Lokalkomitéens første år

Lokalkomitéens første år

Lokalkomitéen blev dannet ved årsmødet 2019, som et nyt organ i Ventilens organisationsstruktur. Komitéen har til formål at sætte rammerne for og understøtte det frivillige lokale- og nationale arbejde. Snart kan det fejre sit første år. Et år der har budt på mange nye udfordringer, men som også har vist hvor vigtigt et organ, det er for Ventilens fremtid.

”Al begyndelse er svær” sådan lød den første talemåde, som skulle gættes i tv-quizzen Lykkehjulet, der rullede over skærmen for første gang 1988, da TV2 brød det danske TV-monopol. Til Ventilen Danmarks årsmøde i 2019, blev der ikke brudt noget monopol og dog. Årsmødet godkendte en ny organisationsstruktur, og her blev bl.a. lokalkomitéen født.

I slutningen af september kan lokalkomitéen eller LK, som den kaldes i daglig tale, fejre sit første år og hvilket et af slagsen. Et år som har været præget af coronavirussens indtog, men også et år hvor der skulle tages hul på et nyt og stort kapitel i Ventilen. Ventilen var på 20 år vokset eksplosivt fra et mødested i København til 23 rundt om i landet og et voksende formidlingsarbejde. Der måtte ske en omstrukturering af organisationen, så bestyrelsen havde de kompetencer, der skulle til for at arbejde strategisk med organisationens udvikling. En af løsningerne var dannelsen af en Lokalkomité, som kunne overtage opgaverne med at lede, koordinere og træffe større beslutninger vedrørende det lokale- og nationale arbejde.

Et nyt blik på Ventilen

I front for Lokalkomitéen står Lars. Han har været frivillig i Ventilen i mere end otte år, men på trods af de mange års erfaring, gav den nye rolle i LK ham en ny forståelse af organisationen.

”Den største læring for mig kom helt klart, da Ventilen skulle genakkrediteres af RådgivningsDanmark, hvor der blev åbnet op for alt fra retningslinjer, forandringsteori, dokumentationsarbejde, vores værdier og metoder, til vigtigheden af, hvorfor vi skal have styr på GDPR, administrationsaftaler, budgetter og meget mere. Det gav på mange måder et nyt indblik i, hvor meget det egentlig kræver at have vores tilbud kørende, ” fortæller Lars og tilføjer, at arbejdet i LK også har bekræftet ham i, at det de frivillige gør i de lokale tilbud er ret unikt og noget, vi alle kan være stolte af.

Bump på vejen

Arbejdet i LK har budt på nye spændende opgaver, men der har også været et par forhindringer undervejs. Især coronapandemien satte en stopper for mange af de planlagte arrangementer – heriblandt den årlige sommertur for de unge, som planlægges af Oplevelsesudvalget. Turen blev udskudt til efteråret, men den måtte desværre aflyses, da der ikke var nok tilmeldte frivillige til at kunne afholde turen.

”Det er en rigtig ærgerlig situation, især for et nyetableret udvalg, som har været udfordret af de restriktioner, vi har måttet leve med i 2020. Men modgangen har kun givet blod på tanden til næste år, hvor vi i bedste Jakob Kjeldberg stil har lyst til at sige: ’men næste år bliver det endnu vildere.’ Selvfølgelig hvis coronaen tillader det,” siger Lars.

At ”al begyndelse er svær” har Lars og LK også måttet erfare, da det heller ikke var nemt at skulle starte et helt nyt organ op med otte vidt forskellige mennesker. Der lå ikke nogen manual klar på drevet, som lige kunne tages frem og arbejdes efter. Derfor har fokus været på at forventningsafstemme af flere omgange, beskrive forretningsorden og få formalia på plads, så LK kan fungere, som det var tiltænkt.

Lokalkomitéen er de frivilliges stemme

På trods af et hæsblæsende første år, ser Lars en god og spændende fremtid for LK, som uden tvivl har sin berettigelse i organisationen. Han mener, at det er vigtigt, at LK fremadrettet skal være endnu mere repræsenteret blandt de frivillige både nationalt og lokalt.

”Lokalkomitéen er de frivilliges stemme i organisationen. Vi skal give dem endnu bedre forudsætninger og vilkår for at kunne udføre deres frivillige arbejde her i Ventilen. Det er derfor vigtigt, at vi er lydhøre over for vores seje frivillige, som knokler hver dag ude i vores lokale tilbud og på nationalt plan,” fortæller Lars.

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af Lokalkomitéen og være med til at udvikle og styrke rammerne for det lokale arbejde, så hører vi meget gerne fra dig på info@ventilen.dk

Hvad er Lokalkomitéen

Et organ som har til formål at sætte rammerne for det lokale og nationale arbejde gennem retningslinjer, uddannelsestilbud mv. Mange af de konkrete opgaver bliver løst af diverse udvalg og grupper, mens det er Lokalkomitéens ansvar at lede, koordinere og træffe større beslutninger.

 

I Lokalkomitéen sidder der 4-6 medlemmer, som er valgt på årsmødet og 2 medlemmer, der er valgt af bestyrelsen. LK er bindeleddet mellem det lokale- og nationale arbejde og bestyrelsen. Komitéen sikrer, at bestyrelsen kan arbejde strategisk, så organisationen kan udvikle og rykke sig.

Nogle af Lokalkomitéens opgaver

 

  • Akrreditering af Ventilen
  • Arbejde med og udvikle retningslinjerne
  • GDPR
  • Evaluerings- og dokumentationsrapporten
  • Afholde FUS (Frivillig Udviklings Samtaler) med de lokale projektledere
  • Oplægsholdere på uddannelsesweekenden.
  • Udarbejdelse af diverse guides

 

 


Ventilen Danmark er med i et nyt samarbejde som skal hjælpe de unge

Ventilen Danmark er med i et nyt samarbejde som skal hjælpe de unge

Ventilen Danmark har indgået et samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark. Samarbejdet går under navnet Fremskudt funktion og har til formål at sætte fokus på børn og unges trivsel i regionen.  

Fremskudt funktion er en fælles indsats mellem Psykiatrisygehuset og de 22 syddanske kommuner, der skal sikre, at børn og unge ikke mistrives. Projektet rummer en række forskellige tiltag som eksempelvis et øget samarbejde mellem kommune og region, undervisning af forældre og pårørende samt samarbejde med frivilligorganisationer.

”Vi ser stor værdi i et tæt samarbejde med frivillige organisationer. Frivillige har en lyst til at gøre en forskel for andre mennesker, og så har frivillige en særlig evne til at møde børn og unge i øjenhøjde. Vi ser det som et vigtigt supplement til den professionelle indsats, der ydes i Fremskudt Funktion,” udtaler Charlotte Rosenkrantz Josefsen, administrerende sygehusdirektør i Psykiatrien i Region Syddanmark og regional medformand i projektet, i en pressemeddelelse.

Et vigtigt samarbejde

Ventilen er udvalgt som én af fem frivillige organisationer, som projektet har valgt at indgå samarbejde med. For Ventilen handler samarbejdet med Region Syddanmark om, at der bliver sat mere fokus på at hjælpe de unge i regionen, som føler sig ensomme og sikre, at de unge henvises til Ventilens lokale tilbud.

”Det har altid været vigtigt for os at hjælpe de unge, som har brug for vores tilbud. Med dette samarbejde er vi glade for, at der bliver sat fokus på, at styrke indsatsen på ungeområdet,” udtaler Rillo Rud, Direktør for Ventilen Danmark.

Fremskudt funktion dækker aldersgruppen 6-18 år, og det har været vigtigt at finde frivillige organisationer, som dækker denne aldersgruppe. Samtidig har det været vigtigt, at organisationerne kan hjælpe med at skabe en større viden og forståelse for unges problematikker.

”Det har været vigtigt for os at finde nogle frivillige organisationer, som dækker samme målgruppe som projektet. De fem organisationer, vi har indgået aftale med, er vi sikre på kan hjælpe os med at styrke forebyggelsen af mistrivsel og at skabe en større forståelse for de problematikker, børn og unge kan stå i,” fortæller Charlotte Houlberg, Børn- og Ungedirektør i Middelfart Kommune og kommunal medformand i projektet, i en pressemeddelelse.

Gennem samarbejdet modtager Ventilen 20.000kr., som vil blive fordelt på de syv lokale tilbud, der er i regionen. Pengene skal bruges på aktiviteter med de unge.

Fremskudt funktion har også indgået samarbejde med:

  • Broen, Danmark
  • Røde Kors
  • Headspace
  • Girltalk.dk

De syv lokale Ventiler I Region Syddanmark

  • Esbjerg (Mødested)
  • Kolding (Mødested)
  • Vejle (Mødested)
  • Sønderborg (Mødested)
  • Odense (Mødested)
  • Odense (KOMsammen)
  • Svendborg (KOMsammen)
Læs pressemeddelelsen fra Psykiatrien i Region Syddanmark her

Voldsom stigning i antallet af ensomme unge

Voldsom stigning i antallet af ensomme unge

En ny undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier viser en markant stigning af ensomhed blandt 9. klasses elever. På bare fire år føler dobbelt så mange elever sig uden for og alene.

