At forlade ensomhed, er ikke lige ud af landevejen

At forlade ensomhed, er ikke lige ud af landevejen

Et skridt frem og to tilbage. Sådan føles det ofte, når man arbejder sig ud af svære ting i livet. Det gælder også for den langvarige ensomhed, og derfor er det helt naturligt, at det kan tage år, før man har lagt ensomhedsfølelsen bag sig.

Det skyldes, at ensomhed er komplekst, og følelsen bliver påvirket af forskellige faktorer. Noget af det handler om de erfaringer, individet bærer med sig. Andet handler om de situationer og fællesskaber, man befinder sig i, mens andet igen kan bunde i påvirkninger fra samfundet.

Med denne artikel forsøger vi at nuancere og udfolde nogle af disse faktorer, og undersøger hvordan de kan påvirke den snørklede vej ud af ensomheden.

Foto: Jakob Kremmer

Ensomhed er størst i ungdommen

Ungdommen er en helt særlig periode på godt og ondt. Heldigvis trives størstedelen af unge i Danmark godt, men der er desværre stadig alt for mange, som mistrives på forskellig vis. Trivslen er høj hos børn op til omkring 11-årsalderen, men når børnene når teenageårene, ændrer billedet sig.

I den nationale sundhedsprofil kan vi se, at antallet af unge, der mistrives, er stigende, og i 2017 var andelen 18 % for unge mellem 16-24 år. Ved ensomhedsmålinger tager vi udgangspunkt i de regionale sundhedsprofiler, hvor andelen af unge, der føler sig alvorligt ensomme, ligger på 10-12 %.

”Efter folkeskolen var jeg to år på samme efterskole – et rigtig godt år og et svært år, hvor jeg var udenfor igen – og senere kom jeg på produktionsskole, hvor jeg trivedes godt.”

Marie

Ungdomsårenes mange sporskifter

En del af det, der kan gøre netop ungdomsårene svære, er de mange forandringer, der sker både hos en selv og i ens omverden. Man bliver færdig i folkeskolen og tager måske på efterskole eller på en ungdomsuddannelse, hvor man går i nogle få år, inden man igen skal lave et skifte til at starte arbejde eller begynde på en uddannelse.

Marie, som er tidligere ung i et tilbud, fortæller, hvordan hun efter en folkeskoletid med mobning og ensomhed bevægede sig gennem disse skift med varierende succes: ”Efter folkeskolen var jeg to år på samme efterskole – et rigtig godt år og et svært år, hvor jeg var udenfor igen – og senere kom jeg på produktionsskole, hvor jeg trivedes godt.”

Efter produktionsskolen har Marie gået på to forskellige uddannelser. Den ene stoppede hun på, fordi ensomhed igen kom til at fylde for meget, og den anden har hun netop færdiggjort.

Hendes fortælling viser, hvordan overgange har både en forside og en bagside. Skiftet til efterskolen der gav hende en ny start og et rigtig godt år ovenpå en vanskelig folkeskoletid. Omvendt var skiftet til andet år på efterskolen vanskeligt, idet det indebar en udskiftning af elever, hvor hun aldrig blev en del af det nye fællesskab.

Et præstations- og konkurrencefremmende samfund

De mange skift i ungdomsårene er ofte koblet op på faglige og personlige valg om ens fremtid. Det stiller store krav til en ungdomsgeneration, der er vokset op i et samfund med fokus på konkurrence og præstationer.

Begrebet ’konkurrencestat’ dækker over, at vi lever i en tid, hvor konkurrence og vækst har en gennemgribende magt. ”I konkurrencestaten er det individuelle ansvar i centrum, og den enkelte spilles i den proces i stigende grad ud mod andre individer i et konkurrenceforhold (…)” (CEFU)

Denne stigende individualisering og interne konkurrence mellem individer skaber en større afstand mellem os. Det har en påvirkning på følelsen af ensomhed, da netop manglen på dybe relationer, kan få os til at føle os ensomme. I stedet for at tale højt om vores problemer, vender vi dem indad. Det gælder for 19 % af gymnasieelever, at de har svært ved at tale med nogen om det, der plager dem.

Unge oplever konstante krav til at præstere på mange niveauer. Det gælder både fagligt og socialt fx i forhold til at have det rigtige job, den rigtige træningsrutine og deltage i de rigtige arrangementer.

Trygge og utrygge fællesskaber

Ungdommen er en ”hypersocial periode”, hvor man løsriver sig fra familien og i stigende grad søger at få opfyldt sine sociale behov hos jævnaldrende. Sammen med det stigende pres for at præstere (også socialt) og de mange skift i livet, skaber det en sårbarhed.

Når man starter i en ny gymnasieklasse eller på et nyt studie, vil der altid være en vis spændthed. Det sker i alle grupper, at der er utryghed i starten, og for de fleste går det i sig selv igen. Men nogle gange får utrygheden i stedet lov til at vokse, og det kan skabe nogle gruppedynamiske processer, der ekskluderer nogen fra fællesskabet.

Når utrygheden for lov til at vokse, begynder vi ubevidst at vurdere hinanden for at se, hvem der passer ind. Når man laver vurderingen, af hvad der passer ind, vil der uvægerligt være noget andet, som ikke gør. Jo større utryghed, jo snævrere bliver vurderingerne af, hvornår man passer ind. Og det er her, at der – bevidst eller ubevidst – kan være nogen, der bliver ekskluderet.

Hvad kendetegner utrygge fællesskaber?

Mobbeforsker Helle Rabøl har undersøgt gruppedynamikker blandt børn og unge. Hun mener, at ensomhed, mobning og utrygge fællesskaber hænger sammen og påvirker hinanden.

Se film: Hvad driver mobningen?

Sociale kompetencer og identitet

Vi har allerede etableret, at ungdomsårene indebærer mange skift samt løsrivelse fra forældrene. Endnu to aspekter er, at de sociale spilleregler ændrer sig i ungdomsårene, og det samtidig er den periode, hvor man udvikler sin egen identitet.

Unge udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempi. Det er der ikke noget galt med, men det kan være svært at komme tilbage efter en sommerferie og finde ud af, at de andre i klassen pludselig er begyndt at feste og drikke alkohol. Man ’leger’ ikke længere – man ’er sammen’. De sociale spilleregler ændrer sig i ungdomsårene, og for unge, der udvikler sig i et langsommere tempo, kan man blive ’hægtet af’ i denne periode.

Vi udvikler os som mennesker og lærer i samspil med andre. Vores egen selvforståelse og identitet udvikler vi også ved at spejle os i andre og se, hvor vi er ens, og hvor vi er forskellige. Hvis man føler sig ensom og ekskluderet fra fællesskabet i sine formative ungdomsår, kan det påvirke identitetsskabelsen.

Det kan også påvirke ens sociale kompetencer, for det er også noget, der skal opbygges gennem træning. Træner man ikke sine sociale kompetencer, så får man svært ved at afkode signaler og agere hensigtsmæssigt i forhold til andre. Det kan gøre det vanskeligt at bryde ensomhedsfølelsen, hvis man ofte har fornemmelsen af at træde ved siden af uden helt at vide, hvad det er, man gør forkert

 ”Jeg sagde f.eks. nej, hvis de spurgte, om jeg ville spille fodbold i frikvarteret eller sådan et eller andet. Det kom sig jo af, at jeg var bange for at sige ja, fordi hvad nu hvis det vendte tilbage med mobning?”

Kasper

Foto: Jakob Kremmer

Vi bærer livet med os

Et skift fra et utrygt til et tryggere fællesskab kan virke afhjælpende på ensomhedsfølelsen og kan for nogen være det, der skal til, for at bryde den. Men sådan er det ikke nødvendigvis for alle.

I artiklen har vi indtil nu præsenteret en lang række faktorer, som kan påvirke unge og deres trivsel – herunder ensomhed. Negative oplevelser med eksempelvis forventningspres, gruppedynamikker og svære skift i livet er noget, vi bærer med os, og som har indflydelse på den måde, vi møder fremtidige oplevelser.

Kasper fortæller i Ventilens antologi følgende om årene efter han var blevet mobbet i sin klasse: ”Jeg sagde f.eks. nej, hvis de spurgte, om jeg ville spille fodbold i frikvarteret eller sådan et eller andet. Det kom sig jo af, at jeg var bange for at sige ja, fordi hvad nu hvis det vendte tilbage med mobning?”

Kasper forsøger at passe på sig selv, men i den proces ender han med at isolere sig selv yderligere. Det er en helt naturlig forsvarsmekanisme, og den kan gøre, at en ung ikke får taget skridtene ind i nye fællesskaber.

Vi ser også til tider unge i Ventilens mødesteder, som har fået det bedre og stopper med at komme, men som starter igen på et senere tidspunkt. Måske er det gået godt i en periode, men så har der været endnu et skifte, endnu en nederlagsfølelse eller et præstationspres som gør, at man er gået de famøse to skridt tilbage.

