Kommunikationspraktikant til Ventilen Danmark
Kommunikationspraktikant til Ventilen Danmark
Ventilen Danmark søger en praktikant, der kan være med til at sætte ensomhed blandt unge på dagsordenen. Du skal være med til at engagere vores følgere på de sociale medier, skrive nyheder om vores lokale og nationale indsatser, sende interne og eksterne nyhedsbreve og lave medlems- og støttekampagner.
Du bliver en del af Ventilen Danmarks landssekretariat i København og vil sidde sammen med Ventilens kommunikationsmedarbejder, der også vil være din vejleder. Her vil du være med til at drive og videreudvikle Ventilen Danmarks kanaler og strategi, som lige nu er i fokus.
Ventilen har drevet lokale tilbud for ensomme unge i mere end 20 år. Derudover står Ventilen også for en række nationale indsatser såsom Netwerk og Ventilen Fortæller. Ventilen er medlem af flere foreninger og netværk – og vi blander os så vidt muligt i debatter om ensomhed og mistrivsel blandt unge.
Om dig
Du er måske lige nu i gang med dit andet semester på Kommunikation på DMJX, og søger efter en praktik, hvor du kan få lov til at udvikle dig fagligt og samtidig gøre en forskel. Du er god til at producere vedkommende indhold til både sociale medier, hjemmeside og pressen – eller du har stort lyst til at blive det. Vi ser gerne, at du kan arbejde i Adobe og har erfaring med at lave video. Ellers får du i hvert fald mulighed for det i Ventilen.
Praktisk om stillingen
Praktikstart den 1/8-2020. Vi ser gerne, at du kan arbejde fuldtid, men det er ikke et krav. Vi ønsker en praktikant i minimum fire måneder. Vi kan ikke tilbyde løn, men giver gratis frokost, som vi prioritere at spise samlet. Du får en fast plads og computer at arbejde ved. Det meste af arbejdet foregår på kontoret mellem kl. 10-16 men der kan være opgaver i hele landet også om aftenen og i weekenden.
Om Ventilen
Ventilen Danmark er en frivillig, social ungdomsorganisation, der arbejder med og for ensomme unge. Vi består af ca. 300 frivillige fordelt over hele landet samt et landssekretariat på ca. 12 ansatte. I sekretariatet understøtter vi de lokales arbejde og udvikler og driver projekter og indsatser på nationalt plan. Vi er en forening med en valgt, frivillig bestyrelse som øverste ledelse og en sekretariatsleder som daglig leder, og en du kommer til at arbejde tæt sammen med i stillingen som kommunikationspraktikant. Vi har høje ambitioner og derfor også til tider travlt, men vi går op i at have en god og sjov omgangstone, og har fokus på, at der skal være den rigtige balance i opgaverne og mulighed for faglig udvikling. Og så går vi op i at spise frokost sammen, grine, spise kage og løfte i flok.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning + cv samlet til christiane@ventilen.dk senest den 24. maj.
Vi forventer, at samtalerne foregår i uge 23+24.
Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte kommunikationsmedarbejder, Christiane Vaaben, på:
christiane@ventilen.dk/ 70 208 308
Vil du gøre en forskel med kommunikation for Ventilen og samtidig udvikle dig fagligt? Så send din ansøgning til Christiane.
Du er ikke ene om at føle dig alene
Du er ikke ene om at føle dig alene
Sigrid har følt sig alene under corona-krisen. Men ikke ensom. Hendes råd er, at udnytte, at mange andre også savner og har tid til lange samtaler.
”Det går okay – men meget op og ned. I dag er en god dag,” fortæller Sigrid til spørgsmålet om, hvordan hun har det under corona. Hun er 25 år og bor med sin forlovede.
”Jeg er glad for, at vi bor sammen. Hvis jeg havde boet alene, var jeg flyttet hjem til mine forældre, for jeg er sikker på, at ensomheden havde overvældet mig. Jeg har brug for at være omkring nogle, jeg føler mig tryg ved”
Ensomhedsfølelsen kender Sigrid. Den bed sig for alvor fast i hende, da hun for snart fem år siden flyttede fra Silkeborg, sin familie og venner og tog til Aalborg for at begynde på sit drømmestudie.
Gennem en barndom præget af mobning, havde Sigrid lært at holde sig fra andre, og det var derfor svært for hende at træde ind i et nyt, ukendt fællesskab. Sigrid ved, hvordan ensomheden føles i hendes krop – og mens vi barrikaderer os fra venner og familie, er det ikke den følelse, der fylder i hende. I stedet stresser hun over uvisheden, der gør hende nærmest apatisk.
”Når jeg er ensom, så føles det som om, jeg bliver suget ind i et sort hul,” fortæller Sigrid, og siger igen, at hun er sikker på, at ensomheden ville have fyldt meget, hvis hun havde siddet alene på et kollegieværelse.
Udnyt, at du ikke er den eneste, der føler dig alene
Sigrid føler sig ikke ensom, men følelsen af at stå alene med en masse problemer stresser hende.
”Jeg får nogen gange spændinger for brystet, og min hals snører sig sammen. Det er angst og stress, der overtager min krop”
Isolationen og dét at være afskåret fra sit studie, som er en stor del af Sigrids liv – særligt nu, hvor hun arbejder på sit speciale – er en stressfaktor. Hun arbejder altid struktureret, og pludselig blev alle planer og rutiner sat på standby.
”Jeg går tit i stå, og det får jeg rigtig meget skyldfølelse over. Dét følte jeg mig alene med, og vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere situationen,” siger Sigrid og fortæller, at hun derfor opsøgte en præst, hun også tidligere har talt med, da hun følte sig ensom.
Præsten lyttede og beroligede hende, og spurgte, om Sigrid mente, at hendes følelser var specifikke for hende, eller om hun troede, at der også var andre i en situation som hendes lige nu. Det spørgsmål gav Sigrid ro.
”Det hjalp at vide, at der selvfølgelig er mange andre, der går med bekymringer for det ene og det andet. Der er mange andre unge, der står midt i deres speciale lige nu og er frustreret over ikke at vide, hvordan det skal færdiggøres. Vi lever alle sammen med en uvished og usikkerhed lige nu.”
Bevidstheden om, at der er mange andre, der føler sig alene og keder sig, fik også Sigrid til at turde række ud.
”Normalt er jeg ikke så god til at ringe til folk. Jeg er bange for, at jeg forstyrrer. Men nu sidder folk jo alligevel bare derhjemme med masser af tid og keder sig sikkert.”
Så Sigrid gjorde noget, hun ikke har gjort i årevis. Hun ringede til sin barndomsveninde, som hun ellers kun skriver med. De endte med at tale i telefon i næsten to timer – og det er en ting, som Sigrid håber at tage med sig efter corona-krisen.
”Det var faktisk rigtig rart at tale i telefon med min veninde. Det giver noget ekstra at høre en stemme,” siger Sigrid.
Gør noget, der giver dig energi
På sine gode dage husker Sigrid, at gøre noget, der gør hende glad. Og det opfordrer hun også andre til at gøre mest muligt.
For Sigrid giver det hende energi at være kreativ, spille SIMS og gå i naturen med sin forlovede.
På de seneste tre uger, har Sigrid lavet bryllupsinvitationer og påskepynt. Hun har malet. Set utallige youtube-videoer, som lærer hende nye features i SIMS, og så har hun gået mange kilometer i forårssolen. Og til trods for helst at ville være omgivet af nogen, er Sigrid begyndt at savne alenetid.
”Normalt sætter jeg ekstra pris på de dage min forlovede og jeg har sammen, fordi han typisk arbejder langt væk fra Aalborg flere dage om ugen. I denne tid har det været fantastisk at have så meget tid med ham, men nu begynder jeg faktisk at savne at have nogle aftener alene,” griner Sigrid.
Sigrid var en del af Ventilen Aalborg i to år.
Her lærte hun sig selv og sine sociale behov bedre at kende. Hun fik mod til at skabe nye relationer.
Mærker du en ensomhedsfølelse? Og mangler du et trygt fællesskab, du kan blive en del af sammen med andre unge?
Ventilens tilbud er rykket online under Covid-19.
Læs mere om det her
Dengang, jeg havde det værst, ville det være en befrielse
Mathilde: ”Dengang, jeg havde det værst, ville det her have været en kæmpe befrielse!”
For Mathilde var ensomheden en pris, hun betalte for at kunne opretholde et skjold mellem sig selv og andre mennesker. Et skjold, der beskyttede hende mod den angst og forkerthedsfølelse, som kom til at definere hendes teenageår.
På mange måder minder Mathildes hverdag i et corona-lukket Danmark meget om dengang. Hun ser kun sin familie, hun isolerer sig, og hun holder sig beskæftiget i sit eget selskab. Det var også sådan, hun brugte tiden i slutningen af folkeskolen, men forskellen var, at det var selvvalgt.
