Ventilen vinder Tine Bryld Prisen 2019

Ventilen modtager Tine Bryld Prisen 2019

”Jeg har været frivillig i Ventilen i 10 år. I den tid har jeg ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at vi gør en forskel. Og nu viser I med denne pris, at det kan I også se – og at det vil I anerkende. Tusind tak. Denne pris vil give os større mulighed for at gøre mere af det vi gør i forvejen, nemlig at gøre ungdommen mindre ensom.”

Sådan sagde Michala Nielsen i sin takketale, da det tirsdag aften blev offentliggjort, at Ventilen Danmark er årets modtager af Tine Bryld Prisen.

Prisen gives for at sætte større fokus på det sociale arbejde og for at hylde ildsjæle, der kæmper for at gå nye veje. Og så gives den selvfølgelig også for at hylde Tine Bryld; en kvinde, der har haft stor betydning for mange generationer af unge, og også for Ventilen, som hun gerne henviste til, når det især var ensomheden, der trykkede, hos en af de unge, hun talte med i radioen.

I er modigere end I tror, I er meget stærkere end I ser ud til, og Ventilen er der for jer.”
Gunvor Wibroe, formand for Tine Bryld Prisen

For os i Ventilen er modtagelsen præcis det skulderklap, den er tænkt som. Et skulderklap til alle de frivillige der gennem de seneste 20 år har givet deres tid og overskud for at hjælpe andre og for at gøre ungdommen mindre ensom. Og et skulderklap til de mange modige unge, der har trodset deres usikkerhed og er kommet til os for at finde hjælp, og på den måde har bevist, at der er en vej ud af ensomheden.

Med prisen følger op til 500.000 kr. doneret af Trygfonden. Et stort beløb for os – og et beløb, der sætter os i stand til at gøre mere af det, vi allerede gør endnu bedre. Mere konkret håber vi at kunne bruge nogle af pengene til at udvikle og udarbejde nyt visuelt materiale, der kan hjælpe os med at nå ud til endnu flere af de unge, der har brug for vores hjælp.

Du kan læse mere om prisen og se billeder m.v. fra årets uddeling her.


Ny formand for Ventilen Danmark

Ny formand for Ventilen Danmark

På årsmødet i september blev der valgt ny bestyrelse for Ventilen Danmark. Og ny formand. For efter otte år i spidsen for organisationen takkede Maria Bergmann Nielsen af, og gav sammen med et enigt årsmøde stafetten videre til Michala Nielsen.

I sin beretning kredsede Maria om sine mange år som frivillig i organisationen, om at Ventilen med sit 20 års jubilæum nu er blevet voksen. Og om at de seneste år har været hårde ved økonomien og for en bestyrelse og formand, der måtte erkende at kompetencerne ikke altid slog til trods en enorm indsats.

Det betyder, at Ventilens økonomi i dag er meget sårbar. Og hvor jeg på den ene side er flov over, at økonomien lider grundet det, der er sket i min tid som formand, så står jeg også her i dag med rank ryg og ved inderst inde, at jeg har gjort hvad jeg kunne med de forudsætninger jeg har haft til rådighed. Min bestyrelse – jeres bestyrelse – har kæmpet med næb og kløer for at rette op på skaderne og jeg mener – på trods af bølgegang – at vi er nået rigtig langt i dette år. Nu er det så op til den kommende bestyrelse at fortsætte arbejdet.”

Og det lovede den kommende bestyrelse med Michala i spidsen at gøre. Ligesom den nyvalgte lokalkomité lovede at overtage opgaven med at sætte de rammer, der sikrer, at vi hjælper flest unge bedst muligt i alle vores lokale tilbud.

Pas på hinanden

Men Ventilen er ikke kun bestyrelsens ansvar. Det er alle medlemmer og alle frivilliges ansvar. Derfor sluttede Maria sin sidste beretning af med en bøn:

”Pas godt på Ventilen og hinanden, pas godt på de unge og vores medarbejdere. Ventilen er Danmarks vigtigste stemme i ensomhedsdebatten, det skal vi være med større og stærkere kraft i fremtiden. Og det arbejde kan kun lykkes, hvis vi fortsat står sammen og løfter i flok.”

Du kan se den nye bestyrelse og den nye lokalkomité på denne side – og du kan læse hele Marias beretning og referatet fra årsmødet her.

Tidligere formand Maria Bergmann Nielsen

Årsmødet gav Ventilen en ny struktur

Årsmødet gav Ventilen en ny struktur

21. september holdt Ventilen Danmark årsmøde og her fik organisationen et nyt skelet. De 78 medlemmer, der deltog, gav opbakning til alle de forslag, som bestyrelsen havde stillet, med det resultat at stort set alle strukturer i organisationen nu er nye og vi har både en bestyrelse og en lokalkomité, men ingen støttemedlemmer.

Formålet var at skabe en organisation der i højere grad er bæredygtig og hvor den valgte ledelse har kompetencerne og ressourcerne til at arbejde mere med strategi, økonomi og udvikling end hidtil. Samtidig har der været fokus på ikke at miste nærheden fra de lokale tilbud til den del af landsorganisationen, der sætter rammerne og retningen for deres arbejde.

Du kan læse mere om forslagene her – og se hvordan den nye struktur præsenterer sig på hjemmesiden her.

Organisationsdiagram for Ventilen 2.0 (midlertidigt)

Unge i dialog om ensomhed og fællesskab til Ungdommens Folkemøde

Unge i dialog om ensomhed og fællesskab til Ungdommens Folkemøde

Ventilen var til stede på Ungdommens Folkemødet. Formålet var at møde unge for at tale om ensomhed, og hvordan vi sammen kan afhjælpe og forebygge følelsen. Det kræver gode, trygge fællesskaber.

Duften af vådt græs og lyden af trommende regn satte en helt særlig, intim stemning, da Alberte, Astrid og Camilla fra Ventilen indtog Hemmelig Scene på Ungdommens Folkemøde 2019. Tres unge var stimlet sammen på tæppeklædte paller og lilla sækkepuder. De sad klar til en personlig og åben snak om ensomhed og hvordan vi skaber gode fællesskaber.

Efter en kort gennemgang af, hvad ensomhed er, gik Alberte, frivillig i Ventilen, frem på scenen. Hun delte sin personlige fortælling, der startede med et citat fra hendes dagbog: ”Jeg siger, jeg kan, men fejler hver gang. Jeg falder i sandet, men rejser mig med blodige knæ, og en voldsom hovedpine – med lysten til at skrige og græde. Men jeg er stille, alene. Lukker mig inde i mig selv. Lukker sindet og tænker for meget.” Sådan skrev Alberte, da hun var 14 og blev mobbet i folkeskolen. Gennem sin fortælling viste hun, hvordan den sårbarhed stadig sidder i hende næsten 10 år senere, og til tider gør det svært for hende at stole på, at andre mennesker vil hende det godt.

Efter Albertes indslag fløj hænderne i vejret med spørgsmål fra de nysgerrige tilhørere. En dreng fortalte om sin veninde, som i perioder gav udtryk for at føle sig ensom, og generelt isolerede sig fra alle andre end ham. ”Jeg fortalte hende, at hun var god nok og støttede hende, for hun var meget usikker. Det er næsten væk nu, men jeg tænker tit på, om jeg kunne have gjort noget mere for hende?” spørger han.

Både Alberte og Camilla, koordinator på Ventilens sekretariat, er enige om, at han har gjort alt det rigtige. Alberte fortæller selv, hvordan det at have bare én veninde betød alt for hende. Camilla supplerer med, at hvis man skulle gøre mere, ville det være at støtte hende i at søge hjælp – fx hos lærere eller forældre.

Gode fællesskaber opstår ikke af sig selv                                                              

Et godt og trygt fællesskab kan være med til at forebygge og afhjælpe ensomhed, men et utrygt og ikke-rummeligt fællesskab kan faktisk også skabe ensomhed. Derfor er det så vigtigt at tale om, hvad gode fællesskaber er, og hvordan vi skaber dem.

Efter spørgsmålsrunden delte deltagerne sig i seks grupper. De skulle nu skiftes til at reagere på udsagn som fx ”Det er flovt ikke at have venner”, eller ”Det er vigtigt at blive ved med at invitere folk ind i fællesskabet”. Alle lyttede og deltog med deres personlige refleksioner, som en kvindelig deltager, der sagde: ”Jeg tror, at hvis nogen siger nej til en invitation, så kan det godt være fordi, at de er generte. Derfor er det vigtigt at blive ved med at invitere.”

