Online årsmøde var en latterlig succes
Online årsmøde var en latterlig succes
Medlemmerne klappede en ny bestyrelse og lokalkomité ind til Ventilens årsmøde 2020. Alle deltog over skærm, men grin og dans var, traditionen tro, stadig en del af programmet. Det eneste, der rigtig manglede var kram til de afgående medlemmer i ledelsen.
Ventilens årsmøde 2020 foregik online. Mange frivillige fra de lokale tilbud sad samlet bag hver deres skærm og med afstand, mens Ventilens formand og direktør styrede årsmødet fra sekretariatet i København. Ansatte holdt styr på formalia, mens dirigenten holdt styr på tiden og sørgede for platte jokes til at underholde årsmødet undervejs, når der var ventetid.
50 medlemmer og ti lokalforeninger stemte en ny bestyrelse og lokalkomité ind ved årsmødet. Derudover blev Ventilens medlemskontingent igen fastsat til 75 kroner, og ”Ventilen er en social, frivillig ungdomsorganisation” blev tilføjet til formålsparagraffen i Ventilens vedtægter.
Formand: Tak for jeres kæmpe indsats
Michala Nielsen afgav sin første beretning som formand for Ventilen Danmark. Her fortalte hun om bestyrelsens første år i den nye organisationsstruktur, der blev vedtaget sidste år, og om bestyrelsen fokus på visioner og strategi for organisationen frem mod 2023. Corona og bekymring for det stigende antal af ensomme unge blev selvfølgelig også nævnt, og både frivillige og ansatte blev rost for at fortsætte med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Særligt online-mødestederne, kampagnen #AleneIkkeEnsom og Netwerk-webinarer, der alle blev udviklet under nedlukningen i foråret blev fremhævet. Corona har skabt større opmærksom på unge og ensomhed. Rillo, Ventilens direktør, repræsentere organisationen i flere samarbejder og har blandt andet været med til at udarbejdet anbefalingerne til en national ensomhedsstrategi.
Formanden for lokalkomitéen, Lars Andersen, fortalte også kort om komitéens første år, der især er gået med at få styr på strukturen og organiseringen af det nye organ. Men der også blevet arbejdet på akkreditering af tilbud og rammer for det lokale arbejde. Lars ser frem til, at komitéen det kommende år vil være mere synlige i de lokale tilbud, så den for alvor kan leve op til sit formål om at være de frivilliges stemme i ledelsen. Han håber også meget på, at 2021 bliver året, hvor lokalkomitéen kan arrangere en sommertur for de unge, hvis ellers corona-restriktionerne er ophævet til den tid.
To nye politisk stærke næstformænd til bestyrelsen
Jacob Vinding Frederiksen og Nikolaj Neven var de første kandidater på valg på årsmødet. De stillede op til de to ledige poster som næstformænd. Begge fremlagde deres opstilling for årsmødet og blev uden indvendinger eller yderligere spørgsmål enstemmigt valgt ind i Ventilen Danmarks bestyrelse.
Jacob tiltræder stillingen med et års erfaring som medlem af bestyrelse og bidrager derudover med erfaring som projektleder i en statslig styrelse inden for ledelse og arbejdsliv – og har blandt andet været med til at udvikle strategier for stress-alliancen.
Nikolaj læser statskundskab på Københavns Universitet og er helt ny i Ventilen. Til gengæld bringer han en masse politisk tæft med sig dels fra studiet og fra sin tidligere stilling som projektleder på Altinget, hvor han har været involveret i alt fra økonomisk analyse og til beslutningstagen omkring nye forretningsområder.
Derefter var der valg til de øvrige bestyrelsesposter. Her genopstillede Michelle Rødgaard-Jessen, Mia Nilsson og Kasper Bertel Andersen, som alle tre blev valgt ind til at fortsætte deres engagement i at gøre ungdommen mindre ensom. Årsmødet stemte også et nyt ansigt ind i Ventilen – nemlig Merite Le. Merite er nyuddannet sociolog, og var i forbindelse med sit studie i praktik på Ventilens sekretariat på KOMsammen-projektet. Hun er siden også blevet frivillig i Ventilen Fortæller, og har lavet events, hvor overskuddet er gået til Ventilen. Ved årsmødet udvidede hun sit engagement ved at træde ind i bestyrelsen.
Lokalkomitéen fik tre nye udvalgsformænd
Næste afstemning var til formænd for udvalgene i Lokalkomitéen, der kunne byde velkommen til tre nye på posterne.
Ditte Patricia Halberg Rasmussen blev valgt som formand for Fagligt Udvalg. Hun har været og er stadig lokal frivillig i Næstved gennem seks år. Her har hun været formand og er igen PR-ansvarlig. Derudover har Ditte siddet i Ventilen Danmarks bestyrelse og har en fortid i Grunduddannelsesgruppen. Ditte bidrager således med en masse forskellig erfaring i spidsen for Fagligt Udvalg.
Årsmødet stemte Adam Weichel ind som ny formand for HR-udvalget. Adam er forholdsvis ny i Ventilen, hvor han har været engageret i HR-udvalget siden april. Her bruger han sine kompetencer fra sit studie Markedsføring og kommunikation, som han læser på Copenhagen Business School. Han er lidt af en nørd og holder af det organisatoriske arbejde i HR-udvalget.
Formandsposten i det sidste udvalg, Kompetenceudvalget, gik til Simon Skov-Amundsen, der overtager pladsen fra Trine Køhler. Simon studerer Sociale Interventionsstudier, hvor han er i gang med sit speciale og ensomme unge og betydning af Ventilens lokale mødesteder. Fra studiet tager Simon altså sin viden om at skabe meningsfulde sociale forandringer med ind i udvalget.
Lars Andersen, Katya Felicia Nielsen og Mathilde Clausen blev valgt ind som medlemmer af lokalkomitéen, der selv konstituerer sig med formand og næstformand.
Farvel og kæmpe tak til erfaren næstformand
Ventilens formand, Michala, tog det sidste ord, som havde været bedst opfulgt af et kram. Efter ni år var det nemlig blevet tid til at sige farvel til Kir Folkmann, som deltog i sit sidste årsmøde i Ventilen. Siden 2015 har hun siddet som næstformand i Ventilen Danmark, og før det som formand og frivillig i Ventilen Odense. Kir har altid vist stort engagement for sagen, og fortsætter til store glæde for Ventilen med at bidrage til bestyrelsen som sparringspartner for Michala de næste par år.
Ventilens medlemmer afholdte årsmøde over skærmen
Sådan plejer det at se ud når Ventilen holder årsmøde, men i år var det rykket online
Der blev danset i bedste ventil-ånd til det online årsmøde
Dans, græsk nationalret og lamaer
Udover at være en grundsten i Ventilens demokrati, er årsmødet normalvis også en lejlighed til at samle frivillige fra hele lande til en fest. Det var ikke muligt i år, hvor corona-restriktioner satte en stopper for at mødes mange. Men der var alligevel plads til grin, som blev udløst af platte jokes leveret af årsmødet geniale dirigent.
Prøv selv at lade være med at trække på smilebåndet af følgende vittigheder:
- Hvad er nationalretten i Grækenland?
- Svar: Zeus og kartofler
Eller
- Hvad kalder man en kriminel lama?
- Svar: En ballademager (balla’ma’er)
Der blev leveret i alt 10 jokes af svingende kvalitet under årsmøde, som flere medlemmer også bidrog til ved at sende jokes til dirigenten undervejs.
Til allersidst skulle årsmødet naturligvis afsluttes på dansegulvene rundt omkring bag skærmene. Camilla fra Ventilens sekretariat sørgede for åbne floor til Backstreet Boys ”I want it that way” hjulpet på vej af bestyrelsen, der skiftevis lavede moves, som resten kunne følge.
Alt i alt var årsmødet en succes.
Kir er uddannet i Ventilen
Kir er uddannet i Ventilen
Efter ni år stopper Kir som næstformand og forlader Ventilen. Klogere og rig på oplevelser ser Kir stolt og taknemmeligt tilbage på en tid, og hvor både Ventilen og hun har gået gennem en stor udvikling.
Kir takker af efter fem år som næstformand og i alt ni år i Ventilen. Mest fordi hun mener, hendes fødselsår dikterer det, men også fordi Kir mener, det er tid til, at friske kræfter får plads i den nye bestyrelse, som hun selv har haft en stor rolle i, og som hun har lært en masse af at være en del af.
”Der er ingen tvivl om, at meget af mit fundament er bygget i Ventilen. Jeg har måske en bachelor i litteraturvidenskab, men jeg er uddannet i Ventilen. Det er min erfaring derfra, jeg trækker på i min egen karriere,” siger Kir, der opfordrer andre med mod på at arbejde i bestyrelsen til at stille op.
”Der må sidde en masse seje ude i organisationen, som har samme lyst til at udvikle sig selv – og så skal de bare springe ud i det – for deres egen skyld,” siger hun.
