“Pas på dine relationer”

“Pas på dine relationer”

Michelle har været frivillig i Ventilen i mange år. For hende er det vigtigt at passe på sine relationer og turde at række ud til andre. 

Michelles tid som frivillig startede tilbage i 2009. Hun var 19 år gammel og blev en del af Ventilen København. 

“Det allerfedeste ved at være frivillig var at være med til at skabe et rum, hvor de unge følte sig trygge nok til at kunne åbne sig op og tale om det, der gjorde ondt. “

Michelle har haft mange gode snakke med de unge, som har givet hende et godt kendskab til dem. 

“Jeg er mindre berøringsangst og kan tage hul på sværere samtaler. Man ved, hvor meget det kan betyde for folk at tage de her snakke. Det kan både være ubehageligt, men også enormt forløsende.” 

Dyrk dine relationer

Ensomhed er fortsat et stort problem, som desværre kun er vokset under corona.  Venskaber er vigtige for vores livsglæde, fortæller Michelle. For at bekæmpe ensomheden, er det derfor vigtigt at danne relationer og fastholde dem.

“Pas på dine relationer. Man kan hurtigt glemme dem og ikke værdsætte dem. De betyder meget for ens trivsel. Man kan hurtigt blive karriereorienteret og tænke, at man ikke har tid til det, men det er godt givet ud i den lange bane at investere i venner og relationer. “

Samtidig understreger Michelle, at man skal turde række ud. En ting, der kan virke endnu mere udfordrende, når man bliver ældre. 

“Som voksen tænker mange, det er slut med nye venner. Men tit har jeg oplevet, når jeg rækker ud, at folk bliver glade. De er ikke vant til det. Men det ender med at blive venskaber, “ fortæller Michelle, der i dag er 31 år.

Hun synes, det er ærgerligt at lade chancen for et godt venskab passere. 

“Jeg tror, mange holder sig tilbage, fordi de er bange for at blive afvist. Man tænker, folk har nok i deres liv. Det er ærgerligt, for alle længes efter dybere og bedre relationer.”

Havde selv mærket ensomheden

Lige inden Michelle blev frivillig i Ventilen, havde hun selv kortvarigt oplevet at føle sig ensom. 

”Jeg havde lige været igennem en hård studiestart. Og i samme periode mistede jeg min onkel, som jeg var tæt på.” 

Mange af Michelles venner var droppet ud af studiet. Det var svært for hende at komme ind i andre grupper. Samtidig var hun i en sorgproces. 

”Jeg kan huske, at det var enormt ensomt at sidde i en sal med 120 andre og bare være helt ulykkelig. Jeg følte mig meget alene.” 

Venner uden for skolen hjalp Michelle igennem ensomheden, og hun fik også nye venner på studiet. Oplevelsen hjalp hende med at relatere til de unge i Ventilens tilbud. 

I dag sidder Michelle i Ventilen Danmarks bestyrelse og bidrager særligt med viden om strategi og kommunikation. Til dagligt driver Michelle nemlig sit eget online bureau, der laver online marketing. 


“Vi kan allesammen gøre noget”

“Vi kan allesammen gøre noget”

Som Ventil-ven er Lene med til at hjælpe ensomme unge i hele landet. Hun mener, at vi alle sammen kan og bør gøre noget for at hjælpe de mange unge, der føler sig ensomme og uden for fællesskabet. Hun hilser altid selv på folk, og tror på, at de små ting gør en forskel.

Lene Svendborg har støttet Ventilen fast i seks år. Som forældre og mor til to piger er noget af det værste, Lene kan forestille sig, hvis en af dem ikke trives. Det var gennem hendes ældste datter, der blev frivillig i et af Ventilens mødesteder, at Lene lærte organisationen at kende. Siden den dag har hun støttet Ventilen.

Ventilen hjælper unge ind i et socialt fællesskab

En følelse af ensomhed kan opstå på mange måder, og der kan være mange grunde til, hvorfor man føler sig ensom. Men det er aldrig den unges skyld. Alligevel er det kun muligt at komme ud af ensomheden, hvis man selv rækker ud og tør tage del i fællesskabet. Det kan være svært at være social, og det er en færdighed, man ikke kan lære alene. Men det er derfor Ventilen findes. Og derfor Lene synes, det er meningsfuldt at støtte Ventilen.

“Ventilen lærer unge mennesker at være sociale med andre, og det er jo det, der er så sindssygt vigtigt for alle mennesker. Og det synes jeg er noget af det fineste ved Ventilens arbejde. Det er jo sådan, de unge får selvtilliden og lysten til også at komme ud og være sammen med andre.”

Sig hej og smil

Lene har også selv lært af Ventilen. Hun er for eksempel blevet mere bevidst om, hvordan hun møder andre mennesker. Lene siger hej til alle. Tanken om, at hun kan gøre en andens dag bedre ved at sige hej og give et smil, gør hende glad. Det er de små ting, man kan gøre i hverdagen, der til sammen gør en stor forskel. Så Lene støtter glædeligt Ventilen med et fast beløb, smiler og hilser.

Men ikke nok med det. I 2016 nominerede hun også Ventilen til Fællesskabsprisen, som dét år gik til nogle andre. Men det afholdt ikke Lene fra at indstillede Ventilen igen året efter, og i 2017 vandt Ventilen en af de ti priser, der blev uddelt.

En stor ting for Ventilen, der bredte kendskab til deres arbejde mod ensomhed blandt unge. Men for Lene var det en lille opgave, der ikke tog lang tid, og hun pointerer igen, at det er de små ting, der tæller. Derfor deler Lene også mange af Ventilens budskaber på Facebook.

“Hvis der bare sidder én mor eller far og tænker, ‘Det kunne måske være noget for min unge’, og får dem med derhen, så har jeg jo gjort noget. Og det er det, det handler om. Vi kan alle sammen gøre noget.”

De usynlige, ensomme unge

For dem der kan have svært ved at sætte sig ind ensomhedsfølelsen, anbefaler Lene at tage til et af Ventilen Fortællers arrangementer. Hun husker selv en pige fortælle, at hun havde gået tre år i gymnasiet, hvor hun havde følt sig usynlig. Det var hårdt at høre, men det var også en af de oplevelser, der giver Lene lyst til at fortsætte med at være Ventil-ven. For arbejdet er vigtigt, og det er med til at hjælpe en masse unge mennesker rundt om i landet.

“Det er ikke folk, der er alvorligt syge, det er ikke mennesker, der har oplevet rædsler og krig, men det er helt almindelige unge mennesker, som er i gang med deres liv, og det liv skal jo selvfølgelig helst være et godt liv. Derfor mener jeg, at vi alle bør give Ventilen lige så meget opmærksomhed som andre organisationer.”

Vil du også være Ventil-ven? For 200 kr. om året er du med til at gøre en forskel for ensomme unge.

Til Fællesskabsprisen 2017. Fra venstre til højre: Mette Frederiksen, Janine Svendborg og Lene Svendborg.

Bliv Ventil-ven og støt ensomme unge

Bliv Ventil-ven og støt ensomme unge

Ventilen afhjælper og forebygger ensomheden blandt unge. Nu kan du blive Ventil-ven og støtte op om trygge fælleskaber og et netværk til de unge.

125.000 unge følte sig allerede ensomme inden corona, og antallet af ensomme unge er siden steget markant siden den første nedlukning sidste forår. De har været fysisk isoleret fra deres jævnaldrende, og det  har haft negative konsekvenser. Et stigende antal unge fortæller om stigende mistrivsel, mismod og psykiske udfordringer. Ventilen sætter ind med forebyggende indsatser og skaber trygge fælleskaber, der modvirker ensomhed, mobning og mistrivsel. 

“Efter jeg er startet i Ventilen, føler jeg mig ikke ensom mere på samme måde, som jeg gjorde til at starte med. Og det var da også mit udgangspunkt at finde en ny vennegruppe, og det har jeg fået,” fortæller Christian på 20 år.

Ventil-venner er med til at gøre en forskel 

Som Ventil-ven støtter du fast med minimum 200 kr. om året. Dit bidrag støtter op om Ventilens mere end 20-årige arbejde, som bl.a. indebærer 24 lokale tilbud for ensomme unge. Nedlukningen har betydet, at de har været omlagt til online-fællesskaber. Så snart det var muligt, åbnede mange tilbud op for udendørs-aktiviteter, og nu ser vi frem til igen at kunne tage imod vores unge indendørs til vores almindelige aktiviteter. 