Præstationsfrie rum

Anders Petersen, forfatter til bogen ”Præstationskultur” taler om præstationsfrie rum, som er steder, hvor man som ung kan få en pause fra dette. Han nævner eksempelvis efterskoler, højskoler, Roskilde Festival og lignende ’lommer’, hvor det bare handler om at gøre noget sammen.

Et fjerde eksempel kunne være Ventilen, hvor man møder ligesindede unge og mødes om aktiviteter. De frivillige, som planlægger aktiviteterne, tager højde for, at der ikke skal være konkurrenceelementer. Fra vores evaluering kan vi se, at 60 % af de unge, der har svaret på spørgeskemaet, kommer næsten hver gang, og 63 % er kommet i over et halvt år. Det siger måske noget om behovet for at have sådanne præstationsfrie rum i sin hverdag, hvis man for alvor skal ensomheden til livs.

For Marie blev mødet med Ventilen et af flere vendepunkter: ”I foråret 2010 begyndte jeg i Ventilens mødested og begyndte at få flere venner fra byen og omegnen. Det var først der, at jeg kunne se, at jeg har været mere ensom, end jeg nok lige har været klar over.”

Kræver en flersiddet indsats

Fordi ensomhed er en kompleks størrelse, der påvirkes af forskellige elementer, så kræver det også indsatser flere steder fra, hvis man skal komme følelsen endeligt til livs. Det gælder både, hvis vi ser på ensomhed som en smertelig følelse for individet, og hvis vi ser på det som et samfundsproblem.

For individet kræver en indsats både fra en selv og fra fællesskabet. For at komme ensomheden til livs, er du nødt til at sætte dig selv i spil socialt. Og det kan være vanskeligt. Eksempelvis fordi, du tidligere har oplevet at blive afvist og ekskluderet, eller fordi du simpelthen aldrig har lært, hvordan man gør.

På den anden side skal der også være et fællesskab, som er klar til at tage imod dig. Et trygt fællesskab er kendetegnet ved, at der er højt til loftet, og der er plads til at begå fejl – også socialt. Det er den type af fællesskab, vi søger at skabe i de lokale tilbud. Og det er den type fællesskab, som vi underviser unge og fagfolk i gennem Ventilen Fortæller.

Tålmodighed er en dyd

For nogen kræver det et kærligt puf eller en udstrakt hånd, før man tør at tage det første skridt ind på den sociale arena, som, erfaringen siger, er farlig. De unge, vi møder gennem Ventilen, fortæller ofte, at det er deres forældre, venner eller bekendte, som har hevet fat i dem og hjulpet til det første skridt ud af den onde cirkel.

Man selvom du som ung tager skridtet, så er det netop kun ét skridt på en lang, krøllet rejse, og den rejse kræver, at du er tålmodig med dig selv. Husk at passe på dig selv, når vejen føles stejl.

Selvom det til tider kan virke sådan, er du ikke alene og rejsen bliver lettere, hvis du deler din byrde med andre, så I kan hjælpe hinanden fremad.


Bliv supervisor og støt vores frivillige i at hjælpe ensomme unge

Bliv supervisor og hjælp vores frivillige i at hjælpe ensomme unge 

Ventilen har mere end 20 års erfaring i at arbejde med ensomme unge. Blandt andet driver vores frivillige 23 lokale tilbud, hvor unge kan søge andre unge i et trygt fællesskab. Vi arbejder altså ud fra principperne ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp. Vores frivillige er alle mellem 18-30 år, og vi søger lige nu lokale supervisorer, som kan sikre en stadig udvikling og sparring med de frivillige i forhold til deres arbejde med de unge.

Vi søger en supervisor:

  • Med uddannelse eller efteruddannelse i supervision
  • Med praktisk erfaring i supervision
  • Der er uddannet eller studerende på overbygning ved psykologi, pædagogik eller lignende

Som supervisor i Ventilen får du tilbud om at blive en del af Ventilens landsdækkende supervisor-forum, hvor Ventilens supervisorer mødes årligt og udveksler erfaring og metoder.

Du vil blive tilknyttet et eller eventuel flere lokale tilbud, der er del af landsforeningen Ventilen Danmark.

Arbejdet omfatter en supervision på tre timer om måneden samt forberedelse. Der er tale om frivilligt arbejde – stillingen er altså ulønnet men er både fagligt og personligt udviklende.

Vi søger pt. supervisorer i følgende byer (klik på byen for at komme til konkret opslag):

Frederikshavn
Gentofte
Holbæk
Kolding
Randers
Slagelse


Nytårsfest i København var en succes

Nytårsfest i København var en succes

To frivilliges idé blev til en hyggelig nytårsaften med dronningebingo, middag, dessertkonkurrence og meget andet. Festen bestod af 30 unge, som ser frem til at blive genforenet snart

For en del unge er nytår en svær aften. Her forventes det, at man samles med vennerne, ser godt ud og spiser fin mad. For de unge, der føler sig ensomme, kan nytårsaften være en hjerteskærende påmindelse om det, de savner – på samme måde, som julen for dem med familiære problemer kan være en hård tid.

Alle fortjener et godt nytår, og det besluttede to af Ventilens frivillige i København sig for at sørge for. Og med økonomisk støtte fra Københavns Kommune og Ventilen København samt hjælp fra flere Ventilen- frivillige var det lige præcis, hvad de gjorde.

Vær velkommen i fællesskabet

Dørene til festen, ”JA-DA Nytår”, i U-kirke åbnede kl. 17 den 31. decmber, hvor gæsterne stille og roligt dukkede op og kunne hjælpe til med maden og det sidste pynt.

”Vi ved fra mødestedet, at det altid er nemmere at træde ind i et fællesskab, når man laver noget sammen. Derfor var vores fokus at sætte gæsterne i gang med noget, når de kom. På den måde startede samtaler naturligt og alle følte, at de bidrog til festen. Og alle var virkelig på. Det var fedt at opleve,” fortæller Maja, der er en af de to frivillige bag idéen.

Under Dronningens nytårstale spillede de 25 unge gæster og 8 frivillige dronningebingo, hvor det gjaldt om at få flest rigtige udsagn fra talen krydset af på sin plade. Det var en sjov aktivitet, som fik særlig stor betydning, da Dronningen kom ind på ensomhed og nødvendigheden for at invitere folk ind i fællesskaberne.

Ved det lange middagsbord fortsatte snakken, mens maden blev spist og til sidst ryddet af bordet, inden gæsterne skulle stå for desserten i en konkurrence om at lave den flotteste lagkage. I hold skulle der nås til enighed om, hvordan flødeskummen skulle sprøjtes og hvilken farve krymmel, der rimede bedst på nytår.

Indtil der blev hoppet ind i det nye år blev der quizzet, set film, danset, snakket og spillet. Og alle tog ansvar for at skabe en god fest.

”Det var nogle mega seje unge, der kom til festen. Når man kommer alene er det grænseoverskridende at skulle træde ind i et ukendt fællesskab, og derfor havde os frivillige regnet med, at vi skulle facilitere meget af aftenen. Men alle var helt vildt gode til at præsentere sig selv, starte samtaler op og finde på noget at lave, når vi ikke lige havde en aktivitet i gang,” siger Maja.

Til spørgsmålet om, hvordan det havde været at bruge sin nytårsaften på sit frivillige arbejde, kom svaret hurtigt:

”Det var en mega fed oplevelse, som jeg håber, at vi gentager igen til næste år,” siger Maja, der for sit eget vedkommende savner fester, hvor alkoholen bliver i flaskerne og fokus i stedet er på fællesskabet.

Festen fortsatte til kl. 02.00, og konklusionen var, at det havde været en virkelig god aften, som de fleste gerne ville have fortsat endnu længere. Derfor har frivilliggruppen besluttet, at lave en reunion for alle dem, der deltog i festen.

 

 

 

 

 

Nytårsfesten var for unge mellem 15-30 år.
Festen var arrangeret af Maja og Frederikke, der begge er frivillige i Ventilen København. De fik hjælp fra flere Ventil-frivillige fra København og Gentofte.

Festen var uden alkohol, og blev dømt til at være en succes af de 25 unge gæster, der deltog og gerne ville ses igen. Derfor arbejder de frivillige lige nu på at lave en reunion for de unge, der var med til nytår.


Ensomhed på videregående uddannelser

Ensomhed er størst på akademiske uddannelser

En ny redegørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet dykker ned i studerendes trivsel som et ud af tre udvalgte områder. Redegørelsen fokuserer særligt på stress og ensomhed på uddannelserne.

10 % af studerende på videregående uddannelser svarer ’ofte’ eller ’altid’ til spørgsmålet ’har du oplevet at føle dig ensom på studiet?’.

Dette tal ligger en anelse lavere end det tal, Ventilen benytter for hele populationen, som er 10-12 %. En del af forklaringen kan være målemetoden, hvor der spørges direkte til, om den studerende føler sig ensom.

