Corona-ensomheden aftager

Corona-ensomheden aftager

I takt med at vi må ses mere og mere er andelen af unge, der føler sig (corona)ensomme faldet. Nu drejer det sig om hver femte, viser nye tal fra Hope-projektet. Siden den øgede genåbning af landet i marts 2021, er antallet af unge, der føler sig ensomme faldet fra over 40% til nu 20%.

Nedlukninger, restriktioner og mindsket kontakt med vores nære, har ført til mistrivsel og haft stor betydning for danskernes mentale helbred under Covid-19. Særlig under nedlukningen i foråret 2020 og vinteren 2020/21, har især unge i høj grad følt både ensomhed og stress – for et halvt år siden viste tallene at hele 40% af de unge oplevede alvorlig ensomhed.

I takt med genåbningen er der heldigvis sket et markant fald – men vi er stadig langt fra at det “kun” er 12% af de unge, der oplever ensomhed, som det var før pandemien ramte. Rapporten Danskernes adfærd og holdning til Corona-epidemien fra Aarhus Universitet viser nemlig, at der gennem det seneste halve år er færre af de 18-34 årige, der føler sig ensomme. I marts 2021 var det over 40% der følte sig ensomme, hvorimod det i dag er 20%.

Der ser ud til at være meget tæt sammenhæng mellem oplevelsen af ensomhed – og om man har ændret sin adfærd på grund af restriktionerne. Andelen, der der oplever at deres adfærd i høj grad er blevet ændret grundet Covid-19 er i hvert fald faldet tilsvarende i samme periode. 

I Ventilen synes vi at det giver god mening at ensomheden aftager i takt med at vi må se hinanden igen – og ikke kun i de helt nære relationer. Men vi ved også at nogle unge har følt sig så ensomme at deres mod til at bruge de genåbnede muligheder er forsvundet; nogle der stadig mest sidder hjemme og ikke tør vove sig ud i sociale sammenhænge. Vi håber at tallet bliver ved at falde – men de der oplever at ensomheden har bidt sig fast har brug for lidt ekstra hjælp: Invitationer fra studiekammerater, en lærer der spørger hvordan man har det og mulighed for at deltage i mindre og mere styrede og trygge aktiviteter. 

Find flere detaljer om undersøgelsen og resultaterne i rappporten her: https://hope-project.dk/#/reports/danskernes_adfaerd_og_holdninger


Skab variation i undervisningen med plads til grin og hygge

Skab variation i undervisningen med plads til grin og hygge

I en normal hverdag, hvor vi kunne mødes fysisk, har vi været vant til, at der også var plads til uformelle snakke og grin i forbindelse med undervisningen. Nu mangler samtalerne på vej ind ad døren, i pauserne eller under gruppearbejdet.   

Under corona er antallet af unge, der enten mistrives eller føler sig ensomme steget voldsomt. Årsagen er blandt andet fraværet af social kontakt. Mistrivslen er særlig stor på landets uddannelser, der i snart et år har været nødsaget til at undervise online og alle sociale aktiviteter har været aflyst. Som underviser gør du allerede en forskel, men du mangler måske idéer til, hvordan du kan skabe et bedre socialt miljø i din undervisning til gavn for alle i det online undervisningsrum. 

Det uformelle rum opstår ikke af sig selv, når vi mødes online. Det skal hjælpes på vej. 

Ligesom så mange andre nye ting kan det uformelle, digitale rum virke unaturligt og påtaget til en start. Men vi kan sagtens blive gode til at hygge os og grine, når vi er sammen online. Men det kræver, at du, som underviser, tænker hyggestunderne aktivt ind, når du planlægger undervisningen. 

Dermed viser du dine elever eller studerende, at du gerne vil dem, og at du prioriterer deres trivsel. Når du har afprøvet nye måder at være sammen på i det online rum, kan du tage dem med på råd og høre, hvordan de oplever jeres digitale samvær. På sigt kan det endda være, at de selv begynder at tage initiativ til en aktivitet i eller uden for det faglige rum.

Sådan styrker du trivslen med grin og hygge i online-undervisningen

Sæt rammen for den uformelle snak

Start timen, med at lade eleverne “tjekke ind”. Du kan fx. bede eleverne fortælle, hvordan deres morgen var, hvad de har lavet i weekenden, eller lade det være op til dem selv. Start gerne selv. Læg op til, at man gerne må fortælle noget uperfekt fx. hvordan man glemmer, at tænke over de bukser, man tager på i øjeblikket, fordi vi i princippet kun ser hinanden over kameraet fra brystet og op. Det kan også være, at du har en anden sjov fortælling fra din weekend eller dit hverdagsliv, som viser, at du også har fejl og synes, at tilværelsen kan være hård.

Energizers og icebreakers

En anden måde at skabe grin og hygge i undervisningen er ved at inddrage elementer som energizers og icebreakers i din undervisning. Formålet med aktiviteterne er at skabe en fællesskabsfølelse, at få eleverne til at samarbejde, lære hinanden bedre at kende og forhåbentligt grine sammen gennem skærmen. Aktiviteter i breakout-rooms er gode for det lille fællesskab.
Nedenfor finder du et par bud på nogle af de nyeste fællesskabende aktiviteter fra Ventilens trivselsprogram Netwerk.

Tre konkrete øvelser til grin og hygge i undervisningen

Skab et billede?

Dette er en online samarbejdsaktivitet, som giver anledning til grin. Kort sagt skal du dele eleverne i grupper – gerne 4 eller 9 personer i hver, da det danner en firkant på skærmen. Send dem herefter ud i breakoutrooms eller grupper, og giv dem 5 minutter til at skabe et billede. Du kan bestemme motivet eller lade det være op til eleverne selv. I begyndelsen kan det være en fordel, at du tager styringen. Eksempler på motiver:  

  • et monster 
  • et billede, der afspejler romantikken (eller på anden måde, gøre opgaven faglig)  
  • en historisk person

Det er sjovt, hvis du sætter visse benspænd. Fx at billedet skal være symmetrisk, eller at I skal bruge rekvisitter. Bed gruppen om at tage et screenshot af billedet, inden de vender tilbage til i plenum og skal præsentere det.

Find noget der er…BLÅT!

En anden aktivitet, som giver en pause fra skærmen og mulighed for at lære hinanden lidt at kende. Du skal som underviser vælge noget, eleverne eller de studerende skal finde. Det kan være mere eller mindre abstrakt: noget grønt, noget sødt, noget du ikke bryder dig om. Øvelsen fungerer godt, hvis alle har  lyd på, så det ikke kun er dig, der snakker og kommenterer på de mange forskellige ting, der bliver bragt ind i skærmbilledet.

