den enkelte opgave, og ikke som grundlag for bedømmelse hele eleven.
For andre kan bedømmelser have den modsatte effekt og være direkte demotiverende. De elever, der ikke opnår gode resultater, kan have vanskeligt ved at sondre mellem en dårlig karakter og det at være dum. Eleven oplever måske, at karakteren ikke kun afspejler skolearbejdet, men hvem de er som personer. Derved er et tal med til at forme deres værd og identitet som elev.
Det kan have alvorlige konsekvenser for elevens trivsel og selvfølelse. Det kan gøre det vanskeligt for eleven at balancere mellem de krav, der stilles, og de ressourcer, eleven har til rådighed. Som underviser er det vigtigt at forholde sig til, hvordan eleverne tackler dét at få karakterer. For nogen kan der være brug for en ekstra snak og hjælp til at prioritere.
Jeg har sådan rigtig meget et love-hate relationship til karakterer. Fordi på den ene side synes jeg simpelthen, at det er det værste, der findes, fordi det sådan, det putter én i en boks. Og det er virkeligt sådan, hvis du ikke kommer op på det her tal, så er du ikke sådan ligeså god som alle andre. Men så kan jeg også godt lide, du får lidt sådan guidelines for, hvor du ligger, ikk?
Pige i 2.g på stx. Fra rapporten Karakterbogen.
Sociale relationers betydning
Det øgede fokus på karakterer og målinger er ikke kun med til at demotivere nogle elever, fordi de identificerer sig med tallet. Karakterfokusset skaber også et sammenligningsgrundlag eleverne i mellem, som kan skabe en uhensigtsmæssig klassekultur og et usikkert fællesskab.
Når vi sammenligner os med hinanden, kan man ubevidst komme til at skubbe hinanden ud af fællesskabet, for at sikre sig selv en plads i fællesskabet og livets stoledans. Når fællesskabet er usikkert, bliver grundlaget for at passe ind nemlig mindre og mindre, og det skaber en negativ spiral.
For at bryde den kræver det, at man forbedrer rammerne om fællesskabet og accepten af forskelligheder, så sammenligning ikke fører til en frygt for at passe ind. Hvis vi er enige i klassen om at fællesskabet kan rumme forskellighederne, vil den enkelte elev ikke føle et behov for at hævde sig på andres bekostning.
Styrk faglig og social trivsel med Netwerk
Trivselsprogrammet Netwerk skabe stærke fællesskaber og god klassekultur på ungdomsuddannelser. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.
Læs mere på Netwerks hjemmeside eller kontakt projektleder Astrid Sandmark på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.
1 ud af 4 unge uden beskæftigelse føler sig ensomme
1 ud af 4 unge uden beskæftigelse føler sig ensomme
Hele 25 % af unge uden uddannelse eller job, føler sig ensomme i en sådan grad, at der er tale om svær ensomhed. Det kræver et særligt fokus for jobkonsulenter og socialrådgivere, som møder de unge.
Det kan være ensomt at se sin omgangskreds have travlt med arbejde eller starte på nye, spændende uddannelser, mens man selv går rundt derhjemme alene. Samtidig kan det være svært at starte uddannelse eller job, når man føler sig ensom.
En ny temaanalyse blandt 16-24-årige i Region Midtjylland viser, at hver 4. unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse, er svært ensomme.
Vi ved, at ensomhed hænger tæt sammen med dårligt selvværd og negative tanker. Det samme gør sig gældende for ledighed. Det er ikke til at sige, om ensomheden eller ledigheden er kommet først, men det er tydeligt, at der er en sammenhæng.
Det er særligt hos kvinder samt de lidt ældre (20-24 år), at sammenhængen er høj. For kvinder er det 29 % af dem, der er ledige, som oplever svær ensomhed. For de 20-24-årige er det 27 %.

Kommunale medarbejdere skal have viden om ensomhed
De fagfolk, der møder de unge i jobcenteret eller som kommunale sagsbehandlere kan gøre en stor forskel. Alene det at møde de unge med forståelse for deres situation har en betydning. Vi oplever ofte, at det er forældre, lærere eller andre fagpersoner, der henviser de unge til Ventilen. Det kan nemlig være svært at tage skridtet selv, når man føler sig ensom.