“Ensomheden føltes mindre frustrerende dengang – det påvirkede mit selvværd, men det var noget, jeg selv havde valgt. Jeg havde ligesom et skjold, jeg tog på, og ensomheden var så den pris, jeg betalte for skjoldet, så jeg fik noget ud af det.”
23-årige Mathilde er kommet langt, og hun har ikke længere brug for det skjold, som hun satte op over for andre. ”Ensomheden har ikke længere noget værdifuldt at tilbyde mig, og derfor føles den mere som en straf eller et fængsel.”
“Hvis jeg havde været i denne her situation, da jeg havde det værst, ville det have været en kæmpe befrielse. Så kunne jeg blive i min komfortzone uden at behøve at skulle i kontakt med folk. Jeg havde bare syntes, det ville være mega fedt!”
Mobning og social angst
Folkeskolens sidste år var en barsk tid for Mathilde. Man kunne enten vælge at mobbe eller at blive mobbet, og hun tilhørte den sidste gruppe. Fra 7- til 9. klasse mistede hun helt troen på, at andre ville hende det godt. I skolen handlede det om at gøre sig usynlig og bygge en mur, så ingen kunne komme tæt på.
”Jeg havde brændt mig så meget på fællesskaber, at jeg så mennesker som farlige. Det var så slemt, at jeg ikke kunne føre en samtale, og bare det at sige hej til folk var jeg ikke i stand til,” fortæller hun. Mathilde udviklede social angst, og ensomhed og isolation blev hendes måde at holde angsten væk. Når hun var sammen med andre, følte hun sig usikker og forkert, og det var undergravende for selvværdet.
Bag skjoldet rummede hun dog en anden og langt mere social side, som i disse år kun fik lov at komme frem hjemme hos familien. Da Mathilde gik ud af 9. klasse, besluttede hun, at nu skulle der ske noget radikalt anderledes.
På efterskole med ligesindede
Et år på efterskole er hardcore for en ung kvinde med social angst, og det var netop pointen. Mathilde havde besluttet sig for at sætte sig selv på dybt vand et sted, hvor hun ikke bare lige kunne tage hjem til familien, og hvor der var mennesker omkring hende 24/7.
”Jeg husker det som grænseoverskridende. Man blev tvunget til at øve sig i at være sammen med folk,” husker Mathilde. I starten forsøgte hun at holde skjoldet oppe, men det krævede for meget energi. ”Det faldt bare sammen, og så måtte jeg prøve at leve uden, og det fungerede heldigvis.”
Mathilde har altid været fagligt stærk, og det var ikke noget, der gav point i folkeskolen. På efterskolen mødte Mathilde andre, der lignende hende, og det gav en ro at alle vægtede fagligheden højt. Efterskolens trygge rammer blev et øverum, som rustede hende til at udfordre sig selv i andre dele af ungdomslivet, da hun startede i 1. g
”I starten havde jeg det fysisk dårligt med at gå til fester, for jeg vidste ikke, hvad der blev forventet af mig. Hvad gør man, hvad gør man ikke? Hver gang der var en ny situation, blev det lidt svært igen, men jeg tog til flere og flere fester og til sidst lærte jeg også det,” fortæller hun.
Hellere kvalitet end kvantitet i relationer
I dag læser Mathilde antropologi, og hun holder stadig fast i veninderne fra efterskolen. Under nedlukningen er hun taget hjem til sine forældre, og selvom hun savner sine venner og dagligdagens fællesskaber, så gør hun faktisk ikke en masse ekstra for at holde kontakten.
”Jeg går meget op i kvaliteten af relationer. At man ved, at folk er der, når man har brug for det, og det ved jeg med mine veninder”, forklarer hun. ”Mange af mine veninder har jeg tilbage fra efterskolen, og jeg ved, at de vil være der. Der har før været nogle måneder, hvor vi ikke har talt sammen, og det ændrede jo ikke på noget, så jeg tænker heller ikke, at denne her situation er alvorlig nok, til at det vil rykke ved noget.”
Kvalitet for Mathilde er at mødes ansigt til ansigt, og det glæder hun sig til at kunne, når nedlukningen er over. For selvom hun stadig har det godt i sit eget selskab og ved, at isolationen er nødvendig, så giver det hende ikke længere noget tilbage.
”Jeg har ikke længere brug for et skjold, og derfor føles ensomheden pludselig som en høj pris at betale.”
Vi har alle sammen (forskellige) sociale behov
Vi har alle sammen (forskellige) sociale behov
Coronanedlukningen er lettere for nogen end for andre. Vi har forskellige sociale behov, og derfor er det forskelligt, hvor svært det er at holde afstand til andre. Uanset hvad har vi alle brug for en grad af kontakt til andre mennesker.
Ensomhed er en følelse, der opstår, når vores sociale behov ikke bliver dækket. Det er forskelligt for os alle sammen, hvad vi egentlig har brug for, og derfor kan man heller ikke sætte ensomhed på formel. Det kan være sværere at få opfyldt sine behov nu, hvor vi ikke går i skole, på studie eller arbejde. Vi er nemlig nødt til at række ud på en helt anden måde for at få dækket vores sociale behov.
Det er dog vigtigt at forstå, at social isolation og den medfølgende ensomhedsfølelse er noget andet end den fysiske isolation, vi alle er bundet af i foråret 2020. Man kan nemlig sagtens føle sig ensom og isoleret i et rum fuldt af mennesker. Samtidig kan man også holde kontakt uden at være fysisk sammen.
At være social er en del af menneskets natur
Hvis du bliver jaget af en løve, er det fedt at have en makker, der hjælper med at klare ærterne. Det er den helt korte evolutionspsykologiske forklaring på, at mennesker har brug for hinanden.
Selvom der ikke er særlig mange løver i dagens Danmark, så har mennesker stadig sociale behov, og det gør ondt på os, når vi oplever, at behovene ikke bliver opfyldt.
Det er vigtigt både at huske og handle på sine behov. Det er også vigtigt at mærke efter, hvordan du rent faktisk har det, og hvad du har behov for. For nogen kan det nemlig også blive en stressfaktor, når vi hele tiden får at vide, at vi skal række ud:
”Fordi vi snakker så meget om det, så begynder jeg at savne at se andre mennesker. Jeg er meget introvert, men det trigger min angst. Jeg bliver ekstra sårbar i mine relationer og bange for at de går i stykker,” fortæller Alberte på 23. Det er vigtigt, at du mærker efter, hvad du selv har brug for.
Karantæne er lettere for nogen end for andre
”Jeg er et socialt menneske og fornemmelsen af den bekræftelse, tryghed og venskabelig kærlighed, det mangler jeg,” fortæller Alberte. Hun sætter pris på at have sit arbejde i hjemmeplejen, og hun frygter de aftener, hvor hun har fri.
For Mathilde derimod giver karantænen ro og tid til at fordybe sig på måder, der ikke er tid til i en travl hverdag. ”Som introvert har jeg det lettere ved at overholde karantænen, og nu hvor der ikke er så meget stimulering, kan det sådan set bare give noget ro.”
Selvom Mathilde er ærgerlig over ikke at kunne se folk, så går det hende ikke videre på, og hun har faktisk heller ikke sat en masse i gang for at holde kontakt med folk i hverdagen. Selvom der er en lille snært af frygt for, hvad adskillelsen gør fx ved hendes tilknytning på studiet, så fungerer det for hende – men hun ved også at alle ikke har det sådan.
”Man skal huske at vi er forskellige, og bare fordi jeg har det på denne måde, så betyder det ikke, at alle vil have det sådan. De ekstroverte har brug for indtryk for at få energi, så for dem er det meget sværere,” siger Mathilde.
Som introvert har jeg det lettere ved at overholde karantænen, og nu hvor der ikke er så meget stimulering, kan det sådan set bare give noget ro.
Mathilde, 23 år
Isolationen må ikke blive en vane
Der er altså ingen grund til at gå i panik og føle dig forkert, hvis du ikke hele tiden har gang i et videoopkald. Omvendt skal du også passe på, at du ikke kommer til at isolere dig fuldstændigt, for vi har brug for andre for at fungere som mennesker.
Det belaster nemlig både hjernen og kroppen, hvis du føler dig alvorligt ensom over længere tid. Samtidig kan det med tiden blive sværere og sværere at komme ud af. Når hjernen er belastet, så påvirker det nemlig vores måde at være på over for andre. Vi bliver mere defensive, afvisende og lukkede – uden at det på noget tidspunkt er bevidst.
Social kontakt kan komme til at føles farligt og blive forbundet med frygten for at blive afvist. Derfor kan det virke tillokkende holde fast i isolationen, for at undgå ubehaget. Kan du se dig selv i det mønster? Så er det vigtigt, at du reagerer! Selvom det kan virke rart i nuet, så er social isolation nemlig ikke løsningen på længere sigt.