Jeg har en helt særlig kop, der genopfylder sig selv  

Her er en fortælle-fantasi-øvelse, der kan bruges som en sjov måde at tjekke ind i det online rum. Den kræver ingen forberedelse, og det er meningen, at fortællingen skal være mere eller mindre spontant. Som facilitator af øvelsen, skal du blot bede eleverne eller de studerende om at gribe en genstand, de har tæt på sig og fortælle om dennes særlige egenskaber. Har du en gruppe, hvor øvelsens spontane element kan virke grænseoverskridende, kan du med fordel forberede dem på, at de i starten af næste undervisning skal fortælle om en selvvalgt tings særlige egenskaber. 

Er du underviser på en ungdomsuddannelse? 

Og ønsker du at for uddybet aktiviteterne, så ligger de første to og mange flere på www.projektnetwerk.dk

Netwerk er et særligt program Ventilen tilbyder på ungdomsuddannelser.

Skal din skole være en del af Netwerk? Skriv til os

Ungetrivselsrådet guider 

Antallet af unge, der føler sig ensomme eller giver udtryk for ikke at trives, er steget kraftigt siden den første corona-nedlukning i marts

Ungetrivselsrådet har sammen med Ventilen og en række andre organisationer udarbejdet fem råd til undervisere, så de kan arbejde med at øge trivslen og forebygge mistrivsel på landets uddannelsesinstitutioner. Du kan læse alle fem råd fra Ungetrivselsrådet, som Ventilen har været med til at udvikle her.


Online undervisning - sådan fastholder du fokus på trivsel

Fællesskab gennem skærmen - sådan gør Netwerks-lærere

Hænger dine studerende med det digitale hoved, og mangler du inspiration til endnu en undervisningstime i det digitale rum? Læs med her for at få en inspirationsindsprøjtning.

En mandag eftermiddag i januar mødte omkring 35 lærere på tværs af uddannelsesinstitutioner op til Netwerks digitale opfølgningswebinar. Her sparrede lærere om alt lige fra, hvordan de sørger for at se deres elever gennem skærmen, samt hvordan den fleksible hverdag skaber et taknemmeligt rum at afprøve nye undervisningsformer af. 

I denne artikel samler vi de mange gode inputs og inviterer dig med på en rejse gennem flere typer af undervisning – fra pandekagebagning til coretræning på trægulvet. Derudover vil du få idéer til hvordan du får de elever med i undervisningen, som let forsvinder tilbage under dynen, eller måske slet ikke kommer ud i første omgang.

 

Elever er sultne efter socialt samvær 

Det er på mange måder en taknemmelig tid at prøve nye ting af. For nogle af dine elever er din undervisning det eneste sociale input, de får med deres klassekammerater.

Derfor kan du få dine elevers fulde opmærksomhed, hvis du klar til at tage et par chancer og teste forskellige ting af, som kan højne trivsel og fællesskabsfølelse. Om det er, at give rum til hyggesnak, bage pandekager sammen eller ligge på gulvet og lave core træning. 

Sådan arbejder andre lærere med at skabe inkluderende fællesskaber online

Pandekagebagning med eleverne. De skal have købt ind og tage computeren med i køkkenet.

Core-træning på stuegulvet. En samfundsfaglærer starter sin time i planken sammen med eleverne. 

Få eleverne til at høre en podcast udendørs. Bed dem sende et selfie, så du ved, at de kommer ud.

Yoga time. Start med selv at tage initiativ, og lad eleverne overtage, hvis de bliver glade for det.

Morgensang

Morgenkaffe fem minutter før undervisningen starter. Start fx med at fortælle om din egen morgen.

Online-arrangement for årgangen faciliteret af rektor, studievejleder eller anden underviser.

Brug puljetimer til at skemalægge ‘klassens time’

Lav collager eller tegninger, som åbner for snakke om hvordan eleverne har det under corona.

Brug makkerskaber, og skift dem oftere

Makkerskabsgrupperne er noget af det, der giver rum for at eleverne har nogen, de socialiserer med i mindre grupper end den samlede klasse. Det er endnu vigtigere i denne tid, hvor der ikke lige er mulighed for at gå sammen til pause. Af samme grund har flere skoler allerede nu besluttet at fastholde makkerskaber hele første G., og måske endda genindføre det for de ældre årgange.

Til gengæld har flere også erfaret, at det er endnu sværere, hvis makkerskabet ikke fungerer, fordi social kontakt med resten af klassen er så begrænset. Derfor kan det være en god idé at skifte hver eller hver anden uge, fordi makkerskaberne virker endnu mere intense i denne tid. Det gør også, at eleverne i højere grad lærer hinanden at kende på kryds og tværs.

Byd ind med dine erfaringer

Har du gode erfaringer med noget, som ikke står her? Så del det endelig med os på netwerk@ventilen.dk. Vi vil så gerne være med til at sprede alle de gode ideer til hvordan man som underviser fastholder fokus på trivsel også selvom undervisningen er online.

Se dine elever

  • Lav formaliserede samtaler med alle elever, hvor du tjekker ind og hører hvordan dét går.
  • Bliv i det online rum fem minutter efter undervisning og se hvad der opstår 
  • Vær tydelig omkring din tilgængelighed. Eleverne skal vide præcis hvornår og hvordan de kan få fat i dig, når nu de ikke lige kan blive hængende efter en time
  • Brug makkerskaber til at få elverne til at være opmærksomme på hinanden. 
    • Italesæt og bevidstgør hvad det betyder for fællesskabet af være isoleret, og dermed hvorfor det er vigtigt at eleverne ser hinanden. 
  • Studievejledere, fastholdelsesmentorer og lignende kan med fordel ringe elever op, når man kan se, at de er til undervisning. Det svarer til at banke på i en klasse og hente en elev.


Hold fast i juleafslutning trods nedlukning

Hold fast i juleafslutning trods nedlukning

Det kan være svært at vide, hvordan vi holder juleafslutning på en ordentlig måde, når nu vi ikke kan spise pebernødder og klementiner sammen i klasseværelset.

Ventilen har lavet et bud på hvordan du kan strikke en juleafslutning sammen, hvor I både får hygget grinet og ønsket glædelig jul på distancen.

Sådan gennemfører du juleafslutning online

Hej og velkommen
Sæt tid af til at sige hej og velkommen og præsentere programmet. Det behøver ikke at tage fem minutter, men sæt hellere lidt ekstra tid af. Forventningsafstem med eleverne at de skal have kamera på under hele sessionen.

Check-in
Lad eleverne ’checke ind’ med hinanden i mindre grupper. I Zoom kan du bruge funktionen ’breakout rooms’, som gør det nemt at styre tiden. Bed eleverne om at tage en runde, hvor de fortæller, hvad de hver især checker ind med, og hvad for en dag de har haft indtil nu. Inden du sender dem udm, kan det være fint at bruge dig selv som eksempel: ”Jeg tjekker ind med lidt træthed og med at jeg virkelig trænger til ferie, og så har jeg den vildeste lyst til brunkager. Min dag startede med at jeg sov lidt over mig, men da jeg først var vågnet havde jeg til gengæld super meget energi. Efter vores juleafslutning i dag skal jeg en tur ud og cykle med en kammerat.” Giv eleverne 10 min i grupper. Det gør ikke noget, hvis de fortsætter med at tale videre om løst og fast.

