10 måder Netwerk kan bruges til at genstarte fællesskabet

10 måder Netwerk kan bruges til at genstarte fællesskabet 

Når 1. G’ere træder ind af dørene til august, er det med en helt særlig sommer i baggagen. Ensomhed og fællesskab har nemlig været højaktuelt siden lock-down i marts, og selv om vi begynder at åbne, risikerer I at møde nye elever, der kun i begrænset omfang har været i et fællesskab med jævnaldrende i det sidste halve år. Hvordan tager man imod disse elever i en (post)corona-tid?

Det gør man ved at være sikre tryghed gennem faste strukturer, aktiviteter der skaber et fælles tredje og ved at støtte eleverne i at have en åben og ærlig tilgang også til det, der er svært. Netwerk tilbyder et hands-on gennemtestet program til lige netop dette.

Her får du 10 måder, hvorpå Netwerks metoder kan bruges til at sikre tryghed og en god overgang til at være gymnasieelev.

1. Makkerskaber, der giver tryghed

Programmet indeholder en plan for at arbejde med makkerskaber og faste pladser, der giver eleverne et fast holdepunkt og tager noget af kompleksiteten væk fra hele det sociale spil.

2. Fællesskabende aktiviteter, der sikrer at alle føler sig set

Det giver tryghed og bekræfter ’os-følelsen’ når alle har fået set hinanden i øjnene og talt med hinanden – også selvom det er helt kort. Det at føle sig set er et vigtigt skridt for at kunne slippe følelsen af ensomhed. Du får et katalog af fællesskabende aktiviteter, som bryder isen og gør det nemmere at smalltalke i næste frikvarter.

3. Fællesskabende aktiviteter, der fokuserer på at ’være til stede i rummet’ sammen og samarbejde

Mange elever har helt sikkert videreført deres fællesskaber digitalt. Men når et fællesskab mangler den fysiske dimension, kan man på sigt blive dårligere til at afkode hinandens signaler. Det at blive fysisk opmærksomme på hinanden styrker ’os-følelsen’ og gør samarbejde nemmere for hele elevgruppen.

4. Lektionsforløb, der giver viden og forståelse for ensomhed

Når eleverne har viden om ensomhed og de mekanismer, der ligger bag, får de mulighed for at genkende og forstå nogle af deres egne eller andres reaktioner.  Det er vigtigt, at man ved, at det ikke er ens egen skyld, hvis man oplever det som svært at genoptage relationer.

5. Genbesøg (eller formuler) jeres klasseidealer for hvordan jeres fællesskab skal være.

Hjælp eleverne til at formulere et sæt klasseidealer for samvær og samarbejde i klassen. Lektionsforløbet tilbyder en færdigsyet proces, som hjælper eleverne til at tage ejerskab for fællesskabet ved at formulerer fælles idealer for fællesskabet og forventningsafstemme med hinanden.

6. Stafet med små elevstyrede aktiviteter styrker fællesskabet

Fællesskab opstår, når man gør noget sammen. Det bliver stærkere, når man investerer tid og energi i det. Netwerk klæder eleverne på til at arrangere små fællesaktiviteter for hinanden – og det er oplagt at lave en stafet med aktiviteter enten ugentligt eller hver 14 dag. Om det er en omgang stikbold eller de laver og spiser en lagkage sammen er underordnet – det vigtige er, at alle kan deltage.

7. Hold øje med ændringer i elevernes adfærd – er der nogen der trækker sig?

Spot mistrivsel og ensomhed ud fra en række adfærdsændringer, som er typiske for unge, der har det svært. Når du kan spotte adfærdsmønstrene kan du som lærer bedre forebygge og afhjælpe mistrivsel inden det bliver alvorligt.

8. Tal fortroligt med elever, du er bekymret for – eller send dem til en kollega der kender eleven bedre

Du skal ikke løse elevens problemer, men hvis du spotter bekymrende adfærd, er det vigtigt, at du ved, hvad du kan gøre. Netwerk giver dig handlemuligheder og anvisninger til, hvordan du tager en samtale med en elev og hjælper vedkommende videre.

9. Henvis til den rigtige hjælp.

Et kærligt skub som støtte til at den unge selv tager det første skridt til at opsøge hjælp, kan gøre en kæmpe forskel. Netwerk giver anledning til at skabe overblik over hvem der kan hjælpe enten på skolen, i kommunen eller lokale frivillige organisationer. Som underviser er det nemlig ikke dit job at agere psykolog, men du kan gøre meget ved at se og viderehenvise den unge.

11. Cases og videoer der bryder tabuer

Med Netwerk får du et katalog af forskellige typer materiale, som du kan bruge til at starte samtaler om de ting, der er svære. Ensomhed er tabubelagt, men det bliver langt lettere at tale åbent om, når man forholder til andre unge, der sætter ord på følelsen.


84 pct. af de unge har savnet Ventilen

84 pct. af de unge har savnet Ventilen

I en undersøgelse blandt Ventilens unge svarer flertallet, at de har savnet Ventilen. Det er tydeligt, at de unge langt hellere vil mødes fysisk. Derfor er det nationale mødested begyndt at blive overflødigt i takt med, at de lokale Ventil-tilbud åbner mere og mere op.

I et spørgeskema til Ventilens unge, har Ventilen spurgt til, hvordan de unge har haft det under corona.

93 pct. svarer, at de har følt sig ensomme under corona. 43 pct. svarer, at de i høj grad har følt sig ensomme, og at de savner Ventilen.

Faktisk svarer 84 pct. at de savner at komme i deres lokale mødested eller KOMsammen-tilbud, og uddyber med, at det er den fysiske kontakt med andre og fællesskabet de særligt savner. Som en ung skriver:

”Jeg savner at komme i Ventilen, fordi vi havde et godt fællesskab. Vi lavede altid noget sjovt og hyggeligt sammen, og jeg kunne mærke, at jeg blev glad for at være der. Det var dejligt at se frem til noget hver uge”

Fint alternativ – men ikke en erstatning

Der har været svingende deltagelse af unge i det nationale mødested og i højere grad aktivitet i de lokale online mødesteder. 46 pct. svarer også, at de ikke vil bruge online mødestedet, når nedlukningen er slut.

”Det giver god mening, at de lokale online mødesteder procentvis har haft flere besøgende end det nationale tilbud. Hele essensen i Ventilens arbejde er at opbygge et trygt rum med plads til alle, og det er svært at opbygge digitalt og i endnu højere grad med folk, man aldrig har mødt,” fortæller Rillo Snerup Rud og tilføjer:

”At online-tilbuddet er blevet overflødigt efter de lokale tilbud så småt har måttet åbne op igen, viser jo bare, at det er de rigtige tilbud, vi tilbyder ensomme unge. Det skal vi bare være stolte af.”

Ikke kun de unge, men også de frivillige er glade for, at der igen er åbnet op for tilbuddene.

”Det har været sjovt at prøve at være en del af det nationale online mødested, men det har ikke kunnet det samme som i det lokale tilbud. Vi mødes altid omkring aktiviteter, og selvom vi både har lavet mad, spillet spil og haft gode snakke med de unge online, så er der en distance, så snart det foregår over en skærm. De spontane samtaler, rigtig gode grin og ordentlig fokus på de unges trivsel har ikke været det samme i online mødestedet. Så vi er bare rigtig glade for, at vi igen kan mødes med vores unge udendørs i Ventilerne. Vi har bestemt også savnet dem og været bekymret for dem under nedlukningen,” siger Mette, formand i Ventilen Aarhus.

Det er frivillige fra forskellige lokale tilbud, der har passet det nationale online mødested under corona.

Bekymring for stigende ensomhed blandt unge

Den 16. marts lukkede Danmark pga. Covid-19. Dermed lukkede alle Ventilens lokale tilbud også.

Ventilens mødesteder og KOMsammen-tilbud er for unge mellem 15-30 år, der føler sig ensomme, og har brug for at blive del af et trygt fællesskab og øve deres sociale kompetencer.  Med restriktionerne for socialt samvær på ubestemt tid under nedlukningen var Ventilen bekymrede for de unge – ikke kun dem, der i forvejen følte sig ensomme – men også dem, der ville komme til at mærke følelsen for første gang.

”Vi ved, at alenehed ofte fører til ensomhed. Så dels var vi bekymrede om de unge, der er tilknyttet vores lokale tilbud, om de ville blive sat tilbage i den sociale udvikling, de var i gang med. Men vi bekymrede os i endnu højere grad for den gruppe af unge, som før corona ikke har følt sig ensomme, men som nu ville begynde at mærke følelsen og en usikkerhed i deres sociale relationer,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen.

Derfor blev det prioriteret at udvikle et set-up omkring en platform, så det stadig var muligt at mødes med de unge. En uge efter nedlukningen gik Ventilens online mødested i luften. Og kort tid efter lavede flere lokale Ventiler også online møder for deres unge for at bevare det tætte fællesskab bedst muligt. Men efter 10 uger, hvor det igen er muligt at mødes i mindre grupper, er det tydeligt, at de unge foretrækker det fysiske møde, og derfor lukker det nationale online mødested ned den 29. maj.

Det nationale online mødested gik i luften den 23. marts. Under corona har det været et forum, hvor vi stadig kan være i kontakt med ensomme unge. Efter 10 uger lukker tilbuddet  igen den 29. maj, så de frivillige igen kan have fuld fokus på aktiviteter med de unge i de lokale Ventiler.

Kender du én, der føler sig ensom og har brug for at blive del af et trygt fællesskab med andre unge?
Så klik dig ind her og find din lokale Ventil.


Kodyle Tider donerer overskud til Ventilen

Unge digtere støtter Ventilen

Unge digtere støtter Ventilen 

30 unge forfattere har bidraget til antologien ”Kodyle Tider”. Det er en bog fyldt med lyriske vers, der på godt og ondt beskriver ungdomslivet – og ensomhed er bare et af mange temaer, som bogen kredser om.

Den 7. marts tog Ventilens formand til en bogreception. Det sker ellers ikke så tit. Men det var en fornem anledning. Kodyle Tider udkom, og foreningen bag udgivelsen havde besluttet at donere overskuddet fra værket til Ventilen.