Dine følelser og behov er 100% legitime
Uanset om kroppen kribler af hudsult, om du nyder tiden til dig selv, eller om du mærker en forstærket ensomhedsfølelse, så er du okay <3
Vores behov er nemlig forskellige, og derfor reagerer vi også forskelligt på nedlukningen. Det vigtigste er at du mærker efter og er ærlig over for dig selv.
Det kan du gøre, hvis du føler dig ensom
- Tag kontakt til andre – med en besked, en snap eller et telefonopkald. Anything goes!
- Tal med nogen, du stoler på: fx dine forældre, din lærer eller en ven
- Søg viden og genkendelse fra andre i samme situation
- Undersøg om Ventilen er noget for dig? Lige nu kører vi med et særligt online tilbud
Det er naturligt at føle sig ensom
Det er helt naturligt at føle sig ensom under corona
Føler du dig ensom, nu hvor du ikke har mulighed for at mødes fysisk med andre? Så har vi en god nyhed til dig: du er helt normal! Ensomhed er nemlig en fuldstændig naturlig reaktion på, at vores sociale behov ikke bliver opfyldt.
I øjeblikket er vi nødt til at isolere os, og det gør det sværere at få opfyldt sociale behov. Hvis du ved, at familie og venner er klar til at kramme dig efter corona, så skal ensomhedsfølelsen nok forsvinde igen. For nogen kan følelsen bide sig fast, og det skal vi gøre noget ved.
Hvor længe er for længe?
Spørger man forskerne, er de ikke umiddelbart bekymrede for unge, der generelt har gode relationer. Ensomhed er nemlig først farlig for os, når den bliver dyb og er stabil over en længere periode. Det er i hvert fald sådan, forskere har set på det frem til nu.
I virkeligheden ved vi nemlig ikke, hvad varigheden af ensomhed egentlig betyder, og den situation, vi har nu i foråret 2020, minder ikke om noget, vi har set før.
Når man taler om langvarig ensomhed, hvornår er så for længe? Vi ved ikke, hvor længe denne periode vil vare, eller hvad den vil gøre ved os. For langt størstedelen vil det sandsynligvis ikke betyde mere end nogle måneders frustration, der går i sig selv igen. For andre kan det anledning til at mærke, at ensomheden faktisk er dyb, konstant og længerevarende, fordi man ikke længere har dagligdagen kontakter.
For nogen er det business as usual
De unge, der kommer i Ventilens tilbud, føler sig ensomme i hverdagen, og for nogen af dem vil der ikke være den store ændring. Mathilde på 23 følte sig ensom i teenageårene, og hun kan godt se nogle paraleller til en vis grænse: ”Det er sjovt at tænke på, for min hverdag nu minder meget om det, jeg oplevede, da jeg havde det værst. Men man kan ikke sammenligne det, for isolationen nu er pålagt, og det er ikke et valg,” forklarer hun
Det kan virke mærkeligt, når Mathilde beskriver isolationen som et valg, men det er faktisk ret klassisk. Hvis man føler sig alvorligt ensom og har gjort det længe, er det simpelthen en måde at beskytte sig selv, når man siger nej tak til invitationer.
Det kan være en øjenåbner i sig selv, at der er en gruppe unge, der nærmest ikke kan mærke forskel på deres hverdag efter corona-nedlukningen. For nogen kan det måske være en lettelse at vide med sikkerhed, at nu er de ikke de eneste, der sidder alene og ser Netflix hele weekenden.
Keep calm – og ræk ud!
Vi hører meget om, hvad denne her sundhedskrise mon gør ved vores mentale helbred. Det bedste, du kan gøre, er dog at forsøge at tage det hele en dag ad gangen og sørge for at række ud til de mennesker, du plejer at ses med i hverdagen.
Det kræver en ekstra indsats, hvis I ikke er vant til at hænge ud online, men de vil elske dig for det! Husk, at alle sidder i sådan cirka samme situation som dig og med de samme behov, som ikke bliver opfyldt.
Hvis du mærker ensomheden ekstra i denne periode, er det sandsynligvis fordi, du har mange skønne mennesker i dit liv. Hvis du pludselig opdager, at du faktisk ikke har nogen at række ud til eller savne, så er det, at du skal reagere.
#AleneIkkeEnsom – de behøves ikke at følges ad
Alenehed under corona må ikke at blive til ensomhed – og hvis den er blevet til ensomhed, så kan du gøre noget for, til at den ikke bider sig fast Ensomhed er aldrig din egen skyld, men du er den eneste, der kan gøre noget.
Følg #AleneIkkeEnsom for at gå gode råd og viden om ensomhed.
Online mødested for ensomme unge
Det nationale online mødested havde sidste åbningsdag den 29. maj
Ventilen går digitalt med online mødested
Du kan nu få din vante Ventil-indsprøjtning i vores nye online mødested for dig, der plejer at komme i et af Ventilens lokale tilbud – KOMsammen eller mødested.
Ensomheden kan fylde ekstra under nedlukningen, hvor vi ikke kan være sammen fysisk. Vi lukker op for det virtuelle fællesskab med et online tilbud, der har åbent alle hverdage kl. 16-18. Hvis det en aften ikke lykkes at holde åbent, skriver vi det på forummet.
Hvem kan deltage?
Det online mødested er for dig, der føler dig ensom, og som savner fællesskabet i Ventilen. Vores online mødested er åbent for alle Ventil-unge, så du får lejlighed til at møde unge fra hele landet.
For at deltage skal du:
- Deltage i en indledende samtale, medmindre du allerede kommer i Ventilen
- Være mellem 15-30 år gammel
- Kende til følelsen af ensomhed og have lyst til at møde ligesindede unge
- Bidrage til den gode tone og den gode stemning
- Behandle alle både unge og frivillige som du selv gerne vil behandles
- Ikke være påvirket, når du deltager
Sådan kommer du med i det online mødested
Det online mødested er for dig, der føler dig ensom, og savner jævnaldrende kontakt. Det er et lukket forum, hvor du kan være anonym, og hvor 2-3 af Ventilens frivillige sørger for at alle har det godt og skaber en god stemning.
Du kan deltage både, hvis du plejer at komme i et lokalt tilbud, og hvis du aldrig har været i Ventilen før, men der er forskel på, hvordan du kommer med.
Jeg er plejer at komme i KOMsammen eller mødested
Du tilmelder dig ved at kontakte dine lokale frivillige på deres bymail, på Facebook eller ved at skrive en besked til Ventilens sekretariat på info@ventilen.dk. Så får du en mail, om hvor og hvordan du kan oprette dig som bruger.
Jeg er ny i Ventilen
Hvor er du sej, at du gerne vil med 😀
Alle unge, der kommer i et Ventilen-tilbud for første gang, skal have en personlig samtale, for at sikre, at Ventilen er det rigtige tilbud. Det gælder også for det online mødested, og det foregår på følgende måde:
- Du skriv en mail til info@ventilen.dk, om at du gerne vil deltage
- Vi sender dig videre til to frivillige, som vil aftale et tidspunkt for en indledende samtale
- Samtalen SKAL foregå med kamera og lyd
- De frivillige vurderer sammen med dig om Ventilen er det rigtige tilbud i din situation
- Hvis I er enige om dette, får du en mail om hvordan du opretter dig og bliver en del af vores lukkede forum
Tre råd til at holde ensomheden på afstand
Tre råd til at holde ensomheden på afstand
Mens vi sidder hjemme og forsøger at mindske Corona-smitten, vokser risikoen for at flere vil føle sig ensomme. Læs, hvad du kan gøre for at forebygge og afhjælpe hos dig selv og andre.
Der er nok at bekymre sig om for tiden. Vi følger udviklingen af Corona-virussen hjemme foran skærmen, og gør vores bedste for at passe på de svage og ældre i vores samfund ved at holde os mest muligt indenfor. Det har konsekvenser for vores sociale liv, der pludseligt er ændret fra én dag til en anden. Undervisningen med studiekammeraterne, fredagsøllen med en ven, morgenkaffen med kollegaerne, familiemiddagen, biografturen og koncerten er aflyst. Eller er de?
Mens vi passer på vores fysiske helbred, skal vi sørge for samtidig at blive ved med at pleje vores sociale relationer. De er nemlig også afgørende for, at vi har det godt. Det er netop, når vores sociale behov ikke bliver dækket af vores relationer, at følelsen af ensomhed kommer snigende.
I Ventilen er vi særligt bekymret for de unge. Særligt dem, der i forvejen føler sig ensomme, og har svært ved at række ud efter kontakt. Men der er også en stor risikogruppe af psykisk udsatte unge med fx stress, angst og depression, som er mere tilbøjelige til at lukke sig inde specielt i krisetider, og derfor heller ikke rækker ud. Til sidst er der den gruppe af unge, som indtil nu har fået deres sociale behov dækket af de møder, de har haft med andre gennem deres dagligdag, som de nu er afskåret fra. For dem, kommer følelsen af ensomhed som et chok, når de opdager, at de måske slet ikke har så tætte relationer med andre, som de troede. Og det chok kan også føre til en selvisolation, der forstærker følelsen af ensomhed. Jo længere tid, vi skal være afskåret fra hinanden, jo større er risikoen for, at ensomheden bliver langvarig og alvorlig, og antallet af svært ensomme unge vil vokse.