Del dit grimmeste stykke pynt
Du har forinden bedt eleverne om at finde et grimt stykke vinter- og/eller julepynt (og har naturligvis taget et med selv). Bed nu alle om at holde deres pynt op foran kameraet, så man kan se alles pynt. Spørg ind til 5-7 af elevernes pynt – hvad er det? Hvor kommer det fra? Hvorfor valgte de netop dette?

Hvad skal du bruge juleferien på?
Gør eleverne klar til at gå ud i grupper igen. Bed dem om at tale sammen om hvad de skal bruge juleferien til og hvad de glæder sig til. Sig at det er vigtigt at alle får lov til at sige noget, og at de efterfølgende gerne må hyggesnakke løst. Giv dem 10 minutter.

Når de 10 minutter er gået, så bed grupperne om at dele, hvad de har snakket om. Forsøg at nå alle eller så mange som muligt på de resterende 10 minutter.

Enten/eller – juleedition
Nu skal I igen lave en øvelse i plenum: enten/eller. I denne øvelse skal der være plads til at eleverne kan komme op og stå. Forklar eleverne, at du nu vil komme med en række muligheder, hvor de skal vælge det ene eller det andet – uden at tænke for meget over det. De vælger ved enten at lave små boksearme eller jazzhands. Du illustrerer for hver mulighed hvilken bevægelse, der hører til hver.

  • Pebbernødder (jazzhands) eller konfekt (boksearme)
  • Julekalender (jazzhands) eller Netflix (boksearme)
  • Dynejakke (jazzhands) eller uldfrakke (boksearme)
  • Ønskeliste (jazzhands) eller overraskelser (boksearme)
  • All I want for Christmas (jazzhands) eller Jul i Angora (boksearme)
  • Skitur (jazzhands) eller solferie (boksearme)
  • Skyder raketter af (jazzhands) eller blive inden døre kl. 12 (boksearme)
  • Nytårsfortsæt (jazzhands) eller ikke nytårsfortsæt
  • Brune kartofler (jazzhands) eller hvide kartofler (boksearme)
  • Blød sweater (jazzhands) eller skarpt outfit (boksearme)

Du vælger selv, hvor mange du vil tage, og tilføj også gerne dine egne idéer.

Slut af med at sige pænt farvel og tak for i år.

Tidsforbrug:
Ca. 1 time

Program:

  • Hej og velkommen (5 min)
  • Check-in (15 min)
  • Del dit grimmeste stykke jule-/vinterpynt (10 min)
  • I grupper: hvad skal I bruge juleferien på? Og opfølgning i plenum (20 min)
  • Enten/eller – juleedition (5 min)
  • Farvel og tak (5 min)

Forberedelse

  • Lav grupper af 4-5 elever
  • Skriv ud og bed eleverne finde deres grimmeste stykke pynt til vinter og/eller jul
  • Skriv spørgsmål til enten eller


10 måder Netwerk kan bruges til at genstarte fællesskabet

10 måder Netwerk kan bruges til at genstarte fællesskabet 

Når 1. G’ere træder ind af dørene til august, er det med en helt særlig sommer i baggagen. Ensomhed og fællesskab har nemlig været højaktuelt siden lock-down i marts, og selv om vi begynder at åbne, risikerer I at møde nye elever, der kun i begrænset omfang har været i et fællesskab med jævnaldrende i det sidste halve år. Hvordan tager man imod disse elever i en (post)corona-tid?

Det gør man ved at være sikre tryghed gennem faste strukturer, aktiviteter der skaber et fælles tredje og ved at støtte eleverne i at have en åben og ærlig tilgang også til det, der er svært. Netwerk tilbyder et hands-on gennemtestet program til lige netop dette.

Her får du 10 måder, hvorpå Netwerks metoder kan bruges til at sikre tryghed og en god overgang til at være gymnasieelev.

1. Makkerskaber, der giver tryghed

Programmet indeholder en plan for at arbejde med makkerskaber og faste pladser, der giver eleverne et fast holdepunkt og tager noget af kompleksiteten væk fra hele det sociale spil.

2. Fællesskabende aktiviteter, der sikrer at alle føler sig set

Det giver tryghed og bekræfter ’os-følelsen’ når alle har fået set hinanden i øjnene og talt med hinanden – også selvom det er helt kort. Det at føle sig set er et vigtigt skridt for at kunne slippe følelsen af ensomhed. Du får et katalog af fællesskabende aktiviteter, som bryder isen og gør det nemmere at smalltalke i næste frikvarter.

3. Fællesskabende aktiviteter, der fokuserer på at ’være til stede i rummet’ sammen og samarbejde

Mange elever har helt sikkert videreført deres fællesskaber digitalt. Men når et fællesskab mangler den fysiske dimension, kan man på sigt blive dårligere til at afkode hinandens signaler. Det at blive fysisk opmærksomme på hinanden styrker ’os-følelsen’ og gør samarbejde nemmere for hele elevgruppen.

4. Lektionsforløb, der giver viden og forståelse for ensomhed

Når eleverne har viden om ensomhed og de mekanismer, der ligger bag, får de mulighed for at genkende og forstå nogle af deres egne eller andres reaktioner.  Det er vigtigt, at man ved, at det ikke er ens egen skyld, hvis man oplever det som svært at genoptage relationer.

5. Genbesøg (eller formuler) jeres klasseidealer for hvordan jeres fællesskab skal være.

Hjælp eleverne til at formulere et sæt klasseidealer for samvær og samarbejde i klassen. Lektionsforløbet tilbyder en færdigsyet proces, som hjælper eleverne til at tage ejerskab for fællesskabet ved at formulerer fælles idealer for fællesskabet og forventningsafstemme med hinanden.

6. Stafet med små elevstyrede aktiviteter styrker fællesskabet

Fællesskab opstår, når man gør noget sammen. Det bliver stærkere, når man investerer tid og energi i det. Netwerk klæder eleverne på til at arrangere små fællesaktiviteter for hinanden – og det er oplagt at lave en stafet med aktiviteter enten ugentligt eller hver 14 dag. Om det er en omgang stikbold eller de laver og spiser en lagkage sammen er underordnet – det vigtige er, at alle kan deltage.

7. Hold øje med ændringer i elevernes adfærd – er der nogen der trækker sig?

Spot mistrivsel og ensomhed ud fra en række adfærdsændringer, som er typiske for unge, der har det svært. Når du kan spotte adfærdsmønstrene kan du som lærer bedre forebygge og afhjælpe mistrivsel inden det bliver alvorligt.

8. Tal fortroligt med elever, du er bekymret for – eller send dem til en kollega der kender eleven bedre

Du skal ikke løse elevens problemer, men hvis du spotter bekymrende adfærd, er det vigtigt, at du ved, hvad du kan gøre. Netwerk giver dig handlemuligheder og anvisninger til, hvordan du tager en samtale med en elev og hjælper vedkommende videre.