Stor kæft og engagement i sagen
Kir startede sin Ventil-karriere i mødestedet i Odense i 2011. Det var ønsket om at gøre noget godt for sig selv ved at gøre noget godt for andre, der fik Kir til at søge dertil.
”Jeg havde fået min første søn to år forinden, og jeg trængte til at lave noget, der var mit projekt. Jeg vidste, at jeg ville være frivillig, for jeg bliver glad og motiveret af det, jeg laver, når jeg kan se, at det bidrager til, at andre har det godt,” fortæller Kir, der hurtigt blev bekræftet i, at hun var endt det rette sted.
”Jeg var så imponeret over de unge. Det er så vildt modigt at turde stille sig op og sige: Jeg er ensom – kan I hjælpe mig? I mødestedet mærkede jeg med det samme, at Ventilen fandeme gør en forskel for de unge,” siger Kir, og gennem telefonen kan man nærmest høre den knugede knytnæve, der slår ned på fandeme.
Kir blev med det samme grebet af sagen. Allerede ved sit første frivilligmøde stillede hun spørgsmål efter spørgsmål, og endte da også med at gå derfra som kasserer og dokumentationsansvarlig.
”Det er så typisk mig. Jeg kan ikke holde min kæft,” griner Kir.
Året efter i 2012 skiftede Kir de to kasketter ud med én – nemlig formandsposten i Ventilen Odense, og vejen til den nationale ledelse begyndte at blive kridtet op.
”Jeg kunne ikke lade være med at engagere mig. Det er i ungdommen, vi skaber fundamentet, som vi skal stå på resten af livet. Det er en periode, hvor der sker helt vildt meget – på godt og ondt. Derfor SKAL alle unge have nogen at gå til og snakke med. Når man er ensom, så mangler den fortrolighed med andre ofte,” siger Kir, der mener, at mange voksne har glemt, hvad deres egen ungdom eller mangel på samme har betydet for dem.
Efter et år som både kasserer i landsorganisationen og formand i Ventilen Odense, havde Kir taget sig mod til at kaste sig 100 pct. ind i det nationale arbejde i Ventilens ledelse.
”Jeg håbede på, at jeg kunne gøre en forskel i bestyrelsen. Jeg ville så gerne, at vi gjorde det, der var allerbedst for Ventilen, så vi kunne hjælpe så mange som muligt,” siger Kir.
Hendes engagement landede hende posten som næstformand i 2015, og der har hun siddet lige siden.
Ser tilbage med stolthed, respekt og taknemmelighed
Efter ni år i Ventilen, har Kir oplevet meget. Alligevel kommer svarene hurtigt til spørgsmålet om, hvad der er hendes bedste minder – og det første er fra hendes tid i Ventilen Odense.
”Jeg gik i gågaden og så en tidligere ung, men jeg gjorde ikke noget. Reglen er jo, at de unge selv skal tage kontakt først – og det gjorde hun. Hun sagde hej og fortalte glad, at hun lige var kommet hjem fra udveksling, som hun har været på alene. Og hun ville gerne sige tak, for havde det ikke været for mig og mødestedet, så havde hun aldrig turde tage af sted,” fortæller Kir, mens man ligefrem kan høre hende smile.
Det bedste minde fra Kirs nationale arbejde, er uden tvivl Tine Bryld Prisen, som Ventilen modtog sidste år.
”Den pris er en kæmpe anerkendelse af vores arbejde. Ikke kun de frivilliges, men også en anerkendelse af vores sekretariat, som sidder og knokler. Uden et så dygtigt sekretariat i ryggen, havde vi ikke fået den pris,” siger Kir, der er pavestolt af Ventilen og værdsætter alt det, hun tager med sig af sjove oplevelser og ikke mindst den faglige erfaring, som særligt Ventilens direktør har understøttet.
”Jeg har fået lov til at lave fejl og lært at gøre det bedre – og altid med en sikker hånd fra Rillo. Vi har en virkelig, virkelig dygtig direktør. Ja, hun kan være skideirriterende, men det er fordi, hun er ambitiøs og kæmper for sagen. Den respekt fortjener hun” fortæller Kir.
Og så kommer vi ikke uden om de frivillige, som Kir selvfølgelig også gerne vil takke.
”Ventilen har de sejeste frivillige. Som lokal frivillig kan man måske tro, at os i bestyrelsen har glemt dem. Det har vi ikke. Hvis de ikke var der, var der ingen til at tage mod de unge. Og uden unge og tilbud var der ingen Ventilen. Alle roller i Ventilen er afhængige af hinanden, hvis vi skal lykkedes med at nå vores mål om at komme ungdomsensomhed til livs. Vi ser alt det I gør, og det har været en fornøjelse at stå på Folkemødet og ved andre events og repræsentere Ventilen. Hver gang er jeg blevet bekræftet i, at vi er noget helt særligt, og det bliver svært at give slip på et arbejde, der er blevet en del af mig,” siger Kir, der ser frem til at følge Ventilen fra sidelinjen fremover.
Kir træder af som næstformand for Ventilen Danmark den 24. oktober ved Ventilens årsmøde.
Vinder af Danmarks største socialpris
Vinder af Danmarks største socialpris
I oktober 2019 modtog Ventilen Danmark Tine Bryld Prisen. Udover den store anerkendelse, har prisen gjort det muligt at udbrede og formidle Ventilens vigtige arbejde bedre og til flere.
Tine Bryld Prisen er den største pris i Danmark, der har til formål at sætte fokus på socialt arbejde og hylde de ildsjæle, der kæmper for de udsatte i samfundet. Det var derfor en kæmpe ære for Ventilen at blive tildelt prisen sidste år. Tine Bryld var hele Danmarks socialrådgiver og var med til at ændre det sociale landkort – ikke mindst for de unge. Hun var i mange år vært på radioprogrammet Tværs, der blev sendt på P1. I hendes program hjalp hun fortvivlede og også ensomme unge, der ringede ind. Flere gange henviste hun unge lyttere til Ventilen.
Prisen er således et kæmpe skulderklap og en anerkendelse af, at det arbejde Ventilen laver er vigtigt. Det samtidigt også en stor ros til alle Ventilens frivillige, der har givet deres tid og overskud til at hjælpe andre og gøre ungdommen mindre ensom. Og ikke mindst et kæmpe bifald til alle de modige unge, der gennem årene er kommet i Ventilens tilbud.
Mulighed for at udbrede Ventilens budskab endnu mere
Med prisen fulgte der udover æren en pengesum på 500.000 kr., hvoraf 250.000 kr. bliver brugt på et nyt visuelt bibliotek. Det nye visuelle materiale, skal bruges i indsatsen med at oplyse og videreformidle Ventilens arbejde med at afhjælpe og forebygge ungdomsensomhed. Det nye visuelle bibliotek skal indeholde ca. 300 nye billeder, interview film, fiktive portrætfilm og flere nye illustrationer. Projektet er allerede i gang, og materialet vil løbende blive delt via Ventilens kanaler.
En festlig aften og ny formand i front
Prisen blev overrakt på Lille Vega i København, den 22. oktober 2019. Det var en festlig aften med taler, musikalske indslag og vigtige samtaler med blandt andet børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil. Og for Michala Nielsen, nyudnævnt formand i Ventilen Danmark, var det også hendes første gang i spotlightet.
”Det var en vild og overvældende aften, hvor vi fik mulighed for at møde en masse spændende og fede mennesker,” fortæller Michala og tilføjer, at prisen i høj grad også skal tilskrives Ventilens tidligere formand Maria Bergmann Nielsen.
”Hun har en kæmpe rolle i, at vi fik prisen. Det var så bare tilfældigt, at det lige blev mig, som skulle tage imod den.”
Jubilæum: 20 år som landsorganisation
Jubilæum: 20 år som landsorganisation
2019 var året, hvor Ventilen Danmark kunne bryste sig af at have eksisteret i 20 år. Det blev fejret med en reception for eksterne samarbejdspartnere og kollega-organisationer. Internt fejrede frivillige, medlemmer og ansatte jubilæet med en stor gallafest.
Receptionen blev holdt i Huset i København, hvor formand, Michala Nielsen, og sekretariatsleder, Rillo Snerup Rud, tog godt imod gæsterne. De holdte også taler og berettede om Ventilens historie, som de begge på daværende tidspunkt havde været en del af i henholdsvis ti og fjorten år.
Musikken blev leveret af Peter Wangel. Og La Glace havde doneret en smuk og lækker kage til fejringen.
Den store fejring var for kernen
Jubilæet skulle selvfølgelig også fejres blandt frivillige, medlemmer og ansatte i Ventilen – og det skete efter årsmødet. Intet mindre end en gallafest kunne gøre det. Ventilens 20 år blev derfor hyldet med rød løber, festmiddag, stand-up, DJ, bartender og spil. En klassiker var selvfølgelig en quiz, hvor der blev dykket ned i lidt af det, der er gået galt i Ventilen gennem de mange år.
I løbet af aftenen forevigede gæsterne festen ved at tage billeder med MySelfie.