Så vi skal gøre, hvad vi kan for ikke at lade den fysiske afstand føre til social isolation. Og heldigvis lever vi i en tid, hvor vi stadig har muligheden for at ”mødes”. Så lad os rykke de aflyste kaffedates, biografturen og koncerten online.
Vi har samlet tre råd til, hvad du kan gøre, hvis du selv føler dig ensom eller vil hjælpe en ven.
Ca. 10-12 % af unge mellem 16-29 år føler sig ensomme ofte eller hver dag.
Det er mere end 120.000 unge – og det gør ungdommen til den mest ensomme generation.
Ventilen frygter, at dette tal vil vokse under Corona-krisen, hvor den almindelig omgangsform ændres markant, når de naturlige møder med mennesker udebliver pga. isolation.
Ventilen har altid talt positivt om online fællesskaber og sociale medier. Hvis man bruger dem aktivt ligesom i den virkelige verden, så kan man sagtens skabe og bevare meningsfulde relationer online. Vi opfordrer alle til stadig at ”mødes”.
Ventilen arbejder lige nu på at åbne et online-mødested for ensomme unge. Det forventes at starte op søndag den 22. marts 2020.
1. Tag kontakt
Både for at forebygge og afhjælpe ensomhed, er det nødvendigt at række ud. Det kan være et svært skridt at tage men vid, at det bliver nemmere herfra. Det er lige meget, om du skriver, ringer og snapper, bare du rækker ud. Ensomhed er stadig et tabuiseret emne, men hvis du sætte ord på, så gør det. Ellers så skriv uden om det. Skriv, du keder dig, du savner et kram, du tænkte bare lige på, hvordan den anden havde det osv. Lige nu sidder mange i samme båd og savner selskab, så nu er det perfekte tidspunkt at tage initiativ til at styrke og vedligeholde dine sociale relationer eller støtte andre i det. Husk derfor også dem, du ikke har talt med for nyligt.
2. Smil og vink til hinanden
Når nu det ikke er muligt at give et kram, så rækker et smil og et vink ekstra langt. Forsøg mest muligt at ”mødes”, mens der er kamera på. På den måde, er det også nemmere at afkode følelser, og tage de gode, betydningsfulde snakke om det, der fylder. Det handler om autenticitet og nærvær.
3. Lav noget sammen – hver for sig
Fra vores arbejde i Ventilens lokale tilbud ved vi, at det er nemmere at mødes om noget. Det gælder også online – og der er masser I kan lave sammen.
- Nyd eftermiddagskaffen sammen
- Hold filmaften
- Lav en quiz
- Lær en ny hobby sammen
- Mal portrætter af hinanden
- Spis middag
- Spil et brætspil eller onlinespil
- Lav en bageklub
- Gå en tur sammen osv.
Det er pinligt at føle sig ensom, når man er privilegeret som jeg
Det er pinligt at føle sig ensom, når man er privilegeret som jeg
Alberte, 23 år og frivillig i Ventilen Fortæller
Lørdag aften, to dage efter Danmark lukkede ned, kørte jeg i hjemmeplejen. Jeg spørger, som jeg altid gør, hvordan dagen er gået. En ældre dame med matte øjne fanger mine og siger bedrøvet, at der er så stille. Stille udenfor og stille hos hende. Hun er vant til at få besøg af familien, men nu kommer de ikke, da de af ren omsorg er bekymret for smitte.
Hun famler lidt efter min hånd, og velvidende om afstanden, jeg bør overholde, giver jeg hendes hånd et klem, da hun efterfølgende bruger ordet ensomhed.
Hænderne blev vasket og sprittet godt af – men ordet forfulgte mig resten af vagten og den kommende dag. Rent fagligt er jeg indforstået med alle forholdsregler og tiltag for at få os ud af denne forfærdelige situation. Jeg kan dog ikke være andet end bekymret for ensomhed og hudsult som følge af dette.
Mon de glemmer mig?
Ensomhed. Det er et skræmmende ord på otte bogstaver. Tre stavelser. Betydningen kender jeg på egen krop. Størstedelen af mine teenager år var jeg ensom grundet mistrivsel i skolen.
Nogle vil nok beskrive mig som typen, der isolerede mig for ikke at blive valgt fra. Jeg valgte fællesskabet fra, så det ikke kunne vælge mig fra. Det bunder i frygt og uvidenhed om, hvordan man begår sig i grupper.
Som årene er gået, så har jeg lært meget om vigtigheden af fællesskaber og gode relationer. Det gør, at jeg nu er i en ny sårbar situation, hvor jeg er ængstelig for at miste disse relationer. Bange for at blive glemt. Trods min introverte side, så blomstrer jeg op i mange sociale sammenhænge. Jeg bliver nærmest høj af at være sammen med ligesindede, det fylder mig med gåpåmod og ikke mindst en grundfornemmelse af at være nok og nyttig. Helt igennem værdsat.
“Jeg føler mig fanget i min lejlighed med mine egne tanker, mine egne bekymringer, som angsten maler. Manglende kram og manglende øjenkontakt. Hvad nu, hvis de glemmer mig?”
Fanget i eget hjem
Den ældre dame og jeg står i samme båd. Vi er isolerede fra det, som giver os værdi. Vores familier, venner og små hverdagsglæder. Jeg føler mig fanget i min lejlighed med mine egne tanker, mine egne bekymringer, som angsten maler. Manglende kram og manglende øjenkontakt. Hvad nu, hvis de glemmer mig?
Verden føles nogle dage som om den kan gå videre uden mig, men murstensvæggene om mig står stadig solidt upåvirket. Det er kun mig der, rastløs bevæger mig rundt herinde. Jo vist, jeg kunne tage hjem til min familie – problemet er, at jeg grundet mit arbejde i hjemmeplejen, skal være ekstra forsigtig. Så jeg tager ingen chance. Men her er stille, her er ensomt. Min lejlighed føles til tider fremmet.
Jeg forsøger lige nu at holde angsten i ro, komme med logiske forklaringer og nedblusse mine indre røde lamper. Jeg kan dog ikke undgå at være bekymret for hvad du, kære læser, må tænke, når du læser om en 23-årig privilegeret sygeplejestuderendes bekymrede beretning om at skulle holde sig indendørs og skrive sin bachelor i fred og ro.
Jeg synes også, det er pinligt på mine egne vegne. Pinligt, at jeg seks dage inde i karantænen mærker ensomheden vokse. Mærke min angst blusse op. Jeg er skidenervøs for at blive dømt for ting og valg, jeg tager i denne periode, men også tingene jeg ikke gør eller ikke vælger. Jeg vil gerne gøre det hele rigtigt, men jeg arbejder lidt langsommere.
Vi omstiller os til at stå sammen
hver for sig
Tæppet er revet væk under mig og har placeret mig i limbo. Jeg ved ikke, hvornår jeg kan genoptage mine rutiner. Jeg ved ikke, hvornår jeg næste gang kan kramme min mormor uden at være bange for smitte. Heldigvis er teknologien med os, hvilket gør opkald fra familie, venner og kæreste meget mere visuelt.
Lov mig at have nysgerrighed for øje, når unge som jeg eller ældre indrømmer blankt, at situationen er svær. Den er svær for os alle, men jeg er ærlig, når jeg siger, at jeg kræver lidt ekstra omstilling. En ny rytme om man vil.
Ordet omstilling er lige nu det ord, der for mig beskriver 2020 bedst. Vi er omstillingsparate og står sammen som befolkning – bare hver for sig. Det bliver helt okay, men ring lige til et familiemedlem eller veninden, du ikke har talt længe med. Det gør det hele lidt mindre ensomt.
Har du brug for nogen at tale med?
Alle Ventilens fysiske tilbud er lukkede minimum frem til d. 30. marts. Heldigvis har vi en række dygtige kollegaorganisationer, som tilbyder rådgivning via chat eller telefon.
Find det tilbud, der passer til dit behov, på Rådgivningsdanmark.
Frivilligweekend 2020: fokus på forandring
Frivilligweekend 2020: fokus på forandring
Ventilens frivilligweekend er en tilbagevendende årlig begivenhed, hvor frivillige fra alle kroge af Ventilen mødes, hygger, deler erfaringer og udvikler sig i deres Ventil-arbejde. Temaet for 2020 havde fokus på den forandring, som organisationen lige nu gennemgår. Weekenden fik stor ros af de frivillige.