Arrangementet sluttede med solskin, highfives og et par fællesskabende aktiviteter på græsset, inden deltagerne drog tilbage på festivalpladsen.

Alberte deler sin personlige historie om at føle sig ensomme med teltet på Ungdommens Folkemøde

De unge deltagere diskuterede ensomhed og handlingsmuligheder ud fra udsagn bl.a. “Hvis man ikke trives på din uddannelse, må man enten skifte klasse eller skole.”


Vil du stå i spidsen for kampen mod ungdomsensomhed?

Vil du stå i spidsen for kampen mod ungdomsensomhed?

Nu er der mulighed for at blive en del af Ventilens frivillige ledelse – hvis du vil og kan.

I Ventilen er vi rigtig gode til at hjælpe unge ud af deres ensomhed. Og vi er gode til at lære unge og de voksne omkring dem, hvordan de arbejder med at sikre at deres fællesskaber er stærke nok til at rumme alle. Alt sammen baseret på 20 års frivilligt arbejde og drive. Og alt sammen noget vi vil blive ved med at gøre.

Men: Der er stadig 120.000 unge, der føler sig alvorligt ensomme, så der er meget at gøre i de næste 20 år. Og vi kan som organisation blive endnu bedre til at være fortalere for de ensomme unge – og til at sikre at vores organisation er godt rustet til opgaverne.

Det kræver, at vi har et solidt økonomisk fundament. Det kræver en strategi for, hvilken vej vi skal gå som organisation. Det kræver en klar politisk røst, der taler fællesskabet frem og ensomheden ned i alle områder af ungdomslivet.

De opgaver ligger i vores bestyrelse – en gruppe på 8 unge frivillige, der har kompetencer og lyst til arbejdet. Og lige nu er der mulighed for at blive en del af bestyrelsen. Måske er det dig eller én, du kender, der er en del af Ventilens kommende ledelse.

  • Du skal have lyst til at gøre en forskel for ensomme unge. Og til at gøre det med afsæt i vores værdier: Ansvarlighed, udvikling, nærvær, tillid, frivillighed
  • Du skal have kompetencer på et strategisk niveau indenfor økonomi, politik, fundraising, organisationsudvikling, ledelse og/eller kommunikation.
  • Du skal have tid til et frivilligt bestyrelsesarbejde, der indebærer i hvert fald 5-8 lørdagsmøder, en del forberedelse og tale- og skrivearbejde mellem møderne.
  • Du skal have lyst til at samarbejde med både de andre i bestyrelsen, vores gode sekretariat og alle landets ca. 300 Ventil-frivillige.
  • Du er ung og er allerede medlem af Ventilen (Eller skynder dig at blive det): ventilen.dk/bliv-medlem
  • Du behøver til gengæld ikke at være ekspert på ungdomsensomhed, frivillighed eller vores faglighed. Det kan vi godt i forvejen – og arbejdet med at kvalitetssikre og udvikle det, ligger et andet sted i organisationen.

Hvis du synes bestyrelsesarbejdet lyder spændende, så tøv ikke med at kontakte os. Bestyrelsen vælges på vores årsmøde 21. september, og inden da vil vi rigtig gerne nå at tale med dig, så vi sammen kan finde ud af, om du som bestyrelsesmedlem vil kunne udvikle både organisationen og dig selv. Og trives i det.

Skriv til vores næstformand, Kir, på kir_dk@ventilen.dk – så kontakter hun eller et andet nuværende bestyrelsesmedlem dig så hurtigt som muligt.

Hvis du gerne vil være med – men bestyrelsen ikke lige er dig – så kontakt os alligevel. Vi har altid brug for gode folk både lokalt og nationalt i de udvalg og den komité, der understøtter og udvikler vores arbejde med de unge og de frivillige. Eller i vores korps af frivillige der holder oplæg, eller hjælper med events og kommunikation. Skriv på info@ventilen.dk så vender vi tilbage til dig.

P.S. Hvis du nu drøner ind på vores hjemmeside for at læse mere om bestyrelse, udvalg, komité m.m. så går du forgæves. På samme årsmøde, hvor vi håber at du stiller op, ændrer vi hele organisationsstrukturen. Det kan du læse mere om her


Ventilens bestyrelse stiller forslag om ny organsiationsstruktur

Ventilens bestyrelse stiller forslag om ny organisationsstruktur

På Ventilens årsmøde den 21. september stiller Ventilens siddende bestyrelse forslag om at ændre en række vedtægter, der vil føre en hel ny organisationsstruktur med sig. Målet er at få en bedre rustet ledelse i Ventilen, der kan sikre en fortsat kamp mod ensomhed blandt unge.

I år kan Ventilen fejre sit 20-års jubilæum – og i den tid er Ventilen vokset fra ét mødested til snart 23 tilbud og flere andre tiltag er blevet koblet på organisationen i kampen mod ungdomsensomhed. Kort sagt er Ventilen vokset eksplosivt – og udviklingen af organisationens struktur og ledelse har ikke kunnet følge med.

År med økonomiske udfordringer og manglende strategisk fokus, har fået bestyrelsen til at stille forslag til vedtægtsændringer, hvor målet er at skabe en bæredygtig forandring af, hvordan Ventilen fremover skal ledes. Processen har handlet om at få sat ord på hvilke kompetencer, der er brug for i ledelsen for at bevare sit fokus på frivillige, unge og faglighed og samtidig sikre en strategisk kurs, en sund økonomi og være fortalere for unges trivsel og for at sætte fællesskabet på dagsordenen.

 

Ny organisationsstruktur

Til årsmødet stiller bestyrelsen forsalg om at ændrer organisationen, så den valgte ledelse fremover vil bestå af to organer: en øverste bestyrelse og en lokalkomité.
Det indebærer forslag til følgende ændringer:

Bestyrelsen

Består af en formand, to næstformand og op til fem øvrige medlemmer.
Opgaver: strategier for Ventilens udvikling, godkende nye større projekter, lede sekretariatslederen, sætte økonomiske rammer, deltage i politisk debat – i det hele taget hæve niveauet for Ventilens arbejde nationalt.

Lokalkomitéen

Består af seks årsmødevalgte personer – og to, der også sidder i bestyrelsen.
Opgaver: sætte rammer for det lokale arbejde gennem retningslinjer, uddannelsestilbud mv. Mange konkrete opgaver skal stadig løses af udvalg og grupper, men lokalkomitéen står for at lede, koordinere og træffe større beslutninger.

Kritiske revisorer

Består af to årsmødevalgt personer
Opgaver: sørge for at den økonomiske varetagelse stemmer overens med den retning, Ventilen ønsker at gå som organisation. Revisorerne gennemgå budget og regnskab to gange årligt og rapporterer til hhv. bestyrelse og årsmødet.

Lokale stemmer

I den nye organisation afskaffes de lokalvalgte medlemmer af bestyrelsen, og afstanden mellem lokale frivillige og bestyrelsen vil blive større. For at imødekomme og sikre, at de lokale stadig både har formel og reel indflydelse på organisationens ledelse, lægger bestyrelsen op til at ændre vægtningen af stemmer på årsmødet.

De foreslår en model, hvor de lokalforeninger, der er med på årsmødet altid vil have mindst halvdelen af de samlede stemmer. For at sikre en reel demokratisk værdi, opfordres de lokale foreninger til at afholde medlemsmøder forud for årsmødet.

Omformulering af formålsparagraf

Bestyrelsen foreslår, at vi omskriver vores formålsparagraf. Indholdet vil være det samme, men ordene vil være mere tidssvarende og bedre beskrive måden, vi arbejder på.

Afskaffelse af støttemedlemmer

Hidtil er alle medlemmer over 35 år automatisk overgået til at være støttemedlemmer. De betaler stadig kontingent, men har ingen demokratiske rettigheder. Det har forvirret, og derfor ønsker bestyrelsen at afskaffe ordningen, så man i stedet helt ophører som medlem, når man fylder 35 år – medmindre man selv aktivt søger om dispensation. I stedet opfordrer vi tidligere medlemmer til at blive faste donorer.