Din støtte betyder, at vores lokale tilbud kan lave flere aktiviteter for og med vores unge. Vi kan nå ud til endnu flere med vores viden omkring ensomhed og forebyggelse. Det gør vi bl.a. med Netwerk, hvor vi efteruddanner lærere på ungdomsuddannelserne i at skabe trygge fællesskaber og en god klassekultur. Vi  holder også oplæg rundt omkring i landet om ungdomsensomhed og fællesskaber. Vi videreudvikler vores metoder og gør viden om ensomhed blandt unge relevante for endnu flere målgrupper. Din støtte betyder også, at vi har bedre muligheder for at påvirke politikere og få bekæmpelse af ensomhed i den brede befolkning på dagsordenen. 

Vil du være med til at gøre ungdommen mindre ensom?
Bliv Ventil-Ven 

Er du under 35 år, kan du gøre en endnu større forskel som medlem af Ventilen.
Læs mere her


Netwerk sætter trivsel på skemaet

Netwerk sætter trivsel på skemaet

Trivsel for elever på ungdomsuddannelser er i fokus med Netwerk. Frits har været en del af programmet i flere år og anbefaler det til alle lærere, han møder. Læs hvorfor.

Siden 2016 har Ventilen sat trivsel på skoleskemaet med Netwerk. Bogstavelig talt. Netwerk  er et trivselsprogram for ungdomsuddannelser. Det består af seminarer og lektioner, hvor lærere klædes på til at skabe fællesskaber og god klassetrivsel. Det sker bl.a. gennem makkerskaber, fællesskabende aktiviteter, lektionsforløb med klassen, støtte til elever og fokus på en tryg overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Frits Edslev, lærer på NEXT Vibenshus Gymnasium, har gennem fire år arbejdet med Netwerk i sine klasser. For Frits er der ingen tvivl om, hvorvidt Netwerk skal anvendes i fremtidig undervisning.

“Det skal det helt klart. For der er jo nye elever hvert år, og det er nyt for alle dem, der starter. Så det synes jeg bestemt, at man skal. Og det har vi i øvrigt også tænkt os at gøre. Jeg anbefaler det til alle, som jeg taler med fra andre skoler,” siger Frits og oplister tre årsager til, at han anbefaler Netwerk. Frits oplever:

  1. Bedre trivsel blandt sine elever
  2. Et trygt fællesskab, hvor eleverne hurtigere falder til rette, og det er en forudsætning for, at de kan lære noget og modtage undervisning
  3. Mindre frafald af elever

Slut med glemmebogen

I introduktionsperioden dannes makkerskaberne. Her parres eleverne to og to og får ansvaret for hinanden i den første tid. For eksempel skal de sørge for, at makkeren kommer med til frokost.

“Det er et godt redskab, især i starten, hvor mange unge jo kommer ind og er følsomme. De kommer med hver deres baggrund, og nogle er måske meget tilbageholdende, frygter lidt det at skulle starte på en ungdomsuddannelse, for hvem er de andre, jeg går i klasse med, og kan jeg klare kravene både fagligt og socialt?”, fortæller Frits.

Som en del af Netwerk forpligtiger man sig til at arbejde kontinuerligt med trivslen og fællesskabet i klasserne. Det sker for lærerne gennem seminarer og sammen med eleverne i specielle lektionstimer fordelt ud over skoleåret.

“Det fungerer rigtig godt, og gør netop, at trivsel bliver en del af ens mindset og ikke bare i introugen. Det må ikke bare komme i glemmebogen”, udtaler Frits og fortsætter:

“At skabe trivsel kræver både midler og ressourcer. Og Netwerk er en god investering i trivselsarbejdet, som mange skoler har fokus på.”

Netwerk findes i dag på mere end 50 skoler.

Vil I også være med?

Book en samtale med en af projektlederne på netwerk@ventilen.dk


I Ventilen er der plads til alle

I Ventilen er der plads til alle

Mads og Louise har begge følt sig ensomme. Det ændrede sig, da de begyndte at komme i Ventilen. Der er både sket en personlig udvikling, og de har dannet gode, sociale relationer.

23-årige Mads Dam Kristiansen er ung i Ventilen Vejle. Det var hans mor, der havde læst om Ventilen i en avis og opfordrede ham til at starte. Først var Mads afvisende. 

“Det er altså pinligt at være ensom,“ mente han. 

Ensomhed er en følelse, der har fulgt Mads gennem det meste af sit liv. I folkeskolen blev han mobbet, og det gjorde ham mere tilbageholdende overfor at lære andre at kende. Han havde heller ingen tætte venner i sin klasse.

“For mig opstår ensomheden, når jeg er i et rum fyldt med mennesker, men ikke føler, jeg har en speciel relation til dem. Jeg føler ikke, jeg kan dele mine inderste tanker med dem. Der er ingen, der bekymrer sig om mig. Jeg føler bare, at jeg er der,” fortæller Mads.

Louise Hvitfeldt startede i Ventilen Næstved under første corona-nedlukning. For hende har det heller ikke været let at danne venskaber.

“Jeg føler virkelig, at det er svært at finde venner i gymnasiet. Folk har hurtigt fundet nogle faste grupper. Så er det som om, at de ikke længere er åbne overfor at lære andre at kende. Jeg føler, det kræver noget, som jeg ikke kan finde ud af, “ fortæller 20-årige Louise fra Nykøbing Falster. 

Men i Ventilen har både Mads og Louise fundet et helle.

I Ventilen kan man være sig selv 

“Jeg føler, Ventilen er et sted, hvor man kan føle sig tryg. Man kan få lov til at vise sit eget jeg. Selvom man måske er lidt mærkelig, så er det bare megafedt, fordi de andre er ligeså mærkelige. De synes ikke, det er mærkeligt, at man er mærkelig,” fortæller Louise. 

Hun siger også, at der er plads til alle typer. Uanset hvem man er, og hvilke udfordringer man har, bliver man altid taget imod med åbne arme.

I Ventilens mødesteder laver de unge sociale aktiviteter sammen. Nogle gange går de ture, andre gange spiller de eller laver mad sammen.

“De bedste dage er alle de gange, vi glemmer, vi er ensomme. De gange, hvor man bare mødes og er sammen. Hvor man smiler, griner og har det sjovt,” siger Mads.

For ham er der også sket en personlig udvikling. 

“Jeg er blevet en meget mere snakkesalig person. Jeg tænker ikke over, hvad andre tænker om mig. Jeg er, som jeg selv vil være. Folk må elske mig for den, jeg er. Det er det, Ventilen har givet mig. Følelsen af at være ligeglad med, hvad alle andre tænker og bare være mig selv.“

Vil hjælpe andre unge af ensomheden 

Louises smil er stort og varmt, da hun bliver spurgt om, hvad det bedste ved Ventilen er.

“Det er rart at have nogen, man altid kan gå til og snakke om alt med. Snakke om de store og de små ting. Og så er det bare dejligt at være forelsket,” fortæller Louise, der har mødt sin kæreste i Ventilen. 

For Mads har noget af det bedste været, at han er blevet mere åben og nysgerrig omkring sin ensomhed. Ved at stå frem og fortælle sin historie til forskellige aviser og radioer, vil Mads gerne være med til at nedbryde tabuet om ensomhed.

“Ved at stå frem til offentligheden håber jeg, jeg kan få andre ud af ensomheden. Så længe jeg ikke sidder stille omkring ensomheden, så er jeg glad.“

Både Mads og Louise deler deres historie i medierne. På den måde håber de, at andre ensomme unge tør række ud og finde et lige så godt fællesskab som dem, de har fundet i Ventilen.


15 år med Ventilens Nationale Ensomhedsdag

15 år med Ventilens Nationale Ensomhedsdag

Lørdag d. 1. maj var der 15 års jubilæum for Ventilens Nationale Ensomhedsdag. Den blev markeret både online og fysisk af Ventilens 24 tilbud. Fokus var på den vigtige og fortsatte kamp mod ensomhed.

15 år efter den første Ensomhedsdag, er kampen mod ensomhed stadig en realitet. Og derfor er det stadig vigtigt at skabe fokus på det. Corona-pandemien har været med til at kaste et endnu større lys på problemet. Vi skal derfor stadig være opmærksomme og række ud, når vi enten selv føler os ensomme eller møder andre, der gør. I Ventilens 24 lokale tilbud blev dagen i den grad markeret. Enten online med konkurrencer og quizzer eller fysisk med gåture og sjove aktiviteter.

DJs, ensomhedsvæg og goodiebags 

I Ventilen Kolding gav de den fuld skrue på Akseltorv, som ligger i byens midtpunkt. De frivillige havde forberedt tre forskellige spil og 100 goodiebags. Samtidig var der god musik i baggrunden fra de kvindelige DJs Slicegirls og DJstealyogirl. Som noget helt særligt var der også en ensomhedsvæg, hvor det var muligt at skrive og dele sin egen definition på ensomhed. 