9. Henvis til den rigtige hjælp.

Et kærligt skub som støtte til at den unge selv tager det første skridt til at opsøge hjælp, kan gøre en kæmpe forskel. Netwerk giver anledning til at skabe overblik over hvem der kan hjælpe enten på skolen, i kommunen eller lokale frivillige organisationer. Som underviser er det nemlig ikke dit job at agere psykolog, men du kan gøre meget ved at se og viderehenvise den unge.

11. Cases og videoer der bryder tabuer

Med Netwerk får du et katalog af forskellige typer materiale, som du kan bruge til at starte samtaler om de ting, der er svære. Ensomhed er tabubelagt, men det bliver langt lettere at tale åbent om, når man forholder til andre unge, der sætter ord på følelsen.


Undervisere: Hav fokus på trivsel, selvom I ikke mødes fysisk

Undervisere: Hav fokus på trivsel, selvom I ikke mødes fysisk

Undervisere har deres sag for med at tilrettelægge og gennemføre virtuel undervisning i en verden, hvor både deres og elevernes virkelighed er vendt på vrangen. Netop derfor er det vigtigt ikke kun at fokusere på faglighed, men også have blik for social trivsel i klassen og hos eleven.

Lukningen af uddannelser har nu varet over en uge, og sammen med de øvrige tiltag er det blevet forlænget til efter påske. Det gør afgjort noget ved det faglige miljø, men også ved det sociale miljø blandt elever og studerende.

De fleste savner deres studie- og klassekammerater og benytter forhåbentlig lejligheden til at holde kontakten digitalt. Men der kan også være nogen, som for alvor får lejlighed til at mærke, hvordan ensomhed føles. Dem, der føler sig isolerede og udenfor i hverdagen, og som nu også er fysisk alene, selvom de måske gerne ville være sammen med andre.

Er du lærer på en ungdomsuddannelse, kan du godt forberede dig på, at klassen vil være mærket af adskillelsen, når I kommer tilbage. Ventilen har samlet nogle gode råd til dig som lærer eller underviser, der gerne vil understøtte trivslen og sikre fastholdelse gennem den svære tid.

Gode råd til dig som underviser

  1. Lav grupper og følg op
  2. Skriv en personlig besked til dine elever
  3. Vær ekstra opmærksom på de elever, der har det svært socialt til hverdag
  4. Tag snakken med dem, der har det svært

1. Lav grupper – og følg op

Alle arbejdspladser går i online-møde-selvsving, og det kan dine elever og studerende også! Tilrettelæg undervisning, der kræver, at eleverne mødes og løser opgaver sammen online. Det giver dem følelsen af stadig at være forbundet med hinanden. Her er det vigtigt, at det er dig, der laver grupperne, og at det ikke er den samme gruppe hver gang. Risikoen, for at der er nogen, der ender med at sidde alene, hvis I kører fri gruppedannelse, er nemlig endnu større end normalt. Følg også gerne op, så du er sikker på, at grupperne rent faktisk har mødtes.

2. Skriv en personlig besked til dine elever

Der kan være mange ting, der fylder ekstra i disse dage. Angst, stress og ensomhed trives i den usikkerhed, corona-foranstaltningerne bringer med sig. Det kan påvirke dine elever og studerendes faglige og sociale formåen. Invitér dine elever til at fortælle, hvis der er noget, der er svært, så du kan støtte dem både nu, og når I vender tilbage til hverdagen. Derfor anbefaler vi, at du skriver en personlig besked til hver elev eller studerende, hvor du tilbyder en videosamtale, hvis eleven har brug for at vende noget.

Personlige invitationer er altid bedre end generelle – særligt for dem, der har det svært, kan det gøre en ekstra forskel, så de føler sig set og tør tage imod den udstrakte hånd. Du kan sagtens skrive det samme til hver elev, men det giver noget ekstra, hvis den lander som en personlig besked. Det hjælper dig også til at komme et skridt tættere på det næste råd.

3. Vær ekstra opmærksom på dem, der har det svært socialt til hverdag

Når du alligevel skriver rundt til dine elever, så vær særligt opmærksom på dem, der ikke trives socialt til hverdag. Tænk på, om der er nogen, som du ikke forventer vil have anden kontakt med klassekammerater end det skemalagte gruppearbejde.

Er du i tvivl om, hvem det kunne være, så tag evt. et kig på vores spotteliste med tegn på stilfærdig mistrivsel. Vær ekstra omhyggelig med hvilken gruppe, du placerer de elever i, som ikke har nogen umiddelbare sociale forbindelser, og spørg evt. eleven selv, om de har en præference.

4. Tag snakken med dem, der måtte have det svært

Du er naturligvis først og fremmest underviser, og det er hverken din opgave at være psykolog eller rådgivningslinje. Det, du skal have ud af en samtale, er at få en fornemmelse for, om der skal tages nogle særlige hensyn ift. undervisningen, og om den unge har brug for henvisning til yderligere hjælp.

Tag evt. et kig på denne artikel om at tage den indledende snak med en ung, for at få en fornemmelse af, hvad der kan være gode spørgsmål og indgangsvinkler. Selvom fysiske tilbud generelt er lukkede, er der stadig en række digitale og telefoniske tilbud til unge, som har åbent, og som du kan henvise til. Få et overblik hos Rådgivningsdanmark.


Den indledende samtale med en ung, der mistrives

Den indledende samtale:

Sådan spørger du ind, hvis en elev viser tegn på ensomhed

De nyeste tal fra danskernes regionale sundhedsprofiler fortæller, at 10-12 % af alle unge føler sig alvorligt ensomme. Det svarer til, at der i hver klasse er 2-3 elever, der føler sig ensomme. Et stærkt fællesskab, hvor eleverne passer på sig selv og hinanden i klassen kan gøre rigtig meget. Alligevel kan der sidde en eller flere elever, der føler sig ensomme eller på anden måde mistrives socialt.

Som lærer er du den, der er sammen med eleverne hver dag. Derfor har du en særlig rolle i forhold til at støtte elever, der mistrives. Elever, der føler sig ensomme, har ofte en tendens til at skjule det. Vær særligt opmærksom over for disse 9 tegn på stilfærdig mistrivsel.

Det kan føles vanskeligt som lærer at tage den første kontakt til en elev, der udviser tegn på ensomhed. Hvilket spørgsmål skal man starte med at stille? Hvad må man sige og ikke sige? Her får du forslag til konkrete redskaber, du kan bruge, når du skal tage den indledende kontakt.

 

Sådan starter du den indledende samtale

Den indledende samtale vil ofte ikke vare mere end 10 minutter. Målet med samtalen er først og fremmest, at du viser eleven din interesse og omsorg. Dernæst skal du afklare, om der er grund til at være bekymret for eleven – og hvilken hjælp du i så fald kan henvise til.