Læs uddybning og forklaring bag vedtægtsændringerne her


Vi interesserer os for unges trivsel

Vi interesserer os for unges trivsel 

Ventilen har fået to nye sociologistuderende i sekretariatet. Merite er ny praktikant på KOMsammen og Celine er student på Ventilen Fortæller. Begge har valgt at søge ind i Ventilen, fordi de vil være med til at sikre, at færre unge føler sig ensomme.

Ny praktikant på KOMsammen

KOMsammen er i sidste del af sit projektperiode og med til slutspurten er Merite – ny praktikant på projektet. Merite skal være med til at dokumentere ’Best Practice’ for projektet, og således være med til sidste del af metodeudviklingen for KOMsammen, der har været et projekt med støtte fra Nordea-fonden siden 2016. Fra maj 2020 vil KOMsammen være et færdigudviklet tilbud i Ventilen, og projektperiode afsluttes med en konference, som Merite også vil være med til at udvikle og afholde sammen med projektlederen for KOMsammen. Derudover sidder Merite og rekrutterer unge frivillige til de syv KOMsammen-tilbud.

Merite er 25 år. Hun læser sociologi på 9. semester på Aalborg Universitet, og har faktisk rykket teltpælene op for at være en del af Ventilens sekretariat i København det næste halve år. Hun er ved at specialisere sig i det civile samfund og køn – og har også en særlig interesse og erfaring med frivilligt arbejde med og for unge.

Merite fortæller selv, at hun valgte at søge ind i Ventilen, fordi hun synes at arbejdet med ensomme unge er interessant og vigtigt, og samtidig ville hun gerne være med til at motivere og rekruttere frivillige.

Ventilen Fortællers nye student

Ventilen Fortællers nye student, Celine, interesserer sig for psykisk trivsel og forebyggelse. Derfor var hun et match til Ventilen Fortæller, der netop holder oplæg om ungdomsensomhed og hvordan, man kan forebygge ensomhed blandt unge. Celine er med til at koordinere de frivillige i Ventilen Fortæller, og skal samtidig være med til at formidle Ventilens viden om ensomhed gennem faglige artikler, kommunikation, markedsføring og udvikle oplæg sammen med projektlederen for Ventilen Fortæller.

Celine studerer på Københavns Universitet, hvor hun læser sociologi på 5. semester. Hun er 24 år.
Hun interesser generelt for unges (mis)trivsel i et samfundsperspektiv – og finder det spændende at undersøge, hvordan institutioner både kan være med til at styrke og svække fællesskabet og ensomhedsfølelsen. Hun ser frem til at kommunikere med forskellige faggrupper om et emne, som hun synes er vigtigt. Når Celine ikke studerer eller arbejder hos Ventilen Fortæller, hjælper hun andre unge som frivillige i Headspace.

Merite og Celine


Donation til Ventilen fra Nymarkskolen

9. klasser i Svendborg gav overskud til Ventilens nye tilbud

9. klasser i Svendborg gav overskud til Ventilens nye tilbud

Afgangselever fra Nymarkskolen i Svendborg donerede overskuddet fra deres dimissionsfest til KOMsammen Svendborg – Ventilens nyeste tilbud, som stadig er ved at rekruttere frivillige.

Nymarkskolen er en ungeskole for 7.-9. klasse, hvor eleverne bliver samlet fra fire folkeskoler. Lige præcis i overgange er der størst risiko for, at følelsen af ensomhed opstår. Og netop derfor valgte eleverne at støtte deres lokale ventil – KOMsammen Svendborg.

”Min datter og hendes klassekammerater ville rigtig gerne støtte et lokalt ung-til-ung formål, som hjalp med problemer, de selv kunne genkende. I den henseende gav det god mening at støtte Ventilen. Ensomhed noget, der kan ramme alle, og som desværre fylde meget hos vores unge,” fortæller Dorte Mac Rasmussen, der udover at være mor til en teenager, også genkender ungdomsensomhed i sit job som efterskolelærer.

Netop ung-til-ung er en del af Ventilens principper, og derfor betyder donationen fra de 15-16-årige elever fra Svendborg noget helt særligt.

”Vi er meget glade for donationen. Ventilen er en organisation af unge for unge. Så vi blev selvfølgelig rørte over, at donationen kom fra lokale unge selv – og så endda til et tilbud, som kun lige er ved at åbne,” siger Sara Lisberg Larsen, der er projektleder på KOMsammen, og fortsætter:

”Pengene står lige nu på en konto, og vil blive brugt på opstarten af tilbuddet og aktiviteter for gruppen, så snart vi har frivillige nok til at åbne KOMsammen Svendborg.”

KOMsammen Svendborg blev stiftet i april 2019, og netop i gang med at rekruttere frivillige til tilbuddet, så det kan åbne til efteråret.

 

Vil du også støtte Ventilens arbejde?

Vil du være frivillig i Ventilen?

Donation til Ventilen fra Nymarkskolen

På vegne af afgangseleverne fra Nymarkskolen 2019, donerede Dorte Mac Rasmussen og hendes datter, Maja Lolk Rasmussen, 2.700 kr. til KOMsammen Svendborg.


Gruppebillede Ventilens sommertur 2019

Sommertur gennem Romerriget, vikingetiden og boogie nights

Sommertur gennem Romerriget, vikingetiden og boogie nights

Temaet for Ventilens sommertur var i år tidsrejse, og med natteløb, vandkamp, udklædningsfest og dance-battle rejste de unge gennem historien. Midt i alt det sjove fyldte også samtaler i sommerturens egen udgave af ’Mads og Monopolet’.  

I uge 30 var unge og frivillige på Ventilens årlige sommertur – denne gang i Kolding. Turen er et tilbud til de unge, der kommer i et af Ventilens 22 tilbud. Som ung i et af tilbuddene, er det måske kun i Ventilen, at man har et fællesskab, og sommeren kan derfor virke lang, når flere Ventiler holder ferielukket. For andre er sommerturen endnu en aktivitet i kalenderen – uanset hvad, så er alle unge fra Ventilerne velkomne i et fællesskab, der bygger på samme værdier, som dem de kender fra deres lokale Ventil.

I mødet med nye unge og frivillige er sommerturen et socialt øverum, men der er ikke samme fokus på at tale om ensomhed og personlig udvikling på sommerturen, som der er i Ventilens tilbud. Sommerturen handler derimod først og fremmest om at hygge sig og have det sjovt.

”Vi havde en rigtig god tur til Kolding, hvor vi grinte og fjollede os gennem dagene med skøre aktiviteter. Og det er faktisk noget af det vigtigste med turen. Det er et frirum, hvor man kan være sig selv samtidig med at man møder nye mennesker,” fortæller Trine, der har været frivillig på Ventilens sommertur i fire år.

Gruppebillede Ventilens sommertur 2019
Våbenskjold Ventilens sommertur 2019

Løb, dans og leg gennem historien

Hver sommertur har et tema, og temaet for turen 2019 var tidsrejse. På fire dage rejste sommerturens deltagere gennem historien som romere, vikinger, riddere, indianere og hippier.

Fredag kæmpede vikinger og indianer mod hinanden i stratego, og brikkerne var selvfølgelig de unge selv i udklædning. Aften bød på bålhygge og fødselsdag for en af de unge, der blev 25 år. Det blev selvfølgelig fejret med (kanel)kage. Dagen sluttede med natteløb, hvor de unge kom gennem historien med turbofart fra Rommeriget og frem til indianerne.

Udklædningerne fortsatte næste dag, da der først var stop i 70’erne med dans, inden turen gik til middelalderen, hvor de unge blev slået til riddere og lærte at dyste med sværd. Ovenpå en hård kamp, blev alle kølet af i den traditionelle vandkamp mellem frivillige og unge, efterfulgt af wellness og ansigtsmasker, inden aftenens 80’er fest, hvor den bedste dans blev kåret.

Udklædning Ventilens sommertur 2019
Middelalder på Ventilens sommertur 2019
Fødselsdag på Ventilens Sommertur 2019
Wellness på Ventilens sommertur 2019

Kære Monopol

Midt i alt det sjove, blev anonyme spørgsmål fra de unge taget op i en slags ”Mads og Monopolet”.

”Selvom sommerturen er et sted til grin og ballade, så kan vi ikke komme uden om, at de unge, der tager med, ofte tumler med nogle følelser, som de stadig er ved at bearbejde,” siger Trine.