Inden for forskningen ser man nemlig en tendens til underrapportering (især blandt unge mænd), hvis ensomhed bliver nævnt som en del af spørgsmålet. Derfor benytter man i højere grad en metode, hvor der spørges ind til tre aspekter af ensomhed:

  • Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
  • Hvor føler du, at du savner nogen at være sammen med?
  • Hvor ofte føler du dig (holdt) uden for?

I december 2018 udgav EVA en rapport om ensomhed på videregående uddannelser, hvor de benyttede disse tre spørgsmål. Her var andelen af studerende, der følte sig ensomme, en anelse højere, nemlig 12 %.

Ensomhed fylder mest på kandidatuddannelser

Rapporten giver også et indblik i ensomhed sat i forhold til forskellige parametre. Den viser blandt andet, at det særligt er studerende på kandidatuddannelser, som føler sig ensomme.

Her har 13 % svaret ’ofte’ eller ’altid’ til spørgsmålet, mens det på erhvervsakademiuddannelser kun er 7 %.

Undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem både stress og ensomhed samt forskellige læringsindikatorer. Den indikator, der har den største sammenhæng med ensomhed, er støtte fra medstuderende.

Uddannelses- og forskningsministeriet kan ikke sige noget om kausaliteten, altså om det er manglende støtte, der forårsager ensomhed eller omvendt, men sammenhængen er tydelig.

25 mio. til at styrke trivsel

Regeringen har afsat en pulje på 25 millioner til at styrke trivslen på uddannelser. Pengene kan søges af de enkelte uddannelsesinstitutioner til pilotprojekter, der kan være med til at fremme trivslen på uddannelserne.

Det er glædeligt, idet vi kan se, at ensomhed og stress fylder hos de studerende på videregående uddannelser. Vi ved, at studerende, der føler sig ensomme, er dem, som i højest grad overvejer at stoppe på uddannelsen.

Samtidig ved vi, at et godt socialt miljø virker både forebyggende og afhjælpende på ensomhed. Derfor mener vi, at det er her, man bør sætte ind.


Ingen skal gå alene ind i det nye år

Brevkampagne: Ingen skal gå alene ind i det nye år

‘Ingen skal gå alene ind i det nye år!’ Det er budskabet for vores brevkampagne med Ungdomsøen, hvor unge i hele landet opfordres til at sende en nytårshilsen, hvor de sætter ord på deres egne oplevelser og tanker omkring ensomhed.

Ventilen og Ungdomsøen er i år gået sammen om en brevkampagne, der sætter fokus på ensomhed mellem jul og nytår.

Dagene mellem jul og nytår er jo bare dage som alle andre. Og så alligevel ikke. For med det nye års kommen ligger et stort socialt pres for unge, om at de skal være til den helt rigtige fest med de helt rigtige mennesker i det helt rigtige nytårsskrud. Det er et pres for alle, og især for de 120.000 unge, der føler sig ensom i en sådan grad, at der er tale om svær ensomhed.

 

Skriv et brev til en ung, der føler sig ensom

Med kampagnen opfordrer vi unge til at skrive breve eller nytårshilsner til de unge i Ventilens lokale tilbud. Du kan enten skrive et helt gammeldags brev og sende med posten til Ventilens sekretariat, eller du kan sende en hilsen elektronisk via Ungdomsøen website. 

Det er vigtigt, at vi taler om ensomhed, og at særligt unge, der føler sig ensomme, ved, at de ikke er alene. Samtidig skal de vide, at der er en vej ud af især den langvarige ensomhed. Det skaber kampagnen fra Ventilen og Ungdomsøen være med til at skabe opmærksomhed omkring.

Vær med til at udbrede kampagnen ved at dele med andre unge samt ved selv sætte ord på dine oplevelser med ensomhed.

For er der noget, vi godt kunne ønske os til jul og nytår, er det, at langt færre unge oplever langvarig ensomhed i 2020.

Send dit brev til

Ventilen Danmark
Ny Kongensgade 9, 3
1472 København K

Send en elektronisk hilsen

Ventilen i spidsen for nyt, stort samarbejde

Ventilen i spidsen for nyt stort samarbejde

Over de næste to år bidrager Ventilen med indsatser, der skal gøre unge på Frederiksberg mindre ensomme. Indsatserne er rettet mod fagfolk, ungdomsuddannelser, unge, forældre og frivillige gennem et nyt samarbejde med Frederiksberg Kommune, som officielt blev skudt i gang i sidste uge.

Der var stor interesse for det nye samarbejde mellem Ventilen og Frederiksberg Kommune ved opstartsreceptionen, hvor både fagfolk, kommunalansatte, skoleledere, fritidslivet og pressen var til stede. Formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Frederiksberg Kommune, Merete Winther Hildebrandt, indledte med en tale, hvorefter Ventilens sekretariatsleder, Rillo Snerup Rud præsenterede samarbejdet.

”Ensomhed blandt unge er heldigvis ikke længere et overset problem, og der er forståelse for, at langvarig ensomhed kan have alvorlige konsekvenser. Alligevel er det stadig et tabubelagt problem, og derfor er der fortsat brug for et øget fokus. Vi har arbejdet med sagen i 20 år, og ser positive resultater gennem vores tilbud. Nu ser vi frem til at rulle det meste af vores katalog ud på én gang og gøre en forskel for unge på Frederiksberg,” sagde Rillo Snerup Rud, da hun præsenterede samarbejdet ved receptionen.

Helt konkret består samarbejdet af en flerstrenget indsats med fire tilbud, som Ventilen står bag. Der er tale om et trivselsprogram for ungdomsuddannelser, opkvalificering af fagfolk, oplæg for unge, forældre og frivillige samt et mødested for unge, der føler sig ensomme, på Frederiksberg.

Efter præsentationen af samarbejdet fortalte Signe og Kasper, to tidligere ensomme unge, deres historier og det gav anledning til spørgsmål i salen.

Blandt andet spurgte en skoleleder, hvordan han kunnet havde hjulpet dem bedst, dengang de gik i skole. Ligesom det også var det, der fyldte hos en gymnasieelev, der var med som repræsentant for Ungeforum Frederiksberg: ”Hvordan kan andre elever hjælpe?”

Til begge spørgsmål påpegede Signe og Kasper vigtigheden af at insistere på at vise interesse og omsorg for den ensomme, selv når de afviser at de har brug for hjælp. Det er nemlig et forsvar, som tit kræver mange forsøg at trænge igennem. Til eleven blev det konkrete eksempel at fortsætte med at invitere alle med til fester mm., selvom personen har sagt nej flere gange.

Stærkere fællesskaber, faglig opkvalificering og mødested.

Det var ikke en tilfældighed at receptionen fandt sted på Falkonergårdens Gymnasium & HF. Skolen er allerede en del af Netwerk, som i forbindelse med det nye samarbejde tilbydes til samtlige ungdomsuddannelser i kommunen. Netwerk giver lærere og elever en samlet ramme for at skabe gode fællesskaber og sammen forebygge ensomhed.

Fagpersoner kan gøre en stor forskel for unge, der føler sig ensomme. Det er dem, der ser de unge hver dag, og kan støtte og hjælpe dem til at håndtere ensomhedsfølelsen, hvad end den er kortvarig eller langvarig. Derfor er der også stor fokus på opkvalificering af fagfolk i samarbejdet. Det vil ske gennem kurser og oplæg, hvor Ventilen vil give fagfolk viden om ensomhed, redskaber til at genkende adfærdsmønstre blandt ensomme unge, viden om gruppe- og eksklusionsmekanismer, introduktion til samtaler med unge om ensomhed, forståelse for og redskaber til at støtte ensomme unge og værktøjer til at forebygge ensomhed ved at styrke fællesskabet.

Med til receptionen var også tre nye frivillige, som er en del af det kommende mødested på Frederiksberg. De ser frem til at tage i mod unge, når mødestedet åbner, hvilket forventes at ske i januar.

Folk lyttede interesseret med, da det nye samarbejde med Frederiksberg Kommune blev præsenteret den 4. december.

Formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Frederiksberg Kommune, Merete Winther Hildebrandt, indledte receptionen med en tale.

Signe og Kasper har begge følt sig ensomme, og til receptionen delte de deres historier om, om hvordan ensomhed føles, og hvordan de er kommet ud af den. Her ses Signe.

Indsatser i Frederiksberg samarbejdet

Netwerk: stærkere fællesskaber på ungdomsuddannelserne                    

Ventilens trivselsprogram, Netwerk, udbydes til samtlige ungdomsuddannelser i kommuner, så lærere og elever i alle klasser får en samlet ramme i for at skabe gode fællesskaber og sammen forebygge ensomhed.
På seminarer får alle lærere i Netwerk viden og redskaber til at sikre og lede et trygt klassefællesskab.

 

 

 

Faglig opkvalificering

Fagpersoner kan gøre en stor forskel for unge, der føler sig ensomme. Det er dem, der ser de unge hver dag, og kan støtte og hjælpe dem til at håndtere ensomhedsfølelsen hvad end den er kortvarig eller langvarig. Gennem kurser og oplæg, vil Ventilen give fagfolk viden om ensomhed, redskaber til at genkende adfærdsmønstre blandt ensomme unge, viden om gruppe- og eksklusionsmekanismer, introduktion til samtaler med unge om ensomhed, forståelse for og redskaber til at støtte ensomme unge og værktøjer til at forebygge ensomhed ved at styrke fællesskabet.