Gå mod ensomhed

I Danmarks tre største byer; København, Aarhus og Odense havde de frivillige planlagt ruter, så man kunne ‘gå mod ensomhed’. I Odense var det omkring Skovsøen, hvor der samtidig var mulighed for at være med i en quiz og få en goodiebag. I Aarhus havde de fine præmier til de gående. Ventilen København havde hængt breve op rundt om søerne.. Brevene var skrevet af unge og fra de unge til deres egen ensomhed. 

Ventilen Sønderborg lagde også op til en gåtur. De frivillige havde placeret sten, plakater og flyers om Ventilen rundt omkring i bybilledet. 

Digital kamp mod ensomhed

Flere tilbud havde også valgt at gå online. I Ventilen Aalborg havde de lavet en spørgerunde på deres Instagram-profil om ensomhed. Desuden havde de indgået nogle samarbejder med lokale virksomheder, så det også var muligt at vinde præmier.

Ventilen Frederiksberg havde hele ugen op til Ensomhedsdagen delt små videoer på deres Instagram-profil om deres mødested. De søde frivillige viste deres lokaler frem, og hvilke aktiviteter, de typisk laver, når de mødes. På den måde gav de et lille indblik i, hvordan det er at komme i Ventilen Frederiksberg.

Vil du støtte Ventilens arbejde mod ungdomsensomhed? 

Fedt, det er nemlig i fællesskab, at vi kommer ensomhed til livs. 

Bliv medlemGiv et enkelt bidragBliv Ventil-ven og støt os fast

Ventilen søger kommunikationspraktikant til efteråret 2021

Ventilen søger kommunikationspraktikant til efteråret 2021

Kan du få unge til at handle på ensomhed?  

Har du styr på Instagram, Youtube og Wordpress? Kan du fange unges opmærksomhed? Så bliv praktikant i Ventilen, og vær med til at gøre en forskel for ensomme unge, mens du udvikler egne evner og får praktisk erfaring med kommunikation.

Under Covid-19 er der kommet større fokus på ensomhed – og særligt unge har været udsatte. 

Før nedlukningen følte 125.000 unge sig alvorligt ensomme.  I dag er tallet steget voldsomt.
I Ventilen arbejder vi for at afhjælpe og forebygge ensomhed blandt unge, og lige nu søger vi en kreativ, initiativrig og selvstændig kommunikationspraktikant, der kan hjælpe os med at nå ud til endnu flere.

Dine primære arbejdsopgaver: 

  • SoMe: herunder idéudvikling, produktion, opsætning og statistik 
  • Hjemmeside: herunder webkommunikation, SEO, Google Analytics og optimering af indhold 
  • Nyhedsbreve: kommunikation til bl.a. medlemmer og donorer som led af ny strategi
  • Journalistisk skrivning: artikler, indlæg og pressemeddelelser 

Du bliver den anden del af kommunikationsenheden på Ventilen Danmarks sekretariat,  der ellers består af den kommunikationsansvarlige, Christiane. Det er derfor vigtigt, at du:  

  • kan arbejde selvstændigt, men ikke er bange for at spørge, når det er nødvendigt 
  • trives på en arbejdsplads, hvor der til tider er travlt 
  • i høj grad selv kan strukturere dine opgaver og tør tage initiativ 

Praktisk:
Det er et krav, at du kan være praktikant i minimum tre måneder, minimum 25 timer om ugen. Du vil få computer og andet nødvendigt udstyr stillet til rådighed. 

Lyder Ventilen som et sted for dig?
Så send din ansøgning og cv i en samlet PDF til Ventilens kommunikationsansvarlige, Christiane Vaabenchristiane@ventilen.dk 

Ansøgningsfrist: 24. maj
Praktikstart: 1. august 2021 

Vi holder samtaler løbende, og ansætter den rette kandidat, når denne er fundet. Så send din ansøgning hurtigst muligt. 

 


Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation. Vi arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Sekretariatetet består af 10 fastansatte, tre studenter og skiftende praktikanter.
Vores opgave er at understøtte Ventilens knap 300 frivillige, udbrede viden om ensomhed blandt unge og sørger for at emnet er på den politiske dagsorden.
Vi er aktive i flere partnerskaber, og har blandt andet været med til at udarbejde anbefalingerne til en national ensomhedsstrategi under Socialministeriet. I 2019 modtog vi Tine Bryld Prisen for vores arbejde. Vi driver 24 lokale tilbud for unge på 15-30 år, der er akkrediteret af RådgivningsDanmark, og vi indsamler og formidler viden om ensomhed blandt unge. Vi har en rar og uformel omgangstone. Det er vigtigt for os, at alle, også praktikanter, synes det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde. 

 


Den gode velkomst, at hjælpe nye ind i fællesskabet

Vi søger kvantitativ stærk student til dokumentation og fundraising

Vi søger kvantitativ stærk student til dokumentation og fundraising

 

Ventilen Danmark søger dig, der er god til arbejde med kvantitativ metode, og som drømmer om et arbejde inden for det frivillige sociale område. Vi er på udkig efter en studentermedhjælper til lokalenheden, som skal assistere med kvantitativt dokumentationsarbejde, fundraising og ad hoc opgaver i enheden. 

Vores frivillige gør en stor indsats med at indsende ugentlige data, som skal registreres og systematiseres, sådan at vi løbende kan følge effekten af vores arbejde med at forebygge og afhjælpe ensomhed i vores 24 lokale, brugerrettede tilbud, som drives af frivillige i hele landet. 

Den gode velkomst, at hjælpe nye ind i fællesskabet

Dine primære arbejdsopgaver

  • Fundraising til private og kommunale fonde
  • Løbende registrering af dokumentation og udarbejde overblik
  • Diverse ad hoc opgaver, hvor du assisterer lokal konsulenternes arbejde med at understøtte frivillige i vores lokale tilbud
  • Div. opgaver med hjemmesideopdatering, forsendelser, mødeforberedelse m.m.

Det er en stilling, hvor du sammen med en anden student er primært ansvarlig for at vores dokumentationsarbejde fungerer og har en høj kvalitet. Du skal være struktureret og god til at bevare overblikket. Vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag, men du skal gerne kunne nikke til følgende: 

  • Du er systematisk og grundig 
  • Du er fagligt stærk i kvantitativ metode og motiveres af dokumentationsarbejdet
  • Du skriver godt og kan lide at kommunikere med frivillige og fonde
  • Trives med systematiske og til tider rutineprægede opgaver
  • Du trives med at have flere forskellige opgaver og kan selv prioritere
  • Du bliver ikke skræmt af mange tal, Excel-ark og databehandling
  • Du arbejder selvstændigt, men er ikke bange for at spørge, når det er nødvendigt
  • Du er godt hjemme i alle Office-programmer og generelt ikke IT-forskrækket

Lokalenheden, som du bliver en del af, består af to studentermedhjælpere, en praktikant og 3 konsulenter, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Vi er til tider en travl biks, så det er vigtigt, at du selv kan strukturere og prioritere dine opgaver – og ikke mindst tør at sige det højt, hvis det går for stærkt. Det er ikke afgørende, hvad du studerer, eller hvor langt du er, men det er et plus, hvis du har i hvert fald to år tilbage og kunne tænke dig at arbejde for os i hele den periode. 

Praktisk        

Send din ansøgning og CV i én samlet PDF-fil til julieamanda@ventilen.dk inden d. 16 maj.
Vi afholder samtaler d. 18. og 19. maj. Ideelt set vil vi gerne have opstart fra 1. juni, så vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder til at søge stillingen.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til også at skrive til julieamanda@ventilen.dk.

Vi tilbyder en timeløn på 125 kr. og forestiller os, at du arbejder 10-15 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt 10-16 på Ventilen Danmarks sekretariat i København K.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Ventilen

Ventilen Danmark er en frivillig, social organisation, der arbejder for at gøre ungdommen mindre ensom. På sekretariatet er vi ti fastansatte, tre studentermedhjælpere og skiftende praktikanter – og vores opgave er at understøtte Ventilens knap 300 frivillige, udbrede viden om ensomhed blandt unge og sørge for at emnet er på den politiske dagsorden. Vi har en rar og uformel omgangstone. Det er vigtigt for os, at alle, også studenter, synes, det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde.


Nyt samarbejde skal øge trivslen på videregående uddannelser

Nyt samarbejde skal øge trivslen på videregående uddannelser

Antallet af  studerende, der føler sig ensomme, har været stigende siden corona. Gennem en gratis workshop skal Ventilen i samarbejde med Studenterrådgivningen hjælpe undervisere på videregående uddannelser med at styrke fællesskabet i undervisningen og afhjælpe ensomhed.