Fx læste Trine en seddel op, som stak hende i hjertet, og mindede hende om, hvorfor hun er frivillig i Ventilen:

Jeg føler mig anderledes, og det er slet ikke rart.

Sommerturen er et frirum med plads til alle Ventilens unge, og hvor de har mulighed for at have det sjovt i trygt fællesskab med andre unge, hvor der er mulighed for at åbne op for nogle af de følelser og problematikker, som de går med i hverdagen.

Monopolet Ventilens sommertur 2019

Frederiksberg sætter ind mod ungdomsensomhed

Frederiksberg sætter ind mod ungdomsensomhed

I løbet af de næste to år bliver der sat markant ind mod ungdomsensomhed på Frederiksberg.  Ventilen og kommunen – i form af Sundhedscenteret – har indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at Ventilen åbner et mødested. Derudover får alle ungdomsuddannelserne tilbud om at være med i projekt Netwerk, og både unge, fagfolk, frivillige og forældre i Frederiksberg Kommune vil blive tilbudt viden og redskaber til, hvordan de kan forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.

”Vi er rigtig glade for samarbejdet og meget spændte på at se, hvor stor en forskel det kan gøre, når en kommune som Frederiksberg vælger at sætte så massivt ind på at komme problemet til livs, som de gør med denne aftale”, siger Rillo Snerup Rud der er sekretariatsleder i Ventilen Danmark.

”Vi ved fra andre byer hvor stor en forskel et mødested, eller et forløb med Netwerk kan gøre.  Nu hvor vi får mulighed for, at gøre det hele i samme område, og sammen med kommunen skaber øget opmærksomhed på problemet, kan jeg ikke forestille mig andet end at det vil betyde alverden for de unge på Frederiksberg, der i dag føler sig alvorligt ensomme eller er i risiko for det.”

Aftalen er netop indgået og løber fra juli 2019 og i to år.

Hvis du vil vide mere, så følg med i vores nyheder – og hvis det går for langsomt, så kontakt Rillo på rillo@ventilen.dk

Med mødestedet på Frederiksberg er Ventilen repræsenteret i 20 danske byer.
Ventilen har i forvejen 15 mødesteder og syv KOMsammen-tilbud.

Her kan du se hvilke byer, der har et Ventilen-tilbud.


Nyt tilbud: KOMsammen Svendborg er stiftet

Nyt tilbud: KOMsammen Svendborg er stiftet

Ambitionen er, at KOMsammen Svendborg kan åbne tilbuddet op for ensomme unge til efteråret. Men det kræver først, at flere frivillige mellem 18-30 år melder sig.

På landsplan føler 120.000 unge i alderen 16-29 år sig alvorligt ensomme. Det gør dem til den største gruppe af ensomme i Danmark, hvilket har store konsekvenser, da ensomhed ifølge flere undersøgelser har en negativ effekt på sundhed, trivsel og faglighed. Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation, som gennem to årtier har arbejdet for at forebygge og mindske ensomhed blandt unge. Det gør organisationen bl.a. gennem lokale, frivilligdrevne KOMsammen-tilbud og mødesteder i 20 byer fordelt over hele landet.

Ung-til-ung

KOMsammen i Svendborg er henvendt til unge i alderen 15-30 år, der føler sig ensomme eller uden for. Tilbuddet kommer til at have åbent en gang om ugen. Det er frivillige, der skal drive Ventilens tilbud i Svendborg, og det er nødvendigt, at flere mellem 18 og 30 år melder sig, før KOMsammen-tilbuddet i Svendborg endeligt kan åbne. Hvis det lykkes at få tiltrukket nok frivillige henover sommeren, vil tilbuddet kunne åbne allerede til efteråret, lyder det fra sekretariatslederen.

”Vi hører fra størstedelen af vores frivillige, som melder sig til Ventilen, at de gerne vil være med til at gøre en forskel, og at de bliver ved med at være frivillige, fordi de kan se, hvor stor en forskel tilbuddet gør for vores unge. Derfor håber vi at kunne tiltrække nok frivillige til den nye afdeling i Svendborg, så unge på Sydfyn, som har brug for det, også kan få mulighed for at benytte sig af et lokalt KOMsammen-tilbud,” siger Rillo Snerup Rud.

KOMsammen står for ”Kost og Motion Sammen”. Projektet er støttet af Nordea Fonden og har et todelt formål. Som det ene er KOMsammen et trygt fællesskab, hvor ensomme unge kan møde ligesindede og genvinde troen på egne kompetencer. Dertil inspirerer tilbuddet til sjove aktiviteter og sunde madvaner. En aften i KOMsammen byder derfor på hyggelige middage og sjov bevægelse i form af alt fra rundbold og bowling til en gåtur i det fri. Aktiviteterne i KOMsammen kræver ikke nogen fysisk præstation udover det sædvanlige af de frivillige eller unge, der er med.

KOMsammen-Svendborg udfylder et geografisk hul 

KOMsammen-tilbuddet i Svendborg er det syvende af sin slags i hele landet, og det er det første på Fyn uden for Odense, hvor Ventilen i forvejen har to tilbud. Hermed er Svendborg den 20. by i Danmark, hvor Ventilen er til stede i kampen mod ensomhed blandt unge.

”Vi er utroligt glade for at have stiftet en ny lokalafdeling i Svendborg. Antallet af alvorligt ensomme er størst blandt unge. Det er et seriøst problem med risiko for alvorlige psykiske og fysiske følger. På Fyn har vi indtil videre kun været repræsenteret i Odense, så med det nye tilbud i Svendborg får vi lukket endnu et hul på Danmarkskortet, så vi også kan tilbyde et fællesskab for ensomme unge på Sydfyn,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder for Ventilen Danmark.

Hvis du er interesseret i at melde dig som frivillig til et af Ventilens KOMsammen-tilbud eller mødesteder, kan du tage kontakt på mail info@ventilen.dk eller telefon 70 208 308.

Om at være frivillig i KOMsammen

Som frivillig i KOMsammen skal man:

  • være mellem 18 og 30 år
  • have tid og overskud til at bruge 20-25 timer om måneden på det frivillige arbejde.

Det er gruppen af frivillige, der driver den lokale forening. Det vil sige, at det frivillige arbejde indebærer at være sammen med de unge, planlægge aktiviteter, holde frivilligmøder, lave kommunikationsarbejde og holde styr på økonomien – alt sammen med støtte fra Ventilens sekretariat.

Færdiguddannede inden for de sociale, pædagogiske eller psykologiske fag kan desværre ikke være frivillige i Ventilen.

Læs endnu mere om at være frivillig i Ventilen her


Ny undersøgelse: Sociale medier forværrer - men forårsager ikke - ensomhed

Ny undersøgelse: Sociale medier forværrer - men forårsager ikke - ensomhed

Når man føler sig ensom, skyldes det manglende sociale relationer. Føler man sig uden for fællesskabet, kan de sociale medier forstærke ensomhedsfølelsen. Men for de unge, som har et sundt og socialt liv offline, har SoMe ingen negativ betydning – tværtimod udvider de fællesskabet. Det konkluderer en ny undersøgelse om unge, mistrivsel og sociale medier lavet for Nordisk Ministerråd.

Unges forbrug af sociale medier er i mange år blevet kritiseret og beskyldt for at være årsag til unges stigende mistrivsel. Det er dog aldrig blevet påvist, og nu giver en ny undersøgelse et mere nuanceret billede af sociale mediers påvirkning af unge og deres trivsel. Ventilen har i lang tid sagt, at sociale medier ikke er entydige dårlige for unge, og derfor kommenterede vi på undersøgelsen i et live-indslag på TV2News tirsdag morgen.

”Når man er ung i dag, så er livet på de sociale medier en naturlig forlængelse af livet off-line – om den er positiv eller negativ afhænger af, hvordan man bruger dem. De ensomme unge, vi møder i Ventilen, fortæller, at de ofte føler sig mere ensomme sammen med andre, end når de er alene. Det gælder i klasserne, til festerne – og for nogle også på de sociale medier,” fortæller Maria Bergmann Nielsen

Undersøgelsen viser også, at der for unge er en forskel på, hvad de laver online. Hvis de primært er passive og hovedsagligt scroller, klikker og læser, så er risikoen for at følelsen af ikke at være en del af fællesskabet stor, fordi man kun iagttager det udefra. Mens de unge, der interagere med andre ved selv at dele, like og kommentere, forlænger deres fællesskab og derfor oplever en positiv effekt af at være på de sociale medier.