”Vi er så glade for, at Foreningen for Litterære Håndsrækninger har valgt at støtte Ventilens arbejde med overskuddet fra Kodyle Tider. Foreningen er et prisværdigt projekt, der støtter op om kunsten, unge og organisationer, der arbejder med og for unge. Jeg vil gerne give stor ros og anerkendelse tilbage for det arbejde. Tak,” siger Michala Nielsen, formand for Ventilen Danmark.

Kvinden bag bogen er Cecilie Sund Kristensen, der har stiftet Foreningen for Litterære Håndsrækninger (FFLH). Hun har stået i spidsen for projektet, der udgiver værker af unge forfattere og donere overskuddet til velgørende formål. Kodyle Tider er det første værk, som Foreningen for Litterære Håndsrækninger har udgivet – og Ventilen er altså den første organisation, som kan takke foreningen for støtten.

”Jeg er begejstret for at kunne bruge litteraturen, som jeg brænder for, til at give noget videre til nogen, der gør en forskel i Danmark. Jeg har selv følt mig ensom uden mulighed for at opsøge et sted som jeres. Så det betyder enormt meget for mig. Jeg har længe haft en særlig plads i mit hjerte for unge mennesker og især unge digtere, og ønsker at give dem muligheden for at blive læst, så bogen er et hjerteprojekt for mig, og fungerer derfor på to måder. Nemlig både i at give digterne en stemme og i at donere penge til en organisation, der passer på de unge. Og så er den blevet virkelig fed,” siger Cecilie Sund Kristensen, formand for Foreningen for Litterære Håndsrækninger.

FFLH har doneret et overskud på 7109 kr. til Ventilen Danmark og støtter dermed arbejder mod ensomhed blandt unge.

Du kan læse mere om foreningen og Kodyle Tider her

Kodyle Tider donerer overskud til Ventilen

Sociale tømmermænd
af Alma Munk

Du siger du har følt dig ensom
Efter en weekend med venner
Jeg smiler skævt
Vil give dig et kram men er i tvivl
Hvad er tilladt?
Jeg kender til følelsen
Af sociale tømmermænd
Efter overdosis af vin, grin og musik
Som fugle der flyver sydpå
Men giver hinanden hovedpine af deres skingre skrig
Som kaffen der er brændt på
Men man snakker ikke om dét
Dét
Det er dét der sætter sig fast som ethanol
Og bliver til ethanal.
Som latter bliver til gift
Og som gift bliver til latter
Og dér er det jeg spørger;
”Vil du have et kram?”

Digt fra antologien, Kodyle Tider 


Ventilens dokumentationsrapport

Ny rapport fra Ventilen: 76 % føler sig mindre ensomme

Ny rapport fra Ventilen: 76 % føler sig mindre ensomme

Ventilens dokumentationsrapport for 2019 er netop blevet offentliggjort. Tallene viser, at Ventilens tilbud mindsker ensomhed blandt unge og ruster dem til at opsøge nye fællesskaber uden for tilbuddene.

Mere end 120.000 unge føler sig alvorligt ensomme – det vil sige, at de ofte eller hver dag føler sig ensomme. Og det tal er vel at mærke gældende før corona-krisen. Nogle af de unge opsøger et af Ventilens 23 lokale tilbud. Her er der mulighed for at øve sig i at møde jævnaldrende i et trygt fællesskab, opbygge mod og selvværd samt øve sociale kompetencer, så man tør opsøge nye fællesskaber uden for Ventilen.

Tallene i rapporten viser, at Ventilen lever op til sin mission om at gøre ungdommen mindre ensom. Det gør organisationen takket være modige unge og engageret frivillige, der gør en kæmpe indsats for at bryde med problemet og det tabu, der er forbundet med ensomhed.

Vi gør en forskel

Ventilens dokumentationsrapport 2019 bygger på svar fra de unge, der bruger Ventilens tilbud. Svarene er givet via spørgeskema og individuelle interviews. Derudover laver Ventilen løbende statistik på henvendelser og deltagelse for de 16 mødesteder og 7 KOMsammen-tilbud.

Ventilens dokumentationsrapport

Som det fremgår af billederne, viser rapporten blandt andet også, at Ventilens tilbud er et sted, hvor de unge i høj grad får (gen)opbygget deres sociale kompentencer og selvværd. Begge er afgørende for at turde byde sig til i fællesskaber.

Resultater fra de Ventilens to typer tilbud

Mødested

Mødestederne er for unge mellem 15-25 år. Ventilen driver 16 mødesteder rundt omkring i landet.

Resultater fra rapporten om Ventilens mødesteder

76,4 % føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen

75,6 % oplever et styrket selvværd, siden de startede i Ventilen

63,8 % er blevet bedre til at håndtere sociale situationer

75,6 % har fået større tro på, at andre på deres egen alder synes godt om dem

62,5 % har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende

62,1 % føler sig mere trygge i nye situationer

53,5 % har fået større overskud til at hjælpe andre, hvis de oplever, at de har brug for det

49,4 % af de unge er blevet bedre til at fornemme, hvordan andre har det

62,8 % af de unge har mødt nogen, som de kan lave noget socialt med uden for Ventilen

50,4 % af de unge har fået bekendtskaber, som ikke er fra Ventilen

Læs den fulde rapport for mødestederne her

KOMsammen

KOMsammen er for unge mellem 15-30 år. Ventilen driver 7 lokale KOMsammen-tilbud.

Resultater fra rapporten om Ventilens KOMsammen-tilbud

4 ud af 6 unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i KOMsammen

5 ud af 6 unge føler sig som del af et fællesskab i KOMsammen

4 ud af 6 unge føler, at der er godt sammenhold i KOMsammen

4 ud af 6 unge er blevet mere tilfredse med sig selv og har styrket deres selvværd

3 ud af 6 unge er blevet mere fysisk aktive i hverdagen

3 ud af 6 unge spiser mere sund og varieret mad i hverdagen

 

Læs den fulde rapport for KOMsammen her 

 

 

 

 

Vil du også hjælpe med at gøre ungdommen mindre ensom?


Mads Holm Ensomhedsdag 2020

Ensomhedsdagen 2020 gik online

Ensomhedsdagen 2020 gik online 

Igen i år markerede Ventilens frivillige den nationale ensomhedsdag og satte fokus på ensomhed blandt unge. I år skete det på de sociale medier under #AleneIkkeEnsom med budskabet om, at alenehed og ensomhed ikke behøver at følges ad.

Den første lørdag i maj er altid national ensomhedsdag. I 13 år har Ventilens frivillige markeret dagen ved at gå på gaden, lave aktiviteter og sprede viden om ungdomsensomhed i de byer, hvor Ventilen har et af deres 23 tilbud. Men i år var dagen tvunget til at gå online på grund af Covid-19 med budskabet om, at vi skal holde fysisk afstand OG social kontakt. Takket være Ventilens seje frivillige nåede budskabet bredt ud, og de lykkedes endda med at få opbakning fra kendte og gøre flere interesserede i Ventilens arbejde.

120.000 alvorligt ensomme unge – det er jo sindssygt

I 20 år har Ventilen arbejdet for at afhjælpe og forebygge ensomhed blandt unge – et problem, der har været stigende og som er alvorligt for 10-12 % af danske unge mellem 16-29 år. Under corona frygter Ventilen at det tal vil stige, og derfor er det vigtigt at sige, at alenehed og ensomhed ikke behøver at følges ad. Og hvis man føler sig ensom, så skal man anerkende følelsen og fortælle nogen om den, så den ikke får lov at bide sig fast.

Komiker, Mads Holm, har selv følt sig ensom, og derfor ville han gerne være med til at sætte fokus på Ventilens budskab på Ensomhedsdagen.
”Fra en der selv har været der. Ensomhed er en legitim følelse, og du er ikke alene med den”

Klik på billede til højre og se Mads’ video, som blev delt på Ventilens Facebook og Instagram den 2. maj.

Det var to af Ventilens frivillige, der havde kontaktet Mads Holm, og det er bare et eksempel på meget af det vores seje frivillige fandt på under Ensomhedsdagen.

Frisk luft og glædeligt gensyn

I Ventilen Hillerød havde de frivillige fundet en måde at markere Ensomhedsdagen uden for den digitale verden, som samtidig var til gavn for de unge, der normalt kommer i tilbuddet.

Op til Ensomhedsdagen var muligheden for at flere nu kunne samles åbnet dog stadig med forbehold, og det udnyttede Ventilen Hillerød. De inviterede deres unge på en gåtur, hvor de undervejs lagde malede sten med budskaber fra #AleneIkkeEnsom og viden om ungdomsensomhed for også at markere Ensomhedsdagen i lokalmiljøet. Det var en hyggelig dag udendørs og et glædeligt gensyn for unge og frivillige i Ventilens tilbud i Hillerød.

En anden, der opfordrede til at komme ud og gå i det gode vejr var skuespiller og psykolog David Owe.
Han er frivillig supervisor for Ventilen Næstved, og han lavede en video på hans egen Instagram, hvor han mindede om ikke at lade social isolation blive en vane.


Meningsfuldt samvær online

Hvordan skaber man meningsfuld samvær online?

Hvordan skaber man meningsfuld samvær online?

Er du mæt af alle rådene om alt det, du kan gøre online under corona? Det forstår vi godt. For nogen er det ikke så lige til, for andre er de bare trætte af, at mødet med vennerne sker over Messenger frem for hjemme i stuen. Men lige nu er det, det en godt værktøj til at fortsætte social samvær uden fysisk kontakt. 

Drik en virtuel øl, spil bezzerwizzer på Skype og ring til hele din telefonbog på Facetime! Der er mange velmenende råd derude om, hvad du kan gøre, når nu du ikke har mulighed for at ses med folk som før pga. corona. Vi har endda selv givet nogle af dem.

For der skal lyde en kæmpe hyldest til digitale muligheder herfra! Der er ingen tvivl om, at kontakt digitalt er bedre end ingen kontakt, men det ER bare heller ikke det samme. Det ved vi godt. Men lige nu er det vores bedste værktøj til at bevare og etablere sociale relationer i en tid, hvor vi skal mindske fysisk samvær.