Ungdommen har for længst overhalet den ældre generation, når det kommer til at føle sig ensom. Nu viser en ny undersøgelse blandt 7.-9. klasses elever foretaget af Center for Ungdomsstudier (CUR), at ungdommen fortsat er i front i den kedelig statistisk og med et langt, trist forspring.

Undersøgelsen er baseret på data fra 2.036 elever i 7.-9. klasse fra 20 forskellige skoler.

”Vi har med en generation at gøre, som tror, at kravet er, at man skal have styr på tingene for at måtte række hånden op og sige noget. Det indebærer, at de mange, der føler, at de ikke har styr på tingene, føler sig alene. Det er flest piger, men også markant flere drenge, der på tærsklen til gymnasiet ikke aner, hvordan de skal bære sig ad med at komme ind i fællesskabet, og det er invaliderende for dem,” siger Søren Østergaard, forsker bag bogen ”Jagten på frirum – perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber” til Kristeligt Dagblad.

Behov for at rammesætte fællesskabet  

I Ventilen giver vi Søren Østergaard ret i, at de unge har brug for at være i arenaer, hvor de bedre får lært og afprøvet deres sociale kompetencer. Ellers er det, at vi får et stort antal unge, som har svært ved at falde til og blive en del fællesskabet. Netop dét er omdrejningspunktet for Ventilens arbejde gennem Netwerk. Her giver vi lærerne ansvaret for at lede de unge ind i fællesskaberne, og giver samtidig eleverne medansvar for ved at danne makkerskabet i klasserne.  Samtidig giver Netwerk både lærere og elever et sprog og fælles accepteret rum til at snakke om det, der er svært i et ungt liv, så vi afliver forestillinger om, at man er den eneste, der går med problemer.

Unge og ensomhed – en 10-årig udvikling

2020: 17,6 pct. af 9. klasses elever følersig ensomme (CeFu)

2016: 9 pct. af 9. klasses elever føler sig ensomme (VIVE)

2009: 5 pct. af 9. klasses elever føler sig ensomme (VIVE)

Tal og citat er fra artiklen:
“Markant flere unge føler sig ensomme”, Kristeligt Dagblad, 26. august 2020


Sig hej til Karen - ny lokalkonsulent i Ventilen

Sig hej til Karen - ny lokalkonsulent i Ventilen 

Frivillighed har spillet en stor rolle i Karens karriere, og hendes ni års erfaring fra SUMH tager hun med sig som ny lokalkonsulent i Ventilen. Hun ser frem til at møde de frivillige, og opfordrer dem til at ringe med stort og småt eller bare sige hej

Den 1. juli tiltrådte Karen som ny organisations-og lokalkonsulent på Ventilens sekretariat i lokalenheden, der består af i alt tre konsulenter. Hun kommer med ni års erfaring fra Sammenslutningen af Unge med Handicap, hvor hun har siddet i forskellige stillinger og på flere projekter. I Ventilen skal Karen være med til at understøtte de frivillige i deres arbejde. Hun vil besvare spørgsmål særligt fra lokale frivillige omkring driften af tilbud, hjælpe dem med udfordringer, og hører gerne nye idéer til, hvordan man kan gøre Ventilens tilbud eller udvalg endnu federe.

Lokalkonsulenterne hjælper også med det organisatorisk arbejde og udvikler strategier for Ventilens frivillige arbejde.

Frivillighed og fællesskaber giver mig energi

Det er tydeligt at mærke på Karen, at hun brænder for at arbejde med frivillige og styrke dem i deres arbejde.

”Jeg kan godt mærke, at det at komme ud og have kontakten til alle Ventilens lokale frivillige, være der for dem og støtte op om dem, bliver det fedeste. Det er kontakten til de frivillige, som lægger deres fritid i et vigtigt arbejde, der giver mig rigtig meget energi.”

Fuldstændig i tråd med Ventilens arbejde, interesserer Karen sig for at finde plads til folk i fællesskaber og hjælpe unge til at tro på, at de har noget at byde ind med.

”Vi har jo alle sammen forskellige ambitioner og tilgange, til det vi gør, og der tror jeg meget på at tage åbne snakke omkring, hvad man synes, man kan byde ind med. Vi skal blive bedre til at sige: dét her er jeg god til og kan byde positivt ind med – ligesom det er en styrke at kende sine begrænsninger,” fortæller Karen og tilføjer, at der som frivillig skal være plads til både at udnytte sine forcer og styrke sine svagheder.

Ny enhed – Vi gør vores bedste og er godt på vej

Karen er den nyeste i enheden, men tilbage i april bød Ventilen også Julie Amanda velkommen som ny organisations- og lokalkonsulent. De har begge skullet lære opgaverne, de frivillige og en ny arbejdsplads at kende. Her har de kunnet trække på den erfarne Julie, der er den tredje lokalkonsulent i enheden:

”Julie har været her i mange år, og hun har derfor været en god støtte for os. Med hendes hjælp er vi kommet godt og hurtigt ind i organisationen,” siger Karen.

Lokalenheden ser nu mod nye tider og spændende udfordringer. Lige nu arbejdes der intenst på at alle kommer godt i gang igen efter sommerferien. Der er især stor fokus på rekruttering, sikre at de frivillige er klædt ordentlig på i forhold til nye coronatiltag og på at udarbejde en strategi for det frivillige arbejde de næste tre år.

Om Karen

Karen er 34 år og kommer oprindeligt fra Kolding, men bor nu på Nørrebro i København med sin mand Oskar og deres datter Elena på 2 år. I sin fritid dyrker hun havkajak, men med en lille datter er det ikke altid nemt at finde tid til.

Stor erfaring

Karen tiltrådte stillingen som ny lokalkonsulent i Ventilen den 1. juli med ni års erfaring fra Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUHM).  Hun begyndte som praktikant og studentermedhjælper i SUHM, hvor hun senere kunne tilføje projektleder, organisationskonsulent og frivilligkoordinator til cv’et. Karen arbejdede med at understøtte frivillige udvalg, bestyrelsen og oplægsholdere. Hun satte også gang i flere frivillige initiativer og fik stor erfaring i at arbejde med dynamikker i frivilliggrupper. Karen har også international erfaring med udviklingsprojekter i blandt andet Uganda, hvor hun var med til at danne en ungdomsorganisation. Al den erfaring tager hun nu med sig i det landsdækkende, unge frivillige arbejde i Ventilen.


Studerendes trivsel kommer først

Studerendes trivsel kommer først

Som et forstørrelsesglas har corona tydeliggjort og forstærket mistrivslen blandt studerende, og politikerne er nødt til at handle. Uddannelserne skal have viden om arbejdet med unge, så undervisere kan opdage og hjælpe de studerende, der mistrives. God trivsel er afgørende for indlæring og fagligt overskud.

Snart begynder undervisningen på de videregående uddannelser igen efter et forårssemester, der pga. COVID-19 gav bekymringer, manglende social kontakt, struktur og fællesskab. Og det har sat sine spor. At være studerende har altid været forbundet med et pres og forventninger. Man skal være dygtig, social, se godt ud og vise overskud. Det efterlader ikke meget plads til at snakke om det, der er svært. Men problemerne forsvinder ikke, bare fordi vi ikke taler om dem. Tværtimod.

”Under corona er forventningerne til de studerende kun vokset, for nu skal de leves op til på afstand og over en skærm. Kombineret med uvisheden omkring undervisning, sundhedsmæssige forhold og mere tid alene er det ikke underligt, at mistrivslen blandt studerende er steget – og det er bekymrende,” udtaler Michala Nielsen, Formand i Ventilen Danmark og kandidatstuderende.

Den nuværende situation i Danmark, med blandt andet en ny superspreder i Aarhus, får endnu engang bekymringerne hos landets studerende til at blusse op. Mange er bekymret for, hvordan efterårssemesteret på de videregående uddannelser vil komme til at se ud, og hvad det vil betyde for deres læring og trivsel.

På landets universiteter vil der være et øget fokus på, at give nye studerende en god start, men for de nuværende studerende vil semestret stadig være præget af online undervisning og udskudte sociale arrangementer. Samtidigt vil der på de uddannelsessteder, hvor de studerende får mulighed for at møde fysisk op, være krav til blandt andet fysisk kontakt, som skal overholdes.

Flere ensomme studerende

Allerede før corona var ungdommen den mest ensomme generation – nu er tallet fordoblet. En undersøgelse lavet af forskere fra Københavns Universitet, viser at næsten hver fjerde ung mellem 16-29 år føler sig ensom under coronakrisen.

Stress og depression var allerede kendte problematikker blandt studerende, og under corona har endnu flere fortalt, at de i stigende grad føler sig stressede, og mange bekymrer sig om deres faglighed og økonomi efter flere måneder med utilstrækkelig undervisning, nedlagte studiejobs og meldinger om stigende arbejdsløshed. Dansk Magisterforening har udarbejdet en undersøgelse af coronakrisens konsekvenser for de studerende, og her viser tallene, at flere af de studerende føler sig mere ensomme nu i forhold til før krisen, og at andelen der aldrig/næsten aldrig føler sig ensomme, er faldet med 7 pct. Yderligere viser undersøgelsen at andelen af studerende, som føler sig stresset er steget.

Det er vigtigt, at samfundet undgår, at den stigende ensomhed bliver langvarig og dermed sværere at slippe igen.