Ventilen består af ca. 300 frivillige fordelt i hele landet, som laver mange forskellige opgaver i Ventilen. Nogle driver de lokale tilbud, mens andre udvikler organisationen som bestyrelse eller som del af et udvalg. Der er frivillige, der gør folk klogere på ensomhed gennem oplæg, mens der er nogle, der sørger for at uddanne nye frivillige i at gøre ungdommen mindre ensom. Derfor er der brug for arrangementer, der samler alle de frivillige, der både understøtter den faglige og personlige udvikling hos vores frivillige.
Det er frivilligweekenden et eksempel på. Årets frivilligweekend fandt sted 6.-8. marts 2020.
V.E.N.T.I.L.E.N: VI – EJERSKAB – NÆRVÆR – TRIVSEL – IVRIGHED – LATTER – EGENSKABER – NUET
Sådan lød temaet for årets frivilligweekend i Frørup på Fyn. Temaet blev valgt for at komme rundt om hele Ventilen og skabe en større forståelse for organisationen efter årsmødet gav en ny organisationsstruktur i efteråret. Hovedformålet med frivilligweekenden var dog uændret. Det var som altid at styrke de sociale relationer og understøtte de frivilliges personlige og faglige udvikling.
FREDAG ankom de frivillige til hytterne og første punkt på dagsordenen var hygge og lære hinanden at kende på tværs af frivilliggrupperne. Det skete gennem en klassisk Tour de Hytte.
LØRDAG startede det faglige arbejde med et oplæg fra Ingerfair i frivillig rekruttering ud fra frivilligtyper og motivation. Oplægget fik god feedback, og mange af de frivillige så frem til at tage brug af værktøjerne i deres Ventil-arbejde. Som en af de frivillige sagde:
”Det var et møgfedt oplæg. Det gav anledning til at åbne op for nye tanker omkring måden at rekruttere frivillige på, så man ikke forbliver låst fast i gamle vaner”.
Om eftermiddagen blev der stillet skarpt på forskellige relevante emner inden for det frivillige arbejde i Ventilen med tre forskellige workshops, der blev faciliteret af frivillige fra udvalget for Frivilligweekenden.
I en samtale-baseret workshop, blev ejerskab i hele organisationen vendt under fire overskrifter, der tog udgangspunkt i de unge, de frivillige, Ventilens medlemmer og det nationale arbejde.
Samtidig var ivrighed & nærvær overskriften på en inspirerende workshop omkring sociale medier, hvor de frivillige delte erfaringer og fik ny viden om, hvordan de kunne kommunikere i lokale foreninger og udvalg.
Derudover blev Ventilens HR-katalog præsenteret i en workshop, der havde fokus på trivsel & latter, og som beskriver vigtigheden af et godt socialt liv for trivslen og motivationen i ens frivillige arbejde bevares. Deltagerne afprøvede sjove øvelser, som de kunne tage med sig i deres Ventil-arbejde.
SØNDAG blev der erfaringsudvekslet gennem skuespil. I grupper blev der uddelt cases og udfordringer i både det lokale og nationale arbejde, som derefter blev håndteret i et skuespil, som grupperne selv skulle finde på og fik feedback på bagefter. Flere frivillige kunne dele personlige historier og erfaringer i øvelsen, som kunne inspirere andre til, hvordan man kan håndtere forskellige opgaver og udfordringer.
En weekend i Ventilens ånd
”Frivilligweekenden er for mange et sted, hvor der virkelig er tid til at være sammen om Ventilen, hygge sig og sparre med hinanden,” siger Ditte, der har været en del arbejdsgruppen for Frivilligweekend 2020 og som også er frivillig i Ventilen Næstved.
Der var god stemning og mange positive tilbagemeldinger på Frivilligweekenden, hvor folk blandt andet har sagt følgende:
”Jeg har lært en masse nye at kende og fået rigtig mange nye idéer og kompetencer”
”Jeg var meget, meget tilfreds og glad. I er så super seje. Jeg havde en dejlig weekend og grinte meget”
Netop læring og at have det sjovt sammen har altid været formålet med Frivilligweekenden, og Ditte er glad for at det lykkedes gruppen at stable et godt event på benene – men de havde også gjort sig umage.
”At planlægge sådan en weekend og prøve at varetage alles interesser er altid lidt af et puslespil. Men vi synes, at vi er lykkedes med det i arbejdsgruppen. Vi har fået en masse positive kommentarer både under og efter weekenden, og det gør alt arbejdet det værd,” siger Ditte og kommer med en anbefaling til andre frivillige i Ventilen:
”Vi vil klart anbefale alle at prøve at arrangere sådan en weekend. Der bruges meget energi, men frugten høstes, når deltagerne er glade, tilfredse og smilende efter en weekend i Ventilens ånd”.
Ventilens ånd bygger på de fem grundværdier: tillid, nærvær, ansvarlighed, udvikling og frivillighed
Ventilen modtager donation fra Junior Branch
Ventilen modtager donation fra Junior Branch
CISV Junior Branch afholdt velgørenhedsbanko til fordel for Ventilen. Næsten 3.000 kroner blev doneret med ønsket om at være med til at gøre en forskel for ensomme unge.
CISV Junior Branch er en organsiation, der arbejder for at skabe venskaber mellem unge på tværs af kulturer og landegrænser. Da CISV Junior Branch i efteråret satte sig sammen for at finde ud af, hvilke events de skulle finde på i det kommende år, blev banko hurtig valgt som et af initiativerne. Men formålet skulle ikke kun være at hygge sig, det skulle også gavne et godt formål.
”Jeg havde hørt om Ventilen og dets arbejde med ensomme unge fra en veninde, der har været lokal frivillig i Ventilen. Da jeg fortalte resten af gruppen om Ventilen, så støttede alle op om, at pengene skulle gå dertil, ” fortæller Clara Skibild, der er National Junior Repræsentant i CISV Junior Branch.
Junior Branch arbejder selv med en gruppe unge i alderen 15-26 år, så det var naturligt at fortsætte med at støtte en målgruppe tæt på deres egen. Derudover ville Junior Branch hellere støtte en sag, hvor de kunne mærke, at deres penge faktisk gjorde en forskel.
”Vi ville gerne støtte en organisation, hvor vi kunne mærke, at vi gjorde en forskel. Så vi søgte efter mindre organisationer, der matchede Junior Branchs værdier og målgruppe. Her passede Ventilen perfekt,” siger Clara Skibild, der er stolt over at Junior Branch velgørenhedsbanko kunne støtte med næsten 3.000 kr.
”Vi havde sat et beskedent mål på 400 kr., men det mål blev hurtigt gjort til skamme, da vi efter en time havde modtaget over 1.000 kr.,” griner Clara Skibild.
Donationen var todelt med indtægter fra bankospillet på 1420 kr., som Junior Branch valgte at fordoble. Junior Branch donerede således i alt 2840 kr. til Ventilen Danmarks arbejde.
Ventilen Danmark takker Junior Branch for den flotte donation og interesse i at gøre ungdommen mindre ensom.
Ensomme unge er kommet på Finansloven
Ensomme unge er kommet på Finansloven
I fredags kom resultaterne på forhandlingerne om de afskaffede satspuljemidler, og vi Ventilen kunne heldigvis juble. Er af resultaterne var nemlig, at Ventilen fremover vil modtage en varig bevilling på 1 mio. kr. årligt, som vil styrke driften af vores indsatser mod ensomhed blandt unge.
Ventilen har flere gange det seneste år deltaget i debatten om afskaffelsen af satspuljemidlerne og forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på, hvordan frivillige organisationer dækker behov i det sociale arbejde, som ellers ikke bliver løftet. Senest har Ventilen haft besøg af Social- og Indenrigsministeren, Astrid Krag, i vores lokale tilbud, Ventilen Roskilde.
”Det er da dejligt, at der endelig er kommet en afklaring. Med den varige bevilling kan vi bedst muligt understøtte vores lokale arbejde og har mod til at søsætte nye projekter og indsatser mod ensomhed blandt unge. Når det er sagt, så håber vi, at forhandlingerne fortsætter og der kommer et gennemsigtigt system med objektive og meningsfulde kriterier for, hvordan man kan få tildelt en bevilling. Kun på den måde sikrer vi ro og overskud i civilsamfundet til at også mindre men betydningsfulde organisationer kan fortsætte deres vigtige arbejde til fordel for vores udsatte borgere,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen Danmark.
Vil du hjælpe frivillige med at hjælpe unge ud af ensomhed
Vil du hjælpe frivillige med at hjælpe unge ud af ensomhed?
Vi søger dig, der kan hjælpe vores dygtige og engagerede lokale frivillige – så de til gengæld kan hjælpe flere unge ud af ensomhed. En af vores dygtige organisations- og lokalkonsulenter har søgt nye udfordringer, så vi søger hendes afløser: Dig der har mod på et job der spænder fra fundraising og kursusadministration, til udvalgsarbejde, rekruttering, metodeudvikling og ikke mindst løbende kontakt med frivillige fra hele landet.