Når det er sagt, så ved vi, at det konstante bombardement af råd, kan føles som et pres over at man burde sætte gang i alle mulige nye samværsformer. Og allerværst er det for dem, der bliver ekstra opmærksomme på, at de måske slet ikke har nogen at række ud til. Derfor har vi alle et ansvar for at passe på hinanden – også socialt.

Hvordan er man nærværende de sociale medier og online platforme  

Mange har siden corona brød ud og Danmark lukkede ned mødtes med venner, familie og kollegaer via en skærm. Og skærmen er faktisk vigtig. Jo flere facetter vi kan få på samtalen, så mere kan vi efterligne en fysisk situation. Fremfor kun at høre en stemme over telefonen, giver det mere autenticitet og nærvær, når vi også kan se og aflæse kropssproget på den person, vi kommunikerer med. Derudover er det en god idé at mødes omkring noget – og her er mulighederne mange. Kaffemøder, bogklubber, filmaftener og fælles madlavning er bare få eksempler.

Vores tid på de sociale medier er steget under corona – og det kan både være godt og skidt. Hvis man deltager aktivt, kan medierne give en følelse af samhørighed. Modsat kan sociale medier også forstærke følelsen af ensomhed, hvis man ikke interagerer, men blot scroller forbi alt det, de andre ligger ud. Så brug de sociale medier, hvis de giver dig energi. Hvis de til gengæld trigger en følelse af ensomhed, så spring dem over og ring eller skriv i stedet til en ven.

Farvel til kaffe-pause-snakken

”Det er ikke tilstrækkeligt med samværet online. Jeg savner hverdagen, hvor man ser mennesker mere kontinuerligt,” siger Frederik på 27 år.

Han har efter mange år med ensomhed tæt inde på livet lært, hvordan han kan bryde de negative følelser, men under lockdown er det lige præcis de ting, han ikke må. Ses med venner, tage i træningscentret eller forbi vinterbadeklubben.

Nu bruger han Skype og Facetime til at holde kontakten med studiekammeraterne, men det giver ikke helt det samme.
”Den impulsive snak om løst og fast, når man sidder over en frokost, sker ikke rigtig online”, fortæller han.

Det kræver det en ekstra indsats at ringe nogen op for at starte en samtale, frem for bare at sige ”hej”, når man mødes på studiet. Når den spontane kaffesnak er væk, kan risikoen for en afvisning virke meget større – især hvis man føler sig ensom.

Instagram kan booste fællesskabet

 Det pibler frem med små digitale initiativer, der skal give os oplevelsen af at være sammen hver for sig. Alberte på 23 år føler for første gang, at de sociale medier kan noget positivt.

”Jeg er fuldstændig betaget af morgensang og alt det der foregår live på Instagram”, fortæller hun og nævner blandt andet fællesyoga på stuegulvet som en af favoritterne.

”Det giver en fornemmelse af, at der er nogen, der rækker ud til én og gerne vil én noget,” forklarer hun.

Samtidig giver det Alberte en følelse af fællesskab at vide, at mange er med.

Berøringen mangler

Selvom Frederik og Alberte indtil videre trives fint nok med at bruge de sociale medier til at bevare deres relationer, så er de begge enige om, at det digitale samvær ikke kan opfylde alle behov.

”Jeg er et meget fysisk menneske, og jeg mangler at blive rørt. Jeg savner at få et kram, at lægge armen om en veninde eller puffe til dem,” fortælle Alberte.

”Jeg har taget mig selv i meget at ligge nærmest i fosterstilling og holde armene om mig selv. Jeg tror virkelig, at min krop den higer efter berøring fra et andet menneske,” siger hun.

At savne berøringen fra andre mennesker kaldes hudsult, og er helt normalt at føle.

 

Meningsfuldt samvær online

Kommunikationspraktikant til Ventilen Danmark

Kommunikationspraktikant til Ventilen Danmark

Ventilen Danmark søger en praktikant, der kan være med til at sætte ensomhed blandt unge på dagsordenen. Du skal være med til at engagere vores følgere på de sociale medier, skrive nyheder om vores lokale og nationale indsatser, sende interne og eksterne nyhedsbreve og lave medlems- og støttekampagner.

Du bliver en del af Ventilen Danmarks landssekretariat i København og vil sidde sammen med Ventilens kommunikationsmedarbejder, der også vil være din vejleder. Her vil du være med til at drive og videreudvikle Ventilen Danmarks kanaler og strategi, som lige nu er i fokus.

Ventilen har drevet lokale tilbud for ensomme unge i mere end 20 år. Derudover står Ventilen også for en række nationale indsatser såsom Netwerk og Ventilen Fortæller. Ventilen er medlem af flere foreninger og netværk – og vi blander os så vidt muligt i debatter om ensomhed og mistrivsel blandt unge.

Om dig
Du er måske lige nu i gang med dit andet semester på Kommunikation på DMJX, og søger efter en praktik, hvor du kan få lov til at udvikle dig fagligt og samtidig gøre en forskel. Du er god til at producere vedkommende indhold til både sociale medier, hjemmeside og pressen – eller du har stort lyst til at blive det. Vi ser gerne, at du kan arbejde i Adobe og har erfaring med at lave video. Ellers får du i hvert fald mulighed for det i Ventilen.

Praktisk om stillingen

Praktikstart den 1/8-2020. Vi ser gerne, at du kan arbejde fuldtid, men det er ikke et krav. Vi ønsker en praktikant i minimum fire måneder. Vi kan ikke tilbyde løn, men giver gratis frokost, som vi prioritere at spise samlet. Du får en fast plads og computer at arbejde ved. Det meste af arbejdet foregår på kontoret mellem kl. 10-16 men der kan være opgaver i hele landet også om aftenen og i weekenden.

 Om Ventilen

Ventilen Danmark er en frivillig, social ungdomsorganisation, der arbejder med og for ensomme unge. Vi består af ca. 300 frivillige fordelt over hele landet samt et landssekretariat på ca. 12 ansatte. I sekretariatet understøtter vi de lokales arbejde og udvikler og driver projekter og indsatser på nationalt plan. Vi er en forening med en valgt, frivillig bestyrelse som øverste ledelse og en sekretariatsleder som daglig leder, og en du kommer til at arbejde tæt sammen med i stillingen som kommunikationspraktikant. Vi har høje ambitioner og derfor også til tider travlt, men vi går op i at have en god og sjov omgangstone, og har fokus på, at der skal være den rigtige balance i opgaverne og mulighed for faglig udvikling. Og så går vi op i at spise frokost sammen, grine, spise kage og løfte i flok.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning + cv samlet til christiane@ventilen.dk senest den 24. maj.
Vi forventer, at samtalerne foregår i uge 23+24.

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte kommunikationsmedarbejder, Christiane Vaaben, på:
christiane@ventilen.dk/ 70 208 308

Vil du gøre en forskel med kommunikation for Ventilen og samtidig udvikle dig fagligt? Så send din ansøgning til Christiane.


Du er ikke ene om at føle dig alene

Du er ikke ene om at føle dig alene

Sigrid har følt sig alene under corona-krisen. Men ikke ensom. Hendes råd er, at udnytte, at mange andre også savner og har tid til lange samtaler.

 

”Det går okay – men meget op og ned. I dag er en god dag,” fortæller Sigrid til spørgsmålet om, hvordan hun har det under corona. Hun er 25 år og bor med sin forlovede.

 

”Jeg er glad for, at vi bor sammen. Hvis jeg havde boet alene, var jeg flyttet hjem til mine forældre, for jeg er sikker på, at ensomheden havde overvældet mig. Jeg har brug for at være omkring nogle, jeg føler mig tryg ved”

Ensomhedsfølelsen kender Sigrid. Den bed sig for alvor fast i hende, da hun for snart fem år siden flyttede fra Silkeborg, sin familie og venner og tog til Aalborg for at begynde på sit drømmestudie.

Gennem en barndom præget af mobning, havde Sigrid lært at holde sig fra andre, og det var derfor svært for hende at træde ind i et nyt, ukendt fællesskab. Sigrid ved, hvordan ensomheden føles i hendes krop – og mens vi barrikaderer os fra venner og familie, er det ikke den følelse, der fylder i hende. I stedet stresser hun over uvisheden, der gør hende nærmest apatisk.

 

”Når jeg er ensom, så føles det som om, jeg bliver suget ind i et sort hul,” fortæller Sigrid, og siger igen, at hun er sikker på, at ensomheden ville have fyldt meget, hvis hun havde siddet alene på et kollegieværelse.

Udnyt, at du ikke er den eneste, der føler dig alene

Sigrid føler sig ikke ensom, men følelsen af at stå alene med en masse problemer stresser hende.

”Jeg får nogen gange spændinger for brystet, og min hals snører sig sammen. Det er angst og stress, der overtager min krop”

Isolationen og dét at være afskåret fra sit studie, som er en stor del af Sigrids liv – særligt nu, hvor hun arbejder på sit speciale – er en stressfaktor. Hun arbejder altid struktureret, og pludselig blev alle planer og rutiner sat på standby.

”Jeg går tit i stå, og det får jeg rigtig meget skyldfølelse over. Dét følte jeg mig alene med, og vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere situationen,” siger Sigrid og fortæller, at hun derfor opsøgte en præst, hun også tidligere har talt med, da hun følte sig ensom.

Præsten lyttede og beroligede hende, og spurgte, om Sigrid mente, at hendes følelser var specifikke for hende, eller om hun troede, at der også var andre i en situation som hendes lige nu. Det spørgsmål gav Sigrid ro.

”Det hjalp at vide, at der selvfølgelig er mange andre, der går med bekymringer for det ene og det andet. Der er mange andre unge, der står midt i deres speciale lige nu og er frustreret over ikke at vide, hvordan det skal færdiggøres. Vi lever alle sammen med en uvished og usikkerhed lige nu.”

Bevidstheden om, at der er mange andre, der føler sig alene og keder sig, fik også Sigrid til at turde række ud.