Hos Ventilen er vi vant til at møde unge, der bokser med både ensomhed og ledighed. 21 % af de unge i Ventilens lokale tilbud, er nemlig uden arbejde eller uddannelse. I Ventilen styrker de unge deres sociale kompetencer, og hele 74 % giver udtryk for, at deres selvværd er stærkere (Kilde: evaluerings- og dokumentationsrapport 2017).
Med viden om ensomhedens kendetegn, mekanismer og konsekvenser, kan kommunale medarbejdere spotte og hjælpe unge mennesker, der føler sig ensomme. Det er vigtigt, idet ensomhed kan være en hæmsko for at komme i beskæftigelse. Samtidig kan langvarig ensomhed have en række helbredsmæssige konsekvenser.
Bliv klogere på ensomhed blandt unge
Lær at spotte og spørge ind til ensomhed blandt unge. Ventilen Fortæller holder oplæg, workshops og kurser for fagfolk i kommunen, så du kan gøre en reel forskel for unge, der mistrives.
Kontakt fortaeller@ventilen.dk eller ring på 70 208 308 for at booke et oplæg.
Frivilligrådet: Ventilen skal være et tilbud i alle kommuner
De nye sociale problemer, som ensomhed, kan ikke løses uden civilsamfundet, mener Frivilligrådet. De ser f.eks. Ventilen som en nøgle til at komme ungdomsensomhed til livs.
64.000 unge føler sig ensomme i dagens Danmark. I en undersøgelse, som Frivilligrådet står bag, mener ni ud af ti danskere, at større inddragelse af frivillige organisationer er en del af løsningen. For at komme ensomhed blandt unge til livs, peger Frivilligrådet på Ventilen.
”Sagsbehandleren kan ikke blive ven med den ensomme unge, men det kan de andre unge i Ventilens mødesteder. Min drøm er, at Ventilen bliver et tilbud i alle landets kommuner. De frivillige organisationer er et af de steder, hvor samfundet får mest for pengene i forhold til problemer som ensomhed” siger Mads Roke Clausen, formand i Frivilligrådet under Frivilligrådets Årsmøde den 20. marts.
De unge vil mødes med unge
Signe og Ditte fra Ventilen, deltog i panelet til Frivilligrådets Årsmøde og fortalte, hvad de frivillige unge i Ventilen betyder for dem, der opsøger mødestederne.
”Jeg kom aldrig rigtig ind i fællesskabet, da jeg gik i gymnasiet. Jeg var genert, gav mig selv skylden, og gjorde alt for at skjule min ensomhed. Da det alligevel blev opdaget, blev jeg anbefalet Ventilen. Efter lang tids tænkepause, tog jeg mig sammen og mødte op. Og det var så rart,” fortæller Signe, der efter at fået redskaber til at komme ud af sin ensomhed, selv er blevet frivillig i Ventilen Fortæller, hvor hun holder foredrag for på den måde at hjælpe andre. Hun mener, at det gjorde en kæmpe forskel, at hun blev mødt af frivillige, der selv var unge.
En af de frivillige var Ditte.
”Vi møder mennesker på en anden måde end de professionelle. Som frivillige er vi der, fordi vi har lyst til at møde de unge – og fordi vi arbejder ud fra ung-til-ung, kan vi møde mennesker som Signe der, hvor de er”, siger hun.
Signes historie er et godt eksempel på, hvordan vi i Ventilen hjælper unge – en form for hjælp, som danskerne ifølge Frivilligrådets undersøgelse gerne ser mere af.
Billigt, men ikke gratis
Et andet tema for årsmødet var finansieringen. Det har aldrig været let at finde penge til frivilligt socialt arbejde, men med politikernes afskaffelse af SATS-puljen, er der kommet stor spænding om, hvordan området fremover skal finansieres. Alle håber, at det bliver bedre – og at det bliver lettere at få driftsmidler til gode og solide projekter, men intet er sikkert. Og det kom Mads Roke Clausen også ind på i sin tale. Hvis et tilbud som Ventilen reelt skal gøre en forskel – og skal nå ud til unge i alle landets kommuner – så skal der følge finansiering med. Frivillighed er billigt, men ikke gratis.
Læs mere i følgende artikler
”Ensomheden kan ikke løses af kommunen”, BT, den 20. marts 2019
“Frivillige organisationer skal hjælpe os ud af ensomheds-krisen”, Frivilligrådet, 20. marts 2019