”Corona har understreget, at der er brug for mere end faglighed på de videregående uddannelser. Relationsdannelse og social trivsel skal på skemaet. Det vil både hjælpe studerende, der har brug for et fællesskab og rum til at snakke med andre, om det der er svært, og samtidig forebygge at ensomheden bider sig fast,” understreger Michala Nielsen.

Det er derfor vigtigt for Ventilen Danmark at politikerne på Christiansborg gør viden om sociale relationer og fællesskaber tilgængeligt og obligatorisk for alle, der underviser unge. Der skal ifølge Michala Nielsen, være plads og tid til at prioritere sociale aktiviteter på uddannelserne. Det ansvar mener formanden ikke, at de studerende skal efterlades alene med.

”Uddannelserne og underviserne skal også på banen, og det kræver politisk handling at sørge for, at disse er i stand til at løfte trivslen på de videregående uddannelser sammen med de studerende.”

Anerkendelse, viden og handling

De studerende skal ifølge Michala Nielsen, først og fremmest anerkendes for den kæmpemæssige omstilling, og de udfordringer livet under corona har medført for dem. Mens flertallet af befolkningen er vendt tilbage til en nogenlunde normal hverdag, så fortsætter uvisheden og online-undervisningen for mange studerende.

”Det spænder ben for den vigtige relationsdannelse, som er afgørende for at falde til og fortsætte et studie – særligt hvis man er flyttet langt væk fra vante rammer for at studere. Det er med vores venner og trygge relationer, at vi deler og får bearbejdet det, der er svært. Når de relationer mangler, går det ud over trivslen – ikke kun socialt og psykisk – men også fagligt og fysisk,” fortæller Michala Nielsen.

Ventilen Danmark mener, at uddannelserne er nødt til at vise de studerende vej ind i fællesskaberne og give rum til det sociale. Ledelsen på uddannelserne skal have fokus på at byde de studerende godt velkommen – ikke kun ved studiestart – men ved hvert semester. Ved skift stiger risikoen for at opleve ensomhed og mistrivsel. Det påvirker indlæringsevnen og generelt ens overskud negativt. Den bedste medicin er gode, trygge fællesskaber.

Men at skabe de rammer, stiller krav til studierne om at være struktureret og tydelige i deres forventninger til de studerende. Det er det forskningen viser bedst afhjælper stress.

”Men vi kan ikke forvente, at uddannelserne kan lave de nødvendige ændringer, før de er klædt på til arbejdet. Derfor skal vi have politikerne på banen. Flere politikere på uddannelsesområdet har allerede bedt institutionerne om at prioritere det sociale, når de studerende vender tilbage efter sommeren. Men det er gratis og useriøst at sige uden at give uddannelserne de rette forudsætninger for at imødekomme den opfordring,” udtaler formanden.

For Ventilen Danmark handler det om at starte med at uddanne landets dygtige undervisere i at arbejde med unge, så de er i stand til at opdage og hjælpe studerende, der mistrives.

”Den viden har de fleste arbejdspladser, som vi uddanner de studerende til at blive en del af, allerede. Lad os give de studerende samme respekt og omsorg på vejen. Det vil gavne os alle, ” siger Michala Nielsen.

 

Før corona:

10-12 pct. af unge mellem 16-29 år føler sig ensom hver dag
29 pct. af studerende føler sig aldrig/ næste aldrig ensom
33 pct. af studerende føler sig stressede

Under corona:

22 pct. af unge mellem 16-29 år føler sig ensom hver dag
22 pct. af studerende føler sig aldrig/ næsten aldrig ensom
36 pct. af studerende føler sig stressede


Sommerland med et nyt fællesskab

Sommerland med et nyt fællesskab

At danne nye bekendtskaber i andre byer kan være en udfordring. Men ikke for Ventilerne i Viborg og Aarhus, der brugte en tur i Djurs Sommerland som en gylden mulighed for at både unge og frivillige kunne skabe relationer på tværs.

Normalt holder de fleste af Ventilens tilbud lukket henover sommeren, men ikke i år, hvor udlandsrejser og andre ferieaktiviteter har været sat på hold pga. COVID-19. Mange tilbud var til gengæld fysisk lukket under nedlukningen i foråret, og derfor var behovet for sjove oplevelser sammen med andre tiltrængt i sommerdagene.

De frivillige i Ventilen Viborg ville derfor gerne tilbyde deres unge en sommertur, og de unges valg faldt på Djurs Sommerland. Udover at få en hyggelig tur, så de frivillige den også som en oplagt mulighed for, at de kunne skabe relationer på tværs af Ventiler både mellem unge og frivillige.

”Når vi viser vores unge, at der er andre i landet, der har det som dem, og de får mulighed for at skabe relationer på tværs af byerne, kan det være med til at give dem mod på fx at flytte for at studere, arbejde eller for at starte på en ny”, fortæller Steffen, formand i Ventilen Viborg.

Turen var en succes for både unge og frivillige. De unge fik brudt grænser både socialt og i vilde forlystelser, og de frivillige har fået lyst til at lave flere samarbejder i fremtiden, hvor man samler flere tilbud på én gang.

”En af vores unge nævnte, at det kunne være fedt at mødes mere med andre Ventiler fremover. Mit håb er da også, at vi fortsætter med at samarbejde og sparre på tværs. Det gavner vores unge og deres sociale kompetencer, og for os frivillige er det også altid fedt med nye relationer og inputs til aktiviteter”, siger Steffen.

Vil du hjælpe med at gøre ungdommen mindre ensom?


Sammenhold på dansegulvet

Sammenhold på dansegulvet

I KOMsammen er der oftest en form for bevægelse på programmet, og i KOMsammen Randers havde en frivillig fået en sjov idé. I det lejede lokale på VIA University College blev storskærmen og højttalerne tændt. KOMsammen Randers var kommet for at danse.

På skærmen kørte udvalgte Youtube-klip fra spillet ”Just Dance”, og så gjaldt det ellers bare om at følge de forskellige trin på lærredet. Det var nu lettere sagt end gjort.

”Det var da grænseoverskridende. Ikke kun for de unge, der kommer i KOMsammen, men også for os frivillige”, fortæller Maja, der har været frivillig i KOMsammen Randers i næsten et år.

Humor slipper hæmninger

Til Majas positive overraskelse, dansede alle faktisk med hele aftenen. I starten føltes det dog som en tidlig aften på et diskotek, hvor flere mest stod i baren og rokkede fra side til side. Men så kom en sang, der fik en af de unge deltagere på gulvet. Han hev en af de frivillige med, og det var lige præcis den forløsning, der var brug for.

”Man skulle nok have været der, men det var virkelig sjovt. De to gav den max gas og smed alle hæmninger. Det smittede af på os andre, og frygten for hvad andre tænkte forsvandt,” fortæller Maja.

Fællesskabet over konkurrence

Faktisk beskriver Maja ”Just Dance”-aftenen, som en af de bedste aftener, hun har været med til i KOMsammen Randers. Til spørgsmålet om hvorfor, svarer hun, at det var fedt at mærke sammenholdet.

De frivillige havde da også lagt en plan for aftenen, der skulle sikre, at alle kunne være med.

For eksempel var det ikke tilfældigt, at aktiviteten kørte over Youtube. Her var det bare klip og ikke en konkurrence, hvor der blev talt point, som der gør i det rigtige spil.

”Vi lavede heller ingen hold. I stedet så dansede vi, så godt vi kunne hver især – men sammen – så det føltes faktisk som om, at vi var et stort hold,” fortæller Maja og tilføjer, at fællesskabet altid er i fokus, i aktiviteterne de laver.

”Når vi spiller fodbold eller volleyball, så sørger vi altid for at lave nogle opvarmningsøvelser i starten for alle, inden der bliver dannet hold. Og så skifter vi hold igen efter 10 min. På den måde undgår vi kliker og sikrer, at alle har spillet med alle,” siger Maja.

Om Maja

Maja er 25 år, og har været frivillig i Ventilen siden september sidste år. Hun synes, det er sjovt at være frivillig i Ventilen, fordi hun gør en forskel for andre gennem aktiviteter, som hun selv skal tage ansvar for.
”Jeg har udviklet mig meget, siden jeg blev frivillig i Ventilen”

Vil du også hjælpe med at gøre ungdommen mindre ensom?


Mia og VF er blevet voksne sammen

Mia og VF er blevet voksne sammen

Tre år efter hun stoppede i Ventilen Hillerød, skrev Mia til sekretariatet, fordi hun gerne ville fortælle sin ensomhedshistorie: ”Min udvikling har været sideløbende med at holde foredrag, og det har været et godt billede på, hvor langt jeg er kommet. Det, jeg fortæller om, kommer længere og længere væk både tidsmæssigt men også følelsesmæssigt.”

Distancen gjorde, at Mia mistede lysten til at fortælle sin egen historie, men ikke til at være en del af Ventilen. Da Ventilen Fortæller fik sin første formand i foråret 2019, var hun det oplagte valg. Mange år tidligere var Mia og en sekretariatsmedarbejder på højskoleturné i hele DK, hvor Mia delte sin personlige fortælling: ”Jeg husker, at det var fedt. Jeg blev ikke nervøs, for ingen vidste, om det var i 5. eller 6. klasse at det og det skete, og det var meget trygt.”