Siden corona føler 22 % af unge mellem 16-29 år sig alvorligt ensomme. På de videregående uddannelser er tallene alarmerende. Forskellige undersøgelser har vist stigende mistrivsel og ensomhed. Senest viste en undersøgelse blandt DJØFs studerende i februar 2021, at to ud af tre føler sig ensomme – og det kan have alvorlige konsekvenser, hvis ensomhedsfølelsen bliver langvarig. 

Et nyt samarbejde mellem Studenterrådgivningen og Ventilen støttet af Undervisningsministeriet skal sikre forebyggelse og viden om at modvirke ensomhed blandt unge på de videregående uddannelser. Det sker gennem gratis workshops, hvor underviserne bl.a. får  viden og redskaber til at skabe trygge rammer for en undervisning, der understøtter fællesskabet. Typiske handlemønstre og psykologiske strategier blandt studerende er et af emnerne, der bliver taget op. Alt i alt, får underviserne den nødvendige viden til at spotte og skride til handling i forhold til ensomhed og social mistrivsel på uddannelserne.

“Corona-situationen har fungeret som en lup og har forstørret problemer som ensomhed og mistrivsel. Det er samtidig blevet tydeligere, at mange undervisere ikke har de redskaber, der skal til. Derfor er vi enormt glade for at skulle være med til at ruste underviserne til at handle og være med til at sikre, at andelen af studerende, der føler sig ensomme, falder, og at studielivet igen bliver trygt at være i med gode rammer såvel som høj faglighed. Samarbejdet med Studenterrådgivningen giver så god mening. De er om nogen eksperter i studerendes trivsel, men vi kan byde ind med vores viden om ensomhed, fællesskaber og hvordan man kan arbejde med hele gruppen af studerende”, siger Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen. 

Flere redskaber til værktøjskassen

Workshoppen varer i alt fire timer og består af faglige oplæg om ensomhed, trivsel og hvordan fællesskaber understøtter undervisningen. Der vil også være refleksive øvelser og længere arbejdssessioner, hvor deltagerne selv skal udvikle en undervisningspraksis. Sammen udvikler deltagerne forskellige, nye idéer til metoder, der understøtter fællesskabet. 

Derudover lærer underviserne, hvordan der skabes stærk kontakt til de studerende og mellem de studerende. Hvordan man skaber engagement og aktivitet i undervisningen, sammenhængskraft i studiegrupper og forebyggelse af mistrivsel i form af ensomhed og svækket tilhørsforhold til studiet. Man får viden om, hvordan man skaber tryghed og tager styring ved gruppearbejde. Der skal gives plads til andet end ren faglig snak. Eleverne skal involveres i undervisningen, og det er vigtigt med deres input om, hvad der fungerer for dem. 

Tag ansvar for de studerendes læringsrum

Som underviser skal og kan du ikke løse de studerendes problemer, men du har et ansvar for at skabe nogle rammer for studiemiljøet. Trivsel er nemlig en forudsætning for, at man kan lære. Som underviser bør du tage ansvar for følgende: 

  • Sikre trygge rammer for undervisningen
  • Sørg for at lave grupperne, når de studerende skal lave gruppearbejde
  • Giv plads og rum til at snakke om andet end det faglige
  • Involvér dine studerende i undervisningen og vær nysgerrig på, hvad der fungerer for dem
    • inddragelse giver dine studerende en følelse af at blive set og have noget at byde ind med. Det er nu engang dem, der oplever din undervisning
  • Kend til interne såvel som eksterne tilbud og informér herom, hvis der er behov

Praktiske oplysninger:

  • Skriv til forebyggelse@srg.dk ved booking
  • Ved spørgsmål kan man ringe til Marie Husby fra Studenterrådgivningen på
    21 89 69 49 
  • Workshoppen afholdes via Zoom
  • Booking kan ske frem til november 2021

Om samarbejdet 

Undervisere på de videregående uddannelse skal klædes på med den rette viden og redskaber til at kunne skabe et trygt og socialt fællesskab omkring undervisningen. Faglighed sikres nemlig gennem god trivsel.

Studenterrådgivningen hjælper studerende, der mistrives med socialfaglig og psykologisk bistand. De understøtter videregående uddannelser med at forebygge mistrivsel blandt studerende. 

Ventilen forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge gennem 24 lokale tilbud for ensomme unge, formidling af viden og redskaber i arbejdet mod ensomhed og gennem samarbejder med andre organisationer, kommuner mv.


Skab variation i undervisningen med plads til grin og hygge

Skab variation i undervisningen med plads til grin og hygge

I en normal hverdag, hvor vi kunne mødes fysisk, har vi været vant til, at der også var plads til uformelle snakke og grin i forbindelse med undervisningen. Nu mangler samtalerne på vej ind ad døren, i pauserne eller under gruppearbejdet.   

Under corona er antallet af unge, der enten mistrives eller føler sig ensomme steget voldsomt. Årsagen er blandt andet fraværet af social kontakt. Mistrivslen er særlig stor på landets uddannelser, der i snart et år har været nødsaget til at undervise online og alle sociale aktiviteter har været aflyst. Som underviser gør du allerede en forskel, men du mangler måske idéer til, hvordan du kan skabe et bedre socialt miljø i din undervisning til gavn for alle i det online undervisningsrum. 

Det uformelle rum opstår ikke af sig selv, når vi mødes online. Det skal hjælpes på vej. 

Ligesom så mange andre nye ting kan det uformelle, digitale rum virke unaturligt og påtaget til en start. Men vi kan sagtens blive gode til at hygge os og grine, når vi er sammen online. Men det kræver, at du, som underviser, tænker hyggestunderne aktivt ind, når du planlægger undervisningen. 

Dermed viser du dine elever eller studerende, at du gerne vil dem, og at du prioriterer deres trivsel. Når du har afprøvet nye måder at være sammen på i det online rum, kan du tage dem med på råd og høre, hvordan de oplever jeres digitale samvær. På sigt kan det endda være, at de selv begynder at tage initiativ til en aktivitet i eller uden for det faglige rum.

Sådan styrker du trivslen med grin og hygge i online-undervisningen

Sæt rammen for den uformelle snak

Start timen, med at lade eleverne “tjekke ind”. Du kan fx. bede eleverne fortælle, hvordan deres morgen var, hvad de har lavet i weekenden, eller lade det være op til dem selv. Start gerne selv. Læg op til, at man gerne må fortælle noget uperfekt fx. hvordan man glemmer, at tænke over de bukser, man tager på i øjeblikket, fordi vi i princippet kun ser hinanden over kameraet fra brystet og op. Det kan også være, at du har en anden sjov fortælling fra din weekend eller dit hverdagsliv, som viser, at du også har fejl og synes, at tilværelsen kan være hård.

Energizers og icebreakers

En anden måde at skabe grin og hygge i undervisningen er ved at inddrage elementer som energizers og icebreakers i din undervisning. Formålet med aktiviteterne er at skabe en fællesskabsfølelse, at få eleverne til at samarbejde, lære hinanden bedre at kende og forhåbentligt grine sammen gennem skærmen. Aktiviteter i breakout-rooms er gode for det lille fællesskab.
Nedenfor finder du et par bud på nogle af de nyeste fællesskabende aktiviteter fra Ventilens trivselsprogram Netwerk.

Tre konkrete øvelser til grin og hygge i undervisningen

Skab et billede?

Dette er en online samarbejdsaktivitet, som giver anledning til grin. Kort sagt skal du dele eleverne i grupper – gerne 4 eller 9 personer i hver, da det danner en firkant på skærmen. Send dem herefter ud i breakoutrooms eller grupper, og giv dem 5 minutter til at skabe et billede. Du kan bestemme motivet eller lade det være op til eleverne selv. I begyndelsen kan det være en fordel, at du tager styringen. Eksempler på motiver:  

  • et monster 
  • et billede, der afspejler romantikken (eller på anden måde, gøre opgaven faglig)  
  • en historisk person

Det er sjovt, hvis du sætter visse benspænd. Fx at billedet skal være symmetrisk, eller at I skal bruge rekvisitter. Bed gruppen om at tage et screenshot af billedet, inden de vender tilbage til i plenum og skal præsentere det.

Find noget der er…BLÅT!

En anden aktivitet, som giver en pause fra skærmen og mulighed for at lære hinanden lidt at kende. Du skal som underviser vælge noget, eleverne eller de studerende skal finde. Det kan være mere eller mindre abstrakt: noget grønt, noget sødt, noget du ikke bryder dig om. Øvelsen fungerer godt, hvis alle har  lyd på, så det ikke kun er dig, der snakker og kommenterer på de mange forskellige ting, der bliver bragt ind i skærmbilledet.