”Det er aldrig sjovt at stå udenfor og kigge ind. At se på alt det, andre kan og har sammen – hverken til festen eller på Facebook. Men det er dejligt at være en del af en gruppe, føle man høre til, at blive hørt og anerkendt af andre,” fortsætter Maria, der håber, at vi kan begynde at tale om de sociale medier som en helt naturlig og integreret del af unges liv.

At kunne vælge SoMe fra og til  

Hanne er tidligere ensom og har været tilknyttet en af Ventilens lokale tilbud. Hun genkender den negative følelse, som sociale medier kan skabe.

”Når folk poster ting på sociale medier, der ser spændende ud, så er det ikke fedt, når man selv sidder og har det dårligt. Et er, at man føler sig uden for, men man får det endnu værre, når man ser, hvordan andre går til sociale arrangementer, som man ikke er en del af,” fortæller Hanne, der mest brugte de sociale medier passivt, da hun følte sig ensom.

I dag har hun lagt mere distance til de sociale medier, og vælger det selv til og fra.

”Jeg er kommet ud af ensomheden, men den kan stadig poppe op en gang i mellem. Men jeg har ikke de samme oplevelser med sociale medier, som jeg havde før. Jeg er blevet mere ligeglad med, hvad andre poster,” siger Hanne.

Undersøgelsen #StyrPåSoMe blev udgivet i dag af Nordisk Ministerråd. Det er Institut for Lykkeforskning, som står bag rapporten.


Ventilen på Folkemødet 2019: ensomhed, trivsel og civilsamfund

Ventilen på Folkemødet 2019: ensomhed, trivsel og civilsamfund

Mød Ventilen på Folkemødet, når vi debatterer ensomhed og mistrivsel blandt unge, og diskuterer  årsager og løsninger på de trivselsproblemer. Vi markerer os i snakken om civilsamfundets rolle i det sociale arbejde, og spørger kritisk ind til de afskaffede satspuljemidler. 

For sjette år i træk er Ventilen repræsenteret af frivillige fra bestyrelsen og medarbejdere i sekretariatet.
Iklædt nye, orange Ventilen t-shirts, medbringer de faglig og praktisk ekspertviden fra 20 års arbejde med ensomhed og trivsel blandt unge.

Igen i år sætter Ventilen fokus på trygge fællesskaber som forebyggelse af ensomhed og psykiske lidelser samt nøglen til at opbygge sociale kompetencer.  Vi stiller forslag til ændringer af uddannelser, jobcentre og øget samarbejde til at modvirke den stigende mistrivsel blandt ungdommen.
I spørgsmålet om civilsamfundets rolle, mener vi, at der bør være større samarbejde mellem kommuner og frivillige, sociale organisationer – for sammen kan vi løfte meget mere.

Ventilens sekretariatsleder, Rillo Snerup Rud, er allerede gået ind i diskussionen om de omdiskuterede, afskaffede satspuljemidler, og spørgsmålet om de skal erstattes og af hvad:
“Der har aldrig været præcise regler for, hvordan man fik tildelt driftsstøtte på satspuljen. Man vidste, at hvis man ville have forhøjet eller forlænget støtten, så skulle man invitere sig selv på kaffe hos satsordførerne. Nu er satspuljen fortid. Men betyder det så, at vi skal til at rende finansordførerne på dørene?” (altinget.dk, 28. maj 2019)

Følg med i Folkemøde-debatterne på Twitter, Facebook og Instagram.

Oplev Ventilen i følgende debatter på Folkemødet 2019:

TORSDAG:

Ensomhed og Udsathed blandt Børn og Unge
Hvornår?: Kl. 13.15-14.00,
Hvor?: J36:Anbragte og udsatte børn og unge

FREDAG:

Ensomhed og mistrivsel hos unge – hvad gør vi?
Hvornår?:Kl. 10.30-11.30,
Hvor?: N2: Landsorganisationen EN AF OS

Hvor meget fylder civilsamfundet på magtens landkort?
Hvornår?: Kl. 10.30-11.30
Hvor?: K24: Madkassen

Fællesskaber som driver for sundhed for trivsel for alle
Hvornår?: Kl. 13.30-15.00
Hvor?: A9: Samskabelsesarenaen

LØRDAG:

Ungdommens fællesfront: Optog
Hvornår?: Kl. 11.00-12.00
Hvor?: Den Politiske Slagmark

Ungdommens fællesfront: Til kamp for unges trivsel
Hvornår?: Kl. 12.00-13.00
Hvor?: C26: DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Ventilens repræsentanter på Folkemødet 2019:

Paneldeltagere:

Maria Bergmann-Nielsen, formand i Ventilen Danmark.
Mia Nilsson, formand i Ventilen Fortæller, bestyrelsesmedlem i Ventilen Danmark og tidligere ensom ung
Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen Danmark
Astrid Sandmark, projektleder på Projekt Netwerk (Ventilens trivselsprogram for ungdomsuddannelser)

Andre repræsentanter:

Kirstine Busk Folkmann, næstformand i Ventilen Danmark
Michala Nielsen, bestyrelsesmedlem i Ventilen Danmark
Christiane Hjortkær Vaaben, kommunikationsmedarbejder i Ventilen Danmark


Ventilens mødesteder: Tre ud af fire finder nye fællesskaber

Ventilens mødesteder: Tre ud af fire finder nye fællesskaber

I Ventilens mødesteder er et trygt fællesskab og aktiviteter, der styrker de unges sociale kompetencer i fokus. Ny rapport  fra Ventilen viser, at metoderne virker, for 75 pct. af de unge svarer, at de har mødt nogen uden for Ventilen, som de kan lave noget socialt med.

Ensomhed leder i mange tilfælde til tvivl på eget selvværd og mangel på kompetencer og mod til at møde nye mennesker. I Ventilens mødesteder arbejder de frivillige derfor på at få de unge med i fællesskabet og styrke de unges selvværd og bekræfte dem i, at de selvfølgelig har noget at bidrage med. Derfor vækker tallene i Ventilens seneste dokumentationsrapport begejstring.

75 pct. af de unge svarer, at efter de er kommet i Ventilen, har de mødt nye, sociale fællesskaber uden for Ventilen. Samtidig svarer 76 pct. at de føler sig mindre ensomme, efter de er kommet i mødestedet. 65 pct. oplever et styrket selvværd, og 77 pct. har fået større tro på, at andre på deres egen alder synes godt om dem.

Tallene er fra Ventilens Dokumentationsrapport for mødestederne i 2018, som for nyligt blev offentliggjort. De  afspejler det arbejde, de frivillige står bag i de lokale Ventiler og formandens glæde over resultaterne bakkes op af ros til de frivillige.

”Ventilen er sat i verden for at afhjælpe ensomhed. I den proces, er det helt fundamentalt, at de unge får styrket deres tro på egne evner og kvaliteter såvel som til fællesskaber. At det i høj grad lykkedes skyldes selvfølgelig vores metodeudvikling gennem 20 år, men i allerhøjeste grad også vores engagerede frivillige, som lægger tid og arbejde i at skabe nogle trygge og sjove rammer for de unge, der opsøger Ventilen. Det gælder ikke kun for mødestederne, men også i vores KOMsammen-tilbud,” siger Maria Bergmann Nielsen, formand i Ventilen Danmark.

Øget overskud og lyst til at hjælpe andre

De fleste unge, der kommer i Ventilen, oplever altså gode resultater. I takt med deres selvværd og mod på at møde nye mennesker stiger, oplever mange af dem overskud og lyst til at hjælpe andre unge, der føler sig ensomme. I Dokumentationsrapporten svarer 53 pct., at de har større overskud til at hjælpe andre, hvis de oplever, at de har brug for det.

Flere af vores unge melder sig derfor til at være frivillige i Ventilen. De kan de være i lokalafdelinger eller nationalt som formidlere i Ventilen Fortæller eller på Ventilens Grunduddannelse.

”Når man ved, hvordan ensomhed påvirker en, er det langt nemmere at hjælpe sig selv og andre til at komme videre”, fortæller Signe, som er en del af Ventilen Fortæller og Ungekorpset, hvor hun deler sin egen historie og Ventilens arbejde gennem oplæg og interviews.