”Normalt er jeg ikke så god til at ringe til folk. Jeg er bange for, at jeg forstyrrer. Men nu sidder folk jo alligevel bare derhjemme med masser af tid og keder sig sikkert.”

Så Sigrid gjorde noget, hun ikke har gjort i årevis. Hun ringede til sin barndomsveninde, som hun ellers kun skriver med. De endte med at tale i telefon i næsten to timer – og det er en ting, som Sigrid håber at tage med sig efter corona-krisen.

”Det var faktisk rigtig rart at tale i telefon med min veninde. Det giver noget ekstra at høre en stemme,” siger Sigrid.

Gør noget, der giver dig energi

På sine gode dage husker Sigrid, at gøre noget, der gør hende glad. Og det opfordrer hun også andre til at gøre mest muligt.

For Sigrid giver det hende energi at være kreativ, spille SIMS og gå i naturen med sin forlovede.

På de seneste tre uger, har Sigrid lavet bryllupsinvitationer og påskepynt. Hun har malet. Set utallige youtube-videoer, som lærer hende nye features i SIMS, og så har hun gået mange kilometer i forårssolen. Og til trods for helst at ville være omgivet af nogen, er Sigrid begyndt at savne alenetid.

”Normalt sætter jeg ekstra pris på de dage min forlovede og jeg har sammen, fordi han typisk arbejder langt væk fra Aalborg flere dage om ugen. I denne tid har det været fantastisk at have så meget tid med ham, men nu begynder jeg faktisk at savne at have nogle aftener alene,” griner Sigrid.

Sigrid var en del af Ventilen Aalborg i to år.
Her lærte hun sig selv og sine sociale behov bedre at kende. Hun fik mod til at skabe nye relationer.

Mærker du en ensomhedsfølelse? Og mangler du et trygt fællesskab, du kan blive en del af sammen med andre unge?

Ventilens tilbud er rykket online under Covid-19.
Læs mere om det her


Dengang, jeg havde det værst, ville det være en befrielse

Mathilde: ”Dengang, jeg havde det værst, ville det her have været en kæmpe befrielse!”

For Mathilde var ensomheden en pris, hun betalte for at kunne opretholde et skjold mellem sig selv og andre mennesker. Et skjold, der beskyttede hende mod den angst og forkerthedsfølelse, som kom til at definere hendes teenageår.

På mange måder minder Mathildes hverdag i et corona-lukket Danmark meget om dengang. Hun ser kun sin familie, hun isolerer sig, og hun holder sig beskæftiget i sit eget selskab. Det var også sådan, hun brugte tiden i slutningen af folkeskolen, men forskellen var, at det var selvvalgt.

“Ensomheden føltes mindre frustrerende dengang – det påvirkede mit selvværd, men det var noget, jeg selv havde valgt. Jeg havde ligesom et skjold, jeg tog på, og ensomheden var så den pris, jeg betalte for skjoldet, så jeg fik noget ud af det.”

23-årige Mathilde er kommet langt, og hun har ikke længere brug for det skjold, som hun satte op over for andre. ”Ensomheden har ikke længere noget værdifuldt at tilbyde mig, og derfor føles den mere som en straf eller et fængsel.”

“Hvis jeg havde været i denne her situation, da jeg havde det værst, ville det have været en kæmpe befrielse. Så kunne jeg blive i min komfortzone uden at behøve at skulle i kontakt med folk. Jeg havde bare syntes, det ville være mega fedt!”

Mobning og social angst

Folkeskolens sidste år var en barsk tid for Mathilde. Man kunne enten vælge at mobbe eller at blive mobbet, og hun tilhørte den sidste gruppe. Fra 7- til 9. klasse mistede hun helt troen på, at andre ville hende det godt. I skolen handlede det om at gøre sig usynlig og bygge en mur, så ingen kunne komme tæt på.

”Jeg havde brændt mig så meget på fællesskaber, at jeg så mennesker som farlige. Det var så slemt, at jeg ikke kunne føre en samtale, og bare det at sige hej til folk var jeg ikke i stand til,” fortæller hun. Mathilde udviklede social angst, og ensomhed og isolation blev hendes måde at holde angsten væk. Når hun var sammen med andre, følte hun sig usikker og forkert, og det var undergravende for selvværdet.

Bag skjoldet rummede hun dog en anden og langt mere social side, som i disse år kun fik lov at komme frem hjemme hos familien. Da Mathilde gik ud af 9. klasse, besluttede hun, at nu skulle der ske noget radikalt anderledes.

På efterskole med ligesindede

Et år på efterskole er hardcore for en ung kvinde med social angst, og det var netop pointen. Mathilde havde besluttet sig for at sætte sig selv på dybt vand et sted, hvor hun ikke bare lige kunne tage hjem til familien, og hvor der var mennesker omkring hende 24/7.

”Jeg husker det som grænseoverskridende. Man blev tvunget til at øve sig i at være sammen med folk,” husker Mathilde. I starten forsøgte hun at holde skjoldet oppe, men det krævede for meget energi. ”Det faldt bare sammen, og så måtte jeg prøve at leve uden, og det fungerede heldigvis.”

Mathilde har altid været fagligt stærk, og det var ikke noget, der gav point i folkeskolen. På efterskolen mødte Mathilde andre, der lignende hende, og det gav en ro at alle vægtede fagligheden højt. Efterskolens trygge rammer blev et øverum, som rustede hende til at udfordre sig selv i andre dele af ungdomslivet, da hun startede i 1. g

”I starten havde jeg det fysisk dårligt med at gå til fester, for jeg vidste ikke, hvad der blev forventet af mig. Hvad gør man, hvad gør man ikke? Hver gang der var en ny situation, blev det lidt svært igen, men jeg tog til flere og flere fester og til sidst lærte jeg også det,” fortæller hun.

Hellere kvalitet end kvantitet i relationer

I dag læser Mathilde antropologi, og hun holder stadig fast i veninderne fra efterskolen. Under nedlukningen er hun taget hjem til sine forældre, og selvom hun savner sine venner og dagligdagens fællesskaber, så gør hun faktisk ikke en masse ekstra for at holde kontakten.

”Jeg går meget op i kvaliteten af relationer. At man ved, at folk er der, når man har brug for det, og det ved jeg med mine veninder”, forklarer hun. ”Mange af mine veninder har jeg tilbage fra efterskolen, og jeg ved, at de vil være der. Der har før været nogle måneder, hvor vi ikke har talt sammen, og det ændrede jo ikke på noget, så jeg tænker heller ikke, at denne her situation er alvorlig nok, til at det vil rykke ved noget.”

Kvalitet for Mathilde er at mødes ansigt til ansigt, og det glæder hun sig til at kunne, når nedlukningen er over. For selvom hun stadig har det godt i sit eget selskab og ved, at isolationen er nødvendig, så giver det hende ikke længere noget tilbage.

”Jeg har ikke længere brug for et skjold, og derfor føles ensomheden pludselig som en høj pris at betale.”


Jeg slipper for sociale nederlag under Corona

Jeg slipper for sociale nederlag under Corona

Kasper keder sig. Han føler sig isoleret. Men han føler sig ikke ensom. Fordelen ved Corona er, at stress fra studie og dårlig samvittighed over ikke at være bedre til det sociale er sat på pause.  Alligevel påvirker aleneheden ham negativt.

”Jeg rammes af ensomhed, når jeg har været sammen med andre. Jeg prøver at være social, men jeg er ikke så god til det. Så i hverdagen oplever jeg mange sociale nederlag, når jeg ikke altid lykkedes med at række ud til andre, når jeg egentlig gerne vil. Presset fra mig selv og andres forventninger til unges sociale liv er lige nu sat på pause under Corona, for det er bare ikke muligt at gøre som før, og det forventes at man sidder derhjemme – og det er faktisk meget rart i forhold til ensomheden,” siger Kasper, der normalt kommer i Ventilen København. Her øver han sig i at møde nye mennesker og byde sig til i fællesskaber.

Mere tid til sine barndomsvenner

Kasper har altid haft mest kontakt med sine venner online og gennem spil. Under Corona er der nu mere tid og accept af at sidde foran computeren. Derfor har Kasper faktisk brugt mere tid på sine online-venskaber end tidligere. Og det er meningsfulde venskaber, der går mange år tilbage, og hvor der bliver talt om alt muligt.

”Det er venner, jeg har kendt siden jeg var lille, og vi taler om alt muligt. Vi bor egentlig tæt på hinanden og ses også en gang i mellem. Vi har bare altid mødtes mest online,” fortæller Kasper, der under Corona har mærket, at hans venner og også ham selv har opsøgt hinanden mere end normalt.

Kasper mener, det er fordi, der er mere tid og større behov for at snakke med folk, når nu man går glip af de fysiske møder med andre. Sådan har han det i hvert fald selv.

Selvom ensomheden og hverdagens stress og forventningspres lige nu er sat på pause, så trives Kasper ikke under Corona-krisen.

Jeg rammes af ensomhed, når jeg har været sammen med andre. Jeg prøver at være social, men jeg er ikke så god til det. Så i hverdagen oplever jeg mange sociale nederlag, når jeg ikke altid lykkedes med at række ud til andre, når jeg egentlig gerne vil.

Kasper, 25 år

Isolationen og uvisheden er hård

”Isolation er ikke vejen frem,” fastslår Kasper, men siger samtidig, at det er et vilkår, han accepterer og overholder, men hans hovedet fyldes i højere og højere grad af negative tanker, når han er efterladt så meget alene.

Han keder sig, og det hårdt i forhold til andre negative tanker – men det er altså ikke ensomhed, der er problemet.

”Min kæreste har et godt råd til at håndtere Corona, og det er at holde mest muligt fast i sin hverdag og rutiner. Det har jeg ikke selv været god til. Jeg savner at bruge mine krop, have noget at stå op til og ikke være så meget alene med mine tanker, der tit vendes indad, fordi mit selvværd ikke er det bedste. Det slås jeg ret meget med”, siger Kasper og råder folk til at tale med nogen om det, der er svært, så det ikke hober sig op. Kasper taler selv med sin kæreste og venner om, hvordan han har det.