Trine brænder for det nationale
Trine brænder for det nationale
Med ønsket om at gøre en forskel begyndte Trine som lokal frivillig i 2012. Siden har hun rejst fra det lokale til det nationale arbejde og været med til at sætte sit præg på bl.a. grunduddannelsen, sommerturen og bestyrelsens arbejde.
Trine ville finde et frivilligt arbejde, hvor hun kunne hjælpe andre og gøre en forskel. Valget faldt på Ventilen Esbjerg, hvor hun begyndte i 2012.
”Jeg syntes, det lød som et fantastisk sted med et godt budskab om at hjælpe unge ud af ensomhed. Jeg blev glad af at hjælpe andre, især de unge i Ventilen, der er så søde og dejlige at være sammen med, ” fortæller Trine.
Efter noget tid i Ventilen Esbjerg flyttede Trine til Roskilde for at studere. Men det store skifte fra de vante rammer til helt nye, fik Trine til at føle sig usikker på, hvad hun nu skulle med sit liv. Heldigvis havde hun fået gode venner i Ventilen Roskilde, og de spurgte, om hun ikke ville være frivillig hos dem. Og selvfølgelig ville hun det.
Trine har i sin tid, som mødestedsfrivillig haft mange gode oplevelser, men især én har sat sig fast:
”Det bedste øjeblik, var da en ung opsøgte mig personligt i mødestedet. Han ville give mig et kram, fordi han ikke havde behov for at komme i mødestedet længere – det var fucking nice!”
Et ønske om at gøre mere
Som lokalfrivillig voksede en ambition i Trine om at gøre mere. I 2017 blev hun en del af Ventilens bestyrelse og senere en del af Grunduddannelsesgruppen. Hun er sidenhen blevet formand for Kompetenceudvalget og medlem af Lokalkomitéen. Det har givet hende meget at kunne være med til at sprede Ventilens budskab omkring ungdomsensomhed og samtidig få mulighed for at udvikle Ventilens fremtid, både strategisk og politisk.
Hendes baggrund som lokalfrivillig, har haft en betydning for hendes arbejde nationalt. Når Trine underviser de nye, i arbejdet som frivillig, nyder hun godt af de erfaringer, hun har fået i sin tid som mødestedsfrivillig. Også i bestyrelsesarbejdet, har erfaringen lokalt været vigtig.
”Jeg synes, det er vigtigt i en bestyrelse, at vi alle kommer med forskellige erfaringer fra Ventilen. At vi kan sætte os ind i de frustrationer, som der for eksempel kan være, hvis man ikke kan finde en supervisor, eller mødestedet er ved at gå nedenom og hjem. Det bliver man nødt til at kunne sætte sig ind i, hvis man skal kunne hjælpe,” siger Trine. De opgaver er nu flyttet til Lokalkomitéen, hvor Trine som sagt sidder med til bords.
Det sociale er også vigtigt!
Det er dog ikke kun det faglige, som fylder hos Trine. Det er vennerne og fællesskaberne, som gør det sjovt for hende at være en del af det nationale arbejde,
”Jeg har fået rigtig mange venner i Ventilen, blandt andet dem jeg i Grunduddannelsesgruppe med. Det betyder, at når vi for eksempel tager til Roskilde for at holde oplæg i to dage, så er det lige så meget for at vi kan hænge ud og hygge os sammen.”
Det er de gode venner, som Trine har fået i løbet af hendes tid, der giver hende energien og lysten til at springe ud i nye projekter. En energi hun giver videre til de unge, hun møder. Det kommer især til udtryk i hendes engagement i Ventilens årlige sommertur, som hun har været en del af fire gange. Det er blevet en tur, som har fået en stor betydning for Trine og hendes arbejde i Ventilen:
”Det er mit hjertebarn. Det er fantastisk – især vandkamp og rouladekram med de unge. Der har jeg fået mit ”ungefiks” efter jeg stoppede i Roskilde,” fortæller Trine med et smil.
For få kender til det nationale
Trine oplever, at flere af de frivillige hun møder, ikke har et godt nok kendskab til, hvad de nationale frivillige laver. Hun mener, at det er vigtigt, at de lokale frivillige for eksempel ved, at Grunduddannelsesgruppen ikke bliver betalt, men er frivillige ligesom dem selv.
”Det er vigtigt, at de frivillige ved, hvordan organisationen hænger sammen. De er ambassadører for Ventilen i deres hverdag og på trods af, at de nye frivillige får det at vide på uddannelsesdagen, så glemmer alt for mange det, eller vælger ikke at tillægge det en stor værdi,” siger Trine.
Derfor ønsker Trine større tydelighed omkring de nationale frivilliges arbejde, og en større interesse for et samlet Ventilen blandt alle frivillige.
Ny struktur i Ventilen
Ny struktur for Ventilen
Ved årsmødet 2019 gav alle deltagende medlemmer deres opbakning til bestyrelsens forslag til en ny struktur og vedtægter i organisationen. Ventilen fik således en ny type bestyrelse og et helt nyt organ – lokalkomitéen. Idéen med den nye struktur var at skabe bedre vilkår for et strategisk bestyrelsesarbejde og overdrage udviklingen og rammesætninger af det frivillige arbejde til lokalkomitéen.
På 20 år er Ventilen gået fra at drive ét mødested i København til 23 lokale tilbud rundt om i Danmark og et voksende formidlingsarbejde. Udviklingen er sket så hurtigt, at organisationens struktur og ledelse ikke længere passede til Ventilens størrelse. Det blev derfor tid til en omstrukturering. Samtidig kunne Ventilen glæde sig over en ny Ventil-erfaren formand, Michala.
En ny struktur med fokus på strategisk udvikling
Efter flere år med økonomiske udfordringer og manglende strategisk fokus, valgte den daværende bestyrelse at stille seks forslag til nye vedtægtsændringer. Målet med ændringerne var at sikre, at ledelsen havde de ressourcer og kompetencer, der skulle til for at bevare fokus på frivillige, unge og faglighed. Samtidigt var det også vigtigt, at de nye ændringer kunne understøtte en ny strategisk kurs, en sund økonomi, og at Ventilen forbliver fortalere for unges trivsel ved at sætte ensomhed og fællesskabet på dagsorden.
Ændringerne indebar, at ledelsen fremover vil bestå af to organer: en øverste bestyrelse og en lokalkomité. Yderligere blev støttemedlemmerne afskaffet, hvilket betyder, at man efter at være fyldt 35 år ikke længere kan være medlem. Bestyrelsen opfordrer derimod til, at man bliver fast donor.
Der blev også valgt to kritiske revisorer, som skal sørge for at den økonomiske varetagelse stemmer overens med den retning, Ventilen ønsker at bevæge sig i som organisation. Revisorerne gennemgår budgettet og regnskabet to gange årligt og rapporterer til henholdsvis bestyrelsen og årsmødet.
Alle forslag til vedtægtsændringerne blev godkendt ved årsmødet i 2019, og i år kan vi kigge tilbage på Ventilens første år i den nye struktur.
Vi skal alle passe godt på Ventilen
Årsmødet 2019 bød også på et formandsskifte. Efter otte år i spidsen for organisationen takkede Maria Bergmann Nielsen af og gav sammen med et enigt årsmøde stafetten videre til Michala Nielsen.
Maria havde i sin beretning fokus på sine mange år som frivillig i organisationen, og at Ventilen med sit 20 års jubilæum nu er blevet voksen. Hun fortalte også, at de seneste år har været hårde ved økonomien og for en bestyrelse og formand, der måtte erkende, at kompetencerne ikke altid slog til trods en enorm indsats.
Men for Maria er Ventilen ikke kun bestyrelsens ansvar. Det er alle medlemmer og frivilliges ansvar. Hun afsluttede derfor sin beretning med en bøn:
”Pas godt på Ventilen og hinanden, pas godt på de unge og vores medarbejdere. Ventilen er Danmarks vigtigste stemme i ensomhedsdebatten, der skal vi være med større og stærkere kraft i fremtiden. Og det arbejde kan kun lykkes, hvis vi fortsat står sammen og løfter i flok.”
Du kan læse mere om Marias afsked her og hele hendes beretning
Lokalkomitéens første år
Lokalkomitéens første år
Lokalkomitéen blev dannet ved årsmødet 2019, som et nyt organ i Ventilens organisationsstruktur. Komitéen har til formål at sætte rammerne for og understøtte det frivillige lokale- og nationale arbejde. Snart kan det fejre sit første år. Et år der har budt på mange nye udfordringer, men som også har vist hvor vigtigt et organ, det er for Ventilens fremtid.
”Al begyndelse er svær” sådan lød den første talemåde, som skulle gættes i tv-quizzen Lykkehjulet, der rullede over skærmen for første gang 1988, da TV2 brød det danske TV-monopol. Til Ventilen Danmarks årsmøde i 2019, blev der ikke brudt noget monopol og dog. Årsmødet godkendte en ny organisationsstruktur, og her blev bl.a. lokalkomitéen født.