Ventilen har  ca. 300 frivillige i Ventilens mødesteder, KOMsammen-tilbud og nationale projekter.

Der er på nuværende tidspunkt 15 danske byer med et Ventilen mødested.

Centrale resultater fra Dokumentationsrapporten 2018:

  • 76 pct. føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen
  • 65 pct. har oplevet styrket selvværd, efter de er begyndt i Ventilen
  • 63 pct. af de unge oplever, at de er blevet bedre til at håndtere sociale situationer
  • 77 pct. af de unge har fået større tro på, at andre i egen alder synes godt om dem
  • 63 pct. af de unge har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende, og føler sig mere trygge i nye situationer
  • 53 pct. af de unge har fået større overskud til at hjælpe andre, hvis de oplever, at de har brug for det
  • 49 pct. af de unge er blevet bedre til at fornemme, hvordan andre har det
  • 75 pct. af de unge har mødt nogen, som de kan lave noget socialt med uden for Ventilen
  • 52 pct. af de unge har efter at være startet i Ventilen fået nye bekendtskaber, som ikke er fra Ventilen

 Læs den fulde rapport her

 

 

 

 

 

 

 


Afhjælp ensom og forebyg andre mentale problemer

Afhjælp ensomhed og forebyg andre mentale problemer

Ensomhed optræder sjældent alene. Søvnløshed, stress og depressive symptomer er nogle af dens følgesvende, som giver en ekstra udfordring for den unge. Det gør dog også, at arbejdet med ensomhed kan forebygge andre mentale helbredsproblemer.

Ventilens mødesteder er for unge, der har ensomhed som deres primære problem. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ensomhed er det eneste, de unge bokser med. Vi ved nemlig fra forskningen, at ensomhed sjældent optræder alene.

70 % af unge, der føler sig ensomme, har samtidig en eller flere indikatorer på dårligt mentalt helbred. Indikatorerne er højt stressniveau, længerevarende psykisk lidelse, symptomer på depression, angst og anspændthed, dårlig søvnkvalitet eller selvskade. (Kilde: Lasgaard, M. (2019): Ensomhed Blandt Unge)

Især ensomhed og stress hænger sammen, idet halvdelen af unge, der har et højt stressniveau, samtidig føler sig ensomme.

Det er svært at sige, om der er en direkte årsag-virkningssammenhæng mellem ensomhed og dårlig mentalt helbred. Men det er vigtigt at forstå, at begge er dele af den komplekse problemstilling, den unge står i, og de kan påvirke hinanden negativt.

Ensomhedsfølelsen er ikke farlig

I hvert fald ikke i sig selv. Faktisk er det en ret smart måde for vores hjerner at sørge for, at vi passer på os selv og får dækket vores sociale behov.

Nogle forskere sammenligner følelsen af ensomhed med følelsen af sult (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Når vi føler os sultne, ved vi godt, at vi skal gå ud i køleren og tage en ostemad. På samme måde kan ensomhed ses som ’social sult’, som vi kan fjerne ved at opsøge social kontakt.

Ensomhed, på samme måde som sult, bliver først skadelig, hvis man ikke gør noget ved den. Kommer man derud, hvor der er tale om langvarig ensomhed, kan det påvirke både den unges adfærd og sundhed.

Det er svært at række ud, når man allerede har det skidt

Ensomhed kan ramme alle unge. Vi ved dog, at der er nogle situationer, hvor man kan være særligt sårbar i forhold til, om ensomheden går i sig selv eller får lov til at vokse.

Overgangssituationer som det at flytte til en ny by, starte på en ny uddannelse eller gå fra en kæreste kan gøre, at man føler sig ensom. For de fleste går det over, men for nogen sætter det sig, hvis man ikke reagerer og rækker ud efter andre.

Har man allerede andre psykiske eller mentale udfordringer, kan netop denne øvelse være rigtig svær. Symptomer på depression kan fx ofte gøre, at man søger at isolere sig, og derigennem kan følelsen af ensomhed blive forstærket.

Langvarig ensomhed booster stressniveauet

Menneskehjerner er programmerede til at søge fællesskabet. Når ensomhed er så ubehagelig en følelse, er det netop fordi, den skal få os til at reagere. Inden for neuropsykologien taler man om, at hjernen går i selvopholdelsesdrift, når vi føler os ensomme over en længere periode (Kilde: Cacioppo, S & Cacioppo, J. (2014): Ensomhed er ikke harmløs). Et andet ord kunne være forsvarsposition.

Kroppen sættes i alarmberedskab, og det påvirker os både fysiologisk og adfærdsmæssigt. Når vi er i den tilstand, stiger niveauet af stresshormoner i blodet. Det har nogle konsekvenser på kort sigt, som kan være koncentrationsbesvær, søvnmangel og hjertebanken. På længere sigt er der bl.a. forøget risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal og overvægt (Kilde: Lasgaard, M. og Madsen, K. (2014): Ensom men ikke alene).

Ser vi på de adfærdsmæssige ændringer, er der en tendens til, at vi isolerer os, når vi har følt os ensomme over længere tid. Når hjernen og kroppen går i forsvar, daler empatien, så det kan være sværere at opbygge relationer og afkode sociale signaler.

Sociale kompetencer går tabt, når vi ikke øver os

De fleste har prøvet at være i en samtale med en, der bare ikke vil stoppe med at fortælle om sin dværghamster. Eller en, som man skal trække hvert eneste svar ud af. Det er svært for begge parter. Man får som lytter lyst til at trække sig fra hamstersnak og kan virke afvisende, og det kan den anden godt mærke. Modsat kan det hurtigt virke som et forhør, hvis den ene part løfter hele ansvaret for at finde samtaleindhold og stille spørgsmål.

Begge dele giver en negativ oplevelse, der forstærker følelsen af, at andre ikke vil en. Det kan føre til, at man trækker sig yderligere, og derved ikke får trænet sine sociale kompetencer. Som med alt andet er det svært at være social, hvis man er ude af træning.

Kommunikation indeholder nemlig en masse små signaler og uskrevne regler, som man skal lære for at kunne afkode og overholde. Har man været ensom over længere tid bliver man klodset. Lidt som en højrehåndet, der forsøger at skrive sit navn med venstre.

Det har store konsekvenser især blandt unge, idet det sociale samvær ændrer sig meget i ungdomsårene.

Vil du vide mere?

I antologien ‘Ensom men ikke alene’ har vi samlet en række tekster, som belyser forskellige aspekter af ensomhed.

Bogen veksler mellem forskning formidlet i et lækkert, letlæseligt sprog, og personlige beretninger fra unge, der har følt sig ensomme.

Pris: 250,- (Medlemspris: 200)

Bestil bogen

Forebyg dårligt mentalt helbred ved at afhjælpe ensomhed

Ensomhed er altså sjældent en følelse, der kommer alene. Den er vævet sammen med alle mulige andre udfordringer, og det er noget af det, der gør det svært at arbejde med. Samtidig viser det dog også, hvor vigtigt det er at sætte fokus på.

Hvis vi forebygger og afhjælper ensomhed, kan vi nemlig samtidig at komme nogle af de relaterede problematikker til livs. Hvor ville det være fantastisk, hvis vi kan standse den negative spiral, så en folkeskoletid med mobning ikke fører til et gymnasieliv med social isolation, ensomhed og måske endda depressive symptomer.


Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Brug ’Hesteskoen’ til at tale om forventningerne til studenterkørslen, så det bliver en tryg oplevelse for alle elever i klassen – også dem, der ikke bryder sig om alkohol og fulde mennesker.

Snart fylder de gaderne. De glade, nye studenter, der stolt fremviser huerne og glade råber fra lastbiler og hestevogne. Studenterkørsel er en festlig tradition, der markerer afslutningen på det klassefællesskab gennem tre år. Med til traditionen hører også rigelige mængder af våde varer og besøg hos elevernes familier, og det kan vække bekymring hos nogle elever.

Nogle vælger måske ikke at deltage – enten fordi de ikke selv vil drikke alkohol, eller fordi der er bekymrede for at skulle have en flok fulde klassekammerater hjem til deres forældre. På den måde kommer alkoholen til at diktere, hvem der kan være med i fællesskabet. Det er ærgerligt, da studenterkørslen traditionelt er det sidste samlede klassearrangement.