Eksempler på indledende spørgsmål:

  • ”Jeg synes at have lagt mærke til, at du tit spiser frokost her i klassen, når de andre går i kantinen. Har det noget på sig?”
  • ”Jeg har tænkt på dig på det sidste – hvordan har du det egentlig?”
  • ”Det har gjort mig bekymret at se, at du indimellem ser lidt trist ud. Er det noget, du har lyst til at tale om?”

Den indledende samtale mellem lærer og elev

Gode råd til at indlede samtalen:
  • Vær diskret: Forsøg at undgå, at andre elever bliver klar over, at du har henvendt dig til eleven. Sørg for, at I kommer på tomandshånd.
  • Undgå ord som ”altid” eller ”aldrig”, men tilføj gerne et ”lidt” eller ”nogle gange”: Husk, at du tager udgangspunkt i det, du har set, og at du godt kan have taget fejl. Det er derfor vigtigt at give eleven mulighed for en værdig vej ud af samtalen. Det gør du ved at tage noget af ansvaret på dig ved at signalere, at du kan have taget fejl, i det du synes at have set.
  • Vær åben og nysgerrig på elevens trivsel: Dine velmente spørgsmål viser eleven, at du er interesseret og måske bekymret. Dermed viser du også, at eleven kan have tillid til dig.

Samtalens udvikling

Når eleven begynder at åbne op, er det vigtigste, at du lytter. Du skal ikke forsøge at komme med løsninger, men i stedet spørge ind og være nysgerrig. Samtidig skal du huske, at det er en indledende snak, hvor du i første omgang blot skal afdække problemet.

Eksempler på uddybende spørgsmål
  • ”Hvornår har du det sådan?”
  • ”Har du talt med nogen om, hvordan du har det?”
  • ”Er der nogen, der ved, hvordan du tænker og har det?”
  • ”Kunne du tænke dig, at det var anderledes?”

I nogle tilfælde vil samtalen tage længere tid. Det kan være, hvis eleven har fået en særlig tillid til dig som lærer. Det kan også være, hvis eleven fortæller dig nogle alvorlige ting, som bekymrer dig, og du derfor gerne vil spørge mere ind. Hvis du har mod på det, kan du derfor tage en længere samtale med eleven, hvor du hjælper eleven til at sætte ord på sine tanker og følelser.

Gode råd til samtalens udvikling
  • Vær tålmodig, men insisterende: Den unge er måske ikke vant til, at nogen lytter og gerne vil hjælpe og forstå. Derfor vil eleven måske komme med svar som ”det ved jeg ikke”. Samtalen skal forløbe i den unges tempo, men det er også vigtigt at udvise alvor og seriøsitet, så den unge mærker en oprigtig interesse. Vær ikke bange for at dvæle ved den unges svar.
  • Accepter en afvisning, men forsøg om noget tid igen: Du bliver muligvis afvist første gang, du spørger ind til den unges sociale trivsel. Måske sker der det samme anden gang. Men den unge har brug for, at du tør blive ved, og at du viser, at du tager den unges trivsel alvorligt. Forsøg derfor at blive ved med at tage kontakt til eleven, indtil han eller hun bliver klar til at tale om det. Den unge kan ikke bryde ensomheden alene.

Sådan runder du samtalen af

Hvis eleven har fortalt dig nogle ting, som bekymrer dig, er det vigtigt at samle op på det. Eleven har brug for at opleve, at du tager dennes tanker og følelser alvorligt. Det kan du gøre ved at runde samtalen af med at lave en form for aftale med eleven, om hvad der skal ske herefter. Måske I skal aftale at tale sammen igen om et par uger? Eller skal eleven tale med en studievejleder?

Naturligvis skal hjælpen foregå i den unges tempo, og den unge skal selv være klar til at få hjælp, hvis det er dét, du tilbyder. Det vigtigste er ikke at løse elevens problem nu og her, men at du ser eleven og sørger for, at eleven får fortalt nogen om sin mistrivsel.

Alt efter hvad du og eleven har aftalt, er det vigtigt, at du husker aftalen og følger op på eleven.

Vil du have mere?

I denne artikel har du fået nogle konkrete, samtaletekniske råd til at tage den indledende kontakt. Rådene er udviklet som en del af trivselsprogrammet Netwerk, som styrker trivsel på ungdomsuddannelserne.  Formålet med Netwerk er bl.a. at klæde lærerne på til at give støtte til de elever, der har det svært. Det er vigtigt både for at forebygge, at elevers problemer vokser sig større, og det kan også være en støtte til at tage det første skridt ud af ensomheden for andre elever.

www.projektnetwerk.dk kan du læse mere om trivselsprogrammet, og hvad man som skole får for sit abonnement i Netwerk.


Faglig og social konkurrence skaber mistrivsel og dårlig læring

Faglig og social konkurrence skaber mistrivsel og dårlig læring

Gymnasiet er i dag meget fokuseret omkring karakterer, og eleverne føler sig presset til at skulle leve op til de høje krav. Tænk, hvis man skiftede den indbyrdes konkurrence ud med et øget fokus på et klassefællesskab med plads til forskellighed.

Flere undersøgelser på området viser, at præstationskulturen har gjort sit indtog på gymnasierne, og det får eleverne til at føle sig stressede og pressede. De konstant høje krav, hvor der skal præsteres skriftligt og forberedes til undervisning, stresser gymnasieeleverne.

Eleverne ønsker at fremstå energiske og som attraktive samarbejdspartnere på trods af udmattelse og stress. Undersøgelsen ”Stress i gymnasiet” (2017) viser, at unge i dag har en højere gennemsnitsscorer på stress end den femtedel mest stressede dansker i befolkningen. Derudover viser ungdomsprofilen fra 2014, at 39 % af elever i gymnasie og på HF-uddannelser var stressede hver uge. 20 % var stressede hver dag.

Presset på de unge fylder ikke kun i skolen, men også i andre af livets arenaer. Det viser blandt andet DUF’s nye udgivelse #DetGodeUngdomsliv, hvor bekymringer omkring ensomhed og frygten for at vælge forkert i livet fylder meget.

 Hvis vi nu afskaffede karakterer?

Hvis vi afskaffede karakterer, tror jeg, der ville være mere fokus på læring, og på at man rent faktisk har et fag, hvor det reelt handler om: nu sætter man sig ned, og så læser man det, indtil man har forstået det”, siger en gymnasieelev.

Gymnasieelever oplever stor ambivalens omkring det at få karakterer, samt alt det karaktergivning bærer med sig: herunder det strategiske spil overfor læreren, konkurrence blandt eleverne og usikkerhed på sig selv. ”Der er meget fokus på karakterer hele tiden. Så handler det mere om at tage nogle noter, så jeg lige hurtigt i timen kan kigge, se et stikord, og så sige en masse ting. Man fokuserer på at række hånden op mange gange, og læreren skal ligge mærke til én”, fortæller gymnasieeleven.