Du bliver en del af vores sekretariat, der holder til i København, hvor I er tre lokalkonsulenter, der står for at hjælpe vores lokale frivillige i de p.t. 23 lokale Ventiler. Det gør I både ved at tage rundt og være med på frivilligmøder, ved at skrive guides, stå for fondsansøgninger, hjælpe med frivilligrekruttering, stå for kursus-logistik og ved at undervise og sparre med både de lokale formænd, kasserere og kommunikations-ansvarlige. I din stilling kommer arbejdet med at drive og udvikle vores interne uddannelsesaktiviteter også til at fylde en del. Lokalkonsulenterne bruger hinanden til sparring og erfaringsudveksling, men løser de fleste opgaver enkeltvis.
Vi søger efter ”den rigtige person”, så din baggrund er ikke nødvendigvis så vigtig, og vi afgør den endelige opgavefordeling i teamet, når vi har fundet den rigtige kandidat. Dog er disse kompetencer vigtige for os:
- Du kan etablere gode samarbejdsrelationer med de frivillige – og kan kommunikere i øjenhøjde også på mail og telefon.
- Du trives med skriftlige opgaver – uanset om det handler om at besvare mails, skrive guides, opdatere hjemmeside eller formulere en evalueringsrapport
- Du trives med at strukturere, prioritere og planlægge dit arbejde og med at justere planen løbende, når der er dukker en uforudset opgave op. For det gør der tit.
- Du har prøvet organisationsarbejde før og kan både læse, forstå og forklare en vedtægt – og lære andre, hvordan man skriver et godt årsmødereferat.
- Du behøver ikke at være ekspert i ensomhed eller socialt arbejde, men hvis du tidligere er stødt på begreber som aktiv lytning, supervision og hjælp-til-selvhjælp, er det en fordel.
- Du har det fint med, at stillingen indebærer rejseaktivitet – også i aftentimer og weekender i forbindelse med møder med de frivillige.
- Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med eller interesse for kommunikations- og pressearbejde, da en stor del af vores hjælp til de frivillige også handler om det.
Praktisk om stillingen
Vi ønsker os en medarbejder, der kan starte senest 1/5 2019, gerne før.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, dog uden øvre arbejdstid. Det meste arbejde foregår på kontoret, men du skal regne med en del møder, der ligger udenfor almindelig arbejdstid og er fordelt over hele landet. Vi tager som regel toget.
Vi er ikke lønførende, men tilbyder en løn, du kan leve af.
Om Ventilen
Ventilen Danmark er en frivillig social organisation, der arbejder med og for ensomme unge. Vi har ca. 300 frivillige fordelt over hele landet.
På vores landssekretariat er vi ca. 12 ansatte – fordelt på studentermedarbejdere, deltids- og fuldtidsansatte. Vi arbejder alle sammen for at understøtte de frivillige i deres arbejde med at gøre ungdommen mindre ensom. Nogle ved at hjælpe de lokale – andre ved at udvikle og drive projekter og indsatser på nationalt niveau.
Vi er en klassisk forening med en valgt frivillig bestyrelse som øverste ledelse og en sekretariatsleder som daglig leder, og den du kommer til at referere til.
På sekretariatet har vi næsten altid travlt, men vi går op i at have en god omgangstone og har fokus på, at der skal være den rigtige balance i opgaverne og mulighed for faglig udvikling. Og så går vi op i at spise frokost sammen, grine, spise kage – og at vi løfter i flok.
Om ansøgningen
Skriv en side om hvad der gør dig til den perfekte lokalkonsulent i Ventilen, og send den sammen med et CV i en samlet fil til job@ventilen.dk senest søndag d. 15. marts. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af et par uger.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt vores sekretariatsleder Rillo på rillo@ventilen.dk. Det er ikke muligt at stille spørgsmål over telefonen. Du kan også læse meget mere på www.ventilen.dk
Bliv supervisor og støt vores frivillige i at hjælpe ensomme unge
Bliv supervisor og hjælp vores frivillige i at hjælpe ensomme unge
Ventilen har mere end 20 års erfaring i at arbejde med ensomme unge. Blandt andet driver vores frivillige 23 lokale tilbud, hvor unge kan søge andre unge i et trygt fællesskab. Vi arbejder altså ud fra principperne ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp. Vores frivillige er alle mellem 18-30 år, og vi søger lige nu lokale supervisorer, som kan sikre en stadig udvikling og sparring med de frivillige i forhold til deres arbejde med de unge.
Vi søger en supervisor:
- Med uddannelse eller efteruddannelse i supervision
- Med praktisk erfaring i supervision
- Der er uddannet eller studerende på overbygning ved psykologi, pædagogik eller lignende
Som supervisor i Ventilen får du tilbud om at blive en del af Ventilens landsdækkende supervisor-forum, hvor Ventilens supervisorer mødes årligt og udveksler erfaring og metoder.
Du vil blive tilknyttet et eller eventuel flere lokale tilbud, der er del af landsforeningen Ventilen Danmark.
Arbejdet omfatter en supervision på tre timer om måneden samt forberedelse. Der er tale om frivilligt arbejde – stillingen er altså ulønnet men er både fagligt og personligt udviklende.
Vi søger pt. supervisorer i følgende byer (klik på byen for at komme til konkret opslag):
Nytårsfest i København var en succes
Nytårsfest i København var en succes
To frivilliges idé blev til en hyggelig nytårsaften med dronningebingo, middag, dessertkonkurrence og meget andet. Festen bestod af 30 unge, som ser frem til at blive genforenet snart
For en del unge er nytår en svær aften. Her forventes det, at man samles med vennerne, ser godt ud og spiser fin mad. For de unge, der føler sig ensomme, kan nytårsaften være en hjerteskærende påmindelse om det, de savner – på samme måde, som julen for dem med familiære problemer kan være en hård tid.
Alle fortjener et godt nytår, og det besluttede to af Ventilens frivillige i København sig for at sørge for. Og med økonomisk støtte fra Københavns Kommune og Ventilen København samt hjælp fra flere Ventilen- frivillige var det lige præcis, hvad de gjorde.
Vær velkommen i fællesskabet
Dørene til festen, ”JA-DA Nytår”, i U-kirke åbnede kl. 17 den 31. decmber, hvor gæsterne stille og roligt dukkede op og kunne hjælpe til med maden og det sidste pynt.
”Vi ved fra mødestedet, at det altid er nemmere at træde ind i et fællesskab, når man laver noget sammen. Derfor var vores fokus at sætte gæsterne i gang med noget, når de kom. På den måde startede samtaler naturligt og alle følte, at de bidrog til festen. Og alle var virkelig på. Det var fedt at opleve,” fortæller Maja, der er en af de to frivillige bag idéen.
Under Dronningens nytårstale spillede de 25 unge gæster og 8 frivillige dronningebingo, hvor det gjaldt om at få flest rigtige udsagn fra talen krydset af på sin plade. Det var en sjov aktivitet, som fik særlig stor betydning, da Dronningen kom ind på ensomhed og nødvendigheden for at invitere folk ind i fællesskaberne.
Ved det lange middagsbord fortsatte snakken, mens maden blev spist og til sidst ryddet af bordet, inden gæsterne skulle stå for desserten i en konkurrence om at lave den flotteste lagkage. I hold skulle der nås til enighed om, hvordan flødeskummen skulle sprøjtes og hvilken farve krymmel, der rimede bedst på nytår.
Indtil der blev hoppet ind i det nye år blev der quizzet, set film, danset, snakket og spillet. Og alle tog ansvar for at skabe en god fest.
”Det var nogle mega seje unge, der kom til festen. Når man kommer alene er det grænseoverskridende at skulle træde ind i et ukendt fællesskab, og derfor havde os frivillige regnet med, at vi skulle facilitere meget af aftenen. Men alle var helt vildt gode til at præsentere sig selv, starte samtaler op og finde på noget at lave, når vi ikke lige havde en aktivitet i gang,” siger Maja.
Til spørgsmålet om, hvordan det havde været at bruge sin nytårsaften på sit frivillige arbejde, kom svaret hurtigt:
”Det var en mega fed oplevelse, som jeg håber, at vi gentager igen til næste år,” siger Maja, der for sit eget vedkommende savner fester, hvor alkoholen bliver i flaskerne og fokus i stedet er på fællesskabet.
Festen fortsatte til kl. 02.00, og konklusionen var, at det havde været en virkelig god aften, som de fleste gerne ville have fortsat endnu længere. Derfor har frivilliggruppen besluttet, at lave en reunion for alle dem, der deltog i festen.
Nytårsfesten var for unge mellem 15-30 år.
Festen var arrangeret af Maja og Frederikke, der begge er frivillige i Ventilen København. De fik hjælp fra flere Ventil-frivillige fra København og Gentofte.
Festen var uden alkohol, og blev dømt til at være en succes af de 25 unge gæster, der deltog og gerne ville ses igen. Derfor arbejder de frivillige lige nu på at lave en reunion for de unge, der var med til nytår.