Jeg har en helt særlig kop, der genopfylder sig selv  

Her er en fortælle-fantasi-øvelse, der kan bruges som en sjov måde at tjekke ind i det online rum. Den kræver ingen forberedelse, og det er meningen, at fortællingen skal være mere eller mindre spontant. Som facilitator af øvelsen, skal du blot bede eleverne eller de studerende om at gribe en genstand, de har tæt på sig og fortælle om dennes særlige egenskaber. Har du en gruppe, hvor øvelsens spontane element kan virke grænseoverskridende, kan du med fordel forberede dem på, at de i starten af næste undervisning skal fortælle om en selvvalgt tings særlige egenskaber. 

Er du underviser på en ungdomsuddannelse? 

Og ønsker du at for uddybet aktiviteterne, så ligger de første to og mange flere på www.projektnetwerk.dk

Netwerk er et særligt program Ventilen tilbyder på ungdomsuddannelser.

Skal din skole være en del af Netwerk? Skriv til os

Ungetrivselsrådet guider 

Antallet af unge, der føler sig ensomme eller giver udtryk for ikke at trives, er steget kraftigt siden den første corona-nedlukning i marts

Ungetrivselsrådet har sammen med Ventilen og en række andre organisationer udarbejdet fem råd til undervisere, så de kan arbejde med at øge trivslen og forebygge mistrivsel på landets uddannelsesinstitutioner. Du kan læse alle fem råd fra Ungetrivselsrådet, som Ventilen har været med til at udvikle her.


Prioritér de unge i regnemodellerne

Prioritér de unge i regnemodellerne

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen

Af Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, Laila Walther, direktør i LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

Nu skal det altså være nu. De unges liv og trivsel skal tænkes med ind i beregningsmodellerne og prioriteres, når der træffes beslutninger om restriktioner og lempelser.

Det er et uoverskueligt alvorligt problem, at helt almindelige unge i folkeskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser falder apatiske sammen bag skærmen på deres værelser – for apatien og mistrivslen vil også følge dem, efter pandemien er løjet af.

Problemet er reelt

En femtedel af gymnasieeleverne overvejer at droppe ud på grund af coronaisolationen i følge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtidig viser den nyeste undersøgelse fra EVA, at studerende på videregående uddannelser føler sig mere ensomme end nogensinde. I 2020 følte 63 pct. af de studerende sig ensomme blandt andet på grund af manglende kontakt til medstuderende.

I headspace ser vi et stærkt stigende antal unge, der kæmper med selvmordstanker og selvskade. Vi har simpelthen aldrig oplevet en situation så alvorlig som netop nu. Og derfor er det på høje tid, at de unge får blot en flig af deres sociale liv og deres undervisningsliv tilbage.

I Ventilen hører vi fra alle kanter, at mange unge føler sig ensomme. Og det gælder ikke kun de unge, der kendte ensomhedsfølelsen, fra før coronaen ramte eller de unge, der har andre udfordringer at slås med. Ensomheden er en følgesvend for mange unge, der før pandemien levede gode og normale liv. Og vi ved, at jo længere ensomheden er der, jo sværere er den at komme af med – og jo større risiko er der for, at den udvikler sig til psykiske problemer.

Hos LMS har vi gennemført en undersøgelse blandt vores brugere. Her siger to ud af tre, at deres trivsel er dårligere nu, end før pandemien lukkede landet ned. Og det gælder både for dem, der er ramt, og for deres pårørende. For mange er kontroltabet og ensomheden, de manglende aktiviteter og de usikre fremtidsudsigter, det, der forværrer deres sygdom.

I GirlTalk oplever vi, at unges trivselsudfordringer er stigende på alle parametre som ensomhed, angst, selvmordstanker, selvskade og generel psykisk mistrivsel. De udfordringer, som de unge i forvejen skal håndtere, forstærkes af isolationen. De unge burde være i gang med at udvikle deres identitet i fællesskabet, hvor de kan spejle sig i og lære af hinanden – dette er de i øjeblikket frarøvet.

Tag de unges mentale helbred med i beregningerne

Vi ønsker ikke med dette skriv at kloge os på epidemien, på smittetal eller på, hvordan man gennemfører en genåbning af samfundet sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har vi heldigvis eksperter til.

De unge har brug for håb. De har brug for et lys for enden af tunnelen. De har brug for at vide, at vi nærmer os et forår og en sommer, hvor ældre og udsatte vil være vaccineret, og hvor samfundet derfor igen kan fungere mere normalt. Men de har også brug for at vide, at vi hjælper dem indtil da. Og hjælper dem, hvis det viser sig, at deres trivsel ikke bliver bedre, når dørene ud til verden lukkes op igen.

De unges trivsel og mentale helbred skal med ind i regnemodellerne – og vi skal tænke i andre løsninger, hvis vi ikke bagefter vil stå med en enorm og nærmest uoverstigelig opgave med at samle en hel generation op.

I andre lande med højere smittetal end vi har i Danmark, f.eks. Belgien og Frankrig, har det her været muligt at tage et ekstra hensyn til de unge, f.eks. ved at indføre nye former for fysisk undervisning. Der er indført øget testning og forskudt undervisning.

Herhjemme har højskolerne udviklet en boblemodel, de håber at få lov at bruge. Og vi ved, at underviserne mange steder beder om lov til at sætte eleverne sammen i grupper, så de i det mindste kan ses på den måde. Og de studerende fortæller om den enorme betydning det har, når en underviser tager sig tid til en en-til-en-samtaler og spørger, hvordan de unge har det.

Tag de unge alvorligt

Der er mange greb, man kan bruge, allerede nu. Det vil naturligvis kræve fleksibilitet af mange parter også af de unge at få iværksat og udtænkt nye løsninger. Men uanset hvilke løsninger, der kan findes, vil det være gode løsninger, fordi det viser de unge, at vi faktisk tager dem alvorligt. At de ikke bare er glemt.

Sådan føles det nemlig, fordi vi indtil nu har ladet hensynet til de ældre og de svageste veje tungest. Det har givet god mening i den periode, hvor vi ikke kendte til sygdommen og krisen – men vi er klogere nu. Og vi er også klogere på, at en sideløbende trivselskrise p.t. får lov at få frit løb.

Erfaringerne, og den reelle viden om de udfordringer børn og unge gennemgår netop nu, fortæller os, at hensynet til de unges ve og vel nu og i fremtiden må veje langt tungere end hidtil.

Derfor skal der laves en genåbningsplan, som tager hensyn til de mennesker i vores samfund, der lige nu har det største behov for hjælp – og som samtidig er dem, der skal føre samfundet videre og betale regningen. Pilen peger altså på de unge nu. De har livet foran sig, de fortjener at blive set, mødt og hørt. De fortjener en plan! Og de fortjener ikke mindst et håb om bedre tider.

For yderligere kommentarer kontakt venligst:

Jakob Risom, presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk
Tlf.: 6165 6540
E-mail: jr@detsocialenetvaerk.dk

Henrik Kristian Christensen, kommunikationschef i LMS
Tlf.: 2944 3301
E-mail: hc@lmsos.dk

Debatindlægget er lavet i et samarbejde mellem

headspace Danmark

GirlTalk 

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 

Ventilen


Stefan fortæller om ensomhed og opnår selv viden

Stefan fortæller om ensomhed og opnår selv viden

33-årige Stefan Crone er til daglig psykologistuderende på SDU i Odense. Ved siden af sit studie er han frivillig oplægsholder i Ventilen Fortæller, hvor han formidler viden om ensomhed. Gennem Ventilen Fortæller klæder Stefan andre på til at forstå og handle på ensomhed, men han får også selv en masse ud af arbejdet.

En mulighed for at udvikle sig og hjælpe andre

For 2,5 år siden så Stefan et opslag på sit studie. Det fangede hurtigt hans opmærksomhed. Ventilen søgte frivillige oplægsholdere. Psykologistudiet kan være teoritungt, og Stefan savnede noget mere praksisnært, hvor han kunne få lov til at anvende sin faglige viden. Desuden kan han godt lide at formidle og vil gerne blive endnu bedre til det.

”Det har været fedt at få noget praktisk erfaring med facilitering og formidling, fordi det giver os nogle værktøjer – for eksempel at tale til det publikum, man har. Det at være frivillig i Ventilen har uden tvivl givet mig kompetencer og erfaring, som jeg fremadrettet kan bruge i min karriere.”

Man kan mærke, at Stefan finder stor motivation ved at være en del af Ventilen Fortæller, hvor han både kan udvikle sig og hjælpe andre. 

”Hvis oplæg gør en forskel for én eller to unge, sådan at de får mod til at sige det højt eller opsøge hjælp i Ventilen eller andetsteds, så har vi opnået rigtig meget.

 

På godt og ondt

Ensomhed er dog et følsomt emne, og det kan være svært, når en ung åbner op for sin historie, fortæller Stefan. 