Ventilen tager ikke afstand fra karakterer, men mener, at det er relevant at forsøge at modvirke præstationskulturen og sætte et stærkt fællesskab i stedet for.

 

Hvad kan man gøre som klasse?

Stress og ensomhedsfølelser i klasseværelset kan modvirkes med fokus på en stærk klassekultur og et inkluderende fællesskab. I et solidt gymnasiefællesskab, har de unge øje for hinanden og skaber plads til forskellighed. Det kræver, at man tør være åben om sine forskelligheder og de ting, der kan være svært.

Et stærkt fællesskab hvor de unge er opmærksomme på hinanden og giver plads til hinanden, er ikke kun godt for trivslen og forebyggelse af stress – men vil også gavne læringsmiljøet.

Vil du arbejde med trivsel blandt dine gymnasieelever?

Ventilens trivselsprogram Netwerk giver dig konkrete redskaber, efteruddannelse og et lektionsforløb, der klæder eleverne på til at arbejde med at skabe et trygt fællesskab.


Makkerskaber giver en tryg start på uddannelsen

Makkerskaber giver en tryg start på uddannelsen

Skolernes sommerferie nærmer sig, og det betyder for mange unge en ny begyndelse på en ny skole og i en ny klasse. At starte på noget nyt kan både være spændende og skræmmende. Det er nok de færreste, som ikke genkender den nervøsitet og usikkerhed, der ofte følger med.

Tanker som ”hvor i klassen skal jeg sætte mig?” og ”Hvem skal jeg snakke med?”, vil naturligt komme.

Netwerks makkerskaber er netop lavet for at sikre, at alle elever får en plads i klassen fra første skoledag. Det kan være med til at give en tryg start: ”Det er rart, at man ved hvor man skal sætte sig om morgenen. Det er slet ikke noget, man skal bekymre sig om, for det er allerede tilrettelagt for en,” siger en af eleverne i Netwerk.

Netwerks makkerskaber

Netwerk er et trivselsprogram udviklet i samarbejde med Mary Fonden, som bruges af gymnasier og erhvervsuddannelser i hele landet. Makkerskaber er ét delelement i det samlede trivselsprogram, som er med til at sikre en god start.

Allerede fra første dag bliver eleverne sat sammen med en makker, og som makker har man et ansvar og nogle opgaver i forhold til hinanden. Fx arbejder man sammen, hver gang der er gruppearbejde, og man tager noter, hvis ens makker er syg. Skoler i Netwerk får klare retningslinjer for, hvordan de skal etablere makkerskaberne sammen med de øvrige elementer i Netwerk elementer.

“Det bedste ved makkerskaber var, at man var sikker på at have en at arbejde sammen med i starten. Så man ikke var den, der sad tilbage i klassen og ikke kendte nogen”

Elev i Netwerk, 2019

En tryg overgang

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er en stor omvæltning for de fleste elever. Man går fra en tryg og velkendt hverdag til en usikker og ny hverdag, hvor man samtidig skal finde ud af, hvem man er, og hvilken rolle man skal have i klassen. Sådan et identitetsprojekt kan gøre de fleste unge usikre på sig selv. Derfor er det afgørende, at eleverne får en så tryg overgang som muligt.

En tryg overgang gør det også nemmere for eleverne at etablere sociale relationer og lære hinanden at kende på tværs i klassen. Det er en meget vigtig faktor i forhold til at styre fællesskabet i klassen og dermed forebygge ensomhed.

Makkerskaber er ét ud af fire elementer i Netwerk

I Netwerk klæder vi lærerne på til at skabe stærke klassefællesskaber og støtte elever, der har det svært. Makkerskaber kræver nemlig en seriøs og konsekvent tilgang fra lærernes side, for at alle elever føler sig tilpasse. Lærerne skal bl.a. sørge for, at makkerskabsgrupperne fastholdes, da det kan føles som en kæmpe afvisning for en elev, hvis ens makker pludselig rykker over til en anden gruppe.

Makkerskaberne kan heller ikke stå alene, og skal etableres i sammenhæng med Netwerks tre andre elementer, som hver især understøtter og supplerer hinanden.

Sådan siger eleverne om makkerskaber

  • 73 % af eleverne mener, at makkerskaber har hjulpet dem til at føle sig mere trygge i klassen
  • 77 % af eleverne mener, at makkerskaberne har gjort det lettere at samarbejde med de andre i klassen
  • 75 % af eleverne mener, at makkerskaber har haft en positiv betydning for sammenholdet i klassen
  • 69 % af eleverne mener, at makkerskaber har gjort det lettere at lave grupper til gruppearbejde

Kilde: Evaluering af Netwerk 2018-2019

Med Netwerk får skolen en samlet, velafprøvet pakke, som består af:

 

    • Makkerskaber, som sætter rammer for gruppearbejde og giver en tryg start

 

    • Et lektionsforløb, som giver eleverne viden om god klassekultur og et stærkt fællesskab

 

    • Fællesskabende aktiviteter, som styrker sammenholdet i klassen

 

    • Støtte til elever, der føler sig ensomme, idet vi klæder lærerne på til at tale med elever om social trivsel og til at hjælpe dem videre, hvis de har brug for det
Tilmeld Netwerk

Da jeg først lige var på begyndt på gymnasiet, synes jeg, at min makkerskabsgruppe hjalp mig med at få nogle nye venner i den nye klasse.

Elev i Netwerk, 2019


Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Sådan afstemmer I alkohol-forventningerne inden studenterkørsel

Brug ’Hesteskoen’ til at tale om forventningerne til studenterkørslen, så det bliver en tryg oplevelse for alle elever i klassen – også dem, der ikke bryder sig om alkohol og fulde mennesker.

Snart fylder de gaderne. De glade, nye studenter, der stolt fremviser huerne og glade råber fra lastbiler og hestevogne. Studenterkørsel er en festlig tradition, der markerer afslutningen på det klassefællesskab gennem tre år. Med til traditionen hører også rigelige mængder af våde varer og besøg hos elevernes familier, og det kan vække bekymring hos nogle elever.

Nogle vælger måske ikke at deltage – enten fordi de ikke selv vil drikke alkohol, eller fordi der er bekymrede for at skulle have en flok fulde klassekammerater hjem til deres forældre. På den måde kommer alkoholen til at diktere, hvem der kan være med i fællesskabet. Det er ærgerligt, da studenterkørslen traditionelt er det sidste samlede klassearrangement.

 

Hjælp eleverne med at tale om deres forventninger

Løsningen er næppe hverken at forbyde alkohol eller at lade dem, der ikke drikker, blive hjemme. Det gælder i stedet om at finde en måde, hvor arrangementet kan rumme de forskellige forventninger og behov. Der kan du som lærer hjælpe dine elever til at få en konstruktiv dialog om deres forventninger.