I slutningen af september kan lokalkomitéen eller LK, som den kaldes i daglig tale, fejre sit første år og hvilket et af slagsen. Et år som har været præget af coronavirussens indtog, men også et år hvor der skulle tages hul på et nyt og stort kapitel i Ventilen. Ventilen var på 20 år vokset eksplosivt fra et mødested i København til 23 rundt om i landet og et voksende formidlingsarbejde. Der måtte ske en omstrukturering af organisationen, så bestyrelsen havde de kompetencer, der skulle til for at arbejde strategisk med organisationens udvikling. En af løsningerne var dannelsen af en Lokalkomité, som kunne overtage opgaverne med at lede, koordinere og træffe større beslutninger vedrørende det lokale- og nationale arbejde.
Et nyt blik på Ventilen
I front for Lokalkomitéen står Lars. Han har været frivillig i Ventilen i mere end otte år, men på trods af de mange års erfaring, gav den nye rolle i LK ham en ny forståelse af organisationen.
”Den største læring for mig kom helt klart, da Ventilen skulle genakkrediteres af RådgivningsDanmark, hvor der blev åbnet op for alt fra retningslinjer, forandringsteori, dokumentationsarbejde, vores værdier og metoder, til vigtigheden af, hvorfor vi skal have styr på GDPR, administrationsaftaler, budgetter og meget mere. Det gav på mange måder et nyt indblik i, hvor meget det egentlig kræver at have vores tilbud kørende, ” fortæller Lars og tilføjer, at arbejdet i LK også har bekræftet ham i, at det de frivillige gør i de lokale tilbud er ret unikt og noget, vi alle kan være stolte af.
Bump på vejen
Arbejdet i LK har budt på nye spændende opgaver, men der har også været et par forhindringer undervejs. Især coronapandemien satte en stopper for mange af de planlagte arrangementer – heriblandt den årlige sommertur for de unge, som planlægges af Oplevelsesudvalget. Turen blev udskudt til efteråret, men den måtte desværre aflyses, da der ikke var nok tilmeldte frivillige til at kunne afholde turen.
”Det er en rigtig ærgerlig situation, især for et nyetableret udvalg, som har været udfordret af de restriktioner, vi har måttet leve med i 2020. Men modgangen har kun givet blod på tanden til næste år, hvor vi i bedste Jakob Kjeldberg stil har lyst til at sige: ’men næste år bliver det endnu vildere.’ Selvfølgelig hvis coronaen tillader det,” siger Lars.
At ”al begyndelse er svær” har Lars og LK også måttet erfare, da det heller ikke var nemt at skulle starte et helt nyt organ op med otte vidt forskellige mennesker. Der lå ikke nogen manual klar på drevet, som lige kunne tages frem og arbejdes efter. Derfor har fokus været på at forventningsafstemme af flere omgange, beskrive forretningsorden og få formalia på plads, så LK kan fungere, som det var tiltænkt.
Lokalkomitéen er de frivilliges stemme
På trods af et hæsblæsende første år, ser Lars en god og spændende fremtid for LK, som uden tvivl har sin berettigelse i organisationen. Han mener, at det er vigtigt, at LK fremadrettet skal være endnu mere repræsenteret blandt de frivillige både nationalt og lokalt.
”Lokalkomitéen er de frivilliges stemme i organisationen. Vi skal give dem endnu bedre forudsætninger og vilkår for at kunne udføre deres frivillige arbejde her i Ventilen. Det er derfor vigtigt, at vi er lydhøre over for vores seje frivillige, som knokler hver dag ude i vores lokale tilbud og på nationalt plan,” fortæller Lars.
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af Lokalkomitéen og være med til at udvikle og styrke rammerne for det lokale arbejde, så hører vi meget gerne fra dig på info@ventilen.dk
Ventilen Danmark er med i et nyt samarbejde som skal hjælpe de unge
Ventilen Danmark er med i et nyt samarbejde som skal hjælpe de unge
Ventilen Danmark har indgået et samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark. Samarbejdet går under navnet Fremskudt funktion og har til formål at sætte fokus på børn og unges trivsel i regionen.
Fremskudt funktion er en fælles indsats mellem Psykiatrisygehuset og de 22 syddanske kommuner, der skal sikre, at børn og unge ikke mistrives. Projektet rummer en række forskellige tiltag som eksempelvis et øget samarbejde mellem kommune og region, undervisning af forældre og pårørende samt samarbejde med frivilligorganisationer.
”Vi ser stor værdi i et tæt samarbejde med frivillige organisationer. Frivillige har en lyst til at gøre en forskel for andre mennesker, og så har frivillige en særlig evne til at møde børn og unge i øjenhøjde. Vi ser det som et vigtigt supplement til den professionelle indsats, der ydes i Fremskudt Funktion,” udtaler Charlotte Rosenkrantz Josefsen, administrerende sygehusdirektør i Psykiatrien i Region Syddanmark og regional medformand i projektet, i en pressemeddelelse.
Et vigtigt samarbejde
Ventilen er udvalgt som én af fem frivillige organisationer, som projektet har valgt at indgå samarbejde med. For Ventilen handler samarbejdet med Region Syddanmark om, at der bliver sat mere fokus på at hjælpe de unge i regionen, som føler sig ensomme og sikre, at de unge henvises til Ventilens lokale tilbud.
”Det har altid været vigtigt for os at hjælpe de unge, som har brug for vores tilbud. Med dette samarbejde er vi glade for, at der bliver sat fokus på, at styrke indsatsen på ungeområdet,” udtaler Rillo Rud, Direktør for Ventilen Danmark.
Fremskudt funktion dækker aldersgruppen 6-18 år, og det har været vigtigt at finde frivillige organisationer, som dækker denne aldersgruppe. Samtidig har det været vigtigt, at organisationerne kan hjælpe med at skabe en større viden og forståelse for unges problematikker.
”Det har været vigtigt for os at finde nogle frivillige organisationer, som dækker samme målgruppe som projektet. De fem organisationer, vi har indgået aftale med, er vi sikre på kan hjælpe os med at styrke forebyggelsen af mistrivsel og at skabe en større forståelse for de problematikker, børn og unge kan stå i,” fortæller Charlotte Houlberg, Børn- og Ungedirektør i Middelfart Kommune og kommunal medformand i projektet, i en pressemeddelelse.
Gennem samarbejdet modtager Ventilen 20.000kr., som vil blive fordelt på de syv lokale tilbud, der er i regionen. Pengene skal bruges på aktiviteter med de unge.
Voldsom stigning i antallet af ensomme unge
Voldsom stigning i antallet af ensomme unge
En ny undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier viser en markant stigning af ensomhed blandt 9. klasses elever. På bare fire år føler dobbelt så mange elever sig uden for og alene.
Ungdommen har for længst overhalet den ældre generation, når det kommer til at føle sig ensom. Nu viser en ny undersøgelse blandt 7.-9. klasses elever foretaget af Center for Ungdomsstudier (CUR), at ungdommen fortsat er i front i den kedelig statistisk og med et langt, trist forspring.
Undersøgelsen er baseret på data fra 2.036 elever i 7.-9. klasse fra 20 forskellige skoler.
”Vi har med en generation at gøre, som tror, at kravet er, at man skal have styr på tingene for at måtte række hånden op og sige noget. Det indebærer, at de mange, der føler, at de ikke har styr på tingene, føler sig alene. Det er flest piger, men også markant flere drenge, der på tærsklen til gymnasiet ikke aner, hvordan de skal bære sig ad med at komme ind i fællesskabet, og det er invaliderende for dem,” siger Søren Østergaard, forsker bag bogen ”Jagten på frirum – perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber” til Kristeligt Dagblad.
Behov for at rammesætte fællesskabet
I Ventilen giver vi Søren Østergaard ret i, at de unge har brug for at være i arenaer, hvor de bedre får lært og afprøvet deres sociale kompetencer. Ellers er det, at vi får et stort antal unge, som har svært ved at falde til og blive en del fællesskabet. Netop dét er omdrejningspunktet for Ventilens arbejde gennem Netwerk. Her giver vi lærerne ansvaret for at lede de unge ind i fællesskaberne, og giver samtidig eleverne medansvar for ved at danne makkerskabet i klasserne. Samtidig giver Netwerk både lærere og elever et sprog og fælles accepteret rum til at snakke om det, der er svært i et ungt liv, så vi afliver forestillinger om, at man er den eneste, der går med problemer.