”Det er en blandet følelse, fordi der står en ung, som fortæller, at vedkommende har haft eller har problemer med at føle sig ensom. Man føler med vedkommende, men man er også glad for, at den unge har turdet sige til. Det er en fed følelse, når man rammer nogle med de her oplæg.”

Stefan ønsker i fremtiden at arbejde med psykologi på en måde, hvor han berører mange mennesker ad gangen.

 ”Noget af det, der motiverede mig til at holde oplæg, er, at jeg kan berøre rigtig mange mennesker på én gang. Og så er sandsynligheden for, at man kan hjælpe ét menneske større”, mener han. 

 

Ekspert på området

Ved at holde oplæg gennem Ventilen Fortæller giver man andre en god forståelse for, hvad ensomhed er. Men man får også selv en bred viden om et felt, fortæller Stefan.

”Det er befriende for alvor at dykke ned i et psykologisk fænomen, som ensomhed jo er, og blive klogere på det – i modsætning til andre emner på studiet hvor man får en overfladisk introduktion.”

Stefans interesse for emnet resulterede i, at ensomhed indgik i hans bachelor. Han har på den måde opbygget en solid viden omkring ensomhed.

”Det har styrket min faglighed endnu mere, når jeg er ude at holde oplæg. Jeg kan af og til lige hive en spøjs fakta op af lommen”, siger han med et smil. “Eller jeg kan komme med en eller anden pointe, som er lidt uden for drejebogen. Det er betryggende, at jeg ved mere, end jeg behøver.”

Taler åbent om ensomhed

Viden omkring ensomhed har også gjort Stefan opmærksom på tilstanden i sit eget liv.

“Jeg er ikke bleg for, særligt her under Corona, åbent at tale omkring det, hvis jeg i perioder føler mig ensom. Førhen har jeg måske været god til at pakke det lidt ind.”

Stefan bor alene, og det er for ham derfor ekstra vigtigt at kunne fortælle andre, hvis man føler sig ensom. Han understreger, at det er noget, som alle kan opleve af og til.   

Siden Stefan meldte sig som frivillig i Ventilen Fortæller for 2,5 år siden, er der forhåbentlig mange, der har fået noget ud af at høre ham fortælle om ensomhed. Ligeledes har Stefan fået en masse gode erfaringer, værktøjer og oplevelser med i bagagen. Det har været spændende for Stefan at være med til at bryde tabuet og gøre op med stigmatiseringen omkring ensomhed – og måske at gøre en forskel.

”Og så er det bare fedt at komme ud og møde nogle mennesker og fortælle noget om ensomhed.”


"Jeg stortrives med mennesker"

"Jeg stortrives med mennesker"

Steffen er formand i Ventilen Viborg. Han elsker at arbejde med mennesker og er ikke bange for at udfordre dem. Det giver ham mulighed for at blive klogere på andre, men også sig selv.

Stilhed. Lyden driller i Zoom-opkaldet, men billedet fungerer fint. Steffen sidder klar i en mørkeblå hættetrøje med Ventilens logo på. Han storsmiler, og de snorlige tænder bliver synlige. Sorte gamer hørebøffer omkranser hans hoved, og det skrigrøde lys fra hans mikrofon lyser op. Nu virker lyden. 

31-årige Steffen Reinholdt Grøne fortæller om sit liv, som han på den ene eller anden måde altid har fyldt med mennesker.

“Jeg synes, mennesker er megaspændende. De beriger også mig. Både når de er positive, men også når de er negative. Når de viser, hvad mennesket kan indeholde.” 

Siden september 2017 har Steffen været frivillig i Ventilen Viborg. Til daglig arbejder han som personlig jobformidler i Jobcentret Viborg. Her møder han alle typer, når han f.eks. hjælper dem med at tage til læge og søge arbejde. For Steffen er det vigtigt, at man hører til et sted. Den følelse forsøger han at skabe for de unge i Ventilen Viborg, men også for borgerne i sit arbejdsliv.

“Selvom jeg er ansat til at få folk i arbejde, er mit udgangspunkt, at alle skal have det godt.”

Det var tanken, at Steffen skulle ind i bankverdenen, og derfor gik han på handelsskolen. Men et valgfag i psykologi fangede hans interesse, og han startede i stedet med at læse sociologi og kulturanalyse på Syddansk Universitet i Esbjerg. Sidenhen har han taget en kandidat i kultursociologi. På studiet har han fået redskaber til at forstå mennesket, som han aktivt bruger i sit arbejde. 

“Det kan nogle gange være frustrerende at have med mennesker at gøre, men det er også spændende, at nogle mennesker kan se tingene fra én bestemt vinkel. Det kan jeg godt lide at udfordre. Ikke for at sige at min verdensanskuelse er den rigtige, men forhåbentligt at kunne bidrage til at de får et andet perspektiv.“

Møder folk med empati og åbent sind 

Som barn var Steffen den introverte dreng, der gemte sig bag sin computer. Da han var 10 år gammel, mistede han sin far til kræft. Med alderen følte Steffen sig fanget i en identitetskrise. Han havde svært ved at relatere til de stereotyper, der kan være om mænd. Biler, fodbold, damer og alkohol interesserede ham ikke, og han havde ikke en far, han kunne tale med de her ting om. 

Da Steffen også mistede sin mor i 2017 blev han forældreløs, men han var ikke alene. Hans to ældre søskende var der, og de havde stiftet familie. Steffen fandt håb i at kunne være en god onkel for børnene. 

“Jeg har været i et grænseland, hvor jeg ikke vidste, hvem jeg selv var. Jeg er stadig i en proces, hvor jeg er ved at finde ud af det. Jeg kan mærke, at jeg er godt på vej.” 

I dag er Steffen glad for den person, han er. Hans baggrund har været med til at forme ham og det, han giver til omverden. Man kan mærke, at Steffen er meget empatisk og forstående. Og man fornemmer, at han bruger sig selv og sine erfaringer i kontakten med andre. Han ved, at livet kan gøre ondt. Med det in mente, møder Steffen de unge i Ventilen, hvor de er. 

“Jeg prøver at se alle som hver deres selvstændige enhed. Jeg prøver virkelig at behandle folk ud fra: Jeg ved intet om dig. Jeg har ingen idé om, hvad der er den rigtige løsning for dig. Hvem er du? Fortæl mig om dig.”

Man er, som man er 

Ensomhed er blevet en sag, Steffen elsker at arbejde med. 

“I mit arbejdsliv og i Ventilen er jeg åben for forandring og personlig udvikling. For mig er det vigtigt at kunne italesætte de ting, som for andre kan lyde farlige. Man kan måske kalde mig en sensitiv fyr, der snakker åbent om følelser. Men det er også okay. Det gør jeg.“

Steffen har lært at stå ved sig selv. For ham er det vigtigt at være autentisk. Man skal kunne italesætte sine følelser og holdninger. Det samme budskab forsøger Steffen at give de unge i Ventilen og på sit arbejde i Jobcentret. 

Steffen har ikke styr på alt i sit liv, men han forsøger at være i det og tager tingene et skridt ad gangen. I Ventilen føler Steffen sig beriget. Han mærker, at der bliver sat pris på hans arbejde, men også på den person han er. Selvom Steffen aldrig har set sig selv som den fødte leder, bliver han udfordret til at være det i Ventilen. Det har kun været positivt for ham. I Ventilen får Steffen lov til at hjælpe unge mennesker, men han har også fået et kæmpe netværk og venner for livet.

Ventilen Viborg

  • Holder åbent hver onsdag fra kl. 17.30-19.30
  • Mødested findes på adressen: Ll. Sct. Hans Gade 7, 8800 Viborg. Pt mødes de online på Discord
  • Find dem på Facebook under Ventilen Viborg


Ventilen søger frivillige til nyt kommunikationskorps

Ventilen søger frivillige til nyt kommunikationskorps 

Er du god til at skrive, lave grafik eller video, tænke kreativt og strategisk eller god til web og analyse – og har du lyst til at udnytte dine evner til at gøre en forskel for ensomme unge? Så bliv frivillig i Ventilens nye kommunikationskorps. 

Som del af korpset er du med til at give ensomme unge en stemme, gøre Ventilens lokale og nationale aktiviteter synlige og styrke Ventilen som organisation både politisk og økonomisk. På den måde, kan vi hjælpe endnu flere. 

Kommunikationskorpset har til formål at understøtte Ventilen Danmarks kommunikation, og der er mange muligheder for at bruge og videreudvikle kompetencer i forskellige opgaver og indsatser inden for følgende områder: 

Artikler & presse 

Vi har masser af gode historier, som du kan få mulighed for at skrive og få udgivet på Ventilens hjemmeside og i medlemsbladet. Du kan også hjælpe lokale foreninger med presseindsatser. 