Mødestedet: et frivilligdrevet ung-til-ung tilbud

I forbindelse med samarbejde med Frederiksberg, har Ventilen oprettet sit 23. lokale tilbud, Ventilen Frederiksberg – et mødested for unge mellem 15-25 år, der føler sig ensomme. Ligesom Ventilens øvrige lokale tilbud, vil Ventilen Frederiksberg blive drevet af unge frivillige. Der er allerede en samlet Frederiksberg frivilliggruppe, der glæder sig til at tage godt i mod unge i januar, hvor det forventes at det nye mødested kan slå dørene op. Når samarbejdsperioden ophører, er det planen, at mødestedet fortsat skal være åben på lige fod med Ventilens øvrige lokale tilbud.

Oplæg for unge, forældre og frivillige

At være ung og ensom er tabuiseret, og mange føler skam og pinlighed samtidig med ensomheden. Gennem oplæg bryder Ventilen tabuerne omkring ensomhed og giver de unge et sprog for at tale om det, der er svært. Samtidig bliver de klogere på, hvordan de selv styrker deres fællesskaber.

Som forældre eller frivillig, der møder en ensom ung, kan det være svært at vide, hvad man kan stille op. Men man kan have stor betydning for den unge, og derfor udbyder Ventilen også oplæg for forældre og frivillige i fritidslivet, hvor de får viden og værktøjer til, hvordan de bedst kan hjælpe.

Ventilen har erfaring med kurser og oplæg fra Ventilen Fortæller


Ventilen Sønderborg har rebootet sig selv

Ventilen Sønderborg har rebootet sig selv

En mandag i november slog Ventilen Sønderborg dørene ikke bare til nye lokaler, men også til et nyt frivilligteam. Mødestedet har været gennem nogle svære måneder, hvor der har været lukket grundet nye lokaler og frafald blandt de frivillige. Pausen er blevet brugt positivt til at skabe et nyt og stærkere fundament for foreningen.

”Mange af dem, der var der, der jeg startede, er stoppet igen. Der er rigtig mange, som havde sabbatår eller gerne ville på udveksling eller lignende, så de forsvandt igen,” fortæller Lumilla. Hun har været frivillig i Ventilen Sønderborg i et års tid. ”Derfor var der grundlag for at starte på ny. Denne gang kunne jeg som formand sætte mit eget hold.”

Netop det at sætte holdet har været helt centralt for Lumilla. Det skulle ikke bare være en samling enkeltpersoner men en gruppe, der supplerer hinanden. At drive et lokalt tilbud handler nemlig også om at løse de administrative opgaver, og der er brug for nogen, der fx har lyst til at lave PR eller være kasserer.

Socialt sammenhold skaber forpligtigelse

Tankegangen med at sammensætte et team med forskellige profiler og kompetencer er ikke nyt for Lumilla. ”Jeg er ansat til at tænke i profiler i mit arbejde, så det er helt naturligt for mig at definere folk og prøve at tænke dem ind i forskellige kasser uden egentlig at bruge særlig meget energi på det.”

I et frivilligjob er det dog ikke nok at sikre, at de rigtige kompetencer er til stede. Folk skal også kunne sammen socialt, for det skaber en forpligtigelse over for hinanden. En ny frivilliggruppe og en genåbning har skabt grobund for at involvere alle i at sætte rammerne. Det skaber sammenhold og ejerskab, mener Lumilla.

”Folk vil jo gerne have ansvar! Jeg har også lagt rigtig meget op til, at det er et fælles ansvar med en ny frivilliggruppe og nye lokaler, så der bliver skabt noget ejerskab fra start.” De sidste par måneder har der været god tid til at mødes i frivilliggruppen, sammensætte en ny bestyrelse og afstemme forventninger.

Tænker du på, om Ventilen er noget for dig?

Ventilen er for dig, der kender til ensomhed, og som gerne vil have hjælp til at komme ud af ensomheden. Vi driver 23 lokale tilbud fordelt over hele landet, hvor du kan komme og lave aktiviteter med andre unge, der kender til følelsen af ensomhed.

Ventilen Sønderborg holder åbent hver mandag kl. 17-20. Som nu er det eneste, du skal gøre, at møde op kl. 16.30 og tage en snak med de frivillige.

Læs mere om vores lokale tilbud og se, om vi har et i nærheden af dig: https://ventilen.dk/for-unge/

Det bedste er at følge de unges udvikling

Mødestedet har nu været genåbnet i en lille måned, og sammen med sine medfrivillige er Lumilla nu tilbage i kerneopgaven – arbejdet med de unge. Noget af det, der betyder mest for hende, er at følge de unges udvikling, efter det er begyndt at komme i mødestedet.

”Det at se dem fra de kommer ind ad døren første gang måske med en forælder eller en støtteperson, fordi det er så vanskeligt, til at se senere kommer løbende og sige højlydt hej og ikke være bange for at komme til at sige noget dumt, det er Ventilen for mig. Jeg får mulighed for både at se og skabe den udvikling hos de unge.”

Og der er ingen tvivl om, at der er unge, der har rykket sig af at komme i Ventilen Sønderborg. Under lukningen er der nogle, der har kontaktet Lumilla for at høre, hvornår Ventilen åbner igen. Der er også flere, som har taget et stort spring ved at starte på høj- eller efterskole.


Børn, der føler sig ensomme, siger det ikke til nogen

Børns Vilkår: Over halvdelen af børn,
der føler sig ensomme, siger det ikke til nogen

Det kan være både skamfuldt og svært at fortælle, at man føler sig ensom. I en ny undersøgelse fra Børns Vilkår siger kun 39% af de børn, som føler sig ensomme, at de har talt med nogen med nogen om det.

Størstedelen af børn og unge, der føler sig ensomme, går alene med følelsen uden at dele den med andre. Det er et problem, fordi den bedste måde at komme følelsen til livs er at sige det højt til folk omkring sig. Børns Vilkår har netop udgivet en rapport i samarbejde med Trygfonden, som bl.a. viser, at mere end halvdelen af de børn, der angiver, at de føler sig ensomme, ikke har fortalt nogen om det.

Rapporten konkluderer (som andre undersøgelser på området), at ensomhed er et stigende problem blandt skolebørn. Ud fra samtaler på BørneTelefonen kan man se, at ensomhed både kan være noget, der fylder i skolen og i hjemmet. I begge tilfælde kan det være vanskeligt at tale om, og det kan der være flere grunde til.

Nogle børn fortæller, at deres forældrene er travle og har mange bekymringer i forvejen, så de holder det sig selv, for ikke at bekymre dem yderligere. For andre handler det om, at de ikke føler sig tætte med deres forældre, eller at de er bange for, at forældrene ikke kan lide dem. Endnu en væsentlig årsag er, at de er bange for, at hvis de fortæller forældre eller lærere om ensomheden, vil det ikke blive taget alvorligt, eller at interventioner fra læreren vil gøre problemet værre.

Drenge fortæller mindre end piger

Det er især drengene, der går alene med følelsen af ensomhed. 63% af drengene, der føler sig ensomme, siger i undersøgelse at de ikke har delt deres følelser med nogen, mens det for pigerne er 52%. I Ventilen bliver vi ofte spurgt, om piger er mere ensomme end drenge, og mange bliver overraskede, når vi svarer nej.

Ser man på de undersøgelser, der er lavet på området (Fx VIVE ”Børn unge og velfærd”, 2018, Lasgaard, Christiansen og Friis ”Ensomhed blandt unge”, 2019), viser de nemlig, at der er lidt flere piger end drenge, der føler sig alvorligt ensomme, men man skal være varsom med at tolke disse resultater for direkte, fortæller forskerne.

For det første har drenge nemlig en tendens til at underrapportere, når man spørger ind til psykisk mistrivsel. For det andet ser vi, at færre drenge angiver, at de føler sig ensomme, når ordet ’ensom’ indgår i formuleringen af spørgsmålene, end hvis det ikke gør. For det tredje er der lavet psykologiske eksperimenter, hvor unge har fortalt en gruppe jævnaldrende at de føler sig ensomme. Disse eksperimenter viser, at det har større sociale konsekvenser for mændene end kvinderne at fortælle om ensomhedsfølelsen.

Ser vi på de unge, der bruger Ventilens tilbud, er der en lille overvægt af unge mænd.

 

Hjælp unge til at sætte ord på ensomhedsfølelsen

Ensomhed fylder mere for den ældre gruppe i rapporten fra Børns Vilkår, og vi ved fra befolkningsundersøgelser, at det er i ungdomsårene, at ensomhedskurven topper. Hvis man har følt sig ensom som barn, er der også en større risiko for, at ensomheden følger én ind i ungdoms- og voksenlivet.