Kan du genkende dig selv og noget af det, Kasper fortæller?

Det er okay at være alene og føle sig ensom engang i mellem. Hvis ensomheden bliver dyb og føles stabil over tid, så er det dog vigtigt at reagere, så følelsen ikke bider sig fast.

  • Tag kontakt til andre – med en besked, en snap eller et telefonopkald. Anything goes!
  • Tal med nogen, du stoler på: fx dine forældre, din lærer eller en ven
  • Søg viden og genkendelse fra andre i samme situation
  • Undersøg om Ventilen er noget for dig? Lige nu kører vi med et særligt online tilbud


Vi har alle sammen (forskellige) sociale behov

Vi har alle sammen (forskellige) sociale behov

Coronanedlukningen er lettere for nogen end for andre. Vi har forskellige sociale behov, og derfor er det forskelligt, hvor svært det er at holde afstand til andre. Uanset hvad har vi alle brug for en grad af kontakt til andre mennesker.

Ensomhed er en følelse, der opstår, når vores sociale behov ikke bliver dækket. Det er forskelligt for os alle sammen, hvad vi egentlig har brug for, og derfor kan man heller ikke sætte ensomhed på formel. Det kan være sværere at få opfyldt sine behov nu, hvor vi ikke går i skole, på studie eller arbejde. Vi er nemlig nødt til at række ud på en helt anden måde for at få dækket vores sociale behov.

Det er dog vigtigt at forstå, at social isolation og den medfølgende ensomhedsfølelse er noget andet end den fysiske isolation, vi alle er bundet af i foråret 2020. Man kan nemlig sagtens føle sig ensom og isoleret i et rum fuldt af mennesker. Samtidig kan man også holde kontakt uden at være fysisk sammen.

At være social er en del af menneskets natur

Hvis du bliver jaget af en løve, er det fedt at have en makker, der hjælper med at klare ærterne. Det er den helt korte evolutionspsykologiske forklaring på, at mennesker har brug for hinanden.

Selvom der ikke er særlig mange løver i dagens Danmark, så har mennesker stadig sociale behov, og det gør ondt på os, når vi oplever, at behovene ikke bliver opfyldt.

Det er vigtigt både at huske og handle på sine behov. Det er også vigtigt at mærke efter, hvordan du rent faktisk har det, og hvad du har behov for. For nogen kan det nemlig også blive en stressfaktor, når vi hele tiden får at vide, at vi skal række ud:

”Fordi vi snakker så meget om det, så begynder jeg at savne at se andre mennesker. Jeg er meget introvert, men det trigger min angst. Jeg bliver ekstra sårbar i mine relationer og bange for at de går i stykker,” fortæller Alberte på 23. Det er vigtigt, at du mærker efter, hvad du selv har brug for.

Karantæne er lettere for nogen end for andre

”Jeg er et socialt menneske og fornemmelsen af den bekræftelse, tryghed og venskabelig kærlighed, det mangler jeg,” fortæller Alberte. Hun sætter pris på at have sit arbejde i hjemmeplejen, og hun frygter de aftener, hvor hun har fri.

For Mathilde derimod giver karantænen ro og tid til at fordybe sig på måder, der ikke er tid til i en travl hverdag. ”Som introvert har jeg det lettere ved at overholde karantænen, og nu hvor der ikke er så meget stimulering, kan det sådan set bare give noget ro.”

Selvom Mathilde er ærgerlig over ikke at kunne se folk, så går det hende ikke videre på, og hun har faktisk heller ikke sat en masse i gang for at holde kontakt med folk i hverdagen. Selvom der er en lille snært af frygt for, hvad adskillelsen gør fx ved hendes tilknytning på studiet, så fungerer det for hende – men hun ved også at alle ikke har det sådan.

”Man skal huske at vi er forskellige, og bare fordi jeg har det på denne måde, så betyder det ikke, at alle vil have det sådan. De ekstroverte har brug for indtryk for at få energi, så for dem er det meget sværere,” siger Mathilde.

Som introvert har jeg det lettere ved at overholde karantænen, og nu hvor der ikke er så meget stimulering, kan det sådan set bare give noget ro.

Mathilde, 23 år

Isolationen må ikke blive en vane

Der er altså ingen grund til at gå i panik og føle dig forkert, hvis du ikke hele tiden har gang i et videoopkald. Omvendt skal du også passe på, at du ikke kommer til at isolere dig fuldstændigt, for vi har brug for andre for at fungere som mennesker.

Det belaster nemlig både hjernen og kroppen, hvis du føler dig alvorligt ensom over længere tid. Samtidig kan det med tiden blive sværere og sværere at komme ud af. Når hjernen er belastet, så påvirker det nemlig vores måde at være på over for andre. Vi bliver mere defensive, afvisende og lukkede – uden at det på noget tidspunkt er bevidst.

Social kontakt kan komme til at føles farligt og blive forbundet med frygten for at blive afvist. Derfor kan det virke tillokkende holde fast i isolationen, for at undgå ubehaget. Kan du se dig selv i det mønster? Så er det vigtigt, at du reagerer! Selvom det kan virke rart i nuet, så er social isolation nemlig ikke løsningen på længere sigt.

 

Dine følelser og behov er 100% legitime

Uanset om kroppen kribler af hudsult, om du nyder tiden til dig selv, eller om du mærker en forstærket ensomhedsfølelse, så er du okay <3

Vores behov er nemlig forskellige, og derfor reagerer vi også forskelligt på nedlukningen. Det vigtigste er at du mærker efter og er ærlig over for dig selv.

Det kan du gøre, hvis du føler dig ensom

  • Tag kontakt til andre – med en besked, en snap eller et telefonopkald. Anything goes!
  • Tal med nogen, du stoler på: fx dine forældre, din lærer eller en ven
  • Søg viden og genkendelse fra andre i samme situation
  • Undersøg om Ventilen er noget for dig? Lige nu kører vi med et særligt online tilbud


Det er naturligt at føle sig ensom

Det er helt naturligt at føle sig ensom under corona

Føler du dig ensom, nu hvor du ikke har mulighed for at mødes fysisk med andre? Så har vi en god nyhed til dig: du er helt normal! Ensomhed er nemlig en fuldstændig naturlig reaktion på, at vores sociale behov ikke bliver opfyldt.

I øjeblikket er vi nødt til at isolere os, og det gør det sværere at få opfyldt sociale behov. Hvis du ved, at familie og venner er klar til at kramme dig efter corona, så skal ensomhedsfølelsen nok forsvinde igen. For nogen kan følelsen bide sig fast, og det skal vi gøre noget ved.

 

Hvor længe er for længe?

Spørger man forskerne, er de ikke umiddelbart bekymrede for unge, der generelt har gode relationer. Ensomhed er nemlig først farlig for os, når den bliver dyb og er stabil over en længere periode. Det er i hvert fald sådan, forskere har set på det frem til nu.

I virkeligheden ved vi nemlig ikke, hvad varigheden af ensomhed egentlig betyder, og den situation, vi har nu i foråret 2020, minder ikke om noget, vi har set før.

Når man taler om langvarig ensomhed, hvornår er så for længe? Vi ved ikke, hvor længe denne periode vil vare, eller hvad den vil gøre ved os. For langt størstedelen vil det sandsynligvis ikke betyde mere end nogle måneders frustration, der går i sig selv igen. For andre kan det anledning til at mærke, at ensomheden faktisk er dyb, konstant og længerevarende, fordi man ikke længere har dagligdagen kontakter.

For nogen er det business as usual

De unge, der kommer i Ventilens tilbud, føler sig ensomme i hverdagen, og for nogen af dem vil der ikke være den store ændring. Mathilde på 23 følte sig ensom i teenageårene, og hun kan godt se nogle paraleller til en vis grænse: ”Det er sjovt at tænke på, for min hverdag nu minder meget om det, jeg oplevede, da jeg havde det værst. Men man kan ikke sammenligne det, for isolationen nu er pålagt, og det er ikke et valg,” forklarer hun

Det kan virke mærkeligt, når Mathilde beskriver isolationen som et valg, men det er faktisk ret klassisk. Hvis man føler sig alvorligt ensom og har gjort det længe, er det simpelthen en måde at beskytte sig selv, når man siger nej tak til invitationer.

Det kan være en øjenåbner i sig selv, at der er en gruppe unge, der nærmest ikke kan mærke forskel på deres hverdag efter corona-nedlukningen. For nogen kan det måske være en lettelse at vide med sikkerhed, at nu er de ikke de eneste, der sidder alene og ser Netflix hele weekenden.

Keep calm – og ræk ud!

Vi hører meget om, hvad denne her sundhedskrise mon gør ved vores mentale helbred. Det bedste, du kan gøre, er dog at forsøge at tage det hele en dag ad gangen og sørge for at række ud til de mennesker, du plejer at ses med i hverdagen.

Det kræver en ekstra indsats, hvis I ikke er vant til at hænge ud online, men de vil elske dig for det! Husk, at alle sidder i sådan cirka samme situation som dig og med de samme behov, som ikke bliver opfyldt.

Hvis du mærker ensomheden ekstra i denne periode, er det sandsynligvis fordi, du har mange skønne mennesker i dit liv. Hvis du pludselig opdager, at du faktisk ikke har nogen at række ud til eller savne, så er det, at du skal reagere.

#AleneIkkeEnsom – de behøves ikke at følges ad

Alenehed under corona må ikke at blive til ensomhed – og hvis den er blevet til ensomhed, så kan du gøre noget for, til at den ikke bider sig fast Ensomhed er aldrig din egen skyld, men du er den eneste, der kan gøre noget.

Følg #AleneIkkeEnsom for at gå gode råd og viden om ensomhed.

Se kampagnesite her

Undervisere: Hav fokus på trivsel, selvom I ikke mødes fysisk

Undervisere: Hav fokus på trivsel, selvom I ikke mødes fysisk

Undervisere har deres sag for med at tilrettelægge og gennemføre virtuel undervisning i en verden, hvor både deres og elevernes virkelighed er vendt på vrangen. Netop derfor er det vigtigt ikke kun at fokusere på faglighed, men også have blik for social trivsel i klassen og hos eleven.