SoMe & markedsføring 

Ventilen er aktiv på Facebook, Instagram, Linkedin og Twitter. Vi planlægger også at komme på Youtube i 2021. Du vil få mulighed for at udvikle, planlægge, udgive og evaluere indsatser på Ventilens sociale mediekanaler. 

Web & analyse 

Er du skrap til Wordpress, brugervenlighed, Google og SEO? Og vil du bruge de evner til at unge, fagfolk, donorer, nye frivillige og medlemmer finder frem til den rette viden på www.ventilen.dk, kan du være med til at forbedre og vedligeholde Ventilens nationale og lokale hjemmesider. 

Foto & video 

Gennem billeder og video vil vi gerne formidle Ventilens arbejde og viden til andre samt dokumentere, alt det vi gør lokalt og nationalt. Den visuelle kommunikation bruges på alle kanaler. 

Grafik 

Synes du, det er sjovt at formidle kreativt og æstetisk? Så kan du være med til at layoute Ventilens medlemsblad, opsætte vores pjecer og plakater, udvikle materiale i forbindelse med kampagner og events bl.a. infografik ud fra Ventilens designmanual. 

Korpset ledes af Ventilens kommunikationsmedarbejder, Christiane, der har det overordnede ansvar for opgaverne og de frivillige i korpset. Christiane er ansat ved Ventilens sekretariat i København, men vi opfordrer frivillige i hele Danmark til at søge. Med 23 lokale afdelinger har Ventilen god erfaring i at samle på tværs af landet både online og til fysiske møder. Vi vægter det sociale og faglige – og du vil blive frivillig i en organisation, der blærer sig med at have de sejeste frivillige. 

Krav til frivillige i Kommunikationskorpset 
  • Du skal kunne lægge min 15 timers arbejde om måneden 
  • Du skal deltage i Kommunikationskorpsets intro-kursus 
  • Du skal være mellem 18-30 år 
  • Du skal være aktivt medlem af Ventilen. Meld dig ind her
Sådan søger du

Send en mail med en kort tekst om dig selv, hvorfor og hvordan du har lyst til at bidrage til Ventilens kommunikation til christiane@ventilen.dk 

Der er ansøgningsfrist den 7. marts, men vi afholder samtaler løbende.
Det obligatoriske intro-kursus forventes at blive afviklet online den 25. marts kl. 17-20.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ventilens kommunikationsmedarbejder: christiane@ventilen.dk 


Ungetrivselsrådet: Som underviser gør du en forskel - også i en svær tid

Ungetrivselsrådet: Som underviser gør du en forskel - også i en svær tid 

Ventilen er gået med i et nyt samarbejde, der vil styrke trivslen blandt elever og studerende. Ungetrivselsrådets første kampagne er målrettet underviserne, og giver fem idéer til at øge trivslen og styrke fællesskabet nu og også efter en genåbning

Den nye hverdag med onlineundervisning er udfordrende for både elever, studerende og undervisere. Samhørigheden, nærværet og motivationen mangler, og undersøgelser viser, at psykisk mistrivsel og ensomhed er stigende blandt unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Dén negative udvikling kan undervisere være med til at vende. 

Derfor har Ungetrivselsrådet lavet en kort fllm med fem konkrete idéer til undervisere på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser om, hvordan man kan optimere onlineundervisningen, trivslen og fællesskabet – til gavn for alle i “undervisningslokalet”.
På kampagnesiden, kan man finde konkrete tips til, hvad man som underviser kan gøre for at fx. at skabe varierende undervisning, være tilgængelig og sætte fællesskab på skemaet. 

Find de konkrete handlingsmuligheder under hvert råd her 

Bekymrende udvikling i unges mistrivsel både før og under corona

Flere undersøgelser og studier viser en bekymrende udvikling med et stigende antal af unge i Danmark, der mistrives eller udvikler symptomer på en psykisk sygdom.  Den negative udvikling så vi allerede inden corona, og intet tyder på, at den er vendt, siden vi første gang lukkede landet ned i marts sidste år – tværtimod. 

Elever og studerende har måttet undvære fysisk fremmøde på studierne, samværet med medstuderende og sociale sammenkomster, ligesom mange unge har været hjemsendt fra studiejobs. Sammenlagt betyder ændringerne, at antallet af unge, der føler sig ensomme er fordoblet fra 12 til 23 pct. siden nedlukningen i foråret i følge undersøgelsen HOPE, som Aarhus Universitet står bag.

At skulle holde sig til sin husstand giver ikke mening, hvis man bor alene eller på et kollegieværelse, og den restriktion alene gør flere unge ekstra udsatte for at føle sig ensomme.

Uddannelserne skal tage ansvar 

Størstedelen af unge i Danmark er tilknyttet en uddannelsesinstitution, hvor de bruger mange vågne timer på undervisning og opgaver. Undervisere er altså en vigtig ressource for de unge, men de kan ikke vende udviklingen alene. 

I Ungetrivselsrådet mener vi, at ansvaret ligger hos uddannelsesstedet, der bør have fokus på unges psykiske trivsel og aktivt udbrede tiltag, som understøtter og fremmer trivslen blandt elever og studerende. Det er uddannelsernes ansvar at undervisere har den nødvendige viden og de rette ressourcer til at kunne prioritere trivslen i undervisningen. Det vil være til gavn for alle socialt, fagligt og økonomisk. Undersøgelser viser nemlig, at dårlig trivsel i højere grad fører til, at man dropper ud af sin uddannelse. 

Ungetrivselsrådet: én samlet stemme 

Ungetrivselsrådet består af en række forskellige organisationer, og har til formål at øge trivslen og modvirke mistrivsel blandt unge i og omkring uddannelsessystemet. Vi arbejder aktivt for at skabe synlighed, politisk handling og samtidig få, dele og udbrede viden om unges trivsel i og omkring uddannelse.

Ungetrivselsrådet består af:
  • Det sociale Netværk / headspace Danmark 
  • Ventilen 
  • Børns Vilkår 
  • Danske Handikaporganisationer 
  • Erhvervsskolernes Elevorganisation 
  • Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
  • Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 
  • Lærerstuderendes Landskreds 
  • Studenterforum UC 
  • Danke Studerendes Fællesråd 
  • Pædagogstuderendes Landssammenslutning 
  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 
  • SIND Ungdom 
  • Psykiatrifonden 
  • Dansk Ungdoms Fællesråd 


Ventilen har fået kvalitetsstempel (igen)

Ventilen har fået kvalitetsstempel (igen)

For anden gang er Ventilens tilbud blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark. Vi har fået bekræftet at både mødesteder og KOMsammen lever op til branchens krav om faglighed, uddannelse og kvalitet.

RådgivningsDanmark har igen godkendt Ventilens mødesteder. Og for første gang omfatter akkrediteringen også KOMsammen. Det betyder, at Ventilens tilbud har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddene lever op til en række fælles standarder for sociale tilbud. Det gør de. Og det er vi stolte af. 

Auditorerne fra RådgivningsDanmark beskriver blandt andet en overbevisende sammenhæng mellem den faglige tilgang, ydelser og metoden i Ventlens tilbud. I auditrapporten refererer RådgivningsDanmark også til, hvordan ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp kobles på “aktiviteter som metode”, og hvordan Ventilens tilbud er et øverum: 

“Formålet med at bruge aktiviteter som metoder er at skabe et “øverum” for de unges sociale færdigheder. Samtidig er det lettere at tale sammen, når der er et fælles tredje at tale ud fra, så her bliver aktiviteter som spil, madlavning og gåture katalysator for, at de unge får talt med hinanden samt talt med de frivillige. Tilbuddene bruger også ‘ud af huset’ fx. besøg på café eller i biograf for at give de unge erfaringer med det ‘normale’ ungdomsliv, som de ofte ikke har del i uden for Ventilen” – uddrag fra RådgivningsDanmarks auditrapport for Ventilen Danmark. 

For Rillo Snerup Rud, direktør i Ventilen, er der heller ingen tvivl om, hvad det har betydet for Ventilen at blive akkrediteret: 

“Foruden at lade vores unge være trygge i, at de roligt kan møde hos os, så er det en blåstempling af vores arbejde. Nok er det “kun” Ventilens tilbud, der er omfattet af akkrediteringen, men meget af vores arbejde bygger på de metoder, der er udviklet i tilbuddene, så godkendelsen fra RådgivningsDanmark er ét hele vores organisation bryster sig af, og som vi bliver anerkendt for i branchen og blandt samarbejdspartnere” 

Rillo Snerup Rud tilføjer vigtigheden af at have RådgivningsDanmark og standarder for frivillige, sociale tilbud. 