En af de bedste kure mod ensomhed er at sige det højt, men som undersøgelsen indikerer, så kan det være svært. Både fordi man ikke ønsker at bekymre de voksne omkring en, men også fordi det kan virke som et socialt ansigtstab at indrømme, at man føler sig ensom. Derfor er det vigtigt, at man som fagperson eller forælder støtter og hjælper den unge med at sætte ord på sine følelser.

Det er langt lettere at skride ind og hjælpe et mindre barn ind i fællesskabet, end det er at gøre det samme for en ung, der står midt i en proces med at blive voksen, som bl.a. indebærer løsrivelse fra familien. Ikke desto mindre er det vigtigt at tage ansvar, hvis man er bekymret for en ung – det er ikke at overskride grænser men derimod at vise omsorg.


Er du vores nye formand for HR-udvalget?

Er du vores nye formand for HR-udvalget?

Vil du være med til at sikre at det fortsat er både sjovt, udfordrende og lærerigt at være frivillig i Ventilen? Og vil du prøve dig selv af som leder af en gruppe engagerede frivillige og medlem af Ventilens nye Lokalkomité? Så er det nu, du skal slå til!

Efter mere end to år som formand for HR-udvalget har Pernille valgt at trække sig fra posten. Hun vil stadig gerne deltage i arbejdet, men har ikke mulighed for at varetage posten som formand. Og det betyder, at der er mulighed for at andre engagerede kræfter tager over.

Hvad er Lokalkomiteen?
Lokalkomitéen er en del af Ventilens valgte ledelse. Det er den gruppe frivillige i organisationen, der har ansvaret for og fokus på at sikre rammerne for de lokale tilbud. Det handler både om rekruttering og fastholdelse af frivillige, hvordan vi hjælper de unge bedst muligt, hvordan vi uddanner vores frivillige og meget, meget mere.

Lokalkomitéen fungerer som en slags ”paraply” hvor formændene for de fire stående udvalg mødes og koordinerer og samarbejder. Alle udvalgene beskæftiger sig i med nogle af de ovenstående emner. På nuværende tidspunkt, er følgende udvalg en del af Lokalkomiteen: HR udvalget, Fagligt udvalg, Kompetence udvalget og Oplevelses udvalget.

Lokalkomiteen afholder 5-6 møder årligt. Næste møde er lørdag d. 7. december 2019, i København.

Kort om HR udvalget
Det skal være sjovt og udfordrende at være frivillig i Ventilen. Der skal være flere af de frivillige, som bliver hængende længere – og til gengæld få netværk og oplevelser for livet.

Det er bl.a. en af opgaverne for HR-udvalget, der udvikler og forbedrer redskaber og arrangementer, som de lokale formænd og frivilliggrupper kan bruge til at sikre de frivillige ve, vel og trivsel i Ventilen. Det handler om hele frivilligrejsen fra rekruttering og ansættelse over ansvarsposter, FU-Samtaler og overlevering, når den frivillige stopper. Derudover står HR-udvalget for at arrangere den årlige frivilligweekend for alle landets frivillige.

Som formand skal du – sammen med de andre medlemmer af udvalget og jeres sekretariatsbistand – stå for at sikre at der bliver afholdt møder, at jeres tanker og idéer bliver taget med til Lokalkomitéen, at I får nye, dygtige udvalgsmedlemmer og at det er både sjovt, lærerigt og udfordrende at være HR-frivillig.

HR udvalget afholder deres næste møde, nu på søndag d. 17. november, i Kolding. Her er alle interesserede velkomne til at deltage, uanset om du evt. gerne vil være formand eller bare er nysgerrig på, hvad udvalget laver. Kontakt venligst Sekretariatet herom, for nærmere information på info@ventilen.dk

Hvad kræver det af dig

  • Du skal have lyst til at arbejde for at det bliver endnu federe at være frivillig i Ventilen
  • Du skal have tid til at deltage i møder i både HR-udvalget og Lokalkomitéen. I alt ca. 10 møder på et år.
  • Du skal have mod på at løfte opgaven som formand for et udvalg og som medlem af en del af Ventilens ledelse.
  • Du skal være medlem af Ventilen Danmark
  • Du skal fare til tastaturet og skrive til info@ventilen.dk så kontakter vi dig og fortæller meget mere.

Hvordan stiller jeg op?
Du skal skrive en opstilling, hvor du kort fortæller om dig selv og hvorfor du gerne vil have posten. Den skal du sende til info@ventilen.dk senest d. 4. december.


Jobopslag: Ventilen søger administratons-blæksprutte

Ventilen søger administrations-blæksprutte

Vi har travlt på Ventilens sekretariat, og derfor slår vi nu en ny administrativ stilling op. Vi søger blæksprutte, der med lige dele struktur-fascisme og godt humør har styr på alt det basale og har mod på at kaste sig over nye udfordringer.

Vi har brug for en, der kan stå for at holde styr på vores databaser og excel-ark og kan hjælpe os med de mange små og store administrative opgaver, der fylder i det daglige, når man er en ungdomsorganisation i konstant udvikling.

Din alder og uddannelsesmæssige baggrund er underordnet, men det er vigtigt, at du er typen, der kan trives på en travl arbejdsplads, i en rolle som den, der skal holde styr på mange af de praktiske detaljer. Du skal holde af arbejdsopgaver, der er vigtige og spændende men også i et vist omfang rutineprægede. Og du skal kunne håndtere, at ting ofte sker i sidste øjeblik, og at planer tit ændres.

Læs mere i det fulde job-opslag her.

Ansøgningsfristen er 15. november 2019 kl. 10.00 og ansøgningen skal sendes til job@ventilen.dk 


Ventilen vinder Tine Bryld Prisen 2019

Ventilen modtager Tine Bryld Prisen 2019

”Jeg har været frivillig i Ventilen i 10 år. I den tid har jeg ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at vi gør en forskel. Og nu viser I med denne pris, at det kan I også se – og at det vil I anerkende. Tusind tak. Denne pris vil give os større mulighed for at gøre mere af det vi gør i forvejen, nemlig at gøre ungdommen mindre ensom.”

Sådan sagde Michala Nielsen i sin takketale, da det tirsdag aften blev offentliggjort, at Ventilen Danmark er årets modtager af Tine Bryld Prisen.

Prisen gives for at sætte større fokus på det sociale arbejde og for at hylde ildsjæle, der kæmper for at gå nye veje. Og så gives den selvfølgelig også for at hylde Tine Bryld; en kvinde, der har haft stor betydning for mange generationer af unge, og også for Ventilen, som hun gerne henviste til, når det især var ensomheden, der trykkede, hos en af de unge, hun talte med i radioen.

I er modigere end I tror, I er meget stærkere end I ser ud til, og Ventilen er der for jer.”
Gunvor Wibroe, formand for Tine Bryld Prisen

For os i Ventilen er modtagelsen præcis det skulderklap, den er tænkt som. Et skulderklap til alle de frivillige der gennem de seneste 20 år har givet deres tid og overskud for at hjælpe andre og for at gøre ungdommen mindre ensom. Og et skulderklap til de mange modige unge, der har trodset deres usikkerhed og er kommet til os for at finde hjælp, og på den måde har bevist, at der er en vej ud af ensomheden.

Med prisen følger op til 500.000 kr. doneret af Trygfonden. Et stort beløb for os – og et beløb, der sætter os i stand til at gøre mere af det, vi allerede gør endnu bedre. Mere konkret håber vi at kunne bruge nogle af pengene til at udvikle og udarbejde nyt visuelt materiale, der kan hjælpe os med at nå ud til endnu flere af de unge, der har brug for vores hjælp.

Du kan læse mere om prisen og se billeder m.v. fra årets uddeling her.


Ny formand for Ventilen Danmark

Ny formand for Ventilen Danmark

På årsmødet i september blev der valgt ny bestyrelse for Ventilen Danmark. Og ny formand. For efter otte år i spidsen for organisationen takkede Maria Bergmann Nielsen af, og gav sammen med et enigt årsmøde stafetten videre til Michala Nielsen.

I sin beretning kredsede Maria om sine mange år som frivillig i organisationen, om at Ventilen med sit 20 års jubilæum nu er blevet voksen. Og om at de seneste år har været hårde ved økonomien og for en bestyrelse og formand, der måtte erkende at kompetencerne ikke altid slog til trods en enorm indsats.

Det betyder, at Ventilens økonomi i dag er meget sårbar. Og hvor jeg på den ene side er flov over, at økonomien lider grundet det, der er sket i min tid som formand, så står jeg også her i dag med rank ryg og ved inderst inde, at jeg har gjort hvad jeg kunne med de forudsætninger jeg har haft til rådighed. Min bestyrelse – jeres bestyrelse – har kæmpet med næb og kløer for at rette op på skaderne og jeg mener – på trods af bølgegang – at vi er nået rigtig langt i dette år. Nu er det så op til den kommende bestyrelse at fortsætte arbejdet.”

Og det lovede den kommende bestyrelse med Michala i spidsen at gøre. Ligesom den nyvalgte lokalkomité lovede at overtage opgaven med at sætte de rammer, der sikrer, at vi hjælper flest unge bedst muligt i alle vores lokale tilbud.