Lukningen af uddannelser har nu varet over en uge, og sammen med de øvrige tiltag er det blevet forlænget til efter påske. Det gør afgjort noget ved det faglige miljø, men også ved det sociale miljø blandt elever og studerende.

De fleste savner deres studie- og klassekammerater og benytter forhåbentlig lejligheden til at holde kontakten digitalt. Men der kan også være nogen, som for alvor får lejlighed til at mærke, hvordan ensomhed føles. Dem, der føler sig isolerede og udenfor i hverdagen, og som nu også er fysisk alene, selvom de måske gerne ville være sammen med andre.

Er du lærer på en ungdomsuddannelse, kan du godt forberede dig på, at klassen vil være mærket af adskillelsen, når I kommer tilbage. Ventilen har samlet nogle gode råd til dig som lærer eller underviser, der gerne vil understøtte trivslen og sikre fastholdelse gennem den svære tid.

Gode råd til dig som underviser

  1. Lav grupper og følg op
  2. Skriv en personlig besked til dine elever
  3. Vær ekstra opmærksom på de elever, der har det svært socialt til hverdag
  4. Tag snakken med dem, der har det svært

1. Lav grupper – og følg op

Alle arbejdspladser går i online-møde-selvsving, og det kan dine elever og studerende også! Tilrettelæg undervisning, der kræver, at eleverne mødes og løser opgaver sammen online. Det giver dem følelsen af stadig at være forbundet med hinanden. Her er det vigtigt, at det er dig, der laver grupperne, og at det ikke er den samme gruppe hver gang. Risikoen, for at der er nogen, der ender med at sidde alene, hvis I kører fri gruppedannelse, er nemlig endnu større end normalt. Følg også gerne op, så du er sikker på, at grupperne rent faktisk har mødtes.

2. Skriv en personlig besked til dine elever

Der kan være mange ting, der fylder ekstra i disse dage. Angst, stress og ensomhed trives i den usikkerhed, corona-foranstaltningerne bringer med sig. Det kan påvirke dine elever og studerendes faglige og sociale formåen. Invitér dine elever til at fortælle, hvis der er noget, der er svært, så du kan støtte dem både nu, og når I vender tilbage til hverdagen. Derfor anbefaler vi, at du skriver en personlig besked til hver elev eller studerende, hvor du tilbyder en videosamtale, hvis eleven har brug for at vende noget.

Personlige invitationer er altid bedre end generelle – særligt for dem, der har det svært, kan det gøre en ekstra forskel, så de føler sig set og tør tage imod den udstrakte hånd. Du kan sagtens skrive det samme til hver elev, men det giver noget ekstra, hvis den lander som en personlig besked. Det hjælper dig også til at komme et skridt tættere på det næste råd.

3. Vær ekstra opmærksom på dem, der har det svært socialt til hverdag

Når du alligevel skriver rundt til dine elever, så vær særligt opmærksom på dem, der ikke trives socialt til hverdag. Tænk på, om der er nogen, som du ikke forventer vil have anden kontakt med klassekammerater end det skemalagte gruppearbejde.

Er du i tvivl om, hvem det kunne være, så tag evt. et kig på vores spotteliste med tegn på stilfærdig mistrivsel. Vær ekstra omhyggelig med hvilken gruppe, du placerer de elever i, som ikke har nogen umiddelbare sociale forbindelser, og spørg evt. eleven selv, om de har en præference.

4. Tag snakken med dem, der måtte have det svært

Du er naturligvis først og fremmest underviser, og det er hverken din opgave at være psykolog eller rådgivningslinje. Det, du skal have ud af en samtale, er at få en fornemmelse for, om der skal tages nogle særlige hensyn ift. undervisningen, og om den unge har brug for henvisning til yderligere hjælp.

Tag evt. et kig på denne artikel om at tage den indledende snak med en ung, for at få en fornemmelse af, hvad der kan være gode spørgsmål og indgangsvinkler. Selvom fysiske tilbud generelt er lukkede, er der stadig en række digitale og telefoniske tilbud til unge, som har åbent, og som du kan henvise til. Få et overblik hos Rådgivningsdanmark.


Online mødested for ensomme unge

Det nationale online mødested havde sidste åbningsdag den 29. maj

Ventilen går digitalt med online mødested

Du kan nu få din vante Ventil-indsprøjtning i vores nye online mødested for dig, der plejer at komme i et af Ventilens lokale tilbud – KOMsammen eller mødested. 

Ensomheden kan fylde ekstra under nedlukningen, hvor vi ikke kan være sammen fysisk. Vi lukker op for det virtuelle fællesskab med et online tilbud, der har åbent alle hverdage kl. 16-18. Hvis det en aften ikke lykkes at holde åbent, skriver vi det på forummet.

 

Hvem kan deltage?

Det online mødested er for dig, der føler dig ensom, og som savner fællesskabet i Ventilen. Vores online mødested er åbent for alle Ventil-unge, så du får lejlighed til at møde unge fra hele landet.

For at deltage skal du:

  • Deltage i en indledende samtale, medmindre du allerede kommer i Ventilen
  • Være mellem 15-30 år gammel
  • Kende til følelsen af ensomhed og have lyst til at møde ligesindede unge
  • Bidrage til den gode tone og den gode stemning
  • Behandle alle både unge og frivillige som du selv gerne vil behandles
  • Ikke være påvirket, når du deltager

Sådan kommer du med i det online mødested

Det online mødested er for dig, der føler dig ensom, og savner jævnaldrende kontakt. Det er et lukket forum, hvor du kan være anonym, og hvor 2-3 af Ventilens frivillige sørger for at alle har det godt og skaber en god stemning.

Du kan deltage både, hvis du plejer at komme i et lokalt tilbud, og hvis du aldrig har været i Ventilen før, men der er forskel på, hvordan du kommer med.

Jeg er plejer at komme i KOMsammen eller mødested

Du tilmelder dig ved at kontakte dine lokale frivillige på deres bymail, på Facebook eller ved at skrive en besked til Ventilens sekretariat på info@ventilen.dk. Så får du en mail, om hvor og hvordan du kan oprette dig som bruger.

Jeg er ny i Ventilen

Hvor er du sej, at du gerne vil med 😀

Alle unge, der kommer i et Ventilen-tilbud for første gang, skal have en personlig samtale, for at sikre, at Ventilen er det rigtige tilbud. Det gælder også for det online mødested, og det foregår på følgende måde:

  • Du skriv en mail til info@ventilen.dk, om at du gerne vil deltage
  • Vi sender dig videre til to frivillige, som vil aftale et tidspunkt for en indledende samtale
  • Samtalen SKAL foregå med kamera og lyd
  • De frivillige vurderer sammen med dig om Ventilen er det rigtige tilbud i din situation
  • Hvis I er enige om dette, får du en mail om hvordan du opretter dig og bliver en del af vores lukkede forum


Tre råd til at holde ensomheden på afstand

Tre råd til at holde ensomheden på afstand

Mens vi sidder hjemme og forsøger at mindske Corona-smitten, vokser risikoen for at flere vil føle sig ensomme. Læs, hvad du kan gøre for at forebygge og afhjælpe hos dig selv og andre.  

Der er nok at bekymre sig om for tiden. Vi følger udviklingen af Corona-virussen hjemme foran skærmen, og gør vores bedste for at passe på de svage og ældre i vores samfund ved at holde os mest muligt indenfor. Det har konsekvenser for vores sociale liv, der pludseligt er ændret fra én dag til en anden. Undervisningen med studiekammeraterne, fredagsøllen med en ven, morgenkaffen med kollegaerne, familiemiddagen, biografturen og koncerten er aflyst. Eller er de?

Mens vi passer på vores fysiske helbred, skal vi sørge for samtidig at blive ved med at pleje vores sociale relationer. De er nemlig også afgørende for, at vi har det godt. Det er netop, når vores sociale behov ikke bliver dækket af vores relationer, at følelsen af ensomhed kommer snigende.

I Ventilen er vi særligt bekymret for de unge. Særligt dem, der i forvejen føler sig ensomme, og har svært ved at række ud efter kontakt. Men der er også en stor risikogruppe af psykisk udsatte unge med fx stress, angst og depression, som er mere tilbøjelige til at lukke sig inde specielt i krisetider, og derfor heller ikke rækker ud. Til sidst er der den gruppe af unge, som indtil nu har fået deres sociale behov dækket af de møder, de har haft med andre gennem deres dagligdag, som de nu er afskåret fra. For dem, kommer følelsen af ensomhed som et chok, når de opdager, at de måske slet ikke har så tætte relationer med andre, som de troede. Og det chok kan også føre til en selvisolation, der forstærker følelsen af ensomhed. Jo længere tid, vi skal være afskåret fra hinanden, jo større er risikoen for, at ensomheden bliver langvarig og alvorlig, og antallet af svært ensomme unge vil vokse.

Så vi skal gøre, hvad vi kan for ikke at lade den fysiske afstand føre til social isolation. Og heldigvis lever vi i en tid, hvor vi stadig har muligheden for at ”mødes”. Så lad os rykke de aflyste kaffedates, biografturen og koncerten online.

Vi har samlet tre råd til, hvad du kan gøre, hvis du selv føler dig ensom eller vil hjælpe en ven.

Ca. 10-12 % af unge mellem 16-29 år føler sig ensomme ofte eller hver dag.
Det er mere end 120.000 unge – og det gør ungdommen til den mest ensomme generation.
Ventilen frygter, at dette tal vil vokse under Corona-krisen, hvor den almindelig omgangsform ændres markant, når de naturlige møder med mennesker udebliver pga. isolation.

Ventilen har altid talt positivt om online fællesskaber og sociale medier. Hvis man bruger dem aktivt ligesom i den virkelige verden, så kan man sagtens skabe og bevare meningsfulde relationer online. Vi opfordrer alle til stadig at ”mødes”.
Ventilen arbejder lige nu på at åbne et online-mødested for ensomme unge. Det forventes at starte op søndag den 22. marts 2020.