Her blev kimen til Ventilen Fortæller lagt, og selve udviklingen af korpset har Mia spillet en vigtig rolle i:

”Jeg var helt vild glad for at blive spurgt. Jeg synes, det var fedt at blive fremlagt noget, og der blev spurgt ’hvad synes du?’, og så tog de reelt mine tanker til sig.”

I dag sparrer Mia med sekretariatet om udvikling, holder FUS og repræsenterer VF som bestyrelsesmedlem. Hendes visioner både for VF og for Ventilen som sådan er, at vi skal nå ud til endnu flere i fremtiden. Hun har nemlig selv oplevet, hvilken forskel Ventilens tilbud kan gøre for en som hende, der føler sig ensom, men har masser at give.

Er du interesseret i at vide mere om Ventilen Fortæller, så finder du det her

Mia og Fortæller-kollega Marie på folkemødet 2018

Mia deler sin historie i radioprogrammet Tværs


Gode råd til dig, der møder børn og unge efter COVID-19

Gode råd til dig, der møder børn og unge efter COVID-19 

Hverdagen har været vendt på hovedet for alle, men måske særligt for børn og unge. Og det skal vi som organisationer og frivillige have med  i baghovederne, når vi møder dem på sommerlejre, til aktiviteter, eller i hverdagslivet på den anden side af sommeren. Men hvordan gør man lige det på en god måde?

Det kræver omtanke, og at man laver nogle af aktiviteterne lidt anderledes, end man ellers ville. Men det vigtigste er, at man lytter og giver plads til, at alle har oplevet perioden forskelligt. Ventilen har, sammen med de andre gode organisationer i partnerskabet om udsatte børn og unge under covid-19, formuleret en række råd til de mange tusinder af frivillige der i disse uger – men også på den anden side af ferien – møder børn og unge og skal hjælpe dem med at (gen)skabe nogle rummelige fællesskaber.

Læs dem, brug dem og del meget gerne, så de når ud til alle de tusinder af voksne og unge, der bruger deres tid på at gøre en forskel for andre, og gerne vil gøre det bedst muligt!

Læs dem her: Gode råd til frivillige der møder børn og unge


84 pct. af de unge har savnet Ventilen

84 pct. af de unge har savnet Ventilen

I en undersøgelse blandt Ventilens unge svarer flertallet, at de har savnet Ventilen. Det er tydeligt, at de unge langt hellere vil mødes fysisk. Derfor er det nationale mødested begyndt at blive overflødigt i takt med, at de lokale Ventil-tilbud åbner mere og mere op.

I et spørgeskema til Ventilens unge, har Ventilen spurgt til, hvordan de unge har haft det under corona.

93 pct. svarer, at de har følt sig ensomme under corona. 43 pct. svarer, at de i høj grad har følt sig ensomme, og at de savner Ventilen.

Faktisk svarer 84 pct. at de savner at komme i deres lokale mødested eller KOMsammen-tilbud, og uddyber med, at det er den fysiske kontakt med andre og fællesskabet de særligt savner. Som en ung skriver:

”Jeg savner at komme i Ventilen, fordi vi havde et godt fællesskab. Vi lavede altid noget sjovt og hyggeligt sammen, og jeg kunne mærke, at jeg blev glad for at være der. Det var dejligt at se frem til noget hver uge”

Fint alternativ – men ikke en erstatning

Der har været svingende deltagelse af unge i det nationale mødested og i højere grad aktivitet i de lokale online mødesteder. 46 pct. svarer også, at de ikke vil bruge online mødestedet, når nedlukningen er slut.

”Det giver god mening, at de lokale online mødesteder procentvis har haft flere besøgende end det nationale tilbud. Hele essensen i Ventilens arbejde er at opbygge et trygt rum med plads til alle, og det er svært at opbygge digitalt og i endnu højere grad med folk, man aldrig har mødt,” fortæller Rillo Snerup Rud og tilføjer:

”At online-tilbuddet er blevet overflødigt efter de lokale tilbud så småt har måttet åbne op igen, viser jo bare, at det er de rigtige tilbud, vi tilbyder ensomme unge. Det skal vi bare være stolte af.”

Ikke kun de unge, men også de frivillige er glade for, at der igen er åbnet op for tilbuddene.

”Det har været sjovt at prøve at være en del af det nationale online mødested, men det har ikke kunnet det samme som i det lokale tilbud. Vi mødes altid omkring aktiviteter, og selvom vi både har lavet mad, spillet spil og haft gode snakke med de unge online, så er der en distance, så snart det foregår over en skærm. De spontane samtaler, rigtig gode grin og ordentlig fokus på de unges trivsel har ikke været det samme i online mødestedet. Så vi er bare rigtig glade for, at vi igen kan mødes med vores unge udendørs i Ventilerne. Vi har bestemt også savnet dem og været bekymret for dem under nedlukningen,” siger Mette, formand i Ventilen Aarhus.

Det er frivillige fra forskellige lokale tilbud, der har passet det nationale online mødested under corona.

Bekymring for stigende ensomhed blandt unge

Den 16. marts lukkede Danmark pga. Covid-19. Dermed lukkede alle Ventilens lokale tilbud også.

Ventilens mødesteder og KOMsammen-tilbud er for unge mellem 15-30 år, der føler sig ensomme, og har brug for at blive del af et trygt fællesskab og øve deres sociale kompetencer.  Med restriktionerne for socialt samvær på ubestemt tid under nedlukningen var Ventilen bekymrede for de unge – ikke kun dem, der i forvejen følte sig ensomme – men også dem, der ville komme til at mærke følelsen for første gang.

”Vi ved, at alenehed ofte fører til ensomhed. Så dels var vi bekymrede om de unge, der er tilknyttet vores lokale tilbud, om de ville blive sat tilbage i den sociale udvikling, de var i gang med. Men vi bekymrede os i endnu højere grad for den gruppe af unge, som før corona ikke har følt sig ensomme, men som nu ville begynde at mærke følelsen og en usikkerhed i deres sociale relationer,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen.

Derfor blev det prioriteret at udvikle et set-up omkring en platform, så det stadig var muligt at mødes med de unge. En uge efter nedlukningen gik Ventilens online mødested i luften. Og kort tid efter lavede flere lokale Ventiler også online møder for deres unge for at bevare det tætte fællesskab bedst muligt. Men efter 10 uger, hvor det igen er muligt at mødes i mindre grupper, er det tydeligt, at de unge foretrækker det fysiske møde, og derfor lukker det nationale online mødested ned den 29. maj.

Det nationale online mødested gik i luften den 23. marts. Under corona har det været et forum, hvor vi stadig kan være i kontakt med ensomme unge. Efter 10 uger lukker tilbuddet  igen den 29. maj, så de frivillige igen kan have fuld fokus på aktiviteter med de unge i de lokale Ventiler.

Kender du én, der føler sig ensom og har brug for at blive del af et trygt fællesskab med andre unge?
Så klik dig ind her og find din lokale Ventil.


Kodyle Tider donerer overskud til Ventilen

Unge digtere støtter Ventilen

Unge digtere støtter Ventilen 

30 unge forfattere har bidraget til antologien ”Kodyle Tider”. Det er en bog fyldt med lyriske vers, der på godt og ondt beskriver ungdomslivet – og ensomhed er bare et af mange temaer, som bogen kredser om.

Den 7. marts tog Ventilens formand til en bogreception. Det sker ellers ikke så tit. Men det var en fornem anledning. Kodyle Tider udkom, og foreningen bag udgivelsen havde besluttet at donere overskuddet fra værket til Ventilen.

”Vi er så glade for, at Foreningen for Litterære Håndsrækninger har valgt at støtte Ventilens arbejde med overskuddet fra Kodyle Tider. Foreningen er et prisværdigt projekt, der støtter op om kunsten, unge og organisationer, der arbejder med og for unge. Jeg vil gerne give stor ros og anerkendelse tilbage for det arbejde. Tak,” siger Michala Nielsen, formand for Ventilen Danmark.

Kvinden bag bogen er Cecilie Sund Kristensen, der har stiftet Foreningen for Litterære Håndsrækninger (FFLH). Hun har stået i spidsen for projektet, der udgiver værker af unge forfattere og donere overskuddet til velgørende formål. Kodyle Tider er det første værk, som Foreningen for Litterære Håndsrækninger har udgivet – og Ventilen er altså den første organisation, som kan takke foreningen for støtten.

”Jeg er begejstret for at kunne bruge litteraturen, som jeg brænder for, til at give noget videre til nogen, der gør en forskel i Danmark. Jeg har selv følt mig ensom uden mulighed for at opsøge et sted som jeres. Så det betyder enormt meget for mig. Jeg har længe haft en særlig plads i mit hjerte for unge mennesker og især unge digtere, og ønsker at give dem muligheden for at blive læst, så bogen er et hjerteprojekt for mig, og fungerer derfor på to måder. Nemlig både i at give digterne en stemme og i at donere penge til en organisation, der passer på de unge. Og så er den blevet virkelig fed,” siger Cecilie Sund Kristensen, formand for Foreningen for Litterære Håndsrækninger.

FFLH har doneret et overskud på 7109 kr. til Ventilen Danmark og støtter dermed arbejder mod ensomhed blandt unge.