“Vi skal som branche sikre at der er kvalitet i vores tilbud og metoder. God vilje er ikke altid nok til at hjælpe andre. Og akkrediteringen fra RådgivningsDanmark er et bevis på, at organisationer med dét mærke lever op til krav om standard og kvalitet og med rette kan kalde sig vigtige aktører, der bidrager til velfærden i Danmark.”

Ventilens akkreditering fra RådgivningsDanmark er gyldig indtil 2024, hvor tilbuddene endnu en gang skal vurderes, for at blive godkendt igen. 


Ventilen rykker online

Ventilen rykker online i 8 byer - flere på vej

Bare fordi vi ikke må ses indendøre – og det er koldt, mørkt og vådt, betyder det ikke, at vi ikke holder gang i fællesskaberne i landets Ventiler.

Der arbejdes på højtryk i alle byer for at finde online løsninger og aktiviteter, så de unge, der føler sig ensomme, kan mødes og hygge sig på den måde. Der er plads til både kendte og nye ansigter!

Lige nu er der åbent online i følgende tilbud:

  • Herning
  • KOMsammen København
  • Frederiksberg
  • Hillerød
  • Roskilde
  • Odense
  • Gentofte
  • Næstved
  • Aalborg

Du kan altid klikke ind på hjemmesiden, der bliver opdateret så hurtigt som muligt. Klik ind her – og find netop din Ventil.

Hvis du ikke kan finde den, eller er i tvivl om noget, så kontakt os på info@ventilen.dk – så hjælper vi dig videre!

Nu gælder det igen om at holde fysisk afstand – men social kontakt!


Ung mand alene

10 af Ventilens tilbud aflyser fysiske møder

10 af Ventilens tilbud aflyser fysiske møder

Efter udmeldingen om den delvise nedlukning i 38 kommuner, aflyser Ventilen alle aktiviteter med fysisk fremmøde i ti tilbud, og opfordrer i stedet til at søge fællesskaberne online.

Ventilens tilbud i følgende byer må aflyse at mødes med de unge:
København, Frederiksberg, Gentofte, Hillerød, Aarhus, Odense, Roskilde og Slagelse.

Nedlukningen gælder fra onsdag den 9. december til søndag den 3. januar.
Alle Ventilens øvrige tilbud har åbent i henhold til hidtil gældende restriktioner, og man kan altid finde information om det enkelt tilbud på Ventilens hjemmeside.

Idé om at genoptage lokale online-fællesskaber

Lige nu arbejder Ventilen på at finde på digitale løsninger, der kan sikre, at de unge i de aflyste tilbud fortsat har mulighed for at være en del af fællesskabet i deres lokale mødested eller KOMsammen-tilbud.

”Det er trist, at vi igen må lukke ned for vores aktiviteter, men vi har jo desværre stået her før, og derfor har vi heldigvis erfaringer, vi kan trække på fra nedlukningen i foråret,” siger Michala Nielsen, formand for Ventilen Danmark.

I foråret afprøvede Ventilen flere online-formater til at vedligeholde og træde ind i nye fællesskaber. Her viste det sig, at særligt lokale initiativer for en periode, kan være et godt alternativt til at mødes.

Corona presser de unge

De frivillige i de ti aflyste tilbud, opfordres altså til at genoptage lokale online-aktiviteter for eksisterende og eventuelle nye unge. Det kræver en uvant og ekstra indsats af Ventilens frivillige, som vi skal huske også har været og er hårdt påvirket af restriktionerne.

”Vores frivillige er selv blandt den befolkningsgruppe, som har været hårdest ramt under corona – nemlig de unge. Vores frivillige har været hjemsendt fra studier og jobs, været isoleret og konstant skulle forholde sig til nye tiltag og restriktioner siden marts. Så i vores overvejelser om, hvordan vi fortsat sikrer, at vores unge har et fællesskab, bruger vi også meget tid på at indtænke trivslen blandt vores mange frivillige,” siger Michala Nielsen.

Flere unge melder sig ind i kampen mod ensomhed

Under corona har ensomheden bredt sig blandt særligt ungdommen, og derfor glæder det Ventilens formand, at flere unge med overskud, har rakt ud og søgt ind i Ventilen for at være med til at bekæmpe et stigende problem. De seneste måneder, har Ventilen modtaget flere ansøgninger om at blive frivillig end nogensinde før, og den udvikling ser man gerne fortsætte i Ventilen.

”Vores sag har aldrig været vigtigere end den er nu, og derfor er det så fantastisk at flere unge vil være med til at gøre en forskel for unge, der har brug for støtte ind i et trygt fællesskab.”

Har du spørgsmål omkring et lokalt tilbud, om at være frivillig eller andet til Ventilen, er du velkommen til at skrive til info@ventilen.dk eller ringe til 70 208 308.

Ung mand alene

Følgende tilbud er lukkede. Klik på tilbuddet og se, om der er en online aktivitet i kalenderen.

Ventilen København
KOMsammen København
Ventilen Frederiksberg
Ventilen Hillerød
Ventilen Gentofte 
Ventilen Aarhus
Ventilen Odense
KOMsammen Odense
Ventilen Roskilde
KOMsammen Slagelse

 

Du kan finde listen over alle Ventilens tilbud her


Sekretær med flair for systemer søges

Sekretær med flair for systemer søges

Ventilen Danmark mangler en sekretær, der kan være med til at holde styr på vores databaser, intranet og lager - og hjælpe til med mange af de andre små og store administrative opgaver, der er i en organisation som vores. Du kan læse meget mere om hvad vi søger og tilbyder i stillingsopslaget, som du kan finde her. 

Ansøgningsfrist

Du skal sende ansøgning og cv samlet i én fil til job@ventilen.dk senest den 6. december kl. 12.
Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at skrive til os, hvis du er den, vi søger!

 

 


Kan du få unge til at handle på ensomhed?

Kan du få unge til at handle på ensomhed?  

Har du styr på Instagram og Youtube? Kan du skrive eller lave visuelt indhold, der fanger unges opmærksomhed? Så bliv praktikant i Ventilen. Her gør du en forskel for ensomme unge, mens du udvikler egne evner og får en bred erfaring.

Under Covid-19 er der kommet større fokus på ensomhed – og særligt unge har været udsatte. Før nedlukningen følte 120.000 unge sig ensomme hver dag. Foreløbige undersøgelser viser, at tallet nu er fordoblet.

Ventilen Danmark søger en kreativ og initiativrig praktikant med lyst til at arbejde med:

SoMe:

Vi er aktive på Instagram, Facebook, Linkedin og Twitter. I 2021 genåbner vi vores Youtube-kanal. Vores hovedfokus er at skabe indhold, der rammer unge i alderen 15-30 år. Du vil være med i alle faser af SoMe-arbejdet fra planlægning, produktion og evaluering.

Hjemmeside:

Vi er i gang med at forbedre vores hjemmeside, så den bliver endnu mere tilgængelig for både unge, frivillige, medlemmer, fagfolk og pårørende. Har du i forvejen kendskab til SEO, Google Analytics og Google Ads er det bestemt en fordel – men ikke et krav.

Events:

Til maj afholder vi den 15. nationale Ensomhedsdag – og den kommer du til at være med til at udvikle og afvikle i samarbejde med Ventilens seje frivillige og Ventilen Danmarks kommunikationsansvarlige. Hvis corona tillader det, vil Ventilen også være repræsenteret til Folkemødet, hvor du både vil være med til at planlægge vores aktiviteter i ugen og være med på Bornholm, når det hele løber af stablen.

Derudover vil få mulighed for at prøve kræfter med nyhedsmail, pressehåndtering og grafisk arbejde.

Vi er en lille, hyggelig arbejdsplads med ca. 12 ansatte. Vi værdsætter ærlighed, grin og kage i en travl hverdag. Der er betalt frokost til praktikanter, og du får en fast arbejdsplads med computer. Det er muligt at aftale hjemmearbejde, og grundet corona kan det endda blive påkrævet, men vi har gode erfaring med at arbejde online eller mødes på alternative måder. Du skal kunne arbejde min. 30 timer om ugen i min. fire måneder, og der vil være aften- og weekendarbejde undervejs. Men der er mulighed for at flexe timer.

Lyder vi som et match?

Så send din ansøgning og cv til Ventilens kommunikationsansvarlige, Christiane Vaaben:

christiane@ventilen.dk

Ansøgningsfrist: 6. december 2020

Praktikstart: 1. februar 2021

Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation. Vi arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Vi er aktive i flere partnerskaber, og har blandt andet været med til at udarbejde anbefalingerne til en national ensomhedsstrategi under Socialministeriet. I 2019 modtog vi Trine Bryld Prisen og for vores arbejde. Vi har 23 lokale tilbud for unge på 15-30 år, der er akkrediteret af RådgivningsDanmark, og vi indsamler og formidler viden om ensomhed blandt unge