1. Tag kontakt

Både for at forebygge og afhjælpe ensomhed, er det nødvendigt at række ud. Det kan være et svært skridt at tage men vid, at det bliver nemmere herfra. Det er lige meget, om du skriver, ringer og snapper, bare du rækker ud. Ensomhed er stadig et tabuiseret emne, men hvis du sætte ord på, så gør det. Ellers så skriv uden om det. Skriv, du keder dig, du savner et kram, du tænkte bare lige på, hvordan den anden havde det osv. Lige nu sidder mange i samme båd og savner selskab, så nu er det perfekte tidspunkt at tage initiativ til at styrke og vedligeholde dine sociale relationer eller støtte andre i det. Husk derfor også dem, du ikke har talt med for nyligt.

2. Smil og vink til hinanden

Når nu det ikke er muligt at give et kram, så rækker et smil og et vink ekstra langt. Forsøg mest muligt at ”mødes”, mens der er kamera på. På den måde, er det også nemmere at afkode følelser, og tage de gode, betydningsfulde snakke om det, der fylder. Det handler om autenticitet og nærvær.

3. Lav noget sammen – hver for sig

Fra vores arbejde i Ventilens lokale tilbud ved vi, at det er nemmere at mødes om noget. Det gælder også online – og der er masser I kan lave sammen.

  • Nyd eftermiddagskaffen sammen
  • Hold filmaften
  • Lav en quiz
  • Lær en ny hobby sammen
  • Mal portrætter af hinanden
  • Spis middag
  • Spil et brætspil eller onlinespil
  • Lav en bageklub
  • Gå en tur sammen osv.

Hvad er ensomhed, og hvordan påvirker den vores sundhed og trivsel?

Det er pinligt at føle sig ensom, når man er privilegeret som jeg

Det er pinligt at føle sig ensom, når man er privilegeret som jeg

Alberte, 23 år og frivillig i Ventilen Fortæller

Lørdag aften, to dage efter Danmark lukkede ned, kørte jeg i hjemmeplejen. Jeg spørger, som jeg altid gør, hvordan dagen er gået. En ældre dame med matte øjne fanger mine og siger bedrøvet, at der er så stille. Stille udenfor og stille hos hende. Hun er vant til at få besøg af familien, men nu kommer de ikke, da de af ren omsorg er bekymret for smitte.

Hun famler lidt efter min hånd, og velvidende om afstanden, jeg bør overholde, giver jeg hendes hånd et klem, da hun efterfølgende bruger ordet ensomhed.

Hænderne blev vasket og sprittet godt af – men ordet forfulgte mig resten af vagten og den kommende dag. Rent fagligt er jeg indforstået med alle forholdsregler og tiltag for at få os ud af denne forfærdelige situation. Jeg kan dog ikke være andet end bekymret for ensomhed og hudsult som følge af dette.

Mon de glemmer mig?

Ensomhed. Det er et skræmmende ord på otte bogstaver. Tre stavelser. Betydningen kender jeg på egen krop. Størstedelen af mine teenager år var jeg ensom grundet mistrivsel i skolen.

Nogle vil nok beskrive mig som typen, der isolerede mig for ikke at blive valgt fra. Jeg valgte fællesskabet fra, så det ikke kunne vælge mig fra. Det bunder i frygt og uvidenhed om, hvordan man begår sig i grupper.

Som årene er gået, så har jeg lært meget om vigtigheden af fællesskaber og gode relationer. Det gør, at jeg nu er i en ny sårbar situation, hvor jeg er ængstelig for at miste disse relationer. Bange for at blive glemt. Trods min introverte side, så blomstrer jeg op i mange sociale sammenhænge. Jeg bliver nærmest høj af at være sammen med ligesindede, det fylder mig med gåpåmod og ikke mindst en grundfornemmelse af at være nok og nyttig. Helt igennem værdsat.

“Jeg føler mig fanget i min lejlighed med mine egne tanker, mine egne bekymringer, som angsten maler. Manglende kram og manglende øjenkontakt. Hvad nu, hvis de glemmer mig?”

Fanget i eget hjem

Den ældre dame og jeg står i samme båd. Vi er isolerede fra det, som giver os værdi. Vores familier, venner og små hverdagsglæder. Jeg føler mig fanget i min lejlighed med mine egne tanker, mine egne bekymringer, som angsten maler. Manglende kram og manglende øjenkontakt. Hvad nu, hvis de glemmer mig?

Verden føles nogle dage som om den kan gå videre uden mig, men murstensvæggene om mig står stadig solidt upåvirket. Det er kun mig der, rastløs bevæger mig rundt herinde. Jo vist, jeg kunne tage hjem til min familie – problemet er, at jeg grundet mit arbejde i hjemmeplejen, skal være ekstra forsigtig. Så jeg tager ingen chance. Men her er stille, her er ensomt. Min lejlighed føles til tider fremmet.

Jeg forsøger lige nu at holde angsten i ro, komme med logiske forklaringer og nedblusse mine indre røde lamper. Jeg kan dog ikke undgå at være bekymret for hvad du, kære læser, må tænke, når du læser om en 23-årig privilegeret sygeplejestuderendes bekymrede beretning om at skulle holde sig indendørs og skrive sin bachelor i fred og ro.

Jeg synes også, det er pinligt på mine egne vegne. Pinligt, at jeg seks dage inde i karantænen mærker ensomheden vokse. Mærke min angst blusse op. Jeg er skidenervøs for at blive dømt for ting og valg, jeg tager i denne periode, men også tingene jeg ikke gør eller ikke vælger. Jeg vil gerne gøre det hele rigtigt, men jeg arbejder lidt langsommere.

Vi omstiller os til at stå sammen
hver for sig

Tæppet er revet væk under mig og har placeret mig i limbo. Jeg ved ikke, hvornår jeg kan genoptage mine rutiner. Jeg ved ikke, hvornår jeg næste gang kan kramme min mormor uden at være bange for smitte. Heldigvis er teknologien med os, hvilket gør opkald fra familie, venner og kæreste meget mere visuelt.

Lov mig at have nysgerrighed for øje, når unge som jeg eller ældre indrømmer blankt, at situationen er svær. Den er svær for os alle, men jeg er ærlig, når jeg siger, at jeg kræver lidt ekstra omstilling. En ny rytme om man vil.

Ordet omstilling er lige nu det ord, der for mig beskriver 2020 bedst. Vi er omstillingsparate og står sammen som befolkning – bare hver for sig. Det bliver helt okay, men ring lige til et familiemedlem eller veninden, du ikke har talt længe med. Det gør det hele lidt mindre ensomt.

Har du brug for nogen at tale med?

Alle Ventilens fysiske tilbud er lukkede minimum frem til d. 30. marts. Heldigvis har vi en række dygtige kollegaorganisationer, som tilbyder rådgivning via chat eller telefon.

Find det tilbud, der passer til dit behov, på Rådgivningsdanmark.

Besøg Rådgivningsdanmark.dk

Ventilens Frivilligweekend 2020

Frivilligweekend 2020: fokus på forandring

Frivilligweekend 2020: fokus på forandring 

 

Ventilens frivilligweekend er en tilbagevendende årlig begivenhed, hvor frivillige fra alle kroge af Ventilen mødes, hygger, deler erfaringer og udvikler sig i deres Ventil-arbejde. Temaet for 2020 havde fokus på den forandring, som organisationen lige nu gennemgår. Weekenden fik stor ros af de frivillige.

Ventilen består af ca. 300 frivillige fordelt i hele landet, som laver mange forskellige opgaver i Ventilen. Nogle driver de lokale tilbud, mens andre udvikler organisationen som bestyrelse eller som del af et udvalg.  Der er frivillige, der gør folk klogere på ensomhed gennem oplæg, mens der er nogle, der sørger for at uddanne nye frivillige i at gøre ungdommen mindre ensom. Derfor er der brug for arrangementer, der samler alle de frivillige, der både understøtter den faglige og personlige udvikling hos vores frivillige.

Det er frivilligweekenden et eksempel på. Årets frivilligweekend fandt sted 6.-8. marts 2020.

V.E.N.T.I.L.E.N: VI – EJERSKAB – NÆRVÆR – TRIVSEL – IVRIGHED – LATTER – EGENSKABER – NUET

Sådan lød temaet for årets frivilligweekend i Frørup på Fyn. Temaet blev valgt for at komme rundt om hele Ventilen og skabe en større forståelse for organisationen efter årsmødet gav en ny organisationsstruktur i efteråret. Hovedformålet med frivilligweekenden var dog uændret. Det var som altid at styrke de sociale relationer og understøtte de frivilliges personlige og faglige udvikling.

FREDAG ankom de frivillige til hytterne og første punkt på dagsordenen var hygge og lære hinanden at kende på tværs af frivilliggrupperne. Det skete gennem en klassisk Tour de Hytte.

LØRDAG startede det faglige arbejde med et oplæg fra Ingerfair i frivillig rekruttering ud fra frivilligtyper og motivation. Oplægget fik god feedback, og mange af de frivillige så frem til at tage brug af værktøjerne i deres Ventil-arbejde. Som en af de frivillige sagde:

”Det var et møgfedt oplæg. Det gav anledning til at åbne op for nye tanker omkring måden at rekruttere frivillige på, så man ikke forbliver låst fast i gamle vaner”.

Om eftermiddagen blev der stillet skarpt på forskellige relevante emner inden for det frivillige arbejde i Ventilen med tre forskellige workshops, der blev faciliteret af frivillige fra udvalget for Frivilligweekenden.

I en samtale-baseret workshop, blev ejerskab i hele organisationen vendt under fire overskrifter, der tog udgangspunkt i de unge, de frivillige, Ventilens medlemmer og det nationale arbejde.

Samtidig var ivrighed & nærvær overskriften på en inspirerende workshop omkring sociale medier, hvor de frivillige delte erfaringer og fik ny viden om, hvordan de kunne kommunikere i lokale foreninger og udvalg.

Derudover blev Ventilens HR-katalog præsenteret i en workshop, der havde fokus på trivsel & latter, og som beskriver vigtigheden af et godt socialt liv for trivslen og motivationen i ens frivillige arbejde bevares. Deltagerne afprøvede sjove øvelser, som de kunne tage med sig i deres Ventil-arbejde.