Du kan læse mere om foreningen og Kodyle Tider her

Kodyle Tider donerer overskud til Ventilen

Sociale tømmermænd
af Alma Munk

Du siger du har følt dig ensom
Efter en weekend med venner
Jeg smiler skævt
Vil give dig et kram men er i tvivl
Hvad er tilladt?
Jeg kender til følelsen
Af sociale tømmermænd
Efter overdosis af vin, grin og musik
Som fugle der flyver sydpå
Men giver hinanden hovedpine af deres skingre skrig
Som kaffen der er brændt på
Men man snakker ikke om dét
Dét
Det er dét der sætter sig fast som ethanol
Og bliver til ethanal.
Som latter bliver til gift
Og som gift bliver til latter
Og dér er det jeg spørger;
”Vil du have et kram?”

Digt fra antologien, Kodyle Tider 


Ventilens dokumentationsrapport

Ny rapport fra Ventilen: 76 % føler sig mindre ensomme

Ny rapport fra Ventilen: 76 % føler sig mindre ensomme

Ventilens dokumentationsrapport for 2019 er netop blevet offentliggjort. Tallene viser, at Ventilens tilbud mindsker ensomhed blandt unge og ruster dem til at opsøge nye fællesskaber uden for tilbuddene.

Mere end 120.000 unge føler sig alvorligt ensomme – det vil sige, at de ofte eller hver dag føler sig ensomme. Og det tal er vel at mærke gældende før corona-krisen. Nogle af de unge opsøger et af Ventilens 23 lokale tilbud. Her er der mulighed for at øve sig i at møde jævnaldrende i et trygt fællesskab, opbygge mod og selvværd samt øve sociale kompetencer, så man tør opsøge nye fællesskaber uden for Ventilen.

Tallene i rapporten viser, at Ventilen lever op til sin mission om at gøre ungdommen mindre ensom. Det gør organisationen takket være modige unge og engageret frivillige, der gør en kæmpe indsats for at bryde med problemet og det tabu, der er forbundet med ensomhed.

Vi gør en forskel

Ventilens dokumentationsrapport 2019 bygger på svar fra de unge, der bruger Ventilens tilbud. Svarene er givet via spørgeskema og individuelle interviews. Derudover laver Ventilen løbende statistik på henvendelser og deltagelse for de 16 mødesteder og 7 KOMsammen-tilbud.

Ventilens dokumentationsrapport

Som det fremgår af billederne, viser rapporten blandt andet også, at Ventilens tilbud er et sted, hvor de unge i høj grad får (gen)opbygget deres sociale kompentencer og selvværd. Begge er afgørende for at turde byde sig til i fællesskaber.

Resultater fra de Ventilens to typer tilbud

Mødested

Mødestederne er for unge mellem 15-25 år. Ventilen driver 16 mødesteder rundt omkring i landet.

Resultater fra rapporten om Ventilens mødesteder

76,4 % føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen

75,6 % oplever et styrket selvværd, siden de startede i Ventilen

63,8 % er blevet bedre til at håndtere sociale situationer

75,6 % har fået større tro på, at andre på deres egen alder synes godt om dem

62,5 % har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende

62,1 % føler sig mere trygge i nye situationer

53,5 % har fået større overskud til at hjælpe andre, hvis de oplever, at de har brug for det

49,4 % af de unge er blevet bedre til at fornemme, hvordan andre har det

62,8 % af de unge har mødt nogen, som de kan lave noget socialt med uden for Ventilen

50,4 % af de unge har fået bekendtskaber, som ikke er fra Ventilen

Læs den fulde rapport for mødestederne her

KOMsammen

KOMsammen er for unge mellem 15-30 år. Ventilen driver 7 lokale KOMsammen-tilbud.

Resultater fra rapporten om Ventilens KOMsammen-tilbud

4 ud af 6 unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i KOMsammen

5 ud af 6 unge føler sig som del af et fællesskab i KOMsammen

4 ud af 6 unge føler, at der er godt sammenhold i KOMsammen

4 ud af 6 unge er blevet mere tilfredse med sig selv og har styrket deres selvværd

3 ud af 6 unge er blevet mere fysisk aktive i hverdagen

3 ud af 6 unge spiser mere sund og varieret mad i hverdagen

 

Læs den fulde rapport for KOMsammen her 

 

 

 

 

Vil du også hjælpe med at gøre ungdommen mindre ensom?


Mads Holm Ensomhedsdag 2020

Ensomhedsdagen 2020 gik online

Ensomhedsdagen 2020 gik online 

Igen i år markerede Ventilens frivillige den nationale ensomhedsdag og satte fokus på ensomhed blandt unge. I år skete det på de sociale medier under #AleneIkkeEnsom med budskabet om, at alenehed og ensomhed ikke behøver at følges ad.

Den første lørdag i maj er altid national ensomhedsdag. I 13 år har Ventilens frivillige markeret dagen ved at gå på gaden, lave aktiviteter og sprede viden om ungdomsensomhed i de byer, hvor Ventilen har et af deres 23 tilbud. Men i år var dagen tvunget til at gå online på grund af Covid-19 med budskabet om, at vi skal holde fysisk afstand OG social kontakt. Takket være Ventilens seje frivillige nåede budskabet bredt ud, og de lykkedes endda med at få opbakning fra kendte og gøre flere interesserede i Ventilens arbejde.

120.000 alvorligt ensomme unge – det er jo sindssygt

I 20 år har Ventilen arbejdet for at afhjælpe og forebygge ensomhed blandt unge – et problem, der har været stigende og som er alvorligt for 10-12 % af danske unge mellem 16-29 år. Under corona frygter Ventilen at det tal vil stige, og derfor er det vigtigt at sige, at alenehed og ensomhed ikke behøver at følges ad. Og hvis man føler sig ensom, så skal man anerkende følelsen og fortælle nogen om den, så den ikke får lov at bide sig fast.

Komiker, Mads Holm, har selv følt sig ensom, og derfor ville han gerne være med til at sætte fokus på Ventilens budskab på Ensomhedsdagen.
”Fra en der selv har været der. Ensomhed er en legitim følelse, og du er ikke alene med den”

Klik på billede til højre og se Mads’ video, som blev delt på Ventilens Facebook og Instagram den 2. maj.

Det var to af Ventilens frivillige, der havde kontaktet Mads Holm, og det er bare et eksempel på meget af det vores seje frivillige fandt på under Ensomhedsdagen.

Frisk luft og glædeligt gensyn

I Ventilen Hillerød havde de frivillige fundet en måde at markere Ensomhedsdagen uden for den digitale verden, som samtidig var til gavn for de unge, der normalt kommer i tilbuddet.

Op til Ensomhedsdagen var muligheden for at flere nu kunne samles åbnet dog stadig med forbehold, og det udnyttede Ventilen Hillerød. De inviterede deres unge på en gåtur, hvor de undervejs lagde malede sten med budskaber fra #AleneIkkeEnsom og viden om ungdomsensomhed for også at markere Ensomhedsdagen i lokalmiljøet. Det var en hyggelig dag udendørs og et glædeligt gensyn for unge og frivillige i Ventilens tilbud i Hillerød.

En anden, der opfordrede til at komme ud og gå i det gode vejr var skuespiller og psykolog David Owe.
Han er frivillig supervisor for Ventilen Næstved, og han lavede en video på hans egen Instagram, hvor han mindede om ikke at lade social isolation blive en vane.


Meningsfuldt samvær online

Hvordan skaber man meningsfuld samvær online?

Hvordan skaber man meningsfuld samvær online?

Er du mæt af alle rådene om alt det, du kan gøre online under corona? Det forstår vi godt. For nogen er det ikke så lige til, for andre er de bare trætte af, at mødet med vennerne sker over Messenger frem for hjemme i stuen. Men lige nu er det, det en godt værktøj til at fortsætte social samvær uden fysisk kontakt. 

Drik en virtuel øl, spil bezzerwizzer på Skype og ring til hele din telefonbog på Facetime! Der er mange velmenende råd derude om, hvad du kan gøre, når nu du ikke har mulighed for at ses med folk som før pga. corona. Vi har endda selv givet nogle af dem.

For der skal lyde en kæmpe hyldest til digitale muligheder herfra! Der er ingen tvivl om, at kontakt digitalt er bedre end ingen kontakt, men det ER bare heller ikke det samme. Det ved vi godt. Men lige nu er det vores bedste værktøj til at bevare og etablere sociale relationer i en tid, hvor vi skal mindske fysisk samvær.

Når det er sagt, så ved vi, at det konstante bombardement af råd, kan føles som et pres over at man burde sætte gang i alle mulige nye samværsformer. Og allerværst er det for dem, der bliver ekstra opmærksomme på, at de måske slet ikke har nogen at række ud til. Derfor har vi alle et ansvar for at passe på hinanden – også socialt.

Hvordan er man nærværende de sociale medier og online platforme  

Mange har siden corona brød ud og Danmark lukkede ned mødtes med venner, familie og kollegaer via en skærm. Og skærmen er faktisk vigtig. Jo flere facetter vi kan få på samtalen, så mere kan vi efterligne en fysisk situation. Fremfor kun at høre en stemme over telefonen, giver det mere autenticitet og nærvær, når vi også kan se og aflæse kropssproget på den person, vi kommunikerer med. Derudover er det en god idé at mødes omkring noget – og her er mulighederne mange. Kaffemøder, bogklubber, filmaftener og fælles madlavning er bare få eksempler.