Unge og ensomhed – en 10-årig udvikling
2020: 17,6 pct. af 9. klasses elever følersig ensomme (CeFu)
2016: 9 pct. af 9. klasses elever føler sig ensomme (VIVE)
2009: 5 pct. af 9. klasses elever føler sig ensomme (VIVE)
Tal og citat er fra artiklen:
“Markant flere unge føler sig ensomme”, Kristeligt Dagblad, 26. august 2020
Sig hej til Karen - ny lokalkonsulent i Ventilen
Sig hej til Karen - ny lokalkonsulent i Ventilen
Frivillighed har spillet en stor rolle i Karens karriere, og hendes ni års erfaring fra SUMH tager hun med sig som ny lokalkonsulent i Ventilen. Hun ser frem til at møde de frivillige, og opfordrer dem til at ringe med stort og småt eller bare sige hej
Den 1. juli tiltrådte Karen som ny organisations-og lokalkonsulent på Ventilens sekretariat i lokalenheden, der består af i alt tre konsulenter. Hun kommer med ni års erfaring fra Sammenslutningen af Unge med Handicap, hvor hun har siddet i forskellige stillinger og på flere projekter. I Ventilen skal Karen være med til at understøtte de frivillige i deres arbejde. Hun vil besvare spørgsmål særligt fra lokale frivillige omkring driften af tilbud, hjælpe dem med udfordringer, og hører gerne nye idéer til, hvordan man kan gøre Ventilens tilbud eller udvalg endnu federe.
Lokalkonsulenterne hjælper også med det organisatorisk arbejde og udvikler strategier for Ventilens frivillige arbejde.
Frivillighed og fællesskaber giver mig energi
Det er tydeligt at mærke på Karen, at hun brænder for at arbejde med frivillige og styrke dem i deres arbejde.
”Jeg kan godt mærke, at det at komme ud og have kontakten til alle Ventilens lokale frivillige, være der for dem og støtte op om dem, bliver det fedeste. Det er kontakten til de frivillige, som lægger deres fritid i et vigtigt arbejde, der giver mig rigtig meget energi.”
Fuldstændig i tråd med Ventilens arbejde, interesserer Karen sig for at finde plads til folk i fællesskaber og hjælpe unge til at tro på, at de har noget at byde ind med.
”Vi har jo alle sammen forskellige ambitioner og tilgange, til det vi gør, og der tror jeg meget på at tage åbne snakke omkring, hvad man synes, man kan byde ind med. Vi skal blive bedre til at sige: dét her er jeg god til og kan byde positivt ind med – ligesom det er en styrke at kende sine begrænsninger,” fortæller Karen og tilføjer, at der som frivillig skal være plads til både at udnytte sine forcer og styrke sine svagheder.
Ny enhed – Vi gør vores bedste og er godt på vej
Karen er den nyeste i enheden, men tilbage i april bød Ventilen også Julie Amanda velkommen som ny organisations- og lokalkonsulent. De har begge skullet lære opgaverne, de frivillige og en ny arbejdsplads at kende. Her har de kunnet trække på den erfarne Julie, der er den tredje lokalkonsulent i enheden:
”Julie har været her i mange år, og hun har derfor været en god støtte for os. Med hendes hjælp er vi kommet godt og hurtigt ind i organisationen,” siger Karen.
Lokalenheden ser nu mod nye tider og spændende udfordringer. Lige nu arbejdes der intenst på at alle kommer godt i gang igen efter sommerferien. Der er især stor fokus på rekruttering, sikre at de frivillige er klædt ordentlig på i forhold til nye coronatiltag og på at udarbejde en strategi for det frivillige arbejde de næste tre år.
Stor erfaring
Karen tiltrådte stillingen som ny lokalkonsulent i Ventilen den 1. juli med ni års erfaring fra Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUHM). Hun begyndte som praktikant og studentermedhjælper i SUHM, hvor hun senere kunne tilføje projektleder, organisationskonsulent og frivilligkoordinator til cv’et. Karen arbejdede med at understøtte frivillige udvalg, bestyrelsen og oplægsholdere. Hun satte også gang i flere frivillige initiativer og fik stor erfaring i at arbejde med dynamikker i frivilliggrupper. Karen har også international erfaring med udviklingsprojekter i blandt andet Uganda, hvor hun var med til at danne en ungdomsorganisation. Al den erfaring tager hun nu med sig i det landsdækkende, unge frivillige arbejde i Ventilen.
Studerendes trivsel kommer først
Studerendes trivsel kommer først
Som et forstørrelsesglas har corona tydeliggjort og forstærket mistrivslen blandt studerende, og politikerne er nødt til at handle. Uddannelserne skal have viden om arbejdet med unge, så undervisere kan opdage og hjælpe de studerende, der mistrives. God trivsel er afgørende for indlæring og fagligt overskud.
Snart begynder undervisningen på de videregående uddannelser igen efter et forårssemester, der pga. COVID-19 gav bekymringer, manglende social kontakt, struktur og fællesskab. Og det har sat sine spor. At være studerende har altid været forbundet med et pres og forventninger. Man skal være dygtig, social, se godt ud og vise overskud. Det efterlader ikke meget plads til at snakke om det, der er svært. Men problemerne forsvinder ikke, bare fordi vi ikke taler om dem. Tværtimod.
”Under corona er forventningerne til de studerende kun vokset, for nu skal de leves op til på afstand og over en skærm. Kombineret med uvisheden omkring undervisning, sundhedsmæssige forhold og mere tid alene er det ikke underligt, at mistrivslen blandt studerende er steget – og det er bekymrende,” udtaler Michala Nielsen, Formand i Ventilen Danmark og kandidatstuderende.
Den nuværende situation i Danmark, med blandt andet en ny superspreder i Aarhus, får endnu engang bekymringerne hos landets studerende til at blusse op. Mange er bekymret for, hvordan efterårssemesteret på de videregående uddannelser vil komme til at se ud, og hvad det vil betyde for deres læring og trivsel.
På landets universiteter vil der være et øget fokus på, at give nye studerende en god start, men for de nuværende studerende vil semestret stadig være præget af online undervisning og udskudte sociale arrangementer. Samtidigt vil der på de uddannelsessteder, hvor de studerende får mulighed for at møde fysisk op, være krav til blandt andet fysisk kontakt, som skal overholdes.
Flere ensomme studerende
Allerede før corona var ungdommen den mest ensomme generation – nu er tallet fordoblet. En undersøgelse lavet af forskere fra Københavns Universitet, viser at næsten hver fjerde ung mellem 16-29 år føler sig ensom under coronakrisen.
Stress og depression var allerede kendte problematikker blandt studerende, og under corona har endnu flere fortalt, at de i stigende grad føler sig stressede, og mange bekymrer sig om deres faglighed og økonomi efter flere måneder med utilstrækkelig undervisning, nedlagte studiejobs og meldinger om stigende arbejdsløshed. Dansk Magisterforening har udarbejdet en undersøgelse af coronakrisens konsekvenser for de studerende, og her viser tallene, at flere af de studerende føler sig mere ensomme nu i forhold til før krisen, og at andelen der aldrig/næsten aldrig føler sig ensomme, er faldet med 7 pct. Yderligere viser undersøgelsen at andelen af studerende, som føler sig stresset er steget.
Det er vigtigt, at samfundet undgår, at den stigende ensomhed bliver langvarig og dermed sværere at slippe igen.
”Corona har understreget, at der er brug for mere end faglighed på de videregående uddannelser. Relationsdannelse og social trivsel skal på skemaet. Det vil både hjælpe studerende, der har brug for et fællesskab og rum til at snakke med andre, om det der er svært, og samtidig forebygge at ensomheden bider sig fast,” understreger Michala Nielsen.
Det er derfor vigtigt for Ventilen Danmark at politikerne på Christiansborg gør viden om sociale relationer og fællesskaber tilgængeligt og obligatorisk for alle, der underviser unge. Der skal ifølge Michala Nielsen, være plads og tid til at prioritere sociale aktiviteter på uddannelserne. Det ansvar mener formanden ikke, at de studerende skal efterlades alene med.
”Uddannelserne og underviserne skal også på banen, og det kræver politisk handling at sørge for, at disse er i stand til at løfte trivslen på de videregående uddannelser sammen med de studerende.”
Anerkendelse, viden og handling
De studerende skal ifølge Michala Nielsen, først og fremmest anerkendes for den kæmpemæssige omstilling, og de udfordringer livet under corona har medført for dem. Mens flertallet af befolkningen er vendt tilbage til en nogenlunde normal hverdag, så fortsætter uvisheden og online-undervisningen for mange studerende.
”Det spænder ben for den vigtige relationsdannelse, som er afgørende for at falde til og fortsætte et studie – særligt hvis man er flyttet langt væk fra vante rammer for at studere. Det er med vores venner og trygge relationer, at vi deler og får bearbejdet det, der er svært. Når de relationer mangler, går det ud over trivslen – ikke kun socialt og psykisk – men også fagligt og fysisk,” fortæller Michala Nielsen.
Ventilen Danmark mener, at uddannelserne er nødt til at vise de studerende vej ind i fællesskaberne og give rum til det sociale. Ledelsen på uddannelserne skal have fokus på at byde de studerende godt velkommen – ikke kun ved studiestart – men ved hvert semester. Ved skift stiger risikoen for at opleve ensomhed og mistrivsel. Det påvirker indlæringsevnen og generelt ens overskud negativt. Den bedste medicin er gode, trygge fællesskaber.
Men at skabe de rammer, stiller krav til studierne om at være struktureret og tydelige i deres forventninger til de studerende. Det er det forskningen viser bedst afhjælper stress.