Pas på hinanden

Men Ventilen er ikke kun bestyrelsens ansvar. Det er alle medlemmer og alle frivilliges ansvar. Derfor sluttede Maria sin sidste beretning af med en bøn:

”Pas godt på Ventilen og hinanden, pas godt på de unge og vores medarbejdere. Ventilen er Danmarks vigtigste stemme i ensomhedsdebatten, det skal vi være med større og stærkere kraft i fremtiden. Og det arbejde kan kun lykkes, hvis vi fortsat står sammen og løfter i flok.”

Du kan se den nye bestyrelse og den nye lokalkomité på denne side – og du kan læse hele Marias beretning og referatet fra årsmødet her.

Tidligere formand Maria Bergmann Nielsen

Årsmødet gav Ventilen en ny struktur

Årsmødet gav Ventilen en ny struktur

21. september holdt Ventilen Danmark årsmøde og her fik organisationen et nyt skelet. De 78 medlemmer, der deltog, gav opbakning til alle de forslag, som bestyrelsen havde stillet, med det resultat at stort set alle strukturer i organisationen nu er nye og vi har både en bestyrelse og en lokalkomité, men ingen støttemedlemmer.

Formålet var at skabe en organisation der i højere grad er bæredygtig og hvor den valgte ledelse har kompetencerne og ressourcerne til at arbejde mere med strategi, økonomi og udvikling end hidtil. Samtidig har der været fokus på ikke at miste nærheden fra de lokale tilbud til den del af landsorganisationen, der sætter rammerne og retningen for deres arbejde.

Du kan læse mere om forslagene her – og se hvordan den nye struktur præsenterer sig på hjemmesiden her.

Organisationsdiagram for Ventilen 2.0 (midlertidigt)

Fællesskab mellem fisk og koraller

Fællesskab mellem fisk og koraller

Der var fuldt hus, da Ventilen Næstved pakkede bilerne og besøgte Den Blå Planet på Amager. ”Vi var tretten afsted, og det var super hyggeligt at være så mange.” Fortæller Brigitte, der har været frivillig i Ventilen Næstved i halvandet år.

“Det er super fedt med alle de små bassiner, hvor man kan røre ved fisk.” Siger en af de unge, som tydeligvis har fået en på opleveren.

Det, der gjorde særligt indtryk, var netop muligheden for at røre ved koraller og blive ’nippet til’ af små fisk. Derudover var gruppen så heldig, at de ankom, lige da fiskene skulle fodres.

 

Fribilletter gjorde det muligt

Det kan være svært at tage ud og opleve ting, hvis man ikke lige har én, man kan invitere med. Derfor er det nærmest altid en succes, når de lokale tilbud laver ture ud af huset. Det giver nemlig de unge mulighed for at få nogle anderledes oplevelser med hjem.

”Det var faktisk rigtig fedt at være så mange afsted. Det sker ikke så ofte, når vi har ture ud af huset,” siger Brigitte. Denne tur er noget særligt, fordi Den Blå Planet har doneret fribilletter, som gjorde det muligt for flere unge end normalt at deltage.

”Mange har ikke lige den ekstra 50’er, så det betød meget at få fribilletterne. Normalt er vi måske 3-4 afsted, så der her var virkelig en stor tur,” forklarer hun. Det blev en hyggelig søndag med masser af grin. Det at se, at de unge bliver glade, er noget af det, der betyder mest for Brigitte som frivillig.

Efter besøget blev dagen rundet af med fællesspisning på Mac’en på vej hjemad.

Et stort tak skal lyde til den Blå Planet for at gøre turen mulig!


Den indledende samtale med en ung, der mistrives

Den indledende samtale:

Sådan spørger du ind, hvis en elev viser tegn på ensomhed

De nyeste tal fra danskernes regionale sundhedsprofiler fortæller, at 10-12 % af alle unge føler sig alvorligt ensomme. Det svarer til, at der i hver klasse er 2-3 elever, der føler sig ensomme. Et stærkt fællesskab, hvor eleverne passer på sig selv og hinanden i klassen kan gøre rigtig meget. Alligevel kan der sidde en eller flere elever, der føler sig ensomme eller på anden måde mistrives socialt.

Som lærer er du den, der er sammen med eleverne hver dag. Derfor har du en særlig rolle i forhold til at støtte elever, der mistrives. Elever, der føler sig ensomme, har ofte en tendens til at skjule det. Vær særligt opmærksom over for disse 9 tegn på stilfærdig mistrivsel.

Det kan føles vanskeligt som lærer at tage den første kontakt til en elev, der udviser tegn på ensomhed. Hvilket spørgsmål skal man starte med at stille? Hvad må man sige og ikke sige? Her får du forslag til konkrete redskaber, du kan bruge, når du skal tage den indledende kontakt.

 

Sådan starter du den indledende samtale

Den indledende samtale vil ofte ikke vare mere end 10 minutter. Målet med samtalen er først og fremmest, at du viser eleven din interesse og omsorg. Dernæst skal du afklare, om der er grund til at være bekymret for eleven – og hvilken hjælp du i så fald kan henvise til.

Eksempler på indledende spørgsmål:

  • ”Jeg synes at have lagt mærke til, at du tit spiser frokost her i klassen, når de andre går i kantinen. Har det noget på sig?”
  • ”Jeg har tænkt på dig på det sidste – hvordan har du det egentlig?”
  • ”Det har gjort mig bekymret at se, at du indimellem ser lidt trist ud. Er det noget, du har lyst til at tale om?”

Den indledende samtale mellem lærer og elev

Gode råd til at indlede samtalen:
  • Vær diskret: Forsøg at undgå, at andre elever bliver klar over, at du har henvendt dig til eleven. Sørg for, at I kommer på tomandshånd.
  • Undgå ord som ”altid” eller ”aldrig”, men tilføj gerne et ”lidt” eller ”nogle gange”: Husk, at du tager udgangspunkt i det, du har set, og at du godt kan have taget fejl. Det er derfor vigtigt at give eleven mulighed for en værdig vej ud af samtalen. Det gør du ved at tage noget af ansvaret på dig ved at signalere, at du kan have taget fejl, i det du synes at have set.
  • Vær åben og nysgerrig på elevens trivsel: Dine velmente spørgsmål viser eleven, at du er interesseret og måske bekymret. Dermed viser du også, at eleven kan have tillid til dig.

Samtalens udvikling

Når eleven begynder at åbne op, er det vigtigste, at du lytter. Du skal ikke forsøge at komme med løsninger, men i stedet spørge ind og være nysgerrig. Samtidig skal du huske, at det er en indledende snak, hvor du i første omgang blot skal afdække problemet.

Eksempler på uddybende spørgsmål
  • ”Hvornår har du det sådan?”
  • ”Har du talt med nogen om, hvordan du har det?”
  • ”Er der nogen, der ved, hvordan du tænker og har det?”
  • ”Kunne du tænke dig, at det var anderledes?”

I nogle tilfælde vil samtalen tage længere tid. Det kan være, hvis eleven har fået en særlig tillid til dig som lærer. Det kan også være, hvis eleven fortæller dig nogle alvorlige ting, som bekymrer dig, og du derfor gerne vil spørge mere ind. Hvis du har mod på det, kan du derfor tage en længere samtale med eleven, hvor du hjælper eleven til at sætte ord på sine tanker og følelser.

Gode råd til samtalens udvikling
  • Vær tålmodig, men insisterende: Den unge er måske ikke vant til, at nogen lytter og gerne vil hjælpe og forstå. Derfor vil eleven måske komme med svar som ”det ved jeg ikke”. Samtalen skal forløbe i den unges tempo, men det er også vigtigt at udvise alvor og seriøsitet, så den unge mærker en oprigtig interesse. Vær ikke bange for at dvæle ved den unges svar.
  • Accepter en afvisning, men forsøg om noget tid igen: Du bliver muligvis afvist første gang, du spørger ind til den unges sociale trivsel. Måske sker der det samme anden gang. Men den unge har brug for, at du tør blive ved, og at du viser, at du tager den unges trivsel alvorligt. Forsøg derfor at blive ved med at tage kontakt til eleven, indtil han eller hun bliver klar til at tale om det. Den unge kan ikke bryde ensomheden alene.

Sådan runder du samtalen af

Hvis eleven har fortalt dig nogle ting, som bekymrer dig, er det vigtigt at samle op på det. Eleven har brug for at opleve, at du tager dennes tanker og følelser alvorligt. Det kan du gøre ved at runde samtalen af med at lave en form for aftale med eleven, om hvad der skal ske herefter. Måske I skal aftale at tale sammen igen om et par uger? Eller skal eleven tale med en studievejleder?

Naturligvis skal hjælpen foregå i den unges tempo, og den unge skal selv være klar til at få hjælp, hvis det er dét, du tilbyder. Det vigtigste er ikke at løse elevens problem nu og her, men at du ser eleven og sørger for, at eleven får fortalt nogen om sin mistrivsel.