Vores tid på de sociale medier er steget under corona – og det kan både være godt og skidt. Hvis man deltager aktivt, kan medierne give en følelse af samhørighed. Modsat kan sociale medier også forstærke følelsen af ensomhed, hvis man ikke interagerer, men blot scroller forbi alt det, de andre ligger ud. Så brug de sociale medier, hvis de giver dig energi. Hvis de til gengæld trigger en følelse af ensomhed, så spring dem over og ring eller skriv i stedet til en ven.

Farvel til kaffe-pause-snakken

”Det er ikke tilstrækkeligt med samværet online. Jeg savner hverdagen, hvor man ser mennesker mere kontinuerligt,” siger Frederik på 27 år.

Han har efter mange år med ensomhed tæt inde på livet lært, hvordan han kan bryde de negative følelser, men under lockdown er det lige præcis de ting, han ikke må. Ses med venner, tage i træningscentret eller forbi vinterbadeklubben.

Nu bruger han Skype og Facetime til at holde kontakten med studiekammeraterne, men det giver ikke helt det samme.
”Den impulsive snak om løst og fast, når man sidder over en frokost, sker ikke rigtig online”, fortæller han.

Det kræver det en ekstra indsats at ringe nogen op for at starte en samtale, frem for bare at sige ”hej”, når man mødes på studiet. Når den spontane kaffesnak er væk, kan risikoen for en afvisning virke meget større – især hvis man føler sig ensom.

Instagram kan booste fællesskabet

 Det pibler frem med små digitale initiativer, der skal give os oplevelsen af at være sammen hver for sig. Alberte på 23 år føler for første gang, at de sociale medier kan noget positivt.

”Jeg er fuldstændig betaget af morgensang og alt det der foregår live på Instagram”, fortæller hun og nævner blandt andet fællesyoga på stuegulvet som en af favoritterne.

”Det giver en fornemmelse af, at der er nogen, der rækker ud til én og gerne vil én noget,” forklarer hun.

Samtidig giver det Alberte en følelse af fællesskab at vide, at mange er med.

Berøringen mangler

Selvom Frederik og Alberte indtil videre trives fint nok med at bruge de sociale medier til at bevare deres relationer, så er de begge enige om, at det digitale samvær ikke kan opfylde alle behov.

”Jeg er et meget fysisk menneske, og jeg mangler at blive rørt. Jeg savner at få et kram, at lægge armen om en veninde eller puffe til dem,” fortælle Alberte.

”Jeg har taget mig selv i meget at ligge nærmest i fosterstilling og holde armene om mig selv. Jeg tror virkelig, at min krop den higer efter berøring fra et andet menneske,” siger hun.

At savne berøringen fra andre mennesker kaldes hudsult, og er helt normalt at føle.

 

Meningsfuldt samvær online

Kommunikationspraktikant til Ventilen Danmark

Kommunikationspraktikant til Ventilen Danmark

Ventilen Danmark søger en praktikant, der kan være med til at sætte ensomhed blandt unge på dagsordenen. Du skal være med til at engagere vores følgere på de sociale medier, skrive nyheder om vores lokale og nationale indsatser, sende interne og eksterne nyhedsbreve og lave medlems- og støttekampagner.

Du bliver en del af Ventilen Danmarks landssekretariat i København og vil sidde sammen med Ventilens kommunikationsmedarbejder, der også vil være din vejleder. Her vil du være med til at drive og videreudvikle Ventilen Danmarks kanaler og strategi, som lige nu er i fokus.

Ventilen har drevet lokale tilbud for ensomme unge i mere end 20 år. Derudover står Ventilen også for en række nationale indsatser såsom Netwerk og Ventilen Fortæller. Ventilen er medlem af flere foreninger og netværk – og vi blander os så vidt muligt i debatter om ensomhed og mistrivsel blandt unge.

Om dig
Du er måske lige nu i gang med dit andet semester på Kommunikation på DMJX, og søger efter en praktik, hvor du kan få lov til at udvikle dig fagligt og samtidig gøre en forskel. Du er god til at producere vedkommende indhold til både sociale medier, hjemmeside og pressen – eller du har stort lyst til at blive det. Vi ser gerne, at du kan arbejde i Adobe og har erfaring med at lave video. Ellers får du i hvert fald mulighed for det i Ventilen.

Praktisk om stillingen

Praktikstart den 1/8-2020. Vi ser gerne, at du kan arbejde fuldtid, men det er ikke et krav. Vi ønsker en praktikant i minimum fire måneder. Vi kan ikke tilbyde løn, men giver gratis frokost, som vi prioritere at spise samlet. Du får en fast plads og computer at arbejde ved. Det meste af arbejdet foregår på kontoret mellem kl. 10-16 men der kan være opgaver i hele landet også om aftenen og i weekenden.

 Om Ventilen

Ventilen Danmark er en frivillig, social ungdomsorganisation, der arbejder med og for ensomme unge. Vi består af ca. 300 frivillige fordelt over hele landet samt et landssekretariat på ca. 12 ansatte. I sekretariatet understøtter vi de lokales arbejde og udvikler og driver projekter og indsatser på nationalt plan. Vi er en forening med en valgt, frivillig bestyrelse som øverste ledelse og en sekretariatsleder som daglig leder, og en du kommer til at arbejde tæt sammen med i stillingen som kommunikationspraktikant. Vi har høje ambitioner og derfor også til tider travlt, men vi går op i at have en god og sjov omgangstone, og har fokus på, at der skal være den rigtige balance i opgaverne og mulighed for faglig udvikling. Og så går vi op i at spise frokost sammen, grine, spise kage og løfte i flok.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning + cv samlet til christiane@ventilen.dk senest den 24. maj.
Vi forventer, at samtalerne foregår i uge 23+24.

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte kommunikationsmedarbejder, Christiane Vaaben, på:
christiane@ventilen.dk/ 70 208 308

Vil du gøre en forskel med kommunikation for Ventilen og samtidig udvikle dig fagligt? Så send din ansøgning til Christiane.


Du er ikke ene om at føle dig alene

Du er ikke ene om at føle dig alene

Sigrid har følt sig alene under corona-krisen. Men ikke ensom. Hendes råd er, at udnytte, at mange andre også savner og har tid til lange samtaler.

 

”Det går okay – men meget op og ned. I dag er en god dag,” fortæller Sigrid til spørgsmålet om, hvordan hun har det under corona. Hun er 25 år og bor med sin forlovede.

 

”Jeg er glad for, at vi bor sammen. Hvis jeg havde boet alene, var jeg flyttet hjem til mine forældre, for jeg er sikker på, at ensomheden havde overvældet mig. Jeg har brug for at være omkring nogle, jeg føler mig tryg ved”

Ensomhedsfølelsen kender Sigrid. Den bed sig for alvor fast i hende, da hun for snart fem år siden flyttede fra Silkeborg, sin familie og venner og tog til Aalborg for at begynde på sit drømmestudie.

Gennem en barndom præget af mobning, havde Sigrid lært at holde sig fra andre, og det var derfor svært for hende at træde ind i et nyt, ukendt fællesskab. Sigrid ved, hvordan ensomheden føles i hendes krop – og mens vi barrikaderer os fra venner og familie, er det ikke den følelse, der fylder i hende. I stedet stresser hun over uvisheden, der gør hende nærmest apatisk.

 

”Når jeg er ensom, så føles det som om, jeg bliver suget ind i et sort hul,” fortæller Sigrid, og siger igen, at hun er sikker på, at ensomheden ville have fyldt meget, hvis hun havde siddet alene på et kollegieværelse.

Udnyt, at du ikke er den eneste, der føler dig alene

Sigrid føler sig ikke ensom, men følelsen af at stå alene med en masse problemer stresser hende.

”Jeg får nogen gange spændinger for brystet, og min hals snører sig sammen. Det er angst og stress, der overtager min krop”

Isolationen og dét at være afskåret fra sit studie, som er en stor del af Sigrids liv – særligt nu, hvor hun arbejder på sit speciale – er en stressfaktor. Hun arbejder altid struktureret, og pludselig blev alle planer og rutiner sat på standby.

”Jeg går tit i stå, og det får jeg rigtig meget skyldfølelse over. Dét følte jeg mig alene med, og vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere situationen,” siger Sigrid og fortæller, at hun derfor opsøgte en præst, hun også tidligere har talt med, da hun følte sig ensom.

Præsten lyttede og beroligede hende, og spurgte, om Sigrid mente, at hendes følelser var specifikke for hende, eller om hun troede, at der også var andre i en situation som hendes lige nu. Det spørgsmål gav Sigrid ro.

”Det hjalp at vide, at der selvfølgelig er mange andre, der går med bekymringer for det ene og det andet. Der er mange andre unge, der står midt i deres speciale lige nu og er frustreret over ikke at vide, hvordan det skal færdiggøres. Vi lever alle sammen med en uvished og usikkerhed lige nu.”

Bevidstheden om, at der er mange andre, der føler sig alene og keder sig, fik også Sigrid til at turde række ud.

”Normalt er jeg ikke så god til at ringe til folk. Jeg er bange for, at jeg forstyrrer. Men nu sidder folk jo alligevel bare derhjemme med masser af tid og keder sig sikkert.”