Inspireret af en lærer, der har brugt Ventilens trivselsprogram Netwerk gennem flere år, får du her en metode, der kan gøre det lettere for klassen at tage snakken. I denne lærers klasse var der meget forskellige tilgange til alkohol, hvilket bekymrede nogle af eleverne. Efter en grundig forventningsafstemning og ruteplanlægning endte det med, at hele klassen deltog.

Brug ’Hestesko-metoden’

Hesteskoen er en metode, der kan bruges til mange forskellige formål. Overordnet set giver den mulighed for, at alle udtrykker deres mening, uden at de behøver at formulere den højt. Hesteskoen giver overblik over, hvor alle står i forhold til et givent emne, og åbner måske for, at man opdager, at man er tættere på nogen andre, end man havde forventet.

 

Formål

At tage emnet op på en måde, hvor man ikke behøver at udtrykke sig verbalt, men i stedet giver sin mening til kende ved at flytte sig fysisk. Grundstenen i hesteskoen er, at ingen står forkert, men at man kan være nysgerrig på folks position.


Beskrivelse

Hesteskoen udgør en værdiskala, og eleverne skal flytte sig aktivt hen til det sted på skalaen, som bedst repræsenterer deres svar. Hesteskoen kan visualiseres ved hjælp af en snor eller et reb – eller du kan bare vise eleverne, hvor den usynlige linje er. Den skal være stor nok til, at alle elever kan stå omkring den.

  1. Vis eleverne hesteskoen og de to poler, som definerer skalaens værdier.
  2. Stil et spørgsmål, som alle i klassen skal forholde sig til. Vær sikker på, at det bliver forstået ens af alle, og at alle kan svare på det.
  3. De to poler defineres med to fuldstændigt modsatrettede og gerne lidt overdrevene udsagn.
  4. Nu får eleverne 5-10 sekunder til at tænke over deres positionering. Lad dem så gå hen til det sted på skalaen, som repræsenterer deres svar. Det er vigtigt, at denne del foregår i tavshed.
  5. Herefter kan du samle op ved at spørge ind til, hvorfor de står, hvor de står. På den måde kan eleverne få en fornemmelse af hinandens holdninger.
  6. Du kan også tage én elev og flytte vedkommende et par skridt mere i den ene retning og spørge, hvad der skulle til for, at han/hun ville stille sig dér i stedet. Vælg en elev, som du er sikker på, der har det fint med at blive trukket frem foran mængden.
  7. Efter noget snak og et par opfølgningsspørgsmål kan du spørge, om nogen ønsker at stå et andet sted. Hvis nogen flytter position, kan du spørge til baggrunden for, at de flytter sig.
Poler, man kan tage op:
  1. ”Jeg kommer slet ikke til at drikke på turen” og ”Jeg skal drikke mindst 100 øl på turen”.
    Her kan man kigge rundt på fordelingen og bede en elev om at skrive rækkefølgen, de står i, ned. Det kan give dem rækkefølgen for, hvem de besøger på ruten. Den, der ikke har lyst til alkohol får på den måde besøg først af en ædru klasse, mens dem, der vil være mest fulde, får besøg til sidst.
  2. ”Det er slet ikke lige så sjovt for mig, hvis de andre drikker” og ”Det er overhovedet ikke fedt, hvis vi ikke alle sammen bliver mega stive” .

Dette kan åbne for en snak om forventninger og gruppepres. Spørg nysgerrigt ind til dem, der gerne vil have, at alle drikker – hvad ligger der bag det, og hvad tænker de om, at nogen ikke har lyst? Spørg eventuelt også dem, der står i midten af hesteskoen, hvad de tænker, der skal til, for at det bliver en god tur for alle?

 

Tidsforbrug

10 – 30 minutter alt efter, om I bruger øvelsen som en hurtig ’temperaturmåling’, eller om I går dybere med opfølgningsspørgsmål og flere ’poler’.

 

Netwerk – et trivselsprogram for ungdomsuddannelser

Skab stærke fællesskaber og god klassekultur med trivselsprogrammet Netwerk. Sæt elevernes trivsel i fokus ved at arbejde systematisk med fællesskabende aktiviteter, små tiltag og et komplet sæt undervisningsmateriale. Som lærer bliver du klædt på til at spotte, afhjælpe og forebygge ensomhed og social mistrivsel med seminarer for dig og resten af lærergruppen.

Læs mere på Netwerks hjemmeside, kontakt os på netwerk@ventilen.dk eller 70 208 308.


Ventilens unge fortæller til netwerks lærere

”Det er hjerteskærende at høre, at I følte det var jeres egen skyld” Lærere fra ungdomsuddannelser i dialog med unge ’ensomhedseksperter’

”Det er hjerteskærende at høre, at I følte det var jeres egen skyld”

Lærere fra ungdomsuddannelser i dialog med unge ’ensomhedseksperter’

Et par håndfulde lærere fra seks forskellige ungdomsuddannelser fik i starten af januar mulighed for at lytte og stille spørgsmål til to unge der i en periode, har haft ensomhed inde under huden.

Mange gode spørgsmål

Lærerne bruger alle Ventilens trivselsprogram Netwerk i deres undervisning, og var taget til et seminar for at få mere viden om langvarig ensomhed. Niels og Signe, der er fortællere i Ventilens fortællerkorps, deltog i seminariet, for at dele deres oplevelser af ensomhed og fungerer som ’eksperter’ med udgangspunkt i deres erfaringer. De to fortællere har to meget forskellige historier, der alligevel indeholder en del af de samme elementer. Efter Niels og Signes havde fortalt deres historier, havde lærerne mulighed for at stille spørgsmål, hvilket der kom der en rigtig fin snak ud af.

”Tror I at der var nogle af jeres lærere på gymnasiet, der kunne se at I følte jer ensomme?” lød et af spørgsmålene. Her var svaret både ja og nej – for på den ene side var det nok svært at se, at det var ensomhed det handlede om, men på den anden side, mente begge fortællere, at der var tegn på, at de ikke havde det godt.

Kig efter relationer

Ensomhed har mange ansigter, men hvis man lærer at faresignalerne at kende, kan man hurtigere få en fornemmelse af hvilke unge, der måske mistrives. Derfor gik seminaret også i dybden med hvilke træk og reaktionsmønstre, der ofte følger med, når unge har følt sig ensomme gennem længere periode.

Noget af det man kan lægge mærke til er ’den stille mistrivsel’, hvor den unge forsøger at skjule hvordan de har det. Det kan være svært at spotte, men hvis man er opmærksom på hvordan den unge indgår i grupper og relationer kan det give et praj. Læs flere faresignaler her

Vigtige budskaber

Budskabet til lærerne er klart: Har I en mavefornemmelse af, at en elev ikke har det godt, så skal I handle på det. Som Niels sagde: ”Det kunne have været en hjælp, hvis nogen tidligere havde sagt til mig at jeg var på gale spor. Jeg kunne godt have brugt, at der var nogen, der tidligere havde taget fat i mig og spurgt til den facade jeg havde.”  