 

Hjælp eleverne med at tale om deres forventninger

Løsningen er næppe hverken at forbyde alkohol eller at lade dem, der ikke drikker, blive hjemme. Det gælder i stedet om at finde en måde, hvor arrangementet kan rumme de forskellige forventninger og behov. Der kan du som lærer hjælpe dine elever til at få en konstruktiv dialog om deres forventninger.

Inspireret af en lærer, der har brugt Ventilens trivselsprogram Netwerk gennem flere år, får du her en metode, der kan gøre det lettere for klassen at tage snakken. I denne lærers klasse var der meget forskellige tilgange til alkohol, hvilket bekymrede nogle af eleverne. Efter en grundig forventningsafstemning og ruteplanlægning endte det med, at hele klassen deltog.

Brug ’Hestesko-metoden’

Hesteskoen er en metode, der kan bruges til mange forskellige formål. Overordnet set giver den mulighed for, at alle udtrykker deres mening, uden at de behøver at formulere den højt. Hesteskoen giver overblik over, hvor alle står i forhold til et givent emne, og åbner måske for, at man opdager, at man er tættere på nogen andre, end man havde forventet.

 

Formål

At tage emnet op på en måde, hvor man ikke behøver at udtrykke sig verbalt, men i stedet giver sin mening til kende ved at flytte sig fysisk. Grundstenen i hesteskoen er, at ingen står forkert, men at man kan være nysgerrig på folks position.


Beskrivelse

Hesteskoen udgør en værdiskala, og eleverne skal flytte sig aktivt hen til det sted på skalaen, som bedst repræsenterer deres svar. Hesteskoen kan visualiseres ved hjælp af en snor eller et reb – eller du kan bare vise eleverne, hvor den usynlige linje er. Den skal være stor nok til, at alle elever kan stå omkring den.

  1. Vis eleverne hesteskoen og de to poler, som definerer skalaens værdier.
  2. Stil et spørgsmål, som alle i klassen skal forholde sig til. Vær sikker på, at det bliver forstået ens af alle, og at alle kan svare på det.
  3. De to poler defineres med to fuldstændigt modsatrettede og gerne lidt overdrevene udsagn.
  4. Nu får eleverne 5-10 sekunder til at tænke over deres positionering. Lad dem så gå hen til det sted på skalaen, som repræsenterer deres svar. Det er vigtigt, at denne del foregår i tavshed.
  5. Herefter kan du samle op ved at spørge ind til, hvorfor de står, hvor de står. På den måde kan eleverne få en fornemmelse af hinandens holdninger.
  6. Du kan også tage én elev og flytte vedkommende et par skridt mere i den ene retning og spørge, hvad der skulle til for, at han/hun ville stille sig dér i stedet. Vælg en elev, som du er sikker på, der har det fint med at blive trukket frem foran mængden.
  7. Efter noget snak og et par opfølgningsspørgsmål kan du spørge, om nogen ønsker at stå et andet sted. Hvis nogen flytter position, kan du spørge til baggrunden for, at de flytter sig.
Poler, man kan tage op:
  1. ”Jeg kommer slet ikke til at drikke på turen” og ”Jeg skal drikke mindst 100 øl på turen”.
    Her kan man kigge rundt på fordelingen og bede en elev om at skrive rækkefølgen, de står i, ned. Det kan give dem rækkefølgen for, hvem de besøger på ruten. Den, der ikke har lyst til alkohol får på den måde besøg først af en ædru klasse, mens dem, der vil være mest fulde, får besøg til sidst.
  2. ”Det er slet ikke lige så sjovt for mig, hvis de andre drikker” og ”Det er overhovedet ikke fedt, hvis vi ikke alle sammen bliver mega stive” .

Dette kan åbne for en snak om forventninger og gruppepres. Spørg nysgerrigt ind til dem, der gerne vil have, at alle drikker – hvad ligger der bag det, og hvad tænker de om, at nogen ikke har lyst? Spørg eventuelt også dem, der står i midten af hesteskoen, hvad de tænker, der skal til, for at det bliver en god tur for alle?

 

Tidsforbrug

10 – 30 minutter alt efter, om I bruger øvelsen som en hurtig ’temperaturmåling’, eller om I går dybere med opfølgningsspørgsmål og flere ’poler’.

 

Netwerk – et trivselsprogram for ungdomsuddannelser

Skab stærke fællesskaber og god klassekultur med trivselsprogrammet Netwerk. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside, kontakt os på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.


KOMsammen mindsker ensomhed og styrker sunde vaner

KOMsammen mindsker ensomhed og styrker sunde vaner

Ventilens Dokumentationsrapport 2018 viser, at størstedelen af de unge i KOMsammen føler mindre ensomhed, større selvværd og tager nye, sundere vaner med hjem.

Foruden at tilbyde et trygt fællesskab for unge, der føler sig ensomme og har brug for at få genopbygget sociale kompetencer og tillid til dem selv og andre, fokuserer Ventilens KOMsammen-tilbud også på kost og bevægelse. Ventilens seneste dokumentationsrapport, viser at tilbuddet har positive effekt hos de unge.

I rapporten svarer over 70 pct., at de føler sig mindre ensomme og over 60 pct. svarer, at deres selvværd er styrket, efter de er begyndt i Ventilen. Det går også godt med at få de sunde vaner ind i de unges liv. 7 ud af 8 fortæller, at de ved mere om sund og varieret kost. 6 ud af 8 unge svarer, at de er blevet bedre til selv at finde på idéer til at være aktive, og lige så mange fortæller, at de faktisk er blevet mere fysisk aktive i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen.

Tallene glæder Ventilens formand, Maria Bergmann Nielsen:

”KOMsammen er stadig et udviklingsprojekt, så at tallene viser, at vi er på rette vej er opløftende. Idéen til projektet opstod for flere år siden, da forskningen tydeligt beviste en sammenhæng mellem ensomhed og usund livsstil. Med KOMsammen forsøger vi at afhjælpe begge problemer, og jeg bliver selvfølgelig glad og stolt over, at det ser ud til, vi har fundet en model, der virker,” siger Maria Bergmann Nielsen.

Ventilen udarbejder årligt rapporter til at følge projekternes udvikling og effekt. Resultaterne er fundet på baggrund af spørgeskema, interviews og løbende registrering fra de lokale tilbud.

KOMsammen er støttet af Nordea Fonden, og består på nuværende tidspunkt af seks tilbud, mens et syvende tilbud bliver stiftet inden sommer.

 Centrale resultater fra dokumentationsrapporten 2018:
  • 7 ud af 10 af de unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen
  • 6 ud af 10 har oplevet styrket selvværd, efter de er begyndt i Ventilen
  • 7 ud af 8 unge har fået større viden om sund og varieret kost
  • 6 ud af 9 unge har fået større viden om bevægelse
  • 6 ud af 8 unge er blevet bedre til selv at finde på idéer til at være aktive
  • 4 ud af 8 unge spiser mere sundt i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen
  • 6 ud af 8 unge er mere fysisk aktive i hverdagen, efter de er begyndt i KOMsammen

Læs den fulde rapport her


Ventilens Sommertur 2019 rejser gennem tiden

Ventilens Sommertur 2019 rejser gennem tiden

Igen i år arrangerer frivillige en sommertur, der samler unge på tværs af Ventilens lokale tilbud til fire dages hygge. I år er temaet tidsrejse og tilmeldingerne er allerede begyndt at strømme ind.

I uge 30 mødes unge og frivillige til et af Ventilens mest populære arrangementer – nemlig sommerturen.

Årets tema er tidsrejse, og turen går gennem historien fra vikinger til 80’er musik. Om du er ekspert i den franske revolution eller fortiden for dig, er hvad du spiste i går, så er der plads til dig.

Turen foregår den 25.-28. juli i Vamdrup på Luhrendal Spejdercenter.

Det koster 250 kr. at være med, og der er tilmeldingsfrist den 12. juli.

Spørg de frivillige i dit lokale tilbud, du kommer i, hvis du vil tilmelde dig eller gerne vil vide mere om turen.


Ventilen søger praktikant til KOMsammen

Ventilen søger praktikant til KOMsammen

Vil du være med til at gøre en forskel for ensomme unge og støtte Ventilens frivillige i at gøre det samme?