Så Sigrid gjorde noget, hun ikke har gjort i årevis. Hun ringede til sin barndomsveninde, som hun ellers kun skriver med. De endte med at tale i telefon i næsten to timer – og det er en ting, som Sigrid håber at tage med sig efter corona-krisen.

”Det var faktisk rigtig rart at tale i telefon med min veninde. Det giver noget ekstra at høre en stemme,” siger Sigrid.

Gør noget, der giver dig energi

På sine gode dage husker Sigrid, at gøre noget, der gør hende glad. Og det opfordrer hun også andre til at gøre mest muligt.

For Sigrid giver det hende energi at være kreativ, spille SIMS og gå i naturen med sin forlovede.

På de seneste tre uger, har Sigrid lavet bryllupsinvitationer og påskepynt. Hun har malet. Set utallige youtube-videoer, som lærer hende nye features i SIMS, og så har hun gået mange kilometer i forårssolen. Og til trods for helst at ville være omgivet af nogen, er Sigrid begyndt at savne alenetid.

”Normalt sætter jeg ekstra pris på de dage min forlovede og jeg har sammen, fordi han typisk arbejder langt væk fra Aalborg flere dage om ugen. I denne tid har det været fantastisk at have så meget tid med ham, men nu begynder jeg faktisk at savne at have nogle aftener alene,” griner Sigrid.

Sigrid var en del af Ventilen Aalborg i to år.
Her lærte hun sig selv og sine sociale behov bedre at kende. Hun fik mod til at skabe nye relationer.

Mærker du en ensomhedsfølelse? Og mangler du et trygt fællesskab, du kan blive en del af sammen med andre unge?

Ventilens tilbud er rykket online under Covid-19.
Læs mere om det her


Dengang, jeg havde det værst, ville det være en befrielse

Mathilde: ”Dengang, jeg havde det værst, ville det her have været en kæmpe befrielse!”

For Mathilde var ensomheden en pris, hun betalte for at kunne opretholde et skjold mellem sig selv og andre mennesker. Et skjold, der beskyttede hende mod den angst og forkerthedsfølelse, som kom til at definere hendes teenageår.

På mange måder minder Mathildes hverdag i et corona-lukket Danmark meget om dengang. Hun ser kun sin familie, hun isolerer sig, og hun holder sig beskæftiget i sit eget selskab. Det var også sådan, hun brugte tiden i slutningen af folkeskolen, men forskellen var, at det var selvvalgt.

“Ensomheden føltes mindre frustrerende dengang – det påvirkede mit selvværd, men det var noget, jeg selv havde valgt. Jeg havde ligesom et skjold, jeg tog på, og ensomheden var så den pris, jeg betalte for skjoldet, så jeg fik noget ud af det.”

23-årige Mathilde er kommet langt, og hun har ikke længere brug for det skjold, som hun satte op over for andre. ”Ensomheden har ikke længere noget værdifuldt at tilbyde mig, og derfor føles den mere som en straf eller et fængsel.”

“Hvis jeg havde været i denne her situation, da jeg havde det værst, ville det have været en kæmpe befrielse. Så kunne jeg blive i min komfortzone uden at behøve at skulle i kontakt med folk. Jeg havde bare syntes, det ville være mega fedt!”

Mobning og social angst

Folkeskolens sidste år var en barsk tid for Mathilde. Man kunne enten vælge at mobbe eller at blive mobbet, og hun tilhørte den sidste gruppe. Fra 7- til 9. klasse mistede hun helt troen på, at andre ville hende det godt. I skolen handlede det om at gøre sig usynlig og bygge en mur, så ingen kunne komme tæt på.

”Jeg havde brændt mig så meget på fællesskaber, at jeg så mennesker som farlige. Det var så slemt, at jeg ikke kunne føre en samtale, og bare det at sige hej til folk var jeg ikke i stand til,” fortæller hun. Mathilde udviklede social angst, og ensomhed og isolation blev hendes måde at holde angsten væk. Når hun var sammen med andre, følte hun sig usikker og forkert, og det var undergravende for selvværdet.

Bag skjoldet rummede hun dog en anden og langt mere social side, som i disse år kun fik lov at komme frem hjemme hos familien. Da Mathilde gik ud af 9. klasse, besluttede hun, at nu skulle der ske noget radikalt anderledes.

På efterskole med ligesindede

Et år på efterskole er hardcore for en ung kvinde med social angst, og det var netop pointen. Mathilde havde besluttet sig for at sætte sig selv på dybt vand et sted, hvor hun ikke bare lige kunne tage hjem til familien, og hvor der var mennesker omkring hende 24/7.

”Jeg husker det som grænseoverskridende. Man blev tvunget til at øve sig i at være sammen med folk,” husker Mathilde. I starten forsøgte hun at holde skjoldet oppe, men det krævede for meget energi. ”Det faldt bare sammen, og så måtte jeg prøve at leve uden, og det fungerede heldigvis.”

Mathilde har altid været fagligt stærk, og det var ikke noget, der gav point i folkeskolen. På efterskolen mødte Mathilde andre, der lignende hende, og det gav en ro at alle vægtede fagligheden højt. Efterskolens trygge rammer blev et øverum, som rustede hende til at udfordre sig selv i andre dele af ungdomslivet, da hun startede i 1. g

”I starten havde jeg det fysisk dårligt med at gå til fester, for jeg vidste ikke, hvad der blev forventet af mig. Hvad gør man, hvad gør man ikke? Hver gang der var en ny situation, blev det lidt svært igen, men jeg tog til flere og flere fester og til sidst lærte jeg også det,” fortæller hun.

Hellere kvalitet end kvantitet i relationer

I dag læser Mathilde antropologi, og hun holder stadig fast i veninderne fra efterskolen. Under nedlukningen er hun taget hjem til sine forældre, og selvom hun savner sine venner og dagligdagens fællesskaber, så gør hun faktisk ikke en masse ekstra for at holde kontakten.

”Jeg går meget op i kvaliteten af relationer. At man ved, at folk er der, når man har brug for det, og det ved jeg med mine veninder”, forklarer hun. ”Mange af mine veninder har jeg tilbage fra efterskolen, og jeg ved, at de vil være der. Der har før været nogle måneder, hvor vi ikke har talt sammen, og det ændrede jo ikke på noget, så jeg tænker heller ikke, at denne her situation er alvorlig nok, til at det vil rykke ved noget.”

Kvalitet for Mathilde er at mødes ansigt til ansigt, og det glæder hun sig til at kunne, når nedlukningen er over. For selvom hun stadig har det godt i sit eget selskab og ved, at isolationen er nødvendig, så giver det hende ikke længere noget tilbage.

”Jeg har ikke længere brug for et skjold, og derfor føles ensomheden pludselig som en høj pris at betale.”


Vi har alle sammen (forskellige) sociale behov

Vi har alle sammen (forskellige) sociale behov

Coronanedlukningen er lettere for nogen end for andre. Vi har forskellige sociale behov, og derfor er det forskelligt, hvor svært det er at holde afstand til andre. Uanset hvad har vi alle brug for en grad af kontakt til andre mennesker.

Ensomhed er en følelse, der opstår, når vores sociale behov ikke bliver dækket. Det er forskelligt for os alle sammen, hvad vi egentlig har brug for, og derfor kan man heller ikke sætte ensomhed på formel. Det kan være sværere at få opfyldt sine behov nu, hvor vi ikke går i skole, på studie eller arbejde. Vi er nemlig nødt til at række ud på en helt anden måde for at få dækket vores sociale behov.

Det er dog vigtigt at forstå, at social isolation og den medfølgende ensomhedsfølelse er noget andet end den fysiske isolation, vi alle er bundet af i foråret 2020. Man kan nemlig sagtens føle sig ensom og isoleret i et rum fuldt af mennesker. Samtidig kan man også holde kontakt uden at være fysisk sammen.

At være social er en del af menneskets natur

Hvis du bliver jaget af en løve, er det fedt at have en makker, der hjælper med at klare ærterne. Det er den helt korte evolutionspsykologiske forklaring på, at mennesker har brug for hinanden.

Selvom der ikke er særlig mange løver i dagens Danmark, så har mennesker stadig sociale behov, og det gør ondt på os, når vi oplever, at behovene ikke bliver opfyldt.

Det er vigtigt både at huske og handle på sine behov. Det er også vigtigt at mærke efter, hvordan du rent faktisk har det, og hvad du har behov for. For nogen kan det nemlig også blive en stressfaktor, når vi hele tiden får at vide, at vi skal række ud:

”Fordi vi snakker så meget om det, så begynder jeg at savne at se andre mennesker. Jeg er meget introvert, men det trigger min angst. Jeg bliver ekstra sårbar i mine relationer og bange for at de går i stykker,” fortæller Alberte på 23. Det er vigtigt, at du mærker efter, hvad du selv har brug for.

Karantæne er lettere for nogen end for andre

”Jeg er et socialt menneske og fornemmelsen af den bekræftelse, tryghed og venskabelig kærlighed, det mangler jeg,” fortæller Alberte. Hun sætter pris på at have sit arbejde i hjemmeplejen, og hun frygter de aftener, hvor hun har fri.

For Mathilde derimod giver karantænen ro og tid til at fordybe sig på måder, der ikke er tid til i en travl hverdag. ”Som introvert har jeg det lettere ved at overholde karantænen, og nu hvor der ikke er så meget stimulering, kan det sådan set bare give noget ro.”