”Men vi kan ikke forvente, at uddannelserne kan lave de nødvendige ændringer, før de er klædt på til arbejdet. Derfor skal vi have politikerne på banen. Flere politikere på uddannelsesområdet har allerede bedt institutionerne om at prioritere det sociale, når de studerende vender tilbage efter sommeren. Men det er gratis og useriøst at sige uden at give uddannelserne de rette forudsætninger for at imødekomme den opfordring,” udtaler formanden.
For Ventilen Danmark handler det om at starte med at uddanne landets dygtige undervisere i at arbejde med unge, så de er i stand til at opdage og hjælpe studerende, der mistrives.
”Den viden har de fleste arbejdspladser, som vi uddanner de studerende til at blive en del af, allerede. Lad os give de studerende samme respekt og omsorg på vejen. Det vil gavne os alle, ” siger Michala Nielsen.
Sommerland med et nyt fællesskab
Sommerland med et nyt fællesskab
At danne nye bekendtskaber i andre byer kan være en udfordring. Men ikke for Ventilerne i Viborg og Aarhus, der brugte en tur i Djurs Sommerland som en gylden mulighed for at både unge og frivillige kunne skabe relationer på tværs.
Normalt holder de fleste af Ventilens tilbud lukket henover sommeren, men ikke i år, hvor udlandsrejser og andre ferieaktiviteter har været sat på hold pga. COVID-19. Mange tilbud var til gengæld fysisk lukket under nedlukningen i foråret, og derfor var behovet for sjove oplevelser sammen med andre tiltrængt i sommerdagene.
De frivillige i Ventilen Viborg ville derfor gerne tilbyde deres unge en sommertur, og de unges valg faldt på Djurs Sommerland. Udover at få en hyggelig tur, så de frivillige den også som en oplagt mulighed for, at de kunne skabe relationer på tværs af Ventiler både mellem unge og frivillige.
”Når vi viser vores unge, at der er andre i landet, der har det som dem, og de får mulighed for at skabe relationer på tværs af byerne, kan det være med til at give dem mod på fx at flytte for at studere, arbejde eller for at starte på en ny”, fortæller Steffen, formand i Ventilen Viborg.
Turen var en succes for både unge og frivillige. De unge fik brudt grænser både socialt og i vilde forlystelser, og de frivillige har fået lyst til at lave flere samarbejder i fremtiden, hvor man samler flere tilbud på én gang.
”En af vores unge nævnte, at det kunne være fedt at mødes mere med andre Ventiler fremover. Mit håb er da også, at vi fortsætter med at samarbejde og sparre på tværs. Det gavner vores unge og deres sociale kompetencer, og for os frivillige er det også altid fedt med nye relationer og inputs til aktiviteter”, siger Steffen.
Sammenhold på dansegulvet
Sammenhold på dansegulvet
I KOMsammen er der oftest en form for bevægelse på programmet, og i KOMsammen Randers havde en frivillig fået en sjov idé. I det lejede lokale på VIA University College blev storskærmen og højttalerne tændt. KOMsammen Randers var kommet for at danse.
På skærmen kørte udvalgte Youtube-klip fra spillet ”Just Dance”, og så gjaldt det ellers bare om at følge de forskellige trin på lærredet. Det var nu lettere sagt end gjort.
”Det var da grænseoverskridende. Ikke kun for de unge, der kommer i KOMsammen, men også for os frivillige”, fortæller Maja, der har været frivillig i KOMsammen Randers i næsten et år.
Humor slipper hæmninger
Til Majas positive overraskelse, dansede alle faktisk med hele aftenen. I starten føltes det dog som en tidlig aften på et diskotek, hvor flere mest stod i baren og rokkede fra side til side. Men så kom en sang, der fik en af de unge deltagere på gulvet. Han hev en af de frivillige med, og det var lige præcis den forløsning, der var brug for.
”Man skulle nok have været der, men det var virkelig sjovt. De to gav den max gas og smed alle hæmninger. Det smittede af på os andre, og frygten for hvad andre tænkte forsvandt,” fortæller Maja.
Fællesskabet over konkurrence
Faktisk beskriver Maja ”Just Dance”-aftenen, som en af de bedste aftener, hun har været med til i KOMsammen Randers. Til spørgsmålet om hvorfor, svarer hun, at det var fedt at mærke sammenholdet.
De frivillige havde da også lagt en plan for aftenen, der skulle sikre, at alle kunne være med.
For eksempel var det ikke tilfældigt, at aktiviteten kørte over Youtube. Her var det bare klip og ikke en konkurrence, hvor der blev talt point, som der gør i det rigtige spil.
”Vi lavede heller ingen hold. I stedet så dansede vi, så godt vi kunne hver især – men sammen – så det føltes faktisk som om, at vi var et stort hold,” fortæller Maja og tilføjer, at fællesskabet altid er i fokus, i aktiviteterne de laver.
”Når vi spiller fodbold eller volleyball, så sørger vi altid for at lave nogle opvarmningsøvelser i starten for alle, inden der bliver dannet hold. Og så skifter vi hold igen efter 10 min. På den måde undgår vi kliker og sikrer, at alle har spillet med alle,” siger Maja.
Vil du også hjælpe med at gøre ungdommen mindre ensom?
Mia og VF er blevet voksne sammen
Mia og VF er blevet voksne sammen
Tre år efter hun stoppede i Ventilen Hillerød, skrev Mia til sekretariatet, fordi hun gerne ville fortælle sin ensomhedshistorie: ”Min udvikling har været sideløbende med at holde foredrag, og det har været et godt billede på, hvor langt jeg er kommet. Det, jeg fortæller om, kommer længere og længere væk både tidsmæssigt men også følelsesmæssigt.”
Distancen gjorde, at Mia mistede lysten til at fortælle sin egen historie, men ikke til at være en del af Ventilen. Da Ventilen Fortæller fik sin første formand i foråret 2019, var hun det oplagte valg. Mange år tidligere var Mia og en sekretariatsmedarbejder på højskoleturné i hele DK, hvor Mia delte sin personlige fortælling: ”Jeg husker, at det var fedt. Jeg blev ikke nervøs, for ingen vidste, om det var i 5. eller 6. klasse at det og det skete, og det var meget trygt.”
Her blev kimen til Ventilen Fortæller lagt, og selve udviklingen af korpset har Mia spillet en vigtig rolle i:
”Jeg var helt vild glad for at blive spurgt. Jeg synes, det var fedt at blive fremlagt noget, og der blev spurgt ’hvad synes du?’, og så tog de reelt mine tanker til sig.”
I dag sparrer Mia med sekretariatet om udvikling, holder FUS og repræsenterer VF som bestyrelsesmedlem. Hendes visioner både for VF og for Ventilen som sådan er, at vi skal nå ud til endnu flere i fremtiden. Hun har nemlig selv oplevet, hvilken forskel Ventilens tilbud kan gøre for en som hende, der føler sig ensom, men har masser at give.
Mia og Fortæller-kollega Marie på folkemødet 2018
Mia deler sin historie i radioprogrammet Tværs
Gode råd til dig, der møder børn og unge efter COVID-19
Gode råd til dig, der møder børn og unge efter COVID-19
Hverdagen har været vendt på hovedet for alle, men måske særligt for børn og unge. Og det skal vi som organisationer og frivillige have med i baghovederne, når vi møder dem på sommerlejre, til aktiviteter, eller i hverdagslivet på den anden side af sommeren. Men hvordan gør man lige det på en god måde?
Det kræver omtanke, og at man laver nogle af aktiviteterne lidt anderledes, end man ellers ville. Men det vigtigste er, at man lytter og giver plads til, at alle har oplevet perioden forskelligt. Ventilen har, sammen med de andre gode organisationer i partnerskabet om udsatte børn og unge under covid-19, formuleret en række råd til de mange tusinder af frivillige der i disse uger – men også på den anden side af ferien – møder børn og unge og skal hjælpe dem med at (gen)skabe nogle rummelige fællesskaber.
Læs dem, brug dem og del meget gerne, så de når ud til alle de tusinder af voksne og unge, der bruger deres tid på at gøre en forskel for andre, og gerne vil gøre det bedst muligt!
84 pct. af de unge har savnet Ventilen
84 pct. af de unge har savnet Ventilen
I en undersøgelse blandt Ventilens unge svarer flertallet, at de har savnet Ventilen. Det er tydeligt, at de unge langt hellere vil mødes fysisk. Derfor er det nationale mødested begyndt at blive overflødigt i takt med, at de lokale Ventil-tilbud åbner mere og mere op.
I et spørgeskema til Ventilens unge, har Ventilen spurgt til, hvordan de unge har haft det under corona.
93 pct. svarer, at de har følt sig ensomme under corona. 43 pct. svarer, at de i høj grad har følt sig ensomme, og at de savner Ventilen.