Ingen skal gå alene ind i det nye år
Brevkampagne: Ingen skal gå alene ind i det nye år
‘Ingen skal gå alene ind i det nye år!’ Det er budskabet for vores brevkampagne med Ungdomsøen, hvor unge i hele landet opfordres til at sende en nytårshilsen, hvor de sætter ord på deres egne oplevelser og tanker omkring ensomhed.
Ventilen og Ungdomsøen er i år gået sammen om en brevkampagne, der sætter fokus på ensomhed mellem jul og nytår.
Dagene mellem jul og nytår er jo bare dage som alle andre. Og så alligevel ikke. For med det nye års kommen ligger et stort socialt pres for unge, om at de skal være til den helt rigtige fest med de helt rigtige mennesker i det helt rigtige nytårsskrud. Det er et pres for alle, og især for de 120.000 unge, der føler sig ensom i en sådan grad, at der er tale om svær ensomhed.
Skriv et brev til en ung, der føler sig ensom
Med kampagnen opfordrer vi unge til at skrive breve eller nytårshilsner til de unge i Ventilens lokale tilbud. Du kan enten skrive et helt gammeldags brev og sende med posten til Ventilens sekretariat, eller du kan sende en hilsen elektronisk via Ungdomsøen website.
Det er vigtigt, at vi taler om ensomhed, og at særligt unge, der føler sig ensomme, ved, at de ikke er alene. Samtidig skal de vide, at der er en vej ud af især den langvarige ensomhed. Det skaber kampagnen fra Ventilen og Ungdomsøen være med til at skabe opmærksomhed omkring.
Vær med til at udbrede kampagnen ved at dele med andre unge samt ved selv sætte ord på dine oplevelser med ensomhed.
For er der noget, vi godt kunne ønske os til jul og nytår, er det, at langt færre unge oplever langvarig ensomhed i 2020.
Ventilen i spidsen for nyt, stort samarbejde
Ventilen i spidsen for nyt stort samarbejde
Over de næste to år bidrager Ventilen med indsatser, der skal gøre unge på Frederiksberg mindre ensomme. Indsatserne er rettet mod fagfolk, ungdomsuddannelser, unge, forældre og frivillige gennem et nyt samarbejde med Frederiksberg Kommune, som officielt blev skudt i gang i sidste uge.
Der var stor interesse for det nye samarbejde mellem Ventilen og Frederiksberg Kommune ved opstartsreceptionen, hvor både fagfolk, kommunalansatte, skoleledere, fritidslivet og pressen var til stede. Formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Frederiksberg Kommune, Merete Winther Hildebrandt, indledte med en tale, hvorefter Ventilens sekretariatsleder, Rillo Snerup Rud præsenterede samarbejdet.
”Ensomhed blandt unge er heldigvis ikke længere et overset problem, og der er forståelse for, at langvarig ensomhed kan have alvorlige konsekvenser. Alligevel er det stadig et tabubelagt problem, og derfor er der fortsat brug for et øget fokus. Vi har arbejdet med sagen i 20 år, og ser positive resultater gennem vores tilbud. Nu ser vi frem til at rulle det meste af vores katalog ud på én gang og gøre en forskel for unge på Frederiksberg,” sagde Rillo Snerup Rud, da hun præsenterede samarbejdet ved receptionen.
Helt konkret består samarbejdet af en flerstrenget indsats med fire tilbud, som Ventilen står bag. Der er tale om et trivselsprogram for ungdomsuddannelser, opkvalificering af fagfolk, oplæg for unge, forældre og frivillige samt et mødested for unge, der føler sig ensomme, på Frederiksberg.
Efter præsentationen af samarbejdet fortalte Signe og Kasper, to tidligere ensomme unge, deres historier og det gav anledning til spørgsmål i salen.
Blandt andet spurgte en skoleleder, hvordan han kunnet havde hjulpet dem bedst, dengang de gik i skole. Ligesom det også var det, der fyldte hos en gymnasieelev, der var med som repræsentant for Ungeforum Frederiksberg: ”Hvordan kan andre elever hjælpe?”
Til begge spørgsmål påpegede Signe og Kasper vigtigheden af at insistere på at vise interesse og omsorg for den ensomme, selv når de afviser at de har brug for hjælp. Det er nemlig et forsvar, som tit kræver mange forsøg at trænge igennem. Til eleven blev det konkrete eksempel at fortsætte med at invitere alle med til fester mm., selvom personen har sagt nej flere gange.
Stærkere fællesskaber, faglig opkvalificering og mødested.
Det var ikke en tilfældighed at receptionen fandt sted på Falkonergårdens Gymnasium & HF. Skolen er allerede en del af Netwerk, som i forbindelse med det nye samarbejde tilbydes til samtlige ungdomsuddannelser i kommunen. Netwerk giver lærere og elever en samlet ramme for at skabe gode fællesskaber og sammen forebygge ensomhed.
Fagpersoner kan gøre en stor forskel for unge, der føler sig ensomme. Det er dem, der ser de unge hver dag, og kan støtte og hjælpe dem til at håndtere ensomhedsfølelsen, hvad end den er kortvarig eller langvarig. Derfor er der også stor fokus på opkvalificering af fagfolk i samarbejdet. Det vil ske gennem kurser og oplæg, hvor Ventilen vil give fagfolk viden om ensomhed, redskaber til at genkende adfærdsmønstre blandt ensomme unge, viden om gruppe- og eksklusionsmekanismer, introduktion til samtaler med unge om ensomhed, forståelse for og redskaber til at støtte ensomme unge og værktøjer til at forebygge ensomhed ved at styrke fællesskabet.
Med til receptionen var også tre nye frivillige, som er en del af det kommende mødested på Frederiksberg. De ser frem til at tage i mod unge, når mødestedet åbner, hvilket forventes at ske i januar.
Folk lyttede interesseret med, da det nye samarbejde med Frederiksberg Kommune blev præsenteret den 4. december.
Formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Frederiksberg Kommune, Merete Winther Hildebrandt, indledte receptionen med en tale.
Signe og Kasper har begge følt sig ensomme, og til receptionen delte de deres historier om, om hvordan ensomhed føles, og hvordan de er kommet ud af den. Her ses Signe.
Indsatser i Frederiksberg samarbejdet
Netwerk: stærkere fællesskaber på ungdomsuddannelserne
Ventilens trivselsprogram, Netwerk, udbydes til samtlige ungdomsuddannelser i kommuner, så lærere og elever i alle klasser får en samlet ramme i for at skabe gode fællesskaber og sammen forebygge ensomhed.
På seminarer får alle lærere i Netwerk viden og redskaber til at sikre og lede et trygt klassefællesskab.
Faglig opkvalificering
Fagpersoner kan gøre en stor forskel for unge, der føler sig ensomme. Det er dem, der ser de unge hver dag, og kan støtte og hjælpe dem til at håndtere ensomhedsfølelsen hvad end den er kortvarig eller langvarig. Gennem kurser og oplæg, vil Ventilen give fagfolk viden om ensomhed, redskaber til at genkende adfærdsmønstre blandt ensomme unge, viden om gruppe- og eksklusionsmekanismer, introduktion til samtaler med unge om ensomhed, forståelse for og redskaber til at støtte ensomme unge og værktøjer til at forebygge ensomhed ved at styrke fællesskabet.
Mødestedet: et frivilligdrevet ung-til-ung tilbud
I forbindelse med samarbejde med Frederiksberg, har Ventilen oprettet sit 23. lokale tilbud, Ventilen Frederiksberg – et mødested for unge mellem 15-25 år, der føler sig ensomme. Ligesom Ventilens øvrige lokale tilbud, vil Ventilen Frederiksberg blive drevet af unge frivillige. Der er allerede en samlet Frederiksberg frivilliggruppe, der glæder sig til at tage godt i mod unge i januar, hvor det forventes at det nye mødested kan slå dørene op. Når samarbejdsperioden ophører, er det planen, at mødestedet fortsat skal være åben på lige fod med Ventilens øvrige lokale tilbud.
Oplæg for unge, forældre og frivillige
At være ung og ensom er tabuiseret, og mange føler skam og pinlighed samtidig med ensomheden. Gennem oplæg bryder Ventilen tabuerne omkring ensomhed og giver de unge et sprog for at tale om det, der er svært. Samtidig bliver de klogere på, hvordan de selv styrker deres fællesskaber.
Som forældre eller frivillig, der møder en ensom ung, kan det være svært at vide, hvad man kan stille op. Men man kan have stor betydning for den unge, og derfor udbyder Ventilen også oplæg for forældre og frivillige i fritidslivet, hvor de får viden og værktøjer til, hvordan de bedst kan hjælpe.
Ventilen har erfaring med kurser og oplæg fra Ventilen Fortæller
Er du vores nye formand for HR-udvalget?
Er du vores nye formand for HR-udvalget?