SØNDAG blev der erfaringsudvekslet gennem skuespil. I grupper blev der uddelt cases og udfordringer i både det lokale og nationale arbejde, som derefter blev håndteret i et skuespil, som grupperne selv skulle finde på og fik feedback på bagefter. Flere frivillige kunne dele personlige historier og erfaringer i øvelsen, som kunne inspirere andre til, hvordan man kan håndtere forskellige opgaver og udfordringer.

En weekend i Ventilens ånd 

”Frivilligweekenden er for mange et sted, hvor der virkelig er tid til at være sammen om Ventilen, hygge sig og sparre med hinanden,” siger Ditte, der har været en del arbejdsgruppen for Frivilligweekend 2020 og som også er frivillig i Ventilen Næstved.

Der var god stemning og mange positive tilbagemeldinger på Frivilligweekenden, hvor folk blandt andet har sagt følgende:

”Jeg har lært en masse nye at kende og fået rigtig mange nye idéer og kompetencer”

”Jeg var meget, meget tilfreds og glad. I er så super seje. Jeg havde en dejlig weekend og grinte meget”

Netop læring og at have det sjovt sammen har altid været formålet med Frivilligweekenden, og Ditte er glad for at det lykkedes gruppen at stable et godt event på benene – men de havde også gjort sig umage.

”At planlægge sådan en weekend og prøve at varetage alles interesser er altid lidt af et puslespil. Men vi synes, at vi er lykkedes med det i arbejdsgruppen. Vi har fået en masse positive kommentarer både under og efter weekenden, og det gør alt arbejdet det værd,” siger Ditte og kommer med en anbefaling til andre frivillige i Ventilen:

”Vi vil klart anbefale alle at prøve at arrangere sådan en weekend. Der bruges meget energi, men frugten høstes, når deltagerne er glade, tilfredse og smilende efter en weekend i Ventilens ånd”.

Ventilens ånd bygger på de fem grundværdier: tillid, nærvær, ansvarlighed, udvikling og frivillighed


Ventilen modtager donation fra Junior Branch

Ventilen modtager donation fra Junior Branch

CISV Junior Branch afholdt velgørenhedsbanko til fordel for Ventilen. Næsten 3.000 kroner blev doneret med ønsket om at være med til at gøre en forskel for ensomme unge. 

CISV Junior Branch er en organsiation, der arbejder for at skabe venskaber mellem unge på tværs af kulturer og landegrænser. Da CISV Junior Branch i efteråret satte sig sammen for at finde ud af, hvilke events de skulle finde på i det kommende år, blev banko hurtig valgt som et af initiativerne.  Men formålet skulle ikke kun være at hygge sig, det skulle også gavne et godt formål.

”Jeg havde hørt om Ventilen og dets arbejde med ensomme unge fra en veninde, der har været lokal frivillig i Ventilen. Da jeg fortalte resten af gruppen om Ventilen, så støttede alle op om, at pengene skulle gå dertil, ” fortæller Clara Skibild, der er National Junior Repræsentant i CISV Junior Branch.

Junior Branch arbejder selv med en gruppe unge i alderen 15-26 år, så det var naturligt at fortsætte med at støtte en målgruppe tæt på deres egen. Derudover ville Junior Branch hellere støtte en sag, hvor de kunne mærke, at deres penge faktisk gjorde en forskel.

”Vi ville gerne støtte en organisation, hvor vi kunne mærke, at vi gjorde en forskel. Så vi søgte efter mindre organisationer, der matchede Junior Branchs værdier og målgruppe. Her passede Ventilen perfekt,” siger Clara Skibild, der er stolt over at Junior Branch velgørenhedsbanko kunne støtte med næsten 3.000 kr.

”Vi havde sat et beskedent mål på 400 kr., men det mål blev hurtigt gjort til skamme, da vi efter en time havde modtaget over 1.000 kr.,” griner Clara Skibild.

Donationen var todelt med indtægter fra bankospillet på 1420 kr., som Junior Branch valgte at fordoble. Junior Branch donerede således i alt 2840 kr. til Ventilen Danmarks arbejde.

Ventilen Danmark takker Junior Branch for den flotte donation og interesse i at gøre ungdommen mindre ensom.


Ensomme unge er kommet på Finansloven

Ensomme unge er kommet på Finansloven 

I fredags kom resultaterne på forhandlingerne om de afskaffede satspuljemidler, og vi Ventilen kunne heldigvis juble. Er af resultaterne var nemlig, at Ventilen fremover vil modtage en varig bevilling på 1 mio. kr. årligt, som vil styrke driften af vores indsatser mod ensomhed blandt unge.

Ventilen har flere gange det seneste år deltaget i debatten om afskaffelsen af satspuljemidlerne og forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på, hvordan frivillige organisationer dækker behov i det sociale arbejde, som ellers ikke bliver løftet. Senest har Ventilen haft besøg af Social- og Indenrigsministeren, Astrid Krag, i vores lokale tilbud, Ventilen Roskilde.

”Det er da dejligt, at der endelig er kommet en afklaring. Med den varige bevilling kan vi bedst muligt understøtte vores lokale arbejde og har mod til at søsætte nye projekter og indsatser mod ensomhed blandt unge. Når det er sagt, så håber vi, at forhandlingerne fortsætter og der kommer et gennemsigtigt system med objektive og meningsfulde kriterier for, hvordan man kan få tildelt en bevilling. Kun på den måde sikrer vi ro og overskud i civilsamfundet til at også mindre men betydningsfulde organisationer kan fortsætte deres vigtige arbejde til fordel for vores udsatte borgere,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen Danmark.


Vil du hjælpe frivillige med at hjælpe unge ud af ensomhed

Vil du hjælpe frivillige med at hjælpe unge ud af ensomhed?

Vi søger dig, der kan hjælpe vores dygtige og engagerede lokale frivillige – så de til gengæld kan hjælpe flere unge ud af ensomhed. En af vores dygtige organisations- og lokalkonsulenter har søgt nye udfordringer, så vi søger hendes afløser: Dig der har mod på et job der spænder fra fundraising og kursusadministration, til udvalgsarbejde, rekruttering, metodeudvikling og ikke mindst løbende kontakt med frivillige fra hele landet.

Du bliver en del af vores sekretariat, der holder til i København, hvor I er tre lokalkonsulenter, der står for at hjælpe vores lokale frivillige i de p.t. 23 lokale Ventiler. Det gør I både ved at tage rundt og være med på frivilligmøder, ved at skrive guides, stå for fondsansøgninger, hjælpe med frivilligrekruttering, stå for kursus-logistik og ved at undervise og sparre med både de lokale formænd, kasserere og kommunikations-ansvarlige. I din stilling kommer arbejdet med at drive og udvikle vores interne uddannelsesaktiviteter også til at fylde en del. Lokalkonsulenterne bruger hinanden til sparring og erfaringsudveksling, men løser de fleste opgaver enkeltvis.

Vi søger efter ”den rigtige person”, så din baggrund er ikke nødvendigvis så vigtig, og vi afgør den endelige opgavefordeling i teamet, når vi har fundet den rigtige kandidat. Dog er disse kompetencer vigtige for os:

  • Du kan etablere gode samarbejdsrelationer med de frivillige – og kan kommunikere i øjenhøjde også på mail og telefon.
  • Du trives med skriftlige opgaver – uanset om det handler om at besvare mails, skrive guides, opdatere hjemmeside eller formulere en evalueringsrapport
  • Du trives med at strukturere, prioritere og planlægge dit arbejde og med at justere planen løbende, når der er dukker en uforudset opgave op. For det gør der tit.
  • Du har prøvet organisationsarbejde før og kan både læse, forstå og forklare en vedtægt – og lære andre, hvordan man skriver et godt årsmødereferat.
  • Du behøver ikke at være ekspert i ensomhed eller socialt arbejde, men hvis du tidligere er stødt på begreber som aktiv lytning, supervision og hjælp-til-selvhjælp, er det en fordel.
  • Du har det fint med, at stillingen indebærer rejseaktivitet – også i aftentimer og weekender i forbindelse med møder med de frivillige.
  • Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med eller interesse for kommunikations- og pressearbejde, da en stor del af vores hjælp til de frivillige også handler om det.

Praktisk om stillingen
Vi ønsker os en medarbejder, der kan starte senest 1/5 2019, gerne før.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, dog uden øvre arbejdstid. Det meste arbejde foregår på kontoret, men du skal regne med en del møder, der ligger udenfor almindelig arbejdstid og er fordelt over hele landet. Vi tager som regel toget.
Vi er ikke lønførende, men tilbyder en løn, du kan leve af.

Om Ventilen
Ventilen Danmark er en frivillig social organisation, der arbejder med og for ensomme unge. Vi har ca. 300 frivillige fordelt over hele landet.
På vores landssekretariat er vi ca. 12 ansatte – fordelt på studentermedarbejdere, deltids- og fuldtidsansatte. Vi arbejder alle sammen for at understøtte de frivillige i deres arbejde med at gøre ungdommen mindre ensom. Nogle ved at hjælpe de lokale – andre ved at udvikle og drive projekter og indsatser på nationalt niveau.
Vi er en klassisk forening med en valgt frivillig bestyrelse som øverste ledelse og en sekretariatsleder som daglig leder, og den du kommer til at referere til.
På sekretariatet har vi næsten altid travlt, men vi går op i at have en god omgangstone og har fokus på, at der skal være den rigtige balance i opgaverne og mulighed for faglig udvikling. Og så går vi op i at spise frokost sammen, grine, spise kage – og at vi løfter i flok.

Om ansøgningen
Skriv en side om hvad der gør dig til den perfekte lokalkonsulent i Ventilen, og send den sammen med et CV i en samlet fil til job@ventilen.dk senest søndag d. 15. marts. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af et par uger.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt vores sekretariatsleder Rillo på rillo@ventilen.dk. Det er ikke muligt at stille spørgsmål over telefonen. Du kan også læse meget mere på www.ventilen.dk