Faktisk svarer 84 pct. at de savner at komme i deres lokale mødested eller KOMsammen-tilbud, og uddyber med, at det er den fysiske kontakt med andre og fællesskabet de særligt savner. Som en ung skriver:
”Jeg savner at komme i Ventilen, fordi vi havde et godt fællesskab. Vi lavede altid noget sjovt og hyggeligt sammen, og jeg kunne mærke, at jeg blev glad for at være der. Det var dejligt at se frem til noget hver uge”
Fint alternativ – men ikke en erstatning
Der har været svingende deltagelse af unge i det nationale mødested og i højere grad aktivitet i de lokale online mødesteder. 46 pct. svarer også, at de ikke vil bruge online mødestedet, når nedlukningen er slut.
”Det giver god mening, at de lokale online mødesteder procentvis har haft flere besøgende end det nationale tilbud. Hele essensen i Ventilens arbejde er at opbygge et trygt rum med plads til alle, og det er svært at opbygge digitalt og i endnu højere grad med folk, man aldrig har mødt,” fortæller Rillo Snerup Rud og tilføjer:
”At online-tilbuddet er blevet overflødigt efter de lokale tilbud så småt har måttet åbne op igen, viser jo bare, at det er de rigtige tilbud, vi tilbyder ensomme unge. Det skal vi bare være stolte af.”
Ikke kun de unge, men også de frivillige er glade for, at der igen er åbnet op for tilbuddene.
”Det har været sjovt at prøve at være en del af det nationale online mødested, men det har ikke kunnet det samme som i det lokale tilbud. Vi mødes altid omkring aktiviteter, og selvom vi både har lavet mad, spillet spil og haft gode snakke med de unge online, så er der en distance, så snart det foregår over en skærm. De spontane samtaler, rigtig gode grin og ordentlig fokus på de unges trivsel har ikke været det samme i online mødestedet. Så vi er bare rigtig glade for, at vi igen kan mødes med vores unge udendørs i Ventilerne. Vi har bestemt også savnet dem og været bekymret for dem under nedlukningen,” siger Mette, formand i Ventilen Aarhus.
Det er frivillige fra forskellige lokale tilbud, der har passet det nationale online mødested under corona.
Bekymring for stigende ensomhed blandt unge
Den 16. marts lukkede Danmark pga. Covid-19. Dermed lukkede alle Ventilens lokale tilbud også.
Ventilens mødesteder og KOMsammen-tilbud er for unge mellem 15-30 år, der føler sig ensomme, og har brug for at blive del af et trygt fællesskab og øve deres sociale kompetencer. Med restriktionerne for socialt samvær på ubestemt tid under nedlukningen var Ventilen bekymrede for de unge – ikke kun dem, der i forvejen følte sig ensomme – men også dem, der ville komme til at mærke følelsen for første gang.
”Vi ved, at alenehed ofte fører til ensomhed. Så dels var vi bekymrede om de unge, der er tilknyttet vores lokale tilbud, om de ville blive sat tilbage i den sociale udvikling, de var i gang med. Men vi bekymrede os i endnu højere grad for den gruppe af unge, som før corona ikke har følt sig ensomme, men som nu ville begynde at mærke følelsen og en usikkerhed i deres sociale relationer,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen.
Derfor blev det prioriteret at udvikle et set-up omkring en platform, så det stadig var muligt at mødes med de unge. En uge efter nedlukningen gik Ventilens online mødested i luften. Og kort tid efter lavede flere lokale Ventiler også online møder for deres unge for at bevare det tætte fællesskab bedst muligt. Men efter 10 uger, hvor det igen er muligt at mødes i mindre grupper, er det tydeligt, at de unge foretrækker det fysiske møde, og derfor lukker det nationale online mødested ned den 29. maj.
Det nationale online mødested gik i luften den 23. marts. Under corona har det været et forum, hvor vi stadig kan være i kontakt med ensomme unge. Efter 10 uger lukker tilbuddet igen den 29. maj, så de frivillige igen kan have fuld fokus på aktiviteter med de unge i de lokale Ventiler.
Kender du én, der føler sig ensom og har brug for at blive del af et trygt fællesskab med andre unge?
Så klik dig ind her og find din lokale Ventil.
Unge digtere støtter Ventilen
Unge digtere støtter Ventilen
30 unge forfattere har bidraget til antologien ”Kodyle Tider”. Det er en bog fyldt med lyriske vers, der på godt og ondt beskriver ungdomslivet – og ensomhed er bare et af mange temaer, som bogen kredser om.
Den 7. marts tog Ventilens formand til en bogreception. Det sker ellers ikke så tit. Men det var en fornem anledning. Kodyle Tider udkom, og foreningen bag udgivelsen havde besluttet at donere overskuddet fra værket til Ventilen.
”Vi er så glade for, at Foreningen for Litterære Håndsrækninger har valgt at støtte Ventilens arbejde med overskuddet fra Kodyle Tider. Foreningen er et prisværdigt projekt, der støtter op om kunsten, unge og organisationer, der arbejder med og for unge. Jeg vil gerne give stor ros og anerkendelse tilbage for det arbejde. Tak,” siger Michala Nielsen, formand for Ventilen Danmark.
Kvinden bag bogen er Cecilie Sund Kristensen, der har stiftet Foreningen for Litterære Håndsrækninger (FFLH). Hun har stået i spidsen for projektet, der udgiver værker af unge forfattere og donere overskuddet til velgørende formål. Kodyle Tider er det første værk, som Foreningen for Litterære Håndsrækninger har udgivet – og Ventilen er altså den første organisation, som kan takke foreningen for støtten.
”Jeg er begejstret for at kunne bruge litteraturen, som jeg brænder for, til at give noget videre til nogen, der gør en forskel i Danmark. Jeg har selv følt mig ensom uden mulighed for at opsøge et sted som jeres. Så det betyder enormt meget for mig. Jeg har længe haft en særlig plads i mit hjerte for unge mennesker og især unge digtere, og ønsker at give dem muligheden for at blive læst, så bogen er et hjerteprojekt for mig, og fungerer derfor på to måder. Nemlig både i at give digterne en stemme og i at donere penge til en organisation, der passer på de unge. Og så er den blevet virkelig fed,” siger Cecilie Sund Kristensen, formand for Foreningen for Litterære Håndsrækninger.
FFLH har doneret et overskud på 7109 kr. til Ventilen Danmark og støtter dermed arbejder mod ensomhed blandt unge.
Du kan læse mere om foreningen og Kodyle Tider her
Sociale tømmermænd
af Alma Munk
Du siger du har følt dig ensom
Efter en weekend med venner
Jeg smiler skævt
Vil give dig et kram men er i tvivl
Hvad er tilladt?
Jeg kender til følelsen
Af sociale tømmermænd
Efter overdosis af vin, grin og musik
Som fugle der flyver sydpå
Men giver hinanden hovedpine af deres skingre skrig
Som kaffen der er brændt på
Men man snakker ikke om dét
Dét
Det er dét der sætter sig fast som ethanol
Og bliver til ethanal.
Som latter bliver til gift
Og som gift bliver til latter
Og dér er det jeg spørger;
”Vil du have et kram?”
Digt fra antologien, Kodyle Tider
Ny rapport fra Ventilen: 76 % føler sig mindre ensomme
Ny rapport fra Ventilen: 76 % føler sig mindre ensomme
Ventilens dokumentationsrapport for 2019 er netop blevet offentliggjort. Tallene viser, at Ventilens tilbud mindsker ensomhed blandt unge og ruster dem til at opsøge nye fællesskaber uden for tilbuddene.
Mere end 120.000 unge føler sig alvorligt ensomme – det vil sige, at de ofte eller hver dag føler sig ensomme. Og det tal er vel at mærke gældende før corona-krisen. Nogle af de unge opsøger et af Ventilens 23 lokale tilbud. Her er der mulighed for at øve sig i at møde jævnaldrende i et trygt fællesskab, opbygge mod og selvværd samt øve sociale kompetencer, så man tør opsøge nye fællesskaber uden for Ventilen.
Tallene i rapporten viser, at Ventilen lever op til sin mission om at gøre ungdommen mindre ensom. Det gør organisationen takket være modige unge og engageret frivillige, der gør en kæmpe indsats for at bryde med problemet og det tabu, der er forbundet med ensomhed.
Vi gør en forskel
Ventilens dokumentationsrapport 2019 bygger på svar fra de unge, der bruger Ventilens tilbud. Svarene er givet via spørgeskema og individuelle interviews. Derudover laver Ventilen løbende statistik på henvendelser og deltagelse for de 16 mødesteder og 7 KOMsammen-tilbud.
Som det fremgår af billederne, viser rapporten blandt andet også, at Ventilens tilbud er et sted, hvor de unge i høj grad får (gen)opbygget deres sociale kompentencer og selvværd. Begge er afgørende for at turde byde sig til i fællesskaber.
Resultater fra de Ventilens to typer tilbud
Mødested
Mødestederne er for unge mellem 15-25 år. Ventilen driver 16 mødesteder rundt omkring i landet.