Selvom Mathilde er ærgerlig over ikke at kunne se folk, så går det hende ikke videre på, og hun har faktisk heller ikke sat en masse i gang for at holde kontakt med folk i hverdagen. Selvom der er en lille snært af frygt for, hvad adskillelsen gør fx ved hendes tilknytning på studiet, så fungerer det for hende – men hun ved også at alle ikke har det sådan.

”Man skal huske at vi er forskellige, og bare fordi jeg har det på denne måde, så betyder det ikke, at alle vil have det sådan. De ekstroverte har brug for indtryk for at få energi, så for dem er det meget sværere,” siger Mathilde.

Som introvert har jeg det lettere ved at overholde karantænen, og nu hvor der ikke er så meget stimulering, kan det sådan set bare give noget ro.

Mathilde, 23 år

Isolationen må ikke blive en vane

Der er altså ingen grund til at gå i panik og føle dig forkert, hvis du ikke hele tiden har gang i et videoopkald. Omvendt skal du også passe på, at du ikke kommer til at isolere dig fuldstændigt, for vi har brug for andre for at fungere som mennesker.

Det belaster nemlig både hjernen og kroppen, hvis du føler dig alvorligt ensom over længere tid. Samtidig kan det med tiden blive sværere og sværere at komme ud af. Når hjernen er belastet, så påvirker det nemlig vores måde at være på over for andre. Vi bliver mere defensive, afvisende og lukkede – uden at det på noget tidspunkt er bevidst.

Social kontakt kan komme til at føles farligt og blive forbundet med frygten for at blive afvist. Derfor kan det virke tillokkende holde fast i isolationen, for at undgå ubehaget. Kan du se dig selv i det mønster? Så er det vigtigt, at du reagerer! Selvom det kan virke rart i nuet, så er social isolation nemlig ikke løsningen på længere sigt.

 

Dine følelser og behov er 100% legitime

Uanset om kroppen kribler af hudsult, om du nyder tiden til dig selv, eller om du mærker en forstærket ensomhedsfølelse, så er du okay <3

Vores behov er nemlig forskellige, og derfor reagerer vi også forskelligt på nedlukningen. Det vigtigste er at du mærker efter og er ærlig over for dig selv.

Det kan du gøre, hvis du føler dig ensom

  • Tag kontakt til andre – med en besked, en snap eller et telefonopkald. Anything goes!
  • Tal med nogen, du stoler på: fx dine forældre, din lærer eller en ven
  • Søg viden og genkendelse fra andre i samme situation
  • Undersøg om Ventilen er noget for dig? Lige nu kører vi med et særligt online tilbud


Det er naturligt at føle sig ensom

Det er helt naturligt at føle sig ensom under corona

Føler du dig ensom, nu hvor du ikke har mulighed for at mødes fysisk med andre? Så har vi en god nyhed til dig: du er helt normal! Ensomhed er nemlig en fuldstændig naturlig reaktion på, at vores sociale behov ikke bliver opfyldt.

I øjeblikket er vi nødt til at isolere os, og det gør det sværere at få opfyldt sociale behov. Hvis du ved, at familie og venner er klar til at kramme dig efter corona, så skal ensomhedsfølelsen nok forsvinde igen. For nogen kan følelsen bide sig fast, og det skal vi gøre noget ved.

 

Hvor længe er for længe?

Spørger man forskerne, er de ikke umiddelbart bekymrede for unge, der generelt har gode relationer. Ensomhed er nemlig først farlig for os, når den bliver dyb og er stabil over en længere periode. Det er i hvert fald sådan, forskere har set på det frem til nu.

I virkeligheden ved vi nemlig ikke, hvad varigheden af ensomhed egentlig betyder, og den situation, vi har nu i foråret 2020, minder ikke om noget, vi har set før.

Når man taler om langvarig ensomhed, hvornår er så for længe? Vi ved ikke, hvor længe denne periode vil vare, eller hvad den vil gøre ved os. For langt størstedelen vil det sandsynligvis ikke betyde mere end nogle måneders frustration, der går i sig selv igen. For andre kan det anledning til at mærke, at ensomheden faktisk er dyb, konstant og længerevarende, fordi man ikke længere har dagligdagen kontakter.

For nogen er det business as usual

De unge, der kommer i Ventilens tilbud, føler sig ensomme i hverdagen, og for nogen af dem vil der ikke være den store ændring. Mathilde på 23 følte sig ensom i teenageårene, og hun kan godt se nogle paraleller til en vis grænse: ”Det er sjovt at tænke på, for min hverdag nu minder meget om det, jeg oplevede, da jeg havde det værst. Men man kan ikke sammenligne det, for isolationen nu er pålagt, og det er ikke et valg,” forklarer hun

Det kan virke mærkeligt, når Mathilde beskriver isolationen som et valg, men det er faktisk ret klassisk. Hvis man føler sig alvorligt ensom og har gjort det længe, er det simpelthen en måde at beskytte sig selv, når man siger nej tak til invitationer.

Det kan være en øjenåbner i sig selv, at der er en gruppe unge, der nærmest ikke kan mærke forskel på deres hverdag efter corona-nedlukningen. For nogen kan det måske være en lettelse at vide med sikkerhed, at nu er de ikke de eneste, der sidder alene og ser Netflix hele weekenden.

Keep calm – og ræk ud!

Vi hører meget om, hvad denne her sundhedskrise mon gør ved vores mentale helbred. Det bedste, du kan gøre, er dog at forsøge at tage det hele en dag ad gangen og sørge for at række ud til de mennesker, du plejer at ses med i hverdagen.

Det kræver en ekstra indsats, hvis I ikke er vant til at hænge ud online, men de vil elske dig for det! Husk, at alle sidder i sådan cirka samme situation som dig og med de samme behov, som ikke bliver opfyldt.

Hvis du mærker ensomheden ekstra i denne periode, er det sandsynligvis fordi, du har mange skønne mennesker i dit liv. Hvis du pludselig opdager, at du faktisk ikke har nogen at række ud til eller savne, så er det, at du skal reagere.

#AleneIkkeEnsom – de behøves ikke at følges ad

Alenehed under corona må ikke at blive til ensomhed – og hvis den er blevet til ensomhed, så kan du gøre noget for, til at den ikke bider sig fast Ensomhed er aldrig din egen skyld, men du er den eneste, der kan gøre noget.

Følg #AleneIkkeEnsom for at gå gode råd og viden om ensomhed.

Se kampagnesite her

Online mødested for ensomme unge

Det nationale online mødested havde sidste åbningsdag den 29. maj

Ventilen går digitalt med online mødested

Du kan nu få din vante Ventil-indsprøjtning i vores nye online mødested for dig, der plejer at komme i et af Ventilens lokale tilbud – KOMsammen eller mødested. 

Ensomheden kan fylde ekstra under nedlukningen, hvor vi ikke kan være sammen fysisk. Vi lukker op for det virtuelle fællesskab med et online tilbud, der har åbent alle hverdage kl. 16-18. Hvis det en aften ikke lykkes at holde åbent, skriver vi det på forummet.

 

Hvem kan deltage?

Det online mødested er for dig, der føler dig ensom, og som savner fællesskabet i Ventilen. Vores online mødested er åbent for alle Ventil-unge, så du får lejlighed til at møde unge fra hele landet.

For at deltage skal du:

  • Deltage i en indledende samtale, medmindre du allerede kommer i Ventilen
  • Være mellem 15-30 år gammel
  • Kende til følelsen af ensomhed og have lyst til at møde ligesindede unge
  • Bidrage til den gode tone og den gode stemning
  • Behandle alle både unge og frivillige som du selv gerne vil behandles
  • Ikke være påvirket, når du deltager

Sådan kommer du med i det online mødested

Det online mødested er for dig, der føler dig ensom, og savner jævnaldrende kontakt. Det er et lukket forum, hvor du kan være anonym, og hvor 2-3 af Ventilens frivillige sørger for at alle har det godt og skaber en god stemning.

Du kan deltage både, hvis du plejer at komme i et lokalt tilbud, og hvis du aldrig har været i Ventilen før, men der er forskel på, hvordan du kommer med.

Jeg er plejer at komme i KOMsammen eller mødested

Du tilmelder dig ved at kontakte dine lokale frivillige på deres bymail, på Facebook eller ved at skrive en besked til Ventilens sekretariat på info@ventilen.dk. Så får du en mail, om hvor og hvordan du kan oprette dig som bruger.

Jeg er ny i Ventilen

Hvor er du sej, at du gerne vil med 😀

Alle unge, der kommer i et Ventilen-tilbud for første gang, skal have en personlig samtale, for at sikre, at Ventilen er det rigtige tilbud. Det gælder også for det online mødested, og det foregår på følgende måde:

  • Du skriv en mail til info@ventilen.dk, om at du gerne vil deltage
  • Vi sender dig videre til to frivillige, som vil aftale et tidspunkt for en indledende samtale
  • Samtalen SKAL foregå med kamera og lyd
  • De frivillige vurderer sammen med dig om Ventilen er det rigtige tilbud i din situation
  • Hvis I er enige om dette, får du en mail om hvordan du opretter dig og bliver en del af vores lukkede forum