Ventilen Danmark søger en praktikant til udviklingsprojektet KOMsammen. Projektet har til formål at afhjælpe langvarig ensomhed blandt unge i alderen 15-30 år, samtidig med at vi giver dem mulighed for at en mere sund og aktiv livsstil.

Vi søger en praktikant, som har lyst til at videreudvikle projektet ved blandt andet at åbne nye tilbud og udvikle metodearbejdet. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med projektlederen for KOMsammen og de frivillige, der er en del af tilbuddet, som i dag findes lokalt i seks – snart syv – byer.

Vores forventninger er, at du tør tage ansvar og initiativ. At du har lyst til at arbejde med unge frivillige og i den forbindelse har eller vil udvikle dine organisatoriske og kommunikative evner. Du trives i en afvekslende hverdag, er udadvendt og har mod på at tage kontakt til eksterne aktører.

Til gengæld tilbyder vi en ung, uformel og rar arbejdsplads i hjertet af København. Du vil få indblik i en frivillig social ungdomsorganisation, og mulighed for at tage ansvar og sætte dit præg på et arbejde, der har stor betydning for andre unge. Derudover vil du blive del af et socialt sekretariat, hvor vi løfter opgaverne i flok, prioriterer fællesskab og trivsel, hvilket blandt andet betyder, at vi spiser sammen dagligt. Vi kan desværre ikke tilbyde løn, tilbyder dig at være del af vores frokostordning.

Se det fulde opslag her

Send din ansøgning og CV i én samlet fil til projektleder for KOMsammen Sara Lisberg Larsen.  sara@ventilen.dk senest den 3. juni.  Vi forventer at holde samtaler i uge 23 med tiltrædelse til efteråret. Spørgsmål til praktikantstillingen kan sendes til Sara, sara@ventilen.dk


Stresspanelet: Sunde fællesskaber skal forebygge og mindske mistrivsel

Fire af Stresspanelets tolv anbefalinger er rettet mod unge, og overskriften for løsningen på flere problemer er fællesskab. Det rimer på Ventilens 20-årige arbejde og ekspertise, men Ventilens formand påpeger, at der mangler ressourcer for at anbefalingerne fører til positive resultater.    

VIVEs seneste trivselsundersøgelse viser at 64.000 unge hver dag eller ofte føler sig ensomme. Ensomhed og mistrivsel hænger sammen og påvirker hinanden negativt, og samme undersøgelse viser desværre, at antallet af unge, der slås med stress, angst, depression og ensomhed er på det højeste og fortsat stiger.

Større fokus på de unge

Før påske udgav regeringens Stresspanel sine tolv anbefalinger til at nedbringe stress i den danske befolkning. Fire af anbefalingerne har til formål at styrke trivslen blandt unge, og det er et vigtigt budskab i sig selv, mener Ventilens formand.

”4 ud af 12 af Stresspanelets anbefalinger er rettet mod unge. Det er et stærkt signal, Stresspanelet er med til at sende om, at fokus i højere grad bør rettes mod de unge, hvis vi samlet set vil øge trivslen mest muligt i den danske befolkning”, siger Maria Bergmann Nielsen, Formand i Ventilen Danmark.

VIVEs trivselsundersøgelse fastslår, at danske unge er den gruppe, hvor der er størst mistrivsel. Det skyldes især krav til uddannelse, job, social status og egne præstationer, som presser de unge.

Trivsel kræver ressourcer

Ventilen er ikke overrasket over Stresspanelets anbefalinger i ungeindsatserne, som blandt andet er at skabe sunde fællesskaber, gøre op med perfekthedskultur og fejlfrygt samt at have fokus på overgangen til at være studerende. Anbefalingerne er nemlig i tråd med det arbejde Ventilen har udført siden 1999.

Så meget desto mere ærgrer det Ventilens formand, at Stresspanelet ikke har haft mandat til at komme med anbefalinger, der medfører tilførsel af ressourcer. Gennem sit trivselsprogram, Netwerk, hvor Ventilen samarbejder med ungdomsuddannelser og laver fællesskabsdannende forløb, er det tydeligt at manglende ressourcer forringer muligheden for at skabe god trivsel blandt eleverne.

”I Netwerk hører vi, at det er blevet vanskeligere for ungdomsuddannelserne at prioritere trivsel på grund af to procents besparelserne. Det er smadderærgerligt, for vi kan dokumentere positiv effekt på både trivsel og faglighed, når der bliver investeret i fællesskab på uddannelserne,” fortæller Astrid Sandmark, projektleder på Netwerk.

Behov for fællesskab og nye strukturer i uddannelserne

Forskning viser, at det er ved skift i livet, at der er størst risiko for mistrivsel og ensomhed.
Det er derfor glædeligt, at Stresspanelet blandt andet anbefaler større fokus på overgangen til at være studerende på en videregående uddannelse. Men det er ikke godt nok udelukkende at rette fokus hertil. Ventilen ser et generelt behov for strukturelle ændringer i uddannelsessystemet.

”Det er bestemt vigtigt at have fokus på overgangen til at være studerende. Men Stresspanelets anbefaling er desværre utilstrækkelig. Men viden om det er i skift, at sårbarheden er størst, så bør der være et kontinuerligt fokus på de mange skift, ikke kun på videregående, men på samtlige uddannelser, før det har effekt. Det virkelige behov er en ny uddannelsesstruktur med fokus på fællesskab og relationer,” siger Maria Bergmann Nielsen.

Både ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser består af flere kortvarige forløb og semestre, hvor der hele tiden er nye indtryk at forholde sig til. Især erhvervsuddannelserne er udsatte med en opbygning, der bærer præg af flere skift mellem skole og praktik, som gør eleverne ofte skal tilpasse sig en ny hverdag med nye mennesker – endda for de fleste i en relativ tidlig alder. Det fordrer ikke grobund for tætte relationer og stærkt fællesskab, som Ventilen kan bevise har positiv betydning for trivsel og faglighed.

”Et trygt fællesskab og gode relationer mellem lærere og elever samt eleverne imellem er en del af nøglen til, at de unge tør fejle og sige pyt, når det ikke altid går som forventet. Men det tager tid og ressourcer at opbygge stærke fællesskaber – især, når det er noget skolerne på nuværende tidspunkt selv skal prioritere og få faciliteret,” siger Astrid Sandmark.

Udover lokale tilbud drevet af unge frivillige med plads og tid til unge, der føler ensomhed, tilbyder Ventilen forløb og rådgivning til uddannelser, der ønsker at prioritere fællesskab og hermed forebygge og afhjælpe mistrivsel og ensomhed i skolen.

Stresspanelets 12 anbefalinger:

  1. Luk Forældreintra, aflys Aula, og sæt loft over antallet af forældrearrangementer per år.
  2. Skab arbejdspladser og ledelseskulturer, der forventer utilgængelighed, har blik for balancen mellem ressourcer og krav og tilbyder træning af ledere i mental sundhed og stress.
  3. Klæd børn og unge bedre på til at mestre livet ved blandt andet at sætte faget “livsmestring” på skoleskemaet efter norsk forbillede.
  4. Styrk den digitale folkesundhed. Her skal myndigheder og institutioner overveje, hvornår man sender beskeder til borgere, så man ikke “forurener” menneskers fritid.
  5. Byg bro mellem ledige og frivilligt arbejde med henblik på at investere i den mentale sundhed og skabe kulturændring.
  6. Oplys børn og unge om digital seksualitet og dennes lovgivning, og beskyt børn under den seksuelle lavalder mod uønsket samt voksen digital seksualitet.
  7. Indfør et øget og mere systematiseret fokus på overgangen til at være studerende, heriblandt at håndtere stressorer, skabe sunde studiefællesskaber og undgå fejlfrygt.
  8. Kommuner opfordres til en koordineret indsats mellem medarbejder, arbejdsplads, læge og jobcenter for at forebygge og håndtere stress.
  9. Opbyg og understøt fællesskaber, der støtter op om børn og unges ret til at være og ikke præstere, parallelt med at generationsmøder styrkes.
  10. Udarbejd faglig vejledning for praktiserende læger om forebyggende og tidlig behandling af stress i almen praksis.
  11. Sæt småbørnenes trivsel i højsædet gennem en børnemiljølovgivning og markant reduktion af fotodokumentation af børn.
  12. Opfordring til techindustrien om at respektere menneskers biologiske, sociale og psykologiske behov.