Alt efter hvad du og eleven har aftalt, er det vigtigt, at du husker aftalen og følger op på eleven.

Vil du have mere?

I denne artikel har du fået nogle konkrete, samtaletekniske råd til at tage den indledende kontakt. Rådene er udviklet som en del af trivselsprogrammet Netwerk, som styrker trivsel på ungdomsuddannelserne.  Formålet med Netwerk er bl.a. at klæde lærerne på til at give støtte til de elever, der har det svært. Det er vigtigt både for at forebygge, at elevers problemer vokser sig større, og det kan også være en støtte til at tage det første skridt ud af ensomheden for andre elever.

www.projektnetwerk.dk kan du læse mere om trivselsprogrammet, og hvad man som skole får for sit abonnement i Netwerk.


Unge i dialog om ensomhed og fællesskab til Ungdommens Folkemøde

Unge i dialog om ensomhed og fællesskab til Ungdommens Folkemøde

Ventilen var til stede på Ungdommens Folkemødet. Formålet var at møde unge for at tale om ensomhed, og hvordan vi sammen kan afhjælpe og forebygge følelsen. Det kræver gode, trygge fællesskaber.

Duften af vådt græs og lyden af trommende regn satte en helt særlig, intim stemning, da Alberte, Astrid og Camilla fra Ventilen indtog Hemmelig Scene på Ungdommens Folkemøde 2019. Tres unge var stimlet sammen på tæppeklædte paller og lilla sækkepuder. De sad klar til en personlig og åben snak om ensomhed og hvordan vi skaber gode fællesskaber.

Efter en kort gennemgang af, hvad ensomhed er, gik Alberte, frivillig i Ventilen, frem på scenen. Hun delte sin personlige fortælling, der startede med et citat fra hendes dagbog: ”Jeg siger, jeg kan, men fejler hver gang. Jeg falder i sandet, men rejser mig med blodige knæ, og en voldsom hovedpine – med lysten til at skrige og græde. Men jeg er stille, alene. Lukker mig inde i mig selv. Lukker sindet og tænker for meget.” Sådan skrev Alberte, da hun var 14 og blev mobbet i folkeskolen. Gennem sin fortælling viste hun, hvordan den sårbarhed stadig sidder i hende næsten 10 år senere, og til tider gør det svært for hende at stole på, at andre mennesker vil hende det godt.

Efter Albertes indslag fløj hænderne i vejret med spørgsmål fra de nysgerrige tilhørere. En dreng fortalte om sin veninde, som i perioder gav udtryk for at føle sig ensom, og generelt isolerede sig fra alle andre end ham. ”Jeg fortalte hende, at hun var god nok og støttede hende, for hun var meget usikker. Det er næsten væk nu, men jeg tænker tit på, om jeg kunne have gjort noget mere for hende?” spørger han.

Både Alberte og Camilla, koordinator på Ventilens sekretariat, er enige om, at han har gjort alt det rigtige. Alberte fortæller selv, hvordan det at have bare én veninde betød alt for hende. Camilla supplerer med, at hvis man skulle gøre mere, ville det være at støtte hende i at søge hjælp – fx hos lærere eller forældre.

Gode fællesskaber opstår ikke af sig selv                                                              

Et godt og trygt fællesskab kan være med til at forebygge og afhjælpe ensomhed, men et utrygt og ikke-rummeligt fællesskab kan faktisk også skabe ensomhed. Derfor er det så vigtigt at tale om, hvad gode fællesskaber er, og hvordan vi skaber dem.

Efter spørgsmålsrunden delte deltagerne sig i seks grupper. De skulle nu skiftes til at reagere på udsagn som fx ”Det er flovt ikke at have venner”, eller ”Det er vigtigt at blive ved med at invitere folk ind i fællesskabet”. Alle lyttede og deltog med deres personlige refleksioner, som en kvindelig deltager, der sagde: ”Jeg tror, at hvis nogen siger nej til en invitation, så kan det godt være fordi, at de er generte. Derfor er det vigtigt at blive ved med at invitere.”

Arrangementet sluttede med solskin, highfives og et par fællesskabende aktiviteter på græsset, inden deltagerne drog tilbage på festivalpladsen.

Alberte deler sin personlige historie om at føle sig ensomme med teltet på Ungdommens Folkemøde

De unge deltagere diskuterede ensomhed og handlingsmuligheder ud fra udsagn bl.a. “Hvis man ikke trives på din uddannelse, må man enten skifte klasse eller skole.”


Vil du stå i spidsen for kampen mod ungdomsensomhed?

Vil du stå i spidsen for kampen mod ungdomsensomhed?

Nu er der mulighed for at blive en del af Ventilens frivillige ledelse – hvis du vil og kan.

I Ventilen er vi rigtig gode til at hjælpe unge ud af deres ensomhed. Og vi er gode til at lære unge og de voksne omkring dem, hvordan de arbejder med at sikre at deres fællesskaber er stærke nok til at rumme alle. Alt sammen baseret på 20 års frivilligt arbejde og drive. Og alt sammen noget vi vil blive ved med at gøre.

Men: Der er stadig 120.000 unge, der føler sig alvorligt ensomme, så der er meget at gøre i de næste 20 år. Og vi kan som organisation blive endnu bedre til at være fortalere for de ensomme unge – og til at sikre at vores organisation er godt rustet til opgaverne.

Det kræver, at vi har et solidt økonomisk fundament. Det kræver en strategi for, hvilken vej vi skal gå som organisation. Det kræver en klar politisk røst, der taler fællesskabet frem og ensomheden ned i alle områder af ungdomslivet.

De opgaver ligger i vores bestyrelse – en gruppe på 8 unge frivillige, der har kompetencer og lyst til arbejdet. Og lige nu er der mulighed for at blive en del af bestyrelsen. Måske er det dig eller én, du kender, der er en del af Ventilens kommende ledelse.

  • Du skal have lyst til at gøre en forskel for ensomme unge. Og til at gøre det med afsæt i vores værdier: Ansvarlighed, udvikling, nærvær, tillid, frivillighed
  • Du skal have kompetencer på et strategisk niveau indenfor økonomi, politik, fundraising, organisationsudvikling, ledelse og/eller kommunikation.
  • Du skal have tid til et frivilligt bestyrelsesarbejde, der indebærer i hvert fald 5-8 lørdagsmøder, en del forberedelse og tale- og skrivearbejde mellem møderne.
  • Du skal have lyst til at samarbejde med både de andre i bestyrelsen, vores gode sekretariat og alle landets ca. 300 Ventil-frivillige.
  • Du er ung og er allerede medlem af Ventilen (Eller skynder dig at blive det): ventilen.dk/bliv-medlem
  • Du behøver til gengæld ikke at være ekspert på ungdomsensomhed, frivillighed eller vores faglighed. Det kan vi godt i forvejen – og arbejdet med at kvalitetssikre og udvikle det, ligger et andet sted i organisationen.

Hvis du synes bestyrelsesarbejdet lyder spændende, så tøv ikke med at kontakte os. Bestyrelsen vælges på vores årsmøde 21. september, og inden da vil vi rigtig gerne nå at tale med dig, så vi sammen kan finde ud af, om du som bestyrelsesmedlem vil kunne udvikle både organisationen og dig selv. Og trives i det.

Skriv til vores næstformand, Kir, på kir_dk@ventilen.dk – så kontakter hun eller et andet nuværende bestyrelsesmedlem dig så hurtigt som muligt.

Hvis du gerne vil være med – men bestyrelsen ikke lige er dig – så kontakt os alligevel. Vi har altid brug for gode folk både lokalt og nationalt i de udvalg og den komité, der understøtter og udvikler vores arbejde med de unge og de frivillige. Eller i vores korps af frivillige der holder oplæg, eller hjælper med events og kommunikation. Skriv på info@ventilen.dk så vender vi tilbage til dig.

P.S. Hvis du nu drøner ind på vores hjemmeside for at læse mere om bestyrelse, udvalg, komité m.m. så går du forgæves. På samme årsmøde, hvor vi håber at du stiller op, ændrer vi hele organisationsstrukturen. Det kan du læse mere om her


Ventilens bestyrelse stiller forslag om ny organsiationsstruktur

Ventilens bestyrelse stiller forslag om ny organisationsstruktur

På Ventilens årsmøde den 21. september stiller Ventilens siddende bestyrelse forslag om at ændre en række vedtægter, der vil føre en hel ny organisationsstruktur med sig. Målet er at få en bedre rustet ledelse i Ventilen, der kan sikre en fortsat kamp mod ensomhed blandt unge.

I år kan Ventilen fejre sit 20-års jubilæum – og i den tid er Ventilen vokset fra ét mødested til snart 23 tilbud og flere andre tiltag er blevet koblet på organisationen i kampen mod ungdomsensomhed. Kort sagt er Ventilen vokset eksplosivt – og udviklingen af organisationens struktur og ledelse har ikke kunnet følge med.