Resultater fra rapporten om Ventilens mødesteder
76,4 % føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen
75,6 % oplever et styrket selvværd, siden de startede i Ventilen
63,8 % er blevet bedre til at håndtere sociale situationer
75,6 % har fået større tro på, at andre på deres egen alder synes godt om dem
62,5 % har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende
62,1 % føler sig mere trygge i nye situationer
53,5 % har fået større overskud til at hjælpe andre, hvis de oplever, at de har brug for det
49,4 % af de unge er blevet bedre til at fornemme, hvordan andre har det
62,8 % af de unge har mødt nogen, som de kan lave noget socialt med uden for Ventilen
50,4 % af de unge har fået bekendtskaber, som ikke er fra Ventilen
Læs den fulde rapport for mødestederne her
KOMsammen
KOMsammen er for unge mellem 15-30 år. Ventilen driver 7 lokale KOMsammen-tilbud.
Resultater fra rapporten om Ventilens KOMsammen-tilbud
4 ud af 6 unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt i KOMsammen
5 ud af 6 unge føler sig som del af et fællesskab i KOMsammen
4 ud af 6 unge føler, at der er godt sammenhold i KOMsammen
4 ud af 6 unge er blevet mere tilfredse med sig selv og har styrket deres selvværd
3 ud af 6 unge er blevet mere fysisk aktive i hverdagen
3 ud af 6 unge spiser mere sund og varieret mad i hverdagen
Læs den fulde rapport for KOMsammen her
Vil du også hjælpe med at gøre ungdommen mindre ensom?
Ensomhedsdagen 2020 gik online
Ensomhedsdagen 2020 gik online
Igen i år markerede Ventilens frivillige den nationale ensomhedsdag og satte fokus på ensomhed blandt unge. I år skete det på de sociale medier under #AleneIkkeEnsom med budskabet om, at alenehed og ensomhed ikke behøver at følges ad.
Den første lørdag i maj er altid national ensomhedsdag. I 13 år har Ventilens frivillige markeret dagen ved at gå på gaden, lave aktiviteter og sprede viden om ungdomsensomhed i de byer, hvor Ventilen har et af deres 23 tilbud. Men i år var dagen tvunget til at gå online på grund af Covid-19 med budskabet om, at vi skal holde fysisk afstand OG social kontakt. Takket være Ventilens seje frivillige nåede budskabet bredt ud, og de lykkedes endda med at få opbakning fra kendte og gøre flere interesserede i Ventilens arbejde.
120.000 alvorligt ensomme unge – det er jo sindssygt
I 20 år har Ventilen arbejdet for at afhjælpe og forebygge ensomhed blandt unge – et problem, der har været stigende og som er alvorligt for 10-12 % af danske unge mellem 16-29 år. Under corona frygter Ventilen at det tal vil stige, og derfor er det vigtigt at sige, at alenehed og ensomhed ikke behøver at følges ad. Og hvis man føler sig ensom, så skal man anerkende følelsen og fortælle nogen om den, så den ikke får lov at bide sig fast.
Komiker, Mads Holm, har selv følt sig ensom, og derfor ville han gerne være med til at sætte fokus på Ventilens budskab på Ensomhedsdagen.
”Fra en der selv har været der. Ensomhed er en legitim følelse, og du er ikke alene med den”
Klik på billede til højre og se Mads’ video, som blev delt på Ventilens Facebook og Instagram den 2. maj.
Det var to af Ventilens frivillige, der havde kontaktet Mads Holm, og det er bare et eksempel på meget af det vores seje frivillige fandt på under Ensomhedsdagen.
Frisk luft og glædeligt gensyn
I Ventilen Hillerød havde de frivillige fundet en måde at markere Ensomhedsdagen uden for den digitale verden, som samtidig var til gavn for de unge, der normalt kommer i tilbuddet.
Op til Ensomhedsdagen var muligheden for at flere nu kunne samles åbnet dog stadig med forbehold, og det udnyttede Ventilen Hillerød. De inviterede deres unge på en gåtur, hvor de undervejs lagde malede sten med budskaber fra #AleneIkkeEnsom og viden om ungdomsensomhed for også at markere Ensomhedsdagen i lokalmiljøet. Det var en hyggelig dag udendørs og et glædeligt gensyn for unge og frivillige i Ventilens tilbud i Hillerød.
En anden, der opfordrede til at komme ud og gå i det gode vejr var skuespiller og psykolog David Owe.
Han er frivillig supervisor for Ventilen Næstved, og han lavede en video på hans egen Instagram, hvor han mindede om ikke at lade social isolation blive en vane.
Hvordan skaber man meningsfuld samvær online?
Hvordan skaber man meningsfuld samvær online?
Er du mæt af alle rådene om alt det, du kan gøre online under corona? Det forstår vi godt. For nogen er det ikke så lige til, for andre er de bare trætte af, at mødet med vennerne sker over Messenger frem for hjemme i stuen. Men lige nu er det, det en godt værktøj til at fortsætte social samvær uden fysisk kontakt.
Drik en virtuel øl, spil bezzerwizzer på Skype og ring til hele din telefonbog på Facetime! Der er mange velmenende råd derude om, hvad du kan gøre, når nu du ikke har mulighed for at ses med folk som før pga. corona. Vi har endda selv givet nogle af dem.
For der skal lyde en kæmpe hyldest til digitale muligheder herfra! Der er ingen tvivl om, at kontakt digitalt er bedre end ingen kontakt, men det ER bare heller ikke det samme. Det ved vi godt. Men lige nu er det vores bedste værktøj til at bevare og etablere sociale relationer i en tid, hvor vi skal mindske fysisk samvær.
Når det er sagt, så ved vi, at det konstante bombardement af råd, kan føles som et pres over at man burde sætte gang i alle mulige nye samværsformer. Og allerværst er det for dem, der bliver ekstra opmærksomme på, at de måske slet ikke har nogen at række ud til. Derfor har vi alle et ansvar for at passe på hinanden – også socialt.
Hvordan er man nærværende de sociale medier og online platforme
Mange har siden corona brød ud og Danmark lukkede ned mødtes med venner, familie og kollegaer via en skærm. Og skærmen er faktisk vigtig. Jo flere facetter vi kan få på samtalen, så mere kan vi efterligne en fysisk situation. Fremfor kun at høre en stemme over telefonen, giver det mere autenticitet og nærvær, når vi også kan se og aflæse kropssproget på den person, vi kommunikerer med. Derudover er det en god idé at mødes omkring noget – og her er mulighederne mange. Kaffemøder, bogklubber, filmaftener og fælles madlavning er bare få eksempler.
Vores tid på de sociale medier er steget under corona – og det kan både være godt og skidt. Hvis man deltager aktivt, kan medierne give en følelse af samhørighed. Modsat kan sociale medier også forstærke følelsen af ensomhed, hvis man ikke interagerer, men blot scroller forbi alt det, de andre ligger ud. Så brug de sociale medier, hvis de giver dig energi. Hvis de til gengæld trigger en følelse af ensomhed, så spring dem over og ring eller skriv i stedet til en ven.
Farvel til kaffe-pause-snakken
”Det er ikke tilstrækkeligt med samværet online. Jeg savner hverdagen, hvor man ser mennesker mere kontinuerligt,” siger Frederik på 27 år.
Han har efter mange år med ensomhed tæt inde på livet lært, hvordan han kan bryde de negative følelser, men under lockdown er det lige præcis de ting, han ikke må. Ses med venner, tage i træningscentret eller forbi vinterbadeklubben.
Nu bruger han Skype og Facetime til at holde kontakten med studiekammeraterne, men det giver ikke helt det samme.
”Den impulsive snak om løst og fast, når man sidder over en frokost, sker ikke rigtig online”, fortæller han.
Det kræver det en ekstra indsats at ringe nogen op for at starte en samtale, frem for bare at sige ”hej”, når man mødes på studiet. Når den spontane kaffesnak er væk, kan risikoen for en afvisning virke meget større – især hvis man føler sig ensom.
Instagram kan booste fællesskabet
Det pibler frem med små digitale initiativer, der skal give os oplevelsen af at være sammen hver for sig. Alberte på 23 år føler for første gang, at de sociale medier kan noget positivt.
”Jeg er fuldstændig betaget af morgensang og alt det der foregår live på Instagram”, fortæller hun og nævner blandt andet fællesyoga på stuegulvet som en af favoritterne.
”Det giver en fornemmelse af, at der er nogen, der rækker ud til én og gerne vil én noget,” forklarer hun.
Samtidig giver det Alberte en følelse af fællesskab at vide, at mange er med.
Berøringen mangler
Selvom Frederik og Alberte indtil videre trives fint nok med at bruge de sociale medier til at bevare deres relationer, så er de begge enige om, at det digitale samvær ikke kan opfylde alle behov.
”Jeg er et meget fysisk menneske, og jeg mangler at blive rørt. Jeg savner at få et kram, at lægge armen om en veninde eller puffe til dem,” fortælle Alberte.
”Jeg har taget mig selv i meget at ligge nærmest i fosterstilling og holde armene om mig selv. Jeg tror virkelig, at min krop den higer efter berøring fra et andet menneske,” siger hun.
At savne berøringen fra andre mennesker kaldes hudsult, og er helt normalt at føle.