Derudover er der en række praktiske ting lærere kan gøre, som kan gøre det nemmere for de unge, der føler sig socialt usikre. Eksempelvis at det er en hjælp, når det er læreren der sætter rammerne for gruppearbejde:

Som Signe fortalte: ”Hvis der var noget jeg ikke kunne li, så var det gruppearbejde. Det var lidt ligesom en stoleleg, hvor man hurtigt skal finde nogen at være sammen med og ellers er man ude. Jeg endte oftest med at arbejde selv. De ville jo gerne være sammen med deres venner, men så er det svært, hvis man er en, der ikke har nogen venner.”

Ventilens unge fortæller til netwerks lærere

Brug skolens netværk

Den sidste del af seminaret koncentrerede sig om, hvordan man bedst hjælper elever der føler sig ensomme. Er der tale om langvarig ensomhed er det ofte en længere proces for den unge, og noget der kræver mere hjælp end det en lærer kan give i forbindelse med undervisningen. I erfaringsudvekslingen blev det fremhævet at det er vigtigt at skolen har et ’godt netværk’, og ved hvem i kommunen og civilsamfundet, de kan trække på, når en ung har brug for hjælp. Det kan være den kommunale ungerådgivning, et lokalt tilbud fra Ventilen eller en anden forening, hvor den unge kan hente hjælp og støtte.

 

Vil I også gerne have et oplæg eller seminar med besøg af unge som Niels og Signe? Kontakt os på fortaeller@ventilen.dk

Læs mere om Nettwerk til ungdomsuddannelser på www.projektnetwerk@ventilen.dk


Den gode velkomst, at hjælpe nye ind i fællesskabet

Sådan sikrer I den gode velkomst

Nyt år – ny start. Sådan sikrer I den gode velkomst

Årsskiftet bringer for mange unge en ny start med sig – for nogen er det start på en ny uddannelse, for andre start på et nyt hold, på praktik eller måske et nyt job.

Mange ser frem til en ny start med lidt sommerfugle i maven. For andre er det med en ny start ikke bare forbundet med sommerfugle, men giver måske helt ondt i maven.  Særligt hvis man har erfaringer med at stå uden for fællesskabet med sig i bagagen.

Tilrettelæg den nye start
Lige meget hvad den unge har med i bagagen, kan en ny start sagtens blive en god start. Det kræver bare, at dem der tilrettelægger starten gør det med blik for, at fællesskab og følelsen af at høre til ikke opstår af sig selv, men skal hjælpes lidt på vej. Selv om man er nået et par semestre ind i en uddannelse, er det stadig en ny start, hvis sammensætningen af de studerende på det enkelte hold er ny.

Den gode velkomst
I Ventilen er vi meget optaget af ’den gode velkomst’. Det gælder både i vores lokale tilbud, når vi får nye frivillige og i Netwerk, vores trivselsprogram til ungdomsuddannelser. Tre generelle råd for ’Den gode velkomst’ er:

  1. Sørg for navnerunder eller, hvis det er en helt ny gruppe, navneskilte og faste pladser den første tid.
    Det at kunne navnene på folk omkring sig, fjerner den første barriere for kontakt. Det giver tryghed at vide at ’man har en plads’ og man skal ikke forholde sig til det sociale spil i, hvem der sidder ved siden af hvem.
  2. Sæt tid af til lege eller øvelser, hvor alle lærer hinanden at kende på kryds og tværs.
    Det er godt givet ud at bruge tid på, at alle er trygge ved hinanden socialt. Det gør det lettere at samarbejde og skaber grobund for tillidsfulde relationer.
  3. Sørg for et introforløb, hvor der ikke er for meget ’fri tid’.
    Det er vigtigt at sætte rammen for, hvad der skal ske. Hav ikke for meget tid, hvor der ikke er planlagt noget enten fagligt eller socialt. Det kan føles utrygt at stå alene med at skulle tage initiativ.

Den gode velkomst, at hjælpe nye ind i fællesskabet

Usikkerhed kan blive til ensomhed
Når man starter på noget nyt, bruger man meget energi på at finde sin plads i det nye fællesskab, som man er havnet i. Tager det lang tid at få fodfæste, kan der opstå en usikkerhed på, om det vil lykkes. Usikkerhed på ens plads i fællesskabet kan fører til, at man selv trækker sig af frygt for at blive ekskluderet.

Unge er særligt sårbare for ensomhed og mistrivsel i situationer med omvæltning i deres sociale liv – som det at starte på en ny uddannelse eller et nyt hold. Derfor opfordrer vi i Ventilen alle, der har ansvar for en ’ny start’ til at være opmærksomme på at sikre, at fællesskabet kommer godt fra start.

Sammenhæng mellem usikkerhed og ensomhed

Bliv eksperter i fællesskabelse
I Ventilens formidlingsenhed har vi mange redskaber til, hvordan man sikre den gode velkomst samt hvordan man i det hele taget kan forebygge og afhjælpe ensomhed. Vi holder oplæg og kurser for både studerende, undervisere og andre fagfolk.

Se mere på www.ventilen.dk/fortaeller eller læs om Netwerk til ungdomsuddannelser på www.projektnetwerk.dk


www.projektnetwerk.dk er blevet opdateret

Netwerk i ny opdatering

Netwerk i ny opdatering

Netwerk er ikke nyt, men hjemmesiden er. Ud over Ventilens egen hjemmeside har Ventilen også www.projektnetwerk.dk – og her har der været store flyttedag i sidste uge. Vi har opdateret alt indholdet på siden, samtidig med at vi har flyttet den til et mere tidssvarende cms-system. Tiden var løbet fra den gamle hjemmeside på flere områder. Dels gav det tekniske ind i mellem projektlederen flere grå hår end nødvendigt og dels trængte teksterne til at blive opdateret.

Netwerk er et samlet program for at arbejde med elevtrivsel på ungdomsuddannelser. Ventilen har udviklet og drevet Netwerk siden 2012 og i øjeblikket deltager 42 skoler i programmet. Håbet er at den nye hjemmeside giver et godt billede af hvad Netwerk tilbyder til skolerne – og giver flere lyst til at deltage.

Ud over at præsenterer Netwerk for omverdenen giver www.projektnetwerk.dk også lærerene på deltagerskolerne adgang til undervisningsmaterialer og ekstra viden. Der er i øjeblikket 2195 lærere der har adgang til at undervisningsmaterialet og vi håber at de et glade for opdateringen. Eleverne på deltagerskolerne får også et login og kan ud over inspiration til ’fællesskabende aktiviteter’, også læse om hvad de kan gøre, hvis de føler sig ensomme eller er bekymrede for en klassekammerart.

Vil du vide mere om Netwerk så besøg www.projektnetwerk.dk, eller kontakt projektleder Astrid Sandmark på astrid@ventilen.dk

 

www.projektnetwerk.dk er blevet opdateret