År med økonomiske udfordringer og manglende strategisk fokus, har fået bestyrelsen til at stille forslag til vedtægtsændringer, hvor målet er at skabe en bæredygtig forandring af, hvordan Ventilen fremover skal ledes. Processen har handlet om at få sat ord på hvilke kompetencer, der er brug for i ledelsen for at bevare sit fokus på frivillige, unge og faglighed og samtidig sikre en strategisk kurs, en sund økonomi og være fortalere for unges trivsel og for at sætte fællesskabet på dagsordenen.

 

Ny organisationsstruktur

Til årsmødet stiller bestyrelsen forsalg om at ændrer organisationen, så den valgte ledelse fremover vil bestå af to organer: en øverste bestyrelse og en lokalkomité.
Det indebærer forslag til følgende ændringer:

Bestyrelsen

Består af en formand, to næstformand og op til fem øvrige medlemmer.
Opgaver: strategier for Ventilens udvikling, godkende nye større projekter, lede sekretariatslederen, sætte økonomiske rammer, deltage i politisk debat – i det hele taget hæve niveauet for Ventilens arbejde nationalt.

Lokalkomitéen

Består af seks årsmødevalgte personer – og to, der også sidder i bestyrelsen.
Opgaver: sætte rammer for det lokale arbejde gennem retningslinjer, uddannelsestilbud mv. Mange konkrete opgaver skal stadig løses af udvalg og grupper, men lokalkomitéen står for at lede, koordinere og træffe større beslutninger.

Kritiske revisorer

Består af to årsmødevalgt personer
Opgaver: sørge for at den økonomiske varetagelse stemmer overens med den retning, Ventilen ønsker at gå som organisation. Revisorerne gennemgå budget og regnskab to gange årligt og rapporterer til hhv. bestyrelse og årsmødet.

Lokale stemmer

I den nye organisation afskaffes de lokalvalgte medlemmer af bestyrelsen, og afstanden mellem lokale frivillige og bestyrelsen vil blive større. For at imødekomme og sikre, at de lokale stadig både har formel og reel indflydelse på organisationens ledelse, lægger bestyrelsen op til at ændre vægtningen af stemmer på årsmødet.

De foreslår en model, hvor de lokalforeninger, der er med på årsmødet altid vil have mindst halvdelen af de samlede stemmer. For at sikre en reel demokratisk værdi, opfordres de lokale foreninger til at afholde medlemsmøder forud for årsmødet.

Omformulering af formålsparagraf

Bestyrelsen foreslår, at vi omskriver vores formålsparagraf. Indholdet vil være det samme, men ordene vil være mere tidssvarende og bedre beskrive måden, vi arbejder på.

Afskaffelse af støttemedlemmer

Hidtil er alle medlemmer over 35 år automatisk overgået til at være støttemedlemmer. De betaler stadig kontingent, men har ingen demokratiske rettigheder. Det har forvirret, og derfor ønsker bestyrelsen at afskaffe ordningen, så man i stedet helt ophører som medlem, når man fylder 35 år – medmindre man selv aktivt søger om dispensation. I stedet opfordrer vi tidligere medlemmer til at blive faste donorer.

Læs uddybning og forklaring bag vedtægtsændringerne her


Faglig og social konkurrence skaber mistrivsel og dårlig læring

Faglig og social konkurrence skaber mistrivsel og dårlig læring

Gymnasiet er i dag meget fokuseret omkring karakterer, og eleverne føler sig presset til at skulle leve op til de høje krav. Tænk, hvis man skiftede den indbyrdes konkurrence ud med et øget fokus på et klassefællesskab med plads til forskellighed.

Flere undersøgelser på området viser, at præstationskulturen har gjort sit indtog på gymnasierne, og det får eleverne til at føle sig stressede og pressede. De konstant høje krav, hvor der skal præsteres skriftligt og forberedes til undervisning, stresser gymnasieeleverne.

Eleverne ønsker at fremstå energiske og som attraktive samarbejdspartnere på trods af udmattelse og stress. Undersøgelsen ”Stress i gymnasiet” (2017) viser, at unge i dag har en højere gennemsnitsscorer på stress end den femtedel mest stressede dansker i befolkningen. Derudover viser ungdomsprofilen fra 2014, at 39 % af elever i gymnasie og på HF-uddannelser var stressede hver uge. 20 % var stressede hver dag.

Presset på de unge fylder ikke kun i skolen, men også i andre af livets arenaer. Det viser blandt andet DUF’s nye udgivelse #DetGodeUngdomsliv, hvor bekymringer omkring ensomhed og frygten for at vælge forkert i livet fylder meget.

 Hvis vi nu afskaffede karakterer?

Hvis vi afskaffede karakterer, tror jeg, der ville være mere fokus på læring, og på at man rent faktisk har et fag, hvor det reelt handler om: nu sætter man sig ned, og så læser man det, indtil man har forstået det”, siger en gymnasieelev.

Gymnasieelever oplever stor ambivalens omkring det at få karakterer, samt alt det karaktergivning bærer med sig: herunder det strategiske spil overfor læreren, konkurrence blandt eleverne og usikkerhed på sig selv. ”Der er meget fokus på karakterer hele tiden. Så handler det mere om at tage nogle noter, så jeg lige hurtigt i timen kan kigge, se et stikord, og så sige en masse ting. Man fokuserer på at række hånden op mange gange, og læreren skal ligge mærke til én”, fortæller gymnasieeleven.

Ventilen tager ikke afstand fra karakterer, men mener, at det er relevant at forsøge at modvirke præstationskulturen og sætte et stærkt fællesskab i stedet for.

 

Hvad kan man gøre som klasse?

Stress og ensomhedsfølelser i klasseværelset kan modvirkes med fokus på en stærk klassekultur og et inkluderende fællesskab. I et solidt gymnasiefællesskab, har de unge øje for hinanden og skaber plads til forskellighed. Det kræver, at man tør være åben om sine forskelligheder og de ting, der kan være svært.

Et stærkt fællesskab hvor de unge er opmærksomme på hinanden og giver plads til hinanden, er ikke kun godt for trivslen og forebyggelse af stress – men vil også gavne læringsmiljøet.

Vil du arbejde med trivsel blandt dine gymnasieelever?

Ventilens trivselsprogram Netwerk giver dig konkrete redskaber, efteruddannelse og et lektionsforløb, der klæder eleverne på til at arbejde med at skabe et trygt fællesskab.


Vi interesserer os for unges trivsel

Vi interesserer os for unges trivsel 

Ventilen har fået to nye sociologistuderende i sekretariatet. Merite er ny praktikant på KOMsammen og Celine er student på Ventilen Fortæller. Begge har valgt at søge ind i Ventilen, fordi de vil være med til at sikre, at færre unge føler sig ensomme.

Ny praktikant på KOMsammen

KOMsammen er i sidste del af sit projektperiode og med til slutspurten er Merite – ny praktikant på projektet. Merite skal være med til at dokumentere ’Best Practice’ for projektet, og således være med til sidste del af metodeudviklingen for KOMsammen, der har været et projekt med støtte fra Nordea-fonden siden 2016. Fra maj 2020 vil KOMsammen være et færdigudviklet tilbud i Ventilen, og projektperiode afsluttes med en konference, som Merite også vil være med til at udvikle og afholde sammen med projektlederen for KOMsammen. Derudover sidder Merite og rekrutterer unge frivillige til de syv KOMsammen-tilbud.

Merite er 25 år. Hun læser sociologi på 9. semester på Aalborg Universitet, og har faktisk rykket teltpælene op for at være en del af Ventilens sekretariat i København det næste halve år. Hun er ved at specialisere sig i det civile samfund og køn – og har også en særlig interesse og erfaring med frivilligt arbejde med og for unge.

Merite fortæller selv, at hun valgte at søge ind i Ventilen, fordi hun synes at arbejdet med ensomme unge er interessant og vigtigt, og samtidig ville hun gerne være med til at motivere og rekruttere frivillige.

Ventilen Fortællers nye student

Ventilen Fortællers nye student, Celine, interesserer sig for psykisk trivsel og forebyggelse. Derfor var hun et match til Ventilen Fortæller, der netop holder oplæg om ungdomsensomhed og hvordan, man kan forebygge ensomhed blandt unge. Celine er med til at koordinere de frivillige i Ventilen Fortæller, og skal samtidig være med til at formidle Ventilens viden om ensomhed gennem faglige artikler, kommunikation, markedsføring og udvikle oplæg sammen med projektlederen for Ventilen Fortæller.

Celine studerer på Københavns Universitet, hvor hun læser sociologi på 5. semester. Hun er 24 år.
Hun interesser generelt for unges (mis)trivsel i et samfundsperspektiv – og finder det spændende at undersøge, hvordan institutioner både kan være med til at styrke og svække fællesskabet og ensomhedsfølelsen. Hun ser frem til at kommunikere med forskellige faggrupper om et emne, som hun synes er vigtigt. Når Celine ikke studerer eller arbejder hos Ventilen Fortæller, hjælper hun andre unge som frivillige i Headspace.

Merite og Celine