Vil du være med til at sikre at det fortsat er både sjovt, udfordrende og lærerigt at være frivillig i Ventilen? Og vil du prøve dig selv af som leder af en gruppe engagerede frivillige og medlem af Ventilens nye Lokalkomité? Så er det nu, du skal slå til!
Efter mere end to år som formand for HR-udvalget har Pernille valgt at trække sig fra posten. Hun vil stadig gerne deltage i arbejdet, men har ikke mulighed for at varetage posten som formand. Og det betyder, at der er mulighed for at andre engagerede kræfter tager over.
Hvad er Lokalkomiteen?
Lokalkomitéen er en del af Ventilens valgte ledelse. Det er den gruppe frivillige i organisationen, der har ansvaret for og fokus på at sikre rammerne for de lokale tilbud. Det handler både om rekruttering og fastholdelse af frivillige, hvordan vi hjælper de unge bedst muligt, hvordan vi uddanner vores frivillige og meget, meget mere.
Lokalkomitéen fungerer som en slags ”paraply” hvor formændene for de fire stående udvalg mødes og koordinerer og samarbejder. Alle udvalgene beskæftiger sig i med nogle af de ovenstående emner. På nuværende tidspunkt, er følgende udvalg en del af Lokalkomiteen: HR udvalget, Fagligt udvalg, Kompetence udvalget og Oplevelses udvalget.
Lokalkomiteen afholder 5-6 møder årligt. Næste møde er lørdag d. 7. december 2019, i København.
Kort om HR udvalget
Det skal være sjovt og udfordrende at være frivillig i Ventilen. Der skal være flere af de frivillige, som bliver hængende længere – og til gengæld få netværk og oplevelser for livet.
Det er bl.a. en af opgaverne for HR-udvalget, der udvikler og forbedrer redskaber og arrangementer, som de lokale formænd og frivilliggrupper kan bruge til at sikre de frivillige ve, vel og trivsel i Ventilen. Det handler om hele frivilligrejsen fra rekruttering og ansættelse over ansvarsposter, FU-Samtaler og overlevering, når den frivillige stopper. Derudover står HR-udvalget for at arrangere den årlige frivilligweekend for alle landets frivillige.
Som formand skal du – sammen med de andre medlemmer af udvalget og jeres sekretariatsbistand – stå for at sikre at der bliver afholdt møder, at jeres tanker og idéer bliver taget med til Lokalkomitéen, at I får nye, dygtige udvalgsmedlemmer og at det er både sjovt, lærerigt og udfordrende at være HR-frivillig.
HR udvalget afholder deres næste møde, nu på søndag d. 17. november, i Kolding. Her er alle interesserede velkomne til at deltage, uanset om du evt. gerne vil være formand eller bare er nysgerrig på, hvad udvalget laver. Kontakt venligst Sekretariatet herom, for nærmere information på info@ventilen.dk
Hvad kræver det af dig
- Du skal have lyst til at arbejde for at det bliver endnu federe at være frivillig i Ventilen
- Du skal have tid til at deltage i møder i både HR-udvalget og Lokalkomitéen. I alt ca. 10 møder på et år.
- Du skal have mod på at løfte opgaven som formand for et udvalg og som medlem af en del af Ventilens ledelse.
- Du skal være medlem af Ventilen Danmark
- Du skal fare til tastaturet og skrive til info@ventilen.dk så kontakter vi dig og fortæller meget mere.
Hvordan stiller jeg op?
Du skal skrive en opstilling, hvor du kort fortæller om dig selv og hvorfor du gerne vil have posten. Den skal du sende til info@ventilen.dk senest d. 4. december.
Jobopslag: Ventilen søger administratons-blæksprutte
Ventilen søger administrations-blæksprutte
Vi har travlt på Ventilens sekretariat, og derfor slår vi nu en ny administrativ stilling op. Vi søger blæksprutte, der med lige dele struktur-fascisme og godt humør har styr på alt det basale og har mod på at kaste sig over nye udfordringer.
Vi har brug for en, der kan stå for at holde styr på vores databaser og excel-ark og kan hjælpe os med de mange små og store administrative opgaver, der fylder i det daglige, når man er en ungdomsorganisation i konstant udvikling.
Din alder og uddannelsesmæssige baggrund er underordnet, men det er vigtigt, at du er typen, der kan trives på en travl arbejdsplads, i en rolle som den, der skal holde styr på mange af de praktiske detaljer. Du skal holde af arbejdsopgaver, der er vigtige og spændende men også i et vist omfang rutineprægede. Og du skal kunne håndtere, at ting ofte sker i sidste øjeblik, og at planer tit ændres.
Læs mere i det fulde job-opslag her.
Ansøgningsfristen er 15. november 2019 kl. 10.00 og ansøgningen skal sendes til job@ventilen.dk
Ventilen vinder Tine Bryld Prisen 2019
Ventilen modtager Tine Bryld Prisen 2019
”Jeg har været frivillig i Ventilen i 10 år. I den tid har jeg ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at vi gør en forskel. Og nu viser I med denne pris, at det kan I også se – og at det vil I anerkende. Tusind tak. Denne pris vil give os større mulighed for at gøre mere af det vi gør i forvejen, nemlig at gøre ungdommen mindre ensom.”
Sådan sagde Michala Nielsen i sin takketale, da det tirsdag aften blev offentliggjort, at Ventilen Danmark er årets modtager af Tine Bryld Prisen.
Prisen gives for at sætte større fokus på det sociale arbejde og for at hylde ildsjæle, der kæmper for at gå nye veje. Og så gives den selvfølgelig også for at hylde Tine Bryld; en kvinde, der har haft stor betydning for mange generationer af unge, og også for Ventilen, som hun gerne henviste til, når det især var ensomheden, der trykkede, hos en af de unge, hun talte med i radioen.
“I er modigere end I tror, I er meget stærkere end I ser ud til, og Ventilen er der for jer.”
Gunvor Wibroe, formand for Tine Bryld Prisen
For os i Ventilen er modtagelsen præcis det skulderklap, den er tænkt som. Et skulderklap til alle de frivillige der gennem de seneste 20 år har givet deres tid og overskud for at hjælpe andre og for at gøre ungdommen mindre ensom. Og et skulderklap til de mange modige unge, der har trodset deres usikkerhed og er kommet til os for at finde hjælp, og på den måde har bevist, at der er en vej ud af ensomheden.
Med prisen følger op til 500.000 kr. doneret af Trygfonden. Et stort beløb for os – og et beløb, der sætter os i stand til at gøre mere af det, vi allerede gør endnu bedre. Mere konkret håber vi at kunne bruge nogle af pengene til at udvikle og udarbejde nyt visuelt materiale, der kan hjælpe os med at nå ud til endnu flere af de unge, der har brug for vores hjælp.
Du kan læse mere om prisen og se billeder m.v. fra årets uddeling her.
Ny formand for Ventilen Danmark
Ny formand for Ventilen Danmark
På årsmødet i september blev der valgt ny bestyrelse for Ventilen Danmark. Og ny formand. For efter otte år i spidsen for organisationen takkede Maria Bergmann Nielsen af, og gav sammen med et enigt årsmøde stafetten videre til Michala Nielsen.
I sin beretning kredsede Maria om sine mange år som frivillig i organisationen, om at Ventilen med sit 20 års jubilæum nu er blevet voksen. Og om at de seneste år har været hårde ved økonomien og for en bestyrelse og formand, der måtte erkende at kompetencerne ikke altid slog til trods en enorm indsats.
”Det betyder, at Ventilens økonomi i dag er meget sårbar. Og hvor jeg på den ene side er flov over, at økonomien lider grundet det, der er sket i min tid som formand, så står jeg også her i dag med rank ryg og ved inderst inde, at jeg har gjort hvad jeg kunne med de forudsætninger jeg har haft til rådighed. Min bestyrelse – jeres bestyrelse – har kæmpet med næb og kløer for at rette op på skaderne og jeg mener – på trods af bølgegang – at vi er nået rigtig langt i dette år. Nu er det så op til den kommende bestyrelse at fortsætte arbejdet.”
Og det lovede den kommende bestyrelse med Michala i spidsen at gøre. Ligesom den nyvalgte lokalkomité lovede at overtage opgaven med at sætte de rammer, der sikrer, at vi hjælper flest unge bedst muligt i alle vores lokale tilbud.
Pas på hinanden
Men Ventilen er ikke kun bestyrelsens ansvar. Det er alle medlemmer og alle frivilliges ansvar. Derfor sluttede Maria sin sidste beretning af med en bøn:
”Pas godt på Ventilen og hinanden, pas godt på de unge og vores medarbejdere. Ventilen er Danmarks vigtigste stemme i ensomhedsdebatten, det skal vi være med større og stærkere kraft i fremtiden. Og det arbejde kan kun lykkes, hvis vi fortsat står sammen og løfter i flok.”
Du kan se den nye bestyrelse og den nye lokalkomité på denne side – og du kan læse hele Marias beretning og referatet fra årsmødet her.
